Uddrag fra "Pigen, angsten og veninden". Billedroman

Page 1

PIGEN, ANGSTEN OG VENINDEN

Illustreret af Nadia Staldgaard IDA
JESSEN

PIGEN, ANGSTEN OG VENINDEN

Illustreret af Nadia Staldgaard
IDA JESSEN

Kapitel 1

Der var engang en pige, der boede i et hus i en skov. Pigen elskede skoven, og hun elskede at synge, og hun elskede sin veninde, for pigen havde en meget god veninde.

En aften lyttede hun ud i sit hus. Hun syntes, hun kunne høre skridt. Hun gik hen til vinduet og kiggede ud. Det er bare et pindsvin, tænkte hun. Men hun blev ved med at lytte. Skridtene var der endnu.

Bedst som hun troede, de var væk, dukkede de op igen. Nu forstod hun, at der var en, der gik rundt om hendes hus.

2

Pigen blev grebet af uhygge. Hvad ville den, der gik derude? Hvorfor bankede vedkommende ikke på?

Hun låste hoveddøren og skyndte sig ned ad trappen og satte krogen på kælderdøren. Nu kunne ingen komme ind.

Så kom hun i tanker om køkkenvinduet. Det stod på klem. Hun sprang op ad trappen og ind i køkkenet og smækkede vinduet i. Haspen på.

3
4

Men hvad nu, hvis den derude var kommet ind ad vinduet, mens hun havde været i kælderen? Hvad, hvis vedkommende var i stuen eller i soveværelset?

Hun turde ikke gå ud af køkkenet. Hun skubbede et bord hen foran døren og satte sig og sov et par timer med panden mod bordpladen.

5

Kapitel 2

Næste morgen, da pigen vågnede, lo hun af sin skræk fra aftenen før. Hun trak gardinerne fra og låste døren op for at gå ud.

Da så hun dem. Sporene førte rundt om hendes hus.

Hun løb ind og låste døren og ringede til sin veninde.

“Vil du ikke komme og bo her i et stykke tid?” spurgte hun, og veninden svarede straks ja.

6

Om aftenen sad de i stuen og talte og lo, da skridtene vendte tilbage. Pigen tav og blev bleg.

“Hvad er der?” spurgte hendes veninde.

“Der er nogen, der går rundt om mit hus,” sagde pigen.

“Skal jeg ikke gå ud og se efter?” spurgte veninden.

“Nej, lad være med det,” sagde pigen.

I det samme bankede det på døren.

7
8

Kapitel 3

Pigen stivnede. Hun rørte sig ikke.

“Hvorfor lukker du ikke op?” spurgte veninden.

“Det tør jeg ikke,” sagde pigen.

“Så tør jeg,” sagde hendes veninde.

“Nej! Lad være med det,” råbte pigen.

“Man skal da lukke op, når nogen banker på,” sagde veninden og rejste sig.

Pigen løb ind og gemte sig under sin dyne, og der blev hun liggende, indtil hendes veninde kom ind og satte sig på sengekanten.

“Nu kan du godt komme frem,” sagde veninden.

“Hvem var det?” spurgte pigen.

“Det var Angsten,” sagde veninden.

9

Kapitel 4

“Angsten?” spurgte pigen.

“Angsten,” sagde veninden.

“Hvordan så den ud?” spurgte pigen.

Men det kunne veninden mærkeligt nok ikke forklare. Hun sagde, at den var som en masse urolige streger i luften.

“Er du sikker på, at der ikke er nogle af stregerne, der er kommet herind?” spurgte pigen.

“Nej, jeg passede godt på,” svarede veninden.

Men pigen var overbevist om, at i hvert fald bare én streg var smuttet forbi.

“Jeg skulle hilse dig,” sagde veninden.

“Hvad ville den?” hviskede pigen.

“Den sagde, at det var farligt for sådan en som dig.”

“Ja,” græd pigen. “Tror du, den mente, at jeg kan dø? Eller gå fra forstanden?”

Nu græd de begge to. Til sidst tørrede veninden sine øjne.

“Men den sagde også,” fortsatte hun, “at hvis du gav den noget, så ville den komme igen og fortælle dig, hvad du skulle passe på med.”

“Jamen, jeg vil ikke have, at den skal komme igen!” råbte pigen.

“Den sagde, at den vil komme igen under alle omstændigheder,” svarede veninden. “Så det er måske bedst, at du gør, som den siger.”

“Hvad vil den have?” hviskede pigen.

“Den gav dig et valg. Den vil have enten din glæde eller dit mod.”

“Jeg har ingen glæde mere,” græd pigen, “så må den hellere få mit mod.”

Der gik tre dage og tre nætter. Pigen gik ikke ud, hun syntes, det var bedst at blive indenfor. Alt kunne jo ske, hvis hun gik ud.

12
13

Om aftenen sad de i stuen og talte og lo, da skridtene vendte tilbage. Pigen tav og blev bleg.

“Hvad er der?” spurgte hendes veninde.

“Der er nogen, der går rundt om mit hus,” sagde pigen.

“Skal jeg ikke gå ud og se efter?” spurgte veninden.

“Nej, lad være med det,” sagde pigen. I det samme bankede det på døren.

PIGEN, ANGSTEN OG VENINDEN er Ida Jessens eventyr om pigen, der gemmer sig i huset i skoven. En aften banker det på døren. Det er Angsten, der vil have alt det gode i pigens liv. Hvad sker der, hvis pigen nægter at adlyde Angsten?

Serien BILLEDROMAN er gennemillustrerede værker til børn og unge.

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.