Uddrag fra "Min første fagdidaktik i dansk"

Indhold

Fagdidaktik – et nyt område 5

Mødet med danskfaget 11

Danskfagets områder 15

Dansk i skolen 17

Formål og kompetenceområder 21

Dansk i læreruddannelsen 26

Et dobbeltdidaktisk blik 27

Fagets stof 29

Det udvidede tekstbegreb 29

Sprog og kommunikation 31

Stof og indhold 33

Det dobbeltdidaktiske blik på stoffet 34

Fagets indhold 36

Sprog 38

Meningsskabelse 45

Kommunikation og medier 49

Det dobbeltdidaktiske blik på indhold 51

Kig selv på stof og indhold 52

Fagets metoder 54

Sprog 55

Meningsskabelse 57

Kommunikation 60

Det dobbeltdidaktiske blik på metoder 62

Analyse af et undervisningsforløb 64

Fagdidaktik i din egen praksis 73

Fagsyn 75

Fagdidaktik versus almendidaktik 77

Læs videre 79

Tak 83

Litteraturliste 84

Fagdidaktik – et nyt område

Faget dansk er både i læreruddannelsen og folkeskolen et stort fag med mange facetter.

I faget på læreruddannelsen er fagdidaktikken en væsentlig del af faget og et helt nyt område for de fleste studerende. Min første fagdidaktik i dansk er et forsøg på at give dig nogle holdepunkter i dit møde med faget og dets didaktik.

Når du som studerende på læreruddannelsen møder faget dansk første gang, vil der være en del, du genkender: I undervisningen skal du analysere, fortolke og selv skrive tekster. Der bliver sat lup på sproget, som du skal beskrive vha. fagbegreber, og du vil skulle analysere kortfilm eller arbejde med reklamer. På alle disse områder har du som ny studerende forudsætninger med fra din tidligere uddannelse, som du skal hente frem fra baghovedet og bygge videre på.

Det afgørende nye er, at perspektivet på danskfaget hele tiden er rettet mod undervisningen i folkeskolen. Derfor vil du hurtigt møde en række nye tænkemåder og begreber, som lærere bruger som redskaber i planlægningen af undervisningen, og når de taler professionelt om deres fag.

Fagdidaktik er sådan et nyt og centralt begreb. Begrebet er vigtigt, fordi det – sagt meget overordnet – handler om, hvordan lærere begrundet planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning i dansk. Det er netop kerneopgaven for dig som kommende dansklærer, at du kan forholde dig til, hvad du underviser i, hvorfor du gør det, og hvordan du gør det.

Bogen her er, som titlen signalerer, et forsøg på at give dig et billede af, hvad fagdidaktik i dansk er.

Indkredsningen af begrebet “fagdidaktik” er ikke let. Efter mere end 25 år i læreruddannelsen er jeg stadig ikke helt sikker på, hvordan fagdidaktik helt præcist skal defineres. Når nye studerende spørger mig, står mit svar ikke mejslet i sten. Det skyldes ikke manglen på forsøg på at definere begrebet; dem er der mange af. Men ser vi grundigt på de forskellige definitioner, kan vi se, at de peger i forskellige retninger, vægter forskellige dele, er skåret lidt forskelligt. Alle er gode og velbegrundede udspil. Men den helt klare og entydige definition er der ikke enighed om.

I den teoretiske litteratur er der en tendens til at tænke fagdidaktik i forhold til almendidaktik. Almendidaktik vil også være et nyt begreb for dig. Og ligesom med fagdidaktikken er det svært at komme med en entydig definition. Overordnet kan almendidaktik beskrives som en generel teori om læring og undervisning. Tidligere hed det simpelthen “undervisningslære”. Almendidaktikken beskæftiger sig med undervisning og læring i alle fag. Den forholder sig til elementære didaktiske spørgsmål som: hvad skal der undervises i, hvordan skal der undervises og hvorfor ud fra generelle teorier om dannelse, læring, undervisning mv. og uanset fag (Krogh et. al., 2016). Som regel sker det med afsæt i elevernes forudsætninger, interesser mv. (Steffensen, 2006).

Den almene didaktik er vigtig – også for den løbende udvikling af fagets didaktik. Der kommer hele tiden ny viden og nye teorier om læreprocesser, hvordan de kan organiseres, hvordan undervisningsrummet ændrer sig og meget andet. Som lærerstuderende er det derfor vigtigt, at du arbejder med almendidaktik, som du primært vil møde i faget Pædagogik og almen didaktik, og bringer indsigter herfra ind i drøftelserne af fagdidaktikken.

Spørgsmålene: Hvad, hvordan og hvorfor vil man kunne stille i alle fag. Det er ikke spørgsmål, der er specifikt knyttet til fagunder-

I fagdidaktikken er man

interesseret i, hvad faget er, hvordan man kan undervise i det særlige fag, og hvorfor faget er vigtigt

visningen. Modsat den form for didaktik, der beskæftiger sig med undervisning i et bestemt fag, som betegnes som en egentlig fagdidaktik. I fagdidaktikken er man interesseret i, hvad faget er, hvordan man kan undervise i det særlige fag, og hvorfor faget er vigtigt. Altså stadig de didaktiske grundspørgsmål, men set ud fra de særlige perspektiver, som det enkelte fag åbner for.

Denne bog beskriver danskfagets didaktik indefra. I stedet for at bruge undervisningens hvad, hvordan og hvorfor som organiseringsprincip peger jeg på forhold, som er knyttet til faget, nemlig fagets særlige stof, indhold og metoder.

Nogle vil måske indvende, at bogen fokuserer for lidt på, hvad eleverne skal have ud af undervisningen. Siden 2014 har der i folkeskolen været meget fokus på elevernes læringsudbytte (specifikke læringsmål) og opnåelse af kompetencer (hvad skal eleverne kunne, mere end hvad de skal vide). Når det ikke fylder meget i bogen, er det et bevidst valg: Jeg tilslutter mig de pædagogiske og didaktiske teoretikere, der argumenterer for, at det er vigtigt at skabe plads til at være forglemmende optaget af stoffet i sig selv (Biesta, Gruscha, Tanggaard, Rosa).

Fagets centrale placering i bogen her betyder, at den også kan fungere som et portræt af danskfaget. Bagtanken er, at fagets didaktik er tæt sammenvævet med fagets identitet.

Din forståelse af faget og fagdidaktikken er vigtig af mange grunde:

• Du skal forstå, hvordan danskfaget er udmøntet i skolens praksis.

Danskfaget i skolen er selvfølgelig forbundet med fagets videnskabelige udformning (nogle taler om videnskabsfaget dansk), men det formes på en særlig måde i skolen. Relationen mellem videnskabsfag og skolefag er vigtig, fordi du som dansklærer selvfølge-

lig skal følge med i, hvordan danskfaget udvikler sig, så du ikke serverer gammel viden for eleverne.

• Din planlægning, gennemførelse og evaluering af danskundervisning skal være professionel. Det fagdidaktiske blik er med til at understøtte, at du laver god danskundervisning, fordi du får vigtige holdepunkter i planlægningen af undervisningen. Som lærer skal du kunne argumentere for, og forklare eleverne, hvorfor de arbejder med det, der er bragt ind i undervisningen. Du skal også kvalificeret kunne vælge ud, hvad eleverne skal arbejde med, og du skal kunne begrunde, hvordan eleverne skal arbejde i undervisningen.

• Du skal kunne gennemføre fagdidaktiske analyser, når du skal kigge på undervisning i dansk, som det fx kommer til udtryk i læremidler eller i kollegers planlægning og gennemførelse af undervisning. Du skal være i stand til at sætte undervisningsforløb og undervisning under lup.

• Du skal kunne kommunikere professionelt med kolleger om danskundervisning. Uddannede dansklærere har i kraft af deres fagdidaktiske blik en fælles professionel forståelse af, hvad man kan fokusere på, når man skal drøfte danskundervisningen. Det er den væsentlige forskel på dig som kommende lærer og vikaren, der springer ind fra gaden: Læreren kan forklare og begrunde sin undervisning både med afsæt i faget, i pædagogisk/didaktisk viden og i den helt specifikke undervisningssituation.

• Du skal være i stand til at argumentere godt for din undervisning over for fx forældre, ledelse eller andre.

Når du dykker længere ned i danskfagets didaktik, vil du opdage, at der er bud på særskilte didaktikker for fagets forskellige indholdsområder, fx litteraturdidaktik, mediedidaktik, grammatikdidaktik

mv. Bogen her kommer ikke ind på disse, men giver en introduktion til fagdidaktik i dansk generelt.

Bogen forholder sig ikke direkte til de mange bud på fagdidaktikker i dansk, der er kommet fra både videnskabeligt og professionelt hold. Jeg går heller ikke ind i diskussioner af, hvordan de forskellige positioner i det fagdidaktiske landskab forholder sig til hinanden. Af samme grund har jeg valgt en formidlet form, hvor jeg prøver at undgå for mange referencer. Jeg trækker selvfølgelig på mange gode kollegers beskrivelser af fagdidaktik, men jeg begrænser antallet af direkte referencer. Du vil i løbet af studiet møde mere udfoldede og nuancerede fremstillinger af det, og du vil skulle forholde dig kritiskreflekterende til dem.

Bagest i bogen er der en kommenteret litteraturliste, som giver dig mulighed for selv eller i forbindelse med undervisningen at sætte dig ind i, hvad der mere videnskabeligt er skrevet om fagdidaktik i dansk.

Mødet med danskfaget

Lad os starte tilnærmelsen til fagdidaktikken dér, hvor den har betydning: I en 7. klasse på en mellemstor skole i en forstad til København.

Det er tirsdag formiddag, og eleverne er lige kommet ind fra frikvarteret, de har fundet deres pladser, og der er kommet ro på, så fagundervisningen kan begynde. I denne time skal eleverne lytte til podcasten Drengen på knallerten, som er produceret af ThirdEar.

Drengen på knallerten fortæller om en dreng, der træffer en afgørende beslutning med betydning for resten af hans liv. Det er en spændende historie, for først mod slutningen af historien hører vi, hvad drengen beslutter sig for. Historien er også interessant, fordi den er fortalt af drengen selv, men efter at han er blevet voksen og derfor har måttet leve med konsekvenserne af sin beslutning. Og så er det en levende fortælling, fordi producenterne ikke bare har optaget, hvad drengen fortæller, men både har klippet lydeffekter ind og tænkt over, hvordan historien er bygget op.

Eleverne i klassen hører ikke lydfortællingen i ét stræk. Praktikanterne, der står for undervisningen, har nemlig valgt at stoppe afspilningen undervejs og bede eleverne om at tegne, hvad de har hæftet sig ved i det afsnit, de har hørt. Efter eleverne har tegnet, er der en kort samtale mellem eleverne og den praktikant, der står for undervisningen, inden de hører det næste afsnit.

Da eleverne har hørt hele fortællingen, og de har fundet ud af, hvad drengen besluttede sig for, og hvilke konsekvenser det fik for hans liv, taler klassen både om radiofortællingens form og om dens indhold. De kommer bl.a. ind på, hvilke associationer underlægningsmusikken har fremkaldt hos dem, hvornår de havde forudset,

hvad drengen kom til at beslutte sig for o. lign. De taler også om, hvorfor drengen besluttede sig, som han gjorde, hvad det betød for hans liv som voksen, og om de valg, som eleverne selv træffer i deres liv. Den sidste del af samtalen kommer derfor til at handle mere generelt om, hvad det vil sige at træffe valg i livet.

Formiddagen i 7.x kan bruges til at få øje på forskellige sider af danskfaget, og jeg bruger den her konkret til at introducere tre gennemgående begreber i bogen: Stof, indhold og metoder.

Stof

Eleverne møder danskfaget i form af den konkrete podcast Drengen på knallerten. De kunne for så vidt godt have hørt andre podcasts eller læst en novelle eller artikel om et tilsvarende emne. Men praktikanterne havde valgt denne konkrete podcast ud fra en række kriterier. Det gælder sådan set for al undervisning, at den tager udgangspunkt i noget konkret: Det kan være en tekst, som eleven selv er ved at skrive, det kan være en artikel fra et nyhedssite på nettet, en kortfilm, en reklame, en novelle, en oplæsning eller andet. Mulighederne er lige så mange, som danskfaget er stort. I dansk er der en tradition for at bruge begrebet “tekst” som samlebetegnelse for alle disse forskellige former for udtryk, som eleverne kan møde i faget – uanset om det er på skrift, om det er levende billeder, lyd eller andet.

Hensigten med arbejdet med de enkelte tekster er bl.a., at eleverne får en bedre forståelse af den helt specifikke tekst. Derfor kan arbejdet med Drengen på knallerten både handle om, at eleverne dykker ned i tekstens udtryk (som når praktikanterne taler med eleverne om deres associationer til underlægningsmusikken), at de forsøger at få styr på tekstens opbygning (når de tegner til de enkelte dele), og hvad teksten betyder (når de taler om valgets konsekvenser).

Indhold

Eleverne skal dog ikke bare forstå, hvad der er på færde i den konkrete tekst. I arbejdet med Drengen på knallerten skal eleverne også lære noget generelt. Det har praktikanterne også fortalt. For de har ved timens start skrevet nogle læringsmål op på tavlen, fx at eleverne skal forstå, hvordan fortællinger generelt kan bygges op, eller hvad lydeffekter kan bruges til i podcasts. Derudover bruger de podcasten til at tale mere generelt om, hvad det vil sige at træffe valg. Det giver god mening, fordi skolen har temauge om “Det gode valg”.

Hensigten med arbejdet med teksten er altså også, at eleverne får en mere generel faglig viden. Derfor handler arbejdet med teksten, altså arbejdet med det konkrete stof, også om, at eleverne får mulighed for at generalisere deres iagttagelser. Det gør de fx, når de bruger deres tegninger til at tale om, hvordan historier kan være bygget op.

Metoder

Gennem arbejdet med podcasten møder eleverne også nogle måder at gå til teksten på, som adskiller sig fra den måde, eleverne normalt omgås tekster. Ved at blive bedt om at tegne til de enkelte afsnit af historien, lærer eleverne mere eller mindre direkte, at det kan være en god idé at dele en tekst op for at forstå, hvordan den er fortalt. Tilsvarende bliver eleverne bedt om at lytte efter de forskellige lydspor og lærer derigennem, at de forskellige dele i en multimodal tekst både har en egen betydning, og får betydning gennem den måde, de spiller sammen med de andre dele. I den afsluttende samtale, hvor klassen diskuterer fortællerens troværdighed, lærer de, at ytringer altid skal forstås i forhold til den konkrete kontekst. Hensigten med arbejdet med teksten er altså, at eleverne lærer en særlig måde at gå til stoffet og indholdsområdet på. Eleverne skal

lære nogle bestemte metoder. Metoderne kan nogle gange være systematiserede og beskrevet, som man fx kan finde det i analysemodeller til tekster. Men andre gange er det mere en grundlæggende måde at arbejde på, der knytter sig til faget, som det fx sker, når eleverne arbejder med deres egen læsning eller fremstilling.

Danskfagets områder

Som eksemplet med Drengen på knallerten viser, kan der defineres tre centrale områder i fagdidaktikken i dansk: Stof, indhold og metoder. Relationen mellem de tre områder kan illustreres med denne model:

Ydre faktorer

Skolens rammer

Videnskabsfaget

Samfund og kultur Faget i skolen

Fagtraditioner

Elevens forudsætning

Elevens møde med faget i den fagdidaktisk begrundede undervisning

Politiske bestemmelser

Almen didaktiske teorier

Fagdidaktiske teorier

• Stoffet i dansk er sprog, tekster og kommunikation, som vi bl.a. møder det i de artefakter, vi som mennesker skaber og bruger.

• Indholdet i dansk er de mønstre, der kan identificeres i menneskets brug af sprog, tekster og kommunikation, og i de artefakter, vi som mennesker skaber og bruger.

• Metoderne i dansk er redskaber til at analysere og selv producere sprog, tekster og kommunikation i forskellige artefakter.

Du kan i bogens kapitler om stof, indhold og metoder læse en mere omfattende beskrivelse af områderne.

Eleven befinder sig i midten af modellen. Elevens placering illustrerer, at elevens læreprocesser er i centrum. Men det viser også, at den fagdidaktisk velbegrundede undervisning er kendetegnet ved at stof, indhold og metoder spiller sammen og understøtter elevens læreprocesser.

Undervisning og undervisningsplanlægning finder dog ikke sted i et tomrum. Det er markeret med cirklen omkring boblerne med stof, indhold og metoder. Der er mange ydre faktorer, der spiller ind på både planlægning og gennemførelse af undervisningen. De nævnte faktorer er nogle af dem. Der findes mange flere, og de afhænger bl.a. af den konkrete undervisningskontekst.

FAGDIDAKTIK I DANSK

Af Lars Stubbe Arndal

© 2023 Dansklærerforeningens Forlag 1.udgave, 1. oplag 2023

Forlagsredaktion: Cecilie Bogh Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Nina Hagen

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun måske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.

ISBN: 978-87-7211-283-1

Trykt hos Tarm Bogtryk A/S

Printed in Denmark 2023

dansklf.dk

Som lærerstuderende i dansk på læreruddannelsen skal du som noget helt nyt arbejde med fagdidaktik. Fagdidaktik er læren om et fags indhold, hvordan man underviser i faget og hvorfor faget er vigtigt. Bogen her svarer på disse spørgsmål i forhold til faget dansk.

I hele dit skoleforløb har der stået dansk på dit skema. Så du kender allerede store dele af faget: Du har læst og skrevet tekster, analyseret litteratur og film, måske produceret små reklamefilm eller arbejdet med forskellige sociale medier.

Alt dette vil du også komme til at gøre på læreruddannelsen. Men i læreruddannelsen vil du hele tiden have fokus på undervisningen i folkeskolen. Du skal nemlig ikke kun kunne omsætte din faglige viden, så du kan undervise i faget. Du skal også kunne begrunde dine valg af stof, indhold og metoder i undervisningen. Det er det, fagdidaktik kort fortalt handler om, og det er et stort område med mange teorier og positioner, som du skal lære at kende i løbet af dit studie.

I bogen MIN FØRSTE FAGDIDAKTIK I DANSK får du en letlæst indføring i fagdidaktik i dansk. Bogen giver dig et første overblik og et grundlag for at arbejde videre med området.

Parallelt med beskrivelsen af fagdidaktikken i dansk tegner bogen et portræt af danskfaget, som du vil møde det både i skolen og på læreruddannelsen.