MINE BØRN STYRER DET SELV Med min den ældste var jeg mere stram med spisningen med det resultat, at det var dét, der fyldte, og ikke bare det at få et naturligt forhold til mad. Ingen børn lader være med at spise, fordi de vil genere nogen. Alt for mange børn er for tykke og med spiseforstyrrelser osv. Så her har vi det helt afslappet.
at tænke over, “hvordan har jeg det egentlig med det her?”. Vi har f.eks. venner, som har besluttet, at børn selv kan administrere deres sovetid og lære af det, når de føler sig for trætte om morgenen. Så deres børn bestemmer selv. Og det fungerer vist nok godt. Så “ingen regler” er jo også en regel. Det er bare et andet valg. BERLIN
Min kæreste bruger nu samme måde med sin datter. Før skulle der altid lige være en forhandling mellem ham og datteren om hvor meget, der skulle spises udover det, hun havde spist. Virkelig trættende. Nu styrer hun det selv, og det går super. De skal jo selv lære at mærke, om de er sultne eller ej.
VI KALDER DET IKKE REGLER
Jeg tror desværre, det er blevet de der synlige områder, der er meget fokus på, fordi børn ikke er meget hjemme. Så er det jo de nemme områder at styre og se.
Umiddelbart ville jeg også påstå, at vi ikke har ret mange regler. Men hvis jeg tænker mig om, så er der mange ting, som nok vil blive betragtet som regler.
Mine børn kan sagtens selv styre TV, spil osv. Det er i perioder, ligesom det er med maden, hvad de vil spise og hvor meget. Vi har en overordnet regel her om, at man skal opføre sig, så alle kan være her. Vil man larme og drøne rundt, må man ud eller på værelset. Man siger tak for mad, selv tak, tak og velbekomme osv. Man er med til de daglige gøremål. Pakker sin taske og passer sine ting. Men det er vigtigt for mig, at mine børn selv lærer at mærke sult, kulde og overstimulering, så de kan sige til og fra og mærke dem selv på alle områder. Det samme med de områder, man ikke kan se. Nu i dag sagde min 7-årige dreng til mig, at han var virkelig træt, så jeg måtte undskylde, hvis han virkede lidt sur. Han var længe oppe i går, og i dag mærker han konsekvensen, og han sætter endda lige så fint ord på de begrænsninger, hans få timers søvn har skabt. EVA
INGEN REGLER ER OGSÅ EN REGEL Regler og rammer opstår automatisk, når man bliver konfronteret med et eller andet og bliver tvunget til
Jeg tror, at de fleste har regler men, at de måske ikke betragter dem som regler.
• Børnene har faste sengetider både i hverdag og weekend. Men der er selvfølgelig undtagelser. • I hverdagene skal de tage tøj på, når de står op, og tøjet lægges frem om aftenen. • Der skal laves lektier, når vi kommer hjem. • Man må ikke se hvad som helst i fjernsynet. Og mange flere ting. Men det føles ikke som regler. Det er bare sådan, det er hjemme hos os. Det er det, de har lært. Vi har aldrig kaldt det for regler. Og så mener jeg sagtens, man kan sætte grænser uden at have regler for alt. Og på nogen områder er det vel også et spørgsmål om, hvordan man bedst får hverdagen til at fungere. For mig er aftensmaden det tidspunkt, hvor vi hygger og snakker. Men børnene er trætte, så jeg synes ikke, at der er grund til at skabe konflikter ved, at de skal tvinges til at smage på alt. Jeg laver mad, så jeg ved, at der er noget til alle. Børnene bryder sig ikke om kogte grøntsager, så de får da bare nogle friske. METTE