Page 23

3-årigs selvstændighed ved toiletbesøg

fordi, vi ikke gider rejse os og hjælpe ham. Er det alt for tidligt at stille krav til ham om, at han selv skal klare en tissetår? Eller er det bare stædighed, at han hylede i et kvarter, inden han gav sig?

Vores søn er lige blevet 3 år her i august. Han smed meget hurtigt bleen, da han startede i børnehave, og han har sjældent uheld (han har stadig ble på om natten).

SVAR

Vi har en skammel stående foran toilettet, og for det meste vil han helst sidde uden sædeindsatsen. Vi ved fra børnehaven, at han sagtens selv kan klare toiletbesøget, når han kun skal tisse (med mindre der er knap i bukserne). Når det passer ham, kan han også godt selv klare det herhjemme.

Det er vigtigt, at I fastholder, at når I har sagt nej, så gælder dét nej. Du beskriver en situation omkring jeres 3-årige søns varetagelse af toiletbesøg, som for jer ligner mange andre fortilfælde. Derfor virker det uforståeligt, at han denne dag ikke magtede den sædvanlige handling at gå ud at tisse for sig selv på toilettet.

Forleden legede han med en kammerat på sit værelse på 1. salen. Han råbte ned, at han skulle tisse, hvortil jeg siger: “Så gå ud og tis”. “OK”, siger han og går ud og tisser. Andre gange insisterer han på, at vi skal gå med og hjælpe ham med at tage underbukserne af. Han bruger undskyldningen, at Det er vigtigt, at han er “bange for toget”. Vi bor holder, at når I har op til S-togbanen.

Vi fornemmer, at han kun bruger den med at være bange for S-toget, når han vil have os med hen et sted, f.eks. hans værelse, toilettet eller andre, for normalt er han vild med toget.

I fastsagt nej, så gælder dét nej.

Vi havde en kæmpe konflikt om det her i dag, hvor han hylede (falsk gråd uden tårer) i 15-20 minutter, inden han endelig gik ud og tissede. Det var ikke på grund af bukserne, da han kun havde underbukser på. På et tidspunkt tog vi også underbukserne af her inde i stuen, men lige meget hjalp det. Han ville have én af os med. Vi prøvede at sige “gå ud og tis, så kommer mor/far, når du er færdig og hjælper dig med bukserne” og “vi skal nok passe på, toget ikke kommer” og mange andre ting. Han er vildt stædig (hvilket børnehaven også har sagt), så vi prøver jo at arbejde lidt med, at vi ikke bare giver efter, når han hyler, men at vi mener det, vi lige har sagt. Jeg havde det enormt skidt med, at han var så ked af det, selv om jeg nok mente, at gråden var falsk. Det er jo ikke

I og han ved godt, hvad han på nuværende tidskpunkt er dygtig til. Samtidig vil han gerne prøve nye ting. Han er en lille dreng på 3 år, som hele tiden “prøver grænser af”. Det kan I voksne tolke som stædighed. Det er nærmere hans måde at prøve sin selvstændighed af på. Hvor langt han får lov til at klare tingene på sin egen måde.

Indimellem kan det så ske, at han går i “baglås”, mens han er ved noget, som synes enkelt og dagligdags. I kan have kommet til at sige det på en måde, som får jeres dreng til at føle, at I pressede ham mere end ellers. Derfor reagerer han ved at fastholde sit ønske om jeres hjælp i stedet for at høre, at I ved, han godt kan selv. Næste gang ville jeg ikke lade så lang tid gå, når I har forsøgt at presse ham, inden I hjælper ham efter hans ønske. Ellers ender situationen nemt med, at I alle 3 er lige fastholdende på hver jeres måde, i stedet for sammen at hjælpes ad med en løsning, hvor I voksne må lede jeres dreng på vej.

FORTSÆTTES „

DIT BARN #2  

2. udgave af magasinet DIT BARN med alt om de skønne unger.

DIT BARN #2  

2. udgave af magasinet DIT BARN med alt om de skønne unger.