Page 14

Det er lykkedes mig at gøre op med mange nedarvede destruktive mønstre i min familiemæssige baggrund - derfor får mine børn en anden opvækst og nogle andre udfordringer end dem, jeg har haft. Og det er netop pointen: Det KAN lade sig gøre at skabe et andet liv. Det kan lade sig gøre at finde et andet udgangspunkt i verden end det, man har lært som barn. Det koster krudt og kræfter, men det er muligt - og nogen gange nødvendigt. DITTE MAJ

ikke kunne finde ud af at tale med hende. Til gengæld blev jeg altid hentet om natten, da jeg begyndte at gå til fester/i byen. Da min folkeskolelærer ikke mente, jeg skulle i gymnasiet, bakkede begge mine forældre mig op. De har altid accepteret de kærester, jeg har haft med hjem (4-5 stykker). Selvom der ikke var mange penge, sørgede de altid for oplevelser i sommerferien i form af hyggelige endagsture. Da min datter blev født, var begge mine forældre til stede på sygehuset. Min far har altid været uforstående og nedladende overfor min psykiske sårbarhed og vil ikke acceptere, at jeg i perioder er syg. ANNA

ende, fremsynet, dygtig med sine hænder men også lidt doven. Han kunne læse hele dagen, mens huset lignede kaos. Af ham har jeg lært at være nysgerrig på verden, altid at søge viden, når man manglede svar, aldrig kun at se tingene fra én side og være uselvisk. Fra min mor har jeg min diplomatiske sans, evne til at fungere i kaos, at kunne sige pyt og bare være til stede. Men men men, jeg voksede også op i et hjem, hvor vi ikke talte om problemer. Ingen af mine forældre var specielt temperamentsfulde, så jeg elskede at komme hos min kammerat, hvor bølgerne ofte gik højt, hvor alt blev diskuteret, man kunne være uvenner men blive gode venner igen, men intet blev fejet ind under gulvtæppet. Jeg er nok lidt flinkepige, stor diplomat, jeg er samlende men også lidt konfliktsky, desværre. Jeg vil helst have, at alle er gode venner. LISBETH

DYBT TAKNEMMELIG FOR MIN BARNDOM Jeg er vokset op som efternøler. Min søster og bror er 10 og 13 år ældre end mig, og mine forældre var 40 og 45, da de fik mig. Jeg har langt hen ad vejen kørt lidt på frihjul, da mine forældre øvede sig på mine søskende. Jeg er altid blevet accepteret, som den jeg var - en udadvendt pige, vild og drenget, møj beskidt og et rodehoved. Jeg har haft frie rammer under ansvar, ikke materielt forkælet men forkælet på omsorg. Vores hjem har altid været åbent for mine venner/kærester. Jeg har aldrig fået at vide, de elskede mig, men omvendt så var jeg absolut ikke i tvivl. Min far var en meget speciel mand. Ekstrem vid-

MANGE GODE OG MANGE DÅRLIGE TING Det bedste var nok, at jeg aldrig tvivlede på, at jeg kunne stort set hvad som helst. Altså som drejede sig om f.eks. skole, idræt og fremtiden. Så jeg var selvsikker på en måde og har aldrig tvivlet på, at jeg kan alt, hvad jeg vil (mentalt i hvert fald), bare jeg giver den alt, hvad jeg kan. Mit hjem var også rimeligt trygt og til en vis grad kærligt. Hovedsageligt min far var kærlig, min mor ikke. I forhold til så mange andre fik jeg meget frie rammer (lov til det jeg ville), fordi mine forældre altid mente, at jeg nok skulle gøre det rigtige (og det lykkedes dem at få mig til at opføre mig ret så pænt ved at give mig dår-

DIT BARN #13  

13. udgave af DIT BARN - magasinet om de skønne unger.

DIT BARN #13  

13. udgave af DIT BARN - magasinet om de skønne unger.

Advertisement