Uddrag fra "Oppe og nede. På social sightseeing i Danmark". Forløbsbøgerne

Anita Nell Bech Albertsen

Dorthe Hedegaard Mikkelsen

Ditte Eberth Timmermann

Oppe og nede

– på social sightseeing i Velfærdsdanmark

INDHOLD

KLASSE

INTRODUKTION TIL KLASSER I DAG 6

KLASSETEORI 8

TEMAER

GHETTOENS STEMMER 12

LITTERATUR

HASSAN, YAHYA (2013): CITATER OM

GHETTOEN 17

NIELSEN, KASPAR COLLING (2010): “OPGANGEN”

I MOUNT KØBENHAVN: FORTÆLLINGER 19

SPROG

WILKEN, THOMAS: “POLARISERING HANDLER

IKKE KUN OM IKKEVESTLIGE GHETTOER”, INFORMATION 24.04.2019 25

MEDIER

RØDBRO, EVA MARIE (2016): PRINSESSER FRA

BLOKKEN , FINDES PÅ DR.DK 9

HJEMSTAVN PÅ NY 28

LITTERATUR

PAPE, MORTEN (2015): AF PLANEN 32

PEDERSEN, KARINA (2016): AF HELT UDE I HAMPEN. MAILS FRA UNDERKLASSEN 41

SPROG

AMIRI, GEETI: “BERLINGSKE-SKRIBENT I KIKSET

OMKLAMRING AF RAPSTJERNE”, EKSTRA BLADET

28.5.2020 44

MEDIER

ORGI-E & TESSA (2020): “BLÆSTEGNEN”, FINDES

PÅ YOUTUBE 31

INGENMANDSLAND 47

LITTERATUR

FOSS, KRISTIAN BANG (2010): AF FRANK VENDER

HJEM 52

FRUELUND, SIMON (2006): AF BORGERLIGT

TUSMØRKE 61

SPROG

BECH, GLENN (2022): AF JEG ANERKENDER IKKE

LÆNGERE JERES AUTORITET 57

MEDIER

RASMUSSEN, HELLE MAJBRITT (2016-2019):

BARNDOM PÅ BISTAND , FINDES PÅ DR.DK 50

VAKILI, BABAK (2021): GENERATIONEN , FINDES

PÅ DR.DK 50

PROVINS NOIR 65

LITTERATUR

JENSEN, PEDER FREDERIK (2020): AF DET

DANMARK DU KENDER , PEOPLE’SPRESS 70

SPROG

KAMPAGNEN “LOLLAND-FALSTER LOVESTORM”, INSTAGRAM, FINDES PÅ FACEBOOK OG

YOUTUBE 66

MEDIER

HEURLIN, THOMAS OG EBERHARDT, ANNE (2015-2016): PÅ RØVEN I NAKSKOV , FINDES PÅ

TV2.DK ELLER MEDIESTREAM 66

GROSBØLL, ANDREAS: “HILSEN FRA

PROVINSEN”, WEEKENDAVISEN 19.04.2018 76

LITTERATUR 80

FORORD

Oppe og nede – på social sightseeing i Velfærdsdanmark henvender sig primært til danskfaget i de gymnasiale uddannelser med et tekstudvalg, der bredt set placerer sig under klassebegrebet. “Klasse” henviser til den baggrund, man er rundet af, og har i en årrække levet en skyggetilværelse i sociologiens terminologiske skrotbunke. Men samfundsudviklingen har ingenlunde gjort klassebegrebet overflødigt. Klasser lever nemlig fortsat i litteraturen, medierne og populærkulturen – om end skjult bag andre fremtrædelsesformer – for eksempel forskellige forståelsesformer, stereotyper og kulturelle referencerammer såsom sprog, smag, forbrugsmønstre, værdier og livsstil. Mere eller mindre bevidst orienterer eller positionerer vi os alle i forhold til denne baggrund. Vi kan læse litteratur, se reality-serier eller social satire på TV, høre rapmusik og læse biografier, hvor ophavsmiljø eller det at være klasserejsende mønsterbryder i et følelsesmæssigt ingenmandsland er omdrejningspunktet. Med afsæt i et danskfagligt materiale, der spænder over litteratur (sagprosa og skønlitteratur), medier (musikvideo og TV) og sprog (SoMe og debatindlæg), undersøger vi, hvorledes klasse tematiseres, og hvordan klasseidentitet manifesterer sig, performes, forhandles og reproduceres politisk, kulturelt og æstetisk.

Oppe og nede indeholder en introduktion til klassebegrebet, et afsnit med klasseteori og dernæst følger fire temaer, nemlig Ghettoens stemmer, Hjemstavn på ny, Ingenmandsland og Provins noir. Hvert kapitel indeholder dels en præsentation af temaet og dels tekster til temaet. På den måde bevæger vi os både horisontalt gennem campingpladsen, blokken, ghettoen, udkanten, oplandet, forstaden og storbyen – og vertikalt i det sociale hierarki: Oppe og nede. Der indgår i varierende omfang klasseteoretiske perspektiver under de fire temaer, og disse kan bruges på tværs af de tematiske dele. Bogen kan læses i sin helhed som et længerevarende forløb, eller man kan vælge at bruge udvalgte temaer i kortere forløb. På Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside ligger et klar-til-brug forløb. Ligeledes findes der en inspirationsliste til værker sidst i bogen, der kan inddrages i undervisningsforløb med udgivelsens fire temaer.

Udgivelsen kan med fordel indgå i samarbejde med samfundsfag og i tværfaglige forløb med for eksempel mediefag, engelsk eller andre sprogfag. Det er ligeledes oplagt at anvende udgivelsen i de store skriftlige opgaver på de forskellige gymnasiale uddannelser.

Forfatterne, 2023.

KLASSE

Modstående side:

Hunden Kvik, Oluf Larsen (Buster Larsen), Lauritz “Røde”

Jensen (Kurt Ravn) og Frede “Fede” Hansen (Benny Hansen) på Jernbanerestauranten.

Elisabeth Friis (Helle Virkner), Hans Christian Varnæs (Holger Juul Hansen)

og Maude

Varnæs (Malene Schwartz) i Varnæs’ hjem.

KLASSER I DAG

Samfundsklasser? Hvad er det? Noget fra gamle dage, da verden var sort og hvid? Engang tilhørte man enten arbejderklassen, middelklassen eller overklassen, men i en årrække har klassebegrebet haft ry for at være gammeldags og noget, der hørte historien til. Den tyske sociolog Ulrich Beck (1944-2015) har ligefrem kaldt det for en “zombie-kategori”, som samfundsudviklingen for længst har overflødiggjort, og som alligevel vakler rundt iblandt os. Men, men, men også i dag er der faktisk stor forskel på provins og by – på fiskeren og forretningsmanden, på brolæggeren og børsmægleren – så stor, at forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 lancerede en “ghettoplan”, der skulle give bunden af Danmark en make over. Behovet for at genbesøge klassebegrebet er således tydeligt. I denne bog arbejder vi med nyere litteratur, sprog og medier, der taler oppefra og nedefra, og som diskuterer, problematiserer og provokerer et klasse-Danmark, uanset om vi tør at kalde det ‘klasse’ eller ej.

Nedenfor ses personer fra den danske TV-serie Matador fra 1981 instrueret af Erik Balling og med Lise Nørgaard som manuskriptforfatter. Serien følger livet i en dansk provinsby fra 1929 til 1947. Hovedpersonen, Mads Andersen-Skjern, kommer i 1929 som beskeden handelsrejsende til en stille stationsby kaldet Korsbæk. Han er moderne og foretagsom og ender med at opbygge en succesrig forretning, fabrik og bank, og på den måde viser han, hvordan social mobilitet – altså bevægelse mellem klasser – kan foregå. Matador er et præcist portræt af Danmark både oppe – hos herskabet, bankdirektøren og baronen – og nede – hos kokkepigen, tjeneren og jernbanearbejderen. Kulturministeriets kanonudvalg skrev i 2006, at Matador var “uomgængelig”, “den største danske filmfortælling, der til dato er lavet” og “en unik præstation”.1 Her er nogle billeder af personerne fra Matador. Hvilke klasser tilhører de?

Matador er fra 1981, men lad os se på nogle eksempler inden for nyere medieproduktioner. Kig på rækken af titler på reality-dokumentarer her og overvej, hvor mange du har set eller hørt om: De unge mødre (Kanal 4, 2005-), På røven i Nakskov (TV2, 2015), Stadig på røven (TV2, 2016), Prin-

1 Kilde: Kulturkanonen s. 96-97, Kulturministeriet. Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 3. marts 2022.

sesser fra Blokken (DR3, 2016), Blok på bistand (DR2, 2015), Drengene på kanten (DR3, 2016), Barndom på bistand (DR1, 2016-) og Luksusfælden (2008-). Hvad vil disse programmer egentlig? Vil de positivt sætte problemer under debat og dokumentere social ulighed? Eller vil de negativt udstille og dømme, belære, forbedre og disciplinere mennesker? Spørgsmålet er, om den slags fremstillinger af livet på overførselsindkomst med tvangsauktioner og tvangsfjernelser og med dårlig økonomi og dårlig stil gør os klogere på sociale forskelle, eller om de øger afstanden mellem dem, vi opfatter os selv som og dem, vi opfatter som de andre.

Denne bog indeholder teori om klasser og en række tekster inden for litteratur, sprog og medier, der alle taler oppefra eller nedefra og dermed gør os klogere på samfundsklasser – og verden – omkring os.

KLASSETEORI

Spørger man danskere i dag, føler de færreste tilknytning til bestemte sociale klasser. Ifølge den britiske sociolog Anthony Giddens (født 1938) fungerer klasse faktisk ikke længere som en positiv identifikationsfaktor. Det skyldes, at det senmoderne individ ikke ser sig selv som forudbestemt af traditionelle værdier, der overleveres generation efter generation. Vi er med andre ord ikke i familie med vores bedsteforældres sociale klasse, og vi vil ikke nødvendigvis følge i deres fodspor. Vi kan skabe vores egen identitet gennem en række valg. Faktisk har det enkelte individ i Anthony Giddens formulering “slet intet andet valg end at vælge”.

Men hvorfor skal vi da beskæftige os med tekster om klasser i Danmark, hvis flere toneangivende sociologer har sat klassers betydning i nutidige samfund til diskussion og ligefrem hævder, at klasser er uden betydning for individets identitetsudvikling? Har social ulighed, klasseskel og sociale klasser overhovedet betydning mere? Ja, det har de! I dag lever klasserne mere i det skjulte og giver sig til kende i form af forskellige forståelsesformer, stereotyper og referencerammer, som vi hver især orienterer os efter og positionerer os selv i forhold til. Den pointe kan man se i bogtitlen Det skjulte klassesamfund (2012) skrevet af de danske sociologer Stine Thidemann Faber og Annick Prieur med flere.

Klasser og klasseskel eksisterer, men er mindre åbenlyse end på vores bedsteforældres og Matadors tid. I dag opdager og genkender vi dem mest som individuelle forskelle i livsstil, værdier, moral og forbrugsvaner. Men at klasser findes, underbygges af forskning, der peger på, at der fortsat er stor social ulighed i Danmark, når det kommer til økonomisk fordeling, sundhed og dødelighed samt adgang til højere uddannelser. Men ifølge nyere klasseteori viser klasse sig ikke alene som fordelingsforskelle, men også i kulturelle forskelle og i konkurrerende moralforestillinger. På trods af at

vi som enkeltindivider ikke nødvendigvis identificerer os med traditionelle klassekategorier – som eksempelvis arbejderklassen – så gør vi os alligevel forestillinger om vores egen placering i den sociale virkelighed, når vi bedømmer andre og selv oplever at blive bedømt i forhold til bestemte fællesskabers livsstil, smagskultur, værdier og moral.

Klasseforskelle skjuler sig i de symbolske skillelinjer, vi trækker mellem ‘dem’ og ‘os’ – og de giver sig ofte til kende i udtryk og de moralske diskurser, vi bruger, når vi lægger afstand til andre på baggrund af deres livsstil, forbrug, smagspræferencer og sociale og politiske orienteringer. Vi taler for eksempel om ‘whiskybæltet’ og om ‘stenbroen’ og mener dermed ‘de rige, der bor nord for København’ og ‘de fattige, der bor i brokvartererne i København’. Med andre ord: Klasseforskelle konstrueres, accepteres og opretholdes diskursivt ved, at vi i vores identitetsarbejde positionerer os selv og lægger afstand til andre. Den britiske sociolog Beverley Skeggs kalder det, at vi trækker symbolske grænser opad og nedad i det sociale hierarkis respektabilitet. 1 Det gør vi ud fra to måder at positionere os på i forhold til klasse, nemlig identifikation, som er diskursivt markeret tilslutning til et fællesskab baseret på livsstil, smag, værdier og moral, og disidentifikation, der er diskursivt markeret afstandtagen til et fællesskab. Med respektabilitet henviser Skeggs til den værdi, som knyttes til mennesker i moralske diskurser, og som dannes ud fra den konsensus, hvormed et fællesskab karakteriserer, hvem/hvilken adfærd der er respektabel, og hvem/hvilken adfærd der ikke er. Respektabilitet er altså en bredere kulturel diskurs, som har betydning for, hvordan man ser sig selv, og hvordan man oplever, andre vurderer og dømmer én. Et eksempel herpå finder vi i Prinsesser fra Blokken (afsnit 1). Her beskriver Siri Vestegns-prinsessernes udseende og skønhedsideal, der i hendes formulering lyder: “Fake. Jo falskere, jo bedre”. I samme ombæring udtaler hun: “Der er jo mange, der ikke forstår det der med, at man vil se så kunstig ud […] Men øh, ja, jeg synes godt, det kan blive lidt for kedeligt det der med, at det bare skal være så naturligt det hele”. Siri måler implicit pigernes kunstige look i forhold til middelklassens normer om naturlig skønhed og dermed respektable måde at performe feminitet på.

Klasseperspektivet er yderst relevant i forhold til reality-TV og dens beslægtede genrer, fordi de fokuserer på den mikrosociale interaktion mellem mennesker, på de interviewede deltageres selvfremstilling og måden, hvorpå de positionerer sig. Dette ses for eksempel i måden, programdeltagerne taler og opfører sig på i relationen til andre. Det moralske spil omkring respektabilitet er ligeledes omdrejningspunktet i forhold til mange (fattigdomstematiserende) reality-dokumentarer, hvor klasse- og livsstilsforskelle udgør et spændingsfelt mellem de deltagende personer fra underklassen og/

1 Beverley Skeggs: Formations of Class & Gender: Becoming Respectable, Sage Publications, 1997.

eller arbejderklassen på den ene side og middelklasse-seeren på den anden. Som seer af genren befinder man sig i en art selvspejling på afstand – i en dobbelttilstand af genkendelse: “Tænk, hvis det var mig” og distancering: “Godt, det ikke er mig”, hvor man ikke kun nedgør og fordømmer underklassens medlemmer for deres usunde livsstil, dårlige smag, manglende selvkontrol og økonomisk sans, vulgære udseende og opførsel og så videre. Seeren tematiserer også i samme ombæring sin egen identitet og sit eget klassetilhørsforhold.

Klassebegrebet har langt fra mistet sin betydning i Danmark i dag. Vi kan læse litteratur, der skildrer det barske liv i blokken og det kølige liv på toppen. Vi kan se reality-serier, som svælger i ressourcesvage unge mødre eller kriminelle unge. Og vi kan læse opinionsstof fra både politikere og journalister, der italesætter polariseringen i Danmark.

TEMAER

Anita Nell Albertsen er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hun har forsker i repræsentationer af underklassen og Udkantsdanmark i realitydokumentaren og samtidslitteraturen.

Dorthe Hedegaard Mikkelsen er gymnasielærer, studie­ og læsevejleder på Teknisk Gymnasium Skanderborg og medlem af opgavekommissionen i dansk for HTX. Hun er medforfatter til undervisningsbogen Grænseløs? –Menneske, teknologi, fremtid.

Ditte Eberth Timmermann er gymnasielærer og læsevejleder på Teknisk Gymnasium Skanderborg og forfatter til flere undervisningsbøger. Hun er i redaktionen på Dansknoter og en markant skikkelse i Dansklærerforeningen.

Begrebet “klasse” har i en årrække levet en skyggetilværelse i sociologiens terminologiske skrotbunke. Men samfundsudviklingen har ingenlunde gjort klassebegrebet overflødigt. Det lever nemlig fortsat i litteraturen, medierne og populærkulturen – om end skjult bag andre fremtrædelsesformer – for eksempel forskellige forståelsesformer, stereotyper og kulturelle referencerammer, såsom sprog, smag, forbrugsmønstre, værdier og livsstil. Oppe og nede – på social sightseeing i Velfærdsdanmark undersøger det gamle begreb i nyere tekster og ser på Danmark både oppefra og ned og nedefra og op.

Oppe og nede – på social sightseeing i Velfærdsdanmark er en del af serien Forløbsbøgerne henvendt til ungdomsuddannelserne. Det er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog eller medier – eller på alle tre. Oppe og nede – på social sightseeing i Velfærdsdanmark handler om klassebegrebet i både litteratur, sprog og medier. Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet den didaktiske del er adskilt og ligger som forløbsbeskrivelse på Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside.