En fortælling er en . Den er ikke sket i virkeligheden. Derfor kan der ske hvad som helst i en fortælling.
Fortællinger finder vi mange steder, fx i bøger, film, podcasts og tegneserier. Måske er en fortælling slet ikke skrevet ned, men findes i hovedet på din morfar, som fortæller den ud af munden.
En fortælling kan altså kommunikeres på mange måder. Her i kapitlet skal du opleve to fortællinger. Den første fortælles gennem skrift, den anden gennem lyd.
Lyt til din lærer, der læser den første fortælling op. Manden som havde en nerie i munden hedder den. Undervejs er der stop, hvor du taler med din makker om teksten. [vi må have lidt lir på siderne her: Kirstens illustrationer]
[højresiden – teksten ikke delt i opslag]
I SAFARI skal du selv være både modtager og afsender. Alle kapitler har nemlig tre dele:
Først er du modtager. Her skal du opleve og undersøge tekster, andre har skabt.
Så er du afsender. Her skal du selv skabe tekster. Derfor kalder vi den del Selvskab.
Til sidst skal du tænke tilbage på det, du har oplevet og lært.
Det sker i Den store tilbagedyst.
Hver del har sin farve. Farverne viser dig, hvor på rejsen vi er.
I SAFARI er der aktiviteter, som du skal arbejde med alene og sammen med andre.
viser dig, at du skal arbejde alene.
viser dig, at du skal arbejde med en makker.
viser dig, at du skal arbejde i en gruppe.
viser dig, at du skal arbejde i klassen.
I en scrapbog samler du minder om oplevelser, du har haft. Du kan skrive, tegne og lime ting ind i scrapbogen. På den måde er du selv med til at bestemme, hvordan den kommer til at se ud.
Til arbejdet med SAFARIs tekster har du din egen scrapbog. Den skal du fylde med dine tanker om tidens tekster og med alt det, du skaber undervejs.
viser dig, at du skal arbejde i scrapbogen.
Med SAFARI skal du opleve og undersøge mange forskellige tekster, og du skal dele dine oplevelser med andre. Derfor skal du arbejde i en gruppe.
Du skal være i samme gruppe gennem et kapitel. Når I begynder på et nyt kapitel, danner I nye grupper. Når I taler sammen i gruppen, får I flere syn på den samme tekst, og måske kan I inspirere hinanden.
Inden I går på opdagelse i teksterne, er her nogle tricks til, hvordan I får en god samtale, hvor alle bidrager, og alle føler sig godt tilpas.
★ I skal lære to måder at samtale på i gruppen: START PÅ SKIFT og BORDET RUNDT. Jeres lærer forklarer dem, og I skal øve jer i begge to.
★ Udfyld bagefter side 6 i din scrapbog, og lav en præsentation af din første gruppe på side 7 i scrapbogen.
En fortælling er en opdigtet historie. Den er ikke sket i virkeligheden. Derfor kan der ske hvad som helst i en fortælling.
Fortællinger finder vi mange steder, fx i bøger, film og podcast. Måske er fortællingen slet ikke skrevet ned, men findes i hovedet på din morfar, som fortæller den ud af munden.
En fortælling kan du altså opleve på mange måder. Her i kapitlet skal du opleve og undersøge to fortællinger. Den første fortælles gennem skrift, den anden gennem lyd.
Lyt til din lærer, der læser den første fortælling op. Manden som havde en nerie i munden hedder den. Undervejs gør vi ophold, hvor du drøfter nogle spørgsmål med din makker.
En morgen var han der. Manden. Han stod på fortovet, over for hvor vi boede, og lavede ikke andet end at stå. Han henvendte sig ikke til folk, passede sådan set sig selv, men mærkeligt, det var det. For som om det ikke var nok, at han stod der på hjørnet og blev ved med at kigge lige ud i luften, så havde han ovenikøbet også en nerie i munden. Det var i virkeligheden det, der gjorde, at man i første omgang lagde mærke til ham.
Jeg vil ikke påstå, at jeg selv straks var klar over, at det var en nerie, han stod med. Jeg kunne bare se, det var en blomst af en art. Sådan lidt eksotisk i det. Men jeg undrede mig selvfølgelig over det.
”Sig mig, hvad i alverden er det?” sagde min mor, da hun kastede et blik gennem spisestuevinduet på vej ud i køkkenet efter mere kaffe.
”Det er en mand med en blomst i munden,” svarede jeg, for jeg havde allerede set ham, inden far og jeg satte os med vores havrefras.
”Ej Torben, kom lige og se engang,” sagde hun.
Min far og jeg så et øjeblik på hinanden. Vi vidste jo godt begge to, at havrefras bliver bløde, hvis de ligger for længe i mælken. Han sukkede og rejste sig. Men lidt efter brummede han da henne fra vindueskarmen. Det var jo rigtig nok et mærkeligt syn. Det måtte han indrømme.
”Hvad tror du, han laver?” spurgte min mor. ”Sig mig, er det ikke en nerie, han står med?”
Det var faktisk først der, jeg fandt ud af det med nerien. Planter siger mig normalt ikke det store.
Min far tog sin skål og gik ud for at hælde indholdet i vasken. Uspiseligt var det nu. Mor fulgte efter ham.
”Er de i øvrigt ikke giftige sådan nogle?” hørte jeg hende sige.
”Jo, men så kan det jo være, at fyren ikke står der så længe,” sagde far.
Men der tog han fejl. For da far og jeg kom hjem om eftermiddagen, stod manden der stadig. Det var helt utroligt. Han havde ikke rykket sig så meget som en millimeter. Jeg kunne ikke lade være med at kigge på ham. Heller ikke far. Og de andre folk på gaden gjorde det også.
”Stakkel,” var der én, der sagde.
”Har du set en idiot?” sagde nogle andre. ”Han er stukket af fra en galeanstalt.”
Der var ingen, som tænkte på at sige noget til manden selv. For eksempel spørge ham, om han var faret vild. Eller gøre ham opmærksom på, at en nerie muligvis var en giftig plante.
Selv tænkte jeg et øjeblik på, om han allerede kunne være død af giften. Har man hørt om døde mennesker, som står oprejst? Men det er også lige meget, for snart fandt jeg ud af, at dét i hvert fald ikke var tilfældet.
★ Hvor kommer manden fra? Og hvorfor står han på gaden?
Hvordan forestiller I jer, at han ser ud?
★ Hvilket køn og hvilken alder tror I, barnet har? Og hvor bor barnet? På en gård? I en lejlighed?
Hvad får jer til at tænke sådan?
★ Hvad tænker de andre i historien om manden? Hvorfor mon?
Hvorfor er der ingen, der går hen til ham?
★ Saml op på spørgsmålene i klassen, inden I lytter videre.
Jeg vågnede midt om natten, ved at jeg skulle tisse. Det gør jeg tit. Så jeg stod selvfølgelig op og gik ud på toilettet, som jeg plejer. Men mens jeg stod der og kiggede ned i kummen, var det, at jeg kom i tanke om manden på hjørnet og ville se, om han stadig var dernede. Så på vej tilbage til værelset gik jeg ind i spisestuen og kiggede ud ad vinduet.
Bingo. Der stod han søreme endnu. Men han så anderledes levende ud. Han stod ikke stille som de andre gange, jeg havde set ham. Han stod ligesom og rokkede frem og tilbage.
Jeg vil ikke sige, at han dansede, det er måske for meget. Han foretog sig noget, som kommer efter at stå stille, og som kommer før at danse.
Tag med på safari i tidens tekster.
På rejsen vil du opleve tekster af mange slags: skrevne fortællinger, billedbøger, lydfortællinger, flotte fotos, skøre skilte, opfindsomme busreklamer, gakkede grøntsagsrim og meget mere.
Er du klar?
Så hop ombord, og lad rejsen begynde.
