“
Jeg tror egentlig, at det, der har været svært for mig, har været at finde mig selv igen - jeg har været så opslugt af mindre børns behov, at det har været svært at finde min egen identitet igen. Hvad har jeg lyst til osv. Og det arbejder jeg stadig på.
selvkørende og sover om natten. Og jeg føler, at vi som familie er tætte (det kan man selvfølgelig også være i en større familie). Vi har overskud til at deltage i “alt” og vil gerne. Jeg tror egentlig, at det, der har været svært for mig, har været at finde mig selv igen - jeg har været så opslugt af mindre børns behov, at det har været svært at finde min egen identitet igen. Hvad har jeg lyst til osv. Og det arbejder jeg stadig på. PIPPI
OVERVEJEDE BARN NR. 4 Vi har 3 dejlige piger på 14, 11 og 5 år. Da den yngste var helt lille, tænkte jeg da engang imellem, om vi skulle have barn nr. 4. Men der kom et tidspunkt, hvor hun var omkring 2½ år gammel, hvor jeg bare kunne mærke på mig selv, at jeg ikke ville have flere børn. Slut! Nu nyder jeg, at mine to yngre brødre får børn (en niece på 2 år og en lille nyfødt nevø), som jeg kan forkæle - og aflevere igen :-) UA
ORKER DET IKKE MERE
for at give sine børn nogle oplevelser, hjælpe med lektier, give dem legeaftaler og sørge for, at de kommer til og fra sport. Det er ærgerligt, at man ikke magter at engagere sig i skolen f.eks. Kan man det med 5 børn eller flere, og har man overskud, kan jeg da godt forstå det. ANNO
FOR MANGE KRAV Hvis tingene var anderledes, så kunne vi da sagtens nappe en nr. 4. Men vi har ikke nogen at trække på ved syge børn, hjælp til pasning ved forældremøder m.v. Der bliver stillet mange krav til os som forældre med deltagelse i skole-hjem samtaler, forældremøder, skolearrangementer m.v., og man vil jo gerne være der for dem alle. Så desværre nej. Selv om det kribler i mig af og til. TINA
LYSTEN VIL ALTID VÆRE DER Jeg tror aldrig, jeg når det punkt, hvor jeg kan sige fuldstændig nok. Lysten vil altid være der. Men jeg nyder også, at vi har tid, plads og økonomi til dem, vi har i forvejen, og selvfølgelig plads til lektier og legetid.
Jeg synes, man når et punkt, hvor man ikke orker det mere, og hvor det vil gå for meget ud over børnene. Jeg kender en familie med 5 børn, og de har ikke længere ressourcerne og økonomien til det, og det er ærgerligt.
Men jeg frygter nu ikke, at en lille 5’er ville ændre det. Men da ungerne er 9, 7, 5 og 2 år, må jeg nok hellere acceptere, at vi har, hvad vi skal have. Og jeg er ganske tilfreds med, hvad vi har skabt.
Det er ærgerligt, at man ikke længere har muligheden
MK