Uddrag fra "Kort og godt – om kritisk tænkning"

KORT OG GODT om kritisk tænkning

er det over­

hovedet nødvendigt at tænke kritisk?

n  Ovenstående er et fint spørgsmål at stille, men nok også et som de fleste kan svare på: Fordi verden er fyldt med forkerte informationer, virksomheder der skal sælge produkter, fake news, politikere med en bestemt dagsorden og medier, der er ude på at få flest muligt “clicks”. Den type artikler, der genererer mest trafik og bliver delt hyppigst, er artikler med indhold, der skal skabe frygt, forargelse eller vrede.1 Denne mekanisme udnyttes af onlineaviserne, og artiklerne skarpvinkles for at skabe størst mulig følelsesmæssig respons, hvilket kan give læseren en skæv opfattelse af verdens egentlige tilstand. Mange titler er ikke beskyttede: “Coach”, “kostvejleder” eller “journalist” kan enhver kalde sig, men fordi man har taget en titel, betyder det jo ikke, at det, man siger eller skriver, er rigtigt.

En anden langt mere konsekvenstung årsag er, at vores overbevisninger har stor indflydelse på, hvad vi gør. Hvis jeg er overbevist om, at vacciner er et overvejende sikkert og effektivt middel imod de sygdomme, de er designet til at bekæmpe, så bliver jeg sandsynligvis vaccineret. Hvis jeg omvendt er overbevist om, at der i mange tilfælde er alvorlige bivirkninger ved vacciner, så får jeg dem nok ikke.

Og hvis jeg er oprigtigt overbevist om, at en gruppe pædofile, satanistiske politikere og kendisser holder børn fanget i baglokalet til et pizzeria, så ville jeg ikke blot føle mig tilskyndet til at hjælpe børnene – jeg ville være moralsk forpligtet til det. Det kan virke som et voldsomt karikeret eksempel at bruge, men virkeligheden overgår indimellem fantasien: I 2016 trængte en 28-årig mand og familiefar, Edgar Welch, bevæbnet med en revolver og et maskingevær ind på Comet Ping Pong Pizzeria i Washington D. C. Han var fast besluttet på at befri de indespærrede børn, som han på internetsitet 4chan var blevet overbevist om, blev holdt fanget og misbrugt af demokratiske po-

1 Kilde: Videnskab.dk: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-gor-en-video-til-et-viralt-hit.

litikere, herunder Hillary Clinton.1 Welch forskrækkede gæster og personale og sendte tre skud igennem en dør. Men der var ingen børn eller fanger –bare pizzagæster, så 20 minutter senere flygtede Welch med uforrettet sag. Politiet ventede på ham udenfor, og han fik fire års fængsel.

At tage eller afvise en vaccine er naturligvis noget andet end en væbnet, indbildt redningsaktion på et pizzeria, men begge har rod i overbevisninger om, hvad der er sandt. Jeg mener, at kritisk tænkning er et vigtigt redskab til at afgøre, hvad der er sandt, og til at begå sig i den verden, vi befinder os i, og det vil jeg gerne overbevise dig om, at du også bør mene.

En vigtig pointe om kritisk tænkning er, at det naturligvis ikke er en metode, som du med sikkerhed kan bruge til at afgøre sandt og falskt med uden yderligere oplysninger eller undersøgelser. Det ville være skønt, men når noget virker for godt til at være sandt, så er det som regel ikke sandt. Kritisk tænkning er imidlertid en metode, der kan lære dig at evaluere i hvor høj grad, du har grund til at have tillid til en påstand samt hvilke spørgsmål, der er relevante at stille til dig selv eller andre i mødet med forskellige overbevisninger og udsagn, egne som andres. To gode spørgsmål er altid: “Hvor ved de det fra?”. Men også: “Hvor ved jeg det egentlig fra?”. De fleste af os har lettere ved at huske at stille det første spørgsmål end det andet, men de fleste af os går nok også i skrivende, eller i dit tilfælde, kære læser, læsende stund, rundt med en række overbevisninger, der ikke er sande. Du har måske en idé om, at du spiser 4-8 edderkopper i søvne om året? Eller, hvis du er gammel nok, at sangeren Marilyn Manson fik fjernet to ribben, så han kunne udføre oralsex på sig selv? Begge dele er heldigvis bare myter, men de illustrerer Brandolinis lov om bullshit asymmetri-princippet:2 Det tager utroligt meget mere tid, energi og reel viden at tilbagevise misinformation, bullshit, end at sprede det. At tilbagevise eller debunke en konspirationsteori kræver enorme ressourcer fra fagpersoner ofte inden for flere forskellige områder, hvorimod at udtænke en konspirationsteori kræver … Tja, tid og fantasi?

Men tænker vi ikke allerede kritisk? Det tror de fleste af os, at vi gør. De fleste af os tror, at vi ikke er lette at snyde, og at vi undersøger påstande grundigt, før vi godtager eller afviser dem. De fleste af os tror, at vi kan stole

1 Historien om “Pizzagate” kan man læse om i sin helhed i artiklen Dimitri Tokmetzis: “Sådan udviklede en konspirationsteori om en pædofiliring i et pizzeria sig til et skyderi”, Zetland.dk 31.05.2018.

2 Bullshit asymmetri-princippet blev formuleret i 2013 af italieneren Alberto Brandolini, som var inspireret af Daniel Kahnemans bog Thinking, Fast and Slow fra 2011.

på vores intuition, vores mavefornemmelse, i forhold til at afgøre om en artikels indhold er sandt eller falsk. De fleste af os tager fejl.

Er der noget, vi mennesker er objektivt og påviseligt dårlige til, så er det at tænke kritisk. I de kommende kapitler vil jeg præsentere en række grunde til, at denne påstand er sand, men på nuværende tidspunkt er du, kære læser, berettiget til at afvise min påstand – at vi er dårlige til at tænke kritisk – for jeg har ikke løftet bevisbyrden for påstanden endnu. Det skal du høre mere om i kapitlet Værktøjer til kritisk tænkning. Jeg vil i løbet af bogen forsøge at løfte bevisbyrden på tilfredsstillende vis, jeg håber endda at kunne overbevise dig om, at en titel som skeptiker bør gå forud for andre identitetsmarkører og politiske overbevisninger, men lad os begynde med et lille eksempel for at illustrere en pointe:

Pernille vågner en dag og har ondt i ryggen. Hun kan først ikke lige komme i tanke om noget, hun har lavet, der skulle være årsag til smerterne, men så begynder hun at gennemgå de forgangne dages aktiviteter: Hun har været til håndboldtræning to dage forinden. Hun sad ned en del timer i går – ikke flere end hun plejer dog. Hun hjalp en ven med at flytte for tre dage siden. Hun har det indimellem med at runde i ryggen, når hun sidder ned.

Tag du nu stilling til mysteriet: Hvorfor har Pernille ondt i ryggen?

Smerterne i Pernilles ryg fortsætter i nogle dage. Hun laver forsigtigt noget yoga på gulvet i sin stue, hun tager til kiropraktor, hun tager Panodiler for at dulme smerterne, og hun ligger med en varmedunk på sin lænd en halv time hver aften. En uge efter Pernille vågnede med rygsmerter, er hun i bedring, og to dage efter er smerterne helt væk.

Næste spørgsmål er så: Hvad var det, Pernille gjorde, der hjalp på rygsmerterne?

Du tænker måske over, hvornår du selv har prøvet at få ondt i ryggen, når du skal vurdere, hvorfor Pernille fik ondt i ryggen. Hvis du har prøvet at få rygsmerter efter en flytning, kan det være, at det er det, der fremstår som den mest sandsynlige årsag for dig? Men det med, at det var tre dage siden, gør måske, at du ikke er sikker – for så var det vel kommet noget tidligere?

Eller med hensyn til hvad der hjalp, kan det være, du selv har gode erfaringer med at gå til kiropraktor og derfor mener, at det nok er behandlingen hos denne, der har hjulpet?

Sandheden er, ifølge forskningen lige nu, at der for 70-80% af alle uspecifikke rygsmerter ikke kan findes en årsag til smerterne. Uspecifikke rygsmerter defineres som smerter, der opstår brat og uden en klar årsag.1 Man har ondt, men af hvilken grund, kan selv de klogeste hoveder på feltet ikke sige med sikkerhed. En anden stor klinisk undersøgelse indikerer imidlertid, at 85% af alle med uspecifikke lændesmerter bliver smertefri i løbet af 6 uger.2

Det tyder altså på, at rygsmerter kan opstå, uden at vi kan udpege én bestemt årsag, og det tyder også på, at langt de fleste rygsmerter forsvinder igen i løbet af 6 uger. Sandsynligvis har Pernille ikke gjort noget, der har forværret hendes rygsmerter, men om smerternes ophør skyldtes yoga, Panodil eller varmedunk, det er svært at sige uden mere information. Og hvis 85% bliver smertefri inden for 6 uger, så kan det være tidens gang, der gjorde, at hun blev smertefri, og det er nok ikke et usandsynligt bud. Men tror du, at Pernille tænker sådan? Tænker du selv sådan?

Hvis Pernille havde en god oplevelse med kiropraktoren, der var lyttende, empatisk og udstrålede ro og faglighed, så er det en oplagt mulighed, at hun tilskriver bedringen kiropraktorens behandling. Men hvis hun var blevet smertefri, uanset hvad hun havde gjort, som 85% af tilfældene med rygsmerter gør, kan hun så drage den konklusion, hun gør? At smerterne forsvandt som konsekvens af behandlingen hos kiropraktoren? Nej, det kan Pernille ikke. Eller jo, hun kan godt drage den konklusion, men hun vil ikke have en særlig god grund til at nå den, og hvis ikke man har en god grund til at være overbevist om noget, så er det bedst ikke at være for skråsikker.

Et grundlæggende kendskab til kritisk tænkning ville gøre, at Pernille ikke ville drage en forhastet konklusion, også uden at hun ville behøve at have læst al forskningen om rygsmerter, der her bliver henvist til. Det ville stille Pernille anderledes at vide, at fordi der er sket x, medfører det ikke nødvendigvis y. Denne viden ville påvirke, om hun valgte at opsøge en kiropraktor igen, bruge varmedunken igen eller træne yoga igen. Og netop det med hvad, der medfører hvad, og især hvad der ikke gør, skal vi se på i første kapitel.

1 Kilde: Sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Fysisk-aktivitet-h%C3%A5ndbog-og-tr%C3%A6ning/Fysisk-tr%C3%A6ning-som-behandling/29-Rygsmerter-l%C3%A6nd-Fysisk-tr%C3%A6ning-som-behandling. ashx.

2 Kilde: Dansk Reumatologisk Selskab: https://danskreumatologi.dk/nbv/sygdomme/laenderygsmerter/.

— Tænkningens to systemer

DEN DOVNE HJERNE

n Den menneskelige tænkning har altså biaser som en udfordring i forhold til at vurdere det, vi præsenteres for på et sagligt grundlag. Der er også et andet tankemæssigt forhold, som Daniel Kahneman, har formuleret: System 1 og System 2 tænkning. I sin bog Thinking, Fast and Slow (2011) kan man læse mere om disse to begreber, men grundlæggende beskriver de følgende: Vores hjerner er dovne. Vi vil gerne bruge så lidt energi som muligt på at tage stilling til, hvad vi præsenteres for. I et evolutionært perspektiv giver det mening, at jo mindre energikrævende en aktivitet er, desto bedre. Ret skal være ret, hjernen er fantastisk og har nok at se til, men hvis vi skal overveje, evaluere og reflektere over et problem, så er der mindre tankemæssig båndbredde til andre opgaver. Vores hjerner fungerer meget af tiden i det, Kahneman kalder System 1. System 1 repræsenterer al vores automatiserede tankeadfærd, som finder sted, hver gang vi småsnakker om løst og fast uden rigtigt at tage stilling til samtalen, hver gang vi kører en rute, som vi kender så godt, at vi ikke behøver at tænke os om for at huske den, kort sagt – hver gang vi er på ‘automat-pilot’ i vores tænkning.

System 2 beskriver den langsomme, grundige, krævende form for tænkning, som sker, når vi forsøger at løse et vanskeligt problem, en gåde, er dybt koncentrerede om at forstå et abstrakt begreb, eller når vi skal lave avanceret hovedregning. De fleste af os kan nok godt regne følgende ud uden større tankevirksomhed: 5 + 3. Her behøver vi ikke skifte til System 2. Men hvis vi skulle regne 17 x 31 ud i hovedet, så vil det for de fleste af os kræve, at man aktiverer System 2. Når man anvender System 2, kan man ikke gøre andet på samme tid. Hvis du er optaget af at regne ud, hvad 17 x 31 er, kan du ikke også koncentrere dig om at køre bil. I System 1 vil du godt kunne køre bil, mens du synger med på radioen, orienterer dig i spejlene og indimellem snakker med en medpassager. Prøv at regne 17 x 31 ud i hovedet. Brug så lang tid, som du skal, og tjek efter på din telefon, om du ramte rigtigt.

Og her kommer faldgruben: Fordi vores hjerne gerne vil spare så meget som muligt på energien, vil den gerne have os til at blive i System 1 så meget af tiden som muligt. Vi vil ubevidst gerne undgå System 2. Følte du modstand, da jeg bad dig regne 17 x 31 ud i hovedet? Det kan der være flere grunde til, men følelsen af ikke at orke det er hjernen, der forsøger at narre dig til at bruge mindre energi. Et lille eksempel på hjernens lejlighedsvise dovenskab kan måske demonstreres med følgende spørgsmål:

Hvor mange par af hvert dyr tog Moses med på arken?

De fleste ville først tænke 2 og måske så indse, at et par allerede er 2, og så svare 1 par. Er du enig?

Problemet er bare, at Moses ikke havde nogen ark. Det havde Noa (i hvert fald ifølge myten).1 Vores dovne hjerne fokuserer med det samme på det første og forholder sig ikke rigtigt til hele spørgsmålet, fordi det er mere effektivt straks at begynde at løse problemet. Blev du snydt? Hvis ja, fint. Hvis nej, også fint. Vi tager lige et eksempel til, som jeg selv har det med stadig at falde i:

Et boldbat og en bold koster tilsammen 110 kr. Battet koster 100 kr. mere end bolden. Hvad koster bolden?

Hvis du er, som folk er flest – og i hvert fald denne bogs forfatter – så er det tal, der i første omgang byder sig til: 10 kr. Men prøv at lægge tallene sammen: Hvis bolden koster 10 kr., og battet skal koste 100 kr. mere end bolden, så koster det altså 110 kr. 110 + 10 er 120, ikke 110, som vi fik at vide i begyndelsen. Bolden skal således koste 5 kr., fordi vi skal ende på 110, og fordi battet koster 100 kr. mere end bolden: 5 + 105 = 110 kr. Regnestykket er simpelt nok, men at gennemskue det, forud for at man råber “10 kr.”, kræver for de flestes vedkommende det grundige System 2.

VIGTIGSTE POINTER OM SYSTEM 1 OG SYSTEM 2

Den vigtigste pointe fra dette kapitel er, at vores dovne hjerne altså er med til at forlede os, helt uden at vi opdager, at den gør det. Måden den gør det, er ved at blive så længe som muligt i den energilette automatpilot, som Kahneman kalder System 1. Kun ved svære opgaver skifter hjernen til System 2, den langsomme, krævende tænkning.

Kort og godt — om kritisk tænkning er en indføring i at tænke kritisk. Vi tror, at vi er rationelle og ikke sådan at tage ved næsen, men i mødet med virkelighedens mange påstande og argumenter, hvirvles vi ofte rundt af forskelligt blændværk. Vi bliver narret af vores tillid til personlige oplevelser, forudfattede meninger eller argumenter, der fremstår overbevisende, men som ved nærmere eftersyn ikke er det. Kort og godt — om kritisk tænkning er tiltænkt ungdomsuddannelserne og lærerstuderende. Det er en tankevækkende bog med masser af små eksempler fra hverdagen, som vil få de fleste til at overveje: Er jeg nu så skarp og kritisk, som jeg går rundt og tror? Heldigvis giver bogen også bud på, hvad man kan gøre, hvis det nu ikke er tilfældet.

Mads Haahr Andersen er cand.mag. i dansk og religionsvidenskab og gymnasielektor på Helsingør, HF & VUC Nordsjælland.