DANSK 3 2010 by Dansklærerforeningens Forlag

DANSK FOLKESKOLESEKTIONEN MEDLEMSBLAD

OKTOBER 2010

www.dansklf.dk

Indhold 3

Forord

Skriftlighed 4 Genrepædagogik får sproget til at sprudle 9 Skriveglæde i indskolingen 12 Retskrivningsprøver – samme fejltyper i 30 år Tip til læreren 16 Nye ord kommer til – andre glider ud Tæt på undervisningen 19 Til prøve i dansk for første gang 22 Allan Otte i undervisningen 24 L.O.C. – en kunstner i det 21. århundrede 30 Oplæsning med sjæl, dybde og glimt i øjet Jeg skriver – altså tænker jeg! Skrevet af Freya, 1.A.

Blik på bøger 34 Lystlæsning med overtro, merchandise og tunge eksistentielle temaer

Foto: Quote Grafik.

Forfatterstafetten 38 En dør på klem

DANSK FOLKESKOLESEKTIONEN MEDLEMSBLAD

Redaktion Ann-Kathrin Aulkær Andersen (ansv.) Louise Bønneland Andersen Henriette Langkjær Manuskripter og indlæg sendes til Nicoline Dahlberg, nid@dansklf.dk www.dansklf.dk

#3 oktober 2010 © Dansklærerforeningens Folkeskolesektion ISSN NR. 0108-3090

DANSK er Folkeskolesektionens tidsskrift for medlemmer. DANSK formidler aktuelt fagligt stof og teorier og praksisbaserede erfaringer der kan bidrage som inspiration til undervisningspraksis i danskfaget i hele folkeskolen. DANSK indeholder temaartikler, debat og seneste nyt om Dansklærerforeningens aktiviteter for Folkeskolesektionen. DANSK er del af medlemspakken for medlemmer af Dansklærerforeningens Folkeskolesektion. Dog kan institutioner tegne årsabonnement for kr. 150,- og bladet kan rekvireres i løssalg hos Dansklærerforeningen for kr. 50,-. DANSK har et oplag på 8.000 og udkommer 4 gange årligt og har 600 Ibby-særnumre.

Dansklærerforeningen Rathsacksvej 7 1862 Frederiksberg C Tlf.: 33 79 00 10 Fax: 33 27 60 79 Email: dansklf@dansklf.dk Telefonisk åbningstid Mandag-tirsdag kl. 10-14 Onsdag lukket Torsdag-fredag kl. 10-14 Grafisk design og tilrettelæggelse Quote Grafik Tryk Zeuner Grafisk as

Forord Der er så mange gode historier fra den danske folkeskole, men desværre er det ikke de historier vi hører, hverken i medierne eller på lærerværelserne. Aldrig har så mange i samfundet udtrykt deres mening om hvordan folkeskolen burde være, og aldrig har så mange negative historier om skolen fået plads i det offentlige rum. Jeg var for nylig i biografen for at se Susanne Biers film Hævnen. Filmen ramte mig lige i hjertet, og den sad i kroppen længe efter at jeg havde forladt biografen. Sidder man i biografens mørke som folkeskolelærer, krummer man dog også tæer over filmens fremstilling af lærerne. Anette Støvelbæk og Martin Buch optræder som overpædagogiske, lallende lærere der ikke forstår hvad der foregår mellem eleverne. Omkring mig sad publikum og fnes, mens jeg græmmede mig over hvordan min profession blev fremstillet, og jeg havde en oplevelse af at komikken var malplaceret i filmen. På landets lærerværelser kan det også være svært at fokusere på de gode historier, når kommunernes besparelser har sendt efterårets dårlige vejr ind på skolen. Mange skoler bliver sammenlagt eller nedlagt, og det ansvar som mange lærere føler for deres arbejdssted, forsvinder. Et nyt fællesskab og en ny kultur skal bygges op, det tager tid og ressourcer, og spørgsmålet er hvor meget man reelt kommer til at spare i kommunerne. Der skal også spares ved at skære ned på specialtilbuddene, og inklusion er blevet svaret på hvordan det skal lade sig gøre. Desværre er ressourcerne til efteruddannelse af de lærere der skal stå for den inkluderende undervisning og klasseledelse, ikke til stede. Som dansklærer har jeg svært ved at se sammenhængen mellem mål og midler, særligt når kravene til elevernes faglige udvikling øges. Skolens rejsehold bygger på en forudsætning om at selvom skolen måske ikke gør det dårligt, så kan den i hvert fald gøre det meget bedre. Jeg vil meget gerne være med til at gøre skolen bedre, men jeg tvivler på rejseholdets anbefalinger, simpelthen fordi deres sigte er for smalt. Rejseholdet har i høj grad fokuseret på økonomi, ledelse, dokumentation, og ja, kontrol, og set bort fra diskussioner af både undervisningens indhold og skolens overordnede, samfundsmæssige rolle. ”Rejseholdet producerer blindhed” som Steen Nepper Larsen fra tænketanken Sophia skriver i en analyse af rejseholdet fra juni i år. Den danske folkeskole er meget mere end præstationer og prøver hvilket også fremgår tydeligt af Fælles Mål, men som ikke levnes mange linjer i rejseholdets anbefalinger. Hvis man som lærer skal kunne holde dampen oppe i hverdagen, skal man fornemme anerkendelse. Der er ikke mange af os, der fornemmer anerkendelse fra politikere og andre interessenter i mediebilledet, og det kan ind imellem være en barsk omgang at se indslag og debatter om folkeskolen i medierne. Heldigvis er de derude, de gode historier om skolen. Lærerne i folkeskolen er generelt meget tilfredse med deres arbejde, og særligt samværet med eleverne og forældrene og fællesskabet med kollegerne betyder meget. For mig er netop hverdagen med eleverne og kollegerne den drivkraft der betyder at jeg møder på arbejde med stolthed hver dag. Mette Teglers

oktober 2010

DANSK

SKRIFTLIGHED

Genrepædagogik får sproget

til at sprudle

En historie fra Sverige der ender godt Umulige, urolige og uduelige var de. Eleverne i Knutbyskolans 5. klasse. De havde skiftet lærer tre gange, alle børn var tosprogede og halvdelen af dem ikke i stand til at bestå den nationale prøve i læsning og skrivning. Og så var klasseværelset brændt ned året forinden, hvorfor klassen var udstationeret til lokaler langt fra skolen. Udfordringerne var til at få øje på for den svenske lærer Britt Johansson. Hun overtog svenskundervisningen i et par måneder i 5. klassen, da alt syntes umuligt. Her er historien om, hvordan brugen af genrepædagogik i klassens skriveundervisning betød, at eleverne blev engagerede og motiverede, og at næsten alle, efter blot et år, nåede prøvens mål.

Hvad ved eleverne om fortællende tekster? – De nationale prøver i svensk for 5. klasse indeholder altid en opgave om at skrive en lille historie. Samtidig har jeg set mange elever, der har rigtig svært ved netop at skrive. Derfor var det naturligt for mig at arbejde med klassens skriveundervisning, fortæller Britt Johansson. – Jeg startede ud med at bede eleverne om at skrive en historie, som kunne give mig et indblik i deres forståelse af genren. For at hjælpe dem i gang valgte jeg det emne, som de i forvejen arbejdede med i klassen, nemlig: de nordiske lande. Jeg gav dem også nogle overordnede

DANSK

oktober 2010

rammer for historien ved at bede dem lade den centrere sig om en person, et sted og et problem, samt forløbe ud fra strukturen begyndelse, midte og slutning. Det viste sig at være en ret kompliceret sag for eleverne. Britt Johansson fortæller: – Da jeg bagefter læste teksterne igennem, var det tydeligt, at kun de færreste havde en fornemmelse for, hvordan man skruer en fortælling sammen. De kunne hverken skabe kronologi eller etablere karakterer. Heldigvis viste deres fortællinger også spæde forsøg på

”I min förra skola brydde sig inte fröken om vad jag skrev. Du bryr dig mycket”.

Henriette Romme Lund,

”Det är så lugnt och skönt när du är här och man vet precis vad man ska göra”.

kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning

samme, så der var masser at arbejde videre med. De manglede blot et værktøj, der kunne give dem en forståelse af sprogets muligheder for at skabe struktur og handling, og med dét også en mulighed for at realisere alt det, jeg anede som potentialer i deres tekster. Det værktøj fandt hun i den australske genrepædagogik. En metode, som hun og flere af skolens øvrige lærere længe havde arbejdet med. Britt Johansson forklarer: – Genrepædagogikken arbejder med grundlæggende prototypiske træk i genrer. Strukturen i den narrative genre består af trinnene: anslag, komplikation, evaluering og løsning. Der findes selvfølgelig mange måder at skrue trinnene i en historie sammen på, men formålet er at præsentere eleverne for en basal narrativ struktur, som er let at genkende og arbejde med. Det er især relevant for de børn, som har svært ved at udtrykke sig skriftligt. Når strukturen ligger på rygraden, vil de kunne gennemskue tekster, der eksperimenterer med genren, ligesom de selv vil kunne skrive mere eksperimenterende. At forstå prototypen er altså det første skridt mod en større tekstforståelse. Undervisningen tager udgangspunkt i yndlingsteksten For at give eleverne en indsigt i de byggesten, en fortælling består af, startede Britt Johansson ud med at dekonstruere den narrative genre sammen med dem. Her tog

hun udgangspunkt i deres yndlingstekster og spurgte, hvad de mente, der gjorde teksterne så gode? Snart var ord som: spændende, sjov og romantisk listet op på tavlen. Derefter bad hun dem om at reflektere over, hvad de troede forfatteren havde ønsket med at skrive denne type tekst. Her mente de fleste, at det var for at underholde. Formålet med arbejdet var at få eleverne til at reflektere over og sætte nogle ord på de tekster, de kunne lide, og dermed aktivere deres forkundskaber om genren. Britt Johansson fortæller: – Hvis de har svært ved at gennemskue, hvad en tekst er, så skal de have sat nogle ord på, hvad det er det handler om. Da vi havde talt færdig, introducerede jeg dem derfor mere overordnet til begrebet genre. Jeg fortalte dem, at der findes forskellige måder at skrive tekster på, at formålet med teksterne kan være forskelligt, og at vi her skulle arbejde med fortællende tekster, der havde til formål at underholde. Arbejde med tekststruktur og ”processer” Så langt, så godt. Opgaven var nu sammen at finde frem til denne genres struktur. Til det arbejde fik eleverne en tekst præsenteret, der var klippet op i mindre dele. Opgaven var at sætte den korrekt sammen igen og sammen diskutere, hvilke kriterier de havde sammensat

oktober 2010

DANSK

SKRIFTLIGHED

Læs mere i bogen: Låt språket bära – genrepedagogik i praktiken, Britt Johansson og Anniqa Sandell Ring, Hallgren & Fallgren, 2010.

teksten ud fra. Britt Johansson opsummerede løbende på tavlen og samlede til sidst dette i de overordnede trin: anslag, komplikation, evaluering og løsning. Herefter blev der fokuseret på sproget. Eleverne fik præsenteret en tekst, hvor de med grønne tuscher skulle markere tekstens ”processer”: ord der ifølge genrepædagogikken og den funktionelle sprogmodel som pædagogikken bygger på, kan synliggøre tekstens storyline. – Jeg var hele tiden meget eksplicit omkring den metode, vi arbejdede ud fra. Derfor anvendte jeg betegnelsen ”processer”, fortæller Britt Johansson og tilføjer, at en kvik elev hurtigt så, at disse ord ofte var det samme som verber. Sådanne kommentarer er gode og vigtige, fordi de viser en interesse for undervisningen og en forståelse for sproget. Efter at have fundet alle tekstens ”processer” var opgaven at underopdele dem i fire kategorier. Hvilke ord blev brugt til at vise en aktiv proces (det kunne være ord som: at gøre, hoppe, springe)? Hvilke ord blev brugt til at markere aktørernes mentale processer (det kunne være ord som: at føle, tænke, sanse)? Hvilke ord blev brugt til at udtrykke en verbal proces (det kunne være ord som: at sige, fortælle, ytre) og hvilke ord blev brugt til at reflektere over handlingen, og dermed sætte den i stå for en stund (det kunne være ord som: at være, have, findes)? Ved at vie sproget så stor opmærksomhed og opdele ordene i forskellige kategorier fik eleverne både en forståelse af sproget, et værktøj til at nuancere deres egen sprogbrug og et indblik i de ord, de kunne bruge til at markere fortællingens forskellige processer. For at prøve alt det af valgte Britt Johansson at afslutte arbejdet med at lade eleverne skrive en historie og læse den højt for hinanden. En vigtig del af genrepædagogikken er nemlig også selv at prøve sig frem og gøre sig sine egne erfaringer med genren.

DANSK

oktober 2010

Sproget sprudler – De første store skridt til at kunne skrive en god tekst handler om at få grammatisk og sproglig indsigt. Det var, hvad vi arbejdede med, understreger Britt Johansson. Selvfølgelig handler det også om at kunne sætte sin fantasi i spil og at være god til at skabe sproglige billeder og spænding, der kan opsluge læseren. Men hvis man hverken kender strukturen eller har de rigtige ord til at udtrykke alt det, man har på hjerte, så kommer man ikke langt. Derfor er en forståelse af sprog og struktur det første vigtige skridt på vejen til at lykkes med sin tekst. At eleverne lykkedes, viser deres tekster tydeligt. Som man kan se, er sproget blevet varieret, der er en fremadskridende handling, og der skabes spænding. De har simpelthen taget et gigantisk skridt fra deres første spæde forsøg udi fortællekunsten, til de afsluttede skriveundervisningen. Endvidere bestod næsten alle efterfølgende den nationale test i læsning og skrivning, afslutter Britt Johansson. På den måde ender den historie fra Sverige, der startede ud så grumt, godt alligevel – og bliver dermed selv et fint et eksempel på genrepædagogikkens prototype på den narrative genre.

Læs mere på www.videnomlaesning.dk Britt Johansson var den 8. september oplægsholder på konferencen Status for læsning, arrangeret af Nationalt Videncenter for Læsning. Centret arrangerer kurser og konferencer, som man kan læse om på hjemmesiden. Næste konference afholdes den 1. december, hvor det handler om læsning i Norden.

Elevtekster før og efter Britt Johanssons skriveundervisning Elev 1 Før Oskar är i Köpenhamn han har mycket svårt att fersto danska. Do går Oscar till afere han har pengar men han ferstor inte danska pengar. Sen vill han köpa bok som är på danska och svenska. Men han har 30 kr men han vet inte och boken kostar 20 kr men han förstår intesen ger han 30 kr sen går han men han glömmer 10 kr. När han har lärt sig danska då glömde han svenska. Sen När han åger till sverige då kan han inte svenska och han glömmde ocså hur mycket 10 kr var. Efter Fisken blir jagat Det var i söndag när jag var inne i vatten. Och i söndags när jag gick runt kom en abore som villde äta mig då simma jag så fort så aboren inte kuna ta mig. Efter jag fick synd på aboren simma jag fort igen men nu var det nära att fånga mig sen svägde jag så aboren försvann. Efter gick jag hem och kolla om aboren var i vatten och vänta mig då var inte aboren där men jag gick inte utt jag var hemma i dag för att aboren skulle inte ätta mig men jag sa inte till min mamma för att jag blev jagat av aboren. Efterått blev det 2 dagar när jag kolla utt var aboren där och vänta på mig När jag skulle ut. Nu blev jag änu Räddare. Sen gick jag till min mamma och säga men jag sa nåt annat jag var rädd att aboren skulle också äta min mamma då ligde jag lite så att jag skulle glömma. Efter sa jag till mig själv varför försöker inte jag att prata med abbor-

ren då gick jag utta boren var där då sa jag plötsligt till aboren. Varför jagar du mig. Då sa aboren att aboren ville bli vän med mig då löste vi det. Nu var vi vänner och lekde. Efter råd gick vi hos mig och lekde.

Elev 2 Før Oscar är i Köpenhamn. Han har mycket svårt att förstå danska. Men han visste inte att han inte kunde danska. Han trodde så hamn gick runt och pratade men ingen förstod vad han sa så han tänkte ingen kan prata danska här. Oscar trodde att han kommit till ett annat land. Men så kom en tjej till han och sa: du är i Danmark. Men du kan inte prata Danska. Det är därför dåm inte förstår dig. Då sa Oscar men kan du lära mig danska Ja, jag kan lära dig Danska. Så lärde tjejen honom Danska. Efter Vilken dag! Det var en gång en fisk som var ganska liten blå och klumpig fisken heter Wingo och bodde långt upp i Östersjön. Wingo var rädd för stora fiskar, speciellt för hajar. En dag när Wingo var ute stötte han på en stor, ivrig och stark haj. Den lilla Wingo som var försvarslös bara simma och simma, så långt han kunde, men det gjorde även den stora, starka hajen. Wingo försökte fly men hajen kom allt närmare och närmare. Då kom Wingo på nåt! Wingo skulle simma in i ett litet hål så att hajen inte ska

oktober 2010

DANSK

SKRIFTLIGHED

komma in. Där säger Wingo. Där är ett litet hål. Han simmar in i hålet. Hajen är bakom honom. Wingo är i hålet. Hajen gör allt för att stoppa farten men Pang!!! så simmar Wingo bort efter krocket. Wingo simmar så snabbt han kan hem. Då hör han: – Jag är inte färdig med dig! Wingo blev bara nervösare och svettigare för varje meter. Men när han var hemma gick han och sov. Nästa dag är Wingo ute och leker med sina kamrater. I det här läget kom hajen igen. Men där blir Wingo inte rädd han bara sa: – Vill du så kom och ta. Hajen kom med full fart mot lilla Wingo och då tog Wingo upp en pinne och förde den rakt in i hajens hjärta. Och hajen dog så alla levde lyckliga i alla sina dar.

Elev 3 Før Oscar är i Köpenhamn. Han har mycket svårt att förstå danska. Oscar är utbytesstudent från Sverige han försöker hitta till den rätta skolan, den heter krullaskolan. Han går runt och frågar olicka personer om dem vet var krullaskolan ligger men ingen vet det går flera timmar utan nån resultat. När han ska ge upp, passerar det en familj, han hör att dom pratar svenska han går och frågar om dom vet var skolan ligger, dom säger att deras äldsta son går där dom visar honom var skolan ligger och han får gå där som utbytesstudent han blir vän med sonen till den svenska familjen som gjälpte honom.Oscar lär sig prata danska och skriva danska. När Oscar ska åka tillbaka till Sverige så blir han mycket glad för han saknade mycket sin familj. Efter Vilken dag! Jag heter Molly och är en fisk. För

DANSK

oktober 2010

tre dagar sen när jag var vid korallreven så hittade jag en stor och märklig sak. Den var platt och på den var det något konstig varelse. Varelsen hade inga fenor, det var konstigt. Jag hade hört om sånna varelser. Jag tror att de heter människor. Varifrån hade detta kommit? tänkte jag. Jag tyckte först att det var spännande men sedan blev jag uttråkad så jag simmade till en grundare del av havet. Där brukar alla havsdjur umgås. Jag hittade mina vänner Kasper och Hopp. Kasper var en blå bläckfisk som var oftast glad och sprallig och Hopp var rund och färgglad. Vi bestämde oss för att simma till det sjunkna skäppet. Där brukade det finnas många saker. När vi kom tävlade vi om vem som kunde hitta den mest spännande saken. Förlorarna skulle bjuda den på en sjögräsdricka i popi. Jag simmade till den nedre delen av båten. Jag hittade en rund sak som gjorde att allt såg ut mycket större än vad den var. Jag skulle vinna tänkte jag. Sedan letade jag efter Kasper och Hopp. Jag hittade dom. Kasper hade hittat flera platta saker med människor på och Hopp hade hittat en vass sak som man kunde rita med. Jag visade de min runda sak, dom blev häpna och ville prova den. Men plötsligt hörde vi ett ljud. Den kom närmare och närmare. Plötsligt sog vi vad det var. Det var en jättebläckfisk! Och den kom rakt imot oss. Vi simmade för livet med bläckfisken bakom oss. Plötsligt kom jag på en idé. Jag tog fram min runda sak som jag hade hittat och lade det framför mitt ansikte. Bläckfisken stannade upp, jag gjorde en grimash med ansiktet och den simmade iväg. Efteråt när vi var i Popi fick Kasper och Hopp bjuda mig på sjögräsdricka. För att jag vunnit tävlingen och räddad deras liv. Vi var glada och såg fram imot nästa äventyr.

Når talesprog skal omsættes til skriftsprog

Grete Borregaard, forfatter, cand.pæd.

En vigtig forudsætning for at sprede skriveglæde i indskolingen – og at fastholde denne – er viden om, hvordan skriftsprog tilegnes. Børn erobrer skriften på mange måder, og skrivning har en funktion i barnelivet, længe før barnet kan skrive. Børn lærer af at efterligne de voksne – og ikke mindst hinanden. Når et barn laver en tegning, omsætter det sine abstrakte tanker til noget konkret. Det samme sker, når barnet skriver sine tanker ned. Så tegningen viser, at barnet har tilegnet sig noget af skriftens hensigt, nemlig at vi gennem tegn på papir kan fastholde det flygtige sprog. For at gøre dette anvender førskolebarnet det kendte symbolsprog, nemlig tegningen. Senere, når barnet har lært sig skriftsprogets symboler, vil det ofte bruge en kombination af tegning og bogstaver. Skriftsproget bygger på talesproget, og tegningen har altså en vigtig funktion som bindeled mellem tale og skrift. I den første skrivefase, hvor mange børn har svært ved at huske/læse, hvad de selv har skrevet, kan netop tegningen være med til at fastholde, hvad der er tænkt. I begynderundervisningen er man som lærer ofte utålmodig efter at få børnene til at skrive i stedet for, at de fordyber sig i en tegning. Men det er vigtigt, at de også får lov til at bruge tid på denne del, da det er en væsentlig støtte i forbindelse med det at tilegne sig skriftsprogets koder. Sidst i artiklen kommer der et konkret eksempel herpå. Billedligt set skal barnet bevæge sig fra et ”talesprogsland” til et ”skriftsprogsland”. Den eneste sikre måde at komme fra det ene land til det andet er ved at bruge ”broen” mellem fonem og grafem. For at kunne passere denne bro må barnet have indsigt i, at mundtlig tale kan nedbrydes i mindre dele, helt ned til fonemerne. I skriftsproget bliver fonemerne ”oversat” til grafemer (bogstaver), og disse kan så bygges op igen til større og større enheder, indtil vi får en hel skriftlig tekst. At bevæge sig fra ”talesprogsland” til ”skriftsprogsland” betyder også, at barnet skal vænne sig til at skrive situationsuafhængigt. Når barnet bruger talesproget, er der mulighed for at pege på det, der tales om.

oktober 2010

DANSK

SKRIFTLIGHED

>> At bruge monologer kan give træning i at mestre måske de allerstørste udfordringer, når det gælder skriftlig fremstilling: at motivere og forfølge et tema, at skabe helhed og struktur og at skabe tekstsammenhæng. <<

Mimik, kropssprog og stemmeleje er også en betydningsfuld del af kommunikationen. Når der skrives, falder alle disse muligheder for at forklare sig bort, og ofte er modtageren ikke til stede. Man kan meget forenklet sige, at talesproget er dialogisk og situationsafhængigt, mens skriftsproget er monologisk og situationsuafhængigt. For at lette overgangen mellem de to sprogformer kan monologen bruges som en slags hjælper. I begynderundervisningen kan der arbejdes bevidst med monologen på mange forskellige måder, fx kan børnene på skift fortælle korte historier – uden at blive afbrudt af spørgsmål fra lærer eller andre elever. Det kan fx være et eventyr, en molbohistorie, en vittighed eller en spændende oplevelse, som barnet har været ude for. (I denne sammenhæng er det en god ide at inddrage forældrene, der kan øve med barnet derhjemme). Også små teaterforestillinger giver mulighed for at træne mindre monologer. Et sidste forslag er at lade børnene fortælle hinanden (gerne to og to), hvad de har tænkt sig at skrive for på den måde at få skabt sammenhæng i deres historier. At bruge monologer kan give træning i at mestre måske de allerstørste udfordringer, når det gælder skriftlig fremstilling: at motivere og forfølge et tema, at skabe helhed og struktur og at skabe tekstsammenhæng. Når børn har tilegnet sig bogstaverne og er kommet i gang med at læse, vil deres skriftlige produktioner bl.a. være kendetegnede ved:

DANSK

oktober 2010

• • • • • • •

at de er berettende at sætningerne ofte er forbundet med ”og” og ”og så” at der er ligefrem ordstilling at der er et enkelt ordvalg, et ikke varieret sprog at teksterne fortælles kronologisk at tegnsætningen er mangelfuld at teksterne er talesprogsprægede

Alle de nævnte træk er også typiske for talesproget og dermed et tydeligt udtryk for det grundlag, som skriftsproget bygger på. Efterhånden som børnene kommer godt i gang med læsningen, vil de blive bevidste om det særlige ved skriftsproget og tilegne sig dets forskellige udtryksmåder. Et eksempel kan være tegnsætning. I de første elevtekster er tegnsætningen ofte mangelfuld eller ikke eksisterende. Årsagen er, at punktum, komma, spørgsmålstegn og udråbstegn ikke eksisterer i talesproget, men er noget, børnene for alvor stifter bekendtskab med, når de kommer i gang med læsningen. Også sætningen er et skriftsprogsfænomen, og først når barnet kommer i gang med at læse, bliver det bevidst om, at punktum og begrebet sætning hører sammen. Så indtil de basale bogstavfærdigheder er på plads, og læsningen er kommet godt i gang, skal man efter min erfaring bruge meget lidt energi på tegnsætningen. Hen ad vejen i indskolingen vil mange elever af sig selv blive opmærksomme på skriftsprogets tegn og inddrage disse i deres tekster. Teksten herunder er skrevet af en pige i 1. klasse (februar):

MUSSEN OG SLANGEN DER HVAR ENGANG EN LILLE MUS DEN GIK GLAD RUNDT I SKOVEN EN DAG MØDTE DEN EN SLANGE SLANGEN SAGDE ”HEJ LILLE MUS VIL DU IKKE GERNE HAVE NOGET OST” ”JO DA” SAGDE MUSSEN ”SÅ KOM NED I MIN MAVE” SAGDE SLANGEN ”OK” SAGDE DEN OGSÅ HOPPEDE MUSSEN NED I SLANGENS MAVE OG SÅ GIK SLANGEN VIDERE SÅ MØDTE HAN SINE ALDER BEDSTE VENNER DE HED SLINGE OG SLANGE … Som det fremgår, mangler alle tegn, bortset fra anførselstegn, der er anvendt helt korrekt (uden at der havde været undervist i det i klassen). Få måneder senere satte denne elev punktum helt korrekt – også uden at det havde været en del af undervisningen. Jeg vil afrunde med en tekst, skrevet af en dreng efter jul i 1. klasse. Eleverne skrev ud fra selvvalgt emne og

blev som udgangspunkt opfordret til at lave en tegning, der skulle illustrere historien. Jeg bemærkede, at netop denne dreng i lang tid fortsatte med at tegne, og da der var ca. et kvarter tilbage af timen, var han endnu ikke begyndt at skrive. Jeg sagde så til ham, at han måtte se at komme i gang med skrivearbejdet, hvis opgaven skulle nås, inden timen var forbi. Han sagde: ”Ja, ja, bare rolig!” og gik så kort tid efter i gang med at skrive. Da klokken ringede, kom han stolt og viste sit produkt (se tekst og tegning herover). For mig var det lidt af en aha-oplevelse, der gjorde mig bevidst om, hvor mange tanker den lille fyr havde gjort sig, mens han tegnede – og det vigtige i at afse tid til denne del. Teksten er også et fint udtryk for drengens opmærksomhed på udråbstegnet. Bemærk, at han flere steder har dobbeltsikret sig ved at sætte både udråbstegn og punktum. Så alt i alt er han godt på vej på sin rejse ind i ”skriftsprogsland”.

Litteratur: Borregaard, Grete & Krebs Lange, Tove: Skal vi lave en bog? Skriv fiktion med Læsefidusen i 1.-2. klasse. Lærervejledning, Dansklærerforeningens Forlag 2007 Hagtvet, Bente Eriksen: ”Talespråklige ferdigheter og skriftspråklig utvikling”, 1996, I: Skriftspråkutvikling af Astri Heen Wold (red.), Cappelen Akademisk Forlag, Norge Hagtvet, Bente Eriksen: Sprogstimulering: Tale og skrift i førskolealderen, Alinea 2004 Høigård, Anne: Barns språkutvikling. Muntlig og skriftlig, Universitetsforlaget Norge 2006 Skjelbred, Dagrun: Elevens tekst, Landslaget for norskundervisning (LNU), Cappelen Akademisk Forlag, Norge 2004

oktober 2010

DANSK

SKRIFTLIGHED ??

Retskrivningsprøver – SAMME FEJLTYPER R I 330 0 ÅR ÅR retskrivningsprøve l j e f s g n i n l s forvek mmensatte ord

DANSK

oktober 2010

Peter Heller Lützen,

Staver de unge bedre eller dårligere end før? Tre forskere fra Dansk Sprognævn er i gang med at undersøge retskrivningsprøverne fra folkeskolens afgangsprøve i 2008, og i undersøgelsen indgår en sammenligning med diktatprøven fra 1978. Blandt resultaterne er at 2008-prøven var væsentligt sværere, og at de samme fejl går igen i besvarelserne af de to prøvesæt.

forfatter

Ordklasse

Anita Ågerup Jervelund er videnskabelig medarbejder ved Sprognævnet og er med til at lave den sammenlignende undersøgelse. Hun siger om udviklingen fra 1978 til 2008: – Det er lidt slående at de fejltyper som var topscorere i 1978, stadig er det i 2008. Det er f.eks. nutids-r og r på substantiver i flertal, og selvom de konkrete ord i de to prøvesæt selvfølgelig ikke er de samme, kan vi jo på det her punkt godt sammenligne de to prøver. – Det er lidt tankevækkende, fordi man har kendt problemet længe. Det fremgår bl.a. af en undersøgelse fra 1945 og ses altså også i 1978. Siden 1970’erne har der været meget fokus på problemet, der er udgivet undervisningsmaterialer og temahæfter om det, og det har været meget hyppigt debatteret. Det er ikke et problem der kan komme bag på nogen. Alligevel er r-fejlene stadig de mest hyppige. En af de typiske fejl i sættet fra 2008 er ordet ”ændrer” som skrives uden nutids-r af 55 %, altså over halvdelen. Det er det manglende r der volder problemer, mens det ikke er lige så hyppigt at der sættes et r på i infinitiv. Anita Ågerup Jervelund uddyber: – En indlysende forklaring på at det går galt, er jo at det ikke kan høres. Udtalen og retskrivningen korresponderer ikke her, og så er det også typisk for de mest almindelige fejl at det eleverne skriver, faktisk er rigtigt i en anden sammenhæng. ”Ændre” er jo et rigtigt stavet ord, så de lægger ikke mærke til at det er forkert i nutid. For at opdage det skal man have lidt grammatisk bevidsthed, og der kniber det for mange. De glemmer det i hvert fald når de sidder og skriver. – Et andet eksempel på fejl med ord som er rigtigt stavede ord i andre sammenhænge, er f.eks. forvekslingsfejl med ”vis” og ”hvis” i formuleringen ”en vis ensretning”. Her kan man heller ikke høre forskel, og den forkerte form kan være svær at opdage. Andre r-fejl ses ved substantiver i flertal. I 2008 havde eleverne problemer med ”leverandører” og glemte r’et til sidst i ordet, mens de i 1978 manglede et r i et ord som ”kontrollørerne”. – Hvis man skal tage eleverne i forsvar, kan man sige at vi på dansk har nogle svære bøjningsmønstre. Hvorfor hedder det f.eks. ”en borger – flere borgere”, mens det hedder ”en frisør – flere frisører” og ikke blot ”frisøre”? Det har mange elever tilsyneladende svært ved at gennemskue.

oktober 2010

DANSK

nuti

SKRIFTLIGHED

Tegnsætning og sammensatte ord En af de ting som 1978-prøven ikke testede, er tegnsætning som derimod spiller en vigtig rolle i de nye prøver. Og det er ikke overraskende et af de felter der giver mange fejl. Mette Teglers, formand for Dansklærerforeningens folkeskolelærere, uddyber: – Jeg oplever også at r-fejlene er helt typiske, og så er tegnsætning og sammensatte ord generelt svært for dem. Jeg ved ikke om der kan registreres nogen udvikling i det, men det er ret nærliggende at en afsmitning fra engelsk, som jo generelt har særskrivning ved sammensætninger, kan mærkes nu. Det er ikke bare vores elever der glemmer det, man ser det jo masser af steder i medierne osv. Det er et træk som nok forstærkes generelt i samfundet i disse år, men som jo giver fejl i en retskrivningsprøve. De nye prøver er svære For at kunne sammenligne to prøver stillet med 30 års mellemrum måtte forskerne lave nogle inddelinger af ordene for simpelthen at kunne operere med nogle sammenlignelige kategorier. Anita Ågerup Jervelund forklarer: – Mange har spurgt hvorfor vi ikke bare gav nutidens elever prøven fra 1978, så kunne man jo se om de var bedre eller dårligere. Men det er der flere grunde til at man ikke kan. Både sproget og undervisningen har ændret sig. Det er ikke fordi der er kommet voldsomt mange nye stavemåder, men der sker vigtige forskydninger i ordforrådet som betyder noget for hvor fortrolige vi er med de enkelte ord. I 1978 var prøveordet ”intercitytoget” et af de sværeste fremmedord. Det var et nyt og ret almindeligt ord dengang, men det bruges ikke så meget mere. I dag kunne man måske bede dem om at skrive ”IC3-toget” eller noget helt andet. Hvis man bare stillede den samme prøve, ville man altså komme til at teste alt muligt andet end selve stavekompetencen.

I stedet inddelte forskerne 1978-prøvens 91 ord i de samme fire sværhedskategorier som 2008-prøven er organiseret ud fra: lette, middelsvære, svære og meget svære ord. Det viste sig så at 31,9 % af ordene i 1978 var svære eller meget svære, mens det i 2008 var 54,3 %. Prøven i 2008 var altså sværere at besvare. Hertil kommer at den samlede retskrivningsprøve i 2008 rummede mange flere forskellige ting, mens man i 1978 kun testede i udfyldningsdiktat. Eleverne skulle i 2008 på kort tid besvare mange forskellige typer af opgaver, og det er kun diktatdelen af den nye prøve der kan sammenlignes med den gamle. Undervisning virker Den samlede rigtighed i besvarelserne i 1978 var 88 %, mens den i 2008 var 78 %. Umiddelbart ser det altså ud som om eleverne bare er blevet dårligere til at stave, men fordi prøverne er forskellige i sværhedsgrad, kan tallene ikke sammenlignes direkte. Mette Teglers, formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, siger: – Det jeg selv oplever som lærer og censor, og i øvrigt også hører fra landets dansklærere, er at de nye prøver er meget krævende. Eleverne skal gennem mange ret forskellige discipliner på 60 minutter, så hvis koncentrationen omkring nogle af de grammatiske forhold kan glippe undervejs, forstår jeg det godt. – Jeg synes alligevel helt grundlæggende at det fokus som de nye prøveformer har givet på feltet, er positivt. Viden om ordklasser, bøjningsformer, tegnsætning osv. er god og vigtig, og nu kan man mærke at der arbejdes mere systematisk med det end tidligere. Jeg har lige censureret flere hundrede prøver, og man kan meget tydeligt se hvilke klasser der har arbejdet med det, og hvilke der ikke har. Det er jo fint, for man kan simpelthen se at undervisning virker! Og det er det der skal til, der skal undervises i

ordklasse 14

DANSK

oktober 2010

nutids-r2008

fejjl

– 1978

det, og noget af det skal gentages mange gange. Man skal også huske at stavning og retskrivning ikke kun er en opgave i udskolingen, det er noget man skal arbejde med gennem hele skoleforløbet. Men hvis man knokler med det, som jeg f.eks. lige har gjort med en klasse på mellemtrinnet, så kommer resultaterne også. Og jeg gør det nok med en lidt større stædighed end tidligere, bl.a. fordi jeg ved at de skal til prøve i det. Anita Ågerup Jervelund uddyber: – Som fagperson ser jeg øget grammatisk viden og bevidsthed som en løsning. Men om man samlet set skal prioritere det i danskundervisningen på bekostning af noget andet, vil jeg ikke afgøre, det er et større fag- og uddannelsespolitisk spørgsmål. Men hvis man ser snævert på stavning, tror jeg sagtens man kan gøre noget. Det kræver bare nogle ressourcer. – En anden mulighed er jo simpelthen at lempe reglerne. Når der gennem så mange år er så store problemer med -r i verber i nutid og i substantivers flertalsformer, kunne man jo vælge at liberalisere det. Man ville selvfølgelig miste nogle nuancer i skriftsproget, det er klart, men på nogle måder minder det lidt om situationen i 1948 hvor man ændrede datidsformene ”skulde”, ”kunde” og ”vilde” så de kom til at falde sammen med infinitiv ”skulle”, ”kunne” og ”ville”. Da mistede man jo også en skelnen som man indtil da havde haft, men det voldte på den anden side befolkningen meget store problemer, mens vi i dag slet ikke tænker over det. – I Sprognævnet har vi dog ingen planer om at ændre på reglerne på dette område – og i øvrigt ville det også være så godt som umuligt at gennemføre en sådan ændring.

Fakta om undersøgelsen: Tre forskere fra Dansk Sprognævn har gennemgået 755 prøver fra retskrivningsprøven ved folkeskolens afgangsprøve i 2008. Eleverne kom fra Silkeborg-området og udgør ca. 1 % af alle elever i 9. klasse i Danmark. Eleverne i undersøgelsen er repræsentative med hensyn til karaktergennemsnit og karakterspredning. Det er kun diktatdelen af prøven der er blevet undersøgt. De deltagende forskere er: Jørgen Schack, som også er medlem af Opgavekommisionen for dansk: læsning og retskrivning, Anita Ågerup Jervelund og Sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier Andersen. Der var 46 ord i diktatdelen i 2008, i 1978 var der en ren udfyldningsdiktat med 91 ord. Resultaterne fra undersøgelsen bliver publiceret snarest.

forvekslingsfejl orveksl vekslin kslingssfejj bøjningsformer oktober 2010

DANSK

TIP TIL LÆREREN

Nye ord

kommer til

– andre glider ud ”Et nyt ord er strengt taget bare et ord som man ikke kan bevise er gammelt”, hedder det i et nyt sprogtema på sproget.dk Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn, redaktør af sproget.dk

DANSK

Nye ord kan være forskellige typer låneord. Der er nogle som tydeligt er lån (direkte lån), andre er oversat til dansk og afviger mindre, og andre igen er blandingslån. Nogle nye ord kaldes afløsningsord fordi man har fundet (på) et andet ord til at dække et begreb. Desuden kan et eksisterende ord få en ny betydning og dermed blive opfattet som et nyt ord (betydningslån). Der kan også ske det at et ord med tiden bliver slidt ned og får nedsættende medbetydninger. Og endelig står forkortelser også for en stor andel af de nye ord.

oktober 2010

På sproget.dk kan man læse et nyt sprogtema om nye ord. Temaet tager følgende spørgsmål og emner op: Hvad er et nyt ord, hvorfor får vi nye ord, forskellige slags låneord, hvorfor forsvinder nogle nye ord igen, hvad sker der med de gamle ord i sproget, og hvordan finder man nye ord? Sprogtemaet er skrevet af Jørgen Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn og Henrik Lorentzen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Typer af låneord: a. tydelige lån b. oversættelseslån c. blandingslån d. afløsningsord e. ny betydning f. (nyt for) nedslidt og nedsættende g. forkortelser og afkortelser Giv dit bud på hvilken type nyt ord de følgende ord er: 1. bonsai 2. APV 3. orm 4. grænseflade 5. psykiatribruger 6. backinggruppe 7. mus 8. brunch 9. hjemmeside 10. psykisk syg 11. dækslip 12. macho 13. sindssyg 14. virus 15. hårspray 16. coach

Hvorfor får vi nye ord? Det er oplagt at der opstår nye ord når der kommer nye ting til. Man kommer hurtigt i tanke om en række computerord: browser, søgemaskine, dobbeltklikke, podcaste m.m. Madord er der også mange af: kebab, tapas, guacamole osv. Fra kunst- og musikverdenen kommer der også nye begreber og ord, fx manga, karaoke, salsa. Andre – og måske ikke helt så indlysende – årsager til at der opstår nye ord, finder man i fx gruppesprog og det at fagsproglige ord bliver til almene ord. Med gruppesprog mener man både slang inden for forskellige ungdomsmiljøer, fx hiphopsprog, og den jargon man bruger inden for bestemte erhverv, fx soldaterudtryk. De har hver især bidraget til sproget med fx ordet disse ’se ned på, vise disrespekt’ og knoldesparker. Når et fagudtryk bliver udbredt fra de strengt faglige kredse til det almene sprog, kan der opstå to betegnelser for det samme, fx diabetes og sukkersyge, anoreksi og nervøs spisevægring, ludomani og spillelidenskab. Men der kan også ske det at et fagord udbredes sammen med interessen for fænomenet, fx inden for økonomiske og computerfaglige områder. Således skal man ikke blive forbavset over at træffe følgende ord i avisen: aktiesplit, breakeven, skærmopløsning m.fl. Vi låner ikke kun ord Nye ord er ikke bare låneord. Vi kan også låne længere ordforbindelser og sætninger, fx er ”skal vi kalde det en dag” (sagt efter en lang arbejdsdag) lånt fra engelsk ”let’s

oktober 2010

DANSK

Løsning: a = 1, 12, 16; b = 9; c = 6, 15; d = 11, 4; e = 3, 7, 14; f = 5, 10, 13; g = 2, 8.

TIP TIL LÆREREN

call it a day”. På samme måde er udtrykket ”det er ikke raketvidenskab” blevet til ved en afsmitning fra det engelske ”it’s not rocket science”. Nye bøjninger Hvorfor ændres bøjningen af nogle ord, og hvor meget skal vi rette på dem der bruger den nye bøjning? Når man er lærer, er man nødt til at fastholde at de korrekte bøjninger skal bruges i skriftsproget i overensstemmelse med Retskrivningsordbogen. Men når udviklingen i talesproget i visse tilfælde går stødt mod nye bøjningsformer, ender det sandsynligvis med at de nye bøjninger med tiden bliver anerkendt og kommer med i Retskrivningsordbogen. Det er sket før i historiens løb, således er formen grov, den gamle præteritumsform (datidsform) af grave, erstattet af den regelmæssige form gravede. Tilsvarende var gol den gamle præteritumsform af gale, mens det nu bøjes galede. Også i disse år ser det ud til at enkelte verber i dagligdags talesprog er i gang med at få en ny bøjningsform. Fx kan man høre formen bedte for bad hos mange børn, men den høres også hos folk på 30-40 år. Og hvem har ikke i forbindelse med sportsaktiviteter hørt træneren sige: ”vi skal lige have strukket musklerne ud før vi går hjem”. Denne form skal ifølge Retskrivningsordbogen skrives strakt. Mange reagerer negativt på den nye entalsform kilomet af kilometer, og denne form er det da heller ikke korrekt at skrive ifølge Retskrivningsordbogen. Grunden til at denne form er opstået, er sandsynligvis at endel-

sen -er i kilometer tolkes som flertal, som i master og blomster, og i ental er endelsen i denne type ord væk, jf. mast og blomst. Altså danner de pågældende sprogbrugere følgende mønster: en mast en blomst en kilomet

to master to blomster to kilometer

Ordet blomst har i øvrigt undergået præcis samme udvikling på et tidligere tidspunkt. Oprindeligt var blomster entalsformen, men sprogbrugerne tolkede den som en flertalsform og dannede en ny entalsform blomst uden -er. Der ligger et grundigt videnskabeligt arbejde hos Dansk Sprognævn og Retskrivningsordbogens redaktion bag beslutninger om hvorvidt denne type bøjningsændringer skal indgå i den officielle retskrivning. Ordforrådet udvikler sig I takt med at nye genstande og fænomener erstatter gamle, kommer der nye ord til og andre glider i baggrunden. Nu ser vi fx film på dvd og blueray, mens film for bare nogle år siden lå på videobånd og VHS-bånd. Desuden kan der hos sprogbrugerne gå mode i ord og udtryk. I dag er der ingen unge som køber cowboybukser – de køber jeans. Noget af det bliver hængende, andet glider ud igen. Og sprogforskere og ordbogsredaktører holder øje med ordforrådet og sørger for så opdaterede ordbøger som muligt.

På sproget.dk kan du slå op i relevante ordbøger (Retskrivningsordbogen, Den Danske Ordbog, Ordbog over det danske Sprog, Nye ord i dansk), du kan læse mere om nye ord under sprogtemaer. Desuden kan du teste din viden om nye ord under leg og lær, fx i testen: ”hvornår fik vi ’girlpower’”.

DANSK

oktober 2010

Til prøve i dansk

for første gang Da jeg i starten af skoleåret overtog min 9. klasse, vidste jeg, vi arbejdede hen mod prøven. Det var udgangspunktet for vores skoleår. Jovist har der også været tid til spontanitet i hverdagen, men prøven var vores klare mål. Og vejen derhen har bestemt ikke været kedelig.

Forberedelsen til prøven Forberedelserne til prøven startede faktisk allerede, da jeg lavede årsplanen. Som inspiration samlede jeg årsplaner ind fra diverse kollegaer på forskellige skoler og læste også eksamensbekendtgørelsen igennem. Her står hvilke genrer og perioder, som skal dækkes i pensumopgivelserne. Det betød desværre, at nogle kæpheste og gode ideer måtte sorteres fra til fordel for andre. Enhver dansklærer har nok sine yndlingsområder indenfor faget, mens andre områder er sværere at planlægge for. Nogle af emnerne planlagde derfor nærmest sig selv, mens jeg lod andre stå mere åbne. Jeg fik til sidst en kollega til at se planen igennem, for at tjekke, om der var noget, jeg havde glemt.

Ann-Kathrin Aulkær Andersen, lærer

At holde planen Det lykkedes faktisk nogenlunde at holde årsplanen hen over året. Vi kom igennem de planlagte emner og nåede både faglig fordybelse og repetition. Det er en speciel opgave at overtage en klasse i det sidste skoleår, for de kender jo mange genrer på forhånd og er også bekendt med at analysere forskellige tekster. Alligevel skal tingene hentes frem fra gemmerne, og noget må man starte forfra med. Det er danskfagets natur, at man arbejder spiralisk. Så når man i 9. klasse igen arbejder med digte, så er det på en anden måde, end man tidligere gjorde. Mit fokus, da vi gennemgik de forskellige områder, var genre, analyse, sprog og tid. Dvs. at temaerne ikke fyldte så meget i min planlægning. Alligevel opstod temaerne naturligt. Jeg ”bundtede” tekster, så de passede sammen. Fx arbejdede vi helt klassisk med temaet ”Danmark” under gennem-

oktober 2010

DANSK

TÆT PÅ UNDERVISNINGEN

1. Brug dine kollegaer og dit netværk

4. Lad være med at opfinde den dybe tallerken

Brug det netværk du har. Snak sammen med lærere på din egen og andre skoler, når du skal lægge årsplanen og udvælge tekster.

2. Tænk i temaer eller genrer Til prøven skal dine elever trække eller vælge tekster indenfor forskellige temaer. Så sørg for at udvælge teksterne med omhu.

3. Hold hånd i hanke med, hvor mange sider I læser En gang imellem kan det være godt at kigge efter, hvor mange sider, man har læst. Der er et krav om 80-100 normalsider tekst på prøveopgivelserne. Man tæller ikke hovedværker med eller billeder, hvad enten det er levende billeder eller fx et pressefoto. En normalside er 1300 bogstaver (tegn tæller ikke). Lyrik regnes en lille smule anderledes end anden tekst.

Nogle tekster, forfattere og perioder egner sig godt til prøven. Hvis din skole eller dine kollegaer har mapper med ”prøvetekster”, så bed om at kigge i dem og tal med dine kollegaer.

5. Hellere færre perioder og forfattere end en stor spredning Jeg oplevede det som overskueligt for eleverne, at de ikke skulle forholde sig til for meget forskelligt.

gangen af lyrik. Jeg kombinerede tekster fra Romantikken med moderne rap-tekster og lyrik. Jeg valgte undervejs i året at holde fokus på bestemte forfattere og perioder, for at eleverne kunne lære noget om tid og sproglige karakteristika. Hver gang vi gennemgik en forfatter eller berørte en tid, havde vi fokus på sproget og genren, men vi kom også omkring forfatterens liv og foretrukne temaer. Jeg sorterede derfor nogle gange gode tekster fra, fordi de ikke havde relevans for det, som var vores fokus. Omvendt dukkede der også pludselig noget op, som var nødvendigt at uddybe. Fx gennemgik vi sidst på året perioden ”Det moderne gennembrud”, fordi det var nødvendigt i forbindelse med en tekst, vi læste under novellegenren. I den proces vist det sig, at eleverne faktisk kendte en del tekster fra den tid fra 8. klasse, men de var sig ikke bevidst om perioden. Der sneg sig også forfatterfavoritter ind undervejs. Da vi i opstarten af lyrikforløbet læste et digt højt af Naja Marie Aidt, valgte jeg senere hendes tekster som eksempler på noveller. Tendens til kanon og klassikere En erfaring jeg har gjort mig i løbet af skoleåret og i planlægningen af selve prøven er, at man bestemt ikke er

DANSK

oktober 2010

upåvirket af kanon og klassikere. Det kan ses på både forfatternavne og tekstvalg. Selvom man gerne vil arbejde med nye og spændende tekster, skal man opfylde rammerne i prøvevejledningen, men også kanonen for folkeskolen skal medtænkes. For mig betød det derfor, at jeg fx valgte Den kroniske uskyld af Klaus Rifbjerg som det ene af mine hovedværker. Jeg havde ikke selv det store forhold til romanen, men valgte den ud fra klassikerkriteriet, og fordi den passede til mit forløb om ungdomslitteratur. Det var en god oplevelse at arbejde med den, og sådan blev den en øjenåbner for både elever og lærer. Når man arbejder hen mod afgangsprøven står man med et ansvar både for elevernes dannelse, faglighed og for at vælge tekster, som er til at gå til. Der findes en række uofficielle klassikere blandt prøvetekster. Det kan være klassikere, som bruges på den enkelte skole, men det kan også være tekster, som går igen hos mange dansklærere på tværs af skoler. Hvis man vil skabe sig et overblik over nogen af dem, kan man for det første bladre lidt i skolens eller kollegaernes mapper med prøvetekster, og for det andet kan man gå på Skolekom. På danskkonferencen finder man en konference for afgangsprøven og under den også konferencen ”Normalsider”. Her findes en liste over tekster med deres normalsidetal. Hvis man ser

6. Erstat evt. et hovedværk med en film Man må lade et af sine hovedværker være en film. Det giver spændende muligheder.

7. Gør eleverne selvstændige, men sæt dit fingeraftryk Sørg for at lede eleverne i den rigtige retning ved at arbejde med genrer og perioder, men sørg hele tiden for, at de selv arbejder sig frem til målet. For at tjekke, om eleverne kan analysere den givne genre, kan der laves afveksling mellem gruppearbejde, fremlæggelser og skriftlige analyser. En lærer, som har arbejdet meget med prøveform B, anbefalede mig at afslutte alle forløb med, at eleverne lavede en synopse. Måske er det en god idé.

9. Arbejd tekstnært

8. Brug gerne flere analysemodeller samtidig Jeg udleverede ofte mere end én analysemodel samtidig eller havde mere end én genrebeskrivelse. Det gjorde, at eleverne kunne vælge den model, der passede bedst til dem, og de opnåede en bred genreforståelse. Jeg havde dog altid fokus på tekstens virkemidler og sprog, når vi samlede op på analysearbejde.

Lær eleverne at begrunde i teksten og at anvende deres viden om tiden, forfatteren, genren osv.

10. Fortvivl ikke, hvis ikke du når alt det, du ville…

på listen, kan man danne sig et overblik over populære prøvetekster, forfattere og perioder. Der kan være god fornuft i tendensen til at udvælge bestemte tekster, såkaldte klassikere, når det gælder læsning fx af perioder og kanonlitteratur. Nogle tekster egner sig jo bare bedre end andre til at vise en periode, et forfatterskab, en genre eller de er nemmere tilgængelige for eleverne end andre tekster. Uanset om man vil det eller ej, må man forholde sig til kanon og klassikere. Men til sidst skal også lyde en stor opfordring til at eksperimentere og udfordre i sit tekstvalg. Som dansklærer kan man godt prøve at være med til at udfordre opfattelsen af kanon og klassikere, og heldigvis er der jo også mange, som er eksperimentlystne. Prøven er en god oplevelse! Selve afholdelsen af prøven var en god oplevelse. Jeg kunne nok ikke helt frasige mig flaksende sommerfugle i maven i dagene op til prøven. Selvfølgelig var jeg spændt på, om jeg havde forberedt mine elever godt nok, og om de valgte tekster var gode nok. Man ønsker at give eleverne de bedste rammer, når man har rollen som eksaminator til prøverne. Her har de ”gamle garvede” været mig en god hjælp og støtte på lærerværelset. Brug

endelig dem og deres ekspertise - også bare til at berolige nerverne. Til selve prøven var jeg sat sammen med dygtige og erfarne lærere. Det gav mulighed for at lære noget, og jeg havde en oplevelse af en behagelig og faglig dialog både som eksaminator og censor. Men man skal ikke bare overlade vurderingen til sin censor. Det kan være en god idé at tale om voteringssituationen med en kollega inden, så man kan tale krav og andet igennem. Prøven er en kilde til ny faglig inspiration. Man får en interessant faglig dialog og inspiration, når man ved den mundtlige prøve har en censor fra en anden skole i området, eller en som er beskikket. Desuden får man masser af ideer til tekstvalg, når man er ude som censor. En fordel og ulempe ved den ”nye” prøveform B er, at eleverne vælger en tekst hver. Det kræver en del forberedelse, når man skal være censor, da man skal sætte sig ind i mange nye tekster. Men det er en god faglig inspiration. Efter prøven har man rigeligt af nyt materiale at kaste sig over, når man næste gang skal have elever op til prøven. Prøven er en god oplevelse!

oktober 2010

DANSK

TÆT PÅ UNDERVISNINGEN

Allan Otte i undervisningen Her på siderne finder man en række skriveopgaver til Allan Ottes maleri ”God Damn the Sun, God Damn the Light it Shines and this World it Shows”. Opgaverne kan bruges både på mellemtrinnet og i udskolingen og lægger op til at arbejde med elevernes genreforståelse. Man kan vælge en af genrerne ud eller give eleverne valgmuligheder.

Jørgen Larsen, lærer ved Sct. Severin Skole, Haderslev og medlem af opgavekommissionen for skriftlig fremstilling

DANSK

oktober 2010

Reportage

Novellen

Portræt

Eleven skal forestille sig, at der er sket noget voldsomt her og skrive en reportage om hændelsen. Reportagen skal indeholde interview.

Eleven skal forestille sig, hvilke mennesker, der kunne have boet i sådanne omgivelser og skrive en novelle om disse mennesker. Der skal være flashback i novellen, og der må ikke ske noget så dramatisk, at det ville komme i avisen som en nyhed. Til slut skal eleven give novellen en passende titel.

Eleven skal forestille sig, at der her indtil for nylig har boet to ældre, ugifte brødre og skrive et portræt af disse to brødre. I portrættet skal der indgå beskrivelse, beretning og interview.

Allan Otte, ”God Damn the Sun, God Damn the Light it Shines and this World it Shows”, Himmerlands Kunstmuseum/Galleri Tom Christoffersen, 2006

Essay

Klumme

Debatindlæg Fortolkning

Overskrift: Om rod Eleven skal skrive et essay om rod og orden. I essayet skal eleven komme ind på, hvordan rod og orden spiller ind i dagligdagen. Eleven kender måske godt selv det med, at rod kan tage overhånd, eller måske er der orden i kaos? Billedet kan bruges som udgangspunkt for elevens overvejelser.

Overskrift: Danmark dejligst Vi vil gerne vise turister og andre et pænt, nydeligt Danmark. Men man møder ofte uorden som det på billedet, der hvor man bor. Eleven skal skrive en klumme om det pæne og nydelige Danmark og om det er så nydeligt, som vi gerne vil have det.

Maleriet kan ses som et symbol på det man kalder Udkants-Danmark. Eleven skal skrive et debatindlæg, hvor denne opfattelse kommenteres og begrebet UdkantsDanmark diskuteres. Er der et Udkants-Danmark? Og hvordan ser eleven den del af Danmark, han/hun bor i?

Eleven skal skrive om, hvordan billedet kan fortolkes og lave perspektiveringer til andre billeder han/hun kender af landskaber.

Læs mere om Alla n Otte, fx på Musee t Arkens hjemmes ide: www.arken.dk (se under ”Samlin gen”).

oktober 2010

DANSK

Melankolia/XxxCouture, L.O.C., © EMI Music Denmark A/S TÆT PÅ UNDERVISNINGEN

DANSK

oktober 2010

L.O.C.

– en kunstner i det 21. århundrede At arbejde med rap i danskundervisning gør det muligt at kombinere flere danskfaglige genrer og samtidig imødekomme elevernes lyst og evne til at forholde sig til det liv, de har fuld gang i.

I mit arbejde som dansklærer i 9. klasse på en efterskole har mine faglige forløb med rap været en oplagt åbning mod det lyriske og det danske sprogs mangfoldighed. Lige siden jeg i starten af 00’erne stiftede bekendtskab med rappen og dens udtryk, har min interesse og mit fokus været på Liam O’ Connor, rapperen fra Århus. Fra hans første tekster, der primært beskæftigede sig med forunderlige metaforer og sproglige virkemidler i forhold til den ”svære” kærlighed og et misbrug af både alkolhol og stoffer, til udgivelsen af det dobbelte album Melankolia/XXXCouture i 2007. Albummet er delt i to gange syv sange/tekster, der hver især beskriver en af de syv dødssynder. På det ”hvide” album handler teksterne om de syv dødssynder, der ifølge L.O.C. efterhånden er blevet til dyder i det moderne samfund, og den ”sorte” side er L.O.C.s personlige oplevelser med at håndtere begær, jalousi, hovmod, grådighed, vrede, dovenskab og frådseri. Da jeg havde fordybet mig i de 14 tekster, blev jeg meget nysgerrig ved tanken om, at dødssynderne havde fået en placering som dyder i den tilværelse, jeg selv er en del af. Den tanke forfulgte jeg og fandt ud af, at en del af den litteratur, der var skrevet i 00’erne, også indeholdt temaer og tendenser, der pegede i den retning.

Lise Stadelund, lærer på Skolerne i Oure Sport & Performance

oktober 2010

DANSK

Fellatio (Rune RK Remix), L.O.C., © EMI Music Denmark A/S

TÆT PÅ UNDERVISNINGEN

hvor Liam selv giver udtryk for sin oplevelse af de tendenser, hans tekster udtrykker. Det gav et hav af danskfaglige vinkler, hvorfra man kunne fordybe sig i L.O.C.s tekstunivers, og det gav en mulighed for at komme dybere og længere ind bag de forskellige udtryksformer. Når lyd, billeder, musik, tekst og fotos fortolker et begreb og et tema, giver det læseren og tilskueren flere mulige åbninger. De levende billeder og det visuelle udtryk er genrer mine elever er meget nysgerrige og åbne overfor. De er ofte skarpe og kritiske i deres tilgang og er tydeligvis vant til at forholde sig til både tekst, lyd og levende billeder. Min ide til et konkret undervisningsforløb udviklede sig. Jeg kunne se, at jeg i forhold til både trin- og slutmål i 9. klasse havde mulighed for at komme vidt omkring i et og samme forløb. De danskfaglige områder kunne repræsenteres bredt, og eleverne kunne beskæftige sig med det sproglige udgangspunkt fra flere vinkler.

Danskfaglige vinkler I min research og søgen efter en ramme jeg kunne sætte L.O.C.s tekster ind i, fandt jeg ud af, at der var produceret fire musikvideoer til teksterne, en dokumentar, der fortalte om tilblivelsen af musikvideoerne i Manilla, 14 fotos, der fortolker de syv dødssynder og indtil flere anmeldelser,

DANSK

oktober 2010

Prøveform B Jeg har benyttet mig af muligheden for at føre mine elever til afgangsprøven i dansk i synopse de sidste fire år. Det har betydet en markant ændring af mit arbejde med temaer og områder. Jeg arbejder udelukkende med temaforløb, og herunder integreres de forskellige genrer. Jeg oplever, at ved at belyse et tema eller en periode ud fra forskellige genrer i et forløb, udvikles elevens forståelse for tekster-

nes forskellighed og forskellige udtryk. I min planlægning af årets undervisning har jeg hele tiden fordybelsesområderne for øje. Jeg afslutter hvert forløb med, at eleverne udfærdiger en synopse, som vi gennemgår i klassen. Indhold og inspiration Som udgangspunkt for hele forløbet og arbejdet med teksterne læste eleverne om de syv dødssynder i et materiale som Skolestyrelsen og Nationalmuseet har udarbejdet i 20051. Her kommenterer biskop Jan Lindhardt på det moderne samfunds opfattelse af dødssynderne og understøtter L.O.C.s oplevelse af synderne som dyder. Fagligt er det vigtigt, at der dannes et fælles fundament i forståelsen af den religiøse, historiske og samfundsmæssige baggrund for dødssynderne. Efter en gennemgang og fælles samtale kunne vi gå i gang med at se nærmere på L.O.C.s tekstunivers. Helt konkret tog jeg udgangspunkt i tre af teksterne. ”Hvorfor vil du ikk” fra den ”sorte” side og ”XXXCouture” og ”Superbia” fra den ”hvide” side af albummet. De tre tekster repræsenterer sprogligt forskellige udtryk. Det ses tydeligt, hvornår L.O.C. taler generelt og ser ud på vores samfund, og hvornår han går tæt på sig selv og egne oplevelser. Det var derfor oplagt at se nærmere på sproglige virkemidler og metaforer og have fokus på, hvordan holdninger, tendenser og temaer fortolkes. Herefter vendte vi blikket mod musikvideoerne. Vi

benyttede L.O.C.s egen hjemmeside, hvor eleverne kunne finde alle tre videoer. De tre videoer, ”Hvorfor vil du ikk”, ”XXXCouture” og ”Superbia” danner en samlet film på ca. 15 minutter. Videoerne fortæller en fælles historie, og det skaber en spændende faglig vinkel. L.O.C. er hovedpersonen, og vi følger hans jagt på en særlig kvinde, som han ikke kan få. Rent filmteknisk er der mulighed for at arbejde med klipperytme, kameravinkel, billedbeskæring og ikke mindst sammenhængen mellem billeder og lyd. Arbejdet med videoerne foregik i små grupper, der alle havde fokus på at finde den dødssynd, der blev fortolket, og se hvordan billederne repræsenterede synden. Vi bevægede os fra

>> Det gav et hav af danskfaglige vinkler, hvorfra man kunne fordybe sig i L.O.C.s tekstunivers, og det gav en mulighed for at komme dybere og længere ind bag de forskellige udtryksformer. <<

Materialet kan findes på: www.skoletjenesten.dk/sider/Pdf/Nationalmuseet/De_syv_dodssynder.pdf

oktober 2010

DANSK

TÆT PÅ UNDERVISNINGEN

tekst til billede, talte om hvad der lå til grund for dødssynden, og til sidst forholdt vi os til, om L.O.C.s oplevelse kunne genkendes i vores egen tilværelse. På den måde befandt vi os fagligt i et konstant hop og flow mellem de forskellige udtryk. En gruppe elever fokuserede på de anmeldelser, der var skrevet op til og lige efter udgivelsen. De havde fokus på genren og dens særlige subjektive vinkel. De skrev selv en anmeldelse af albummet efter vores tekstgennemgang. En anden gruppe skulle fortolke og forholde sig til de 14 fotos, albummet er prydet med. De præsenterer hver især en synd, og eleverne fokuserede på, hvordan der var arbejdet med det visuelle udtryk. De forskellige genrers udtryk og kendetegn blev tydeliggjort, og i gruppernes korte fremlæggelser var der krav om, at de skulle inddrage genrernes måde at fortolke og udtrykke sig på. Også efter dette forløb udarbejdede eleverne et udkast til en synopse med L.O.C.s udtryk som fordybelsesområde. På den måde fik både eleven og jeg evalueret forløbet. L.O.C og det videre arbejde Til den kommende prøve i dansk er jeg spændt på at se, hvad mine elever præsterer i forhold til L.O.C. Jeg har erfaret at ved at lade de levende billeder, tekst, fotos og sagtekster indgå i et samlet tema, opnår eleverne en sammenhæng og en øget forståelse for at arbejde med fortolkning og temaer. Mit forløb med L.O.C. har dannet inspiration til at arbejde med et 00’er forløb, hvor jeg ligeledes vil inddrage både tekst, billeder, levende billeder, sagtekster, internetsider m.m. Vores unge oplever deres tilværelse som en mangfoldig størrelse. Ved at arbejde med rappen i kombination med andre genrer, imødekommer og udvikler man elevernes lyst og evne til at forholde sig til det liv, de er i fuld gang med. Jeg tror på, at kombinationen af det visuelle og det auditive vil bane vejen for mange interessante faglige møder, hvor forskellige medier spiller sammen og skaber en bro mellem perioder i litteraturen. I øjeblikket arbejder

DANSK

oktober 2010

jeg derfor på et forløb, der tager udgangspunkt i Jacob Ejersbos Afrika trilogi fra 2009 og Karen Blixens Breve fra Afrika. Herunder inddrages dokumentaren Karen Blixen – En fantastisk skæbne, en pod-cast omhandlende tilblivelsen af Ejersbos triologi, et interview med Ejersbos redaktør og oplæsning af Karen Blixens noveller.

>> Det ses tydeligt, hvornår L.O.C. taler generelt og ser ud på vores samfund, og hvornår han går tæt på sig selv og egne oplevelser. Det var derfor oplagt at se nærmere på sproglige virkemidler og metaforer og have fokus på, hvordan holdninger, tendenser og temaer fortolkes. <<

Hvorfor vil Du Ik Ha’ Mig, L.O.C., © EMI Music Denmark A/S

oktober 2010

DANSK

TÆT PÅ UNDERVISNINGEN

Maja fra Odense vandt Dansklærerforenings oplæsningskonkurrence.

DANSK

oktober 2010

Oplæsning med

sjæl

dybde og glimt i øjet Ved finalen i dette års H.C. Andersen oplæsningskonkurrence deltog 11 elever. Stedet var Fyrtøjet i Odense, kulturhuset for aktiviteter for børn, og scenografien var et univers fra eventyret Klods Hans. I ”Fortællebrønden”, en slags amfiteater i mindre udgave, blev der sat spotlight på de optrædende, og en del af kulissen var bl.a. prinsessens kjole og kongens slot. Oplæsning, mundtlighed og fortolkning Dansklærerforeningen har gjort en oplæsningskonkurrence for 7. klasser til en årlig tradition, og ud af de 1500 deltagere, der oprindeligt havde meldt sig, var 10 tilbage. Oplæsningskonkurrencens formål er, at eleverne øver sig i oplæsningens svære kunst. Det kræver god artikulation, sans for sprogets rytme og for pauser, tydelig udtale og samspil med mimik og kropssprog, men først og fremmest indlevende fortolkning. Projektleder er Pia Nielsen, Dansklærerforeningen. Nogle kom langvejs fra. Således læste Mika fra Aaker Skole på Bornholm ”Sneglen og rosenhækken” udtryksfuldt op, og tredjepræmien gik til Agnete fra Klostermarkskolen i Ålborg. Hvilken oplevelse var det ikke at høre de 10 elever læse op. Alle var

Helge Christiansen, tidligere danskkonsulent, anmelder ved fagbladet Folkeskolen

oktober 2010

DANSK

TÆT PÅ UNDERVISNINGEN

>> Jeg havde valgt ”Flipperne”, fordi det er et spændende tingseventyr. Der er nogle kontrastfulde personligheder i det. Jeg læser også H.C. Andersen i min fritid. << dygtige, og dommerne, hvoraf jeg var den ene, kom på den svære opgave at differentiere imellem disse glimrende præstationer. Der var liv i stemmerne, en varieret intonation, god pausering og afdæmpet og understøttende brug af kropssprog. Replikkerne blev fremført med en nuancering, der understregede fortællingernes tema og budskab. Sikke et spil i øjnene, sikke en understregning af ironisk distance i smilet, sikke en stemmekraft – og det uden at føre til det overgearede og hysteriske. Det var udtryksfuld indlevelse og fortolkning, der skabte et tæt fællesskab med de mange tilhørere. Og vinderen er… Nr. 2 blev Lusanda, Slotsskolen i Horsens. Om hendes præstation udtalte en af dommerne Claus Tilling, formand for H.C. Andersen-Samfundet: ”Du har en usædvanlig levende gestik […], budskabet kommer udtryksfuldt indefra, og intet var påklistret og udvendigt. Din oplæsning er meget bevidst. Du har fine temposkift og præcise personkarakteristikker. ” Vinderen blev Maja fra en skole i Odense, som efter konkurrencen fortalte følgende: ”Det var sjovt at høre de andre og at stå der på scenen. Jeg var ikke nervøs, men spændt. Jeg havde øvet meget, og min mormor havde givet mig respons. Jeg fik også respons af mine klassekammerater. Jeg havde valgt

DANSK

oktober 2010

”Flipperne”, fordi det er et spændende tingseventyr. Der er nogle kontrastfulde personligheder i det. Jeg læser også H.C. Andersen i min fritid. Jeg har en samling af hans eventyr og har lavet en bog sammen med min mormor, hvor vi har illustreret nogle af hans eventyr. Jeg har lært, at man skal øve sig meget for at læse godt op.” En parallel konkurrence for lærerstuderende blev vundet af Kasper Hansen, Læreruddannelsen i Ålborg. Oplæsning i skolen Oplæsning er ikke så højt prioriteret i den daglige danskundervisning. Men den er kraftigt opprioriteret i de nye Fælles Mål. I et glimrende afsnit i Undervisningsvejledningen beskrives dens værdi og betydning, og oplæsning indgår som bekendt også i afgangsprøverne. I sin artikel om mundtlighed i bogen Mundtlighed – teori og praksis (KvaN, 2009) skriver Jens Raahauge: ”Læs op [...] Oplæsningen kan bidrage til at sidestille litteraturen med andre medier, den kan bringe elevernes tavse livserfaringer ind i deres litterære kompetencer, den kan tilføre en del af det sproglige arbejde autenticitet, og den kan bidrage til at øge elevernes ordforråd.” Så der er grund til at følge opfordringen: Læs op!

”Flipperne”, illustreret af Julie Kyhl i bogen Kærestefolkene, Alrune, 2004

BLIK PÅ BØGER

Foto: © Getty Images, fotograf Karen Moskowitz

DANSK

oktober 2010

Lystlæsning med overtro

merchandise

og tunge eksistentielle temaer ”Dark fantasy”. Det handler om tendenser, trends og lystlæsning. Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor på Center for Børnelitteratur, lærebogsforfatter og underviser på Masteruddannelsen i Børnelitteratur (DPU), lader sig interviewe om et af de læseemner, som særligt vækker teenagerpigerne.

En spændende handling, en række skrækeffekter og som regel også en kærlighedshistorie – sådan ser fortællingerne typisk ud. Læserne kan lide alle elementerne, forklarer Skyggebjerg. Hun fortæller, at dark fantasy som genre for tiden erstatter eller supplerer den mere traditionelle fantasygenre, som har været populær i en årrække. Dark fantasy, eller ”dead girl lit”, som genren også kaldes, er litteratur, som blander forskellige virkemidler, man kender fra gysere, fantasy og triviallitteratur. Et af genrens særtræk er dens fokus på centrale temaer som død, sort magi og overtro. Louise B. Andersen, lærer og antropologistuderende ved DPU

oktober 2010

DANSK

▲

Død og seksuelle undertoner At bøgerne tager de mere tunge eksistentielle emner op som centrale temaer, leder hos nogle an til at spørge om, hvorvidt der kan være noget farligt i, at fx død og selvmord integreres som temaer i børn og unges læsning. Hos Anna Karlskov Skyggebjerg er der imidlertid ingen bekymring. Ligesom i anden ungdomslitteratur kredses der om eksistentielle emner i dark fantasy-litteratur. ”Måske er der brugt lidt voldsommere effekter, fordi handlingen foregår helt eller delvist i en anden verden, men det betyder også, at læserne kan distancere sig,” pointerer hun. Ofte

BLIK PÅ BØGER

”

DANSK

At læse om vampyrer, forelskelse, selvmordspagter og grufulde victorianske kældre er en trend lige nu og her. Trenden vil fortsætte nogle år endnu, er Anna Karlskov Skyggebjerg overbevist om”

oktober 2010

kommenteres også på, hvordan det seksuelle fremtoner som underliggende temaer i fx ”Twilight”-bøger. Men disse bøger forekommer ifølge Skyggebjerg i dansk sammenhæng nærmest at være lidt bornerte. Det kan altså godt være, at de unge læsere umiddelbart identificerer sig med hovedpersonerne og også beundrer deres handlinger, men noget som helst farligt kan Skyggebjerg ikke se i disse bøger. Selve meningen med litteraturlæsning har at gøre med mødet med noget andet. ”Litteraturlæsning handler blandt andet om at få sekundære erfaringer, altså at få et vist kendskab til områder af livet, som man ellers ikke ville lære at kende.” Læsning af børne- og ungdomslitteratur er derfor principielt ikke anderledes end voksenlitteratur, men noget børne- og ungdomslitteratur rykker ganske rigtigt ved de voksnes forestillinger om, hvad man kan skrive for børn og unge. ”Det er jo fint”, kommenterer Skyggebjerg, ”ellers ville børne- og ungdomslitteraturen per definition være konservativ.” Dark fantasy i skolen Skyggebjerg mener, at denne type af litteratur nok typisk fungerer som fritidslæsning frem for skolelæsning. Men principielt argumenterer hun for, at man kan inddrage rigtig meget forskellig litteratur i undervisningen. Det er altid afhængigt af, hvad formålet er. Dark fantasy-litteraturen kunne eventuelt bruges til at forfølge et bestemt tema eller motiv i undervisningen, eller hvis formålet er at forfølge udviklingen inden for en bestemt genre, fx ”fra Frankenstein og fremefter”, foreslår hun. Samtidig kan litteraturen fungere som oplæg til diskussioner i klasseværelserne om de svære situationer og refleksioner, som er en del af den virkelighed, de unge færdes i. En kvalitet ved litteraturundervisning er nemlig, at den altid tilfører en vis refleksion i forhold til den meget umiddelbare og identifikatoriske læsning. ”Gennem det litterære analysearbejde opøver man en kompetence i at se mere distanceret på

teksten og dens virkemidler. Man lærer samtidig at se på sig selv som læser.” En trend At dark fantasy-bøgerne især fanger teenagepigers interesse, kan ifølge Skyggebjerg sagtens indikere et gruppetilhørsforhold. ”Det kan i bestemte grupper være sejt at have læst bestemte bøger. Det er der ikke noget nyt i”, fortsætter Skyggebjerg og tilføjer, at en massiv markedsføring, og det at der både findes film, bøger og merchandise samtidig har stor betydning for, hvilken udbredelse genren har fået. At læse om vampyrer, forelskelse, selvmordspagter og grufulde victorianske kældre er en trend lige nu og her. Trenden vil fortsætte nogle år endnu, er Anna Karlskov

Skyggebjerg overbevist om, men fremhæver samtidig, at der er mange andre genrer på markedet. Realistisk litteratur er en anden hovedstrømning i tiden, men fx krimier, historiske romaner, ”chick lit” og fantasy er sideløbende spor i børn og unges læsning. Børne- og ungdomslitteraturen indeholder nemlig en enorm stor diversitet. Dark fantasy-litteraturen kiler sig derved ind på børne- og ungdomslitteraturmarkedet som én blandt mange genrer – en lidt særlig genre, som måske er værd at kigge nærmere på som underviser.

Eksempler på dark fantasy En litteraturliste udarbejdet af Betina Falsing, Bibliotekar, Master i Børnelitteratur

Huntington, Geoffrey / Troldmændene fra Ravenscliff Nix, Garth / Sabriel (Abhorsen-trilogien) Delaney, Joseph / Heksejægerens lærling Noël, Alyson / Evermore Clare, Cassandra / Dæmonernes by

Becker, Tom / Darkside Gaiman, Neil / Nobody Cast, P. C. / Vampyrens mærke Ejsing, Jesper / Jarvis – troldmandens lærling

oktober 2010

DANSK

FORFATTERSTAFETTEN

En dør på klem

Cecilie Eken, forfatter

DANSK

oktober 2010 Illustration af Anna Margrethe Kjærgaard

Så sidder jeg igen her med noget inde i hovedet. Denne gang er det en rytme og nogle ord. En tre-takt, DAM-da-da-DAM-da-da – daktyler med andre ord. Det lyder noget i retning af ”Jeg er en glødende ...” Glødende hvad? Eller er det blødende? Gloende? Og hvem er ”jeg”? Hvor interessant ... Det er som at høre en radio, der er skruet lidt for langt ned. Jeg kan ikke helt opfange alle ordene, og jeg ved, at jeg kommer til at arbejde hårdt for at få dem alle sammen ned på papiret, men rytmen bliver ved med at lyde inde i mit hoved, og stemmen er der. Den virker vred, lidt truende. Vistnok, for jeg er ikke helt sikker. Og det er nok noget af det allermest fascinerende ved skriveprocessen: At jeg aldrig kan være sikker på, hvad der vil ske. At hver ny tekst begynder med en dør, der står en smule på klem, bare en lille sprække, så jeg kan ane, at der er noget på den anden side, men hvad det præcis er, står virkelig hen i det uvisse. Det er en opdagelsesproces: Sproget melder sig. Nogle gange er det ord, en rytme, en tone, en stemme, nogle gange er det sætninger, f.eks. en samtale mellem to karakterer, de snakker bare, det rene radiodrama, og jeg kan lytte fascineret og skrive ned, og derefter må jeg langsomt finde ud af, hvor det foregår, hvem de er, hvad de vil. Andre gange får jeg et glimt af handling gennem den dørsprække ind til en historie. Der er både tale om billeder og ord. Jeg ser og hører, at nu stiller hende der hovedpersonen sig op foran ham der krigeren og siger ”Stands. Så er det godt!”. Og hvad gør han så? Han adlyder – selvom han er to meter og ti høj og med lethed kunne sende hende til jorden med den forhammer af en knytnæve, han er udstyret med. Adlyder han bare sådan? Hvor spændende ... Og hvorfor? Det bliver jeg nødt til at finde ud af. Det er en fantastisk tilstand denne første tid i skrivefasen. Anelsernes tid. Jeg tror, at der muligvis sker det og det, men måske tager jeg fejl. Måske vil historien noget helt andet, og jeg må bare prøve at følge med og ikke styre alt for meget sådan helt bevidst, for så risikerer jeg at sætte det hele i stå. Den bevidste redigering kan komme senere, men ikke fra starten. At skrive er at gå fra anelse til vished. Når ordene først står på papiret, er mange valg jo truffet, så er jeg trådt ind i rummet bag døren og har

givet mig til at udforske det. Så får personer og verden eksistens gennem sproget: Jeg ser den kriger for mig, idet jeg skaber ham med ord. Han findes pludselig virkelig på en hel anderledes konkret måde, selvom han selvfølgelig stadig er et stykke fiktion. Mest fantastisk er det, når jeg med lethed finder svarene på mine spørgsmål. Nårh, han slår ikke hovedpersonen, fordi han aldrig slår på nogen af det andet køn. Og jeg kender den dybe, skjulte grund til det, selvom den sikkert aldrig kommer til at stå direkte i den færdige tekst. Det er mit narkotika, mit drug: At stå der ved dørsprækken og ane. Og senere at stå der med visheden, med alle ordene, det færdige resultat. Jeg bliver høj af den proces, og jeg vender tilbage igen og igen. Og jeg er en skruppelløs pusher også – jeg prøver i den grad at give glæden videre til de børn, jeg får lov at undervise. Jeg ønsker for dem, at de også kommer til at opleve suset, når de står der ved sprækken, kigger ind og fornemmer, at her er noget vigtigt på spil, at der foregår noget spændende, skræmmende, sjovt bag den dør, at der gemmer sig nogle vedkommende personer i det der indre rum. Nogle personer som de godt vil lære at kende, nogle de måske kan lære noget af. Jeg forsøger altid at få mine elever hen til en af de der indre døre, hvis det overhovedet er muligt. Og jeg prøver at holde dem lidt fast der foran døren, de får ikke bare lov til at brase ind med det samme. Noter, planlægning, skemaer. ”Hvornår må vi begynde at skrive?” spørger de ofte. De bliver ivrige og tændte. De vil gerne vide, især vide, hvordan det slutter. Men det er stedet, hvor man ikke ved, der skal give nysgerrigheden, energien, lysten til rejsen ind i sproget. Også for mig, der sidder her med mine daktyler og aner en stemme: ”Jeg er en glødende klo mod et hjerte/ jeg er et våben som tiden vil hærde/ jeg er et kys der kan farve som blod/jeg er det mørke de efterlod ...” Hvad det kommer til at handle om, ved jeg stadig ikke. Det vil sproget vise. Jeg prøver bare at følge med.

oktober 2010

DANSK

NYT FRA FORENINGEN

Skolebiblioteket & dansk 2011 Danmarks Skolebibliotekarer arrangerer i samarbejde med Dansklærerforeningen konferencen:

SKOLEBIBLIOTEKET OG DANSK – IDEER OG INSPIRATION Sted: ”Gl. Avernæs”, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup.

RENCE KONFE NUAR N 19. JA FRA DE R JANUA TIL 21. 2011

Målgruppe: Skolebibliotekarer, dansklærere og andre interesserede… Formål: • at inspirere og give konkrete ideer til danskundervisningen på mellemtrins- og udskolingsårgangene • at præsentere god (børne- og ungdoms)litteratur – og verdenslitteratur • at præsentere en række spændende danskfaglige ressourcepersoner

Konferenceafgift: 4.850 kr. Tilmelding: Ernst Beckman, Pile Allé 14, 9460 Brovst. E-mail: ernst.beckman@skolekom.dk Send oplysninger om navn, funktion, post- og mailadresse, arbejdskommune og EAN-nummer senest den 15. november 2010.

DANSK

oktober 2010

Hvis betalingsadressen er forskellig fra arbejdsadressen opgives denne også med EAN-nummer. Tilmelding kan også ske via Danmarks Skolebibliotekarers: www.emu.dk/gsk/skolebib/index.html Deltagerne optages i den rækkefølge, de tilmelder sig. Konferencen arrangeres med støtte fra Alinea, Dansklærerforeningens Forlag, Gyldendal Undervisning og Rosinante & Co. Konferenceudvalg: Nina Christensen, CfB / Mette Teglers, Dansklærerforeningen / Karen Odegaard, DSA / C.C. Rasmussen, DSA / Bent Rasmussen, DSA

PROGRAM Onsdag den 19. januar 2011 Kl. 17-18: Ankomst & indkvartering… Kl. 18.00: Middag Kl. 19.30: Forfatteren Morten Ramsland fortæller om sin seneste roman, Sumobrødre. Kl. 21.30: Bonusarrangement…

Kl. 15.30: Kaffe-/tepause Kl. 16.00: ”Illustreret verdenslitteratur” v/ Lilian Brøgger, illustrator, og Jens Raahauge, skoleleder og formand for Dansklærerforeningens Hus. Kl. 18.45: Middag Kl. 20.30: ”Lyrikshow med rap, beatpoesi og musik” v/ ”Claus Høxbroe & Stik Op Jakob” m/ Band.

Torsdag den 20. januar 2011

Fredag den 21. januar 2011

Kl. 08-09: Morgenmad Kl. 09.00: ”Verdenslitteratur” v/ lektor ph.d. Mads Rosendahl Thomsen, Århus Universitet. Kl. 10.30: Kaffe-/tepause Kl. 11.00: ”Verden i børne- og ungdomslitteraturen” v/ forfatteren Kåre Bluitgen (Latteren i hjertet) og forfatteren Jesper Nicolaj Christiansen (Soldater græder ikke) Kl. 12.30: Frokost Kl. 14.00: ”Verdenslitteratur for børn og unge – verden i børne- og ungdomslitteraturen” (oversatte titler) v/ Nina Christensen, Center for Børnelitteratur

Kl. 08-09: Morgenmad Kl. 09.00: ”Et E-bogs-projekt” v/… NB: Navn følger senere! Kl. 10.30: Kaffe-/tepause Kl. 11.00: “Udnyt medierne – hvis du kan?” v/ forfatteren Kenneth Bøgh Andersen Kl. 12.30: Frokost Afrejse

oktober 2010

DANSK

NYT FRA FORENINGEN

Hyr en sproghaj til dit danskhold Nu kan du hyre en sproghaj til 2 timers oplæg om det danske sprogs udvikling, indvikling, mangfoldighed og krinkelkroge. 30 af landets største sprogeksperter – hver især en haj til sprog – har sagt ja til at dele ud af deres viden i gymnasieskolen og på folkeskolens ældste trin. Foredragsholderne sætter fokus på glæden ved sproget, og de vil især gerne overbevise de unge om at sprog er sjovt at gå på opdagelse i. I kan booke en sproghaj til efteråret 2010. Vi udbyder i alt 50 foredrag efter først til mølle-princippet. Et foredrag koster 2000 kr. Klik ind på www.dansklf.dk/sproghaj, og udfyld formularen, så sender vi en sproghaj. Hyr en sproghaj er en del af kampagnen Gang i sproget som er organiseret af Dansk Sprognævn i samarbejde med Dansklærerforeningen, DR og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

DANSK

oktober 2010

Gang i sproget sætter fokus på hvor meget sproget betyder for os, og hvor mangfoldigt det er. Sproget er den enkeltes personlige redskab og samtidig hvermandseje, og derfor forandrer det sig hele tiden. At være opmærksom på sproget er vigtigt for os alle. Viden om sproget øger glæden ved at bruge det. Se mere på www.gangisproget.dk

Mangler du ord? Kunsthallen Nikolajs store efterårsudstilling, LOVE – om kærlighed til sproget kan måske hjælpe. Gratis adgang for alle Dansklærerforeningens medlemmer! Bag udstillingen står digteren Morten Søndergård, der udfolder ordklasserne og selve sprogets system, regler og love som poetisk og socialt stof. LOVE tager ordene på ordet, går ind i dem og tager deres love kærligt under behandling. Udstillingen består af 10 installationer, en for hver ordklasse, og hvert sted undersøges ordklassens særlige egenskaber, ordene iscenesættes, og vrangen vendes ud. I alle 10 installationer møder du forskellige materialer, farver, stemninger og oplevelser,, som er afsættet for svedige g og g kreative sproglege og -øvelser i Nikolajs wordshops. ps. Kom gratis ind på egen hånd, eller book et undervisningsforløb øb for dig og dine klasser (400 kr.). LOVE tilbyder en enestående ående bro mellem billedkunst, litteratur, sprog og visuel kultur ur i din egen samtid og i børn og unges hverdag og virkelighed. kelighed. LOVE kan give både danskfaget og undervisningen en i fremmedsprog en super faglig, sanseligt stærk og helt anderledes derledes karakter – det lover vi! Gratis ordklasseplakat for alle, der booker oker undervisning. Telefon: 33 18 17 90 fra den 23. august eller ler mail mail: il:: booking@kunsthallennikolaj.dk. Læs mere på www.kunsthallennikolaj.dk. k.

Lyrikshow Rapperen Stik Op Jakob og forfatteren Claus Høxbroe har udviklet et undervisningstilbud til de ældste elever: et lyrikshow med tilhørende undervisningsforløb. Undervisningsforløbet er til gratis download, og lyrikshowet kan bestilles til din skole. Læs mere på www.dansklf.dk/lyrikshow

oktober 2010

DANSK

Bestyrelsen for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion

UMM / idnr: 42414

Formand Repræsentant i redaktionsudvalget Mette Teglers Lindenovsgade 4, 5. sal 2100 København Ø 2054 0854 mteglers@gmail.com

Næstformand Jens Raahauge Bjerget, Ørestad Boulevard 55A, 405 2300 København S jra@dansklf.dk

Thomas Frandsen Skovriddervænget 27 3220 Tisvildeleje 4870 8743 thomas.frandsen@skolekom.dk Sekretær og formand for Redaktør af Dansk

Fællesforeningen

Ann-Kathrin Aulkær Andersen

Jørgen Larsen

Jens Baggesens Vej 37.0.5

Simmerstedvej 115

8200 Århus N

6100 Haderslev

2629 7175

7422 2880

aka@dansklf.dk

joergen.larsen@skolekom.dk

Nordisk Udvalg

Fællesskriftet

Gitte Storgaard Funch

Pia Nielsen

Skovvej 13, Thorning

Sædekildegårdvej 145

8620 Kjellerup

5250 Odense SV

8685 6892

4222 5759

gitte.storgaard.funch@skolekom.dk

piasn@live.dk

Kursusansvarlig

Repræsentant for læreruddannere

Henriette Langkjær

Søren Fanø

Fasanvej 9

Langballevej 162

7323 Give

8320 Mårslet

7573 9184

8629 4275

anders-henriette@mail.tele.dk

sofa@viauc.dk

DANSK

oktober 2010