Uddrag fra "Sprogøret 4. Lærervejledning"

Page 1

spraglet ån l jøe e alennedbørskovbryn byge kornblågradbøjning k eep er/målvogter å agurk tilberede få kolde fødder ride stor m en af DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG kommeimål Sprogøret 4 Pernille Frost og Mia Graae Lærervejledning sorte penge livetsforår

Sprogøret Lærervejledning 4

DANSKLÆRERFORENINGENS FORLAG

Forord

Hvad vil det sige at have sprogøre? I første omgang vil det sige, at man er nysgerrig i mødet med sprog; at man tænker over, hvorfor vi siger, som vi gør, og hvor ordene mon kom mer fra? Når man lytter med sit sprogøre, så lytter man til selve sproget og de byggesten, det består af, i modsætning til når man kun lytter efter indholdet.

Nogle begynder i skolen med et mere veludviklet sprogøre end andre – i de fleste tilfælde fordi de er vokset op i en familie, hvor der tales om sprog. Alle har dog sprogøre, for ellers havde det ikke været muligt for dem at lære deres modersmål. Og alle kan udvikle deres sprogøre, hvis de sti muleres til at undre sig over det sprog, de møder, og hvis de får hjælp til at udvikle en større viden om vores sprog og den måde, det bruges på.

I 4.klasse er eleverne allerede kompetente sprogbrugere, men deres viden om sproget er ikke bevidst og formuleret. I Sprogøret løfter vi denne ”tavse viden” til aha-oplevelser, viden og begreber.

Målet med dette materiale er således ikke kun viden og færdigheder, men i høj grad også at eleverne udvikler en tillid til eget sprogøre og en lyst til at bruge det, så det kan vokse sig endnu større.

Sprogøret kan sætte rammen for en sprogundervisning på mellemtrinnet, som også elever med dansk som andetsprog vil have stort udbytte af.

3

Indledning

Grammatik er ikke alt!

I Sprogøret for 4. klasse arbejder eleverne med sprog gennem 5 kapitler med hver sit tema, nemlig KROPPEN, SPORT OG SPIL, FARVER, MAD OG DRIKKE

samt VIND OG VEJR. Emnerne giver en forståelses ramme og en kontekst, der gør det muligt at arbej de meningsfuldt med sproglærens områder, f.eks. grammatik.

Grammatik er en samlebetegnelse for morfologi og syntaks, og den udgør en væsentlig del af, men slet ikke hele sproglæren. I Sprogøret supplerer vi den traditionelle grammatik med en semantisk, en prag matisk, en historisk og en sprogtypologisk vinkel, som vil blive udfoldet i de følgende afsnit. Hver vinkel på sprog er illustreret med et symbol, som man kan se en oversigt over her:

De første to områder Ord og betydning og Sætning og sammenhæng svarer altså til den traditionelle grammatik, og som man kan se, arbejder Sprogøret med flere spændende indfaldsvinkler til sproget.

Desuden bruger vi en kategori, der hedder Læs fakta og opsamling, hvor eleverne skal lære at læse faglige tekster om sprog og løse en opsamlende krydsord.

Efterhånden som eleverne arbejder sig igennem materialet, vil de begynde at kunne se forskel på de sproglige områder, og efterhånden forventer vi, at eleverne forstår, at arbejdet med sprog kan ligge inden for de områder, vi har defineret. På den måde bliver eleverne langsomt fortrolige med et bredt blik på sproglæren.

I det følgende vil hver af de fem indgangsvinkler til sprog blive præsenteret i hvert sit selvstændige afsnit.

4
Sproglærens områder Sprogørets kategorier
Trraditionel Grammatik Morfologi
og semantik
Syntaks Pragmatik Sproghistorie Sprogtypologi ! ?A FSENDER OG MODTAGE R S ÆTNING OG SAMMENH Æ GN O RD OGBETYDNING F AKTAOM SPROGOGOPS A GNILM SPROGIVERDEN S PROGETFØR OGNU

Ord og betydning

I sproglæren står semantikken helt centralt, da det jo i sidste ende er ordenes betydning, der er omdrej ningspunktet for vores sprog. Semantik kalder vi i Sprogøret for Ord og betydning, og vi beskæftiger os primært med betydning på netop ordniveau. Sigtet er at udvide elevernes kendskab til ord i såvel bredden som dybden. Bredden har fokus på det kvantitative; at eleverne skal lære betydningen af mange forskellige ord, mens dybden dækker det kvalitative; at eleverne skal kende det enkelte ord så godt som muligt. Når der arbejdes med ord i dybden, skal det være meget tydeligt for eleverne, at ord ikke er isolerede størrelser, men at de indgår i netværk med et væld af andre ord. Disse andre ord kan f.eks. være over- og underbegreber, synonymer og antonymer samt de forskellige sammensætninger, som ordet kan indgå i. I Sprogøret 4 har vi stadig fokus på ordenes påly dende betydning, men nu også på overført og billed lig betydning, som ordene kan få i kontekster som talemåder og sammensætninger.

I materialet møder eleverne ordene i en emnebaseret kontekst, hvor de optræder sammen med andre ord, som de har noget til fælles med. Fordelen ved emnet og ikke teksten som kontekst er, at man kan samle ord, der gør det muligt at få øje på mønstre i sproget.

At være aktiv i mødet med ord handler i første om gang om at være sig bevidst om, hvorvidt ordet er kendt eller ej. En opgavetype, der går igen, beder derfor eleverne om at tage stilling til, om en række ord er kendte eller nye for dem. De bliver præsenteret for mange ord, som de sandsynligvis allerede kender, og som kan danne udgangspunkt for tilegnelsen af nye ord, som forbinder sig på forskellige måder til de kendte ord; f.eks. sammensætninger og afledninger. Der arbejdes på varierede måder med både kendte og nye ord; f.eks. skal eleverne finde overbegreber til konkreter, konkreter til overbegreber, de skal danne sammensatte ord, og de skal aflede ord.

Sidst i hvert kapitel skal eleverne samle op på det, de har lært, og centralt i denne opsamling står repetitio nen af de nye ord, de har arbejdet med.

Sætning og sammenhæng

Syntaks kalder vi i materialet for Sætninger og sam menhæng. Vi anlægger et bredt blik på syntaks, så det ikke blot handler om traditionel sætningsanalyse med fokus på sætningsled, men også om ordsprog og talemåder, hvor ordene får en særlig betydning via den kontekst, de indgår i. Igen udgør emnerne konteksten for arbejdet, så eleverne ikke lærer f.eks. ordsprogene eller talemåderne et for et, men sam men med andre, som trækker på det samme betyd ningsfelt, f.eks. kroppen, og lærer hvordan, kroppens helt centrale betydning viser sig i nogle af vores mange talemåder.

Et funktionelt blik på syntaks indebærer også, at man i forhold til eksempelvis verbernes tider og former ser på, hvor man bruger f.eks. bydeform og med hvilket formål. Forståelsen af grammatik skal nuanceres, så det ikke kun handler om rigtigt og forkert, men om at vælge den mest hensigtsmæssige formulering i en konkret situation. Sproget er formet efter vores behov, og ser vi f.eks. på verbernes tider, er det ikke bare nogle tilfældige bøjningsendelser, der sættes på nogle rodmorfemer; de er udtryk for et behov for at kunne tale om både fortid, nutid og fremtid på en nuanceret måde. Der er jo en grund til, at vi både kan sige ”han spiste kagen” og ”han har spist kagen” om en handling i fortiden, og det skal vi tale med elever ne om, så de bliver opmærksomme på, at vi med den almindelige datidsform fokuserer på processen, og med før nutid fokuserer på resultatet; at kagen nu er væk.

5
S ÆTNING OG SAMMENH Æ GNO RD OGBETYDNING

Afsender og modtager

Afsender og modtager er i materialet samlebeteg nelsen for sprogets pragmatiske side. Den danske ordbogs definition på pragmatik lyder sådan her: ”Lingvistisk disciplin der beskæftiger sig med sproget i brug og de sammenhænge hvori det bruges, her under de faktorer og principper der regulerer kom munikationens forløb.” Man kan sige, at pragmatikken er optaget af den faktiske kommunikation mellem mennesker og af kontekstens betydning for denne kommunikation – den retter sin opmærksomhed mod, hvad vi mener, og ikke bare hvad vi siger. Selv om pragmatikken har fokus på konkret kommunikation, kan den være svær at få øje på for eleverne.

I Sprogøret 4 skal eleverne arbejde med kropsspro gets betydning og med det, vi kalder ”farvet sprog”, som også indbefatter sproglig høflighed. Eleverne skal forstå, at vi handler med sproget, og at man som afsender er nødt til at prøve at sætte sig i modtagers sted – og omvendt, at man som modtager også skal prøve at forstå afsenderen og dennes inten tioner. De skal i klassen opleve, at deres opfattelse af et udtryk ikke nødvendigvis er den samme som side makkerens, og at det er vigtigt at være nysgerrig i for hold til andres forståelser. At være pragmatisk bevidst handler ikke om altid at udtrykke sig i høflige vendin ger og om at tage alt, hvad andre siger for gode varer. Det handler derimod om at kunne foretage bevidste kommunikative valg, så man får formuleret sig præcis så direkte eller indirekte, som det var ens hensigt at gøre, og så man prøver at forstå, ikke bare hvad folk siger, men hvad de mener.

Sproget før og nu

Den sproghistoriske vinkel på sproget har vi samlet under overskriften Sproget før og nu. Her vil vi vække elevernes nysgerrighed i forhold til sprogets histori ske dimension; det gælder både i forhold til at lære betydningen af ord, som man primært møder i ældre tekster, og om at få ny viden om ord, vi bruger på daglig basis. I Sprogøret 4 præsenterer vi begrebet arveord om det fænomen, at mange helt alminde lige ord kan føres helt tilbage til det danske sprogs barndom. Eleverne skal her erfare, at arveord som f.eks. sten, søn og løbe på trods af deres alder virker ligeså nutidige som senere lån. Der er mange mulige sproghistoriske vinkler, og vi prioriterer at komme omkring flere forskellige, f.eks. nogle af stednavnenes etymologi og det historieske ordforråd, der gemmer sig i talemåder.

Det historiske blik på sproget skal gerne give en bevidsthed om, at sproget er under evig forandring, og at vi til enhver tid tilpasser det til de behov, vi har. Det historiske blik handler ikke kun om fortiden, men i den grad også om nutiden og fremtiden. Enhver generation, herunder elevernes egen, er med til at sætte deres præg på dansk – sproget tilhører os alle sammen, og det gælder om at kende og bruge det så godt som muligt.

6
! ?A FSENDER OG MODTAGE R S PROGETFØR OGNU

AKTAOM SPROGOGOPS

Sprog i verden

Vi har valgt overskriften Sprog i verden til den sprog typologisk vinkel. Sprogtypologi er: ”… en videnskabs gren, der omfatter studiet af systematiske ligheder og forskelle mellem verdens sprog.” (Den store danske). Sprogøret gennemgår ikke alle sprogfamilier syste matisk, da ambitionen langt fra er et overblik over de forskellige sprogfamilier. Derimod kommer arbejdet med ligheder og forskelle til at stå helt centralt, for her kan alle deltage med udgangspunkt i netop de sproglige erfaringer, som de bringer med ind i under visningen.

I Sprogøret 4 har vi valgt at se på de andre sprog gennem de låneord, der dukker op i dansk sprog. I sport låner vi især fra engelsk, men når det gælder mad, har vi lånt ord fra alverdens sprog.

Med låneord følger ofte udfordrende stavemåder, og disse kan være små vinduer ind i andre sprog. Fra grønlandsk har vi lånt ord som kajak og iglo, og eleverne kommer til at opleve, hvordan grønlandsk også har lånt mange ord fra dansk, som stadig kan genkendes.

Fakta om sprog og opsamling

Mange af kapitlernes opgaver afsluttes med et spørgsmål, som udgør et dilemma, eller er lidt filoso fisk, så der kan argumenteres for og imod. Derudover afsluttes hvert kapitel med en fagtekst og en kryds ord, der samler op på den nye viden og perspektive rer det lærte til en bredere kontekst. Fagtekster om danskfaget er sjældne i materialer til dansk, men vi har her prioriteret at lære dem, at dansk er et fag, hvor man også kan læse fagtekster, f.eks. om sprog og litteratur.

Faglig læsning er naturligvis en udfordring for ele verne, og de skal derfor både læse og arbejde med forståelsen af teksterne. Det gøres ved, at de med makkeren eller i grupper læser et afsnit ad gangen. Til hvert afsnit vælger de en af de mulige illustrationer, og denne øvelse tvinger dem til at forholde sig til ind holdet. I plenum genlæser I teksten og sammenligner elevernes løsninger. Her finder I desuden på billed tekster til illustrationerne, sådan at eleverne også får formuleret tekstens indhold i kort form. Denne form for opgave kan yderligere fastholde forståelsen af indholdet i tekst og billede, og den kan vænne ele verne til, hvad en billedtekst skal kunne.

7
F
A GNILM SPROGIVERDEN

Vejledning til elevbogen

Kroppen1

Baggrundsviden

I det indledende kapitel sætter Sprogøret 4 spot på flere sproglige fænomener, som eleverne allerede kender, hvis de har arbejdet med Sprogøret 3 . De skal således igen møde talemåder og forskellige sammensatte ord; denne gang med udgangspunkt i kapitlets emne: KROPPEN. Som mange andre sammensatte ord, bygger nogle af de sammensatte ord i kapitlet på sammenligninger, og de er i mange tilfælde det, vi vil kalde døde metaforer; dette begreb bliver præsenteret i et selvstændigt afsnit længere nede. Ligeledes vil vi kigge nærmere på begrebet kropssprog, som eleverne skal arbejde med under området ”Afsender og modtager”. De følgende afsnit retter sig mod lærerens baggrundsviden, som måske eller måske ikke kommer i spil under de fælles snak ke. I side for side-vejledningen er det foreslået, hvor dan opgaverne i øvrigt kan stilladseres og modelleres for eleverne.

Sammenligninger og døde metaforer Eleverne kender og anvender et hav af sammensat te ord, men alligevel er det godt lige at repetere, at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra – at det altså er det sidste led i sammensætningen, der bestemmer, hvad vi har med at gøre. Kropshår er således en særlig slags hår og ikke en særlig slags krop, en luseshampoo er en særlig slags shampoo og ikke en særlig slags lus osv. En del sammensatte ord bygger som nævnt på sammenligninger, og netop sammenligninger er meget udbredte i vores sprog; vi bruger i mange tilfælde vores viden og vores erfarin ger fra et område af livet til at forstå og tale om andre områder af livet. En sammenligning kan blive udtrykt meget eksplicit: Takkerne på en sav ligner tænder – her viser ordet ”ligner”, at vi netop sammenligner. En sammenligning kan dog også komme til udtryk i et sammensat ord: Savtænder. Her sammenligner vi jo også takkerne med tænder, men det er mindre tydeligt, at der er tale om netop en sammenligning, fordi det er ét ord, og et ord der indgår i vores hver dagssprog.

Et ord som savtænder indeholder ikke blot en sam menligning; det er også det, vi kalder en død metafor. Metafor er græsk og betyder ”overføring”, og i meta forer overfører vi ord fra et område til at beskrive et andet område. Metaforer er kort fortalt sproglige bil

leder, som ikke kan forstås bogstaveligt; det klassiske eksempel er at kalde en kamel for ørkenens skib. De døde metaforer er også metaforer, men vi har mødt dem så mange gange, at vi ikke længere tænker over, at de faktisk er eksempler på billedsprog. F.eks. ople ver vi jo ikke ord som bordben, flaskehals og nåleøje som særligt poetiske, men det er faktisk metaforer, for det er levende væsner, der har ben, halse og øjne – ikke ting. Ligesom man i metaforen min pige er en rose sammenligner den elskede med en blomst, sådan sammenligner man i ordet flaskehals indsnæv ringen på en flaske med en af vores legemsdele.

Kropssprog

Kropssprog defineres i Den store danske (lex.dk), som: ”…de signaler, en person eller et dyr udsender med sin krop, og som af iagttageren opfattes som informati onsbærende.” Det er en myte, at kropssproget udgør 90% af al kommunikation, men der er ingen tvivl om, at kropssproget spiller en væsentlig rolle i megen kommunikation. Ofte underinddeles kropssprog i: kropsstilling (f.eks. rank eller ludende), afstand (til de mennesker, man kommunikerer med) og bevægelse, der igen underinddeles i arme/fingre, ben/fødder samt ansigt – den såkaldte mimik. Bevægelsen påvir kes også af tempo, altså hvor hurtigt vi bevæger de forskellige dele af kroppen. Derudover opfattes også påklædningen og lugten som en del af kropssproget. Endelig er der de ting, vi omgiver os med, og som også spiller en rolle i kommunikationen; det kan være en dyr telefon, en særlig taske, en kikkert, hvis vi skal tale om fugle, eller noget helt fjerde.

Vi fokuserer i Sprogøret 4 på bevægelsen af arme/ fingre samt ansigtsmimikken, og vi vil især have eleverne til at tænke over, hvilken rolle kropssproget spiller, når man i en kommunikationssituation indta ger rollen som lytter. Der er både en receptiv side, som handler om at forstå andres kropssprog, og en produktiv side, hvor det handler om bevidst at styre sit kropssprog. Målet er ikke, at eleverne altid skal udstråle begejstring med deres kropssprog, men de skal være bevidste om, at man også som lytter har et medansvar for kommunikationssituationen. Man kan ikke ”ikke kommunikere” – man kommunikerer med sin krop, og man kommunikerer også med sin tavshed. Er vi tavse, når andre taler, viser vi respekt og

12

interesse, men møder vi et andet menneskes spørgs mål med tavshed, vil det normalt blive opfattet som et tegn på disrespekt eller måske frygt. Hermed også sagt, at kropssproget tolkes afhængigt af den konkre te kontekst, det fungerer i – det afhænger af situatio

nen, og det afhænger af kommunikationsdeltagernes alder og indbyrdes relation samt en hel masse andre forhold, som det er spændende at udforske i fælles skab.

Toben sad på treben og gnavede på etben.

Side for side-vejledning

Emnet KROPPEN åbnes med en gammel vittighed: ”Toben sad på treben og gnavede på etben. Så kom firben og snuppede etben. Så tog toben treben og kastede efter firben”

Løsningen: Et menneske (toben) sidder på en skam mel (treben) og gnaver på et ben af en slags (etben). Så kommer der en hund (firben) og snupper benet. Mennesket tager nu skamlen og kaster efter hunden. Vis siden på smartboardet, og fortæl, at I nu skal læse en gammel vittigheden. Få en elev til at læse vittig heden højt. Tal om, hvordan drengen på tegningen forstår vittigheden. Tal dernæst om, hvordan man også kan forstå vittigheden (som gengivet under ”løsning”). Vi bruger ikke ordene ”etben”, toben” og ”treben” som navneord, men vi kender sammensatte

tillægsord med tal fra ord som f.eks. ”ethjulet”, ”tohju let” og ”trehjulet” cykel. ”Firben” er til gengæld navnet på et dyr, og det er jo lidt sjovt, at man har kaldt netop det dyr for firben, når man tænker på, hvor mange dyr der har fire ben. Læs vittigheden igen sammen.

Ekstraopgave

Lad eventuelt eleverne tegne den ”rigtige” ver sion af historien, eller lad dem lære historien udenad, så de kan fortælle den derhjemme.

13
Så kom firben og snuppede etben.
Så tog toben treben og kastede efter firben.

Opgave 1: Kropsord

Her er de 15 ord, som eleverne arbejder med i kapit let: legeme, læg, ankel, gane, lænd, bug, tinding, arm hule, skinneben, svang, strube, torso, knoer, øjenbryn, brystkasse.

Få opgaven frem på smartboardet. Læs sammen titel og manchet. Ordene skal læses; En del af dem kender eleverne ikke endnu, og dem skal de nu individuelt udpege og sætte en cirkel om. For at de kan læse or dene præcist – også de ukendte – skal de læse dem med stemme, altså sige dem højt for sig selv. På den måde finder de ud af, om de er i tvivl om udtalen, så de om nødvendigt kan få korrigeret den. Udtalen er også en støtte til at huske og lære ordene.

Opfølgende sprogsnak

Du kan eventuelt få et par elever til at nævne et ord, der er nyt for dem. Og hvis ordet er sammensat, kan du høre, om de kender den sidste del af ordet? Tal om, at nogle af ordene repræsenterer en afgrænset kropsdel – f.eks. armhule, mens andre dækker en større del af kroppen – f.eks. torso. Fortæl dem evt., at torso kommer af det latinske ord tursus, der betyder ”stamme”. Stammen er den centrale del af et træ, ligesom torso kan siges at være den centrale del af et menneske. Måske kender de skyskraberen Turning Torso i Malmø; så kan I tale om, hvorfor den mon hed der sådan – og at man åbenbart også bruger ordet torso på engelsk.

Opgave 2: Hvad hedder kropsdelene?

Få opgaven frem på smartboardet. Tal kort om tegningen – at det er et menneske set hhv. forfra og bagfra. Læs sammen både titel og manchet. Sig, at de nu skal bruge de ord, de arbejdede med sidst, og placere dem det rigtige sted på tegningen. De skal til en start prøve, om de kan huske ordene uden at kigge tilbage i opgave 1.

Opfølgende sprogsnak

Saml op – evt. ved at lade eleverne komme til tavlen på skift for at sætte et kropsord på tegningen. Tal om, hvorfor det er praktisk med ord for forskel lige dele af f.eks. benet. I hvilke situationer har man brug for det (f.eks. hos lægen, hvor man skal kunne udpege, hvor man har ondt)? Spørg, om de kan huske, hvor ordet torso stammede fra, og hvad det betød. Kan de finde andre ord, som repræsenterer mere end en enkelt kropsdel (f.eks. legeme)? Der findes jo andre kropsord, end dem, der arbejdes med i bogen. Er der måske nogle, der kan pege på kropsdele som knæ hase, hæl eller øreflip? Eller er der nogle, der kender overbegreberne overkrop og underkrop?

Ekstraopgave Lad eleverne prøve at finde sammensætninger med kropsdele og ordet -pine. De kender man ge sammensætninger allerede: f.eks. mavepine og ørepine, og de kan se hvor mange de kan finde. De kan tage udgangspunkt i billedet af kroppen, og undervejs kan de sikkert finde på nogle, man aldrig plejer at bruge, f.eks. næsepi ne og fodpine, og dem kan de også prøve at samle. Og så kan de tænke over, hvorfor man ikke plejer at bruge dem.

14
3 2. Hvad hedder kropsdelene? Brug ordene fra opgave 1. Placér dem på tegningen, hvor de hører til. O OGB YD NG 2 Kroppen 1. Kropsord Læs ordene med stemme, og sæt ring om ord, der er nye for dig. armhule ankel gane lænd håndled øjenbryntorso tinding strube legeme knoer bug brystkasse svang læg skinneben 1 Toben sad på treben og gnavede på etben. Så kom firben og snuppede etben. Så tog toben treben og kastede efter firben.

Opgave 3: Find sammenligningerne

Få opgaven frem på smartboardet. Læs til en start faktaboksen sammen. Tal om begrebet metafor – at det er et sprogligt billede, der ikke kan forstås bog staveligt. De metaforer, de skal arbejde med i denne opgave, er alle døde – lidt sjovt er udtrykket ”en død metafor” i sig selv en metafor, for et sprogligt billede er jo ikke levende og kan derfor heller ikke dø i bog stavelig forstand.

Læs sammen både titel og manchet. Eleverne skal nu finde ud af, hvilke kropsdele de sammensatte ord indeholder – og dermed hvad vi sammenligner med.

Opfølgende sprogsnak

Tal sammen om udvalgte sammenligninger. Hvorfor hedder det f.eks. blomkålshoved og nåleøje? Er det nogle gode sammenligninger (altså ligner et blom kålshoved faktisk et hoved, og ligner et nåleøje faktisk et øje?) Tal om den ene sammenligning, der skiller sig ud: hovedstad. Her er kropsdelen første led i sam mensætningen. Den er betydningsmæssigt dannet på en anden måde end blomkålshoved, da en hovedstad jo ikke ligner et hoved – her betyder ”hoved” bare vig tig. Måske kender eleverne andre sammensætninger med ”hoved” som første led (f.eks. ”hovedvej”, ”hoved bane”, ”hoveddør”, ”hovedbibliotek”).

Spørg til sidst eleverne, om opgaven genoplivede de døde metaforer for dem.

Ekstraopgave

Sæt eleverne i gang med at lede efter døde metaforer i nogle uger, ved at du laver en plakat med overskriften ”Døde metaforer”, og her skriver I løbende de ord, eleverne kommer i tanke om. De må gerne inddrage forældrene til at hjælpe med at lede. Når plakaten er fuld, kan I lave en fælles ordbog med tegninger, der viser metaforen, f.eks. en nål med et øje og et bord med rigtige ben. Hvis eleverne gør meget ud af tegningerne, kan der også laves en ud stilling på skolen

Opgave 4: Find bynavne med krop i

Få opgaven frem på smartboardet. Læs sammen både titel og manchet. Tal om ordet ”stednavne” – ved alle, hvad det betyder? Kan eleverne nævne eksempler på lokale stednavne? Lad nu eleverne løse opgaven.

Bynavne, der ikke indeholder øre, næse, hals eller hoved er: Viborg, Næstved, Roskilde og Hjørring.

Hør elevernes bud på løsninger. Hav gerne et kort over Danmark fremme, så I sammen kan finde f.eks. Helsingør, Knudshoved og Hirtshals. Så kan I også se, at ligheden med kropsdelene ikke er så tydelig endda.

Opfølgende sprogsnak

Følg op på den lille tænkeopgave; hvorfor er det net op øre, næse, hals og hoved, vi sammenligner med? Det har jo nok at gøre med, at det er noget, der stikker ud. Fortæl evt. om andre sjove bynavne; f.eks. ender en del danske bynavne på morfemet -rød. Dette -rød har ikke noget med farven at gøre, men betyder ”ryd ning” – altså at man har ryddet skov for at gøre plads til en by. Få eleverne til at komme med eksempler på bynavne, der ender på -rød (f.eks. Hillerød, Allerød, Birkerød, Trørød og Solrød). På svensk kan man have en lignende endelse på bynavne, men her hedder det -ryd og ikke -rød, og så er det lidt lettere at genkende betydningen ”rydning”. Måske kender nogle af elever ne byen Markaryd i Småland.

15
3. Find sammenligningerne Hvilke kropsdele sammenlignes der med disse helt almindelige ord? Streg kropsdelene under de sammensatte ord. Skriv dem dernæst på linjerne. Døde metaforer Kroppen er med alle vegne. mange sammensatte ord sammenligner vi med krops dele, men vi er så vant til at høre dem, at vi slet ikke læg ger mærke til det. Sådanne sammensatte ord kan man kalde døde metaforer. Skriv kropsdelene 4 bogryg savtænder blomkålshoved stoleben kranarm flaskehals nåleøje hovedstadtagryg koøje bukseben juletræsfod skovbryn kælderhals
5 4. Bynavne med krop i Find de by- og stednavne, som gemmer på øre-, næse, hals- eller hoved. Sæt streg under kropsdelene. Hvilke ord har ikke øre, næse, hals og hoved sit navn? Knudshoved Avedøre Viborg Skødshoved Helsingør Halsskov Røsnæs Næstved AsnæsDragørRoskildeSkovshoved HjørringHirtshals Hvorfor er det lige præcis øre, næse, hals og hoved vi sammenligner med og ikke fx mave og kinder? O OGB YD NG

Opgave 5: Fod på fødderne?

Få opgaven frem på smartboardet. Læs titlen og manchetten sammen, og tal i den forbindelse om udtrykket have fod på. Ved alle, at det betyder at have styr på noget/at kunne klare noget? Fortæl, at eleverne nu skal arbejde med talemåder og deres betydning. De skal finde den forklaring, der passer til hver enkelt talemåde. Hvis de er meget i tvivl om en talemåde, kan de i første omgang springe den over. Når de har løst dem, de er sikre på, er der ikke så mange muligheder tilbage at vælge imellem. Tal med dem om strategien ”udelukkelsesmetoden”. Måske ved vi ikke præcist, hvad svaret er, men vi kan måske udelukke andre svarmuligheder.

Opfølgende sprogsnak

Hør elevernes løsninger. Tal om, hvorvidt det er talemåder, de selv bruger? Eller om de måske har hørt andre bruge dem? Tal om, at nogle af talemåder ne giver umiddelbar mening som f.eks. at lande på fødderne eller at være på fri fod. Andre er lidt sværere at se meningen i som f.eks. at være på god fod med nogen. Eller at få kolde fødder om at fortryde noget, man er begyndt på. Man ved ikke, hvor de kommer fra, men eleverne har måske et godt bud?

Opgave 6: Hvor sidder følelserne?

Få opgaven frem på smartboardet. Læs sammen både titel og manchet. I skal igen arbejde med talemåder – denne gang talemåder for forskellige følelser (som ikke alle er følelser, men alt sammen forbundet med noget vi mennesker føler eller gør). I arbejdsbogen laver eleverne to opgaver; en hvor de ud fra en illustration af talemåden skal finde den tale måde, der passer til. Og en hvor de går fra talemåden til selv at skulle illustrere den. Men først udleveres kopisiden med 20 talemåder. Dem kan de klippe ud og sammen med makkeren inddele efter hvilke kropsdele, der indgår. Derefter har de nogle bud på, hvad der gemmer sig af talemåder på tegningen.

Opfølgende sprogsnak

Hør til en start elevernes forslag til løsninger i den før ste opgave. Lad derefter udvalgte elever vise deres bud på en illustration af de enkelte talemåder. Tal om, hvilke talemåder, både dem i bogen og dem på kopisiden, der siger noget om en kropslig reaktion eller følelse (måske kan I enes om: tung om hjertet, øjne på stilke, hjertet oppe i halsen, sommerfugle i maven, en klump i halsen og røde ører). Udtrykket ben i næsen lyder virkelig mærkeligt. Her kan I tale om, at ben på dansk både kan betyde ”sådan et man går på” og ”knogle”; svarende til det engelske ”bone”. Ben i næsen betyder altså ”knogler i næsen” ligesom Skind og ben er det samme som ”skind og knogler”. Før i tiden brugte man ordet benrad for det, vi i dag kalder skelet.

16
6 5. Fod på fødderne Hvilken talemåde passer til forklaringen? Talemåde Få foden indenfor Få kolde fødder Have fod på det hele På lige fod Skyde sig selv foden Være på fri fod Være på god fod med nogen Lande på fødderne Forklaring A Gøre noget, der skader en selv B Have et godt forhold til nogen C Slippe godt fra en svær situation D Være ude af fængsel Få lov til at være med Have de samme betingelser G Fortryde H Have styr på det hele + 2 + 3 4 + 5 + 6 + 7 8 + 7 6. Hvor sidder følelserne? Følelser og stemninger kan vises med kroppen. Man er for eksempel meget overrasket, når man taber både næse og mund Find de fem talemåder, der gemmer sig på tegningen. Hjertet oppe halsen Sommerfugle maven Have en klump halsen Få røde ører 5 Have spidse albuer 6 Have is maven KOPSD 2 3 4 5 Vælg 2 af talemåderne, og tegn dem. Æ NNG G S MMENH N

Opgave 7: Hvad siger munden?

Hvis eleverne har arbejdet med Sprogøret 3 , har de før lavet en opgave med lydefterlignende ord som ”vov” og ”øf. I den opgave, de nu skal lave, handler det ikke om rigtige lydefterlignende ord, men om udsagnsord, hvis navn har en vis lydlig sammenhæng med den aktivitet, ordene henviser til. Normalt er der slet ingen sammenhæng mellem et ords lyde og dets betydning, men her er det ikke helt tilfældigt, at man bruger netop disse udsagnsord. Få opgaven frem på smartboardet. Læs sammen både titel og manchet. Tal om, hvilke ”andre lyde” der kan være tale om. Sig til eleverne, at det i denne op gave er ekstra vigtigt, at de læser ordene med stem me, da det jo her både drejer sig om deres betydning og deres lyd.

Opfølgende sprogsnak

Hør elevernes fordeling af ordene. Følg så op på den lille tænkeopgave med de mange s-lyde i ordene. I kan nok blive enige om, at det er, fordi mundens lyde ofte har en s-lyd i sig. Der er også ægte lydefterlig nende ord, der knytter sig til lyde fra munden. Tænk på ”atju”. De elever, der læser tegneserier, vil også være stødt på en masse lydefterlignende bogstav kombinationer, som efterligner lyde - f.eks. ”hrmpf”, ”haha”, ”uak” og ”zzz”.

Ekstraopgave

Lav en plakat, og saml på måder, man kan tale på. Lad eleverne samle udtrykkene i deres frilæsningsbøger, ved at de har en stor postit-seddel siddende på indersiden af bogen. Når de så støder på andre måder at sige ”råbte hun” eller ”sagde han” på, så skriver de det op, og når de har fundet et par stykker sætter de post-it-sedlen på plakaten. Til sidst kan der laves en liste, som kan inspirere dem, når de selv skal variere det såkaldte ”inquit”, som er den lille tilføjelse, der kommer efter en replik, og som fortæller, hvem replikken tilhørte, og måske hvordan det blev sagt: ”snerrede han”, ”pippede de”, ”hvislede hun”, ”hviskede mode ren”, ”brølede læreren” og så videre.

Opgave 8: Lytter de aktivt?

I denne opgave skal eleverne bringes til at tænke over, hvor stor en del af vores kommunikation, der ligger i vores kropssprog og vores mimik. Når vi tæn ker på kommunikation mellem mennesker, tænker vi nemlig som oftest især på det, der bliver sagt, selv om måden, vi siger tingene på, og vores kropssprog betyder meget. Vi kommunikerer altså også, selv om vi ikke siger noget. Det er vigtigt at være bevidst om, når man f.eks. lytter til klassekammeraters fremlæg gelse, for her kan vi med vores krop vise, om vi synes, at fremlæggelsen er interessant eller ej.

Få opgaven frem på smartboardet. Læs sammen både titel og manchet. Tal lidt om aktiv lytning, inden eleverne tager stilling til tegningerne.

Opfølgende sprogsnak

Der er jo ikke kun én rigtig rækkefølge, så det er vigtigt at høre flere elevers bud. Måske vurderer de drengen, der tager noter, forskelligt – for vi kan jo ikke vide, hvad han skriver. Ligeledes kan man ikke vide, om en person vil stille et interesseret spørgsmål, eller måske kritisere noget, man har sagt. Hvis man ikke har forberedt sig godt, vil man måske helst fremlæg ge for nogle, der slet ikke hører efter!

Hør afslutningsvist eleverne, om de er blevet mere bevidste om, at ansigtet og kroppen er vigtige i kom munikation? Og at man altid kommunikerer noget –også selv om man ikke siger et ord.

Ekstraopgave Lad eleverne mime til en sangtekst. De kan være flere om en tekst og indøve den til at vise for resten af klassen. Det kan være et populært musiknummer, som de selv vælger, eller du kan vælge sange til dem. I plenum kan I læse og forstå teksterne, og I kan brainstorme om, hvilke bevægelser og ansigtsudtryk der passer til teksten. Derefter kan eleverne overlades til at indøve en lille optræden.

17
Talelyde Spiselyde Andre lyde 8 7. Hvad siger munden? Fordel ordene efter deres betydning. Er det talelyde, spiselyde eller andre lyde? smaske hikke mumle knase hviske sludre råbe bøvse gispe gnaskehvæse hoste stønne fløjte fnise gurgleslubrelæspe Hvorfor er der mon en s-lyd så mange af ordene?
9 8. Lytter de aktivt? Hvilke tilhørere vil du helst fremlægge for? Lav din egen top-8. 2 3 4 5 6 7 8 A H G D ? R M DTAGE R

Opgave 9: Kroppen som målebånd

I denne opgave skal eleverne bruge deres sprogøre til at gætte på tidligere tiders ord for forskellige mål – hvis de da ikke allerede kender nogle af dem. Der lægges bevidst ud med ordet tomme, som stadig er i brug i sammensatte ord som ”tommestok” og ”tom metyk” (om f.eks. isen på en sø). Andre af ordene bru ges næppe i dag, men en del af dem er sammensatte ord, og det vil være muligt at gætte betydningen ud fra sammensætningernes dele – som f.eks. ”hånds bredde”.

Få opgaven frem på smartboardet, og læs opgave titlen sammen. Tal til en start om ordet ”mål” – at det handler om længde, bredde, højde og dybde. Spørg eleverne, hvad vi måler i i dag; kender alle ord som millimeter, centimeter, meter og kilometer? Spørg også, om de kender de amerikanske mål for f.eks. højde. Foot og inches svarer jo til de gamle danske mål fod og tommer. Læs opgaveinstruktionen sam men, og sæt eleverne i gang med at skrive ordene på tegningerne.

Opfølgende sprogsnak

Tal om, hvornår det er smart at kunne bruge kroppen som målebånd – f.eks. når man ikke lige har et må lebånd. Hav evt. nogle linealer med, så eleverne kan finde deres egne kropsmål. Fortæl dem, at en tomme er ca. 2,5 centimer. Hvor tæt er deres elevernes tom melfingre (man måler bredden på tommelfingeren) på dette mål? Og hvor mange cm er håndsbredde? I kan også prøve at måle klasselokalet i antal skridtlæng der; her svarer den gennemsnitlige skridtlængde for voksne mænd til knap 80 cm og for voksne kvinder godt 65 cm. Hvem kan mon tage det længste skridt?

Opgave 10. Find arveordene

Få opgaven frem på smartboardet. Læs sammen titel og manchet. I denne opgave skal eleverne bruge deres almindelige sunde fornuft til at identificere en række arveord. Som det fremgår af instruktionen, er arveordene ord, der har været i vores sprog meget langt tilbage i tiden. Man kan ikke høre på et ord, at det er et arveord, men man kan nok gætte kvalificeret på, om en genstand er en, man har haft også meget langt tilbage i tiden.

Arveordene er: moder, blod, løbe, mand, lille, glad, uld, bære, dræbe, skov, sol, gammel, sur, sove, sten

Opfølgende sprogsnak

Tal om, at det på ingen måde er nyt, at vi låner ord fra andre sprog. Måske foregik det ikke i samme tempo som i dag, hvor vi f.eks. lytter til musik eller ser film på især engelsk, men også før i tiden var lån udbredte. Nogle gange kommer de nye ord med nye fænome ner – da danskerne blev kristne lånte de f.eks. en hel del ord fra latin og græsk som kristen, kirke, præst og degn. Det er ord, som vi alle oplever som 100% dan ske i dag. De ord, vi indlåner i dag, som f.eks. tablet eller streame vil også på et tidspunkt føles lige så danske som et tidligere indlån som weekend. Måske kan eleverne foreslå andre ord, som de mener, må være arveord. I behøver ikke at slå ordene op, men blot tale om, hvorvidt det virker sandsynligt, at vi altid har haft det ord i dansk.

Ekstraopgave

Lav et skema over 10 ting i klassen eller på skolen, som skal måles med kroppen. Lad eleverne måle tingene ved hjælp af kroppen - gerne i makkerpar - og bed dem skrive, hvor mange fod, favne, alen, tommer, skridt og så videre de har målt. Ved hver ting må eleverne overveje, hvilket mål de skal tage i brug. Bag efter kan I sammenligne deres resultater.

Ekstraopgave

Lad eleverne skrive en historie, hvor de kun bruger arveord. Det er ikke let! Især navneord og udsagnsord skal være nogle, de regner med, også fandtes for 300 år siden.

18
Størst Mindst 10 9. Kroppen som målebånd Engang brugte man kroppen som målebånd, og det kan man se nogle af de gamle ord. Skriv ordene rammen ud for den kropsdel, de passer til. tomme fod alen favn hårsbredde håndsbredde Skriv ordene fra det mindste til det største mål. 10. Find arveordene Hvilke ord har vi altid haft brug for? Find, og skriv dem under den rigtige ordklasse. Arveord Nogle ord har vi arvet fra de første, der talte dansk. Dem kalder vi arveord. Det er ord fra alle ordklasser, og det er typisk ord for noget, som altid har været der. Tillægsord Navneord Udsagnsord moder løbe blodmand lille mobil skateboard bære sol sur cykleskovdræbe gammel butik uld sten sove glad ROGET Ø GN

Opgave 11: Kropssprog kan forstås i hele verden

I denne opgave skal eleverne prøve at forstå, hvad forskellige mennesker vil vise med deres kropssprog. Tal først generelt om kropssprog – hvad er det, vi kan fortælle med vores kroppe? Lav så den første opgave sammen; hør forskellige bud på, hvad to opadvendte tommelfingre betyder. Når alle er med på opgaven, arbejder de videre i makkerpar. Der er ikke nødven digvis kun ét rigtigt svar, men følgende løsningsfor slag kan være et pejlemærke:

Opadvendte tommelfingre: ”Okay”

Hænder holdt foran krydsede ben: ”Jeg skal tisse.”

Slåen ud med armene: ”Jeg ved det ikke.” Hænderne på hjertet: ”Det vil jeg helt vildt gerne” eller ”Tak!”

Flad hånd strakt ud fra kroppen: ”Stop lige en gang!”

To flade hænder holdt op foran kroppen: ”Jeg vil gerne, at vi stopper” eller ”Nej tak!”

Hånd med udstrakt tommel- og lillefinger: ”Jeg ringer lige!” eller ”Lad os lige ringes ved!”

Foldede hænder op til hagen: ”Må jeg ikke godt?”

eleverne til at give en ”smagsprøve” på det. Eller manden der holder sin hånd op – hvis han siger ”stop”, hvordan lyder det så?

Ekstraopgave

Prøv at lege gæt og grimasser. Lad eleverne finde på korte sætninger på højst 5 ord, som de skriver på en lille seddel. Del evt. klassen i 2 store hold, der nu skal trække og gætte sedler fra modstanderholdet. Aftal på forhånd, f.eks. hvordan man viser ordet og (som et plus lavet af fingre over kors). Aftal også, hvordan man viser en, et, i, på, lille og stor.

Opfølgende sprogsnak

Hør elevernes forskellige bud, og tal nuancefor skellene frem - meget kropssprog er jo åbent for fortolkning. Tal om, at de krydsede ben skiller sig lidt ud – her drejer det sig ikke kun om at kommunikere, men simpelthen også om at holde sig. Tal også om, hvornår vi bruger kropssprog, fordi vi ikke kan høre hinanden; det kunne f.eks. være at lave sin fingre til en telefon. Andre gange bruger vi kropssproget til at understrege noget, vi siger. F.eks. kan man forestille sig, at kvinden med de foldede hænder foran hagen også siger ”please”, eller ”vil du ikke nok”. Siger vi noget samtidig med, at vi tydeligt signalerer noget med kroppen, vil vi også bruge vores stem me, så det passer til situationen. Hvis den førnævnte dame sagde ”please”, hvordan ville det så lyde? Få

13 SPROGI N 19
12 1 1. Kropssprog kan forstås hele verden Se på billederne, og skriv, hvad personerne siger med deres kropssprog.

Opgave 12: Læs om kroppen i sproget

Hvis eleverne tidligere har arbejdet med Sprogøret 3 , har de en del erfaringer med at læse fagtekster. Print den tilhørende kopiside ud til eleverne. Lad eleverne læse i makkerpar eller i grupper på 4. De kan skiftes til at læse og lytte til et afsnit ad gangen. Ud lever et kopiark med illustrationerne til hvert makker par. Til hvert afsnit (her forstået som det tekststykke der hører til en underoverskrift) passer en illustration, og hver gang der er læst et afsnit, skal de tale om, hvilken illustration der passer til indholdet.

Bedst er det, hvis I har mange steder, hvor de kan sidde uden at forstyrre hinanden, og alternativt må de læse med små stemmer. Giv dem 10-15 minutter til opgaven.

Opfølgende sprogsnak

Derefter arbejder I med teksten i plenum. Lad elever ne på skift melde sig til at læse et afsnit, og lad dem fortælle, hvilket billede de har valgt til afsnittet. Sam men skal I nu finde på en kort billedtekst, som skrives på tavlen. Repetér for dem, at billedteksten både skal passe på tegningen og på det indhold, de har læst i det tilhørende afsnit. Det er ikke nemt at finde på en kort tekst, der opfylder begge krav, så det skal I nok bruge lidt tid på.

Opgave 13: Krydsord

Nu har I været gennem temaet om kroppen, og her kommer en lille krydsord, som samler op på kapitlet. Hvis eleverne ikke før har arbejdet med krydsord, må I sammen tale om, hvilke principper den er bygget op omkring. Ellers kan de bare gå i gang. De skal til en start prøve selv at huske ordene – hvis det ikke er muligt, må de på jagt i kapitlet, de lige har arbejdet med. Vær opmærksom på, at de ikke tidligere har arbejdet med ordet isse, så her får de måske brug for lidt hjælp.

Eleverne skal finde det skjulte kropsord (legeme).

Hvis de har svært ved at finde ordet, kan det være en hjælp at skrive ”stjernebogstaverne” på nogle løse lapper, som de kan pusle med. Hvis det stadig er for svært, kan du forære dem startbogstavet.

15 5 13 3 6 10 10 9 13. Brug din viden Nu skal du bruge en masse kropsord en krydsogtværs. De fleste kan du finde kapitlets opgaver. Find til sidst det skjulte ord ved at pusle de bogstaver sammen, der er markeret med en stjerne. Lodret: 1. Krop uden arme og ben Dem du ser med Tale lavt og utydeligt Beskytter hjernen Gammelt kropsmål Toppen af hovedet 7. Halslyd Nederste del af ryg gen 9. Person som taler uden at bevæge munden Pattedyr lægger ikke ... Buler på en knyttet hånd 13. Luftstrøm fra kroppen på 150 km/t Vandret: 1. Hornplade på fingre 3. Forrest på halsen 4. På begge sider af munden 5. Hængsel mellem fod og ben 7. Ved siden af panden 8. Gammelt kropsmål 9. Humøransigt 10. Se! Det skjulte kropsord: Shhh... 11. Over øjnene 12. Gammelt kropsmål 13. Øverst munden 14. Doktor 15. Bagsiden af benet 16. Spiselyd KTAOM PR G O LM * 20
14 2 12. Læs om kroppen sproget Kroppen og verden udenom Én ting har alle mennesker til fælles, og det er, at man har en krop! Måske derfor har vi altid sammenlignet ting og steder med kroppen. Vi synes, at bordet har ben ligesom os, og derfor Vi synes, at saven har tænder ligesom os, og derfor kalder vi dem savtænder Den tynde del på en flaske ligner vores hals, og derfor kalder vi den en flaske hals Og et knappenålshoved ligner et lillebitte hoved. Hovedet er også menneskers vigtigste kropsdel, og derfor laver vi mange sammen satte ord, der starter med hoved Fx hovedstad hovedperson og hovedgade, betyder ”den vigtigste”. Vi sammenligner altså med kroppen for at forstå ting og steder ver Når vi bruger kroppen og kroppens dele sam menligninger, kalder vi det for sproglige bille der eller metaforer. Faktisk er der noget særligt ved kroppens metaforer: De er nemlig døde! Tænk f.eks. på et stoleben og et nåleøje første omgang lagde du ikke mærke til sammenlig ningerne, fordi du er så vant til dem – de var ligesom døde – men nu har vi nok lige genopli vet dem for dig? Kroppen som målebånd Man kan også bruge kroppen til at måle med. Man kan for eksempel tælle skridt for at finde ud af, hvor lang en græsplæne er. Det praktiske ved at bruge kroppen til at måle med, er, at man altid har et målebånd på sig. Fra gammel tid har man brugt fødder, ben, arme, hænder og fingre til at måle med, og derfra stammer målene en tomme en alen en fod et skridt en favn Tomme kommer fra tommelfinger, og alen er det stykke, der går fra albue til fingerspidser. En favn er det største mål på mennesket: Det er vores ”vingefang” med udstrakte arme fra fingerspids til finger spids. Vi måler stadig sejlbådes længde fod vi taler om vanddybde favne, og de fleste tomme stokke har centimeter på den ene side og på den anden side. Vi bruger stadig ordet tommetyk fx om is på søen, der er tyk nok til at gå på, og vi bruger også at favne om det, man kan klare. 1907 holdt vi op med at bruge de gamle mål, og siden da har vi målt centimeter, meter og kilometer – det kalder vi det metriske system. Men USA og England har de beholdt det gamle system, for de måler stadig fødder (”feet”) og tommer (”inches”). Kroppen taler kropssprog Når man rejser til lande, hvor man ikke forstår det sprog, som de taler, så bliver man opmærk som på, hvor meget man faktisk kan kommu nikere med kropssprog. Vi kan smile, nikke, ryste på hovedet, pege, angive hvor mange vi vil have af noget med fingrene, vinke og meget mere. Kropssprog er nærmest et verdenssprog, når man tænker på, hvor forskellige de talte sprog er. På skrift forsvinder kropssproget, for når man læser et brev eller en artikel avisen, så kan man ikke se på forfatterens ansigt og krop samtidig. Men når vi sms’er på telefonen, kan vi tilføje emojis – humøransigter som netop viser, hvordan vores humør er. sammen, så betyder kropssproget mindst lige så meget som det, der siges. Næste gang en fra klassen skal fremlægge, så kan du tænke på, at selvom du ikke taler, så viser du med dit kropssprog, hvad du tænker. Og hvis du selv skal fremlægge, så vil du nok helst have at dine kammerater har et venligt kropssprog, ikke? N E G L B Ø V S U J K S T R U B E K I N D E R G U E A N K E L G E B I S N E T V T I N D I N G A F A V N O U L N Y R E M O J I E K I G S S S B R Y N T O M M E S O U G A N E L Æ G E M L L Æ G R S L U B R E N E N D KAP 1 * * * * * * 1 1 3 5 13 12 13 3 7 2 2 4 4 7 12 16 5 6 6 8 8 11 10 10 14 15 11 9 9

Kopisider

Kopiside

• Talemåder

stå med håret i postkassen

have sommerfugle i maven

have øjne på stilke få en lang næse

få ørerne i maskinen

gøre store øjne have is i maven

have næsen i sky tabe både næse og mund

få en klump i halsen

have ben i næsen have hjertet oppe i halsen

have spidse albuer

blive lang i ansigtet få røde ører blive varm om hjertet

være tung om hjertet få blod på tanden

have tungen ud af halsen

få kniven for struben

Dansklærerforeningens Forlag • Sprogøret 4 Må kopieres i henhold til gældende Copydan-aftale

1

om kroppen

sproget

Dansklærerforeningens Forlag • Sprogøret 4 Må kopieres i henhold til gældende Copydan-aftale Kopiside 2 • Læs
i

Kopiside 3

Vendespil med ord og begreber om kroppen

Eleverne laver korte forklaringer eller finder eksempler til de 12 ord, som de skriver i de 12 tomme felter. Dernæst klipper de brikkerne ud og spiller.

pine

ankel

Dansklærerforeningens Forlag • Sprogøret 4 Må kopieres i henhold til gældende Copydan-aftale
læg lænd legeme
torso
isse svang strube emoji tomme kropssprog

Kan man træne sit sprogøre?

Ja, det kan man med dette materiale!

Sprogøret 4 er udviklet til elever i 4. klasse. Med Sprogøret bliver sprogundervisningen til en god oplevelse, ved at eleverne i fællesskab:

• lytter til varierede eksempler på sprogbrug

• deler deres undren over sproglige størrelser

• taler om og undersøger forskellige sprogsituationer

Denne vejledning indeholder:

• introduktion til de sproglige områder, eleverne skal arbejde med

• baggrundsviden til læreren

• undervisningsnær side for side-vejledning

• forslag til ekstraopgaver

• kopiark med spil til hvert af bogens fem kapitler

Sprogøret 4 findes også som e-bog.

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.