Uddrag fra "Reportagen i ord og billede". Forløbsbøgerne

Red.

Lisbet Borker, Povl Erik Brøndgaard og Sanne Zillo Rokamp

Reportagen i ord og billede

FORLØB

FORORD 3

REPORTAGEN – GENREN, HISTORIEN OG OBJEKTIVITETEN 5

NYHEDSREPORTAGEN 10

BEGIVENHEDSREPORTAGEN 13

BAGGRUNDSREPORTAGEN 15

FOTOREPORTAGEN 17

ARBEJDET MED REPORTAGERNE 20

ANALYSEMODEL 22

ANTOLOGI

HENRIK CAVLING: “JENS NIELSENS HENRETTELSE”, POLITIKEN (09.11.1892) –UDDRAG 25

HENRY HELLSEN: “KRIGENS SIDSTE BILLEDER”, BERLINGSKE TIDENDE (22.11.1918) 31

JACOB LUDVIGSEN: “DA VI SNUPPEDE CHRISTIANIA”, (TRYKT FØRSTE GANG I INFORMATION I SEPTEMBER 1972 OG GENOPTRYKT I WEEKENDAVISEN I SEPTEMBER 2021) – UDDRAG 37

MORTEN SABROE: “ET SVIN I BERLIN”, INFORMATION (02.01.1990) 41

SØREN FLOTT & THOMAS LAURSEN & OLE SØNNICHSEN: “SOM OM SOLEN KOM FOR TÆT PÅ”, JYLLANDS-POSTEN (05.11.2004) – UDDRAG 45

ANDERS RYEHAUGE: “ANDREAS MOGENSEN: NÅR JORDEN IKKE ER NOK”, EUROMAN.DK ( 21.04.2017) – UDDRAG 49

MARIANNE WEIERCKE: “TRAGEDIEN I SEEST: BILLEDERNE VI ALDRIG GLEMMER”, TV2.DK ( 03.11.2014) – UDDRAG 54

LITTERATUR 56

FORORD

Før de digitale medier var reportagen læserens mulighed for at være lige dér, hvor dramatiske begivenheder fandt sted. Journalisten hastede af sted fra redaktionen til krige og katastrofer for med malende beskrivelser at bringe oplevelsen tilbage til læseren. Med de digitale medier kan billeddækningen foregå live, og reportagegenren har derfor ændret sig. Den maler stadig i sit sprog, for at læseren kan mærke og se begivenheden for sig, men i dag zoomer den i højere grad ind på detaljer og baggrund, som den hurtige og umiddelbare dækning ikke kan nå.

Reportagen i ord og billede indeholder seks historiske reportager og en fotoreportage. Gennem læsninger af disse reportager fra det 19., 20. og 21. år hundrede undersøges genrens stilistiske og narrative træk. Fra de historiske tekster kan man selv tage springet til aktuelle reportager. Til brug for dette arbejde findes i bogen en analysemodel til reportagen som genre.

På Dansklærerforeningens hjemmeside, www.dlf.dk, ligger desuden undervisningsmateriale med modulplaner, arbejdsspørgsmål og skriftlige op gaver tilrettelagt til ungdomsuddannelserne. God læselyst!

FORLØB

FOTOREPORTAGEN

Man siger med en lidt slidt frase, at “et billede siger mere end tusind ord”. Og der er jo noget om snakken. Det tager tid at læse en tekst, fordi øjet skal vandre fra linje til linje og spalte til spalte. Undervejs kan tankerne vandre, og fokusset skifte. Men et billede har ingen tid – det siger alt på ét øjeblik uden plads til varsel, analyse eller fordøjelse. Vi kan finde på at sige “jeg har billedet på nethinden”, som om det fysisk ikke kan fjernes igen. Billeder er altså effektiv kommunikation, og derfor suppleres alle reportager også af billeder. Sommetider får billederne lov at stå alene, fordi de kan fange en stemning for eksempel til en koncert blot med deres visuelle udtryk. Foto reportagen er ikke en genre i sig selv – den underbygger de andre genrer altså nyhedsreportagen, begivenhedsreportagen og baggrundsreportagen. Fotoreportagen bruges om hændelser, der er kendt i offentligheden i for vejen, fordi billeder uden ord kan være mange ting. For eksempel kunne nedenstående billeder fra fyrværkeriulykken i Seest også ses som billeder fra en krigszone, hvis modtageren ikke kendte til hændelsen. Der skal altså være ord til at forankre billedet.

ARBEJD VIDERE MED EN FOTOREPORTAGE OM FYRVÆRKERIULYKKEN

I SEEST

Et eksempel på en fotoreportage er Marianne Weiercke: “Tragedien i Seest: Billederne vi aldrig glemmer”, TV2 03.11.2014 nyhederne. I denne bog findes også en nyhedsreportage om samme ulykke, hvilket giver mulighed for at

sammenligne reportagen i ord og billede. Denne fotoreportage er en mindereportage udgivet 10 år efter begivenheden. På den måde understreger den pointen om, at fotoreportagen tager udgangspunkt i hændelser, der allerede er kendt – billedet siger måske mere end 1000 ord, men det kan ikke selv undvære ordet.

“Dr. Livingstone, I presume?”.

Tegningen er fra Stanleys bog

How I Foound

Livingstone, 1872.

Foto: Dr. Living stone/Wikime

dia Commons

TEGNING OG OPSTILLEDE FOTOS

For at forstå fotografiernes betydning i dag kan vi se tilbage på en tid uden dem. I midten af 1800­tallet var Afrika stadig et uudforsket område for europæere. De kendte Afrikas lange kystlinje, men de store floder Nilen, Congofloden og Zambezi var vanskelige at besejle, og derfor var det svært at nå frem til det indre Afrika med båd. Så sent som i 1840 havde europæ erne kun udforsket områder, som lå tæt ved kysterne. I 1840´erne drog den skotske læge og missionær David Livingstone (1813 1873) derfor til Afrika på jagt efter Nilens kilder. Men så blev han væk! Man hørte ikke fra ham i mange år, indtil en amerikansk avis, The New York Herald, i 1869 fik den idé at sende en ung journalist, Henry Morton Stanley (1841 1904), ud på jagt efter den forsvundne missionær. I 1871 lykkedes det Stanley at finde Livingstone i en lille afrikansk landsby og hilse ham med ordene, der siden blev så berømte: “Dr. Livingstone, I presume?”. Undervejs skrev Stanley re portager, som han sendte tilbage til avisen, så læserne spændte kunne følge med i jagten. Hermed skabtes den opsøgende journalistik. Da han vendte hjem, samlede han sine skriverier i en bog og – fordi billeder netop siger mere end tusind ord – var der illustrationer med.

I et forsøg på at skabe den effekt, et godt billede har, blev der taget opstillede fotos af Stanley, da han kom hjem. Dengang var det kun muligt at fotografere i atelier, så derfor gik der selvfølge lig noget af autenciteten tabt.

Stanley poserer i London med Ka lulu (en afrikansk dreng, han havde adopteret) i “the suit he wore”, da han fandt Dr. Livingstone.

Foto: Henry Morton_Stanley, 1872/Wikimedia Commons

ARBEJDET MED REPORTAGERNE

Reportagen har nogle træk til fælles med skønlitteratur. Den benytter ofte fremstillingsformer, som minder om dem, vi kender fra fiktion, men det er vigtigt at fastholde, at reportagen er forankret i fakta. Journalistikkens produktionsproces og formidlingssituation adskiller sig markant fra littera turens, fordi journalistens arbejde er dikteret af virkeligheden og er afhæn gig af avisens deadline – historien skal frem til tiden. Udgangspunktet for reportagen er en begivenhed, men journalisten må anlægge en vinkel på den begivenhed, han vil formidle, for at gøre den vedkommende og nærvæ rende for de – meget forskellige – læsere, han henvender sig til. Journalisten må formidle sin historie, således at læseren føler, at den på en eller anden måde har betydning for hans liv. Den gode historie indeholder en eller flere af nyhedskriterierne (huskereglen er AVIS K):

Aktualitet: En reportage er aktuel, når den indeholder noget nyt, eller no get som udspiller sig nu­og­her. Kun de elektroniske medier som TV, radio og internet kan dække“live”, men den trykte presse kan med Twitter og links til deres online udgaver komme tæt på.

Væsentlighed: En reportage er væsentlig, når den har betydning måske endda konsekvenser for mange mennesker eller for en gruppe af menne sker.

Identifikation: En reportage har identifikation, når læseren kan tænke “det kunne være mig”, eller “jeg føler med personen”. Identifikation opnår jour nalisten ved at appellere til sanser og følelser, så reportagen bliver en oplevelse.

Sensation: En reportage er sensationel, når den er overraskende. “Hund bider mand” er ikke en sensation, men “Mand bider hund” er straks mere interessant. Sensation, afsløring og skandale virker pirrende og forargende.

Konflikt: En reportage kan vinkle en konflikt, når den beskriver en begi venhed, som indeholder modsætninger mellem mennesker, grupper, myn digheder eller stater.

Tekstens samlede mening fremstår i kraft af dens enkeltelementer og den måde, de er sat sammen på – tekstens komposition. Journalisten tilrettelægger derfor sin fortælling, således at de enkelte elementer i teksten un derbygger og peger frem mod det, der er den overordnede hensigt med at fortælle om begivenheden. Man kan finde frem til den overordnede hensigt ved at analysere tekstens enkeltelementer.

Journalisten er tekstens fortæller og vil altid være til stede i teksten. Jour nalisten har blandt et utal af muligheder udvalgt historien og valgt, hvordan den fortælles, og ud fra hvilken synsvinkel den skal fortælles. Man kan gennem en analyse af fortælleren og synsvinklen i teksten finde frem til journalistens opfattelse af sin egen rolle som formidler af netop denne begivenhed.

Journalisten har forskellige virkemidler til rådighed, når historien for tælles, og vælger bevidst blandt disse for at opnå en bestemt virkning. Skal det være spændende, dramatiseres begivenhederne; skal det være informa tivt, kræves præcision i angivelsen af detaljer og faktuelle oplysninger. For at finde frem til journalistens hensigt, kan man blandt andet undersøge, hvilke fremstillingsformer journalisten anvender.

Sproget i teksten har altid betydning. Som i alle andre sammenhænge er der også i forhold til ordvalg og sproglig stil tale om valg. Igennem det sprog og den stil, journalisten anvender, vil en bestemt hensigt fremmes. Man kan finde frem til denne hensigt ved at analysere tekstens sproglige og stilistiske særpræg.

Reportagen i ord og billede handler om reportagen – dens historie og dens særtræk. Bogen indeholder en række historiske reportager, så udover at vise genrens karakteristiske træk fortæller disse reportager også fantastiske historier om den sidste henrettelse i Danmark, om 1. verdenskrig, om Berlinmurens fald, om fristaden Christianias fødsel, om den tragiske ulykke i Seest og om Danmarks første astronaut.

Bogen er en del af serien Forløbsbøgerne henvendt til ungdomsuddannelserne. Det er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog eller medier – eller på alle tre. Reportagen i ord og billede har især fokus på medier. Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet det didaktiske er adskilt og ligger som forløbsbeskrivelse på www.dlf.dk.