„Vi skal være i pagt med vores tid“ To nye strategier sætter kursen for Danmissions arbejde i de kommende år: en programstrategi og en engagementsstrategi. Generalsekretær Kristian Sloth fortæller i dette interview, hvilke nye initiativer der skal sikre, at Danmission er en relevant og tidssvarende organisation. Af Kirstine Thye Skovhøj, freelancejournalist Du har nu været generalsekretær i lidt over et år, hvad har præget den tid? „2020 begyndte med at vi var udsat for et hackerangreb, kort efter kom corona med alle dens uforudsigeligheder, og i august ramte eksplosionen i Beirut. Der er ingen tvivl, om at det har været en periode fyldt med uventede udfordringer“. Du har haft lejlighed til at besøge projekter og partnere i mange af Danmissions programlande. Hvad har du set og oplevet, som får betydning for det fremadrettede arbejde? „Efter at jeg nu har besøgt Madagaskar, Cambodja, Egypten, Libanon, Myanmar og Tanzania står det mig klart, at vi fremover skal have mere fokus på, at vores partnerorganisationer kan udvikle sig, så de ikke længere er afhængige af støtte udefra. Vi skal også have endnu mere fokus på, hvordan vi kan være med til at styrke kirken, i de lande vi arbejder i, så den får en klar rolle i samfundet og hele tiden følger samfundets udvikling. Kirken skal blive ved med at udvikle sin teologi, så den er relevant. Derudover er det vigtigt, at vi støtter kirken og de teologiske kræfter i at forholde sig til, hvordan naturens ressourcer forvaltes“. Hvorfor er det vigtigt, at Danmission går endnu mere ind i arbejdet med at passe på naturen og dens ressourcer? „Befolkningsvæksten kombineret med vores brug af transport, energiforsyning og forvaltning af naturens ressourcer gør, at naturens bæreevne bliver presset til det yderste og risikerer at bryde sammen. Trykket er for stort. Som menneskehed
10
har vi drønet derudaf med ønsket om materiel fremgang på bekostning af naturen. Kristendommen spiller en kæmpe rolle i at hjælpe mennesket med at forstå, at vi er en del af naturen, en del af et samlet Skaberværk. Vi mennesker er ikke isolerede væsener, og netop fordi vi er de mest avancerede væsener, har vi et kæmpe ansvar for, at vores relation til naturen er sund og i balance. Dét arbejde, vi er en del af i Cambodja for at bevare Sydøstasiens sidste store regnskov, er et eksempel på, at vi kan understøtte en lokalbefolkning, så de kan opretholde nogle af naturens livsvigtige balancer. I den nye strategi er der et langt større fokus på forvaltning af naturens ressourcer til fordel for både mennesker og natur“. Hvilken rolle i verden ser du, at Danmission skal udfylde som en snart 200-årig kristen missionsbevægelse? „Vi er en del af en historie, hvor missionærer rejste ud for en sag. De satte alt på spil. Verden har ændret sig mange gange siden, og derfor har de – og i dag vi – der bærer sagen videre hele tiden ændret vores indsats, så den er i pagt med vores tid. Danmission har nogle stærke relationer og historik ude i verden, som vi kan tage afsæt i. Men vi skal samtidig hele tiden sørge for, at vi er relevante og tidssvarende. Vi skal forsat arbejde for en verden, hvor mennesket har mulighed for at leve i fred med sig selv, sin næste og Skaberværket. Vi skal arbejde for at skabe håb – håb for dem der lever i fattigdom, håb for dem der lever i krig og konflikt, håb for dem der har svært ved at finde meningen i tilværelsen
og håb for, at vi alle tror på en fremtid for vores fælles planet, hvor vi arbejder sammen om at tage vare på Skaberværket“. Hvordan skal den nye programstrategi føres ud i livet? Hvilke konkrete forandringer er på vej? „Tidligere har vi haft to forskellige strategier for arbejdet ude: én for det fattigdomsbekæmpende arbejde og én for kirke- og dialog-arbejdet. Nu har vi har valgt at forene arbejdet i én strategi. Vi ønsker at gøre vores teologiske refleksioner relevante i alt vores arbejde og ikke lade det være to separate arbejdsområder. Som en vigtig brik i den satsning kommer vi til at styrke de teologiske kraftcentre i vores programlande. Vi ønsker at udvikle det teologiske fundament for de lokale kirker, så de bliver ved med at være relevante for de konkrete samfund. I Tanzania vil vi fx arbejde tæt sammen med den lutherske kirkes Makumira Universitet for at støtte dem i at komme med deres bud på, hvordan kirken kan blive en stærk stemme i forvaltningen af naturressourcer i landet. Som noget nyt kommer vi nemlig til at arbejde mere med forvaltning af naturressourcer. Vi skal se på, hvordan vi kan bekæmpe fattigdom ved at bruge naturens ressourcer på en ny og bedre måde. I forhold til vores dialogarbejde så vil vi bygge ovenpå alt det, vi gør i dag med stor succes, men vi vil gerne skabe mere social handling, som bygger bro mellem dialog og bæredygtig udvikling af samfundet. Parterne skal ikke bare blive bedre til at tale sammen men også til at handle sammen. Et godt eksempel
