Atlet, supporter, helt.
Idrætslitteratur
FORLØB
INTRODUKTION TIL IDRÆTSLITTERATUR 5
IDRÆT OG SPORT 6
JOURNALISTIK OG LITTERATUR 6
IDRÆTSLITTERATUR OG DENS KVALITETER 7
IDENTITETSTEORI 9
ANALYSEMODEL TIL IDRÆTSLITTERATUR 10
ATLETEN 11
HVORFOR DYRKER ALMINDELIGE MENNESKER SPORT? 12
IDRÆTSLITTERATUR OM ATLETER 14
SUPPORTEREN 15
HVAD BETYDER SPORTEN FOR SUPPORTEREN? 16
IDRÆTSLITTERATUR OM SUPPORTEREN 19
HELTEN 20
HVAD ER EN IDRÆTSHELT? 20
IDRÆTSLITTERATUR OM HELTE 25
ANTOLOGI
JANNICK STORM: “TIL ULRIKE” (1975) 27
EBBE TRABERG: “PELOTAKONGEN” (1985) 29
SØRINE GOTFREDSEN: MARIAS STJERNER (1989) – UDDRAG 31
JOHN KING: FODBOLDFABRIKKEN (1996) – UDDRAG 34
BENN Q. HOLM: HAFNIA PUNK (1998) –UDDRAG 36
HARUKI MURAKAMI: HVAD JEG TALER OM NÅR
JEG TALER OM AT LØBE (2007) – UDDRAG 42
HENRIK ANDERSEN: BESKYTTELSESZONEN (2011) – UDDRAG 45
ANDREAS GARFIELD: HVID STOLTHED (2013) – UDDRAG 48
MARIA GERHARDT: “NUMMER 10 …” (2015) 54
OLGA RAVN: “TIDEN VM. TIL TOM ” (2018) 56
VICTOR BOY LINDHOLM: “JEG BLIVER EN VEJ …” (2020) 58
ANDERS HAAHR RASMUSSEN: “HVOR VI STÅR NU” (2021) – UDDRAG 60
LITTERATURLISTE 63
FORORD
I Danmark spiller idræt en vigtig rolle. Børn bruger frikvarterer og ef termiddage på fodboldbanen, unge mødes i fitnesscentre og klubber, og voksne deler og liker deres løbeture på sociale medier. Medierne er fulde af sport, og vi bruger gladeligt tid på både tv-transmissioner, nyheder og dokumentarer om sport. Mindre hyppigt sætter vi os ned med en bog om idræt – med for eksempel digte om cykling, romaner om fodboldfans eller essays om tennis.
Denne bog handler om idrætslitteratur. Den indeholder teori og tekster om idræt, og den udforsker forskellige idrætsoplevelser og idrætserfa ringer. Teksterne er nyere, idet de er fra perioden 1975-2021. Der er både kvindelige og mandlige forfattere, ligesom både holdsport (som fodbold og håndbold) og individuel sport (som løb, cykling og tennis) er repræsenteret.
Teksterne tematiserer tre idrætstyper, nemlig atleten, supporteren og helten, men man kunne tænke sig flere typer – måske sekundanten, skurken, forræderen. Man kan også anvende antologien på flere måder afængig af formål og tid. Her er nogle forslag:
• Tematisk læsning af henholdsvis atleten, supporteren og helten.
• Tematisk læsning af holdsport eller individuel sport.
• Tematisk læsning af kvindelige vs. mandlige forfattere eller hovedpersoner.
• Genrelæsning af en eller flere af genrerne lyrik, epik eller essays.
Idrætslitteraturen kan læses med den analysemodel, der præsenteres i introduktionen, og læsningerne kan besvare spørgsmål som: Hvilke men neskelige erfaringer afspejler idrætslitteratur? Hvilke kvaliteter har idræts litteratur? Hvilken rolle kan idræt spille for identitetsdannelsen? Hvordan er menneskets forhold mellem krop og sjæl skildret i idrætslitteratur? På Dansklærerforeningens Forlags hjemmeside ligger en forløbsbeskrivelse med arbejdsspørgsmål og modulplaner, så bogen kan bruges som et forløb om idrætslitteratur på ungdomsuddannelserne.
God vind med læsningen.
FORLØB
INTRODUKTION TIL IDRÆTSLITTERATUR
måske slæber jeg cyklen gennem dagen – igen og igen for at forsvinde ud i landskabet
den stadigt snoende landevej jeg fokuserer på min vejrtrækning jeg slæber lungerne som en vægt med et eneste spørgsmål i mit indre
hvad gør jeg med al den her uendelighed Victor Boy Lindholm: uddrag af langdigtet “jeg slæber lungerne som en vægt”, 2020
Jeget i dette digt af Victor Boy Lindholm har sat sig op på sin cykel og er kørt ud i verden for at lære både den og sig selv at kende. Mens kroppen virker og værker, smelter den sammen med landskabet, og jeget oplever sig selv som en del af uendeligheden. Cyklingen forbinder på den måde kroppen og sjælen og forankrer bevidstheden.
Måske har du ikke læst så mange digte eller romaner om cykling, men du har sikkert set cykling på tv. Her vises de store begivenheder som VM i landevejscykling og det episk lange og dramatiske Tour de France, hvor tv-dækningen strækker sig ud over franske vinmarker og varme sommer dage. Der er masser af sport i medierne. Aviserne har sportssektioner, nyhedsudsendelserne har sportsindslag, og der er sågar tv-kanaler, der alene dækker sportens verden.
Sportsjournalistik er således et toptunet felt, og vi serveres sprog blomster og fascinerende billeder i medierne. Men der er faktisk også sport i litteraturen, hvilket Lindholms digt er et eksempel på. Vi er vant til at læse digte og romaner om alt fra kys og kærlighed til kriser og konflikter, men litteratur om idræt ser vi ikke så tit. Det skal vi dog gøre her, for litteratur kan noget andet – ikke noget bedre – men noget andet end journalistik.
I Victor Boy Lindholms digt ovenfor er det mentale fokus på kroppen, vejrtrækningen og den fysiske anstrengelse, der belaster lungerne. Den kropslige oplevelse smelter sammen med naturoplevelsen langs den snoen de landevej og fører til en eksistentiel undren over udsigten til uendelighed.
I digtet er jegets idrætsudfoldelse således afsættet for refleksioner og for væren.
Før vi begynder at læse idrætslitteratur, skal der siges et par ord om bo gens teoretiske greb: først en begrebsafklaring af idræt/sport; siden en sondring mellem journalistik og litteratur; så en genredefinition af idrætslitteratur; og til sidst lidt om identitetsteori. Det hele samles i en analysemodel, som herefter kan bruges til at åbne idrætsteksterne i bogen med.
IDRÆT OG SPORT
I de nordiske lande har vi både ordet sport og idræt. Idræt er en bred betegnelse for legemsøvelser og kropslig bevægelse, og ordet er særnordisk, dvs. at det ikke kendes uden for Norden. Måske kommer det af et forstærkende i- og dræt i betydningen ’virke, handling, bedrift’. Vi kan i hvert fald spore det tilbage til den norrøne digtning fra 1200-tallet, hvor stormandssønner ne i eddadigtet “Rigs vandring” dyrker idræt som en del af deres uddannelse.
Sport defineres af forskeren Peter Heller Lützen i bogen Kunst og kon kurrence – om sportslitteratur fra 2009 som en kombination af institutiona lisering, kropslig udfoldelse og konkurrence, hvor alle elementer er med. Ifølge definitionen er det vigtigt, at kropsudfoldelse indgår, hvilket udelukker aktiviteter som skak og bridge, men ikke motorsport. Den skal være institutionaliseret, og det udelukker selvorganiserede motionsløb, men ikke klub kampe i små idrætter som billard eller petanque.
I mange sammenhænge – og også i denne bog – bruges begreberne idræt og sport dog nærmest synonymt, men forskellen er i princippet, at idræt er en bredere betegnelse, sport er en smallere og kræver institutionalisering og et konkurrenceelement.
JOURNALISTIK OG LITTERATUR
Vi møder som sagt ofte idræt og sport i journalistikken og mindre hyppigt i litteraturen. Men hvad er forskellen på de to? Svaret er, at journalistik er bundet til det aktuelle og nyhedsorienterede, mens litteratur arbejder med længere stræk i tiden. Lützen skriver:
De to fremstillingsformer, litteratur og journalistik, har som noget afgørende forskel ligt en forskellig forpligtelse over for virkeligheden, og det afstedkommer et forskelligt forhold til tiden – og forskellige måder at bruge tiden på. Journalistikken er, som navnet siger, bundet til ´dagen`, det er litteraturen ikke, den arbejder med længere tidshorisonter, og den genlæses, det gør journalistik ikke, og slet ikke sportsjournalistik.
Peter Heller Lützen: Kunst og konkurrence – om sportslitteratur, 2009
I journalistik er tiden vigtig. Der er den daglige sportsside og de daglige sportsudsendelser, og der formidles med faste intervaller, fordi der produceres mange nyheder om mange resultater til avissiderne, udsendelserne og websiderne. Det første, der berettes er, hvem der vandt og måske hvordan det føles, og senere kommer hvorfor nogen vandt. Analysen af hvorfor tager form af rundbordssamtaler i tv og af reportager i trykte medier. Journali stikken kan også have et tidsforløb med i for eksempel artikler om histori ske emner eller overblik over en sportsgrens højdepunkter eller udvikling. Den afgørende forskel mellem journalistik og litteratur er således de to fremstillingsformers tilblivelsesvilkår; journalistik skrives fra dag til dag, og litteratur skrives langsommere, hvorfor resultatformidling i sig selv ikke giver mening i litteratur. Blandt andet af den grund beskæftiger idrætslitteratur sig med noget andet end sportsjournalistik. Det vender vi tilbage til i næste afsnit.
IDRÆTSLITTERATUR OG DENS KVALITETER
Idrætslitteratur er ikke en fast defineret genre, du kan slå op på Wikipedia eller i andre leksika. Definitionen er så at sige stadig til diskussion, og her er to bud på, hvad idrætslitteratur er. Den finske forsker Gudmundur Sæmundsson opstiller tre konkrete forhold, hvoraf et skal være opfyldt i en tekst, for at han mener, at man kan tale om, at den er idrætslitteratur:
1. [Idrætsgrenen] bliver beskrevet på en troværdig måde og danner en sand og vigtig del af historien i tid og emne.
2. Mindst en af hovedpersonerne (…) deltager direkte i en idrætsgren, som tydeligvis er en vigtig del af hans eller hendes karakter eller livssituation.
3. Der berettes om enkelte idrætsbegivenheder eller -fortællinger, som ikke er en uad skillelig del af værket, men en del af stilen, personbeskrivelserne eller temaet.
Gudmundur Sæmundsson: “Ærgerrig og besværlig har han været mod mig”, 2011
Sæmundsson betoner altså beskrivelsen og den afgørende betydning af idrætsaktiviteter, idrætsfolk og idrætsbegivenheder. Den danske forsker Vicki Bjerre og hendes amerikanske kollega Susan J. Bandy har en endnu bredere definition. De skriver i deres bog Litterære fortællinger om idræt i Norden, at idrætslitteratur slet og ret er “den litteratur, hvori idrætten spiller en central rolle for værket”, hvad enten det er prosa eller poesi (Bjerre & Bandy, 2011). Denne bog tager udgangspunkt i Bandys og Bjerres definition – at idrætslitteratur er den litteratur, der har idræt som et centralt motiv
Nu har vi altså en bred definition af genren, men hvad kan idrætslitteratur? Bjerre og Bandy stiller nogle gode spørgsmål, som teksterne i denne bog kan være med til at gøre os klogere på:
• Hvad er det, idrætslitteratur afslører om menneskelige erfaringer og om idræt, der er så vedkommende?
• Hvorfor fortælles der historier og skrives litteratur om idræt, og hvorfor læser vi denne litteratur?
• Hvad siger litteraturen om kompleksiteten i menneskelige erfaringer, som de udspiller sig og udleves i idrætten?
I Kunst og konkurrence – om sportslitteratur undersøger Lützen, hvad den insti tutionaliserede konkurrenceorienterede sport siger os gennem litteraturen. Emnet er altså, hvad sporten har sagt en række danske forfattere, og hvad de har fået den til at sige i deres værker. Pointen er, at sporten – villigt –har viderebragt forskellige politiske, religiøse og ideologiske budskaber. Vi giver ganske enkelt sporten mening i den sammenhæng, vi bruger den i. Sporten gør ikke noget i sig selv, det er os, der gør noget ved den og får den til at sige noget om for eksempel religion, arbejde, politik osv. Lützens tilgang føjer altså et interessant spørgsmål til forståelsen af idrætslitteratur:
• Hvordan fremstiller litteraturen idræt og sport, og hvilke værdier tillæg ges de?
Om idrætslitteraturens kvaliteter skriver han:
Fordi den litterære form ikke kan bruges til at formidle sportens resultater med, må man i litteraturen skrive om noget andet end selve det sportslige ved sporten. Dybest set må man skrive om noget andet end det der præcist gør sporten til sport og ikke bare tilfældig kropslig udfoldelse nemlig konkurrencen. […] Det der er ’tilbage’ til litte raturen når journalistikken har været der, handler om alt det som ikke følger af det sportslige ved sporten, men af dens kvaliteter som oplevelsesrum, som refleksionssted, som socialt univers, som genstand for projektion af forskellige identitetsprojekter osv.
Peter Heller Lützen: Kunst og konkurrence – om sportslitteratur, 2009
Lützen fremhæver altså fire kvaliteter ved idrætslitteratur, nemlig litteraturen som oplevelsesrum, som refleksionssted, som socialt univers og som hjemsted for identitetsprojekter.
Preben Kærsgaard Philipson (f. 1965), cand.scient.soc. i dansk og idræt fra RUC og KU/DHL 1995. Lektor ved Espergærde Gymnasium og HF. Har skrevet artikler om idrætslitteratur og lære bogsmateriale til idræt C om sport & medier samt idræt, leg og spil.
Idræt er en stor ting i Danmark. Mange mennesker dyrker idræt i deres fritid. De løber Royal run eller bruger timer i en håndboldhal eller på en fodboldbane heppende på de lokale lilleputter. Når store konkurrencer finder sted, samles hele nationen om flaget og atleterne. Medierne bugner af sportsstof, og sportsjournalistik er et stort felt, men faktisk skrives der også skønlitteratur om idræt – både romaner, digte og skuespil. Her er fokus ikke på nyhedsværdien, men på de menneskelige erfaringer, idrætsudøvelse giver – på refleksionen, det sociale, identiteten og oplevelsen. Denne bog handler om idrætslitteratur.
Bogen er en del af serien Forløbsbøgerne henvendt til ungdomsuddannelserne. Det er korte bøger med fokus på enten litteratur, sprog eller medier – eller på alle tre. Atlet, supporter, helt. Idrætslitteratur har især fokus på litteratur. Forløbsbøgerne kan læses af alle interesserede, idet det didaktiske er adskilt og ligger som forløbsbeskrivelse på www.dlf.dk.
