Page 25

Det vigtigste er, at vi mærker deres kærlighed og gode vilje - så må man tilpasse sig mulighederne og forholdene. ANIS

VI FORVENTER IKKE NOGET Blandt andet fordi, min far aldrig har været den store pædagog, og Farmor bor ret langt væk og er gammel og svag. Men vi ved, at de elsker deres børnebørn, og gerne gør, hvad de kan. Så vi ved, hvad vi kan forvente, og kræver ikke noget af dem. Hvis der er noget, der er særligt vigtigt, gør vi dem opmærksomme på, at det er det. De ting, min far kan, gør han gerne - som f.eks. at købe de dyre gaver som en cykel, hvis vi beder ham om det. Selv forældre kan jo ikke læse tanker. Det vigtigste er, at vi mærker deres kærlighed og gode vilje - så må man tilpasse sig mulighederne og forholdene. ANIS

DE KÆRE BEDSTEFORÆLDRE Hos os er udfordringen, at de søde mennesker jo både er bedsteforældre, forældre og svigerforældre på godt og ondt. Mine forældre er meget på og tager ungerne, når de kan - og gerne også på eget initiativ. Min mor yder et tårnhøjt service- og underholdningsniveau - måske fordi hun er pensioneret pædagog. Jeg har ofte sagt til hende, at ungerne jo også bare kunne være der uden 117 aktiviteter. For dette er vores andet kuld, og jeg kan godt mærke, at alderen rammer hende stille og roligt. Min far tosser rundt med ungerne og lærer dem spejderting - hvor det kommer fra, ved jeg sgu ikke :-) Jeg ville faktisk ønske - for mine forældres skyld - at de gjorde noget ved drømmen og fik købt det hus i Frankring, som de i 10.000 år har talt om. Indtil nu ville de ikke, for så var de for langt væk fra os. Men den yngste er nu snart 8, så nu er de ved at planlægge huskøb. Jeg håber virkelig for dem, at de får det gjort, så de kan slappe af og nyde livet.

Mine svigerforældre har indtil for et par år siden boet i udlandet, og har derved sparsom men dyrebar samvær med vores børn. De bor nu tæt på os, men vi ser dem faktisk ikke så meget alligevel. Men det er rart at vide, at de er der. De tager gerne pasning, sygepasning m.m., og Farmor tager tøserne til svømning hver onsdag. Super fedt for både hende og ungerne. Så vi er meget priviligerede og tager så også de mindre fede ting med. Jeg er f.eks. forlængst kommet mig over, at ungerne får Chokopops hos Farmor :-) Vores forældre har også haft rejser, som ramte en børnefødselsdag. Men så finder vi bare en ekstra dag. Vi har jo trods alt 4 børn plus os selv, så der er fødselsdag ret tit. Og i min verden er en 1 års fødselsdag en stor ting. Men den 1-årige bemærker nok ikke, at dagen fejres på en anden dag. BULLEN

2 SÆT UD AF 3 ER FRAVÆRENDE Desværre er 2 ud af 3 sæt her meget fraværende og tager intet initiativ. Faktisk bebrejder de, at det 3. sæt overtager børnebørnene, men som vi ser det, er det jo bare fordi, at 3. sæt tager initiativ og altid siger ja, hvor de andre siger nej, når vi spørger eller beder om hjælp. Men sådan har det været i 10 år nu, og vi har sagt det, så nu lever vi med det. Vi giver vores børn de oplevelser, som de skal have såsom teater, rejser, sommerhus og camping, men vi havde da håbet, at bedsterne også ville sætte pris på at være med eller at have ungerne selv og få oplevelserne med dem. Jeg tænker, at det er ærgerligt både for ungerne og for bedsterne. Men 3. sæt tager gerne initiativ, så ungerne får oplevelser med bedsteforældre, desværre bare ikke med dem alle. CAW

DIT BARN #13  

13. udgave af DIT BARN - magasinet om de skønne unger.

DIT BARN #13  

13. udgave af DIT BARN - magasinet om de skønne unger.

Advertisement