CECILIE BOGH
CECILIE BOGH
DANSKFAGET FRA A TIL Å
Dansk er mange ting … kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling
Dansk er et bredt fag, hvor du får viden, færdigheder og redskaber, som du kan bruge hele livet – både privat og professionelt, på din uddannelse og i dit kommende arbejdsliv.
I denne bog kan du læse om – og blive klogere på – at kommunikere med andre, at argumentere, at deltage i gruppearbejde og i møder, at søge informationer, at analysere hjemmesiders troværdighed, at kommunikere professionelt, at planlægge og analysere kommunikation, at formulere dig korrekt, at nærlæse, at vide noget om forskellige genrer, at skrive gode noter, at analysere og fortolke forskellige teksttyper inden for både fiktion og fakta, at holde mundtlige oplæg, at lave skriftlige opgaver, at kunne bruge sproget, at kunne læse noget højt og meget, meget mere …
Bogen er informationer lavet som et opslagsværk. Dvs. at du kan slå de danskfaglige ord og begreber op i alfabetisk rækkefølge. Har du brug for en smutvej, så kommer der også sådan en her:
Kommunikation
Skal du hurtigt vide noget om …
• hvordan du laver en kommunikationsstrategi, så slå straks op på kommunikation/planlægning side 66.
• hvordan du søger informationer og er kildekritisk, så se informationssøgning side 54, kildekritik side 60 og Google side 50.
• hvordan du får ret, eller i hvert fald hvordan du argumenterer, så se appelformer side 13 og Toulmins model side 116.
• hvordan du analyserer skriftlig eller mundtlig kommunikation, så se kommunikation/analyse side 64.
• hvordan du får mest muligt ud af at deltage i gruppearbejde og møder, så se gruppearbejde side 50, læringsmiljø side 80, lytte side 80, dagsorden side 26, mødeleder side 86, anerkendende kommunikation side 13 og
referat/møde side 101.
Læsning
Skal du hurtigt vide noget om …
• hvordan du undgår at læse det samme ti gange uden at forstå det eller at kunne huske det bagefter, så se aktiv læsning side 9, køreplan for faglig læsning side 75 og noter side 88.
• hvordan du bliver bedre til at læse hurtigt, så spring fluks frem til hurtiglæsning side 52.
• hvordan du kan se forskel på og finde hoved og hale i alle de mange forskellige teksttyper, der findes, så se genre side 48, fiktion side 41, fakta side 39 og faktion side 40.
Fortolkning
Skal du hurtigt vide noget om …
• hvordan du analyserer og fortolker en novelle, så se novelle side 88, novelle/analyse side 89, berettermodel side 17 og sproglige virkemidler side 110.
• hvordan du analyserer og fortolker et eventyr, så se eventyr side 36, eventyr/analyse side 37, aktantmodel side 8 og kontraktmodel side 71.
• hvordan du analyserer og fortolker en billedfortælling, så se billedfortælling side 19, billedfortælling/analyse side 20, forhold mellem tekst og billede side 46 og billedsproglige virkemidler side 22.
• hvordan du analyserer og fortolker et kunstbillede, så se kunstbillede/ analyse side 73, ismer side 55 og billedsproglige virkemidler side 22.
• hvordan du analyserer og fortolker en film, så se film/analyse side 42, plot point-modellen side 98, berettermodel side 17, suspense side 113, set-up/pay-off side 109, auditive virkemidler side 15, klipning side 62 og kameraføring side 59.
• hvordan du analyserer og fortolker et digt, så se lyrik side 77, lyrik/analyse side 78 og sproglige virkemidler side 110.
• hvordan du analyserer og fortolker faktatekster som reklamer, artikler, kampagnefilm, erindringer, lærebogstekster, professionel kommunikation mv., så se kommunikation/analyse side 64, berettende tekst/berettende kommunikation side 16, beskrivende tekst/beskrivende kommunikation side 18 , forklarende tekst/forklarende kommunikation side 46, instruerende tekst/instruerende kommunikation side 55 og argumenterende tekst/argumenterende kommunikation side 14.
Fremstilling
Skal du hurtigt finde ud af …
• hvordan du forbereder et mundtligt oplæg, så se retorikkens fem faser side 103, retoriske virkemidler side 106 og mundtlige virkemidler side 85.
• hvordan du kommunikerer professionelt, så se professionel kommunikation side 99, de 3 P’er side 26, anerkendende kommunikation side 13 og aktiv lytning side 10.
• hvordan du tilrettelægger og laver en skriftlig opgave, så se opbygning af skriftlig opgave side 92, problemformulering side 99 og kildehenvisning side 59.
Rigtig god læsning!
A Abstrakt Det kaldes abstrakt, når noget ikke ligner virkeligheden. Bruges fx om kunst. Modsat naturalistisk.
Action Action er en af retorikkens fem faser. Handler om at fremføre sit stof. u retorikkens fem faser
Adaptere/adaptation Adaptation betyder tilpasning af tekst. Det kan fx være i en oplæsningssituation, hvor svære ord erstattes med nemmere ord, og sproget gøres mere simpelt.
Adjektiv u tillægsord.
Afkodning Afkodning er den tekniske del af læsning, altså det at kunne sætte bogstaver sammen til lyd og dermed kunne læse ordet. Læsning består af både afkodning og læseforståelse. u læsning
Afsender I enhver kommunikation er der en afsender. Man kan skelne mellem direkte afsender og egentlig afsender. Direkte afsender er den, der overbringer budskabet til modtageren. Det kan fx være læreren, der fortæller eleverne, at der er indført en ny regel på skolen. Den egentlige afsender er den, der står bag budskabet, fx skolens ledelse. I en reklame kan den direkte afsender fx være en kendt person, der fortæller et budskab om, at det er godt at købe et bestemt produkt. Mens den egentlige afsender er firmaet, der gerne vil sælge produktet. u kommunikationsmodel.
Aktantmodel I en fortælling kan man bruge aktantmodellen til at beskrive aktørers forhold til hinanden. Aktørerne har hver deres rolle eller funktion i historien. Modellen bruges til at give et overblik over, hvem der har hvilken rolle. Aktantmodellen er udviklet til folkeeventyr, men du kan også bruge den, når du skal analysere kunsteventyr, ligesom du kan sætte andre fiktionsfortællinger ind i modellen, herunder film.
Aktantmodellen viser, hvilket mål hovedaktøren søger, hvem der kan
give aktøren det, denne søger, og hvem der modtager det. Samtidig kan modellen give et overblik over, hvem der er hjælpere, og hvem der er modstandere. Der er et subjekt, der har et projekt, et mål om at ville opnå et eller andet. Det mål kaldes i modellen for objektet. Måske kan du huske eventyret “Klods Hans”? Her kan Klods Hans sættes ind som subjekt, og objektet, det han gerne vil opnå, er prinsessen. I eventyret er der både hjælpere og modstandere. I “Klods Hans” er modstanderne bl.a. hans egne brødre. Det er lidt sværere at sige, hvem der hjælper ham med at opnå prinsessen. Man kan både sige, at det er geden, kragen og den gamle træsko, men det er også ham selv og hans egen opfindsomhed.
Øverst i modellen står der “giver” og “modtager”. Der er en, der skal afgive objektet, i dette tilfælde er det kongen, der skal give sin datter, prinsessen, væk. Modtageren er Klods Hans, der jo til sidst får prinsessen og det halve kongerige. Subjektet og modtageren er ofte den samme, men ikke altid. Nogle gange er hovedaktørens projekt, at en anden skal modtage noget. Som fx i “Rødhætte”, hvor Rødhættes projekt er, at bedstemoren skal modtage hendes vin og kage, så hun kan blive rask.
Dramaet i en fortælling opstår i spændingsfeltet mellem projektaksen og konfliktaksen. u eventyr/analyse.
GIVER OBJEKT MODTAGER
(den, som giver
(det, som personen/ (den, som modtager objektet) mål/subjekt søger) objektet)
HJÆLP SUBJEKT
MODSTANDER hovedpersonen (den onde)
KONFLIKTAKSE
PROJEKTAKSE
Aktiv læsning Når du læser tekster, som du skal kunne forstå, huske og bruge efterfølgende, kræver det, at du er aktiv under læsningen. Aktiv
A læsning eller det at have en aktiv læseindstilling står i modsætning til passiv læsning/passiv læseindstilling og kræver, at du:
• på forhånd ved, hvorfor du læser teksten.
• ved, hvad du skal have ud af læsningen.
• har dannet dig et overblik over teksten, inden du går i gang med at læse den.
• har tænkt over, hvad du allerede ved om emnet.
• har overvejet, hvad du gerne vil have svar på.
• varierer læsehastighed og læsemåde, så det vigtigste nærlæses, mens det mindre vigtige skimmes.
• ved, hvad du skal gøre, når du støder på ord, du ikke kender betydningen af.
• hele tiden tjekker din forståelse ved at opsummere handlingen afsnit for afsnit og stopper op, hvis der er noget, der ikke giver mening. u eventyr/ analyse, køreplan for faglig læsning.
Aktiv lytning Aktiv lytning er den lytteform, du skal bruge i professionel sammenhæng. Det kræver, som ordet antyder, at du er aktiv, mens du lytter. Når du laver aktiv lytning, tilsidesætter du dig selv. Dvs. at du ikke forsøger at tolke og relatere det, du hører, til egne oplevelser, men i stedet koncentrerer dig om din samtalepartner og forsøger at forstå det, der siges fra dét perspektiv. Hvis der er noget, der er uklart, spørger du ind til det, der fortælles, og du lytter både til det, der siges, og det, der ikke siges, kropssproget, tonelejet, hastigheden etc. u lytte, anerkendende kommunikation.
All-alder-litteratur All-alder-litteratur er litteratur, der henvender sig til flere aldersgrupper på én gang. Begrebet bruges ofte om moderne børnelitteratur.
Alliteration Allitteration betyder bogstavrim. u bogstavrim, sproglige virkemidler.
Alvidende fortæller En alvidende fortæller er en fortællertype, der har det fulde overblik over fortællingen. Den alvidende fortæller ved, hvad der er sket
tidligere, hvad der vil ske senere, og hvad alle aktørerne tænker. Du kan kende den alvidende fortæller, hvis fortælleren har indre synsvinkel hos mindst én aktør og samtidig giver sig til kende mindst ét sted i teksten ved at vide mere end aktøren selv. Følgende er et eksempel på en alvidende fortæller: “Og der stod Anna og Martin i stuen. Martin var endnu for ung til at forstå, at der aldrig kommer noget godt ud af at overgive sig til sin vrede. Og ingen af dem vidste, at det skænderi, de nu kastede sig ud i, ville ændre deres liv for altid.”
Der er ofte en alvidende fortæller i eventyr. u fortæller, synsvinkel.
Anafor Det kaldes en anafor, når flere sætninger begynder med det eller de samme ord. u retoriske virkemidler.
Analog klipning Analog klipning er, når der skabes naturlige overgange mellem ting i to billeder, der passer sammen. Det kan fx være et klip mellem et nærbillede af en persons øje til et nærbillede af en ulvs øje. u klipning.
Analyse Ordet analyse kommer fra græsk og betyder “opløsning”. I danskfaglig sammenhæng analyserer du, når du piller en tekst fra hinanden, ser på enkeltdelene og sætter teksten sammen igen. Billedligt kan du se teksten som et stort isbjerg. Når du læser teksten første gang, ser du kun det øverste af isbjerget, men når du analyserer teksten, ser du også den del af isbjerget, der er under vandet. u billedfortælling/analyse, eventyr/analyse, film/analyse, kommunikation/analyse, kunstbillede/analyse, lyrik/analyse, novelle/analyse.
A Analysestjernen Du kan bruge analysestjernen, når du skal analysere tekster, særligt fiktionstekster.
Analysestjernen sikrer, at du får kigget på de vigtigste ting i teksten. Start med genre og fortsæt i urets retning: Hvad er det for en slags tekst (genre)?
Hvordan er den bygget op (komposition)? Hvilken fortæller er valgt (fortæller)? Hvem er med (aktører)? Hvor foregår det (miljø)? Hvornår foregår det (tid)? Hvilke virkemidler er der brugt (virkemidler)? Og hvad drejer teksten sig om (tema)? Når vi fastslår en teksts tema, fortolker vi. Det er her, vi sætter alt vores viden om teksten sammen og finder ud af, hvordan vi skal forstå den (fortolkning).
Analysestjernens spidser er forbundet med hinanden, fordi tekstens forskellige områder hænger sammen og har indflydelse på hinanden. Når du analyserer en tekst, er det vigtigt, at du bruger energien der, hvor der særligt er noget at komme efter. u billedfortælling/analyse, eventyr/analyse, film/analyse, kunstbillede/analyse, lyrik/analyse, novelle/analyse.
Tema/ fortokning
Komposition
Virkemidler
Fortæller, aktører, miljø og tid
Andenpersonsfortæller En andenpersonsfortæller kaldes også dufortæller, og fortællertypen findes stort set kun i digte. u dufortæller, fortæller, synsvinkel.
Anerkendende kommunikation Anerkendende kommunikation handler om at se og anerkende sin samtalepartners ressourcer og tro på, at andre gør det bedste, de kan. Anerkendende kommunikation er ikke det samme som en accept af det, den anden siger, men en grundlæggende anerkendelse af samtalepartneren som et ligeværdigt menneske. At kommunikere anerkendende betyder, at du tilsidesætter dit eget perspektiv og undlader at tolke, men derimod nysgerrigt forsøger at forstå din samtalepartners perspektiv. u aktiv lytning.
Anslag En fortællings anslag er starten på en fortælling. Ofte er formålet med anslaget at få “læseren på krogen”, altså give læseren lyst til mere.
Anslaget kan fx være in medias res – altså hvor der startes lige midt i handlingen, eller det kan være en præsentation af aktøren, stedet, tiden eller temaet. u berettermodel.
Antonymer Modsætninger, fx rig/fattig, god/ond, levende/død. u modsætninger.
Appelformer Appelformer er de måder, en afsender kan prøve at overbevise sin modtager om noget på. Den græske filosof Aristoteles beskæftigede sig allerede for flere tusinde år siden med, hvordan man bedst muligt argumenterede for sit budskab. Han opstillede tre appelformer, dvs. måder, man bedst appellerer til sin modtager: logos, etos og patos.
Logos er, når afsenderen forsøger at overbevise modtageren logisk eller sagligt. Patos er, når afsenderen forsøger at overbevise sin modtager ved at vække bestemte følelser. Og etos er, når afsenderen forsøger at overbevise sin modtager ved at henvise til personer, institutioner eller undersøgelser, som modtageren har tillid til. u etos, logos, patos, Toulmins model.
Argumentation Argumentation betyder at “begrunde en påstand”. Når man prøver at overbevise andre om noget. u Toulmins model, logos, etos, patos.
DANSKFAGET FRA A TIL Å
Af Cecilie Bogh
© 2024 Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag 2024
Forlagsredaktion: Andrea Koefoed Friedrichsen Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Nina Hagen
Dele af denne bogs indhold har tidligere været udgivet under titlen Danskleksikon ved Forlaget Munksgaard, 2016. Danskfaget fra A til Å er en revideret og udvidet udgave.
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.
Forlaget har forsøgt at kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan have krav på honorar i henhold til loven om ophavsret. Eventuelle rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil af forlaget få udbetalt et honorar, som var der indgået en aftale.
Trykt hos Tarm Bogtryk A/S
Printed in Denmark 2024
ISBN: 978-87-7211-435-4
dansklf.dk
DANSKFAGET FRA A TIL Å er et opslagsværk med korte og præcise forklaringer på vigtige ord og begreber i danskfaget, lige fra Allitterationer til Årsagsdiagrammer.
Ud over de korte forklaringer kan du også finde korte guides til, hvordan du kan analysere og fortolke forskellige slags tekster som noveller, billeder, film og reklamer, ligesom du kan finde informationer, modeller og redskaber til alt fra planlægning og analyse af professionel kommunikation til informationssøgning og opbygning af skriftlige opgaver.
Bogen kan både bruges i udskolingen og på ungdomsuddannelserne og er god at have ved hånden, når du læser lektier, skriver opgaver, planlægger oplæg eller læser til eksamen.