DIT BARN #11

Page 12

SÆT SADLEN NED HUN VIL IKKE LÆRE AT CYKLE Hvad gør man, når en 5-årig nægter at lære at cykle? Hun vil gerne køre på løbecykel og løbehjul, men en cykel med støttehjul nægter hun at cykle på. Grunden er muligvis, at hun faldt ned over en kant med den sidste sommer. Der skete dog ikke noget udover forskrækkelsen. Jeg synes, vi har prøvet alt. Nogen der har prøvet det samme eller har nogle gode råd? MUTTI

DET SKAL NOK KOMME Min søn ville stort set også kun bruge sin løbecykel. Han gad på ingen måde den med støttehjul. Jeg kan ikke huske, om han endte med at bruge støttehjul ganske kort tid, eller om han satte sig direkte op på den 2-hjulede og kørte. Her var tricket en ny sej cykel (købt på loppemarked for 75 kroner). ZETTE

Jeg tænker, at hvis hun er glad for sin løbecykel og er 5 år, så har hun ikke behov for en cykel med støttehjul. Balancen er der jo. Min yngste datter og jeg har begge et stort temperament, og da hun skulle lære at cykle, blev vi selvfølgelig rygende uvenner. Derfor besluttede jeg at sætte sadlen på hendes cykel i bund, så hun kunne nå jorden og bruge den som løbecykel (vi havde ikke en løbecykel). Så måtte hun klare sig selv. Det gjorde hun så et par dage og gjorde meget ud af, at hun i hvert fald ikke ville bruge pedalerne, indtil hun glemte det og så i øvrigt fandt ud af, at det også var lettere at bremse. Jeg tænker, at du kan gøre det samme med hendes cykel og så få hende til at bruge den som løbecykel. Så tror jeg, problemet er løst meget hurtigt. Måske kan du lokke hende ved at sige, at løbecyklen er ved at være for lav. CHARLOTTE


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.