Uddrag fra "To på sporet 1. Hvor er Storm?"

Page 1

HVOr er storm?

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG Af Jørn Jensen Illustreret af Andreas Erstling
Børneroman

hvor er storm?

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

o rm

St
E l i a s S e l ma

Indhold

KAPITEL

KAPITEL

KAPITEL

KAPITEL

KAPITEL

KAPITEL

1 Flaskeposten 4 KAPITEL 2 Turen til øen 8
3 På sporet af Storm 13
4 Hvad skjuler Frits? 18
5 Vild vind 24
6 I mørket 29
7 Hvor er Selma? 34 KAPITEL 8 Sidste chance 40

Flaskeposten

Selma sidder med sin mobil. Hun

læser om en dreng, der hedder Storm. Han forsvandt for tre dage siden. Lige siden har ingen set ham.

Mens hun læser, kommer hendes storebror Elias.

”Hvor tror du, at Storm er?” spørger Selma.

Elias har også hørt om den dreng, der er væk.

”Aner det ikke,” siger han. ”Jeg håber ikke, at der er sket ham noget. Jeg har hørt, at politiet igen leder ved havnen. Det var dér, han sidst blev set.”

”Skal vi tage derned?” spørger Selma. ”Vi kan hjæl pe med at lede.”

”Det gør vi,” siger Elias.

De hopper på cyklerne og kører hen til havnen. Der er mange mennesker. Både børn og voksne. Alle går i

4 KAPITEL 1

små grupper. Elias og Selma kan høre, at de taler om Storm. De håber, at han bare har gemt sig og snart vender hjem. Politiet er der også. Der er mange be tjente, og de har hunde med.

”Han kan være faldet i vandet,” siger Selma. ”Måske ligger han under en bådebro.”

”Det håber jeg ikke,” siger Elias. ”Men vi kan godt se efter.”

De går ud på bådebroen. De kigger ned mellem sprækkerne i broen. Der ligger meget affald i vandet. Der er flasker og en masse plastik. Heldigvis finder de ikke Storm. Han er nok ikke druknet.

Lidt efter står de på den yderste mole. Der blæser en strid vind ind mod dem. Selv om solen skinner, føles vinden kold. To små både sejler rundt i havnen. Mændene ser ned i vandet. De leder også efter Storm.

”Se der!” siger Selma.

Hun peger ned i vandet. En lille flaske flyder lige under dem.

”Der er noget inde i den,” siger Elias. ”Det ser ud som et stykke papir.”

”Vi skal se, hvad det er,” siger Selma.

5

Elias lægger sig ned og kan lige nå flasken. Han drejer kapslen af og hiver et stykke papir ud.

”Det er fra en avis,” siger Selma. ”Det har ikke noget med Storm at gøre.”

”Øv,” siger Elias. ”Jeg har altid ønsket at finde en flaskepost fra en person, der er blevet væk. Det her kan vi ikke bruge til noget. Jeg vil meget hellere finde Storm.”

”Vi leder videre,” siger Selma. ”Det her smider vi ud.”

”Vent lidt!” siger Elias og tager papiret. ”Se der.” Han peger på nogle store bogstaver. ”Hvad står der?”

Selma glatter papiret ud, men det er svært at læse. De fleste bogstaver er tværet over med noget, der er sort. Olie måske.

”Der står vist noget om en ørn,” siger hun. ”Det er svært at se. Kun et stort Ø er ikke malet over.”

Elias peger et andet sted på papiret. ”Der står dreng. Det er let at se. Ø og dreng er de eneste ord, der er til at læse. Er det en besked fra en dreng, der er på en øde ø?”

”Det kan godt være,” siger Selma. ”Det kan være Storm, der har lagt papiret i flasken. Han er måske strandet på en ø?”

Elias peger ud på en ø, der ligger et stykke ude i havet.

6

”Det kan være den lille ø. Der er ikke andre i nærheden.”

”Ja, måske,” siger Selma. ”Han kan være roet derud, og så er båden gået i stykker. Eller den kan være taget af strømmen, mens han er gået i land på øen.”

”Ja,” siger Elias. ”Der kan være sket et uheld. Vi skal derud med det samme.”

”Det skal vi altså ikke,” siger Selma. ”Politiet skal have papiret. Så kan de tage ud på øen.”

”Du har ret,” siger Elias. ”Vi giver sedlen til politiet.”

7

Turen til øen

De går ind til molen, hvor kutterne ligger. Her var politiet for nogle minutter siden. Nu er de der ikke mere. Der er stadig mange mennesker på havnen. Elias spørger en mand, hvor politiet er. De får at vide, at de er kørt ud i skoven. Der vil de lede efter Storm.

”Hvad gør vi så?” siger Selma.

”Så tager vi bare selv ud til øen,” siger Elias. ”Jeg vil se, om Jack er på havnen. Han er fisker og har en kutter. Måske vil han sejle os derud.”

”Jack er voksen,” siger Selma. ”Det gider han da ikke. Han har måske været ude at fiske hele natten.”

”Kom nu,” siger Elias. ”Vi kan da spørge ham.”

De går hen til en lille café. Her plejer Jack at være, når han har fri.

8 KAPITEL 2

I dag er han der også. Han sidder og drikker kaffe sammen med en mand. Elias åbner døren, og de går ind.

”Hej, Jack,” siger han. ”Se, hvad vi fandt i en flaske. Vi tror, at Storm er ude på øen.”

Han viser Jack det stykke avis, der var i flasken.

”Nej, Elias,” griner Jack, da han ser det. ”Det tror jeg ikke på. Prøv at se der!”

Jack peger på datoen på avisen. Der står onsdag den 12. april 1987. Det havde Elias og Selma ikke set.

Jack smiler til dem.

”Den flaske er smidt i vandet for mange år siden. Den dreng, der gjorde det i 1987, er voksen nu. Ham skal vi ikke lede efter.”

Elias ser skuffet på Jack. Han har ret. Det kan ikke være en besked fra Storm.

”Vent lige lidt,” siger Selma. ”Storm har måske fundet en gammel avis. Han har ikke haft noget at skrive med. Derfor har han tværet noget sort ud over avisen, så der kun står Ø og dreng.”

”Det er vist lidt langt ude,” siger Jack.

”Må jeg se papiret?” siger manden, som sidder sammen med Jack. Han får det og ser længe på det.

9

”Jeg tror, at Jack har ret,” siger han. ”Den flaske er smidt i vandet for mange år siden. Det kan ikke være Storm, der har gjort det.”

”Det kan godt være Storm,” siger Selma. ”Vi er nødt til at finde ud af, om han er ude på øen.”

”Okay,” siger manden. ”Vil I gerne derud?”

”Ja,” siger Selma og ser på Elias. ”Vil du ikke med?”

”Jo,” siger han. ”Vi kan måske redde hans liv.”

De kender ikke manden, som Jack er sammen med. Elias har set ham nogle gange på havnen. Men hvis han vil sejle dem derud, så er det rigtig godt. De havde ikke ventet, at han ville hjælpe dem.

”I er heldige,” siger Jack. ”Frits er lige kommet hjem fra en lang fisketur. Han har meget mere energi end mig. Held og lykke med at finde Storm.”

Frits drikker sin kaffe og rejser sig.

”Vi er gået. Det er kun en lille tur, vi skal ud på,” siger han. De følger med Frits hen langs kajen. Han standser ved en lille motorbåd.

”Vi tager den her,” siger Frits. ”Så kan vi sejle tæt på land. Stik mig papiret og flasken. Jeg vil lige se det igen.”

10

Selma giver ham det. Frits stopper det i lommen uden at se på papiret. Så starter han motoren. ”Sæt jer ned,” siger han. ”Jeg vil ikke have, at I falder i vandet.”

Frits sidder bag i båden og styrer den. Elias og Selma sidder foran. Frits sejler langsomt ud af havnen.

Hvor er storm?

© 2022 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2022

Forlagsredaktion: Andrea Koefoed Friedrichsen Illustrationer: Andreas Erstling Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Nina Hagen

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller i virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

ISBN: 978-87-7211-253-4

Trykt hos Tarm Bogtryk A/S Printet in Denmark 2022

dansklf.dk

Børn skal helst bruge 15-20 minutter om dagen på lystlæsning!

BØRNEROMANER er små serier i forskellige genrer. Serierne er tilrettelagt i tre niveauer i et læsevenligt sprog og layout og på de første niveauer også med farverige og understøttende illustrationer.

Lix 13-15 Her er det vigtigt, at barnet læser bøger, der passer til dets niveau, så barnet både kan afkode og forstå det læste. Barnet er på vej mod en mere flydende læsning.

Lix 16-20 Her er det stadig vigtigt, at barnet læser bøger, der passer til niveauet, så barnet både kan læse med god forståelse og samtidig øge sin læsehastighed. Barnet er på vej mod en mere sikker læsning.

Lix 21-25 Her er det vigtigt, at barnet læser med god læseforståelse og genrebevidsthed, og at det fortsat øger sin læsehastighed. Barnet er på vej mod en automatiseret læsning.

Hele byen leder efter drengen Storm, der er blevet væk. Elias og hans søster Selma finder en flaskepost med et brev i. Måske er brevet fra Storm. Er han taget til fange? Selma og Elias vil finde ud af det. De får hjælp af en mystisk mand med en båd. Men pludselig er Selma også væk, så nu afhænger det hele af Elias.

To på sporet er en krimiserie i to bind.

Hvor er Storm? er første bind i serien. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.