og købe en Nintendo i julegave til ham, fordi jeg knapt kunne bære at se min søn uden for fællesskabet, men vi droppede det igen.
Æ Jeg havde besluttet mig for, at min søn ikke skulle have en Nintendo, men da han startede i børnehaveklassen, og det var Nintendo-dag kort tid efter, kunne jeg med det samme se, at der var et kæmpe fællesskab omkring dem (faktisk på en god måde hos os).
Vi synes i bund og grund, han er for lille til sådan et spil, som er en tidsrøver og endnu en ting, der gør ham/ børn stillesiddende og inaktive.
Jeg insisterede på at vente til hans fødselsdag, som var i slutningen af oktober, og jeg må sige, at det blev nogle lange uger for drengen. Og først da han fik sin egen Nintendo og spil til, faldt han for alvor til og begyndte at interagere med andre drenge end dem, han kendte fra børnehaven.
Jeg ville ønske, at vores søn gik i en børnehave, som havde en aktiv holdning til disse spil, og hvor Nintendoer ikke skulle medbringes. Men min fornemmelse er, at flere og flere forædre synes, det er fint. Også nogle pædagoger synes at støtte disse spil - det giver blandt andet mere ro på stuen, når flere sidder med deres spil og spiller, plus de passive, der kigger på. KARINA
Jeg fortryder i dag, at han ikke havde en med det samme, og jeg fortryder min stejle holdning til spillemaskiner i det hele taget. Hvad enten vi vil det eller ej, hører de åbenbart til i det drengeunivers, jeg ikke var så bekendt med.
Æ Mine 2 drenge på 5 og 7 år har ingen. Min yngste søn er lige blevet 5 og Den ældste har sagt, at han vil have har selvfølgelig fået en Nintendo i en, men han prioriterer det altid gave, så han er rutineret, når han fra, når han f.eks. i forbindelse Ja, for min søn har det bestarter i skole. Det er så nemt med jul skal prioritere sine ønstemt været et must. Han står at føle sig uden for i forvejen, sker. Her ville han f.eks. hellere desværre. have et løbehjul og et par nye skrøbeligt socialt, og det at være Mette svømmefødder sidst.
“
en del af det spilleslæng, der er i drengegruppen, har holdt ham inde i varmen efter en periode med mobning.
Nintendoer (og alt andet legetøj) er heldigvis “forbudt” i børnehaven. I fritten må det medbringes om fredagen, men ANN der er vist ikke mange børn, som spiller der. Fritten har f.eks. ingen computere, og dagene er lagt an på andet samvær, blandt andet fordi de voksne sætter Her har vi så en gruppe, som ikke har Nintendofælleslege og bevægelseslege i gang dagligt. spil, og som sidder og hænger rundt om de, der har. De kigger med længselsfulde øjne på spillet og på de, Jeg kan slet ikke se, at det skulle have betydning for, der spiller. Men spille får de ikke lov til. Jeg hader disse om børnene er en del af fællesskabet. I mine øjne er situationer. Jeg hader at se min søn og andre børn en Nintendo en “nem” løsning, som i mange tilfælde sidde der passive og længselsfulde uden at få lov at pacificerer børnene unødigt. Jeg tror ikke, at man gør prøve - totalt udenfor. sit barn nogen tjeneste ved at give dem en. Men jeg er også rabiat (i andres øjne) ;-) Jeg ved, at nogle mener, at der er et socialt samvær SUSANNE omkring Nintendospillet, og det er muligt, det er tilfældet nogle gange - især nok, hvis begge parter har et spil (så kan de tale om det, skiftes osv). Men det, jeg Æ Det kommer an på barnet, og hvad der lige er in i ser, er ikke socialt eller et samvær, som ikke kan findes kammeratskabsgruppen, og hvad politikken er i skole/ på en anden og bedre måde! SFO. Mine bruger meget sjældent deres. Den lille har ikke en men bruger bare storebrors. Så jeg ville lade Disse situationer, jeg har set så tit, har sat os i et dilemma, oplever jeg. Jeg var på nippet til at give efter FORTSÆTTES
Æ Vores søn på 5 år har ikke fået en Nintendo. Han vil meget gerne have en. I vores børnehave har de legetøjsdag om fredagen, og flere medbringer Nintendoer.