DIT BARN #1

Page 29

1

DEN FLASKEHALSEN PEGER PÅ

Med gaver. Dvs. at hver enkelt barn tager sin gave med ind, og man sætter sig i rundkreds, og den flaskehalsen peger på må så give sin pakke til fødselsdagsbarnet. På den måde får alle set, hvad der er i gaverne, det ender ikke i det rene hysteri, og der går lidt tid med det. Mette

2

LAV-SELV-LAGKAGER

Hvis du orker det, kan du lave lav-selv-lagkager. Det har været brugt med succes i vores børnehave. Ud af store lagkagebunde stikker du en masse små, og så kommer du fyld og pynt i skåle - creme, flødeskum, syltetøj, diverse frisk frugt, glasur i forsk. farver, krymmel, flag og andet pynt. Så kan ungerne selv designe deres lagkage og ingen får noget de ikke kan lide. Pernille

3

FORHINDRINGSBANE

Vi har lige holdt fødselsdag for vores 6-årige datter, og da lavede vi en forhindringsbane i haven. Der var forskellige ting, de skulle hoppe over og under. Kaste bolde i en kurv, løbe med en genstand i et fiskenet, slå en kolbøtte på en madras, gå på stylter, rutsche, cykle, hoppe 10 gange på trampolin osv. Det var et stort hit, og det tog ikke lang tid at lave. Mille

4

UNDGÅ FOR MANGE AKTIVITETER

De par timer, de er der, går vildt hurtigt, og ofte vil de allerhelst lege på fødselarens værelse og synes, at vedkommendes legetøj er sjovt at lege med. En enkelt planlagt aktivitet synes jeg er rigeligt. TINA

5

HAV SMÅ LEGE I BAGHÅNDEN

Det er altid godt at have nogle små lege eller konkurrencer i baghånden. Nogle børn har store forventninger til fødselsdage. Det kunne være stopdans, stoledans, bide til bolle, spise lakridssnøre med munden uden hænderne eller sæt næse på en klovn (tegn en klovn, bind for øjnene, og de skal sætte en næse på klovnen). Det er ting, der altid er et hit her. Lisbeth

6

SKATTEJAGT MED GODTEPOSER

Vi har efterhånden holdt fødselsdag nogle gange for børnenes klassekammerater, og vi har altid fri leg og så en enkelt lille skattejagt udenfor. Det foregår sådan, at der bliver gemt godteposer rundt på grunden, som de skal finde. Det når de ikke at blive trætte af. Den tager vi, når de er færdige med at spise og har leget lidt på egen hånd. HEIDI

7

SKATTEJAGT MED UDFORDRINGER

Sidst vi holdt børnefødselsdag (0. klasse), delte vi børnene op i hold med 3 på hvert hold (så kan alle “komme til”), og så havde vi lavet 6 poster, som skulle gennemføres. Ved hver post fik de en puslespilsbrik, og skatten udløstes, når man havde samlet sit puslespil (et billede af fødselaren). Desuden fik bedste hold ved hver post 5 point, næstbedste 4 point osv., så der var også et vinderhold til sidst. De var blot vindere og fik ikke noget, de andre ikke fik. Poster: Smags- og duftprøver; Med bind for øjnene skulle de genkende riskiks, cornflakes, rosin, citron, sukker, m.m. Nogle børn bryder sig ikke om at få noget i munden, de ikke kan se, så derfor havde vi lavet lidt smag og lidt duft. Snørebåndsspisning på tid: Alle på holdet skulle være færdige. Føleæsker: De skulle mærke i en mørk pose/ æske. Jeg fandt bare nogle sjove ting. Kims leg: 20 ting på en bakke. Husk flest muligt. Helle

8

PIÑATA Piñata var en kæmpe succes hos os, da vi holdt 7-års drengefødselsdag. Man kan bestille nogle flotte på nettet, og de er faktisk rimeligt svære at slå i stykker, så drengene fik brugt noget krudt. Er man kreativ, kan man også lave dem selv. VICKY FORTSÆTTES


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.