Dansk Noter 1 2011

DANSK NOTER

MARTS 2011 www.dansklf.dk/dn

Sprog Lyst –til dansk standard eller variation?

1 4

DANSK 1 2011 NOTER Redaktion Ansvarshavende Sophie Holm Strøm Hunderupvej 137 5230 Odense M Tlf.: 8622 1085 Mobil: 2613 1085 sophiestroem@gmail.com Anmeldelser Torben Jakobsen Ahornvej 3 6950 Ringkøbing Tlf.: 9732 4062 tj@rkbgym.dk Billedredaktør Sophie Holm Strøm Øvrige redaktionsmedlemmer Sune Weile, Ildfuglevænget 80, 5260 Odense S, Tlf.: 2578 7435 Anne Mette Finderup Bratskovvej 7 2720 Vanløse Tlf.: 2893 7904 af@ijg.dk Fie Søholm Mårvænget 40 5800 Nyborg Tlf.: 6166 3050 fs@oure.dk Ida Diemar (barsel) Rejsbygade 4, 2. sal 1759 København V Tlf.: 2826 5108 id@norreg.dk Ivar Lærkesen Baneparken 2, 3720 Aakirkeby Tlf.: 5697 2547 lae@bornholm-gym.dk

DANSK NOTER 2/2011: Tema: Læsning Deadline: 25.04.2011 Abonnement (4 numre + særnumre): kr. 300,-. Enkeltnumre: kr. 100,-.

DANSK NOTERS hjemmeside: www.dansklf.dk/dn Manuskripter og indlæg: Sendes til sophiestroem@gmail.com eller: Sophie Holm Strøm Hunderupvej 137 5230 Odense M Vi modtager meget gerne bidrag til bladet efter disse retningslinier: Maksimallængde på artikler er normalt 18.000 tegn inklusive mellemrum. Skriv gerne kortere.

Opsætning: Antal anslag opgives først i artiklen. Skriv forfatternavn, titel mv. over titlen / rubrikken. Og skriv gerne et par linjer om dig selv (fødselsår, stilling, publikationer, andet). Vedlæg digitalt billede af dig selv. Afsnit markeres med indryk.

Længere citater skal kursiveres og markeres med en blank linje før og efter samt indryk.

Artikler bør have en kort pointerende manchet og mellemrubrikker samt forslag til citater som kan fremhæves grafisk. Eventuelle referencer kan gives i parenteser i teksten eller som noter. Begræns venligst brugen af noter. Fuldstændige litteraturreferencer placeres i litteraturlisten.

Antagne tekster kan også offentliggøres på Dansk Noters hjemmeside og i Dansklærerforeningens nordiske søsterblade.

Dansklærerforeningens medlemsservice Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf. 33 79 00 10 Man-tirs og tors-fredag 10-14 medlemsservice@dansklf.dk Alle henvendelser vedr. medlemskab, kontingent, bogpakker, abonnement og adresseændringer skal ske til medlemsservice.

Henvendelser vedr. efteruddannelseskurser skal ske til kursus@dansklf.dk.

ISSN: 0107-1424.

Oplag: 3000.

Printed in Denmark 2011.

Illustrationer: Superflex Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Zeuner Grafisk as Tidsskriftet udgives med støtte af Undervisningsministeriets tipsmidler gennem tilskud til porto/ forsendelse fra ”Bladpuljen” under Styrelsen for bibliotek og medier.

Indhold 4

Leder Sproglig tolerance Af Claus Nielsen

5

Præsentation Sprog – standard eller variation?

7

Illustrationer Superflex Tema: Sprog – standard eller variation?

8 14

Sprog – standard eller variation Af Jørn Lund Nye sprogforandrere i det senmoderne danske samfund Af Marie Maegaard

22

Troende eller truende jyske jøder Af Michael Ejstrup

30

Det sproglige stofområde i dansk Af Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose

33

Litteratur i midten Af Jonas Rolsted Uden for Tema

44

Og djævle myldrer frem på jord Ivy Y. M-Christensen

50

Forførelsen og den mentale død Af Jens K. Flinker

56

Ludvig Bødtcher i skolens danske læsebøger – en exit?

Af Aage Jørgensen Anmeldelser

60

Krydsfelt - stort undervisningsmateriale til dansk på stx Af Gunvor Mikkelsen Faglig orientering og debat

62

Dansklærer-voxpop Kurser

64 65 66

Sommermøde i PontoppidanSelskabet Nordspråks sommarkurs Læs, forstå – og oplev - litteraturen

”man er ikke på forhånd defineret som hhv. ’dansker’ eller ’udlænding’ ud fra kroppens tegn.”

8

14

”Er der da nogensinde nogen, der har talt som deres bedsteforældre.”

22

33 ”Har kloakken fået en prop, så ring Henning op.”

62

Leder

Sproglig tolerance ”Mit sprogs grænser betyder min verdens grænser” (Ludwig Wittgenstein: Tractatus Logico-Philosophicus) Vi lever på mange måder i en underlig tid. På den ene side bliver verden mere globaliseret, og samhandel og samvær med den øvrige verden fylder stadig mere og bliver stadig vigtigere. På den anden side isolerer Danmark sig på en række områder. Det gælder ikke mindst på det sproglige område. Fremmedsprogsfagene bortset fra engelsk er de senere år blevet kraftigt nedprioriteret både i gymnasieskolen og på universiteterne. Store fag som f.eks. fransk og tysk er næsten blev udraderet som fag man underviser i. Dette er ikke blot synd og skam, det er også katastrofalt og skandaløst. Fremmedsprogfagenes udfordringer og kamp er ikke umiddelbart noget der angår danskfaget. Vi deler dog bekymringerne og deltager i diverse henvendelser til Folketingets uddannelsesudvalg mm. angående dette.

På en bredere front angår fremmedsprogenes situation alligevel i ganske høj grad dansk. Dansk er naturligvis også et sprogfag. Og siden reformen 2005 har det sproglige som bekendt fået en større og mere præciseret plads i faget. Det spændende, interessante og udfordrende her er at vi inden for det sproglige område kan og skal arbejde med et bredt sprogligt spekter. Elever og kursister skal undervises i grammatik og sprogrigtighed.

Men der skal også under overskriften ”sprogiagttagelse” arbejdes med en bred sproglig bevidsthed. Hvad det mere præcist kan rumme er langt hen ad vejen op til tolkning og dermed op til den enkelte dansklærer. Vi har her muligheden for at boltre os inden for et meget spændende felt. En sproglig vinkel på litterære tekster, reklamer, nyhedsartikler, diverse former for sloganer, fjernsynsudsendelser, radioudsendelser, filmdialog med meget mere kan åbne for meget erkendelse.

Samtidig med at det sproglige i dansk er opprioriteret har sprogforskere undersøgt danskernes forhold til

4 DANSK NOTER

sproget og kan konkludere at danskerne er et af de mest intolerante folk hvad sprog angår. Vi er intolerante i forhold til udtale, og det vil sige at dialekttalende og fremmedsprogede der lærer dansk opfattes som nogle der ikke kan sproget. Vi er intolerante i forhold til det vi opfatter som sprogfejl (men som ofte ikke reelt er det). Og vi er intolerante grænsende til det fordømmende i forhold til brud på en sprogrigtighedsnorm.

Det er næsten værre at begå sprogfejl end at begå mord.

Andre nationer – det kan være vore nabolande Sverige eller Norge – er langt mere sprogligt tolerante. Det ligger bl.a. i at der inden for nationernes grænser eksisterer flere sprog, og at man underviser i disse forskellige sprog.

Arbejdet med det sproglige område i dansk bør også være en måde at åbne for en sproglig tolerance. En del af denne sproglige åbenhed bør også inkludere tekster på svensk og norsk. Og videre kan dette være en mulighed for at åbne for andre fremmedsprog end engelsk.

Det kan naturligvis synes lovlig optimistisk, men den sproglige isolation Danmark har valgt at træde ind i, er ødelæggende for sprog, kultur, erhvervsliv mm.

Den nuværende videnskabsminister, Charlotte SahlMadsen, signalerer at hun vil tage problemet alvorligere end hendes forgænger, Helge Sander. Videnskabsministeren ønsker at Danmark skal have en national strategi for fremmedsprog for ”sproget er i alle samfund, i alle lande midlet til at knække koden og opnå indsigt”.

Sproglig mangfoldighed, sproglig åbenhed og sproglig tolerance i dansk vil også kunne være med til at knække koder og vil kunne åbne for indsigter. Derfor har alle sprogfagene en fælles interesse i at få Danmark ud af den sproglige og selvcentrerede andegård vi nu befinder os i.

Af Claus Nielsen

Præsentation

Sprog – standard eller variation?

I efteråret 2010 lød startskuddet til sprogkampagnen ”Gang i sproget”. Kampagnen ”sætter fokus på sproglig variation, mangfoldighed og forandring. Vi skal opleve glæden ved at bruge sproget. Vi skal være opmærksomme på at pleje og udvikle det, og samtidig være klar over at sproget er i konstant forandring. Der er så mange forskellige måder at bruge sproget på, og det skal vi sætte pris på.” (Se kampagnens hjemmeside).

Der er nok at tage fat på, et stort spændende felt som vi kan få meget ud af i klasselokalerne.

Da gymnasiereformen blev gennemført i 2005, var der blandt mange kollegaer en vis usikkerhed over for det sproglige stofområde. Kunne det passe at fiktionslitteraturen skulle fortrænges til fordel for ikke-fiktive tekster? Ville den sproglige undervisning ikke blive tør og kedelig? Kunne man drive analyse ud over et rent mekanisk niveau?

Hvordan er det så gået med bekymringerne? Ja, det er klart at litteraturens stilling er blevet en anden end tidligere. Spørgsmålet er dog om det ikke længe havde knirket med litteraturens dominerende stilling. Givet er det i alle fald at det sproglige stofområde kom til at spille en tiltrængt fornyende rolle.

Vi fik snart nye greb. Diskursanalyse uddybede f.eks. arbejdet med både kommunikation og retorik. Så læsningen af ikke-fiktive tekster viste sig lige så spændende og væsentlig som litterær analyse. Lidt tungere lå det måske med det sproghistoriske; men arbejdet med det gjorde det muligt på et kvalificeret grundlag at vurdere aktuelle sproglige spørgsmål som f.eks. domæneproblematikken.

Et område som har vist sig virkelig at gå hjem hos eleverne er sprogsociologien. Når vi underviser i dette felt, rammer vi virkelig eleverne midt i deres egen situation. Det var en befrielse da varianterne blev sluppet løs i danskfaget. Dialekter, sociolekter, multietnolekter, stilistiske brud i f.eks. rap kom ind i faget med større styrke end tidligere, og netop i spændfeltet mellem standard og variation bliver det sproglige stofområde

vedkommende. Derfor er det netop temaet for dette nummer.

Der har nok været en tendens til at dansklærere ofte er blevet opfattet som sådan lidt halvgnavne rigsmålsbestyrere. Her er det noget af en foræring til os at den sproglige mangfoldighed for alvor er kommet på banen i faget. En af dem som virkelig har gjort en indsats for mangfoldigheden, er Jørn Lund. I sin åbningsartikel ser han imidlertid ikke en modsætning mellem standard og variation, men et samspil. For ham trives sproget mest uhindret i dets mangfoldighed når der eksisterer en vis standardisering af skriftsproget. I artiklen argumenterer han også for at litteraturundervisning er særlig vigtig i en tid hvor sprogfornyelserne overvejende dikteres af markedskræfterne.

Den sproglige udvikling hænger naturligvis sammen med samfundsudviklingen. I industrisamfundet opstod der et klart skel mellem høj- og lavkøbenhavnsk. I det senmoderne samfund er de sociale strukturer af en anden beskaffenhed, og med dem de sproglige grænser.

Derfor er det også interessant at undersøge hvad der sker med sociolektgrænserne. Hvordan fordeler sproglige variationer sig f.eks. på køn og etnicitet blandt unge sprogbrugere? Det har Marie Maegaard undersøgt i artiklen ”Nye sprogforandrere i det senmoderne danske samfund.”

Der er næppe tvivl om at standardsprogsideologien er slået stærkt igennem i Danmark. F.eks. har dialektudjævningen gjort sig meget stærkt gældende. I en større undersøgelse af dansk talesprog er Michael Ejstrup imidlertid kommet frem til den interessante konklusion at de danske talesprog i starten af det tredje årtusinde opfører sig lige så mangfoldigt som de altid har gjort, og at de udvikler sig inden for de geografiske rammer som er beskrevet i den klassiske dialektologi. Godt nok taler man ikke som bedsteforældrene; men det er der ingen som gør, heller ikke i København.

Med den sidste læreplansrevision har faget dansk fået en betydelig klarere læreplan. Det gælder også

DANSK NOTER 5

den sproglige del. Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose kommenterer og eksemplificerer kravene til det sproglige kernestof i artiklen ”Det sproglige stofområde i dansk”. Et gennemgående træk i deres artikel er at det receptive arbejde forbindes indgående med tekstproduktion. Et andet vigtigt træk er at der ikke er

vandtætte skotter mellem de fire tilgange, men at de virker sammen. Tilsvarende giver forfatterne instruktive eksempler på at det sproglige arbejder sammen med det litterære og mediemæssige stofområde.

God fornøjelse!

Redaktionen

FREE BEER TAIWAN, As a part of the Taipei Biennial 2008.

6 DANSK NOTER

Superflex (Rasmus Nielsen, Jakob Fenger and Bjørnstjerne Christiansen)

Den internationalt anerkendte kunstgruppe Superflex ekspanderer med deres værker og installationer kunstens virkefelt. Hvor traditionel kunst oftest forbindes med museernes rum, så findes Superflex’ kunstprojekter også ude i ”den virkelige verden”, hvor de skaber opmærksomhed omkring samfundsmæssige, sociale

og (kunst-)politiske problemstillinger i en globaliseret verden. I dette nummer af Dansk Noter bringes fotos af en række af Superflex’ kunstprojekter, der blandt andet kan ses som værktøjer eller redskaber til at ændre på livsvilkårene i ulandene.

God fornøjelse!

Sophie Holm Strøm

DANSK NOTER 7

Tema: Sprog – standard eller variation?

Sprog – standard eller variation Sprogglæde er gennemgående i Jørn Lunds artikel. Det gælder samspillet mellem litteratur og sprog, de oplagte muligheder som moderne teknologi giver for nemt at drage sproglige varianter ind i undervisningen. Endelig er det et synspunkt at sproget trives mest uhindret med en vis standardisering af skriftsproget.

I min generation er man opdraget til artigt at skrive om det emne, man får. Men hvis man var meget dygtig og meget dristig, kunne man af og til polemisere mod emnet og pege på, at det kunne have været anderledes.

Var man heldig, hoppede man så op på den gamle 13-skalas øverste trin for selvstændige eller usædvanligt selvstændige præstationer. Det har den nye skala taget livet af, og selvstændighed er da heller ikke altid en dyd, fx når det gælder retstavning.

Mht. emnet for denne artikel havde jeg foretrukket standard og variation. For det må være et mål for danskundervisningen at arbejde med begge dele. Litteraturhistorien er én lang historie om nye udtryksformer, genbrug af gamle, synteser af gamle og nye. Disse udviklinger og skift er aldrig tilfældige, men blevet til i spændingsfeltet mellem den enkeltes udtrykspotentiale og de strømninger i tiden, den pågældende genspejler.

Litteraturundervisningen er særlig vigtig i en tid, der er præget af, at sprogfornyelserne overvejende er dikteret af markedskræfterne. I gamle dage sagde man, at digterne var de store sprogfornyere; det er de også, mange af dem, stadig, men det påvirker kun meget sjældent almensproget nævneværdigt. En Fogh Rasmussens ”Der er ikke noget at komme efter” sætter sig i en periode lige så fast i sproget som Benny Andersens ”Om lidt er kaffen klar”. Men digtningen repræsenterer et uundværligt alternativ til den markedsdrevne sprogfornyelse, og det er en væsentlig opgave for skolen og dansklæreren at anskueliggøre det.

Dansk teater fik også en ny tone, en grundtone, der kendes andre steder, men med ganske særlige overtoner, der stadig kan høres i Danmark og Norge. Og Holberg opnåede den lykke på sine gamle dage at erkende, at han udover at realisere sit folkeopdragende sigte havde skrevet teater- og sproghistorie. I 1748 kunne han i epistel 179 skrive:

Digterne og sproget I Danmark må vi langt tilbage i historien for at finde digterne som hovedpersoner i sprogets udvikling. Den dansk-norske fællesskikkelse Ludvig Holberg efterlod et andet sprog end det, han modtog. Dansk prosa kom et godt stykke videre gennem én mands litterære indsats.

For Holberg drejede det sig om at gøre dansk sprog operativt inden for de klassiske genrer. Set fra et nutidssynspunkt er hans indsats som essayist nok vigtigst; det daglige brød i dansk skriftsprog, den såkaldte normalprosa, er en frugt af Holbergs grundarbejde. Det videreførtes af kredsen omkring J.S.Sneedorff (1724-1764), der

8 DANSK NOTER

Jeg vil ikkun alleene sige dette, at vore Danske Skuespill have omstøbt disse Rigers Almue ligesom udi en anden Form, og lært dem at raisonnere om Dyder og Lyder, hvorom mange tilforn havde kun liden Idée. Hvis ikke andet var at sige til vore Skuespills Forsvar, kunde man frit sige, at derved gives Middel til det Danske Sprogs Forfremmelse, ja at Sproget, som uforskyldt lidet eller intet tales udi store Huuse, med Tiden derved kand blive Hof-Sproget. Jeg siger at Sproget uforskyldt er kommen af Brug paa store Steder, efterdi det sig selv haver alle de Behageligheder, som noget Sprog kand bryste sig af. thi det er letflydende, naturligt, og uden Vanskelighed og ringeste Contorsion kand udtales: Og haver Erfarenhed viset, at det er ligesaa beqvemt for Tragoedier og Heroiske Vers, som for Comoedier og Musik; hvilket ikke kand siges om mange andre Sprog.

Af professor Jørn Lund, direktør for Det danske Sprog- og Litteraturselskab.

Copy Right (Colored version), 2007.

tillige hentede inspiration i fransk syntaks og engelsk tidsskriftprosa, det udbredtes gennem Ove Mallings Store og Gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere (1777) - og kan gennem skolesystemet spores helt ud i kortprosagenrer som genfortællingen og diktaten; samme Malling (1748-1829) fik i øvrigt stor betydning for dansk ortografi, fordi staveformerne i antologien længe havde status som mønstergyldige for latinskoleeleverne.

Holberg forstod i sine komedier at repræsentere og udstille den store variation, der var i københavnsk talesprog i begyndelsen af 1700-tallet. Man hørte dansk, tysk, plattysk, fransk, norsk, dialektalt sprog fra de fleste områder, men naturligvis langt mest sjællandsk.

Jean de France er en nar, ikke kun fordi han taler fransk, men fordi han ikke længere kan tale dansk: ”Har du nu været 15 maaneder med mig dans Paris, og ikke lært Comment du skal svare din Herre, naar han

kalder paa dig? Du skal sige: Monsieur! mais non pas: que voulez-vous?”

Den stortalende soldat Jacob von Tyboes naragtighed bliver ikke mindre af, at han sammenblander dansk og tysk: ”Ihr forfluchte Skabhalsen! Har jeg ikke sagt hundert Million Tausend Mahl, dass wenn ich engrassiert bin in Compagnei mit Frauenzimmer, at I alle otte skal være tilstede.” Hans modpart, den pedantiske magister Stygotius, afslører sig på tilsvarende måde gennem sit sproglige miskmask, her i en replik til den elskedes moder: ”Af saadan herlig Stirpe eller Stamme, som Hendes Matronskab er, kand icke andet end pullulere eller udspiire saadan nobel Qvist, som hendes Jomfruelige Dydædelhed scilicet Hendes kiære Datter er, udi hvis Dyd og Skiønhed er en vis occulta et qvidem plane magnetica, som støder mit Hiertes Jern til sig.” Erasmus Montanus har stort set ret i sine logiske ræsonnementer, men er en nar, fordi han ikke kan være

DANSK NOTER 9

pragmatisk - og fordi han taler latin, hvor dette sprog ikke hører hjemme.

Det kan ikke undre, at datidens ikke-standardiserede danske retskrivning var ved at drive Holberg til vanvid.

Han var så at sige villig til at underkaste sig et hvilketsomhelst reglement, blot der kom et. I 1726 skriver han i sine Ortographiske Anmerkninger: Jeg vilde ønske, at en anden, som seer dybere udi disse Ting, vilde for Alvor tage sig for at remedere den Misorden, hvorover vi af Fremmede saa ofte høre ilde, thi hvad kand være hæsligere end at enhver skriver og bogstaverer lige som det falder ham ind. Om visse autoriserede Mænd toge sig for at give orthographiske Regler, vilde jeg være den første at rette mig derefter, endskiøndt jeg, efter mit tyke, kunde give bedre Raison til en og anden Ting: Thi, ligesom det er bedre at leve under harde love end under Anarchie, saa er det smukkere at alle skrive paa een Maade, skiøndt mindre beqvem, end at enhver bogstaverer ligesom han faaer Indfald til Den tidlige romantiker Schack Staffeldt (1769-1826) fik ingen varig betydning for sprogets udvikling, et emne, han i øvrigt forholdt sig meget bevidst til. Han havde bemærket, at kasusformen dativ var på retur og så det som et tegn på åndelig forarmelse og på samtidens lave sproglige niveau. Kasusformerne var søstre; nominativ, akkusativ og genitiv sad nu stækkede, alene tilbage på bænken. I sidste strofe af ”Dativen” hedder det: O Dativ! raaber Sprogenes Tolk, O du Flygtling! pryd vor Arne paa nye!

Sorrigfuldt Søstrenes Chor sidder der, Lykkes dem nu Phrasernes Dands?

Men det er Oehlenschlägers poetiske sprog, der i 1800-tallets bliver skelsættende. Der er et før og et efter Adam Oehlenschläger (1779-1850). Men det øvrige skriftsprog har ikke ladet sig påvirke. Større betydning fik hans jævnaldrende ven H.C. Ørsted (1777-1851), i mange henseender en overgangsskikkelse; han

10 DANSK NOTER

”Det er stadig vigtigt i sin undervisning at lade eleverne møde skiftende tiders skiftende udtryksformer.

”

forener naturvidenskabelige og kunstneriske erkendelsesformer, han er som folkeoplyser i pagt med både 1700-tallets oplysningsskribenter og det senere 1800-tals folkeoplysere. Han vil udvikle sproget, og han peger fremad ved at operere inden for den faglige sagprosa.

H.C. Andersen har naturligvis også sat sit præg; det er ofte hævdet, at han indførte talesproget i litteraturen. Der er da også mange replikker i forfatterskabet, men heldigvis blev litteratursproget ikke talesprogsagtigt. Andersen indførte derimod mundtligheden i prosaen, syntaksen blev lettere, tempoet ofte højere.

Og dele af hans forfatterskab har stilistisk været en ikke uvæsentlig forudsætning for Herman Bang, den sidste sprogfornyer af ældre dato, jeg skal opliste. Fra min tid som dansklærer husker jeg elevernes lettelse, da de kom fra J.P. Jacobsens Niels Lyhne (1880) til Herman Bangs Ved Vejen (1886). Før Jacobsen havde vi læst Hans Egede Schacks Phantasterne (1857), et sprogligt uhyre komplekst værk, og nok et, man ikke i sin helhed ville vove at byde elever i dag. Men mine elever syntes, at man i sidste halvdel af 1800-tallet gik fra en tung prosa til en gradvis enklere, og det kan man kun give dem ret i.

Det er stadig vigtigt i sin undervisning af lade eleverne møde skiftende tiders skiftende udtryksformer, at lade dem opleve sproget som noget, der formes individuelt, men ikke tilfældigt, som spejler skiftende livsvilkår og udtryksmuligheder. Variation i tid, miljø – og køn, i det omfang, det i ældre litteratur er muligt.

Variation i moderne dansk Variation i moderne dansk er et hovedtema i danskfagets sprogundervisning, og der er gennem årene udviklet udmærkede læremidler, ligesom nettet byder på uanede muligheder for aktualiseret sprogiagttagelse og -refleksion. I parentes bemærket kan jeg ikke forstå, at man ikke i højere grad bruger nettet i nabosprogsun-

”I parentes bemærket kan jeg ikke forstå, at man ikke i højere grad bruger nettet i nabosprogsundervisningen for at vise variationen i de nordiske sprog.

”

dervisningen for at vise variationen i de nordiske sprog og kulturer. Stof derfra er ofte mere motiverende for mange elever end fx at knække Bellmans (1740-1795) sproglige nødder.

Der er i den seneste læreplan lagt op til en noget anden og mere omfattende undervisning i dansk sprog, end man tidligere har praktiseret, og ved eksamen er

dette stof repræsenteret. Mange dansklærere har imidlertid under deres studier ikke fået nogen særlig høj himmel over deres sprogopfattelse. Undervisningen har ofte været spredt og sparsom. Der er nye takter på vej, og det er og bliver centralt at fastholde faget dansk som et sprogfag med litterært centrum.

Det syntes jeg også for præcis 30 år siden, da jeg sammen med Torben Brostrøm og Hans Jørgen Schiødt udsendte en bog på Gyldendal: Synspunkter på danskundervisningen og skrev artiklen ”Hvad en dansklærer har brug for – af sproglig viden”. Her var det navnlig danskundervisningen på seminarierne, der var i centrum. Men dengang havde man ikke de muligheder for at dyrke talesprog og talesproglig variation, som man har i dag, hvor eleverne på deres mobile platforme kan downloade så at sige alle danske dialekter, ældre og nyere rigsmål, dansk talt af personer, der ikke har dansk som modersmål osv.

Skriftsproglig variation over tid kan man også an-

Copy Right (Colored version), 2007.

DANSK NOTER 11

”.…det er og bliver centralt at fastholde faget dansk som et sprogfag med litterært centrum.

”

skueliggøre digitalt, fx ved at se på tekstudvalget i adl. dk (Arkiv for Dansk Litteratur) – og ordforklaringer kan hentes på ordnet.dk – begge disse netsteder er udviklet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL).

Normdebat Men hvad med normdebatten? Drøftelsen heraf og

Copy Right (single chair, white version), 2006.

12 DANSK NOTER

af de sprogpolitiske overvejelser kan udmærket inddrages i danskundervisningen, og her er der også fine muligheder på nettet, fx på Dansk Sprognævns netside dsn.dk og på portalen sproget.dk, som nævnet og DSL driver i fællesskab. Normer kan anskues på mange niveauer. Der er normer for, hvad man kan skrive inden for de forskellige genrer. I en dødsannonce oplyser man fx aldrig, at afdøde var en løgnagtig og fordrukken hustyran, selv om det skulle være tilfældet, og inden for akademiske genrer bliver normerne fastere og fastere.

Derfor kunne det undre mig, da jeg for et par år siden fra en kvindelig studerende til ph.d.-censur modtog en opgave, der i forordet gjorde rede for baggrunden for den studerendes emnevalg. Det viste sig at være indignation, for der stod ”...og hvad der især har bragt mit pis i kog, er...”. Noget kunne tyde på, at bevidstheden om, at forskellige genrer stiller forskellige krav, er svækket – og nogle skriver faktisk i samme stil stort set altid.

Skriftsprogets normer Skriftsprogets normer for retskrivning er i 2010 grundigt udforsket af professor Henrik Galberg Jacobsen i doktorafhandlingen Ret og Skrift. Officiel dansk retskrivning 1739-2005. Forfatteren har selv haft en vis indflydelse på udviklingen i et par årtier, da han var medarbejder i Dansk Sprognævn.

Det er en af nævnets opgaver at justere og forny det ordforråd, der indgår i den officielle retskrivningsordbog. Efter min mening følger nævnet en fornuftig praksis (OBS: partsindlæg. Jeg er medlem af Dansk Sprognævn og har været det siden 1980). Medens jeg er en ynder af talesproglig variation, omend ikke alle udtryksformer står mit hjerte nær, (jf. Lund 2011), er jeg tilhænger af en ret fast retskrivningsnorm. Det er også vanskeligt at forestille sig konsensus om et alternativ, se fx Kirchmeier-Andersen 2011 og Lund 2007 (delvis citeret nedenfor). Jf. dog Gregersen 2006.

Det danske sprogsamfund er præget af betydelige udtaleforskelle. Men må derfor for det første tage stilling til, om man skal arbejde sig frem mod en mere lydnær, fælles autoriseret norm, eller om retskrivningen skal gives fri, så der er frit slag for repræsentation af talesproget hos folk, der taler dialekt, provinsbymål, lavkøbenhavnsk, moderne københavnsk rigsmål, dansk som andetsprog osv. Skal man fx kunne skrive ”jeg” både ved at skrive ”æ, a, jaj, jar”? Skal man kunne gengive ordet ”vandet” ved at skrive ”æ wåj, wanne, vannet, vanned”?

Der er også store udtaleforskelle generationerne imellem. Ord som ”bøger, læge, bevægelse” har et blødt g hos de allerældste, en j-agtig lyd hos de fleste voksne, men ingen repræsentant for g’et hos børn og unge.

Skal man kunne skrive ”lææ, bevæælse, bøer/bøå”? Og skal man med mange unge skrive ”prast, grask, drabt” eller fastholde den gamle staveform? Skal vi med de unge skrive ”føre, forstyret, stire” i stedet for ”fyrre, forstyrret, stirre”? Skal vi skrive ”Bivver/Bivvå, fao” for ”Birger” og ”færge”? Skal vi stave ”skrevet, reb, brev” eller ”skrævet, ræb, bræw”, skal ”rude” og ”rode” , ”ruser” og ”roser” skrives ens, fordi mange unge har sammenfald?

Ordene kan udtales mere eller mindre distinkt. Skal man kunne gengive ”han har revet sig i øjet” ved at skrive ”han har reddet sar i oddet”? Og kan ”han har skræddet bræddet” gå an som gengivelse af ”han har skrevet brevet”? Ordet ’er’ har det med at tilpasse vokalen umiddelbart foran i udtryk som ”du er træt, jeg er ligeglad, vi er enige”, så man siger ”duu træt, jaa ligeglad, vii enige”. Skal den slags accepteres, eller skal et distinkt udgangspunkt fastholdes?

Dansk retskrivning bygger på nogle principper, som undertiden kommer i konflikt. I udgangspunktet er skriftsproget en afbildning af talesproget, og når man lærer børn at læse, giver man dem ofte en række ord, der let muliggør en enkel repræsentation af talesprogets lyde: ”I-da og O-le står i en sø”. Men dette fonetiske princip kan tilsidesættes af et andet princip: Vi skal kunne genkende roden i et ord, også når den udtales forskelligt, fx i ordets forskellige bøjningsformer. Vi siger ”stajje”, men i datid ”stækte”, men gengiver i skriftsproget roden ens: ”stege” – ”stegte”, jf. ”bage” og ”bagte” (”baa, bakte”), og ”seks” og ”seksten” over for ”sæks” og ”sajsten”. Endelig er ordets historie af betydning for stavemåden; det långivende sprogs staveform spiller ind. Derfor skriver vi ”diskussion”, ”refleksion” og ”nation”. En fonetisk gengivelse ville tilsige, at alle ordene blev skrevet med ”-sjon”, sådan som de gør i norsk efter mønster hos den danske sprogforsker Rasmus Rask. Der er også kun historisk begrundelse for, at der er to l’er i ”ballade”, men kun ét i ”balance”.

Ordene slæber noget af deres historie med sig, og det gør mange af dem også på andre europæiske sprog. Skal vi skrotte historien?

Databaser, ordbøger og andre opslagsværker bliver umulige at orientere sig i, hvis ordenes stavning gøres til et personligt anliggende. Ældre litteratur bliver

”Uden normer, ingen normbrud, uden variation, ingen udvikling, uden sprog, ingen litteratur.

”

endnu mere fremmed, hvis fremtidens børn får lov at stave fundamentalt anderledes. Og de læsesvage får svært ved at danne sig faste ordbilleder og ved at genkende ordene. Vi andre skal jo så også vænne os til, at skriftsproget ikke bare er gennemsigtigt, men fortæller både om den skrivendes sproglige baggrund og om den pågældendes evne som fonetiker. Det kan blive svært at samle sig om indholdet i budskabet, og det er vel ellers meningen med at skrive?

Professor Erik Hansen og jeg hævdede i forbindelse med udsendelsen af Retskrivningsordbogen 1986 - den, der affødte ”Majonæsekrigen – at en større retskrivningsreform samfundsmæssigt let ville blive lige så dyr som en Storebæltsbro og ikke nær så fremmende for kommunikationen i samfundet.

Retskrivningen er ikke evig og uforanderlig, men gradvise justeringer er bedre end en omkalfatring af principperne; man kan boltre sig i variation på mange andre sproglige niveauer. Uden normer, ingen normbrud, uden variation, ingen udvikling, uden sprog, ingen litteratur.

Supplerende fortegnelse over anvendt litteratur: Brostrøm, Torben m.fl.: Synspunkter på danskundervisningen.

Gyldendal 1981.

Gregersen, Frans: ”Hvorfor ikke ændre dansk retskrivning?”

Mål&Mæle 3-4, 2005.

Kirchmeier-Andersen, Sabine: ”sgriver sgu sårm de passer mar”, i Ordmagneten. Gyldendal 2011.

Lund, Jørn: Med sproget som indsats. Gyldendal 1993.

Lund, Jørn: Så tager vi den derfra. Gad 2007.

Lund, Jørn: Dansk i nullerne. Gad 2011.

DANSK NOTER 13

Tema: Sprog – standard eller variation?

Nye sprogforandrere i det senmoderne danske samfund Nye lydudviklinger finder i disse år sted i et spændfelt mellem køn og etnicitet.

Det belyser Marie Maegaard i denne artikel.

Sproglig ensretning I de senere år har der i det danske sprogsamfund fundet en meget høj grad af sproglig ensretning sted. De geografisk forankrede lokale dialekter er gradvis blevet udtyndet, og selv om de fleste danskere stadig er i stand til at høre om en taler er fra eksempelvis Sønderjylland eller Bornholm, så er forskellene mellem sprogbrugen i forskellige egne af landet blevet markant mindre end den var for bare 50 år siden. Men det er ikke kun i sproget uden for hovedstaden at forskellene er blevet mindre klare. I København er forskellene mellem såkaldt ’høj’- og ’lav’-københavnsk formindsket, og det er i dag svært at forbinde en københavner med en bestemt socialklasse alene ud fra vedkommendes sprogbrug. Der er i begge tilfælde tale om en udvikling hvor sproglige grænser er blevet sværere at sætte, men udviklingerne har delvis forskellige baggrunde.

Mens dialektudtyndingen har fundet sted i kraft af det danske samfunds ændring fra landbosamfund til industrisamfund, og i kraft af øget mobilitet, medier, uddannelse mv., har udviklingen inden for det københavnske sprogsamfund en anden baggrund. Opdelingen i høj- og lavkøbenhavnsk er en sproglig opdeling, men den beror på en opdeling af samfundet i ’høj’ over for ’lav’ – eller i middelklasse/overklasse over for arbejderklasse. Denne opdeling er relevant i industrisamfundet, men mister betydning i det senmoderne danske samfund hvor klassemønstre har en anden form. Det er derfor ikke længere meningsfuldt at inddele københavnsk i høj- og lavkøbenhavnsk. Derimod giver det mening at undersøge de træk som tidligere blev forbundet med hhv. høj- og lavkøbenhavnsk for at se hvilke sprogbrugere der nu benytter disse træk. I

14 DANSK NOTER

det følgende vil jeg gennem analyser af københavnske unges sprogbrug vise hvordan variation i københavnsk i dag benyttes blandt unge, og hvem der benytter de forskellige typer af træk. I tidligere beskrivelser har man set hvordan nye træk i københavnsk – og i dansk generelt – spredte sig fra den lavkøbenhavnske sprogbrug, og det viser sig at visse resultater kan genfindes i denne undersøgelse, mens visse ting har ændret sig.

Københavnske udtaler I denne artikel beskæftiger jeg mig udelukkende med udtaletræk og ser på ti udvalgte træk som fremgår af tabel 1. I tabellen er også angivet eksempelord hvori trækket kan forekomme. Kortvokalforlængelse er eksempelvis angivet som et træk som traditionelt har været associeret med lavkøbenhavnsk, og som f.eks. kan forekomme i ordene ’snakke’, ’gruppe’ og ’klasse’.

Disse ord vil så lyde noget i retning af ’snarke’, ’grobe’, ’klase’. Trækkene er udvalgt både med henblik på at

”man er ikke på forhånd defineret som hhv. ’dansker’ eller ’udlænding’,

”

ud fra kroppens tegn.

Af Marie Maegaard, lektor, Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet.

undersøge brugen af træk som i forvejen er kendte inden for variation i københavnsk og i dansk generelt, og med henblik på at undersøge nye træk som ikke tidligere er analyseret af sprogforskere. Udvælgelsen af træk bygger altså dels på mine egne iagttagelser under feltabejdet, dels på tidligere undersøgelser af variation i københavnsk og i dansk generelt (f.eks. Brink & Lund 1975, Brink m.fl 1991, Grønnum 2005, Jørgensen 1980, Jørgensen og Kristensen 1994). Det er altid svært at formidle lydlige forskelle skriftligt (det ideelle ville være at læseren kunne lytte til dem), og i tabellen og det følgende benytter jeg Danias lydskrift til at gengive de udtaler jeg analyserer.

Jeg gennemgår ikke hvert enkelt træk her, men man kan se en udførlig beskrivelse af dem andetsteds (Maegaard 2007, Maegaard 2010).

Kan man så sige noget om hvilke unge der benytter hvilke af disse træk? Det vil jeg i det følgende komme med et bud på, ud fra analyser af sprogbrugen hos 64 folkeskoleelever fra 9. klasse på Byskolen (pseudonym) i København. Undersøgelsen er dels baseret på lydoptagelser af interview med 64 unge på skolen, dels på syv måneders etnografisk feltarbejde udført på skolen. Her

gik jeg i skole sammen med eleverne hver dag og observerede deres daglige sociale liv på skolen, grupperne, kategorierne, praksisserne samt deres sprogbrug. ’Udlændinge’ og ’danskere’ Ligesom mange andre forskere der laver skoleetnografi, fandt jeg at de to overordnede sociale distinktioner på skolen handlede om køn og etnicitet (Maegaard 2007, Quist 2005, Staunæs 2004). Inddelingen i drenge over for piger var uhyre væsentlig for eleverne, og der var praktisk talt ingen venskaber på tværs af køn, medmindre der var tale om kæresteforhold. Etnicitetsdistinktionen er mere kompliceret. Etnicitet skal i denne sammenhæng ikke forstås som en fast størrelse som kan defineres og fastsættes for hver enkel elev uafhængig af vedkommendes adfærd og plads i den sociale orden. På Byskolen var der tale om en opdeling i kategorier der blev kaldt ’udlændinge’ og ’danskere’, mens tilsvarende kategorier i andre studier f.eks. hedder ’indvandrere’ og ’danskere’, ’tosprogede’ og ’danskere’ etc. Ingen af kategorierne kan forstås uden at man analyserer den konkrete sociale kontekst for at få indblik i hvilke sociale processer der er på spil.

Der er mange måder at signalere et bestemt katego-

Traditionelle høj-/lav-københavnske træk

Traditionelle yngre/ældre træk

Ikke-traditionelle træk

Kortvokalforlængelse (Lavkøbenhavnsk) ‘snakke’, ‘gruppe’, ‘klasse’

Hævning af æ før velær nasal: [eN] (Yngre) ‘tænke’, ‘engelsk’, ‘penge’

Ustemt initialt r: [r4] ‘rimelig’, ‘rød’, ‘ryge’

Stærk affrikering af initialt t: [ts] (Lavkøbenhavnsk) ‘ti’, ‘tusind’, ’teori’

Sammensmeltning af [D] og foranstående vokal V til [vD] (Yngre) ‘tid’, ‘hvad’, ‘sidde’

Addentalt s: [s] ‘sidste’, ‘cykel’, ‘sejt’

Tilbagetrækning af kernen i ajdiftongen: [q-J] (Lavkøbenhavnsk) ‘haj’, ‘lege’, ‘hejse’

Palatalisering af initialt t: [tj] ‘ti’, ‘tusind’, ’teori’

Fremskydning af kernen i aj-diftongen: [q*J] (Højkøbenhavnsk) ‘haj’, ‘lege’, ‘hejse’ Postalveolært [$] for standard [S] (Højkøbenhavnsk) ‘sjov’, ‘speciel’, ‘charme’

Tabel 1. Ti udtaletræk.

DANSK NOTER 15

ritilhørsforhold på. For ’udlændinge’/’dansker’-distinktionen gælder det at kroppens biologiske udseende spiller sammen med andre tegn som medvirker til kategoriseringen. Mens kroppens udseende er afgørende for hvorvidt man tilhører kategorien ’dreng’ eller ’pige’, spiller kroppens udseende sammen med andre faktorer når det gælder distinktionen ’udlænding’ eller ’dansker’. Kroppens udseende sætter begrænsninger på mulighederne, men man er ikke på forhånd defineret som hhv. ’dansker’ eller ’udlænding’, ud fra kroppens tegn. ’Udlændingene’ er mørklødede og sorthårede, men har også andre tegn til fælles. Mona og Samira går med tørklæde, hvilket er et meget klart tegn fordi ingen andre gør dette. Yasmin og Sunna går ikke med tørklæde, men adskiller sig på forskellige andre måder fra de ’danske’ piger. Både Mona, Samira, Yasmin og Sunna går med højhælede lædersko og -støvler, og går af og til med (lang) nederdel, hvilket de er de eneste på årgangen der gør. De går aldrig i lavtaljede jeans, stramme toppe eller gummisko. Samira og Mona har endvidere altid lange skjorter, bluser, jakker el. lign. på som går ned til midt på låret.

Saba er anderledes. Saba er af eritreansk afstamning og meget mørk. Derved skiller hun sig naturligt ud fra mange af sine skolekammerater. Men på de fleste andre områder ligner hun sin bedste veninde, Mira.

Hun går i gummisko og lavtaljede jeans med stramme, ofte korte, T-shirts/strop-toppe. Sabas sorte og naturligt krusede hår er ofte udglattet, og hun har det ligesom Mira enten løst eller i en hestehale. Jeg hørte hende

Piger %

aldrig omtalt som ’udlænding’. Dette er et eksempel på at det ikke er det biologisk bestemte udseende der er afgørende for kategoriseringen. Saba er uden tvivl den mørkeste pige på årgangen, men når Samira, som går i klasse med Saba, fortæller mig ’jeg er den eneste udlændingepige i min klasse’, viser det at det ikke er det biologisk bestemte udseende eller ens ophav der afgør kategoritilhørsforhold. Saba omtaler sig selv som eritreaner, men i sine klassekammeraters øjne er hun altså ikke ’udlænding’. Hun er heller ikke ’dansker’, og det er en vigtig pointe at de to kategorier faktisk ikke er komplementære. Det er ikke sådan at man enten er ’dansker’ eller ’udlænding’. Jeg har altså valgt at benytte elevernes egne kategoriseringer, dvs. ikke en inddeling fastlagt efter ydre data, som statsborgerskab, førstesprog, forældres opvækstland eller andet, men den inddeling som eleverne på Byskolen selv brugte.

Udtalevariation og køn I analysen af det sociale rum på Byskolen var det som nævnt tydeligt at køn er en af de vigtigste forskelssættere blandt eleverne (Maegaard & Quist 2009). Derfor er det naturligvis oplagt at undersøge hvorvidt denne forskelssætten også slår igennem sprogligt, altså om der er forskel på den måde drengene og pigerne taler på. Tabel 2 viser andelen af brugen af de forskellige træk fordelt efter køn. De steder hvor der er signifikante forskelle, er rækken fremhævet med gråt. Et af trækkene, [q-J] måtte udgå af analyserne, eftersom det kun blev benyttet to gange – af én elev – i hele materialet. Noget kunne altså

Drenge %

N Piger

N Drenge

Addentalt s ‘sidste’

8,0

***

2,8

600

680

[ts] ‘ti’

22,5

***

3,5

600

680

[t ] ‘tusind’

0,7

***

8,2

600

680

[r4] ‘rimelig’

6,8

***

7,5

600

680

Kortvok.forl. ‘snakke’

18,3

18,4

486

511

[ D] ‘tid’

57,8

61,0

521

592

[$] ‘sjov’

19,6

***

64,0

153

222

[eN] ‘penge’

27,1

**

56,8

48

44

[q*J] ‘haj’

30,9

***

7,3

110

96

j

v

16 DANSK NOTER

Tabel 2.

Forskelle på pigers og drenges sprogbrug mht. de ni variable. %-kolonnerne viser procentandelen af de forskellige varianter ud af det samlede antal forekomster N af variablen. Signifikante forskelle er markeret med * for p < 0,05, ** for p < 0,01 og *** for p < 0,001.

Burning Car, Still photo from the Burning Car film, 2008.

DANSK NOTER 17

”køn og ’udlænding’/’dansker’kategoriseringen er vævet ind i hinanden på en måde der har væsentlig

”

betydning for sprogbrugen.

tyde på at brugen af dette træk er på vej ud af den københavnske sprogbrug. Tabel 2 viser derfor kun ni træk.

Det fremgår altså at forskellige træk benyttes forskelligt af drenge og piger. Visse træk benyttes mest af piger, visse mest af drenge. Addentalt s, [ts] og [q+J] høres altså primært hos piger, mens [tj], [$] og [eN] høres primært hos drenge.

Udtalevariation og ’udlænding’/’dansker’distinktionen Distinktionen ’udlænding’ vs. ’dansker’ viste sig ligeledes at være en væsentlig distinktion i det sociale rum, og igen er det interessant hvorvidt og hvordan denne distinktion også sætter sig igennem sprogligt. Tabel 3 viser forskellene mellem ’udlændinges’ og ’danskeres’

Udlændinge %

brug af de forskellige udtaletræk. De steder hvor der er signifikante forskelle, er rækken fremhævet med gråt.

Der er altså signifikante forskelle på ’udlændingenes’ og ’danskernes’ sprogbrug mht. alle trækkene undtagen de to traditionelle yngre udtaletræk: hævet æng og sammensmeltning mellem vokal og D. Det tyder på at disse to træk ikke benyttes i identitetskonstruktion på samme måde som de andre.

Det fremgår tydeligt af tabel 3 at ’udlændingene’ benytter langt flere ikke-standard-træk end ’danskerne’, som kun ligger højest mht. kortvokalforlængelse. Der er altså ikke på samme måde som ved dreng/pigeforskellene tale om at visse ikke-standardtræk kunne opfattes som den ene slags, visse som den anden slags (’pigetræk’ vs. ’drengetræk’). I stedet er næsten alle de træk jeg har optalt, ’udlændingetræk’ – undtagelsen er kortvokalforlængelse.

Kortvokalforlængelse er, udover det affrikerede t, det eneste klassiske lavkøbenhavnske træk i analysen efter at [q-J] udgik af analyserne pga. for få forekomster. Muligvis havde andre klassiske lavkøbenhavnske træk haft samme fordeling i materialet, men det er altså ikke til at sige noget sikkert om. Hvis man inddeler trækkene på den måde jeg gjorde i tabel 1 da jeg introducerede dem, fremgår det at netop det lavkøbenhavnske træk kortvokalforlængelse benyttes signifikant mere af ’danskere’ end af ’udlændinge’, mens de yngre træk, [D] og [eN] ikke udviser signifikante forskelle mht. ’udlænding’/’dansker’-distinktionen. Til gengæld udviser alle de ’ikke-traditionelle’ træk og [q+J] signifikant forskel

Danskere %

N Udl.

N Dan.

Addentalt s ‘sidste’

18,5

***

2,9

200

1020

[ts] ‘ti’

32,5

***

7,9

200

1020

[tj] ‘tusind’

9,5

**

4,1

200

1020

[r4] ‘rimelig’

20,5

***

4,6

200

1020

Kortvok.forl. ‘snakke’

7,5

***

20,3

160

798

[ D] ‘tid’

63,9

59,7

155

917

[$] ‘sjov’

77,1

38,9

70

301

[eN] ‘penge’

38,5

40,8

14

76

[q*J] ‘haj’

61,1

11,8

36

159

v

18 DANSK NOTER

***

***

Tabel 3.

Forskelle på ’udlændinges’ og ’danskeres’ sprogbrug mht. de ni variable. %-kolonnerne viser procentandelen af de forskellige varianter ud af det samlede antal forekomster N af variablen. Signifikante forskelle er markeret med * for p < 0,05, ** for p < 0,01 og *** for p < 0,001.

på den måde at ’udlændingene’ benytter dem mere end ’danskerne’.

Forskelle samlet Der er altså store forskelle mellem elevernes brug af trækkene, både når de inddeles i ’udlændinge’ og ’danskere’, og når de inddeles efter køn. Imidlertid er det interessant at se om disse forskelle nuanceres hvis man inddeler efter både køn og etnicitet på én gang, dvs. inddeler i fire kategorier: ’Udlændingepiger’, ’danske piger’, ’udlændingedrenge’ og ’danske drenge’. Resultatet fremgår af tabel 4.

Som det fremgår af tabellen er ’udlændingepigerne’ den gruppe som har færrest lysegrå felter. Dvs. at de er den gruppe som sjældnest ligger i midten mht. brug af trækkene. ’Udlændingepigerne’ er dem der oftest benytter addentalt s, [ts] og [q*J] og mindst ofte [tj], kortvokalforlængelse, [vD] og [$]. ’Udlændingepigerne’ er altså den kategori der har den mest udprægede

sproglige adfærd, både mht. høj og lav brug af træk.

Det er vigtigt at understrege at der i tabel 4 er tale om relativt høj og lav brug. Derfor kan et indeks på 15 for ét træk være høj brug mens det for et andet træk er middel. Det drejer sig altså om hvor bredt spændet er mellem elevernes indbyrdes indekser.

Samtidig er ’udlændingedrengene’ interessante idet de har den mest udprægede sprogbrug mht. ikkestandardtræk. ’Udlændingedrengene’ er dem der oftest benytter [tj], [r4], [vD] og [$]. Det er interessant at der for tre af disse træks vedkommende er tale om at ’udlændingepiger’ og ’udlændingedrenge’ har udpræget sprogbrug i hver deres retning; det gælder for [tj], [vD] og [$]. Og mht. det eneste træk hvor ’udlændingedrengene’ udviser udpræget adfærd i standardretning, [q*J], udviser ’udlændingepigerne’ udpræget adfærd i ikke-standardretning. Det ser altså ud til at ’udlændingepiger’ og ’udlændingedrenge’ har meget forskellig sproglig adfærd.

Burning Car, Still photo from the Burning Car film, 2008.

DANSK NOTER 19

Udl.piger %

Dan. piger %

Dan. drenge %

Udl. drenge %

N up

N dp

N ud

N dd

Addentalt s ‘sidste’

23,3

6,0

0

15,8

80

500

120

520

[ts] ‘ti’

57,5

15,2

1,0

15,8

80

500

120

520

0

0,8

7,3

15,0

80

500

120

520

16,3

4,8

4,4

23,3

80

500

120

520

0

21,7

21,1

11,9

59

410

101

388

[ D] ‘tid’

41,5

60,2

59,1

75,5

53

457

102

460

[$] ‘sjov’

11,8

20,7

53,6

98,1

17

135

53

166

0

29,5

56,3

55,6

5

44

9

32

73,3

15,3

8,4

0

30

78

6

83

[tj] ‘tusind’ [r4] ‘rimelig’ Kortvok.forl. ‘snakke’ v

[eN] ‘penge’ [q*J] ‘haj’

Tabel 4. Forskelle på ’udlændingepiger’s, ’danske’ pigers, ’danske’ drenges og ’udlændingedrenge’s sprogbrug mht. de ni variable. %-kolonnerne viser procentandelen af de forskellige varianter ud af det samlede antal forekomster N af variablen.

De mørkeste felter viser de(n) gruppe(r) som benytter den pågældende variant mest, de hvide dem som benytter den mindst, de lysegrå de(n) gruppe(r) som ligger midt imellem.

Det fremgår at kortvokalforlængelse er et typisk ’dansk’ træk, uafhængigt af køn, og at ustemt r er et typisk ’udlændinge’-træk, uafhængigt af køn. Tabellen viser at de træk som i tabel 2 blev set som hhv. pige- og drengevarianter faktisk ikke blot er pige- og drengetræk, men ’udlændingepige’- og ’udlændingedrenge’-træk.

Eneste afvigelser fra dette mønster er kortvokalforlængelse som forekommer mest højfrekvent hos ’danske’ piger og drenge, og [eN] som forekommer mest hyppigt hos ’danske’ drenge. Det ser altså ud til at køn og ’udlænding’/’dansker’-kategoriseringen er vævet ind i hinanden på en måde der har væsentlig betydning for sprogbrugen. Især er det interessant at bemærke at ’udlændingedrengene’ og ’udlændingepigerne’ udgør polerne i variationskontinuet for en del af variablene, idet de er de grupper som benytter de pågældende udtaletræk mest.

Nye sprogforandrere?

I indledningen til denne artikel beskrev jeg hvordan opsplitningen i høj- og lavkøbenhavnsk ikke længere er meningsfuld i den senmoderne københavnske virkelighed. Hvor man tidligere især så sprogforandring sprede sig nedefra i samfundet, har analyserne af de københavnske unge vist at de nye udtaleformer ser ud til især

20 DANSK NOTER

at blive benyttet af den kategori som i dette studie betegnes ’udlændinge’. Samtidig er ’udlændingene’ dem som bruger flest af de allerede kendte københavnske udtaletræk, men det interessante er at de bruger dem på nye måder. Et træk som det stærkt affrikerede t, som tidligere associeredes med lavkøbenhavnsk, benyttes nu meget af piger, og især ’udlændinge’-piger, sandsynligvis med en noget anden social betydning end tidligere.

Resultaterne viser altså at ’udlændinge’-piger og -’drenge’ er de mest avancerede når det kommer til brug af nye eller ikke-standardtræk. Det er imidlertid

”’udlændinge’-piger og ’drenge’ er de mest avancerede når det kommer til brug

”

af nye eller ikke-standardtræk.

værd at understrege at disse træk ikke er træk som skyldes accent eller afsmitning fra de pågældendes modersmål, men at de er træk som allerede er kendte i københavnsk eller træk som er nye, men som benyttes af unge uanset modersmål. Derfor ser det ud til at det er nogle andre dynamikker der virker i det senmoderne samfund end i det moderne industrisamfund. ’Udlændinge’-gruppen kan næppe ses som de nye ’lavkøbenhavnere’, det er deres socioøkonomiske baggrund for broget til (mange af eleverne i dette studie har hvad man kunne kalde middelklassebaggrund). Alligevel kan man måske argumentere for at ’udlændinge’-gruppen, og i det hele taget individer med minoritetsbaggrund i Danmark generelt, er i en marginaliseret position i forhold til majoritetssamfundet. Derved er der alligevel ideologisk set tale om en underordnet position som har visse ligheder med tidligere tiders lavkøbenhavnske grupper. Dermed ser det stadig ud til at sprogforandring i københavnsk i en vis forstand kan siges at komme nedefra.

Litteratur Brink, Lars & Jørn Lund (1975): Dansk rigsmål. København: Gyldendal.

Brink, Lars, Jørn Lund, Steffen Heger & Jens Normann Jørgensen (1991): Den Store Danske Udtaleordbog. København: Munksgaard.

Grønnum, Nina (2005): Fonetik og Fonologi – Almen og Dansk 2. udg. København: Akademisk Forlag.

Jørgensen, Jens Normann (1980): Det flade a vil sejre. En undersøgelse på sociolingvistisk grundlag af visse københavnske sprogforhold.

SAML 7. Institut for anvendt og matematisk lingvistik, Københavns Universitet. 67-124.

Jørgensen, J. Normann & Kjeld Kristensen (1994): Moderne sjællandsk.

En undersøgelse af unge sjællænderes talesprog.

København: C. A. Reitzels Forlag.

Maegaard, Marie (2007): Udtalevariation og -forandring i københavnsk.

En etnografisk undersøgelse af sprogbrug, sociale kategorier og social praksis blandt unge på en københavnsk folkeskole. Danske Talesprog 8. København: Reitzel.

Maegaard, Marie (2010): Fonetisk variation som social praksis – belyst gennem nyere udtaleudviklinger i ungt københavnsk. NyS 39.

Maegaard & Quist (2009): Unge, sprog og køn. Henrik Hovmark, Iben Stampe Sletten og Asgerd Gudiksen (red): i mund og bog. Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet.

Mjølnerparken, Superflex contribution to exhibition ”Sid Ned!”, 2006.

DANSK NOTER 21

Tema: Sprog – standard eller variation?

Troende eller truende jyske jøder Michael Ejstrup har undersøgt seks moderne danske talesprog: bornholmsk (Rønne), københavnsk (Østerbro), sydsjællandsk (Næstved), østfynsk (Nyborg), sønderjysk (Sønderborg) og vestjysk (Skjern), Resultaterne overrasker.

Dugfrisk undersøgelse af danske talesprog En ny og stor undersøgelse af seks moderne danske talesprog er netop afsluttet; hovedmålet har væ­ret akustisk at beskrive vokalerne i talesprogene i seks regioner i Danmark; sådan som forholde­ne er lige nu.

Mange andre elementer i de moderne danske talesprog er naturligt fulgt med. Bøjnings­for­mer, ordstillinger, særlige ord og udtryk, samtalestyring, sætningsmelodi, grundtonevariation og sta­­­velsesantal er beskrevet, uden at undersøgelsen prætenderer at være udtøm­men­de på de områder. Afhandlingen er indleveret ved Syddansk Universitet og forsvaret den 30. oktober 2009. Overs­krif­ten er: Danske Talesprog i Begyndelsen af Det Tredje Årtusinde. En Un­der­søgelse af Danske Tale­sprog i Vest-, Syd- og Østdanmark med Fokus på Akustisk Undersøgelse af Vokaler.

der i litteraturen kaldes standarddansk. Regionerne er hver især repræ­sente­ret med seks til otte personer, som fordeler sig med lige mange mænd og kvinder.

Personerne er fra nit­ten til femogfyrre år; og de er alt lige fra bankdirektør, autoforhandler, førtids­pen­ sionist, pædagog, sygeplejerske, tømrer, lastbilchauffør, arbejdsløs til universitetsstuderende og sundhedsassistent. Informanternes alder giver repræsentanter for de unges sprog og børnefor­ældre­nes sprog; kort sagt det sprog, som skal leve længst, og som bliver givet videre til næste generation. By­erne er valgt i en nogenlunde lige linje, så både de østligste, de vestligste og regionerne midt i­mel­lem er repræsen­te­ret: Rønne på Bornholm, Østerbro i København, Næstved på Sydsjælland, Nyborg på Østfyn, Søn­derborg i Sønderjylland og Skjern i Vestjylland

”Østersøens vand derimod

Vand både skiller og samler Både Lillebælt og Storebælt danner stadig markante grænser i danske talesprog. Også i Jylland er der på centrale områder forskelle i talesprogene, som de folder sig ud i forskellige egne i dag. Et an­det skel, som nok endda er et af de væsentligere hovedskel, synes at gå få kilometer inde bag Sjæl­lands Øresundskyst. Østersøens vand derimod synes at have haft en samlende funktion for ta­le­sprog. Når det gælder ytringsmelodi ligner bornholmsk og københavnsk hinanden mere, end de lig­ner andre danske talesprog.

Et mål med undersøgelsen har været at afdække, hvor væsentligt dét sproglige skel så er. I hvor høj grad har dét skel betydning for, hvor nuanceret man må være, når man opstiller modeller og sam­men­ ligningsgrundlag, der skal gælde for det, vi kalder fæl-

synes at have haft en samlende funktion for ta­le­sprog.

”

Sprog og mennesker Der er 39 informanter med fra seks danske købstæder, som er sammenlignelige ved at være centrum i almindelige danske kommuner. Østerbro i København er særlig i den sammenhæng på grund af sin størrelse og placering. Regionen er med for at matche den beskrivelsesramme, som oftest har re­præsenteret det sprog,

22 DANSK NOTER

Af Michael Ejstrup, ph.d. et cand.mag.

Sprogforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

lesdansk? Er det med andre ord nødven­digt at udvide forskningen eller at ændre på udgangspunkterne, når fællesdansk sprog skal beskrives som en enhed? Er der forskelle i vores sprog omkring et skel, som gør, at vi har brug for en større dif­ferentiering, når vi laver dansk sprogforskning, og når vi formidler viden om dansk sprog? Er der ek­sempelvis brug for mere nuancerede beskrivelser, når vi arbejder med dansk sprog i pædagogiske sammenhænge?

Objektivt Dansk dialektologi har en lang tradition for at beskæftige sig med blandt andet lyde, der adskiller ord­ betydninger, bøjninger, ordforråd og ordstillinger. Der er inden for dialektologien tradition for at beskæftige sig med sproglyd; dog ikke i høj grad med instrumentel beskrivelse af denne sproglyd. Der er lavet optagelser af forskellige varianter af dansk med moderne udstyr, men de ældre opta­gel­ser er ofte ikke af en kvalitet, som tillader nøjagtige naturvidenskabeligt baserede undersøgelser af lyden. Og sprog ér lyd. I dag kan vi faktisk analysere store mængder sproglyd med moderne elek­tro­nisk udstyr. Det må vi så gøre. At lytte med sine ører eller at kigge ind i sit indre jeg med spørgs­målet, hvor­dan er mit eget sprog? er ok; men det er ikke nok; slet ikke hvis vi vil have objektiv vi­den om vores sprog.

Dansk er et vokalsprog Dansk er kendetegnet ved en stor rigdom af vokaler, som tilmed næsten alle er be­tydningsadskillen­de som i mile, mele, mæle, male, malle, syle, søle sølle, mule, mole, måle årle … Af litteratur, der ind­går i under­vis­ning på seminarier og universiteter, fremgår, at moderne københavnsk menes at ha­­ve 42 vokaler plus trykløs neutralvokal. Vestjysk talesprog har mindst 53 vokaler.

Vestjysk har stød i fonologisk korte vokaler, hvilket føjer yderligere mindst elleve til de 42, som beskrives i kø­ben­havnsk. Et upu­bliceret pilotstudie (Michael Ejstrup, 2005) viser, at fonologisk korte vokaler med stød i vestjysk har omtrent samme fonetiske varighed i millisekunder som de fonologisk lange vokaler; adskil­ lel­sen er tonal, så de fonologisk lange vokaler har en stigende tone, mens de fono­lo­gisk korte vokaler har en faldende tone.

Surprise surprise Men der er jo ingen, der taler som bedstefar mere, siger forskerne; surprise, surprise, må et rimeligt gen-

”Er der da nogensinde nogen, der har talt som deres bedsteforældre.

”

mæle så lyde. Er der da nogensinde nogen, der har talt som deres bedsteforældre. Næppe! Det har gennem flere år med jæv­ne mellemrum været bragt til torvs i både elek­tronis­ke og trykte medi­er, at danske dialekter ikke bare er hensygnende, men at de faktisk er stendøde. Et udsagn, som den­ne undersøgelse skal være med til at underkaste en prøvelse. Eksempelvis skrev Dagbladet Ringkø­bing-Skjern lørdag den 16. februar 2008: … Det vestjyske sprog er på retur og har været det længe. Kun meget lukkede samfund kan fast­hol­de dialekten – lidt endnu, mener forsker …

Og den 21. november 2007 kunne man i Politiken læse: … Danske dialekter er så godt som døde. Alle børn opdrages efterhånden til at tale rigsdansk. Det danske sprog er blevet så standardiseret, at dialekterne er døde eller døende. Det konkluderer flere sprogforskere, skriver Kristeligt Dagblad. Der findes således ikke længere børne- og ungdoms­mil­jø­er i provinsen, der naturligt bruger samme dialekt som deres bedsteforældre, viser nyere forsk­ning.

Metoden er ny Undersøgelsens metode er tilrettelagt meget præcist for at sikre, at det indsamlede sprog repræ­sen­te­rer det daglige talesprog, sådan som det er, når vi taler spontant med hinanden, og når ingen sær­li­ge normer hverken styrer eller forstyrrer. Der er lagt vægt på, at der ikke har optrådt personer fra an­dre steder end lige netop det sted, hvor personerne bor, og som de repræsenterer. Informanterne har kun talt med sprogligt lige­stil­lede personer fra deres egen region. Og det er et krav til dem, for at de kan være med i under­sø­gel­sen, at de skal være født, opvokset og bosiddende i købstæderne; svarende til de tidligere kom­mu­negrænser fra før 2007.

For at få en naturlig samtale og med mange gentagelser af de ønskede vokaler er der opstillet et helt

DANSK NOTER 23

Experience climate change as a Mammoth.

24 danSK nOTEr

sær­­ligt materiale, hvor bogstaver har været helt udelukket. For at sikre en tilstrækkelig stor og for­skel­ligartet repræsentation af vokalerne er der først opstillet en traditionel liste med ord, som repræ­senterer så mange betydningsadskillende vokaler som muligt. Ordene er valgt, så kun hyppige og be­tydningsmæssigt neutrale ord indgår. Disse hyppige ord er så bagefter omdannet til tegninger, der er udformet som syv sæt, der parvis indeholder fem forskelligheder, som informanterne skal hjælpe hinanden med at finde og beskrive. Resultatet blev tredve timers spontantale fra regionerne; med et væld af de ønskede ord og vokaler samt både eder, forbandelser, masser af dialektord, særlige bøj­nings­former, samtalestyrende ord og meget mere.

Megastort materiale Alle samtalerne er minutiøst gennemlyttet, markeret og analyseret ved hjælp af Praat, der er et gratis computerprogram, specielt designet og velegnet til at beskrive talelyde. Blandt andet er mel­lem 650 og 1.850 unik­ke vokaler analyseret per informant. Der er for hver vokal målt tre formanter F1, F2 og F3. En for­mant er en energiophobning i svingningerne ved en bestemt frekvens i en talelyds egen­resonans. Egenresonansen kan vi for­sig­tigt sammenligne med, at vi også skal bevæge en gynge i be­stemte, men lidt forskellige takter, alt efter hvor stor og tung den person er, som sidder på gyngen.

En­ergibundterne er specifikke for de enkelte vokallyde, og de kan derfor beskrive og ka­rakterisere vokalerne.

Energibundterne kan ob­jek­tivt måles som talværdier med moderne elektro­nisk måle­ud­styr.

Der er målt på mere end 45.000 unikke vokallyde; de er alle individuelt analyseret og akustisk be­skrevet.

Hertil kommer mere sporadiske beskrivelser af vokallyde, der er tvelyde. En tvelyd er en vo­­kallyd, der starter ét sted, men slutter et andet sted; som i ordene mig, leg, steg, hav, snavs og Klaus, hvor de tre første ord i københavnsk starter i en a-vokal, men slutter i en i-vokal, mens de tre sidste ord starter i en a-vokal, og slutter i en u-vokal; én glidende bevægelse i løbet af vokalens for­løb.

Resultater Undersøgelsen præsenterer mange og meget detaljerede akustiske beskrivelser af vokalerne i ta­le­spro­­get i hver af de seks regioner. Både af enkeltvokalerne og af tvelydene. Der er også beskrivelser af andre særlige karakteristika som prosodi – vokalers varigheder og to-

nale egenskaber. Derudover ø­refonetiske observationer af konsonanterne; med mulige fonologiske tolkninger.

Iagttagelser fra an­dre sproglige områder er inddraget så som bøjninger, ordstillinger, ordforråd og sprogbrug. Hertil kom­mer beskrivelser af trykløse stavelsers forekomst eller mangel på samme, samt beskrivelser af stedord, biord, bindeord, ordprosodi og ytringsprosodi. Nedenfor anføres nogle udvalgte observa­ti­o­ner; præsentationen prætenderer langt fra at være udtømmende.

Mangfoldigheden lever På trods af de mange beskrivelser af dialekternes vandring til dødsriget viser undersøgelsen, at me­get i talesprogene i forskellige egne af Danmark stemmer overens med tidligere dialektologers be­skri­velser.

Bornholmerne har tre køn Alle bornholmerne har tre køn i navneord med hertil hørende særlige bøjningsmønstre. Det hedder eijn kat/ katinj (hankøn), også selvom katten rent fysisk skulle være af hunkøn, en bøtta/ bøttan (hun­­­køn), ed svin/ svined (intetkøn). Bornholmerne anven­der alle konsekvent dobbelt bestemthed som f.eks. det der bordet og det er den hunden; de bruger alle næg­telsen ønte, og alle bruger sam­ta­le­styringsorde­ne jo og væ helt konsekvent.

Med ligefrem ord­stil­ling i sætninger som: det er sønnen, jo eller: det er sønnen, væ; første sætning er konstaterende uden krav om svar fra den anden, mens den anden sæt­ning er spørgende og med ønske om at give taleturen videre, så modparten kan kom­mentere udsag­net.

Bornholmske tvelyde findes som lukkende lange vokaler i den øverste række; ei, øi og yu i ord som liden (leidinj), flyver (fløier) og hus (hyus), ganske som det er beskrevet for mere end 100 år siden. Det vil sige, at vokaler, som man i københavnsk vil udtale som lange i- y- og u-vokaler, udtales anderledes i bornholmsk. Ly­ dene udtales som tvelyde, der starter med en kæbe- og tungestilling, der er mere åben i starten end i slutningen af lyden; start i henholdsvis e, ø og y med slut i henholds­vis i (for ei’s og øi’s ved­kommende) og u (for yu’s vedkommende). Hvor meget mere åben kæbe- og tungestillingen er i star­ten af vokalen er individuelt, og for den højeste bagtungevokal er der nok snarere tale om en tilbageglidning for nogle informanters vedkommende. At den øverste vokal­ræk­ke afvikles som (luk­ kende) tvelyde er afgørende, da det levner større variationsområde til den næste vokalrække, der ikke afvikles

DANSK NOTER 25

som tvelyde. Ord som mel, hele, lås og dåse udtales med vokaler, der varierer for de to førstes vedkommende fra i-vokal til e-vokal og de to sidstes vedkommende fra u-vokal til o-vokal.

Enkelte af de bornholmske infor­man­ter har også diftongerede korte vokaler i ord som spildt, total, lup, luften, og blomst. Helt sva­rende til udtalevaner, som findes i de østre dele af Skåne med rødder i gammel øst­ dansk dialekt.

Bornholmernes fordeling af vokaler er særlig, med u-vokal i ord som bold, post, lås og dåse. Born­holmernes a-kvaliteter er også særlige, idet lang a-vokal i ord som hane og hval svarer til københav­ner­nes vokalkvalitet i ord som gøre og snøre. Ordene hane og høne adskilles af bornholmerne ved henholdsvis lang og kort ø-vokal

samt trykløs neutralvokal og trykløs fuldvokal a i høne og hønna. Bornholmerne kender den flade a-kvalitet, som kø­ben­­hav­nerne er så berømte for; bornholmerne har den før /v/ i ord som havnen og save. Bornhol­mer­­ne har yderligere to a-kvaliteter (lav mellemtunge og lav bagtunge) henholdsvis før og efter /r/; i ord som farve og krage, hvor vokalen i farve svarer til københavnernes i samme ord, mens voka­len i kra­ge minder om københavnernes vokal i tårn.

Hertil kommer, at mange af bornholmerne anvender en lang række dialektord. Både de mere kendte som horre (dreng), pible (pige) og belle (børn) – og mindre kendte som mogeso (trillebør), schreck (trebenet skammel), skepøs (øseske) og eijn (særlig/ speciel).

I was paid to go there, SUPERSHOW - MORE THAN A SHOW, Kunsthalle Basel 2005.

Graphic design and exhibition design in collaboration with Rasmus Koch.

26 DANSK NOTER

Jyder er jøder på Østerbro Østerbroborgerne præsenterer enkeltvokaler – både korte og lange – nogenlunde i overensstem­mel­se med forventningen, som man kan møde den i moderne i opslagsværker. Dog udtaler køben­hav­ner­ne generelt lav fortungevokal som en tvelyd; langt a bliver til æi i ord som hale, hval, og sjal. Halv­delen af de otte informanter fra Østerbro i København adskiller udtalen /ru/ og / ro/ i ord som ru­se, krus versus rose, kro; hos den anden halvdel falder alle udtalerne sammen i o-vokaler. Helt særligt for denne undersøgelse er medtaget vokaler fulgt af, hvad der traditionelt kaldes blødt d. Disse vokaler har alle anderledes værdier for både F1 og F2, end værdierne er for vokaler, der ikke følges af blødt d.

Når folkeviddet således vil vide, at især mange unge københavnsktalende udtaler ord som: ved, ned, og rod, som vød, nød og råd/ rød, så er der nok noget om snakken.

End­da i så vidt omfang, at der findes sammenfald mellem ord som jyde og jøde i formen jøde samt sam­men­ fald af hvede og væde i formen vøde hos københavnerne.

Det er et nyt og særligt objektivt fund som resul­tat af elektronisk måling i spontantale. En observation, som påkalder sig opmærksomhed, og som må undersøges nærmere. Vi har brug for en helt præcis afklaring af omfanget. Vi mangler også at finde ud af, nøjagtigt hvordan københavnerne artikulerer vokalerne, og om der overhovedet er et blødt d efter vokalerne, eller om de faktisk har udviklet sig til selvstændige særlige vokallyde, der adskiller ordbetydninger.

Ordformer som truede/ truende og troede/ troende har af forskere været dømt til at skulle fal­de sammen i københavnsk, så der kun fandtes o-vokal efter /r/. Man ville så ikke kunne vide, om en person var specielt voldelig eller religiøs, hvis hun optrådte troende; i talesproget ville denne ord­form have samme udtale som truende i moderne københavnsk. Det sætter undersøgelsen spørgsmåls­tegn ved rigtigheden af, idet halvdelen af de københavnske informanter adskiller ord­for­merne, mens den anden halv­del udtaler dem ens. Til gengæld er mere end halvdelen af københavn­er­ne i undersøgelsen e­ni­ge om, at udtalen af kraft og kræft, ret og rat samt kræmmer og krammer falder sammen i formerne kraft, rat og krammer.

Riste på rastepladser i Næstved Når de sydsjællandske informanter udtaler vokaler efter /r/, er mange af dem anderledes end hos ek­sempelvis københavnerne og nyborgenserne. Det gælder især de

halvhøje og de halvlave fortunge­vo­kaler som e og æ.

Det er almindeligt i dansk at trække vokaler efter /r/ nedad og bagud, men syd­sjællænderne gør det i mindre omfang. Alle sydsjællænderne udtaler både e-vokal og æ-vokal ef­ter /r/; det er de vokallyde, som mange kender i ord som nisse, læsse og læse. Det er udtaler af vo­kal­ly­de, som litteraturen generelt beskriver, at københavnsk og fællesdansk ikke har efter /r/. Selvfølge­lig har vi bogstaverne e og æ efter –r på dansk, men vi udtaler

”Hvis man arbejder i et køkken, kan det give anledning til sjove misforståelser for ikke indviede, når ”brødresterne skal i øllebrøden”.

”

dem anderledes i de fleste egne; tænk på udtalen af ord som ret, rester og tretten; de ord udtaler vi ikke med e-vokal som i ordene hele og dele. Syd­sjællænderne udtaler betonet e-vokal (som i ordet nisse) i ord som revne (n), rist, prikker, resten, rester og bremse samt betonet ævokal i ordene rasteplads, krænke og grene (sam­me vo­kal­ lyd som i ordene læsse og læse). Det vil sige, at brødrister og brødrester udtales ens, og at rasteplads udtales, så man kunne tro, at det er en plads, hvor man opbevarer riste. Det samme gælder for ordformer som f.eks. brødrister og brødrester, hvor udtalen hos sydsjællænderne falder sammen i formen, vi bogstaverer brødrister. Hvis man arbejder i et køkken, kan det give anledning til sjove misforståelser for ikke indviede, når ”brødresterne skal i øllebrøden”.

Også ø-vokaler efter /r/ udtaler sydsjællænderne med værdier for F1, som er lavere end københav­nernes.

Det svarer til en mindre åben kæbe- og tungestilling.

Det er et træk, som folkeviddet ved at tage til sig, når sydsjællandsk talesprog skal imiteres i ord som røde og brød; vokalen ligner den, kø­benhavnerne har i ord som sø og søle; og i ekstreme tilfælde endda nærmende sig y-vokal. Ord som gryden og grøden udtaler mange af sydsjællænderne omtrent ens; bortset fra sidstnævnte ords stød i vokalen. Østfynboerne Nyborgensernes udtale af halvhøje og halvlave fortun-

DANSK NOTER 27

Et gaf er et gaf i Sønderborg gevokaler (e- og æ-vokaler) er interessant; li­ge­­som hos Et gaf i æ fek er et hul i lommen. Og do fe stadig både københavnerne; bare på en anden og særlig måde. Særbåm og pumle. Altså – du får stadig både slik og boller. ligt udtaler nyborgenserne halvhøj vokal i ord som lidt Sønderjydernes a-vokaler og tvelyde påkalder sig særlig (adv) og ligger svarende til mere åben kæbe- og tungeopmærksomhed; de har kun én a-kvalitet, der både som stilling, og udtalen af vo­k­a­len placerer sig tæt på deres kort og lang vokal er uafhængig af, hvilken konsonant udtale af halvlav kort vokal i ord som let og lægger. De der kommer før el­ler følger efter konsonantiske omgirundede halv­­høje og halvlave fortungevokaler (ø-vovelser. Der er samme a-kvalitet i ord som kat, kasse, kan, kaler) udtales også svarende til en mere åben kæ­be- og kam, kaffe, saks, hval, hale, brand, krage, kar og farve. tungestilling end hos københavnerne i ord som bøf, Sønderjyderne har heller ingen påvirkning af vo­kalerne køle, sø, søm og høne; det vil sige tæt­tere på den vokal, før /r/ i ordformer som synger, henter, første og får (n), som københavnerne kender i ordet grynt. Og især er hvor de to første udtales som den fællesdanske navneøstfynboernes korte bag­tun­gevokaler interessante i ord form, den tredje med ø-vokal som i fællesdansk søle og som bold, tolv og kop; de er på linje med de lave runden fjerde med o-vokal som i fællesdansk skole. dede fortungevo­ka­ler i ord som snøre og tørre – der er Lange halvhøje vokaler er meget lille forskel mellem dem. Så lukkende diftonger i ord som se, nyborgenserne udtaler or­de­ne bold, I Skjern har den træ blade på seler, sø, løs, sko og sol; ordene udtolv og kop med vokaler, der minder tales med ei, øi og ou. Ingen af de om ø-vokaler. og står på sin rod, mens det sønderjyske informanter udtaler Afstanden mellem de korte høje stød; derimod udtaler de alle stii-vokaler og e-vokaler i ord som træ ligger i skoven som en gende tone og stigende-faldende kikkert og lidt (adv) er ret stor, og tone i oprindeligt enstavede e-vokalen i lidt (adv) nærmer sig bunke utæl­le­ligt tømmer! versus oprindeligt tostavede ord. kvaliteten i let uden dog helt at nå Der er altså en tonal forskel på denne. Det svarer helt til fol­ke­v­id­ ord som gris/ grise, hals/ halse, lys/ lyse og rist/ riste; de er dets opfattelse af (øst)fynsk dialekt med ord og ordalle enstavede, men med tonal forskel. former, hvor der i fællesdansk ventes e-vo­kal­lyd, men Alle sønderjyderne udtaler konsekvent tysk ich- og som i østfynsk talesprog udtales svarende til mere åben ach-lyd, fordelt omtrent svarende til skriftens /g/ efter kæbe- og tungestilling; eksem­pel­vis med næsten samfor- og bagtungevokaler; altså picher (piger) og kacher menfald i vokallyden i ord som vind/ ven, sind/ send, lidt (kager). Alle sønderjyske informan­ter har foranstillet (adv)/ let, vist (adv)/ vest, ligger/ lægger og sitter/ sætter. artikel (æ hus og æ hund) og et tokønssystem (et hus og Nyborgenserne deler sig i to lige store grupper, når en hund) i navneord. Næg­­tel­sen er ret konsekvent it, det gælder (manglende) påvirkning af vokaler ef­ pronomen for første person ental og flertal er æ/ mæ og ter blødt d; tre har denne påvirkning, mens tre helt vi/ vos. Blødt d høres meget sjældent hos de sønderjymangler, hvad der traditionelt beskrives som blødt ske informanter (i alt fire gange i løbet af ca. fem ti­mers d. Nyborgenserne har stød i lave og halvlave vokaler, spon­tantale og kun hos én enkelt ud af syv informanmens de har en tonal skelnen mellem sti­­gende og ter). Va anvendes i stedet for som/ der i re­lativ­kon­ faldende tone i halvhøje og høje langvokaler. Trykløs struktioner som i: … det er det, va man kalder… neutralvokalvokal udtales sjæl­dent sva­rende til, at ord som kende. bakke og huse udtales enstavede. Bøjede ord Vestjyderne skelner mellem den træ og det træ som huset, taget, faldet, snakket, hentet og stort udtales I Skjern har den træ blade på og står på sin rod, mens med et hårdt -d eller et rigtigt -t som slutkonsonant. det træ ligger i skoven som en bunke utæl­le­ligt tømHer kender københavnerne kun blødt d. De bøj­ede ord mer! Den franskbrød er et helt og kendt franskbrød, men ud­taler østfynboerne aldrig med blødt d som slutkonsodet franskbrød er en utællelig mæng­de af franskbrød; nant. Mens ord som mad, fad, fod, blød og rød, der ikke altså ikke et enkelt bestemt franskbrød. Overordnet er er bøjede, udtales både med og uden blødt d til slut; taleproget hos infor­manterne fra Skjern en blanding disse ubøjede ord udtales ikke med hårdt -d eller rigtigt af de dialektale træk, som traditionelt er knyttet til –t som slutkonsonant. vestjysk dialekt i ældre dialektbeskrivelser – og så træk,

”

”

28 DANSK NOTER

der knytter sig til østjysk og andre østfra kommende ele­men­ter.

Spro­get tenderer mod vestjysk dialekt, mens de østfra kommende elementer ikke har en stæk place­ring.

Tonegangen, den jambiske talerytme, stødets fordeling inklusive den relativt sikre placering af vestjysk stød peger i retning af vestjysk dialekt. Ligesom vestjydernes sikre brug af dialektens nega­tion som æ’t /æ’/ eller blot tilføjelse af et vestjysk stød i et adverbium eller et pronomen, brugen af dia­lektord, den konsekvente foranstilling af den bestemte artikel (æ hus og æ hund) og navneor­de­nes kønsfordeling også viser hældningen mod dialektal sprogform.

De lange stemte konsonanter i sammensatte ord (hånnbold, gullklok(ke) og ommkomm(e)) og de man­ge særlige bøjningsformer af både navneord (skauer (skabe) og lamm(e) (lam)), udsagnsord (høl (hylede) og låt (lukket)) og stedord (wås (os) og djæs (deres)) peger ligeledes i retning af vest­jysk dialekt; sammen med adjektivernes manglende kønsbøjning. Flere af informanterne udtaler des­­uden [h] før v og j i forlyd i ord som hjem, hvem og hvorfor. At det bløde d forekommer, at lan­ge vokaler i ord som ske, seler, sko og skole ikke udtales som tvelyde, men som enkelt lang vokal som i fællesdansk, peger i retning af påvirkning fra østdansk. Enkelte af vestjyderne veksler mellem at udtale det personlige stedord for første person ental som henholdsvis a versus ja, hvor andre in­for­manter kun bruger formen a.

Af bagtungevokalerne er u-vokalen den mest ekstreme hos vestjyderne. Fortungevo­ka­lerne har akus­tiske egenskaber med værdier for F1 (svarende til kæbens åbning og tungens stil­ling), der er afgørende for den sikre adskillelse af fire urundede fortunge­vokalfonemer.

Disse træk adskiller vest­jydernes fonetiske vokaludtaler fra eksempelvis københavnernes.

Mangfoldigheden lever Talesprogene i de seks regioner er forskellige, og undersøgelsen viser grundigt, at vokaludtalerne er forskellige.

Det bløde d er et fremtrædende og tydeligt eksempel på, at sproget hele tiden forandrer sig; men inden for geografisk afgrænsede rammer. Østfynsk er i tidligere dialektbeskrivelser be­skre­­vet uden blødt d, mens det nu trænger sig på og manifesterer sig hos halvdelen af denne under­sø­gelses fynske informanter fra Nyborg.

Omtrent samme situation findes hos de vestjyske infor­ man­­ter fra Skjern. Sønderjyderne lægger sig tættere op ad en traditionel dialektbeskrivelse uden blødt d. Her-

GUARANA POWER, 27th São Paulo Bienal,Brazil and Galleria Vermelho, 2006. overfor står så københavnerne, hvor det bløde d synes at have efterladt en ny vokal­ræk­ke med særlige kvaliteter, som kan adskille ordbetyd­ninger. Men det bløde d som selvstændig fon er på vej væk i københavnsk.

Måske er det faktisk helt væk.

En ny tolkning af især tvelydene trænger sig på.

Forskellene mellem danske talesprog har ikke for­to­net sig til fordel for, at alle taler fællesdansk, og der er forskelle på mange niveauer. Danske tale­sprog er levende organismer, som hele tiden forandrer sig. Denne nye instrumentalfonetiske under­søgelse viser, at vokalernes fremtrædelsesformer er med til at danne grundlaget for dialekterne som særlige sprogformer. Som system er vo­ka­lerne dog konstante; det vil sige, at vi som et underlig­gen­de system nok har den sam­me mængde vokaler, der kan adskille betydninger i de danske talesprog; vokalerne er således dansk konstituerende; et skelet, som danskere oplever som noget, der er dansk. Resultaterne fra under­sø­gel­sen viser, at danske talesprog i starten af det tredje årtusinde opfører sig nogenlunde lige så mang­foldigt, som de altid har gjort.

De udvikler sig inden for egne geografiske og kulturelle ram­mer; ikke meget forskelligt fra, hvad tilfældet er for verdens alle andre sprog.

”danske talesprog i starten af det tredje årtusinde opfører sig nogenlunde lige så mang­foldigt,

”

som de altid har gjort.

DANSK NOTER 29

Tema: Sprog – standard eller variation?

Det sproglige stofområde i dansk Det sproglige stofområde er indlysende anvendeligt og rummer alle taksonomiske niveauer.

Eleverne bør både møde fokuserede, sproglige forløb og arbejde med området i sammenhæng med medier og litteratur. Når det er muligt, kan stofområdets receptive arbejde med fordel suppleres af produktive aktiviteter, så det værktøjsmæssige og det kreative integreres. Ét fagligt mål er i særlig grad i spil i relation til det sproglige stofområde: Eleverne skal kunne analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster. Analysen og vurderingen skal finde sted med anvendelse af et danskfagligt begrebsapparat, og i beskrivelsen af det sproglige stofområde er det angivet, hvilke former for analytiske redskaber eleverne skal kunne anvende:

l Sprogiagttagelse,

herunder grammatik og stilistik l Argumentationsanalyse l Retorisk analyse l Kommunikationsanalyse.

Det er vigtigt at understrege, at disse 4 pinde udgør et minimum, der skitserer, hvad man til centralt stillede prøver kan forudsætte, at eleverne ved noget om.

Samtidig er det helt oplagt, at den enkelte lærer på det enkelte hold – hvis det skønnes frugtbart – så at sige kan udvide værktøjskassen med andre analytiske redskaber. Alt kan være relevant, så længe fokus er på at sætte eleverne i stand til at indfri det ovenfor citerede faglige mål.

Det er selvsagt muligt at træne de 4 pinde med udgangspunkt i mange forskellige teksttyper, og læreplanen er derfor også bred i beskrivelsen af teksttyperne i det sproglige stofområde. Alligevel vil det være naturligt, at ikke-fiktive tekster spiller en dominerende rolle i arbejdet med det sproglige stofområde. Det giver god

30 DANSK NOTER

mening, at argumentationsanalyse, retorisk analyse og kommunikationsanalyse oftest foretages på ikke fiktive tekster. Tilsvarende er det oplagt, at fiktionstekster supplerer de ikke-fiktive tekster i forbindelse med stilistisk analyse.

Undervisningsvejledningerne for de justerede dansklæreplaner skitserer, hvordan arbejdet med det sproglige stofområde kan gribes an. Denne artikel bringer en forkortet version af vejledningernes beskrivelser af arbejdet med de sproglige analyseredskaber og giver desuden et bud på, hvordan det i nogen grad instrumentelle arbejde med analysemodeller og indlæring af danskfaglige begreber kan understøttes og suppleres af kreative øvelser og opgaver, der samtidig indfrier nogle af kravene i kategorien, der i læreplanen hedder ”Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed”, således at fagets receptive og produktive aktiviteter integreres.

Endelig gives der bud på, hvordan hvert af de 4 sproglige kernestofområder kan anvendes i et eksamensspørgsmål til mundtlig eksamen. Her er det vigtigt at understrege, at detaljeringsgraden i eksamensspørgsmålenes anvisninger kan variere. Eksemplerne er ikke tænkt som autoritative på dette felt.

”Eleverne skal kunne analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster.

”

Af Maja Bødtcher-Hansen, Skt. Annæ Gymnasium – oplægsholder om det sproglige stofområde på det fagdidaktiske kursus i dansk & Susan Mose, fagkonsulent i dansk på stx og hf.

Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik Eleverne skal ifølge læreplanens faglige mål kunne beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber. Videre skal eleverne kunne dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund (læreplanen, 2.1). Dette indebærer, at eleverne skal blive bevidste om, at sproget i teksten opererer med et udbygget system af signaler, der mere eller mindre vellykket markerer relationen mellem tekstens dele, både semantisk og logisk. I og med at grammatikken har en rolle at spille i forbindelse med læserens udbytte af tekster, må det tilstræbes, at eleverne efterhånden forstår værdien af et grammatisk beredskab. Eleverne skal trænes i at forstå og skelne mellem sprogets grundlæggende niveauer i tekster, herunder eksempelvis at kunne dokumentere indblik i:

l sætningsbygning l sætningens

led l sætningsleddenes indre relationer l ordklasser l grammatiske funktioner.

Undervisningen i stilistik kan fokusere på brugen af stilistiske virkemidler i alle danskfagets teksttyper (eksempelvis på karakteristiske skrivemåder i både ældre og nyere skønlitterære tekster og i faglige tekster), og det vil her være naturligt at koble til kreative og procesorienterede øvelser med elevernes egen tekstproduktion.

Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken stilistisk terminologi eleverne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være. Man kan eksempelvis have som mål, at eleverne skal kunne skelne mellem personlig stil, høj stil og lav stil, identificere de

Flooded McDonald’s film still, 2008.

DANSK NOTER 31

”…det vil være naturligt at koble til kreative og

”

procesorienterede øvelser.

centrale troper (f.eks. metafor, sammenligning, personificering), et antal figurer (f.eks. rim, rytme, gentagelser, modsætninger, dramatiske effekter) samt karakterisere det særlige stilistiske præg, som ordklasseanvendelse og syntaks i en tekst skaber.

Stilistisk analyse på litterære tekster kan både optræde som sproglige og som litterære spørgsmål til eksamen. Der er tale om et sproglige spørgsmål, hvis den stilistiske analyse spiller en central rolle i det tekstarbejde, som eksaminanden forventes at udføre. Hvis anvisningerne derimod inviterer til en analyse og fortolkning af en litterær tekst, hvori stilistiske iagttagelser indgår, er der tale om et litterært spørgsmål.

Eksempel på arbejde med stilistisk analyse Den stilistiske analyse kan knyttes til et forløb om taler.

Forløbet kan enten være med et historisk overblik, hvor taler fra oldtiden til i dag inddrages, fx i et samarbejde med historiefaget, eller det kan knytte sig til en aktuel valgkamp eller debat. Et niveau i arbejdet kan netop være den stilistiske analyse, hvor troper og figurer i en transskriberet tale udpeges (gerne konkret visuelt med forskellige farver). Det stilistiske bliver dermed en tæt sproglig analyse, der sættes i forhold til en samlet vurdering af kommunikationen – enten i sammenhæng med en diskursanalyse eller i et arbejde med kommunikationsmodeller.

Stilistikken optræder indlysende nok i mange af vores litterære forløb. Arbejdet med poesi og prosa trækker på de samme begreber og niveauer. I de litterære forløb kan man styrke den stilistiske analyse ved at fremhæve den enkelte trope eller figur og lade den være åbnende for den samlede analyse. Hvis man i et forløb om 80’er-lyrik eller Heretica introducerer med at definere og diskutere metaforen som trope, kan den stilistiske analyse understreges.

Sproghandlinger, facework og høflighedsprincipperne kan inddrages i flere typer tekster. Den klassiske model er at koble det til arbejdet med drama, f.eks.

32 DANSK NOTER

kanonforfatterne Holberg og Ibsen. Sproghandlingerne giver eleverne et konkret værktøj til at åbne sproget (særligt replikker) med. Det metodiske kan gentages flere gange i de 2-3 år og dermed understreges som en sprogteori.

Eksempler på kreative øvelser med stilistik I forløbet om taler er det oplagt at kombinere det analyserende arbejde med en producerende opgave, hvor eleverne får lov til at bruge troper og figurer selv.

Dermed kan forløbet sættes sammen med forløbet om mundtlighed, og eleverne kan selv træde frem og bruge sproget. Opgaven skal være begrænset og meget konkret: Skriv en tale på 3 minutter ud fra oplægget. I talen skal du lægge særlig vægt på indledning og afslutning. Du skal bevidst bruge mindst 5 stilfigurer undervejs. Oplægget kan være en essayopgave fra ’de gamle stilehæfter’ eller knytte sig mere tæt til det pågældende forløb (f.eks. et politisk valg, hvor de vælger et konkret område).

I forløbet med metaforanalyse kan eleverne selv konstruere både poetiske metaforer og hverdagsmetaforer.

Opgaven kan løses i grupper af fire, hvor man arbejder i par: Konstruer en hverdagsmetafor og en poetisk metafor i par. Byt med det andet par og lav en kort analyse af metaforerne, hvor I beskriver de to grundelementer i metaforen, og den nye betydning der opstår. I den type små opgaver kommer man væk fra de klassiske skoleeksempler, elevernes forståelse (eller mangel på samme) åbenbares og endelig sikres der et fokus på selve den stilistiske figur.

I arbejdet med lyrik er det efterhånden meget udbredt at se på ’semantiske skemaer’. Det er ikke et krav, men et fornuftigt redskab der ofte giver god mening for eleverne. I stedet for at introducere til metoden med en analyse af digte, kan man få eleverne til at konstruere lyriske tekster: Vælg to hovedskemaer (fx ’skov’ og skolegang’ og opstil dem på tavlen med plads til en række ord nedenfor. Lad eleverne fylde ord fra skemaet på, så ord fra hvert skema står overfor hinanden (fx ’blad’ – ’Lectio’ og ’grene’ – ’kridt’). Få nu eleverne til at konstruere et digt, hvor de to ord skal indgå i hver verselinje. De må gentage, bøje og bytte om på rækkefølgen, men de to ord skal indgå. Øvelsens rammer skaber nogle fine tekster, og alle forstår funktionen af de semantiske skemaer - at man læser på tværs af digtets forløb.

Fortsættes side 37

Litteratur i midten - Jonas Rolsted Her på Dansk Noters midtersider præsenterer vi helt ny og ikke tidligere udgivet litteratur under titlen ”Litteratur i midten”.

Vi lægger ud med en serie tekster skrevet af elever fra Forfatterskolen.

Denne gang er det Jonas Rolsted som er 30 år og dimitterede fra Forfatterskolen i september.

- Dansk Noter stiller tre spørgsmål til Jonas Rolsted: Opfatter du dig som en del af en bestemt tradition i den danske litteraturs historie?

Dansk litteratur er som bekendt sjældent andet end en refleks af strømninger andre steder i Europa. Lige nu er jeg mest optaget af folkeviser og sagn.

Hvad har du haft ud af at gå på Forfatterskolen?

Det har betydet en kolossal skærpelse af mit ambitionsog refleksionsniveau omkring skrift.

Hvordan havde du det med danskundervisningen i gymnasiet?

Det var ok, men jeg havde svært ved at samle mig om det fordi jeg var optaget af alt muligt andet på det tidspunkt.

danSK nOTEr 33

Jeg tænker på rejser med min ekskæreste. Vi gik fra hinanden for to år siden. Jeg tænker tit på hende for tiden. Skinnerne ryster hendes hår mod en mørk skov og nogle drejende, sparsomt oplyste byer i vinduet, toget skumpler af sted, hendes øjenlåg har farve som en kande jeg husker at have båret ind til min søster, hun sad i den ene seng og kiggede på mig og de små emaljefarvede fly jeg førte over kuplede månebaser på min Commodore 64. * Jeg har sæbe på ørerne. Tit har jeg lidt sæbe på ørerne når jeg kommer ud af badet, så må jeg lige skylle håret igen. Jeg elsker at skylle en piges hår. Pigens ansigt ser så sødt ud, så barnligt, det får en helt anden karakter på det våde hårs grund. En mand vælter ud af et buskads, ser sig om og børster sig før han går ind mod byen. Jeriko er ved at vågne, månen er bleg og husene hvide. Han ser hende ved byens begyndelse, hun ligger op ad et skur. Jeg rækker ud efter shampooen. Han hæver hånden. Jeg rører ved hendes ansigt. Han rusker ganske let i hendes kappe. Huden er blød og vandet fører næsten min hånd nu.

34 DANSK NOTER

Senere gik vi i Dyrehaven, gik en tur langs de levende hegn (det minder mig om udtrykket levende lys), det var dejligt mildt og forår, kun sjældent mærkede man frostens bløde, bøjelige følehorn, de sikrede sig lige at der stadig gik folk på stierne, så sank de tilbage, dybt ind i vinterens glatte, glidende, hvirvlede krop. Jeg så på min far. Han så så hærget ud efterhånden, syntes jeg.

Jeg arbejdede engang i en butik, min far gik og kiggede langs hylderne indtil jeg var færdig med at ekspedere en kunde, han ville måske bare sige hej, han havde en brun pose i hånden, og et stød af forfærdelse gik igennem mig ved synet af ham.

Måske overdriver jeg. Døden kan åbnes. På alderen kender man hænder og ansigter, tænder, de vokser frem nu, dem man hersker over, dem man driver over hjernens bjerge som farveløse, forskræmte får.

Både alderen og alkoholen er jo sygdomme. Enhver sygdom er et musikalsk problem, skriver Novalis et sted. En ung mand og en ung kvinde lytter til Brahms’ klarinetsonater på kassettebånd et sted hos Tor Ulven. Brahms havde ellers svoret at han ikke længere ville skrive musik, men så traf han klarinettisten Mühlfeld. Min far ser på mig.

DANSK NOTER 35

Jeg hører et tema slå ned gennem en sonate som et ansigt slår ned gennem en slægt. Klaverets stemmer lyder ikke som menneskers stemmer. Når klaveret prøver at tale som et menneske lyder det som pigen der uden for mit vindue talte fransk med engelsk accent. Det flydende bliver fuldt af stød.

Bækken støder mod sine sten. Det er det der sker i klaveret. Det er jo ikke fordi der ikke er menneskestemmer i klaveret, men nu støder de pludselig imod. Bevægelser og modbevægelser som på en tegning af Michelangelo. I går sagde en dame at det lyder som syngende stemmer når jeg spiller klaver, skriver Schubert i et af sine breve. Den scene jeg husker bedst fra Kongens Fald er der hvor mølleren tøjrer sin vandmølle fordi det regner stærkt.

Da jeg var lille ville jeg ønske at jeg så ud som dig. Men det kunne jeg ikke. For du var jo en pige. Min trang til at hejse barndommen frem. Jeg kunne ikke.

36 DANSK NOTER

Fortsat fra side 32

Eksempel på eksamensspørgsmål Fokus: Det sproglige stofområde Emne: Stilistik Materiale:

Ulla Dahlerup: Tale ved Dansk Folkepartis årsmøde (21/9 2003) Uddrag (ulæst) Anvisning: • Der ønskes en redegørelse for talens hovedbudskaber samt en karakteristik af argu- mentationen • Endvidere ønskes en analyse af de stilistiske virkemidler set i forhold til budskaber og argumentation • Giv en perspektivering til andre taler.

Fokus: Det sproglige stofområde Emne: Stilistik Materiale:

B. S. Ingemann: ”Der staar et Slot i Vesterled” (Fra Syv Aftensange, 1838) - Ulæst

Karen Marie Edelfeldt: ”nr. 7” (Fra tysh, 1989) – Ulæst

Kasper Lezuik Hansen: fra Kort og godt om kognitive metaforer (2006) - Læst Anvisning: • Der ønskes en redegørelse for den kognitive semantiks metaforbegreb • Derefter ønskes en analyse af det metaforiske sprog i de to digte • Endelig ønskes en sammenlignende fortolkning.

Fokus: Det sproglige stofområde Emne: Sproghandlinger Materiale:

L. Holberg: af Erasmus Montanus (2. akt, 3. - 5. scene) - (ulæst)

John E. Andersen: af Sproghandlinger – på dansk (læst) Anvisning: • Der ønskes en kort redegørelse for teorien om sproghandlinger • Endvidere ønskes en analyse af uddraget af Erasmus Montanus med særlig fokus på sprog-handlinger og facework • Endelig ønskes en perspektivering til brugen af sproghandlinger i andre typer tekster.

DANSK NOTER 37

”Arbejdet med argumentation Argumentationsanalyse Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken argumentationsanalytisk terminologi eleverne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være.

Der kan eksempelvis fokuseres på forskelle mellem den strengt logiske argumentation, som kendetegner den videnskabelige og filosofiske bevisførelse, og den form for argumentation og de overbevisningstricks, der i mere dagligdags sammenhænge og f.eks. i læserbreve og reklamer bruges til at begrunde synspunkter med og holdnings- og adfærdspåvirke. Eleverne kan således trænes i at skelne mellem generaliserende, definerende, konstaterende, vurderende og eksemplificerende udsagn.

Det er vigtigt, at arbejdet med argumentationsanalyse tager højde for, at elever og kursister til skriftlig

Flooded McDonald’s film still, 2008.

38 DANSK NOTER

kan med fordel optræde i alle forløb.

”

eksamen skal kunne give en karakteristik af argumentationsformen i en tekst.

Eksempel på arbejde med argumentationsanalyse Arbejdet med argumentation kan med fordel optræde i alle forløb, hvor der indgår argumenterende tekster i bred forstand. I ovennævnte forløb om taler spiller argumentationsanalyse fint sammen med den stilistiske analyse. Eleverne kan, både i fælles eksempelanalyse, i gruppeopgaver og gerne i en individuel skriftlig aflevering, arbejde med at udlede centrale udsagn og karakterisere argumentationen. Man kan med fordel arbejde

Flooded McDonald’s film still, 2008. med et skema, hvor de centrale udsagn anføres øverst og en overskuelig liste med de argumentationsformer, man har introduceret for klassen, optræder. Eleverne kan så indsætte eksempler og nederst lave en samlet karakteristik. Pointerne fra den stilistiske analyse belyser derefter, hvordan den sproglige udformning eventuelt støtter talens udsagn.

Argumentation kan også være et fokuspunkt i arbejde med dokumentaren i mediedelen af danskfaget. De enkelte sekvenser af den kritisk analyserende dokumentar kan med fordel netop kategoriseres som forskellige typer argumentation. Hvis den journalistiske påstand eller det bagvedliggende mål tydeliggøres, vil ekspertudsagn, emotionelle og logiske argumenter kunne aflæses og diskuteres. Argumentationsanalysen kan således også bruges i arbejdet med overhovedet at få struktur på dokumentarens indholdsside.

Man kan med fordel også arbejde med argumentation i korte forløb eller enkelte moduler i forbindelse med introduktionen til kronik på stx og den argumenterende artikel på hf. Det er væsentligt, at eleverne får fornemmelsen af, at det er de samme begreber og metodiske greb, de skal anvende i de skriftlige eksamensopgaver, som dem vi bruger i undervisningen.

Eksempel på kreative øvelser i argumentation Det er oplagt af få eleverne til selv at producere en vellykket argumentation i en tale. Emnet skal være sat på spidsen og det er væsentligt, at eleverne får konkrete krav til argumentationen i deres egen tale: De skal gendrive, bruge ekspertudsagn osv. Tilhørerne (resten af gruppen/ klassen) kan så melde tilbage med en konkret kritik af argumentationen. Hvis forløbet falder midt i en valgkamp, kan talerne være en respons på helt aktuelle politiske udsagn.

Man kan lave øvelser med argumentationen i stileoplæggets tekster og i elevernes egne skriftlige opgaver.

I det første arbejde med kronikken eller den argumenterende artikel kan man med fordel gennemgå tekstoplæggets centrale påstande og argumentation sammen som fælles forarbejde i klassen. Den efterfølgende diskussion, som er påkrævet i disse opgavetyper, kan derefter lægges ud som øvelse i grupper på fire elever, der parvis kan sidde på hver side af bordet i debatten. Som afslutning på øvelsen skal grupperne strukturere deres argumentation punktvis. Noterne fra både det fælles arbejde og gruppeøvelsen bruges som baggrund for individuel opgaveskrivning.

DANSK NOTER 39

Eksempel på eksamensspørgsmål Fokus: Det sproglige stofområde Emne: Argumentation Materiale:

Uddrag af Dronning Margrethes nytårstale 1984/1985 (ulæst)

Uddrag af Dronning Margrethes nytårstale 2006/2007 (ulæst) Anvisning: • Der ønskes en redegørelse for kommunikationssituationen, talernes opbygning og hovedbudskaber • Undersøg derefter, hvordan budskaberne fremstilles.

Du skal have særligt fokus på argumentation, appelformer og retoriske virkemidler • Perspektiver til andre argumenterende tekster.

Fokus: Det sproglige stofområde Emne: Argumentation Materiale:

Helle Thorning Smith, Lamies Nassri og Clement Kjersgaard: ”Tørklæder”

Debatten 25/3 2010 (ulæst) 7.04 min.

Anvisning: • Der ønskes en redegørelse for kommunikationssituationen og de to debattørers hovedsynspunkter • Derefter ønskes en sammenlignende argumentationsanalyse • Giv en perspektivering til argumenterende tekster.

Debatten: http://www.youtube.com/watch?v=dP8fYPrB5bo

Retorisk analyse Retorisk analyse er – ligesom argumentationsanalyse – et redskab, som eleverne kan få glæde af både i mødet med andres tekster og i arbejdet med egne. Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken retorisk terminologi eleverne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være.

Oversigten over forarbejdningsfaserne i en talers arbejde med sin tale er velegnet som en introduktion til retorikken og/eller i forbindelse med elevernes egne mundtlige oplæg. Grundappelformerne etos, logos og

40 DANSK NOTER

patos er et andet oplagt fokus - med stor overføringsværdi til arbejdet med tekster både i det litterære og det mediemæssige stofområde.

Undervisningen kan fokusere på, at forskellige kommunikationssituationer kalder på bestemte appelformer. Herved styrkes elevernes bevidsthed om hensigten med fremstillingen, og i hvilket omfang den informerer, påvirker eller underholder.

Eksempel på arbejde med retorisk analyse Forløbet med taler kan også fremhæves i sammenhæng

med den retoriske analyse. De klassiske talers opbygning er en oplagt åbning af analysen. Appelformerne træder tydeligt frem i talen, hvor effekterne ofte har fået en ekstra tand. I elevernes eget arbejde med taler kan forarbejdet og disponeringsfasen tydeliggøre de retoriske valg, der ligger bag en endelig tale. Hvis talen skrives ned med overvejelser og bliver til en skriftlig aflevering, kan man stille krav om tydeliggørelse af de enkelte afsnit og stille krav om eksplicit anvendelse af alle tre appelformer.

Forarbejdets faser kan enkelt inddrages i andre faglige sammenhænge, når først de er introduceret i et sprogligt forløb. Man kan lægge dem ind som strukturerende elementer i arbejdet med elevoplæg foran klassen eller i de utallige præsentationer, de skal lave i tværfaglige forløb. Den varierede brug af samme begrebsapparat støtter elevernes sikkerhed og mulighed for at overføre til andre områder, end netop det læreren gennemgik.

Eksempler på kreative retoriske øvelser Appelformerne er oplagte at eksperimentere med sammen. Man kan sammen eller på forhånd konstruere nogle rabiate holdninger og derefter dele eleverne op i grupper på 6 elever. De skal parvis fremføre holdninger

og argumenter med vægt på en enkelt appelform. Øvelsen kan sluttes med en diskussion af, hvilken fremførelse der fungerede bedst. Man kan også udvide med en fremførelse, hvor alle appelformerne anvendes.

I en essayopgave kan man stille benspænd op for eleverne. Indledningen til deres essay, hvor de åbner og motiverer, skal indeholde alle appelformerne. De kan markere i stilens margen, hvor hvilken form er anvendt.

Retoriske øvelser kan endvidere bestå i omskrivningsøvelser, hvor tekster domineret af én appelform omskrives med vægten lagt på en anden appelform. I forlængelse af omskrivningen kan eleverne drøfte, hvad det betyder for målgruppen, at appelformerne ændres.

Kommunikationsanalyse Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken kommunikationsanalytisk terminologi eleverne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være.

Eleverne skal vide, at kommunikationsanalysen beskæftiger sig med indkodning af betydning i meddelelser og afkodning af meddelelsers betydning. Forskellige kommunikationsmodeller og deres mangler og

Eksempel på eksamensspørgsmål

Fokus: Det sproglige stofområde Emne: Retorisk analyse Materiale:

Anders Fogh Rasmussen Nytårstale 2001/2002.

Uddrag (ulæst)

Anders Fogh Rasmussen Festforelæsning ved Forsvarsakademiets årsdag (1/11 2006)

Uddrag (ulæst) Anvisning: • Der ønskes en analyse af talernes forskellige kommunikationssituationer og en kort redegørelse for de centrale synspunkter • Derefter ønskes en analyse af talernes opbygning samt de retoriske og stilistiske virkemidler • Perspektiver til andre taler.

DANSK NOTER 41

”Eleverne kan få fingrene ned i det sprog, der møder dem hele tiden: Chat, reklamer, sms’er, blog.

”

fortrin kan inddrages som udgangspunkt for eller perspektivering af analysen af konkrete offentlige eller private ytringer og ytringsformer. Man kan introducere eleverne for modeller, der fokuserer væsentligst på afsenderen og er lineære (i en bestemt kontekst afsender en (aktiv) afsender via en kontakt eller kanal et budskab i en bestemt kode til en (passiv) modtager) og/eller for modeller, der har fokus på modtagersiden og typisk omfatter et element af modtagerens aktive, gentagne afkodninger/genafkodninger og tolkninger/omtolkninger.

Eksempel på arbejde med kommunikationsanalyse I arbejdet med kommunikationsanalyse kan vi brede vores analyseobjekter langt ud over de ofte færdige og helstøbte tekster, vi normalt sidder med. Eleverne kan her få fingrene ned i det sprog, der møder dem hele tiden: Chat, reklamer, sms’er, blog, hvisken i en kedelig time eller formularer på kontoret. Indsamling og analyse af sprogeksempler med brug af en udbygget kommunikationsmodel kan nærmest blive et detektivisk

arbejde. Forløbets fokus kan fastholdes ved en ensartet analysemodel, der fastholder, at man går i dybden med særlige områder af kommunikation (mediet, afsenderen etc).

Mediedelen og sprogområdet i dansk vil ofte krydse på dette felt. Arbejdet med branding, reklamer indebærer en analyse af netop kommunikationen. Man kan således bruge de samme analytiske træk i begge stofområder, men i det sproglige vil objektet for analysen ofte være en skriftlig kommunikation, og fokus for den videre analyse vil være de øvrige sproglige områder: retorik, stilistik og argumentation.

Eksempel på elevøvelse med kommunikationsanalyse Eleverne er ofte dygtige til at mime sproglige genrer. De kan både med stemmelægning og mimik gengive kommunikationssituationer som radioreklamer, trailere, beskeder fra mor og desværre også deres lærere. De har til gengæld ofte svært ved at analysere og karakterisere kommunikationen, men en kombination af deres kreativitet og det mere begrebsmæssige arbejde fungerer godt: Eleverne skriver parvist en typisk kommunikation fra en situation ned (fx en Lectio-note fra biologilæreren eller en

Superdanish, Wall painting 13 x 3.5 meter Shown at the Powerplant 2004.

42 DANSK NOTER

teaser til Paradise). Der skal ikke angives hvilken, men de skal mime sproget så præcist som muligt. De bytter derefter med en anden gruppe og analyserer hinandens tekster ud fra kommunikationsmodellen. Analysen skal begrundes nøje

i sproget: Hvilke sproglige træk indikerer, at det er netop det medie? Hvordan aflæser man afsender og modtager? Øvelsen lægger op til en nærmere analyse af kommunikationssituationen.

Eksempel på eksamensspørgsmål Fokus: Det sproglige stofområde Emne: Kommunikationsanalyse Materiale: Mensch (reklamebureau): Vi vidste du ville springe overskriften over (ulæst) Ung Rejs: Skumfest (Reklamefilm fra youtube. 1:48) (ulæst) Anvisning: • Der ønskes en kort redegørelse for Roman Jakobsons kommunikationsmodel • Derefter ønskes en sammenlignende analyse af kommunikationen i de to reklamer med udgangspunkt i kommunikationsmodellen. Inddrag i analysen de mest fremtrædende sproglige virkemidler i de to reklamer • Endelig ønskes en vurdering af de to reklamer i forhold til målgrupperne.

Mensch: http://www.mensch.dk/#/Cosmographic/ Ung Rejs: http://www.youtube.com/watch?v=A0Tjl67-hyM&feature=player_embedded

DANSK NOTER 43

Uden for tema

Og djævle myldrer frem på jord… spredte refleksioner iført syvmilestøvler - over et kvindebillede i forandring Af lektor mag.art. et ph.d.

Ivy York Möller-Christensen Institut für dänische Sprache und Literatur, Universität Flensburg.

”Når visse kvinder troede at have pillet en mand fuldstændigt fra hinanden, følte de en trang til at sætte ham sammen bagefter. Måske for at trøste og måske for at vise, at det lå i deres magt.” Af: Ida Jessen: ABC. Gyldendal, 2005.

Hvem har ikke inden for det sidste år på tv-skærmen eller filmlærredet fulgt Lisbeth Salander1, Sarah Lund2 eller Jasmina3… De fleste danskere kan nikke genkendende til en eller flere af de nævnte kvinder - og det gælder også snart et stort internationalt publikum. Folk er strømmet til biograferne for at følge filmatiseringen af Stig Larssons såkaldte millennium-trilogi, samtidig med, at tv-serien Forbrydelsen og den seneste om Livvagterne fik seerne til at klæbe foran skærmen søndag efter søndag. Og det er jo ikke så underligt, for filmene er jo ganske elementært spændende; de indeholder et kriminalistisk plot, og de ligesom springer ud af en virkelighed, vi kan genkende - eller i hvert fald tror vi kan genkende - et teknificeret, moderne og hårdt miljø, hvor både liv og lemmer står på spil, og hvor det verdens- og storpolitiske makrospil slår ned og 1 Noomi Rapace i hovedrollen som Lisbeth Salander i filmatiseringen af Stig Larssons Mænd der hader kvinder; instrueret af Niels Arden Oplev. Del 2 Pigen der legede med ilden og del 3 Luftkastellet der blev sprængt er begge instrueret af Daniel Alfredsson.

2 Sofie Gråbøl i hovedrollen som Sarah Lund i tv-serien Forbrydelsen II (2009); tekstforfattere Søren Sveistrup, Michael W. Horsten og Torleif Hoppe; instrueret af Kristoffer Nyholm.

3 Cecilie Stenspil i hovedrollen som Jasmina i tv-serien Livvagterne; tekstforfattere Mai Brostrøm og Peter Thorsboe; instrueret af Mikkel Seerup.

44 DANSK NOTER

genspejler sig i den mikro-verden, vi fx ser i vores egen København. Det uendeligt store i det uendeligt små…

En virkelighed lige henne om hjørnet! Javist, men dog en sandhed med modifikationer. For samme genkendelige virkelighed er måske ikke familien Jensens primære, håndgribelige realitet, men den, vi kan kalde den sekundære virkelighed, som ikke er mindre virkelig, men blot er den medie-virkelighed, der aften efter aften bliver præsenteret på de danske fladskærme. Storpolitiske magtspil, mord, voldtægt, angreb, overgreb etc. etc.

Det er skæbnens ironi, at den mediebårne gengivelse af virkeligheden (sic!) kom fiktionen i forkøbet, ved at mordforsøget på en vis århusiansk tegner blev repeteret i Livvagterne blot et par dage, efter at nyhederne havde berettet om ”øksemanden”.

Disse film og tv-serier har kvinder som hovedpersoner, og en del af den store publikumssucces skal formodentlig forklares med den nye kvindetype, vi ser skildret i serierne. De er modige, rå, udfarende, mere eller mindre aggressive, sportstrænede og handlekraftige.

De spiller med på en maskulin verdens præmisser, og de har kun af og til brug for en mand. Lisbeth Salander er i alle disse henseender det bedste eksempel med sin punkede påklædning, sine cigaretter, sin biseksualitet, sin androgyne fremtoning og sin parathed, når det gælder anvendelse af fysisk vold. Disse kvinder sætter sig ud over de konventionelle og traditionelle køns- og familieroller; Sarah Lund lever virkelig i spændingsfeltet mellem familie og job, og når det for alvor brænder på, er det hver gang jobbet, der vinder. Sønnen, moderen

FREE BEER BOX CORNER installation, 2007.

DANSK NOTER 45

med sin nye kæreste, hendes egen svenske kæreste og alle de andre, der danner bagland for Sarah, må vente…

Og den frigjorte kvinde med indvandrerbaggrund, rollemodellen Jasmina, er - i hvert fald foreløbig - meget bange for at binde sig til en mand og vægrer sig igennem serien følgelig ihærdigt mod de billeder af suttende babier, der af og til toner frem på hendes nethinde. I sidste del af serien danner Jasmina og kollegaen Rasmus dog endegyldigt par og planlægger kernefamilie - med Rasmus som hjemmegående husfar. Han har stadig psykiske mén efter en fatal sikkerhedsindsats som livvagt, hvor han ved en fejl skød en lille dreng, hvorimod Jasmina står til forfremmelse inden for korpset…

u Vi ser i disse år mange tegn på en ny kvinderolle, som i virkeligheden er den ultimative slutfase i den ud- og måske afvikling af kvindebilledet, som har fundet sted lige fra romantikkens guddommeliggørelse af kvinden.

Hvem husker ikke fra gymnasietiden Adam Oehlenschlägers skønjomfru, den ”skiönneste Skiönne”, som iflg. guderne skulle finde det første guldhorn. Hun havde ”Rosenkind” og ”Lilliehænder”, hun var ”let som en Hind med muntert Sind, hun svæver og smiler”. Med ”sneehvid Haand” løfter hun det røde guld op af den sorte muld. Allerede Ewalds Arendse var langt

FREE BEER POTATO GAME, As a part of the Taipei Binnial 2008.

46 DANSK NOTER

mere gudinde - omend en nok så sanseligt beskrevet en af arten - end kvinde, og netop kvinden blev mandens genvej til den uberørte, harmoniske og guddommeligt beåndede natur. Manden ansås jo som bundet til den rationelle tænkemåde, til det logiske ræsonnement og til den golde fornuft, og derfor lå hans redning og genvej til den naturlige harmoni i foreningen med kvinden - i forholdet til hans muse og elskede og i forholdet kvinden som moder for hans afkom. Kvinden var netop i kraft af sit køn og gennem sin cyklus samt evnen til at føde børn en del af naturen; hun var i sit væsen båret af intuition, naivitet, følelse og umiddelbarhed, og derfor fremstod hun for ham som ophøjet og næsten gudindeagtigt. På samme måde som også barnet blev dyrket i kraft af sine særlige kendetegn, der i romantikken i høj grad var sammenfaldende med de kvindelige.

I forbindelse med Det moderne Gennembrud omkring 1870 trængte et nyt og deterministisk menneskesyn frem; faktorerne arv og miljø blev her afgørende.

Mennesket blev betragtet som et biologisk væsen, som et dyr, der som alle andre dyr blot var til ’for Forplantningens skyld’, som en desillusioneret kvinde i Herman Bangs Ved Veien (1886) udbrød. Allerede hos Blicher i Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1824) og senere under selve Gennembruddet i J.P. Jacobsens roman Fru Marie Grubbe (1876) møder vi en kvinde, som for alvor bliver drevet af sine drifter, som lader hånt om alle sociale bånd og forpligtelser, og som giver efter for sin erotiske besættelse for at følge en gemen gårdskarl.

I samme periode blomstrer en ny kvindelitteratur op, hvor kvindens frigørelse bliver tematiseret - den engelske filosof John Stuart Mill havde i 1869 udgivet The Subjection of Women, som samme år blev oversat til dansk og udgivet af gennembruddets bannerfører, Georg Brandes, under titlen Kvindernes Underkuelse. Amalie Skram, Adda Ravnkilde og Victoria Benedictsson er eksempler på kvindelige forfattere, der i omdiskuterede romaner beskrev kvindernes undertrykkelse i et gennemsyret patriarkalsk familiehierarki, indlejret i et samfund, hvor de end ikke havde stemmeret. De insisterede nu på at blive anerkendt som mennesker af kød og blod med de samme rettigheder som mændene og frabad sig derfor al guddommelig status. Men så let skulle det ikke gå… De havde traditionen at bakse med.

Kvinden har op igennem kunst- og litteraturhistorien været præget af noget hemmelighedsfuldt og noget farligt. Hun har været havfruen eller elverpigen, som sireneagtigt kunne lokke mændene i fordærv; hun kunne

i kraft af sin erotiske magt spinde mænd ind i et tryllevæv og trække dem ud over afgrunden eller ned i det bundløse dyb, hvor al kontrol sættes over styr. Mange af middelalderens trylleviser vidner om dette. Og ser vi på folkeeventyrene, dukker også heksen op, den udstødte kvinde, der med sin særlige viden erhverver sig magt over historien. - Det er måske denne folkelige og middelalderlige tradition, der danner klangbunden for fremkomsten af den farlige og fordærvede kvinde, den femme fatale-skikkelse, som vi - sammen med gudindekvinden - også ser i romantikkens litteratur hos forfattere som Adam Oehlenschläger, Emil Aarestrup og H.C. Andersen. Og tager vi endnu et spring fremad i tiden, til Det moderne Gennembrud, dukker hun igen op hos fx J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan og Herman Bang, som atter giver stafetten videre til århundredskiftets kunst og litteratur. Kunstmalere som fx nordmanden Edvard Munch og østrigeren Gustav Klimt kredser i mange af deres værker om det delte kvindebillede - hun er på een og samme tid Madonna og skøge, ophøjet gudinde og luder. Hos Sophus Clausen bliver femmefatale motivet en bærende del af hans kunstneriske univers og leverer højst brændbart og produktivt stof til hans erotisk-kunstneriske erfaringsverden. Et andet eksempel på det dæmoniske - på samme tid dragende og frastødende - kvindebillede ses hos forfatteren Johs.

Jørgensen i en af hans 5 små ungdomsromaner, nemlig Livets Træ (1893), som så dagens lys ca. tre år, inden han konverterede til katolicismen: Livets Træ kaldes det. Og Sagnene siger, at dets Stamme er skinnende hvid som Marmor og har Form som en Kvindes Legem… Som en Marmormorstøtte spejler Træet sig i Sumpenes sorte Vand.

Dets Grene er bløde og graa, og de bevæger sig uafbrudt. Som Fangarme kredser de langsomt gennem Luften og Træet. Og i Steden for Knopper og Kviste bærer Træets Grene mægtige Sugevorter og Bundter af Nældetraade.

Men Træets Blomster er blændende hvide og brændende røde – hvide som Kvinders Barme og røde som Kvinders Munde. Og langt ud gennem den dunkle Skov lyser Blomsterne paa Livets Træ.

Men den som en Gang har drukken de hvide Blomsters bedøvende Duft og kysset de røde Blomsters blodige Bæger, han slipper aldrig mere bort fra Livets Træ. Thi de bløde graa Grene sænker sig langsomt og samler sig om hans Legem - og medens han beruset aander Kvindeblomsternes Vellugt, lammer Grenenes Nældetraade hans Vilje, og

DANSK NOTER 47

Sugevorterne tømmer Saften af hans Muskler, og tættere og tættere knuges han i den forfærdelige Omfavnelse, der først slipper for at sænke hans udsugede Lig i de stille, sorte Sumpe - langt borte fra den lyse Eng, hvor de blaa Popler peger mod Himlen.”

Dette symbolske udsnit af Forspillet i Livets Træ korresponderer på tydeligste vis - både kronologisk og tematisk - med kvindebilledet i Edvard Munchs billede Vampyren (1893-94) og vidner om oplevelsen af den tilintetgørende, dæmoniske og farlige kvinde, som er i stand til totalt at bemægtige sig den arme mand og hans frie ånd - her billedliggjort med den lyse eng med de blå popler, der peger mod himlen. u Kvindefrigørelsesprojekterne i 1960’erne og 1970’erne med antiautoritære strømninger, med kvindekamp og klassekamp, med rødstrømper og hippier blev også fulgt af en ny kvindelitteratur, som blev skrevet af kvinder, og som i høj grad skildrede kvindeundertrykkelse og samfundsmæssig fornedrelse. Frigørelseslitteraturen fik her en massiv genopblomstring. Siden er der sket interessante forandringer: Kvinden har i fiktionen i stadig højere grad forladt den forurettede offerrolle, har overtaget mandlige mønstre og attributter samt - tendentielt - påtaget sig bødlens funktion. I Ida Jessens roman ABC (2005) bliver man mødt af en kvindelig hovedperson, som i grotesk grad udnytter en sagesløs og godtroende mand, gifter sig med ham og derpå fratager ham næsten alt - barn, lejlighed, etc. - for til slut at drive ham ud i desperation og ruin. Og i Christian Jungersens prisbelønnede roman Undtagelsen (2004) skildres - med udpræget sans for fiktionens ironiske mulighed - en gruppe stor-moppende kvindemennesker, der intet middel skyr, når det gælder den interne magtkamp på deres lille krigsskueplads. Kvinderne arbejder på den på overfladen så etisk og politisk korrekte arbejdsplads, som hedder Dansk Center for Information om Folkedrab…

I den nye danske realisme med kvindelige forfattere som fx Helle Helle, Naja Maria Aidt og Katrine Marie Guldager møder vi kvindeskikkelser, der er lige så såre almindelige som mændene, lige så profane og til dels afstumpede og ligeså dybt uinteressante - og netop derfor så rystende interessante, fordi vi her i nyere litteratur ofte får præsenteret en hidtil utematiseret befolk-

48 DANSK NOTER

ningsgruppe fra det socialt marginaliserede udkantsDanmark. Kigger man på nyere film er Lars von Triers film Dogville (2003) bemærkelsesværdig. Her bliver den kvindelige hovedperson martret og undertrykt af et helt samfund - i virkeligheden pga. sin kyskhed, sin jomfruelige godhed og godtroenhed. Hendes forløsning og mulighed for selvrespekt kommer den dag, da hun begynder at sætte grænser og bogstaveligt talt skyder sig ud af sin offerrolle. Volden bliver her for hovedpersonen Grace (!) en åbenbart nødvendig eksistentiel og etisk (sic!) handling og indgår i filmen en uhellig alliance. Filmen viser et offer blive til gerningskvinde, og her er ingen brødebetyngelse at spore, blot ren katarsis. Også i Triers seneste film Antichrist (2009), hvor et par mister deres barn ved en faldulykke, alt imens forældrene er opslugt af et ekstatisk samleje, eskalerer alt i hæmningsløs vold. Kvinden begår grufulde overgreb på manden og bliver samtidig ekstremt selvdestruktiv. Hun fyldes af en altopslugende skyldfølelse, og hendes sindssyge medfører, at hun søger at kastrere både manden og sig selv. Kvinden der drømte om en mand (2010), Per Flys seneste film, viser en kvindelig modefotograf, der sætter fornuften ud af kraft og bliver en eruptiv driv-kraft overfor manden i sin totale erotiske besættelse. u I Tuse kirke på Vestsjælland findes der indtagende kalkmalerier. To af dem skildrer hverdagens daglige gøremål, som kvinder tog sig af, nemlig smørkærning og ølbrygning. På begge malerier griber djævle ind i processen - og de gør det med så tydeligt seksuelle signaler, at nutidens sexchikanerier på arbejdspladsen sikkert ville blegne i sammenligning. Ikke blot i Tuse, men også i en del andre middelalderlige kirker, finder man disse motiver. De er blevet tydet sådan, at ølbrygning ved brug af vand, byg og gær var en proces, der let kunne mislykkes - og uden at det helt kunne forklares. Også smørkærningen er en forunderlig forvandling, som uforklarligt kunne falde heldigt eller uheldigt ud. Men hvorfor er de seksuelle signaler, det kvindelige arbejdes kobling med en djævelsk intimidering, så udtalte? Skal forklaringen måske søges i det faktum, at kvinden her tager ansvar for nogle af husholdningens vigtigste gøremål, som netop ikke er så ligetil, og som skal håndteres med tæft og ’fingerspitzgefühl’, og at hun derfor opfattes som nærmest heksagtig og dæmonisk uudgrundelig

og netop derfor blev fremstillet i ledtog med det onde selv? Sammen med en dyb fascination af kvinden og hendes uforståelige kunnen fremstod hun måske som en trussel for mændene - her de mandlige kunstnere fra det såkaldte Isefjordsværksted.

I stadig højere grad har kvinder indtaget nøglepositioner rundt omkring i samfundet, og i stadig højere grad er de gået ind på mandlige domæner i job og karriere.

De nyeste prognoser viser med tydelighed scenarier for

situationen i fremtiden, hvor kvinderne i kraft af deres satsnings på uddannelse og karriere præparerer langrendsspor i retning af en stærkt udbygget magtposition i samfundet. Er kalkmaleriernes ølbryggende kvinder måske et meget godt billede på noget, der sker i dag? I hvert fald kan man konstatere, at noget er i bevægelse, ikke blot i samfundet og statistikkerne, men også i folks hoveder…

FREE BEER/ Brewing Kit, Installation at Centre d’Art Contemporain Genéve 2007.

DANSK NOTER 49

Uden for tema

Forførelsen og den mentale død af Jens K. Flinker, adjunkt i dansk og historie på Birkerød Gymnasium, HF og IB. Anders Bodelsen har i sin nye novellesamling, Varm luft, skrevet en række noveller, der bl.a. kredser om ”forførelsen” som tema. Der er både den lille forførelse og den store samfundsmæssige forførelse til stede i samlingen. Som altid holder Bodelsen et spejl op for læseren og til trods for, at hans moraliserende samfundskritik i novellesamlingen til tider kan være noget pædagogisk i sit udtryk, er han en skarp iagttager af samtidens virkelighedsbilleder – 00’ernes tidsånd.

I Novellen ”Den stærke mand” fra Varm Luft, møder vi drengen Allan, der skal hjerteopereres. Efter operationen konfronteres han med hospitalsverdenens magtkampe, læger og sygeplejerskers usikkerhed, sin egen dødsangst og fornemmelse af kaos. Men overlægen er den troldmand, som gør Allan tryg og halvvejs helbredt, fordi han er så sikker i sin fremtoning. Han sætter personalet på plads, stabiliserer drengens tilstand og livsmod – og dog: Hvis – hvis overlægen kunne trylle patienterne raske og trygge, hvorfor kunne han så ikke – Hvorfor var der så krig på afdelingen? Hvorfor var der skubben og skænderier, gråd og rystende hænder?

Hang det sammen? Behøvede man – (...) Behøvede man kaos for at kunne vise styrke? Ønskede man angst, for at andre skulle søge den tryghed, som man havde at tilbyde? Og var man så trods alt lidt mindre stærk end man virkede? (”Den stærke mand”, s. 82) Bodelsen er her på hjemmebane, når barnet igennem en skelsættende oplevelse begynder at se sig selv og verden på en ny måde. Her tager Bodelsen tråden op fra eksempelvis novellerne ”Rama Sama” og ”Snyd”. ”Behøver man kaos for at kunne vise styrke” tænker

50 DANSK NOTER

drengen flygtigt, hvormed han er på vej til at erkende, at verden er uigennemskuelig, idet dens tegn ikke nødvendigvis henviser til en bagvedliggende sandhed.

Drengen aner, at verden er forførisk, og bag denne verden gemmer sig en anden, som er fundamentalt usikker og i sidste ende rummer døden.

Novellen rummer den lille forførelse, som baner vejen for en indsigt, hvis konsekvenser drengen måske helst var foruden, men som samtidig er nødvendig i bevægelsen mod det at blive voksen. Men hvilke konsekvenser har det, hvis forførelsen er den magt, som et helt samfund baseres på?

Den store forførelse Titelnovellen ”Varm luft” handler om ægteparret Bente og Jens, der på en vulkanø er på udkig efter en investeringsvilla. Sammen med andre par guides de rundt på øen af investeringsfirmaet Isola Invest flankeret af galleriejer og tidligere fodboldspiller Lasse Bergman.

Vulkanen beskrives for parrene som ”øens bedste show”, da den pumper hvide skyer op fra sit krater.

Investeringsmændene har endog planer om at opsætte projektører på vulkanen, så der også ”er show om natten”. Hvor der er et show, er der også en scene, og hvor der er en scene, er der også et spil, der spilles. Hvad er det for et spil, ægteparret er involveret i?

Dagen efter deres ankomst skal de se Lasse Bergmans villa. Villaen beskrives som et ”salgslokale” for dansk design og moderne kunst. Men hvorfor salgslokale?

Et maleri, eller det klassiske, funktionalistiske møbeldesign, henviser her ikke til funktionalitet, atmosfære og kulturradikale værdier. For Bente udtrykker villaen og dens indretning i stedet simulationen, dvs. en imitation af noget virkeligt, sceneriet foregiver kun det hjemlige.

Da Bente på egen hånd går på opdagelse i Lasses

Supergas/ User/ The Land, Installation photo from The Land in Chaing Mai, Thailand. stuer, konfronteres hun med Cobra, Warhol og Hockney, der til sidst gør hende svimmel. Her kunne man umiddelbart foranlediges til at tro, at kunsten rummer et frigørelsespotentiale. Men det er netop en pointe, at selv kunsten i dette univers er frataget sin funktion.

Svimmelheden beror på, at forbindelsen til virkeligheden er simuleret, at objekterne ikke henviser til deres normale betydningsindhold. Kunsten kan tolkes på alle mulige måder, og Bente bliver således svimmel eller rettere overmættet af sit eget fortolkningssammenbrud.

Imidlertid vasker hun symbolsk fingre og skynder sig væk, hun flygter altså fra svimmelheden som tegn: ”Der lå lidt fint støv omkring bøgerne, og da Bente så op fik

hun øje på en fin rift i murværket. Hun skyllede sine fingre under hanen. Så gik hun ud til de andre, som nu sad i hængesofaer omkring bassinet og nød deres drinks og jordbær og kirsebær og snacks.” (s. 199) Det sorte støv og riften i murværket er symboler på, at scenen har en bagside. Ligesom øens vulkan rummer en polaritet mellem det fascinerende ydre og det farlige indre, er svimmelheden, støvet og riften alt sammen tegn, som kalder på at blive fortolket. Det er ikke tilfældigt, at Bente netop sætter disse ting i forgrunden af sin oplevelse. Hun kunne jo have fokuseret på alt muligt andet. Det er ikke tilfældigt, at Bente ”fraværende” flytter to pokaler fra hinanden, idet de frembringer

DANSK NOTER 51

Supergas/ User/ The Land, Installation photo from The Land in Chaing Mai, Thailand. ”en lille kimende sølvtone”. Hun fornemmer en mislyd i hele sceneriet.

Det interessante er, at Bente ikke tolker på tegnene.

Hun flygter i stedet, hver gang de bliver for nærværende, fordi hun vil forføres.

Den franske sociolog Jean Baudrillard beskriver i bogen Forførelse selve forførelsen som at blive ledt bort fra sin sandhed. Bentes sandhed er, at hun er fra Søborg, og hendes adgangsbillet til at realisere sine drømme er friværdi. Bente er trukket ind i forførelsens spil, hvor forføreren (huset, øen) netop gør sig tillokkende for at indfange hende. Forførelse handler om den andens mentale død, om en identitetsofring. Bentes mentale

52 DANSK NOTER

død er en realitet, idet hun undlader at tolke tegnene.

Hendes sandhed opsluges af forførelsen, idet hun spejler sig i omgivelsernes ophobning af luksuriøse tegn.

Hermed konfronteres hun med sine egne mangler, og hendes begær vækkes. Bente er her udleveret til en radikal andethed, og dette er forførelsens strategi: at den i denne sammenhæng ikke skriger ”køb”, men sætter hendes identitet på spil.

Min pointe er altså, at der i forførelsen ligger en leg med en identitet. Bente begynder at lege med tanken om et andet liv, og derfor vil også hun gerne forføres.

I tillokkelsens univers åbner tegnene sig for Bentes eget begær og hendes forestillinger om selvrealisering,

menneskeligt samvær, nydelse og magt – hun projicerer altså sine ønskedrømme over i tegnene. Dette er par excellence forførelsens højdepunkt, når forføreren udfordrer sit ”offer” til at forføre sig selv.

For det hjælper alligevel ikke at være fra Søborg og have friværdi Bente er ikke kun udsat for forførelse, hun forfører også sin mand, da han kommer i tvivl om det fornuftige i projektet: - Mor og far købte alting kontant, sagde han.

De sparede op i fem år til bilen. Hvad gør vi? Vi har lån i hus og begge biler. Og i ungernes lejlighed. Og sidst jeg så til vores kassekredit, så - Jamen, sagde Bente, så lader vi være. (..)

Hun lod hånden glide ned under Jens’ bælte.

- Vi lader være, gentog hun.

Jens satte sig over ende.

- Nej, for fanden. Vi går ned og stiller os i kø. (”Varm luft”, s. 201) Hun inviterer til sex, og han går med til handlen.

Tegnet sex ledes her bort fra sin umiddelbare betydning og åbner sig for Jens’ begær og forestillingen om et anderledes liv.

Dagen før afrejsen vil de begge op og se krateret.

Oppe på vulkanen kigger de ned over dalen, og Bente konstaterer, ”at dernede ejer vi en villa!”. Man fornemmer katastrofen, pludselig kan Bente mærke, ”hvordan store energier under hendes fodsåler forberedte sig til et længe sammensparet opbrud”. Vulkan-symbolet bliver her vredet ud i det ekstreme. Vulkanens udbrud er både symbol på finanskrisens udbrud og på parrets nye livsvilkår. Deres lykke bygger på varm luft og dermed konstaterer novellen, at det alligevel ikke hjælper at eje en villa i Middelhavet, når man kommer fra Søborg og allerede har belånt sin friværdi.

Sten Baxter og den helt almindelige nabo En anden hovednovelle hedder ”Steen Baxter. En nabos beretning”. Novellen er på én gang en satire over fænomenet Stein Bagger, men samtidig også en kritik af det almindelige menneske, der vil forføres. Fortælleren lægger her historien i munden på en nabo, som imponeret kigger på, at Baxter opbygger sit eventyr. Denne nabo er lige så interessant som figuren Baxter, idet han

måske repræsenterer os alle sammen – selv om han bor på Nordre Paradisvej.

Baxter flytter ind på vejen i en bevaringsværdig funkisvilla tegnet af Arne Jacobsen. Han river villaen – som han har givet 25 millioner for – ned og opbygger en ny i palæstil inspireret af byggestilen omtrent 100 år tidligere. Billedet er tydeligt nok. Baxters kulturløshed betyder, at han søger tilbage til de klassiske stilelementer i arkitekturen i en febrilsk søgen efter overklassens anerkendelse.

Men der gemmer sig her et vigtigere symbol, som indkapsler den nye tidsånd. Destruktionen af Jacobsens funkisvilla er også destruktionen af den kulturradikale fortælling. Denne fortælling er kendetegnet af drømmen om den frigjorte og myndige samfundsborger i det retfærdige, fornuftige samfund. Heroverfor står Baxters forbrugsverden, hvor der i stedet er tale om iscenesættelse af tegn uden dybere mening, endsige formål, andet end at forføre: Alt var belagt med marmorknækfliser (som skulle stamme fra den berømte landsby Corleone på Sicilien). Indkørslen svingede dramatisk op forbi den brede portal, hvor man kunne sættes af. Så kunne limousinen enten køre ud på vejen igen, eller den kunne køre ned i en parkeringskælder, hvor Baxter gemte sine daglige biler såvel som investeringsbilerne. Han havde fravalgt Ferrari til fordel for Lamborghini. Efter sigende seks i alt. (”Sten Baxter. En nabos beretning”, s. 55-56) Alt i Baxters univers har mistet deres oprindelige formål: bilerne er investeringsbiler, indkørslen er et showroom, og festerne er til for at vise, at han har indflydelsesrige venner.

Den upålidelige nabo der vil forføres Forførelse er et spil, som både forføreren og den forførte indlader sig på. Man kan ikke forføre den anden mod hans eller hendes vilje: Jeg tror ikke det er forkert at sige, at den aften vandt Baxter mange af vejens hjerter. Dog ikke mit. Jeg havde om eftermiddagen genlæst Fitzgeralds The Great Gatsby, min fars og min egen yndlingsroman, og jeg mærkede som en svag vibration i jorden under mine fødder optakten til melodrama og undergang. (”Sten Baxter. En nabos beretning”, s. 53-54)

DANSK NOTER 53

Også her er vulkan-metaforen til stede. Ligesom Bente oplever store energier under sine fødder i novellen ”Varm luft”, er det den samme advarende, indre stemme, der også melder sig her. Og som Nick Carraway i The Great Gatsby bliver også naboen utryg af al denne glamour. Han er altså bange for forførelsen. Samtidig fascineres han af den aura, der ombølger Baxters rigdom og indflydelsesrige venner, som kan ruske ham ud af trivialiteterne – citatet fortsætter således: Måske så jeg endda frem til voldsomme forandringer inden dette nye årti, som ingen endnu havde et navn til, gik på hæld? Måske, måske ikke, dette er jo alt sammen efterrationalisering. (”Sten Baxter. En nabos beretning”, s. 54) Den upålidelige fortæller, der som en part i begivenhederne ”efterrationaliserer”, spiller her naiv med henblik på at dække over sin delagtighed i Baxters excesser.

Baxters eventyr, og som sådan hele 00’ernes opsving, havde ikke kunnet lade sig gøre, uden den helt almindelige dansker, der lod sig mentalt bortføre og lod begæret råde. Baxter opkøber fortællerens hus for 8 millioner, lokker ham til at investere pengene, løgnen krakelerer og fortælleren ender som fraskilt og ruineret.

Ligesom novellens fortæller er Baxter også en upålidelig fortæller, der forfører omgivelserne til at regne fiktion for sandhed. Når naboen imidlertid indlader sig på spillet – som vi også så det med ægteparret i ”Varm luft” – er det ikke fordi, de indre og ydre advarselstegn ikke er til stede. Fortælleren undrer sig over, at links til BaxterInvests hjemmeside ikke fungerer, at Baxters rigdom udelukkende bygger på hensigtserklæringer fra store firmaer om at opkøbe Baxters forretning, og at Baxters ”hænder fra tid til anden rystede”. Fortælleren befinder sig i en balance mellem at leve sine drømme ud, at undsige sig kontrollen, og at modstå forførelsen.

Han hærges af natlige drømme, hvor hans far, som har opdraget ham til ”at leve og handle kontant”, skælder ham ud, imens han bedyrer sin uskyld. Fortællerens borgerlighed udfordres, idet han begynder at føle sig lagt i lænker af sin fars ”strenge pengemoral”, og at dette netop har været ”hans livs store dumhed”. Igen er det identiteten, der udfordres, når forførelsen tager fat.

Tidens simulering De analyserede noveller afspejler en tidsånd, der er fostret af 00’ernes fortælling – eller ideologi, om man

54 DANSK NOTER

vil. Fælles for novellerne er en simuleret verden, hvor forførelsens illusion foregiver at have rod i virkelige forhold. 00’ernes fortælling er netop fortællingen om en højkonjunktur, der foregår på et simuleret niveau, uden rod i et reelt økonomisk indhold. Det er fortællingen om politiske kommentatorer, der hovedsageligt fortolker politik som et spil om magt, uden hensyn til reelt politisk indhold. Det er fortællingen om krige, der udkæmpes på beviser uden reelt indhold, og om borgmestre, der fremhæves som ”nytænkende” og derefter anklages for bedrageri. I denne fortælling rykker management-kulturen ind og fortæller medarbejderne om deres udviklingspotentiale, uden at der er tid og økonomi bagved. Og fortællingen er fyldt med tv-programmer, hvor glade amatører bildes ind, at de er lige så dygtige, som de professionelle.

Hermed er vi tilbage ved destruktionen af funkisvillaen i Baxter-novellen. Der er her tale om en symbolsk destruktion af samfundets kollektive fortællinger. I det øjeblik de kollektive fortællinger er destrueret, er der kun forførelsen og begæret tilbage som identitetsmarkører. Den moderne frihed i novellerne er friheden til at forbruge og herigennem overskride ”det almindelige liv”.

Heri ligger måske forklaringen på 00’ernes ideologi.

De kollektive fortællinger er ofte kendetegnet ved normer, der tøjler det individuelle begær til fordel for kollektivet. Men i et samfund, hvor forbrug er den højeste værdi, er forførelse benzinen, og forførelsens opgave er at lokke passioner, begær og forestillinger i gang. Som det fremgår af novellerne, kan personerne netop ikke se verden i sig selv, men kun verden som den tager sig ud for deres begær og ønskeforestillinger. Faren ved forførelsen er altså et tab af virkelighedsfornemmelse.

Som Søren Kierkegaard gjorde opmærksom på, rummer forførelsen en dobbelthed, idet en forfører kun kan forføre, hvis han eller hun allerede selv er forført af projektet. Bodelsens kritik af 00’ernes tidsånd er, at man fra politisk side er blevet forført af sit eget projekt: Er en cirkel sluttet? Eller er vi stadig i begyndelsen af det store systemskifte, hvor det er en menneskeret at drømme om vækst? Det er ikke godt at vide. (”Sten Baxter. En nabos beretning”, s. 74.

Min understregning) Et samfunds entydige fokus på vækst og forbrug har genereret endnu mere begær og endnu flere forestillinger

Supercopy / Biogas PH5 lamp, 2002.

om den totale frisættelse. En frisættelse, som til sidst helt har mistet forbindelsen til virkeligheden. Derfor handler personerne i novellerne, som de gør; derfra skabes fænomenet Stein Bagger.

00’erne holdt sig flyvende på forførelsens ønskedrømme, den rene varme luft – gad vide om gassen er gået af ballonen?

Litteratur Anders Bodelsen: Varm luft. Gyldendal, 2009.

Jean Baudrillard: Forførelse. Det lille forlag (1997). 1979.

DANSK NOTER 55

Uden for tema

Ludvig Bødtcher i skolens danske læsebøger – en exit?

Af Aage Jørgensen Som det fremgår af en bibliografi, som jeg for nylig har offentliggjort i Statsbibliotekets tidsskrift Rotunden,1 har Ludvig Bødtcher sin ydmyge plads i litteraturhistorien, om end efterhånden knap nok i litteraturhistorierne.

Men skønt forfatterskabet rummer ”nogle Digte, som knap finder deres Mage i europæisk Lyrik” (F.J. Billeskov Jansen), har det kun fristet et par yngre kritikere til at pro­ducere fortolkninger af enkelttekster.

Også i skolernes danskundervisning spiller Bødtchers digte en forsvindende rolle. I­følge et indeks udarbejdet af Gyldendal kunne man i 1978 ikke erhverve sig nogen Dansk­lærer­for­eningsud­gi­velse, hvori Bødtcher var repræsenteret. Han er ikke nævnt i Litteraturhåndbogen, som jo dominerede markedet i det 20. århundredes sidste par årtier, endsige i Hovedsporet, der så småt overtager fører­plad­sen. Og han er ikke repræsenteret hverken i Litteratur, den seksbindsantologi, som udkom i 1983-84,2 eller i Kanon i dansk, den trebindsantologi, som udkom i 2005 og for­ment­lig skal føre faget frem i de gymnasiale uddannelser gennem de kommende år.

Han er altså i realiteten på vej ud af den gymnasiale undervisning, og dermed ud af kanon og den kulturelle be­vidsthed.

Et bredere billede af Bødtchers skæbne i danskundervisningen før 1975 kan man få ved hjælp af undersøgelser af 1900-tallets læsebøger og litteraturudvalg, som Mette Winge og nogle af hen­des biblioteksskolestuderende har foretaget. I 1974 udkom Danske læsebøger 1900-1959, med un­der­titlen ”Bidrag til en undersøgelse af den litteraturhistoriske selektion”, og i 1979 udkom Danske læ­se­bøger og litteraturudvalg til undervisningsbrug 1960-1975, med undertitlen ”Bidrag til en undersøgelse af tekstbegrebets udvikling”.

I perioden 1900-59 optræder 14 Bødtcher-digte i alt 55 gange i de undersøgte læse­bø­ger. De tilsvarende tal for perioden 1960-75 er 12 digte med ialt 40 forekomster. Otte digte figu­re­rer kun i den første periode, mens seks kun figurerer i den sidste. Materialet er dog for

56 DANSK NOTER

spinkelt til, at der kan dra­­ges interessante konklusioner på grundlag af ”udskiftningerne”.

I stedet kan man dvæle lidt ved de tre digte, som ”fører” i opgørelsen: ”Mødet med Bacc­hus” (18 forekomster), ”Ved et Tab” (16 forekomster) og ”Høstminde” (15 forekomster) – i alt 49 fore­komster ud af totalt 95. Tallene må ganske vist tages med et gran salt: Mette Winges mate­ria­le omfatter f.eks. ni udgaver af V. Falkenstjerne og E. Borup Jensens litteraturudvalg, som i pe­rio­den 1916-73 ud­kom i hen ved en snes udgaver.

(Såvel dette udvalg som konkurrenten siden 1962-64, Chr. N. Bro­der­sen og S. Møller Kristensens udvalg, skiftede i 1973 fra tre bind til seks.) ”Mødet med Bacchus” findes i adskillige af århundredets læsebøger og litteratur­ud­valg. Det er med hos I. Tvede (1901) og hos M. Agerskov og E. Rørdam (1906).

K. Mortensen har det med i det gymnasieudvalg, som han lancerede i 1919. Også K. Toftdahl Møller og P.A. Rosen­berg medtog digtet (1928), og M. Borup gjorde ligeså, da han fem år senere forsøgte sig på marke­det.

Det er med hos Falkenstjerne, men også i Brodersen og Møller Kristensens en tid lang frem­gangsrige modsvar.

F. Conrad og L.P. Rømhilds udvalg Poesi og prosa (196466 i tre bind, senere i fire), som fokuserer på ”centrale danske digtere”, har det også med – hvorimod Samlerens antologi af nordisk litteratur lader forfatterskabet være repræsenteret af ét andet (også ”italiensk”) digt, ”Piazza Barberina” (bind 6, 1973). ”Ved et Tab” er – modsat ”Mødet med Bacchus” – et ganske kort digt: to strofer af fire verslinjer, der giver os lov til at elske, ”hvad os jordisk kjært er vorden”. Allerede O. Borchsenius og Fr. Winkel Horn, hvis læsebog ”for skolernes mellemste og højere klasser” netop i 1900 udkom i 5. udgave, havde det med. Falkenstjerne satte det på gymnasierepertoiret. Man støder også på det i et digt­udvalg ved Th. Heltoft ”til skolebrug” (1926) og i P. Pedersens litteraturudvalg ”for semina­ri­ er” (1928). J. Hegelund m.fl. medtog det i en læsebog

Supercopy/ Lacoste, 2002-2007.

DANSK NOTER 57

Ludvig Bødtchers digte i læsebøger og litteraturudvalg (på basis af Mette Winges undersøgelser 1974 og 1979) u De seks hyppigst forekommende digte

q udgaver (tal i parentes viser, hvor mange udgaver af det pågældende udvalg der er medregnet)

Mødet med Bacchus

Ved et Tab

Høstminde

Mod Slutningen

I Foraaret

(1846)

(1867)

(1865)

(1868)

(1867)

Borchsenius/Winkel Horn 1900 Tvede 1901

x x

Agerskov/Rørdam 1903

x

Agerskov/Rørdam 1906

x

Mortensen 1919-33 (2)

x

Falkenstjerne 1916-33 (3)

x

x

x

Falkenstjerne/Borup Jensen 1954

x

x

x

x

x

x

x

x

Heltoft 1926

x

Petersen 1928

x

Hegelund/Løber/Novrup 1928

x

Toftdahl Møller/Rosenberg 1928

x

x

x x

x x

Jørgensen/Maltesen 1958-64 (2)

x

Henneberg/Jørgensen 1958-72 (2)

x

Falkenstjerne/Borup Jensen 1957-69 (4)

x

x

Falkenstjerne/Borup Jensen 1973

x

x

Brodersen/Møller Kristensen 1962-75 (2)

x

Conrad/Rømhild 1962

x

58 DANSK NOTER

x

x

Fredebo/Nielsen 1940

I alt

x

x

Christensen 1931 Borup 1933

Farvel til Marthes Kilde (1837)

18

x

x x

x

x

x x

16

15

11

8

5

”for landsbyskolen” (1928). I 1940 dukkede det op i S.P. Fredebo m.fl.’s læsebog ”for den eksamensfri mellemskole”. Og efter krigen fandt det plads i J. Jørgensen og A. Maltesens læsebog for realskolen (1958-59). Mulighederne for at undslip­pe dette digt var få og små! ”Høstminde” gled ud af Falkenstjerne, da de tre bind blev til seks. K. Mortensen hav­de det også med. P. Pedersen introducerede det i seminariesammenhængen, og i det hf-udvalg, som J. Hen­ne­berg og Th. Jørgensen udgav (1968), støder man ligeledes på det.

Tæller man efter i gymnasieantologierne, bliver resultatet som følger: K. Mortensen be­nyt­ter fire Bødtcher-digte. Hos Falkenstjerne er der fem, hos Brodersen og Møller Kristensen seks, hos Conrad og Rømhild tre, og i Samlerens antologi er der som nævnt ét. Men altså ingen re­præsentation i Litteratur,3 endsige i Kanon i dansk!

Ej heller de ”periodelæsningsbøger”, som så dagens lys efter gymnasiejusteringen i 1971, gør noget ud af Bødtcher. Dog har Uffe Andreasen i Romantismen 1824-40 (1974) medtaget digtet ”Hvordan hun er”.

Derimod har Asger Schnack tilgodeset ham i LyrikBogen. Dansk lyrik fra 1860 til 1990 – med europæiske eksempler (1992), der ifølge bagsideteksten ”er tænkt som en bog til under­visnings­brug i gymnasiet og HF”.

Antologien medtager hele tre digte: ”Det regner – ”, ”Piazza Bar­berina” og ”Ved et Tab”, og den pointerer i indledningen, at Bødtchers italienske stemningsbilleder er ”uover­truf­ne eksempler” på poetisk realisme.4 Schnack tilvejebragte i 1985 et udvalg, det hidtil se­ne­ ste, af Bødt­chers digte og har også givet ham indpas i et par andre antologier, som ikke er un­der­visningshen­ vendte.

Det samme gælder et par større lyrikudgivelser fra

1960’erne, F.J. Billeskov Jansens Den danske Lyrik 18001870 (1961) og Thorkild Bjørnvigs nok mere subjektive Dansk Lyrik (1965). Bille­skov Jansen har med­ta­get 24 digte. Hos Bjørnvig er der 13 – samme antal, som repræsenterer Sophus Claus­sen, men flere end f.eks.

Holger Drachmann har fået med.5

Today we do not use the word Recession, June 17th 2010.

(Endnotes) 1 2 3 4

Aage Jørgensen, ”Ludvig Bødtcher – en kronologisk bibliografi”, Rotunden, nr. 27, 2009, s. 43-63.

Siden suppleret med to bind (tekster 1983-93).

Bødtcher kan trøste sig med, at ”ikke alle centrale forfatterskaber har kunnet repræsenteres” i Litteratur (forordet). ”Mødet med Bacchus” er ”så stort et digt, at man roligt kan læse det op i køkkenet for sin elskede” – men medtages ikke, da det findes i ”alle” Bødtcher-udvalg.

5 Antologier i øvrigt: Fra nordiske Digtere. Et Album, [1869,] s. 65-68 (to digte); Danske Romancer, 1945, s. 140-53 (to digte); Danmark i Digtning, bind 3: Danske i det Fremmede, 1948, s. 66-76 (ét digt); Dansk lyrik fra Christian Winther til Holger Drach­mann, red. af Carl Bergstrøm-Nielsen, 1966, s.

34-51 (syv digte); Danske litterære tekster 1800-1850, udg. af Knud Bjarne Gjesing, Finn Frederik Krarup og Povl Schmidt, 2002, s. 271-75 (ét digt).

– Bødtcher-digte dukker naturligvis også fra tid til anden op i temaantologier m.v. ”Fredensborg” (1823) er f.eks. medtaget flere steder: Fredrik Ny­ gaard (red.), Digternes Danmark (1941); Asger Schnack (red.), Danmarks land. Danske forfattere skildrer land og by (1998); Mette Winge (red.), Sådan ligger landet. Nordsjælland (1998).

DANSK NOTER 59

Anmeldelser

Krydsfelt – stort undervisningsmateriale til dansk på stx af Gunvor Mikkelsen, Nærum Gymnasium Gyldendals ganske ambitiøse bud på et undervisningsmateriale der kan dække dansk på stx, hedder Krydsfelt og består af en grundbog i flot udstyr, en rå antologi, to dvd’er med levende billeder og lyd (tv-, radio- og filmklip i mange genrer) og ikke mindst www.krydsfelt. gyldendal.dk som rummer en guldgrube af redskaber, materialer og muligheder. Her finder man blandt andet et grammatikværksted, hele Triers univers, et redskab til argumentation, et stort arkiv med musikvideoer, film, billeder – og så artline hvor kernen er kunstværker listet kronologisk som man kan søge på på kryds og tværs, samt art lab, et redskab til billedanalyse.

Krydsfelt skal gribes med hypertekstens modus: hvor end man er, mødes man af henvisninger til andre dele af materialet så fagets tre søjler linkes. Den veludstyrede grundbog med masser af figurer, bokse og billeder består af en litteraturdel med kapitler om litteraturhistorie, litterære genrer, litteraturanalyse og et om strategier til litterær analyse, en sprogdel med kapitler om sproghistorie, grammatik, sprogsociologi og talehandlinger og endelig en mediedel med kapitler om mediehistorie, mediegenrer og medieanalyse. Derudover et kapitel om skriveprocessen og de tre skrivegenrer som for tiden optræder i skriftlig dansk, forslag til tre forløb og brug af materialets forskellige elementer, et stikordsregister og et leksikon. Som andre udgivelser til dansk efter 2005 er Krydsfelt-grundbogen begrebstung.

Her man forsøgt at skabe overblik i begrebsjunglen med et ”storyboard” der indleder hvert kapitel. Udover begreberne er der et abstract og oversigter over skemaer, opgaver, ”faglige konklusioner” og mulige forbindelser til andre dele.

Prisen for én grundbog til tre års danskundervisning er især i litteraturdelen meget kompakte kapitler som af og til er landet på så højt fagligt niveau at nogle dele (fx indledningen til litteraturhistoriekapitlet om litteraturhistorie som konstruktion og indledningen

60 DANSK NOTER

om litterære genrer om realismeformer) forekommer for vanskelige for 1g. Litteraturhistoriekapitlet kan nemt forekomme ”klippet”: Litteraturhistorien er blevet længere, det faglige tyngdepunkt ligger ikke længere primært på litteraturhistorie, men læreplanen – og vores forståelse af faget - opererer stadig med ”fra oldtiden til i dag” som ramme. Mediedelens oversigter over såvel formater som analysestrategier giver derimod et velkomment samlet overblik over hvad der kan være relevante mediegenrer, og hvordan vi kan lave medieanalyse.

Den kronologisk organiserede antologi fremstår i enkelt udstyr. Alle tekster står i samme opsætning – bortset fra uddraget af tegneserien Persepolis er der ingen billeder. Antologien må betegnes som ret kanonisk – mange dansklærere vil givetvis finde mange darlings, men også ”nyklassikere” fra Gyldendals Sproglige forløb i dansk som Et øje rødt og Holbergs epistel om fremmedord er med. Med antologien vil man kunne dække læreplanens krav til litteraturdelen - bortset fra værker (af hvilke antologien rummer Erasmus Montanus og Sommerfugledalen). Der er en håndfuld ikke-danske litterære tekster (skabelsesberetningen, Boccacio, Camus), der er få programtekster. Antologien har tyngdepunkter i romantikken og det moderne gennembrud, den lægger op til realisme-modernismelæsning, og der er mange tekster fra efter 2000. Man kan savne en norrøn myte, og man kan synes at der er skåret hårdt i teksterne fra de tre første fjerdedele af det 20. århundrede. Søren Ulrik Thomsen er ikke med, der mangler de sidste to sider af Saabye Christensens Grisen – men grundlæggende er det en solid og inspirerende antologi.

Til sprog- og mediedelen er der på såvel websitet som på dvd’er en række aktuelle film- og lydklip, men det bedste af det hele er artline. Her findes det flotteste digitale undervisningsmateriale jeg har set. 1000 års litteraturhistorie visualiseres igennem kunstværker og forfatterportrætter. Til hvert billede er knyttet en

The Financial Crisis (Session I-IV). Presented by Frieze Films and Channel 4 and created for Frieze Art Fair 2009. introduktion, et citat der kan læses eller høres, samt forslag til perspektiveringer ligesom der er omfattende opslagsmuligheder i ”Minilex” – et andet leksikon end grundbogens – som forklarer begreber og perioder. Med henblik på såvel elevaktiverende undervisningsformer, integration af fagets søjler og eksamen med netadgang forekommer ikke mindst websitet genialt som central indgang til danskfaglig viden og metode om sprog, litteratur og medier – og man får lyst til også at have teksterne liggende der.

Krydsfelt er et stort projekt som er svært at overskue.

Det kan diskuteres om en stor, tyk grundbog og en stor, tyk antologi er tidssvarende formater, man kan synes at websitet er langt mere optimalt til hypertekstlig integration. Det kan undre at der ikke er overensstemmelse mellem grundbogens og artlines leksika, og det er svært at se principperne for hvilke tekster der er på dvd’erne, hvilke i antologien, hvilke i det digitale arkiv, men underviseren får mange muligheder for at vælge platform og format til såvel sprog-, litteratur- og medieundervisning. Det er prisværdigt at der et afsnit om skriftlig

fremstilling, men burde nyhedsgenrerne og artikler der ikke behandler litterære tekster, ikke også behandles, burde der ikke være forslag til skriftlig progression, og burde begrebet dansk stil ikke være borte? Ovenstående indvendinger skal dog ikke stå i vejen for konklusionen: at Krydsfelt ER et flot og ambitiøst materiale hvor Gyldendal træder i karakter og giver et bud på et samlet materiale til god undervisning i dansk.

Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist: Krydsfelt - grundbog i dansk. ISBN: 978-87-02-07611-0 kr. 287,04 uden moms.

Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist: Krydsfelt – antologi. ISBN: 978-87-02-07854-1 kr. 191,04 uden moms Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist: Krydsfelt – dvd. ISBN: 978-87-62-55181-7 kr. 575,04 uden moms Krydsfelt – website. Kr. 383,04 uden moms.

DANSK NOTER 61

· v l s o k r n p p s e a o x r n D p o a æ x · l D o k p æ · v l s o k r n p p s e a o r n D p ox a æ x · l D o k p · v l s o k r n p p s e a o x r n a vo op · D nsklæ r-voxp D · k p p s e a o x r n D p o a æ x · v Dansklærer-voxpop l D o k p · v s o k r n p p s e a o x r n p D o a æ x l D -v pop · o k · v s r n p s e a o x r n p D o a æ x · v l D o k rp · v s o r n p p s e a o x r n D p o a æ x · v l D o k rp · v s o r n p p e a o x r n D p o a æ x · v l D o k r p · v s e o r n p p e a o x r n D p o a æ x · v l D o k p · v s er o r n p p e a o x r D p o a æ x · v l D o k r p · v s o re ”Har r n p p e a o x r D p Har kloakken fået en o a æ x · v l D o k r p · v s re prop, r p så p ringo Henning op” an e o x r D p o æ x · l -v pop D o k r · v s e r n r p e a o æ x r D p o æ x · v l D o k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r D p o æ x · v l D o k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r D p o æ x · v l o k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r l D p o æ x · v l o k r p · v s e o r r n p p e a klæ er-vox op · D sklær -voxpo klær er-voxp op · Dan sklærer -voxpop r r n p p e a o æ x r l D p o k æ l s -v pop · ox k r v s e r r n o e a p æ x r l x D o k æ o · v l s v k r p s r e o e r n o p r a p æ x l æ x D o l nsk ærer-v pop · Dansk rer-vo p x l æ x · o l k o v k s p v s r n o r n e p e r a x r D p æ o l æ x · v l k o k s r p an klære voxpo · Dans ærer-v x l s o k r n p v s e a o r r n D p ox klæ ære x · Da Dansklærer-voxpop

Redaktionen har spurgt fire dansklærere om, hvordan de arbejder med sprog i den daglige undervisning.

Af Mette Jørgensen Københavns åbne Gymnasium

Sprog er byggesten, mørtel og vindspil og vinduer til forestillinger, der ikke kun betyder noget, men som også lyder og lugter af noget. Sådan prøver jeg i al fald at tænke, når jeg underviser i sprog. Et af Apollinaires kalligrammer ser ud som vand, der springer, og Simon Grotrians 0’er drypper som tårer i digtet Svaner set gennem tårer. Det bruger jeg som optakt til en lille skriveøvelse, hvor eleverne skriver som regn eller vandfald eller oceaner. Der er også skønne sætninger som den lange, knudrede hos Dan Turèll, der føles som en ”velment klæg kandisklump” i munden, og som slår smut på den afsluttende korte: ”I Søborg.” Eller en analyse af en lang sætning hos Montaigne, som med velvilje slår en traditionel syllogistisk opbygning i stykker.

Bagefter konkurrerer vi om at skrive den længste sætning: Jeg skriver en kort hovedsætning på tavlen, og eleverne føjer til fx ud fra regler om, at det skal være adjektiver eller relativsætninger. Altid ud fra tanken om at gøre sproget til elevernes bedste medspiller.

62 danSK nOTEr

Af Berit Andersen Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Først og fremmest vil jeg sige, at den skelnen, der er mellem eksempelvis det sproglige og det litterære område i danskfaget, i virkeligheden forekommer mig noget kunstig. Alle teksttyper handler om ”det sproglige”, og det er svært at lave en tekstanalyse uden at tale om sprog/sproglige virkemidler.

Når det så er sagt, er der selvfølgelig områder, hvor man i særlig grad koncentrerer sig om det sproglige. Retorikkens appelformer og Stephen Toulmins argumentationsmodel bliver eleverne introduceret for i et AT-forløb om netop argumentation i 1.g. Her arbejder vi bl.a. med filmen ”Thank You for Smoking”, politiske taler og lejlighedstaler. I det videre arbejde gælder det debattekster, særligt i forløb om medier, opinionsdannende journalistik og dokumentarfilm (Hurra for Guldbrandsen!), men også i læsningen af f.eks.

Holbergs epistler.

Jeg arbejder med sproghandlinger især i læsningen af nyere noveller, f.eks. Helle Helles ”Tirsdag nat” og Pia Juuls ”En flinker fyr”. I arbejdet med lyrik gælder det i særlig grad sproglige virkemidler som troper, figurer, denotationer og konnotationer samt semantiske skemaer – den solide grundbog ”Faglige Forbindelser” er så fyldt med gode opgaver, at man nærmest ikke behøver at tænke selv. Tak for den!

Almen sprogforståelse tager sig så godt af sproghistorie, men jeg kan dog godt finde på at tage det op i forbindelse med diskussionen om sprogafvikling/sprogudvikling.

x r D p o æ x · v l o k r p v s ære -voxpo · Dan lærer- oxpop · k r p · v s e o r r n p p e a o æ x r l D p o æ x · v l o k r p · v s e o r r n p p e a klæ er-vox op · D sklær -voxpo · klær er-voxp op · Dan sklærer -voxpop r r n p p e a o æ x r l D p o k æ x · l s -v pop o k r v s e r r n p e a o æ x r l D p o æ x · l sk rer-v o k p v s o r n p p e a o æ x r l D p o nsk ærer-v pop · ansklæ er-vox o x nskl ærer-vo pop · D ansklær er-voxp o x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s e a o r r n p e a æ x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s e a o r r n p e a æ x r l D p o k æ x · v l s o k r n p v s r Da klære voxpo · Dan e r p æ x s l o k r n p Da klære voxpo · Dans ærer-v x s l o k r n p v s e a o r r n D p e a æ x r l D o k æ o · v s l v k n r p s r e a o e r n D p r a æ x l æ D o l k · v k s v s r n p r n e a o e r a D p r D æ x · l æ · o l k v k s p v s r n o r n e a p e r a x D r D æ o · l æ · v l k k s r p s e n o r r n a p e a æ x D r l · Dsproglige sklæ p · Dansk rer-vo pop”Hvilke r e normer era detn æ x · r l D o k p æ · præcist, skl v s o r n p e a helt o r r n D p e a æ x · r l D o op Dansk rer-v popKlovn· bryder?” nsklæ e a æ x · r l D o k p æ · v l s k r p po · Dan s e o r n p e a æ x r l D o k p æ · v l s k r p po · Dan s e o r n p a æ x l e D o r k p · v s o æ l r n p e k a o xp r s D p n æ x · l e a o r k p D v s o æ · l r n p e k a p x Af Bodil Hohwü Nielsen Risskov Gymnasium

Af Sune Weile Sct. Knuds Gymnasium

HWÆT!!!

Det sproglige som omdrejningspunkt i et saga-forløb

Ofte ender min præsentation og gennemgang af saga med at vi læser Ravnkels saga. Det er der mange grunde til – væsentligst er nok at den er kort, og at den står i den antologi vi har på skolen.

Jeg har fire fokuspunkter i en sprogligt baseret læsning af sagaen: Sproghistorie Vi læser indledningen på islandsk/oldnordisk og forsøger at afkode de allerførste linjer. Vi ser på et billede af de originale håndskrifter og forsøger at finde ligheder og forskelle mellem den oldnordiske tekst og moderne dansk. Hvis vi har tid, og klassen har engelsk A-niveau, laver vi sommetider en rask sammenligning med indledningen til Beowulf.

Sagaens sprog Vi ser på forholdet mellem hypotakse og paratakse, sætningsopbygning, verbal tempus m.m.

Hvordan arbejder du med sprog i den daglige undervisning?

Da reformen kom, var jeg én af dem, der hilste de nye stofområder mere end velkommen. Straks kastede jeg mig ud i semantiske skemaer, argumentationsanalyse og appelformer. For tiden er jeg i gang med et emne om sproglig norm og variation.

Hvorfor staver vi alle sammen ens? Hvilke sproglige normer er det helt præcist, Klovn bryder? Emnet giver utrolig mange muligheder for variation, fordi det er oplagt at veksle mellem skriveøvelser og mundtlige øvelser. Samtidig har jeg oplevet, at det interesserer eleverne enormt og er med til at få helt nye elever på banen, som i de første to år af gymnasiet har siddet og surfet på nettet. Nu er det pludselig okay, for hvilke sproglige normer gælder for statusopdateringer på Facebook?

Argumentationsanalyse Her beder jeg eleverne analysere og sammenligne samtalen mellem Torbjørn og Sám, samtalen mellem Sám og Torkel, og samtalen mellem Torkel og Torgeir ud fra Toulmins argumentationsmodel og de tre appelformer.

Talehandlinger i sagaen Endelig ser vi på hvordan sagaens personer deltager i samtalen, og hvilke talehandlinger de påtager sig. Det kan fint danne udgangspunkt for en personkarakteristik og afslører tydeligt magtforholdene i sagaen.

danSK nOTEr 63

Kurser

nordspråks sommarkurs på Hanaholmen, Esbo, Finland Tid: 29.7- 2.8. 2011 Plats: Hanaholmen - kulturcentrum för Sverige och Finland, Esbo www.hanaholmen.fi Tema: Genusperspektiv på ett vidgat textbegrepp Kursinnehåll: Målet med kursen är att belysa genusfrågor ur olika infallsvinklar. Med hjälp av föreläsningar och diskussioner vill vi sätta fokus på hur genusbegreppet tangeras i nordisk litteratur och medier och även fokusera på skillnader och likheter inom Norden.

Under kursens gång får vi bl.a. lyssna till litteratur- och genusforskare, författare, filmoch media vetare.

Föreläsare är bl.a. forskare Mia Österlund, Åbo Akademi, författare Steinunn Sigurdadottir, Island.

Målgrupp: Nordiska lärare som undervisar ett nordiskt språk som modersmål eller andraspråk.

Kursen börjar fredagen den 29 juli kl 17.30 och slutar tisdagen den 2 augusti kl 12 med en guidad rundtur i Helsingfors.

Genom kulturella arrangemang och exkursioner bekantar vi oss med Finlands kultur, historia och natur. Under kursen besöker vi bl.a.

Borgå stad, nationalskalden J. L Runebergs hem Åker båt tillbaka till Helsingfors.

Det blir också en vandring i Noux nationalpark samt bastu!

Kursavgift: 3500 DKK (enkelrum) eller 2750 DKK (dubbelrum) I avgiften ingår själva kursen, kursmaterial, uppehälle (dubbelrum med möjlighet att få enkelrum mot tilläggsavgift), mat samt utflykter.

Sista anmälningsdagen: 1 maj 2011 Anmälningar: Nordspråks hemsida www.nordsprak.dk.

Runeberg

64 danSK nOTEr

Hanaholmen

Kurser

Realismer Herman Bang og Henrik Pontoppidan i mod- og medlys Sommermøde i Pontoppidan Selskabet, 12.-14. august på Tisvilde Højskole Vi har blandt hovedværkerne valgt Stuk og De Dødes Rige som hver især mere end noget andet værk i de respektive forfatterskaber kritisk beskæftiger sig med makrostrukturer i det moderne bysamfund, en kritik der på ingen måde har mistet sin aktualitet.

Foreløbigt program: l Lis Norup: Kulturkvinden - om Jytte i Henrik Pontoppidans De Dødes Rige med ud-

blik til kvindeskikkelser i Herman Bangs Stuk og Henrik Ibsens Hedda Gabler.

l Per Stounbjerg: Byen hos Bang og Pontoppidan l Dan Ringgaard: Rum og sted. Ringgaard har netop udgivet bogen Stedssans l Peer E. Sørensen: Stuk. Seneste udgivelse: Vor tids temperament (om Herman Bang) l Søren Schou: De Dødes Rige. l En nutidig forfatter der kan repræsentere/ sige noget om realismen i dag

Foredragsholderne deltager i hele mødet der afsluttes med en paneldebat.

Ordstyrer: Flemming Behrendt Se nærmere om endeligt program, pris og tilmelding på www.henrikpontoppidan.dk NB: Mødet er godkendt som efteruddannelse af fagkonsulent Susan Mose.

DANSK NOTER 65

Kurser

Læs, forstå – og oplev - litteraturen Kursus i København 5.5.2011 ”Det var ikke særlig slemt at læse den!” Ældre tekster vækker modstand hos mange elever, det er velkendt. Men også nyere litterære tekster kan være en udfordring at ’komme igennem’ for de unge læsere. På kurset vil vi undersøge hvordan man kan arbejde med læseprocesser og læsestrategier i litteraturundervisningen.

Oplægsholdere er Peter Kaspersen, ph.d., tidligere lektor ved SDU, som vil tale om litteraturlæsning med udgangspunkt i kognitionsforskningen, og Svend Skriver, ph.d., adjunkt ved KU, som vil tale om stilladsering af elevernes læseproces i forbindelse med læsning af ældre tekster.

After-kursus Efter den faglige del – ’Læs og forstå’ – håber vi at I har lyst til at blive på LiteraturHaus, få noget aftensmad i caféen og deltage i aftenens litteraturarrangement – oplev! - med oplæsning, poesifestival i gaden m.m.

Tid: Torsdag den 5. maj 2011. Kursus: 14.30-18.30, After-kursus: 19-22 (cirkatider)

Sted: LiteraturHaus, Møllegade 7, 2200 København N

Arrangører: Anne Mette Finderup, regionsrepræsentant for Kbh/Bornholm og Svend Skriver, KU, i samarbejde med LiteraturHaus m.fl.

Se Dansklærerforeningens hjemmeside for endeligt program, tilmelding m.v.

Copyshop (Copenhagen), COPYSHOP is initiated by Superflex and Copenhagen Brains in 2005.

66 DANSK NOTER

G-bestyrelsen Formand Claus Nielsen Korsagervej 5 9400 Nørresundby Tlf.: 9817 9805 cni@vucnordjylland.dk Næstformand Birgitte Darger Nørre Side Allé 2, 3.th, 2200 København N Tlf.: 3535 1073 bda@detfri.dk Kasserer Sune Weile Ildfuglevænget 80 5260 Odense S Tlf.: 2578 7435 weile@galnet.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer Anders Svejgaard Pors Saabyesvej 1, st.th.

2100 København Ø Tlf.: 3538 5545 Mobil: 2254 9350 apn@oerestadgym.dk (barselsorlov)

Oversigt over udvalg og bestyrelsens repræsentanter i andre fora: (Koordinator står først) Skolebaserede kurser Anders Svejgaard Pors, Ivar Lærkesen, Sophie Holm Strøm Sune Weile Regionskurser Birgitte Darger, Claus Nielsen, Ivar Lærkesen Internatkurser Birgitte Darger, Liselotte Henriksen Bogudvalg Birgitte Darger, Liselotte Henriksen, Sissel Worm Glass Redaktionsudvalg Liselotte Henriksen Hjemmeside Ivar Lærkesen

Ivar Lærkesen Baneparken 2 3720 Aakirkeby Tlf.: 5697 2547 lae@bornholm-gym.dk

Repræsentant i PS Claus Nielsen

Liselotte Henriksen Poppel alle 5 2650 Hvidovre Tlf.: 3649 7688 Mobil: 2258 1874 lh@mail.gsk.dk

Det nordiske redaktørsamarbejde Sophie Holm Strøm

Sissel Worm Glass Goethesgade 19 6400 Sønderborg Tlf.: 2818 7868 sissel.w.glass@statsskolen.dk

Repræsentant i EKKOs redaktion Claus Nielsen

Sophie Holm Strøm Hunderupvej137 5230 Odense M Tlf.: 8622 1085 Mobil: 2613 1085 sophiestroem@gmail.com

Nordisk Udvalg Ivar Lærkesen

Repræsentant i Danske Banks litterære udvalg Birgitte Darger

Repræsentant i Dansk Sprognævn Anders Svejgaard Pors

Regionsrepræsentanterne København/Bornholm Anne Mette Finderup Ingrid Jespersens Gymnasieskole Bratskovvej 7 2720 Vanløse Tlf.: 2893 7904 AF@ijg.dk Sydjylland/Fyn Morten Mikkelsen Fredericia Gymnasium Mølvangvej 58 7300 Jelling Tlf.: 7587 2745 MM@fredericia-gym.dk Midtjylland Lars Dalum Granild Silkeborg Gymnasium Lillehammervej 5 8200 Århus N Tlf. 8618 7980 lg@silkeborg-gym.dk Nordjylland Irene Kemp Hessellund Nørresundby Gymnasium Risbjergvej 4 9260 Gistrup tlf.: 9636 4858 ihe@nghf.dk

Fagkonsulent Susan Mose Skovgaardsvej 31 5230 Odense M Tlf.: 2557 4154 susan.mose@uvm.dk

Repræsentant i Dansklærerforeningens Hus A/S bestyrelse Birgitte Darger Repræsentant i GYMsprog Birgitte Darger Repræsentant i Fagligt Forum Claus Nielsen

DANSK NOTER 67

IDNR 46586