MDMA er også kendt som ecstasy.
Det er primært unge, der prøver at tage stoffer.
Måske har du hørt om oxy og dol? Eller måske om Molly, Emma eller E? Det er navne på nogle af de mange stoffer, der findes. Der dukker hele tiden nye navne op. Nogle af de mest brugte stoffer er hash, kokain og MDMA. De er ulovlige, men de kan købes overalt. Du kan møde dem i skolen, til fest eller på nettet.
Det er de 16 til 19-årige, der ”leger” mest med stoffer. De fleste, der prøver det, gør det, fordi ”de andre gør”. Men det er langt fra alle, der prøver det. Hver 12. unge under 25 år har et misbrug. Og det er unge, der har det svært, der tager mest.
Man kan blive afhængig af alle stoffer. Nogle bliver det let. For andre skal der mere til. Arv og miljø spiller ind.
Stoffer kan både skade din krop og dit sind. Det din ven kan tåle, kan du måske ikke. Og det, du kan tåle den ene dag, kan du måske ikke tåle den næste. Det er ikke til at vide.
Der dør flere af stoffer, end der dør i trafikken. Og flere drenge end piger kommer galt afsted.
De fleste af dem, der dør, dør af forgiftning. Enten fordi de har fået for meget af et stof. Eller fordi der har været blandet et andet stof i, uden at de vidste det. Hvis du drikker en øl, ved du, hvad der er i. Det ved du ikke med stoffer.
1/3 af dem der dør, gør det, fordi de ikke kan passe på sig selv. Fx ved, at de går ud foran en bil. Eller fordi de falder ned fra noget højt.
Vores hjerne elsker stoffer. Det er, fordi de snyder hjernen, så du føler dig mere glad, end du er. Du tør mere. Du har ikke selvhad i dig. Du føler dig fri. Slapper af. Det lyder jo godt.
Men efter en optur kommer en nedtur. Alt er sort og noget lort efter en optur. Og derfor kan man få lyst til at få en rus igen. Den ene pille tager den næste. Piller bliver til pulver. Først styrer du. Men snart styrer stofferne dig. De kan få dig til at flyve højt. MEN du kan lande dybt. Der er altid en pris at betale bagefter.
Der dør mellem 200 og 300 personer årligt pga. stoffer.
Dopamin er et signalstof i hjernen, der også kaldes hjernens lykkemiddel.
Vores hjerne er kodet til at søge efter lykke. Når du fx vinder i et spil, kysser eller scorer et mål, så giver din hjerne dig en belønning: Sådan! Godt gået! Du er sej! - Og nu lykke til dig. Her er lidt dopamin.
Dopamin er et lykke-hormon. Det er som en highfive inde i dig. Og har du først følt det sus, vil du jagte det igen og igen! Din hjerne husker, hvad der gav mest dopamin.
Kunne hjernen tale, lød det måske sådan: Pizza smagte godt. Det vil jeg ha’ igen! Sex var rart. Det vil jeg igen! Pizza og sex. Ja! Det er klogt, din hjerne beder om det. For vi lever videre som slægt, når vi spiser og laver børn.
Men hjernen råber efter alt, hvad der giver dopamin. Og det er et problem! For den ved ikke alt. Den aner ikke, om dét, den råber efter, er godt for dig eller ej. På den måde er hjernen dum. Den husker kun, hvad der gav mest dopamin. Hvad der gav dig lykke. Så når du har det skidt, råber den: Gi’ mig lykke nu! Giv mig så noget dopamin! Og får jeg det ikke, så sørger jeg for, at du får det rigtig dårligt!
Din hjerne lokker dig. Den er under pres. For den fyrede al sin dopamin af, da du tog stoffer. Og mere til. Så nu har du det dårligt. Og for at få det godt igen, er du nødt til tage noget mere. Selvom du ikke vil. Du vil jo sige nej. Men din hjerne kæmper
imod dig. Den vil have dopamin. Lykke nu og her. Og får den det ikke, bliver du trist, angst og sur.
At tage stoffer er en evig jagt på dopamin. Der skal mere og mere til, for at du får en rus og et sus.
Hjernen er ikke dannet færdig, før man er 25 år.
Det gør den særlig følsom. Stoffer kan derfor give varige skader. Jo yngre man er, når man prøver det, desto større kan de skader blive. Din hjerne er på en måde som en kemi-fabrik. Kommer der ukendt kemi ind, kan det gå galt: Farten går ned. En knap går itu. Opgaver kan ikke løses. Der sælges mindre. Din fabrik lukker ned.
Når man tager stoffer, kan man blive afhængig af store mængder dopamin bare for at føle sig normal.
Vores hjerner er kodet til at søge efter dopamin.
Sådan kan du selv øge din dopamin:
Dyp dig i isvand
Brug dine hænder
Lig i solen
’Leg’ med venner
Bliv forelsket
Sæt et mål og nå det
Spis din livret
Bevæg dig i naturen
Dyrk sport
Lyt til musik
Dans
Afhængig 5, 7, 31, 34
Benzoer 25
Cannabis 10
Dol 4, 21
Dopamin 6, 7, 13, 15
Drugging 31
Ecstacy 16
Fentanyl 22
Flashbacks 16, 29
Forgiftning 5
Frostskader 20
Giftlinjen 31
Hallucinogene stoffer 8
Heroin 22, 30
Juu 10
Kokainnæse 14
Love drug 16
Morfin 22
Nerveskader 20
Oxy 4, 21, 23
Oxycodon 22
Pot 10
Skunk 10
Sløvende stoffer 8
Spice 12
Stesolid 25
THC 11
Tramadol 22
Valium 25
Xanax 25, 26
Af Dorte Lilmose
Lix 16
© 2024 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2024
Forlagsredaktion: Cecilie Bogh
Ungekonsulenter: Aslak Allerup, Johan Broe Malm og Astrid Modvig Stausbøll Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Nina Hagen
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger til udskolingen. Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 13 og 17 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, niveau og valg af forsider.
Læs for Livet har stået for at rekruttere en del af ungekonsulenterne. En del af overskuddet fra titlerne i serien går til organisationen, der også får en række frieksemplarer til etablering af biblioteker på institutioner for unge med svære livsvilkår.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2024
ISBN: 978-87-7211-447-7
dansklf.dk
Find gratis opgaver til bogen her
Kender du mon forskellen på hash og syntetisk hash? Ved du, hvad oxy, dol, sne og K er? Og ved du, hvorfor de snyder hjernen, så du føler dig mere glad, end du er?
Stoffer er ulovlige, men de kan købes overalt. Du kan møde dem i skolen, til fest eller på nettet. Der er flere drenge end piger, der tager dem. Og der dør flere af stoffer, end der dør i trafikken.
Alt det og meget mere kan du læse om i denne bog. Du kan også læse om et af verdens farligste stoffer, Krokodil.
Lix 16
Du skal læse denne her bog, hvis … du er nysgerrig på hvor mange stoffer, der findes, og hvilken virkning de kan have.
Johan, 16 år
Du skal læse denne her bog, fordi … den giver et godt indblik i, hvor farligt det er at tage stoffer, og hvor let man kan risikere at blive afhængig.
Astrid, 14 år er en serie af korte og lette fag- og fiktionsbøger til udskolingen. Alle bøgerne er blevet til i et tæt samarbejde mellem dygtige forfattere og ungekonsulenter mellem 13 og 17 år. De unge er kommet med forslag til emner, de gerne vil læse om, og de har læst med i manuskriptfasen og er kommet med input til indhold, formidling, niveau og valg af forsider.
Astrid på 14 år, Aslak på 16 år og Johan på 16 år har været konsulenter på denne bog
En del af overskuddet fra titlerne i serien går til organisationen Læs for Livet, som har stået for at rekruttere en del af ungekonsulenterne, og som får en række frieksemplarer til etablering af biblioteker på institutioner for unge med svære livsvilkår.