Årsberetning 2013

Page 1

책rsberetning

2013

- i samarbejde med


Indhold 3

TAK FOR ET godt ÅR

6

ØKONOMI

8

HER ARBEJDER VI

10

2

AFRIKA

10 11 16

DANMISSION I ØSTAFRIKA TANZANIA MADAGASKAR

18

MELLEMØSTEN

20 23 24

EGYPTEN SYRIEN LIBANON

26

ASIEN

27 29 30 32 34 35

INDIEN PAKISTAN CAMBODJA MYANMAR BANGLADESH KINA

36

DANMISSION I DANMARK

37 38 39 39 40 42 43 43 47 48 49

GENBRUG MØDESTEDET GELLERUP-INITIATIVET IKON UNGDOMSARBEJDET FOREDRAG VENSKABSMENIGHEDER/REJSER FUNDRAISING/INDSAMLING NETVÆRK KOMMUNIKATION/MEDIE ADMINISTRATION

Forsidefoto: Carsten Brinkmeyer


Foto: Carsten Villadsen

For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. (2. Brev til Timoteus 1,7)

3


Tak for et godt år I 2012 kunne vi aflægge en årsrapport, der var fuld af taksigelse, fordi Danmission havde mulighed for at udføre mere missionsarbejde end nogensinde før og havde rekordhøje indtægter. På den baggrund er det en stor glæde, at vi kan se tilbage på året 2013 og konstatere, at det blev endnu bedre. Gud ske tak og lov! Indtægterne kom til at ligge næsten 7 mio. kr. over resultatet i 2012, og der blev udført for 4,7 mio. kr. mere arbejde i det, vi kalder det direkte missionsarbejde, sammenlignet med 2012 – i alt for 41,1 mio. kr. Danmission har generelt styrket arbejdet både i udlandet og i Danmark og har i 2013 kunnet indgå store aftaler med Udenrigsministeriet.

Missionssyn Vi har gennem længere tid arbejdet med at formulere et tidssvarende missionssyn, dvs. vi har arbejdet med vores identitet, selvforståelse og opgave. Repræsentantskabet har haft to større drøftelser af missionssyn, og Danmissions bestyrelse, stiftsbestyrelserne, medarbejderne og de udsendte har taget aktivt del. Vi er nu kommet så langt efter disse meget grundige drøftelser, at bestyrelsen kan lægge et forslag til nyformuleret missionssyn frem til drøftelse med henblik på godkendelse ved repræsentantskabsmødet.

Arbejdet i udlandet Det store arbejde i samarbejdslandene gennemgås i det følgende. Her skal der kun trækkes nogle særlige punkter frem. Arbejdet i det borgerkrigshærgede Syrien har fyldt meget, og der er samlet mange penge ind til nødhjælp, bl.a. fordi Danmission for første gang deltog i en indsamling gennem Kristeligt Dagblad. Der fornemmes dog nogen indsamlingstræthed, når det drejer sig om Syrien. Det hele er så rædselsfuldt, at man kan føle sig magtesløs. Men tusindvis af mennesker er afhængige af Danmissions hjælp, og vi ansøger derfor stadig om midler, også fra Udenrigsministeriet, for at kunne hjælpe syrere i den dybeste nød og fortvivlelse. Af mere glædelig art er det, at vi i år kan fejre 150års jubilæum sammen med Arcot Lutherske Kirke i Sydindien. Vores fælles missionsarbejde tog sin begyndelse i 1864, og der har gennem årene været meget at glæde sig over. Få steder har været så inspirerende for arbejdet som Indien. Fejringen af jubilæet begyndte i januar, da en dansk gruppe – heriblandt folk fra FDF – besøgte Indien. Festligholdelsen fortsætter med indisk besøg og medvirken ved repræsentantskabsmødet og slutter med yderligere et dansk besøg i Indien til november.

4

Vi har to regionsledere på plads for henholdsvis Mellemøsten og Afrika. De har bl.a. som opgave at udvikle strategier for indsatsen i Tanzania og Mellemøsten. Hvor vil arbejdet bevæge sig hen? Og hvorfor? Hvad er det for opgaver, vi gerne vil løse sammen med vores partnere? En tredje regionsleder er ansat pr. 1. august 2014 til arbejdet i Bangladesh, Cambodja og Myanmar. Han vil blive placeret i Dhaka i Bangladesh og som hovedopgave i den første tid have at arbejde med udfordringer vedrørende arbejdet i Bangladesh. Der har været ønsker om at undersøge muligheder for at udvide engagementet i Pakistan ved hjælp af udenrigsministerielle midler lagt under ambassaden i Pakistan, men det har vi desværre måttet opgive. Vi undersøger stadig om arbejdet i Mellemøsten kan udvides til Nordirak.

Udsendinge

Vi har savnet en politik for udsendte medarbejdere. Et udkast har været til høring flere gange blandt de udsendte og har været drøftet af bestyrelsen. Der foreligger nu et dokument, som vi kan styre efter. Baggrunden var, at antallet af udsendinge over en tiårig periode er faldet fra 39 til omkring 14 plus medarbejderne på Mødestedet. Faldet er sket, fordi der generelt er mindre behov for at udsende danske medarbejdere til samarbejdsparterne, som i dag kan meget mere selv, og fordi det er svært at finde danskere, der vil rejse ud i længere tid. Den formulerede politik vil søge at fastholde et missionærtal på mindst 14. Der vil desuden være fokus på altid at have medarbejdere – også udsendinge – der specialiserer sig i kristendommens forhold til islam, hinduisme og buddhisme, så vi bliver fagligt stærkere på det religionsdialogiske område. Siden sidste repræsentantskabsmøde er Annika og Rune Bach blevet udsendt til Madagaskar. Beatrice og Juanito Basalong fra Cambodja er gået på pension i november og rejst hjem til Filippinerne. 1. august 2014 tiltræder Christa og Peter Herum som henholdsvis dialogkonsulent og regionsleder for Sydøstasien. Og i løbet af sommeren fratræder Anne Juel Katabaro, Tanzania, samt Kristine og Jens Kaaber Pors, Tanzania.

Medarbejdere i Danmark

Der er i årets løb blevet ansat ny teamleder for netværksarbejdet i Danmark, Birgitte Nørgaard Warming, der kommer fra en stilling som sognepræst i Odder. Generalsekretæren og kommunikationschefen har fået ny sekretær, Lis Gamst, idet Jette Nørgaard Rosenkrantz fandt andet arbejde. Anne


Kaehne er barselsvikar i fundraising. Og i begyndelsen af 2014 blev Troels Toft ansat i Kirke & Dialogprogrammet som fagkonsulent for evangelisering og menighedsopbygning for yderligere at styrke den del af arbejdet.

Netværket i Danmark Der gøres et meget stort stykke arbejde i netværket i Danmark. Traditioner holdes trofast i gang, og der tages nye initiativer. Rigtig mange venner af Danmission lægger meget engagement, timer og kræfter i at styrke Danmissions netværk, og det skal I have en stor tak for. Det har desuden været prioriteret højt at Danmission får et tættere forhold til folkekirken, et samvirke begge vil have glæde af. Det arbejdes der på i stifterne og fra sekretariatet. Som led i at styrke forbindelserne til folkekirken er Danmission gået ind i samarbejdet om Lokal Kirkeudvikling, der ledes af Kirkefondet og forhåbentlig giver mulighed for, at flere sogne vil få et engagement i ydre mission. I 2013 deltog Danmission i Danske Kirkedage i Aalborg med vægtige indslag og med en iøjnefaldende og meget flot stand, hvor vi fik præsenteret vores mission på en fin måde. Ved årsskiftet fik Danmission en ny hjemmeside, med flot design og større overskuelighed. Hjemmesiden udbygges fortsat og hører sammen med Danmission Magasin til stærke redskaber, når det drejer sig om at orientere om arbejdet. For at styrke arbejdet med religionsdialog i Danmark og i Indien blev IKON en del af Danmissions arbejde. IKON har stor ekspertise inden for nyere religiøse strømninger og har kapacitet til at uddanne inden for religionsdialog. Vi ønsker herved at styrke kirkens arbejde på dette område.

Genbrug vokser

Indtægterne fra genbrug har nået nye højder, og det ligger der også meget arbejde bagved. Det er fantastisk, at så mange frivillige udfører en stor, trofast, engageret indsats for at rejse penge til Danmissions nødvendige arbejde. Det er der mange mennesker, der takker for. Samlet gav genbrugsbutikkerne 2 mio. kr. mere til Danmissions arbejde i 2013 sammenlignet

med 2012. Vi arbejder til stadighed på at styrke og forbedre genbrugsarbejdet, og der åbnes hvert år nye butikker. Af større ændringer i 2013 skal nævnes, at Danmission i enighed med Samvirkende Menighedsplejer opløste samarbejdet om Kirkens Genbrug. Herefter blev de 36 butikker delt mellem de to organisationer under hensyntagen til, at begge organisationer skulle have den samme støtte fra genbrug som hidtil. Processen, som generelt har været god, afsluttes i løbet af første halvår 2014 med de nødvendige vedtægtsændringer. Og så har Danmission Genbrug fra i år fået yderligere 15 pladser i repræsentantskabet. Genbrug har nu i alt 55 pladser og dermed en styrket repræsentation.

Udenrigsministeriets anerkendelse Danmission har to faste aftaler med Udenrigsministeriet. Den ene er en rammeaftale med Danida på 14 mio. kr. årligt over fire år fra 2014 til 2017. Som rammeorganisation er Danmission kommet på finansloven for første gang. Vi er meget glade for at have fået denne aftale, da den dels skaber tryghed omkring bevillingerne dels giver os stor fleksibilitet, så vi kan rykke rundt på midlerne efter behov – dog skal det ske i overensstemmelse med det aftalte formål. Danida har ønsket, at aftalen kun omfatter 5 lande, så midlerne ikke spredes for tyndt, og det blev Egypten, Tanzania, Bangladesh, Cambodja og Myanmar. Danmission skal som rammeorganisation bidrage med 20 procent af egne midler, som lægges oven i rammebevillingen. Den anden faste aftale er en partnerskabsaftale under Det Arabiske Initiativ, hvor Danmission har en bevilling på i alt 15,5 mio. kr. over årene 2013-15. 1,9 mio. kr. er puljemidler, som Danmission administrerer, og som andre organisationer kan søge om hos os. Yderligere støtter Danmission et samarbejde mellem Danske Kirkers Råd og Muslimernes Fællesråd, som i fællesskab arrangerer internationale dialogkonferencer for religiøse ledere i både Danmark og Mellemøsten samt faciliterer en online dialogplatform.

5


ØKONOMI Danmissions økonomi er god. I en årrække har det været muligt at forøge indtægterne væsentligt, og dermed har Danmission kunnet udføre mere og bedre arbejde sammen med partnerne i Afrika, Asien og Mellemøsten såvel som her i Danmark. Regnskabet for 2013 viser endnu en gang rekordhøje indtægter, og udgifterne til projekter og arbejdsgrene er steget tilsvarende. De samlede indtægter i 2013 nåede 74 mio. kr., og udgifterne 71,9 mio. kr., hvorved årets resultat er 2,1 mio. kr. Stigningen i indtægter skyldes især en exceptionel stigning i støtten fra Udenrigsministeriet til Danmissions arbejde på 5 mio. kr. Programaftalen med Danida (2011-2013) havde en svær start, da tidspunktet faldt sammen med de politiske omvæltninger i Egypten, hvilket betød, at de Danidafinansierede projekter ikke kunne påbegyndes rettidigt. Forsinkelsen i 2011 har det heldigvis været muligt at indhente i 2012 og især i 2013, hvilket har givet ekstra høje indtægter fra Danida i 2013. Med rammeaftalen med Danida, som er trådt i kraft fra 2014,

forventes den årlige støtte fra Danida at ligge på et fast niveau, som vil være lavere end i 2013. Genbrug har igen i 2013 givet et flot resultat – Danmission Genbrug gav samlet set 23,9 mio. kr. til Danmissions arbejde. Genbrug har en enorm betydning for Danmissions samlede økonomi, og der arbejdes målrettet på at sikre den gode indtjening fra genbrug, som en investering i fremtiden. Det betyder også, at udgifterne til genbrug har været væsentligt højere i 2013 end året før. Med de flotte indtægter har det været muligt at udvide arbejdet ude i verden. Det fremgår af oversigten over udgifter fordelt på region, at der i de seneste år har været ekstra fokus på arbejdet i Mellemøsten. Der har været ekstra store behov i regionen, ikke mindst pga. krigen i Syrien. Egypten og Tanzania er de enkeltlande, hvor der har været størst aktivitet i 2013. Danmissions egenkapital andrager 58,8 mio. kr. pr. 31.12.2013 ud af en balance på 77,7 mio. kr. Hermed kan Danmissions soliditet siges at være særdeles tilfredstilfredsstillende.

Asien: 11,4 mio. kr. Mellemøsten:15,9 mio. kr. Afrika: 10,4 mio. kr.

6


Bangladesh: 2,36 mio. kr. Cambodja: 2,81 mio. kr. Pakistan: 0,2 mio kr. Myanmar: 2,68 mio. kr. Indien: 4,54 mio. kr. Egypten: 8,03 mio kr. Libanon: 1,23 mio kr. Syrien: 3,02 mio kr. Det Arabiske Inintiativ: 3,66 kr. Madagaskar: 1,94 mio. kr. Tanzania: 6,97 mio. kr.

7


Danmark

Syrien Libanon Egypten

Tanzania

Madagaskar

her arbejder vi 8


Hvor arbejder vi (verdenskort)?

Pakistan Bangladesh Myanmar Indien Cambodja

9


abo

AFRIKA Bangui

Yaounde

Lake Turkana

C A M E R O O N

A T O R I A L U I N E A

SOMALIA

Mogadishu

Lake Albert

Kampala

Libreville

C O N G O

U G A N D A

G A B O N

D E M . R E P . O F C O N G O

R W A N D A L. Kivu

Lake Victoria

Nairobi

Kigali

K E N Y A

Bujumbura

B U R U N D I

Brazzaville Kinshasa

Zanzibar

L. Tanganyika

T A N Z A N I A

Dar es Salaam

Lake Mweru

Luanda

L. Malawi

Moroni

Comorerne

M A L A W I M O Z A M B I Q U E

A N G O L A Z A M B I A

Lilongwe

Lusaka Lake Kariba

M A D A G A S K A R Harare

N A M I B I A

Antananarivo

Z I M B A B W E

B O T S W A N A Windhoek

Gaborone Pretoria Maputo Mbabane

S W A Z I L A N D

Bloemfontein

Maseru

LESOTHO

S Y D A F R I K A

Danmission i Østafrika Cape Town

Regionsleder:

Simon Kristensen har siden 1. marts 2013 været regionsleder for Tanzania/Madagaskar. Han er bosat i Arusha i Tanzania sammen med sin kone og deres søn.

I Østafrika er Danmission hovedsageligt engageret i samarbejdet med Den Evangelisk Lutherske Kirke i Tanzania (ELCT) og Den Gassisk Lutherske Kirke (FLM). Her er tale om langvarige partnerskaber på henholdsvis over 60 og 30 år. Danmissions ønske om at bringe sine partnere sammen, så de kan lære af og med hinanden, blev i 2013 bl.a. virkeliggjort, da direktøren for FLMs landbrugs- og miljøafdeling deltog i en international konference om jordrettigheder i Tanzania arrangeret af ELCT. Formålet var at undersøge, hvordan kirken kan udøve fortalervirksomhed på nationalt niveau inden for jordrettigheder.

10

Programmet for kristen-muslim relationer i Afrika (PROCMURA) med hovedkontor i Nairobi, Kenya. Danmission har i 2013 støttet PROCMURA med at etablere konstruktive relationer mellem kristne og muslimer, ligesom vi har støttet et kursus for unge kristne ledere i at give og være et troværdigt kristent vidnesbyrd. PROCMURA blev evalueret i 2013. I udkastet til den nye strategiperiode (2014-18) fortsætter en del af arbejdet selvsagt, men der vil blive lagt mere vægt på at synliggøre PROCMURA i en større afrikansk sammenhæng. Arbejdet med at opbygge relationer mellem kristne og muslimer bliver suppleret af en indsats blandt kristne for sig og muslimer for sig.


All African Conference of Churches (AACC) er den afrikanske gren af Kirkernes Verdensråd og omfatter omkring 150 millioner kristne i Afrika. Danmission har i 2013 været inviteret til flere aktiviteter med AACC og har også støttet et teologisk institut, hvor yngre teologer fra Afrika møder kolleger fra Europa og resten af verden. AACC er desuden et væsentligt netværk for udvikling af teologisk uddannelse og diakoni i en østafrikansk sammenhæng, ligesom AACC fungerer som samlende organ for de nationale kirkeråd. Endelig er det interessant, at AACC i stigende grad bliver benyttet af Den Afrikanske Union til at bidrage til analyse af konflikter, hvor kristne og

muslimer er involveret, og til at være en aktiv medspiller i forsoningsarbejdet. St. Paul’s Teologiske Fakultet uden for Nairobi arbejder på at tilbyde en tillægsuddannelse i pædagogik. Det nye tiltag, som Danmission er med i, skal klæde de studerende på til at blive både gode teologiske lærere og præster, hvilket den lokale menighed i sidste ende kommer til at nyde godt af. I forbindelse med tillægsuddannelsens påbegyndelse planlægges et kursus i 2014, hvor repræsentanter fra forskellige teologiske uddannelsessteder i Østafrika deltager.

tanzania Samarbejdspartnere: Den Evangelisk Lutherske Kirke i Tanzania (ELCT) - http://www.elct.org/

Udsendinge: Else Højvang, Karagwe (udsendt 2004) Anne Juel Katabaro, Karagwe (udsendt 2008) Hannah Nygaard Nielsen og Daniel Nygaard Madsen, Zanzibar (udsendt 2010) Kristine og Jens Kaaber Pors, Arusha (udsendt 2012) Mette og Simon Kristensen, Arusha - tilflyttet 20. august 2013 fra Madagaskar (udsendt 2003) Elisabeth Bøge Nielsen, korttidskonsulent ved Upendo (4 mdr. fra juli 2013) Volontører: Jannik Degn Grann, provstivolontør (Viborg Domprovsti og Østre Provsti) Signe Riisgaard-Jensen, provstivolontør (Vesthimmerland Provsti) Lasse S. Hermansen, provstivolontør (Lemvig, Struer, Holstebro Provsti) Jens Thøger Hviid Thøgersen, provstivolontør (Lemvig, Struer, Holstebro Provsti) Line Bilberg Olesen, provstivolontør (Herning Nordre/Søndre Provsti/Ikast-Brande Provsti) Anders Hald Vestergaard, provstivolontør (Herning Nordre/Søndre Provsti/Ikast-Brande Provsti) Ejnar Vedberg Jensen, seniorvolontør Karagwe (3 mdr. fra februar 2014) Nadia S.J. Aarø, praktikant Karagwe (6 mdr. fra august 2014)

Situationen i Tanzania En vigtig proces nationalt i Tanzania er revision af forfatningen, som er anspændt ikke mindst, fordi kræfter på Zanzibar presser på for større selvstændighed. Debatten om forfatningen har skabt større spændinger mellem trossamfundene, da den ofte formuleres som Zanzibar/muslimerne imod hovedlandet/ de kristne. Ydermere positionerer de politiske partier sig til en vis grad langs religiøse linjer, hvilket kun skader debatten og øger spændingerne. Forfatningen forventes på plads inden præsidentvalget i 2015, men det kan trække ud. I løbet af 2013 og begyndelsen af 2014 har der været flere eksempler på angreb ved kirker eller på enkeltpersoner med tilknytning til forskellige kirker.

Om volden har sin rod i politiske, religiøse eller andre årsager er svært at sige entydigt. Men nationale kirker som den evangelisk lutherske har en vigtig rolle i forhold til at fremme en fredelig proces, bevare partipolitisk neutralitet og indtage en konstruktiv rolle i debatten. Det gør kirkerne allerede, men de kunne være mere fremtrædende.

Danmission i Tanzania Danmission og partnerne arbejder på dels at styrke kirke- og dialogarbejdet dels at bekæmpe fattigdommen. Arbejdet finansieres både af Danmissions egne midler og af støtte fra Danida. Danmission samarbejder både med Den Evangelisk Lutherske Kirke i Tanzanias (ELCT)

11


hovedkontor om bl.a. fortalervirksomhed, men også direkte med 4 af kirkens nu 24 stifter. Det drejer sig om: Øst- og Kyststiftet (Dar es Salaam og Zanzibar), Stiftet Øst for Victoriasøen (ELVD), Nordveststiftet og Karagwe Stift. Antallet af stifter i ELCT stiger, bl.a. fordi kirkens missionsindsats bærer frugt. Således er to missionsområder i landet - Rukwa og Ruvuma - blevet vurderet stærke nok til at blive indviet som selvstændige stifter. Den Evangelisk Lutherske Kirkes arbejde generelt støttes med 120.000 kr. Medarbejdere i kirken kan desuden søge om Danmission-støtte til kurser. ELCT fejrede 22.-23. juni 2013 sit 50 års jubilæum som én national luthersk kirke. Indtil for 50 år siden var der 7 lutherske kirker i landet, fordi forskellige missionsselskaber virkede i forskellige områder. Jubilæet fandt sted ved Arusha med deltagelse fra bl.a. repræsentanter fra ELCTs ca. 15 missionspartnere – heriblandt Danmission. Teologisk uddannelse: Danmission støtter uddannelse og videreuddannelse af evangelister på Nkwenda Bibelskole i Karagwe Stift, på bibelskolen i Ruhija i Nordveststiftet og på Nyakato Bibelskole i Stiftet Øst for Victoriasøen. Danmission støtter også fortsat uddannelse af præster. To præster fra Karagwe får stipendier til en højere teologisk uddannelse, og i Øst- og Kyststiftet får endnu en præst et stipendium til at specialisere sig i islam og dialog. Samarbejdet med det nye stift, Øst for Victoriasøen, tog yderligere fart fra 2013, og Danmission vil de næste år bidrage til, at 15 evangelister kan få videreuddannelse, så de kan fungere fuldt ud som præster. Menighedsopbygning: Danmission fortsatte i 2013 med at støtte styrkelse af søndagsskolearbejdet gennem kurser for søndagsskolelærere i Karagwe Stift og Nordveststiftet. Efter overdragelse af koordinatorstillingen i lokalsamfundsudviklingsprojektet, MAYAJA, til en tanzaniansk medarbejder tog Else Højvang fat på nye opgaver i Murongo, Mabira og Kyerwa provstier i Karagwe Stift inden for søndagsskole- og kvindearbejde samt forvalterskab. I en indledende spørgeundersøgelse i de tre provstier om husstandenes menighedsengagement svarede 61 procent af de adspurgte ganske interessant, at de kan give mere til kirkens arbejde, hvis de informeres bedre om behovene for og brugen af pengene. Diakoni: Karagwe Stifts Diakoniafdeling har med støtte fra Danmission afholdt 32 seminarer om diakoni for lokale menigheder. I 2013 fik 1.037 fattige hjælp gennem deres lokale diakoni-komité, og komitéerne samlede mad, tøj, skolematerialer, sæbe og penge ind til en samlet værdi svarende til 44.600 kr.

12

På Bibelskolen blev evangelisterne undervist i diakoni fire gange. 81 mennesker fik mulighed for at komme på hospitalet, og 15 familier fik bliktag på deres huse. Søster Editha Sylvester, som har arbejdet i diakoniafdelingen i 10 år, er nu leder af stiftets planlægningsog udviklingsafdeling. Pastor Enock Tobias blev 1. januar 2014 ny leder af diakoniafdelingen. Dialogcentret på Zanzibar: Daniel Nygaard Madsen er stadig leder af dialogcentret, men i 2013 blev endnu en kollega føjet til, så der nu er tre faste medarbejdere. Pastor Philip Mvungi har som pastor Lusungu Mbilinyi studeret Islam og Kristen-Muslimske relationer på St. Pauls Universitet i Kenya på et stipendium fra Danmission. Pastor Mvungi koordinerer nu ungdomsarbejdet, mens pastor Mbilinyi er studiekoordinator. I 2013 har der været stor udvikling på dialogcentret, så ungdomsarbejdet nu også tæller en interreligiøs dramaklub og et interreligiøst fodboldhold. Planerne om et diplomkursus i interkulturelle relationer er så fremskredne, at første hold muligvis kan starte allerede her i september 2014. Også i 2013 blev vi vidner til flere uhyggelige angreb på religiøse ledere, men heldigvis kan den nationale fredskomité nu igen arbejde frit i det offentlige rum. I lyset af de seneste års spændinger mellem kristne og muslimer planlægges et nyt nationalt dialoginitiativ i 2014-2015 for Tanzania. Upendo: Konsolideringsprocessen af syskolen Upendo blev afsluttet i december 2013, hvilket bl.a. betyder at den daglige ledelse er overgivet til Eliakira Palangyo, at Upendo er blevet registreret som en social virksomhed, at der er blevet oprettet en ny bestyrelse, som Danmission har en plads i, og at de finansielle systemer er blevet forbedret: Kort sagt så har organisationen nu et mere solidt lovmæssigt og administrativt fundament, som der kan bygges videre på. Hannah Nygaard Nielsen er fortsat tilknyttet Upendo i en mere konsulterende rolle. Kapacitetsopbygning: Den Evangelisk Lutherske Kirke (ELCT) har behov for at blive styrket administrativt og organisatorisk for at kunne løfte sin opgave. På hovedkontoret bidrager Jens Kaaber Pors til at styrke IT med særligt fokus på ELCTs sundhedsarbejde. Han har desuden i 2013 brugt sin ekspertise til at indføre internetplatformen PODIO i Danmission, hvilket letter kommunikationen mellem Danmission og de udsendte, og indbyrdes mellem Danmissions afdelinger. Kristine Kaaber Pors tilser og støtter op om de Danida-finansierede udviklingsprojekter samt står for kapacitetsopbygning af partnerne inden for det fattigdomsbekæmpende arbejde. Derudover har hun i 2013 haft en del arbejde med ELCTs nationale fortalervirksomhed inden for jordrettigheder – fx at få involveret den danske ambassade i en stor international


konference i september 2013, der samlede hele det tanzanianske civilsamfund, herunder alle trossamfund samt premierministeren og ministeren for naturressourcer. Konferencen var en stor succes og har ført til etableringen af Tanzania Jord Forum, hvor regeringen sidder med ved bordet. Vi følger denne indsats nøje med henblik på evt. behov for yderligere støtte fordi de fattiges adgang til jord skal sikres. I foråret 2013 blev det tydeligt, at der på ELCTs hovedkontor i Arusha har været svindlet med midler fra en fond for efteruddannelse af kirkens medarbejdere. Der er tale om indsamlede midler fra ELCTs partnere i USA, Tyskland, Sverige og Danmark. Pga. mistanke har denne fond siden 2009 uden problemer været administreret af partnernes og ELCTs fælles administrationskontor Lutheran Mission Cooperation (LMC). Uregelmæssighederne fandt sted tilbage i 2007-8,

men da revisionsrapporten først kom i foråret 2013, kunne opfølgningen først komme derefter. Partnerne – herunder Danmission – reagerede ved omgående at stoppe overførslerne, indtil ELCT havde lagt en handlingsplan for opfølgning. Handlingsplanen betød, at de skyldige medarbejdere blev retsforfulgt. Derudover har finansafdelingen gennemgået en kapacitetsopbygningsproces under ledelse af LMC med fagligt input fra det anerkendte kirkelige konsulentfirma CORAT fra Nairobi. Pga. Danidas nul-tolerancepolitik blev de to Danida-støttede projekter under hovedkontorets administration gennemgået ekstra grundigt i juli. Der var lykkeligvis ingen uregelmæssigheder, men dog en del interne svagheder i arbejdsgangene, som ELCT i efteråret har arbejdet på at rette op på. En ekstra grundig revision af disse to projekter blev gennemført igen i marts 2014. Det vurderes, at

Foto: Tove Lind Iversen

Et af de mest håndgribelige resultater i 2013 er udgivelsen af en håndbog på swahili i trosbaseret konfliktløsning. Håndbogen blev skrevet af sheik Talib, pastor Lusungu og mig, og der er ingen tvivl om, at den har været afgørende for, at fredskomitéen nu igen kan arbejde frit i det offentlige rum igen. Desuden har den givet os mulighed for at undervise i konfliktløsning og kristen-muslimske relationer i uventede sammenhænge såsom Zanzibars parlament og for en forsamling af politibetjente og bandemedlemmer. De første 1.000 kopier af håndbogen er allerede udsolgt og med udsigten til et nationalt Tanzania-dialoginitiativ i 2014 håber vi, at mange flere gennem bogen vil få nogle konkrete redskaber til at arbejde ikke-voldeligt med konflikter. Daniel Nygaard Madsen er udsendt til Zanzibar, hvor han arbejder med dialog

Vi ved ikke, hvem der borer huller i båden. Men vi må få alle til at forstå, at får vi ikke stoppet hullerne, synker båden, og så drukner vi alle. Så spørgsmålet er ikke, om vi kan få ekstremisterne med på at skabe en sikker fremtid for os alle; spørgsmålet er, hvordan vi kan gøre det. Pastor Lusungu Mbilinyi om behovet for Danmissions dialogarbejde på Zanzibar

13


sagen dermed er velafsluttet, og at både Danmissions indsamlede midler og bidragene fra Danida er i gode hænder på ELCTs hovedkontor, men Danmissions regionsleder og programkonsulent følger udviklingen tæt. Karagwe Stift har i flere år fokuseret på forbedring af økonomistyring og intern revisionspraksis i provstier og på institutioner og har en bevilling til støtte til strategisk langtidsplanlægning frem til 2017. Af samme grund bidrager Karagwe Stift til den fortsatte kapacitetsopbygning af Hovedkontorets finansielle systemer. Nordveststiftet har også modtaget støtte til strategisk langtidsplanlægning frem til 2017 og er inde i en positiv udvikling efter et ledelsesskift. I 2013 fik stiftet støtte til et dialoginitiativ – i første omgang en træning af stiftets egne præster i dialog og i islam, hvilket i 2014 vil blive fulgt op af træning af de muslimske ledere og sidenhen tiltag i lokalsamfundet. Kvinders og børns rettigheder: Menneskerettighedskontoret i Nordveststiftet driver med Danida-støtte projektet Combating Community Violence (CCV). Med lokale konfliktmæglere og i samarbejde med lokalsamfundene og de lokale myndigheder bekæmper CCV vold og undertrykkelse i landsbyerne. Alene i de sidste tre måneder af 2013 bidrog menneskerettighedskontoret til at løse 339 sager, særligt vedrørende ægteskabsproblemer og kvinders ret til jord. I 2013 er der gennemført CCV-lignende tiltag i Stiftet Øst for Victoriasøen (ELVD) og Mara Stift. Her er der flere traditionelt troende, og kvinders rettigheder står svagt sammenlignet med området ved Bukoba og Karagwe i det nordvestlige Tanzania. I ELVD betragtes eksempelvis ældre kvinder, der har fået røde øjne af mange års arbejde i trækulskøkkener, som hekse. Og i Mara-området foretages fortsat udbredt kvindelig omskæring. De to stifter har i samarbejde med myndigheder og professionelle jurister trænet og formet lokale komitéer for fortalervirksomhed. Disse tiltag fik et meget flot skudsmål i en ekstern evaluering i oktober-november 2013, og anbefalingerne har dannet baggrund for, at Danmission fortsætter samarbejdet med ELVD, Mara Stift og Stiftet Sydøst for Victoriasøen (SELVD) for at styrke kvinders rettigheder og reducere kønsbaseret vold. I 2013 støttede Karagwe Stifts AIDSkontrolprogram (ACP) forældreløse og fattige børns adgang til uddannelse, og samtidig fik de ansvarlige myndigheder undervisning i, hvordan de bedre kan forvalte deres ansvar for de mange sårbare børn i Karagwes landsbyer. Bønders rettigheder og naturressourcer: Lokalsamfundsudviklingsprojektet MAYAJA (Maendeleo ya Jamii) i Kyerwa provsti blev overdraget

14

til de lokale MAYAJA-komitéer og lokalregeringen. Og 1. januar 2013 blev der med Danmissions støtte startet MAYAJA-projekter i to nye områder. 2013 blev et vanskeligt år for Farmers’ Advocacy Project (FAP). FAP hjælper – gennem dialog med myndighederne – fattige småbønder med at få offentlig landbrugsrådgivning og introducerer forbedrede dyrkningsmetoder og mere effektiv markedsføring af deres produkter. Vanskeligheder var forårsaget dels af samarbejdsproblemer i stiftet, dels af en koordinator, der ikke havde styr på bilagene. Sagen blev indberettet til Danida og er nu afsluttet, idet projektkoordinatoren betalte tilbage og ikke fik forlænget sin kontrakt. FAP har fået en ny projektkoordinator. På baggrund af anbefalinger fra evalueringer vil FAP og MAYAJA fremover arbejde langt tættere sammen, så MAYAJAs ekspertise inden for landbrug også kommer FAPs område til gode, mens MAYAJA vil lære af FAPs erfaringer med at oprette grupper af bønder, der arbejder sammen. Opbygningen af en egentlig bondeorganisation kan gøre bøndernes stemme for egne rettigheder langt stærkere. I 2014 er der planlagt forskellige initiativer til at opkvalificere arbejdet – ikke mindst besøg til projekter i andre dele af Tanzania og Uganda. I Nordveststiftet forberedte man i 2012 en indsats særligt for og med kvindelige bønder, der som oftest både har ansvar for landbrug og husarbejde. Denne indsats tog rigtig fart i 2013, og strategien med at opbygge opsparingsgrupper har været meget succesfuld. Der var per 31.12. 2013 oprettet 83 spare- og lånegrupper med store opsparinger, ligesom 96 allerede eksisterende lokale grupper er med. Udfordringen er at konsolidere arbejdet. Erfaringerne fra dette har meget at give også til Karagwe-projekterne, så der arrangeres inspirationsmøder på tværs. Samarbejde om bedre uddannelse: I 2013 nåede Stiftet Øst for Victoriasøen og ELCTs uddannelsesafdelings langt med at engagere lokale myndigheder og skolefolk omkring et projekt, som skal give bedre uddannelse til børn og unge. Det forventes, at der medio 2014 indgås kontrakter på distriktsniveau mellem befolkning, uddannelsesudbydere og myndighederne. De pædagogiske kurser, som er afholdt, har fået fin modtagelse fra skolekonsulenter og skoleledere. Og indsatsen fik meget ros af evalueringen i efteråret. Arbejdet fortsætter i de samme distrikter. Fælles initiativer Kirkens kontor for fortalervirksomhed har taget initiativ til et fælles forum til erfaringsudveksling – det såkaldte Advocacy Cross Learning Forum - som har været velbesøgt i 2013. Målet er større sammenhæng mellem fattigdomsbekæmpelse og fortalervirksomhed, og det er lykkedes, hvis man sammenligner aktiviteter i 2013 med aktiviteter fem år tilbage.


Foto: Magnus Sort Eidemak

Uden hjælp fra Diakoniafdelingen ville mine børn og jeg være ilde stedt. Vi har fået hjælp til at begynde et nyt liv, efter at vi måtte flygte fra min mand, som slog et af børnene så voldsomt, at hun døde. Diakoniafdelingen har hjulpet os med at få et lille stykke land samt tagplader til vores hus, og vi får også hjælp til at komme på hospitalet, når vi er syge. Saraphina Elisa, 41 år, fra Bugene i Karagwe, mor til 4 børn og 2 plejebørn

15


madagaskar Samarbejdspartnere: Den Gassisk Lutherske Kirke (FLM)

Udsendinge: Annika og Rune Bach, Antananarivo (udsendt 2013) Mette og Simon Kristensen, Antananarivo - flyttede 20. august 2013 til Arusha, Tanzania (udsendt 2003) Nicolai Winther-Nielsen, konsulent ved SALT (foråret 2013)

Volontører: Julie og Johan Tarp Dalsgaard, SALT (7 mdr. 2013) Christian Højgaard Jensen, SALT (4 mdr. fra august 2014)

Situationen i Madagaskar Efter 4 års politisk krise valgte Madagaskar ny præsident 20. december 2013. Trods beskyldninger om valgfusk har valgdomstolen stadfæstet, at Rajaonarimampianina Hery vandt valget i Madagaskar med 53,49 procent mod 46,51 procent til modkandidaten Robinson Jean Louis. Madagaskar er derfor atter en retsstat. På trods af dette positive fremskridt er landet hærget efter 4 års politisk krise. Verdensbanken anslår, at 92 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen på trods af, at landet har utallige naturressourcer og kunne være et rigt land. Men forvaltningen af naturressourcer er præget af korruption og beriger derfor kun eliten og kommer ikke den brede befolkning til gavn. Midt i denne sørgelige kontekst står en stærk og ekspanderende kirke: Den Gassisk Lutherske Kirke. Kirken er landets hurtigst voksende, og med sine i dag over 3 millioner medlemmer spiller den lutherske kirke en central rolle i Madagaskar.

Danmission i Madagaskar Missional kirke: Støttet af Danmission afholdt FLMs evangelisationsafdeling i juni 2013 med deltagelse af kirkens nationale ledere en workshop om FLM som missional kirke og mere specifikt om, hvordan kirkens afdelinger og foreninger samt deres ansatte og medlemmer kan udleve deres missionale identitet, så de kan arbejde bevidst med på FLMs mål om, at én kristen skal få én ikke-kristen med i kirken om året. Teologisk uddannelse: Nicolai Winther-Nielsen underviste i et par måneder på FLMs teologiske fakultet SALT i hebraisk ved hjælp af IT. Han samarbejdede desuden med SALT og hebraisk-lærerne på FLMs præsteseminarier om at udbrede brugen af IT-baseret undervisning og læring af græsk og hebraisk til præsteseminarierne. Målet er at øge de studerendes færdigheder i bibelsprogene for dermed at sætte dem i stand til at kunne udvikle kontekstuel gassisk teologi.

16

Kristen-muslim relationer: De to unge, gassiske kvinders (en kristen og en muslim) deltagelse i dialoglejren for unge International Work and Study Camp (IWSC) i Libanon i 2012 gav gode resultater i 2013. De bidrog begge aktivt til afholdelsen af den første ungdomskonference for kristne og muslimer i februar 2013. Konferencen blev arrangeret af Madagaskars Kirkeråd (FFKM) og repræsentanter fra det muslimske samfund. Derfor deltog to gassere (en kristen og en muslimsk mand) i IWSC i 2013 og fortalte efterfølgende, at dialoglejren havde udvidet deres horisont. De to unge mænd deltog på Shaloms (FLMs afdeling for mission blandt muslimer) årlige seminar om kristen/muslim-relationer og delte der ud af deres lærdom fra IWSC. Det samme gjorde den kristne deltager på FLMs ungdomsforenings nationale ungdomslederkursus i september. Uddannelse af kvinder: Ét af målene i Danmissions nuværende samarbejdsaftale (2012-2014) med FLMs kvindebevægelses høj- og husholdningsskole for kvinder (ILOFAV) blev nået i 2013, idet ILOFAV fik de gassiske undervisningsmyndigheders officielle anerkendelse som fagskole inden for syning og madlavning. Efter endt kursus på ILOFAV får eleverne således nu et offentligt anerkendt diplom, som de kan anvende til at søge arbejde med. Med anerkendelsen er ILOFAV også berettiget til at markedsføre sine uddannelser i offentlige medier. Håbet er, at det kan tiltrække flere elever til skolen. Forandring gennem fortalervirksomhed: I 2013 har Danmission arbejdet med fattigdomsbekæmpelse i Madagaskars Itasy-region med en rettighedsbaseret tilgang – herunder fortalervirksomhed. I 7 landsbyer er der oprettet udviklingskomitéer med fokus på lokalsamfundenes behov med henblik på at skabe forandring og udvikling. Landsbybeboerne er blevet undervist i rettigheder, som berører deres daglige liv såsom deres ret til rent vand, sanitære forhold og jord. For at sikre bedre levevilkår er landsbyboerne


også blevet undervist i landbrugsteknikker, så de kan få større udbytte af jorden. I landsbyen Ampasamanantongotra henter bønderne vand fra 11 vandstationer. Men i 2013 lagde en restaurantejer nye vandrør, som førte al vandet til sin restaurant og dermed tørlagde de 11 vandstationer. Projektet satte udviklingskomitéen i stand til at reagere og bringe sagen til domstolen, som dømte til bøndernes fordel, og i dag kan bønderne igen hente vand ved landsbyens vandstationer. På grund af komiteens indsats har de lokale myndigheder lavet ny vandpolitik, som kommer borgerne til fordel. Projektet, der har haft stor betydning for området og været katalysator for bedre vilkår for landsbybeboerne, blev afsluttet ved udgangen af 2013, men fortsætter med en ny fase frem til midten af 2016 med en bevilling fra Danmarks Indsamling 2014. Introduktion af rettighedsbaseret udvikling: I september 2013 påbegyndtes et spændende projekt for

kapacitetsopbygning i FLMs udviklingsdepartement FAFITO. Nøglepersoner fra 7 synoder blev undervist i rettighedsbaseret udvikling med særligt fokus på fortalervirksomhed og naturressourcer. I forlængelse heraf skal synoderne stå for lokale udviklingsprojekter, som omsætter træningen til virkelighed. Formålet er, at rettighedsbaseret udvikling skal blive en integreret del af FAFITOs strategiske tilgang til udvikling og naturressourcer. Området er vigtigt, fordi adgang til og kontrol over naturressourcer er afgørende for et lands udvikling. Madagaskar er rigt på mange naturressourcer såsom jord, træ, kul, nikkel, aluminium, safir, guld og olie. Desværre er statens administration af landets naturressourcer præget af korruption og uigennemsigtighed. Ofte indgås udvindings- og handelsaftaler bag lukkede døre uden offentlig adgang til information om statens fortjeneste og selskabernes skatte- og afgiftsbetaling.

Folk bliver altid overraskede, når de ser, hvor store kassavaer vi nu kan dyrke her i landsbyen Soavinandriana takket være de nye metoder. Vi vidste ingenting om at danne foreninger og kooperativer, og vi vidste ikke, hvordan vi kunne forbedre landbruget. Nu kommer folk fra andre landsbyer og spørger, hvordan vi gør, og om de må lære det. De siger, vi er heldige at samarbejde med Danmission og lære nyt om landbrug. Formanden for udviklingskomiteen, Elthine Raudrianarisoa, i et projekt i Madagaskar støttet af Danmission Foto: Rune Bach

17

Foto: Simon Kristensen


MELLEMØSTEN

L. Van

L. Tuz

T Y R K I E T

Athen

Rhodes

.

S Y R I E N

C Y P E R N

is R Tigr

Kreta

Euphrat es R.

Nicosia Beirut

L I B A N O N L I B Y E N

I S R AJerusalem E L

Damaskus Amman

Baghdad

I R A K

Dead Sea

JORDAN

Cairo

Kuwait

K U W A I T Ni

E G Y P T E N

le

Al

R.

S A U D I

A R A B I E N

Riyadh

Lake Nasser

le

Ni

R.

Danmission i mellemøsten

C H A D

Y E M

Regionsleder::

Birgitte Søgaard Lauta har siden 1. marts 2013 været regionsleder ogAsmara har siden april 2013 boet i Libanons hovedstad Sanaa Beirut sammen med sin mand og Khartoum deres to børn. ERITREA

Volontører:

S U D A N White Nile

le e Ni Blu

Karina Aallmann, NEST i Libanon (2013) Kristine Buus Nielsen, EpiscoCare i Egypten (3 mdr. i foråret 2014) Merete Kofoed-Johnsen, EpiscoCare (6 mdr. praktik fra august 2014) 4 danske deltagere på dialoglejren IWSC i Libanon 10 danske deltager i dialogprojektet LIU

Situationen i Mellemøsten Danmission arbejder i Egypten, Libanon og Syrien med støtte fra Danmissions egne midler, Danida, Det CENTRAL Arabiske Initiativ og Udenrigsministeriets humaniAFRICAN tære bistand til Syrien. De tre lande ligger i samme REPUBLIC region, men hvert land har sin historie og meget forskellige udfordringer. De er bærere af nogle af de

bangi R

.

18

DJIBOUTI

Djibouti

M A L I A samme problemstillinger og vil gerne læreSafOhinanAddis Abbaba den. For Danmissions partnere i Mellemøsten er en af de store opgaver at arbejde for E Tretten H I til O et P værdigt IA liv, og for retten til at være medborger også selv om ens religiøse identitet adskiller sig fra majoriteten. Spørgsmål, der diskuteres, er bl.a. kristnes og andre Lake Turkana minoriteters plads i de nye samfund, og hvilken rolle


religion skal spille i forhold til politik? De seneste års omvæltninger i Mellemøsten har til tider givet befolkningerne en tro på, at inkluderende samfund med retfærdighed og økonomisk udvikling kunne være Ashkhabad indenfor rækkevide. Udviklingerne i 2013 – med tiltagende kamphandlinger og fattigdom – har desværre vist, at vejen dertil er lang.

Danmission i Mellemøsten Tehran

Foto: Søren Kjeldgaard

Danmission arbejder på fire områder i Mellemøsten: StøtteI til R kirker A N og teologisk uddannelse, fattigdomsbekæmpelse, dialog samt nødhjælp. Danmissions største indsats i Mellemøsten er fortsat fattigdomsbekæmpelse i Egypten. Samtidig er Egypten den største samarbejdspartner for Danmissions fattigdomsarbejde. Dialog på tværs af religioner er en del af løsningen, når man skal fremme fred, aktivt medborgerskab, demokrati og økonomisk fremgang i Mellemøsten. Danmission arbejder gennem projekter og partnerskaber for at fremme den interreligiøse dialogs rolle som brobygger, til at skabe større sociale og økonol Manamah miske sammenhænge og til at understøtte fred. BAHRAIN Gennem dialogprogrammer inddrager vi især unge Adledere Dawhah i dialogarbejde samt med at fremme demokrati QATAR og social sammenhæng, og vi samarbejder med trosbaserede organisationer Muscat og institutioner. Der har været Abu Dhabi et særligt fokus på Syrien for at understøtte etablering U. A. E. af en platform for fredelig dialog og tillidsopbygning mellem civilsamfundsaktivister og religiøse ledere og fastholdelse af kristen-muslimsk sameksistens. Danmission er i 2013 udvalgt som ny strategisk partnerorganisation under Det Arabiske Initiativ. Det betyder, at Danmission har udviklet sit dialogarbejde i Mellemøsten fra at være enkeltstående aktiviteter til et O M A N større program i samarbejde med partnere i Egypten, Libanon og Syrien og har derfor i 2013 fortsat, men også udvidet arbejdet med religionsdialog i regionen, E N hvor adskillelsen og hadet mellem religiøse grupper vokser. Indsatsen for dialog og demokrati er vigtig, hvis

det såkaldte ”Arabiske Forår” skal tilbage på rette kurs, og hvis udfaldet skal blive til samfund med plads til alle – også minoriteter inklusiv de kristne grupper. Programmet består af fire hovedaktiviteter: ”Leaders of Interreligious dialogue” (LIU) er et træningsprogram for ledere og meningsdannere fra Libanon, Syrien, Egypten og Danmark med henblik på at skabe dialog og kulturel og religiøs forståelse i de fire forskellige lande. Projektet fortsætter i 2014 sin tredje runde ”Interreligiøs medborgerskabsuddannelse”, hvor danske og libanesiske eksperter samarbejder om at producere en håndbog om medborgerskab og religion til brug i Libanon ”Dialog og civilsamfund i Syrien”, hvor unge syriske civilsamfundsaktivister, har gennemgået en dialog- og konfliktløsningsproces og efterfølgende startet fælles initiativer, som har fremmet dialog og opbygning af lokalsamfundene i Syrien ”Tværreligiøs konference for syriske ledere”, der skal samle højtstående religiøse ledere fra Syrien til en dialogkonference. Målet er en fælles udtalelse, hvor intolerance og overgreb bliver fordømt og samtidig opfordrer til at stå sammen om forsoning og genopbygning på tværs af religiøse skel. Denne aktivitet blev ikke afviklet i 2013, men forsøges gennemført i 2014 Derudover inkluderer programmet en udviklingsindsats omkring dialog samt en pulje til at støtte dialogprojekter mellem danske og arabiske aktører, der arbejder med interreligiøs dialog. Med den humanitære indsats i Syrien bringer Danmission gennem vores partnerorganisation, FDCD, hjælp til tusindvis af internt fordrevne syrere. Det synes nærmest umuligt at arbejde indenfor landegrænserne af Syrien, men via et netværk af organisationer og kirkefolk, kristne og muslimer, så kommer Danmissions hjælp ind til de hårdt ramte syrere. Der er et særligt fokus på støtte til børn og børns skolegang.

I min landsby er der ikke Suqutra mange kristne. Jeg vidste ikke meget om dem, for hver gruppe lever sit eget liv. LIU har åbnet mine øjne for folk fra andre religioner og ideologier. Det er vigtigt at lytte til de andre og at få folk til at lytte til dig. Mange konflikter i denne verden kunne have været løst på den måde. Citat fra en ung, egyptisk sheik

19


EGYPTEN Samarbejdspartnere: CEOSS er den koptisk-evangeliske kirkes udviklingsorganisation, som Danmission har samarbejdet med i mere end 20 år. www.ceoss-eg.org EpiscoCare er den anglikanske kirkes udviklingsafdeling. www.episcocare.org www.dioceseofegypt.org

Situationen i Egypten 2013 har været endnu et turbulent år i Egypten. Mohamed Mursi fra Det Muslimske Broderskab blev valgt til præsident i juni 2012, men efter de største folkelige demonstrationer i Egypten nogensinde blev han afsat af militæret 3. juli 2013. Efterfølgende blev en lang række medlemmer af Det Muslimske Broderskab fængslet. Volden og polariseringen kulminerede 14. august 2013, da sikkerhedsstyrkerne ryddede Mursi-tilhængernes lejr i Cairo, hvorunder over 400 blev dræbt og flere end 1000 såret. Vreden blev rettet bl.a. mod de kristne, og mange kirker og institutioner blev angrebet og sat i brand. Heldigvis var der også mange eksempler på, at kirker blev beskyttet af deres muslimske naboer. Den politiske situation er blevet mere polariseret. Samtidig har den politiske tumult skadet økonomien voldsomt, og fattigdommen og de sociale forhold er kraftigt forværret. Men der er stadig håb blandt de almindelige egyptere om, at ”Det Arabiske Forår” kan skabe politiske forbedringer, mere frihed og større lighed. Danmissions samarbejde med CEOSS – både omkring det omfattende dialogarbejde og de mange sociale initiativer til forbedring af levestandarden – viser sit store værd. Vi oplever, at både kristne og muslimer søger viden om og støtte til at præge landets udvikling med afsæt i dialog og tværreligiøse relationer. De er stærkt udfordrede af den polarisering, der finder sted overalt i den offentlige debat.

Danmission i Egypten CEOSS: I Egypten udføres fattigdomsbekæmpelse primært i samarbejde med vores mangeårige partner CEOSS. Arbejdet med dialog, konfliktløsning og fredsskabende aktiviteter er også et stort og vigtigt indsatsområde i Egypten, både hvad angår den interreligiøse og den lidt bredere interkulturelle dialog. Samtidig spiller dialogarbejdet tæt sammen med fattigdomsbekæmpelsen, ikke bare som grundlag for at kunne arbejde med lokal udvikling, men også som en direkte del af aktiviteterne. Danmission har i 2013 støttet det sidste år af tredje fase af programmet Forum for Interkulturel Dialog

20

(FID). FID arbejder på flere planer, både nationalt og lokalt med dialog mellem egyptere på tværs af sociale og religiøse barrierer og henimod større tolerance, respekt og fredelig sameksistens. Der er blevet arbejdet med grupper af unge intellektuelle, meningsdannere, religiøse ledere, mediefolk og akademikere. Det vigtigste formål med FID er at sprede en tradition for dialog, medborgerskab, tolerance, demokrati, kritisk tænkning og fredelig sameksistens. En større evaluering fra 2012-13 viser dets store betydning for udvikling af det egyptiske samfund både lokalt og nationalt, hvilket har speciel stor betydning i disse turbulente år. FID fase III har været administreret af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U), mens fase IV indgår i Danmissions rammeaftale med Danida pr. 1.1.2014. Der er etableret et interessant samarbejde mellem FID og aktiviteterne under Det Arabiske Initiativ. I 2013 har Danmission arbejdet med fire fattigdomsorienterede projekter i CEOSS: Voices of the People, Civic Education, Children at Risk og Combating Child Labor. De to sidstnævnte fokuserer specifikt på forbedring af børn og unges livsvilkår. Projekterne gennemføres primært i det sydligere Egypten, hvor over halvdelen af landbefolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Fokus er uddannelse, landbrugsudvikling og indkomstskabende aktiviteter. Projektet inkluderer udvikling af lokale demokratiske processer, rettigheder og samarbejde med private og offentlige virksomheder og institutioner. Alle fire projekter er afsluttet med udgangen af 2013. Danmission har i 2013 arbejdet intenst på en ny programaftale med CEOSS og på en ny organisering af fattigdomsarbejdet. Målet er at gøre arbejdet mere helstøbt, således at vi ikke kun arbejder med mindre øer af projekter, men ud fra en samlet og langsigtet plan. Samarbejdet og effektiviteten skal udvikles, og det samme skal sammenhængen mellem fattigdomsbekæmpelse og dialog. Samarbejdet med CEOSS om fattigdomsbekæmpelse bygger således fra 2014 på et nyt fundament, og CEOSS har ansøgt det relevante egyptiske ministerium om godkendelse af at samle hele fattigdomssamarbejdet under én hat (godkendelse forventet i foråret 2014). Fokusområderne er i store træk uændrede:


udsatte børn og kvinder, landbrug, uddannelse, økonomisk udvikling og i nogen grad sundhed. Metoden vil være rettighedsbaseret og fokusere på fortalervirksomhed, kapacitetsopbygning af lokale landsbybaserede organisationer og samarbejde med det offentlige. I august 2013 blev mange kirker og kirkelige institutioner angrebet og ødelagt. Danmission udtrykte vores medfølelse og opfordrede til forbøn for de kristne og deres situation i Egypten. Siden har vi også appelleret til danske menigheder og enkeltpersoner om at hjælpe de egyptiske menigheder med genopbygningen. Egyptens klemte kristne menigheder

opfordrer danske menigheder til at knytte venskabsbånd til dem. EpiscoCare: Samarbejdet med EpiscoCare under den anglikanske kirke har primært bestået af en begrænset støtte til projektet My Dear Daughter. I projektet får udsatte skolepiger støtte og lektiehjælp, samtidig med at der er fokus på sammenhængen mellem børnearbejde, familiens forståelse for vigtigheden af uddannelse og forholdet mellem hjem og skole. Danmissions aftale om at støtte My Dear Daughter udløb med udgangen af 2013, men vi er i dialog med EpiscoCare om en fortsættelse af samarbejdet.

Når jeg besøger vores projektområder i Egypten, er der absolut ingen tvivl om, at fattigdomsbekæmpelse og dialog går hånd i hånd. Vi kan ikke nøjes med at komme med praktiske løsninger nu og her. Vi skal også hjælpe egypterne til at samarbejde og stole på hinanden, så de sammen kan finde holdbare veje ud af fattigdom og styrke deres tiltro til, at de kan være en del af et samfund, der skal være for alle. Thomas Skielboe, fagkonsulent i Danmission Foto: Anders Helmer

21


Foto: Cæciliie Vibe Pedersen

Den støtte, Danmission har givet til ofrene i Syrien, betyder at internt fordrevne har fået forudsætninger for at kunne overleve. Takket være den generøse støtte fra befolkningen i Danmark kan FDCD via vores netværk fortsat støtte befolkningen i Syrien. En støtte, der lader det syriske folk bevare sin værdighed som mennesker skabt i Guds billede. Riad Jarjour, leder af FDCD

22

Den forråelse, der foregår i Syrien, den umenneskeliggørelse som krigen i Syrien fører med sig, er ubegribelig. Vi kan ikke bare se til, mens millioner af syrere bliver fordrevet fra hus og hjem. Vi har også et ansvar, og som Danmission har vi oven i købet en mulighed for at hjælpe dem, der har det svært. Også børnene. At vores nødhjælp kommer med et budskab om fred og sameksistens, gør det endnu stærkere. Birgitte Søgaard Lauta, Danmissions regionsleder i Mellemøsten

At kunne bringe personer, der betragter sig som neutrale, sammen med oppositionsfolk og tilhængere af regimet vidner om, at der stadig findes syrere, som vil gå imod had, fordomme og krig. De unge i Danmissions dialogprojekter er forandrings-agenter, som starter fælles aktiviteter for at redde dialogen, fremme mangfoldigheden og genopbygge deres lokalsamfund. Jens Juul Petersen, programkoordinator i Danmission


SYRIEN Samarbejdspartnere: Forum for Development, Culture and Dialogue (FDCD) - www.fdcd.org FDCD har base i Libanon, men har et stærkt netværk inde i Syrien. FDCD har i 2013 registreret sig som organisation i Syrien og er i gang med at opbygge et kontor her. Mobaderoon; Active Citizens in Syria - www.mobaderoon.org Mobaderoon er et netværk af syriske aktivister, som siden 2012 har samarbejdet med Danmission om dialogprojekter for unge syrere.

Situationen i Syrien Borgerkrigen i Syrien raser på tredje år. Det er et mareridt for alle med blodige kampe, brutale ødelæggelser og en regulær humanitær katastrofe. Millioner af syrere lever som flygtninge – både internt i Syrien, men også i nabolandene. Flere end 140.000 mennesker er blevet dræbt, og 9,3 millioner – omtrent 40 procent af befolkningen! – har brug for nødhjælp, ligesom mange har brug for psykisk førstehjælp efter flere års krig, konflikt og ødelæggelse. Behovet for nødhjælp er altså altoverskyggende, ligesom freds- og forsoningsarbejde er presserende. Samtidig er det nødvendigt at arbejde for, at de lokale aktører er klar til at tage del i genopbygningsarbejdet, når krigen en dag er slut. Her skal kirken og de religiøse aktører spille en rolle, og de skal klædes på til opgaven. Alle syrere er berørt af borgerkrigen, hvad enten de er for eller imod regimet, om de er kurdere eller arabere, og om de er kristne eller muslimer. Børn og unge er blandt de største ofre i krigen. De lever i konstant frygt og usikkerhed. Disse traumatiske oplevelser kan have store konsekvenser for de syriske børn og unge, som skal være med til at genopbygge landet. De mister alt håb for fremtiden og risikerer i stedet at blive aktivt involveret i borgerkrigen, der kun er med til at forstærke opdelinger i landet, hvor religion og etnicitet nu bliver grundlag for opdelinger, konflikter og intolerance. Syrien har brug for dialog, samarbejde og forsoning – ikke krig, had og opdelinger.

Danmission i Syrien Danmission var en af de første danske organisationer, som kunne hjælpe ofrene inde i Syrien – og det gør vi fortsat! Det kan lade sig gøre takket være vores mangeårige samarbejdspartner FDCD, som har et stærkt netværk i Syrien. Aktuelt handler indsatsen primært om at sikre hjælp til nødlidende, men fremadrettet ønsker Danmission også at støtte partnerne i Syrien i den store mellemfolkelige indsats, der venter gennem en indsats for fred og forsoning. Danmission har i mere end 100 år arbejdet i Syrien med kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse. Vores partnere er kendt for at hjælpe både kristne

og muslimer. Og netop det faktum er med til at sikre, at Danmissions nødhjælp kan organiseres og nå frem til de nødlidende inde i selve det borgerkrigshærgede land. Både Udenrigsministeriets midler og Danmissions egne indsamlinger har betydet, at syrere, uanset religiøs baggrund, etnicitet og politisk observans, kan få udleveret mad, tøj, tæpper, petroleum, medicin, skoleudstyr, penge til husleje og hygiejneartikler. Det faktum, at Danmissions nødhjælp bliver uddelt af og går til både kristne og muslimer bidrager til, at kristne og muslimer opbygger relationer, der kan bidrage til fredelig sameksistens i en tid, hvor dialogen mellem de religiøse samfund er under voldsomt pres i Syrien. Danmission er også direkte engageret i dialogaktiviteter for syrere. Målet er at støtte de kræfter, som kan være med til både at dæmpe aggressivitet og genopbygge samfundet, så snart den militære og politiske situation tillader det. Blandt Danmissions projekter i Syrien i 2013 har været træning af unge syriske civilsamfundsaktivister, der har gennemgået en dialog- og konfliktløsningsproces og efterfølgende har startet fælles initiativer inde Syrien. Desuden har unge syriske ledere deltaget i det regionale træningsprogram i dialog, kaldet LIU, sammen med deltagere fra Egypten, Libanon og Danmark.

933.718 kroner! Så meget gav Danmissions særindsamling til ofrene i Syrien i 2013. Derudover fik Danmission 2,2 mio. kr. fra Udenrigsministeriet til nødhjælp. I alt fik vi i 2013 3,1 mio. kr. til at hjælpe borgerkrigsramte syrere.

23


Libanon Samarbejdspartnere: Forum for Development, Culture and Dialogue (FDCD) - www.fdcd.org FDCD støtter marginaliserede grupper – både kristne og muslimer. FDCD arbejder med dialog, konfliktløsning og interkulturel forståelse, men hjælper også gadebørn og flygtninge med mad og husly. FDCD forsøger at engagere de religiøse samfund i kulturel, social og økonomisk udvikling. Læs mere på www.fdcd.org Adyan - www.adyanvillage.net Adyan er en interreligiøs organisation, der arbejder for at styrke relationerne mellem religiøse grupper i Libanon og i den arabiske verden. Adyan blev etableret i 2006 og har siden 2010 haft et tæt samarbejde med Danmission. Near East School of Theology (NEST) - www.theonest.edu.lb NEST er en teologisk uddannelsesinstitution i Beirut.

Situation i Libanon I Libanon holder man vejret. Libanon er et af de mest komplekse, ustabile og splittede lande i Mellemøsten, og borgerkrigen i Syrien er med til yderligere at destabilisere landet. Sikkerhedssituationen er forværret i løbet af 2013 i takt med, at konflikten i Syrien i stigende grad involverer aktører i Libanon, og kampe spredes til dele af Libanon. Derudover har de massive flygtningestrømme fra Syrien store konsekvenser for den libanesiske befolkning. Behovet for dialog de forskellige religiøse og politiske libanesiske grupperinger imellem er vigtigere end nogensinde, for sammenhængskraften og dermed modstandskraften mod krig og vold kommer ikke af sig selv for et land, der i sin grundstruktur er så sammensat. For Libanon er et land med mange religiøse grupperinger, hvilket har været en medvirkende årsag til stridigheder. Det gælder ikke mindst for den 15 år lange borgerkrig, der sluttede i 1990 med en aftale om magtdeling byggende på en ikke-tidssvarende folketælling. Borgerkrigen har splittet befolkningen og har skabt grobund for fordomme mellem religiøse grupperinger, og den politiske situation er ofte anspændt i landet. Med den skrøbelige fred i Libanon og påvirkningerne fra Syrien er der derfor stort behov for at bringe landets indbyggere sammen på kryds og tværs. Udviklingen af et mere demokratisk og stabilt Libanon kræver, at alle religiøse og etniske grupperinger arbejder for et civilt engagement, dialog og demokrati.

Danmission i Libanon Danmission begyndte sit nuværende engagement i Libanon i 2005. Arbejdet og tilknytningen til vores samarbejdspartnere er blevet styrket år for år, og arbejdsområderne er løbende blevet udvidet. For første gang i mange årtier har Danmission igen en udsending med base i Libanon. Det giver mulighed for at skabe

24

nye relationer, udvikle nye projekter i tæt samarbejde med partnerne i Libanon og ikke mindst være tættere på situationen og hjælpeindsatsen i Syrien. Det første dialogarrangement, Danmission deltog i, var International Work and Study Camp (IWSC) i 2005 i Libanon arrangeret af FDCD. I 2013 blev den 9. dialoglejr for unge afviklet med deltagere fra mange forskellige lande verden over. Danmission har arbejdet tæt sammen med FDCD om dialogseminarer, workshops, en ungdomskomité og andre projekter, ligesom vi støtter generel kapacitetsopbygning af FDCD. Sammen med Adyan har Danmission i 2013 udviklet og implementeret et medborgerskabsprojekt, hvor danske og libanesiske eksperter har produceret en håndbog om medborgerskab og religion til brug i Libanon. Håndbogen fokuserer på, hvordan religion og medborgerskab går hånd i hånd og ikke er modsigelser, som det ellers nogle gange fremlægges. Religion og religiøse mennesker har et også et civilt ansvar, og det er et vigtigt budskab at få frem – ikke mindst i en libanesisk sammenhæng. Danmission støtter også Adyans tværreligiøse klubber på universiteter, hvortil der er knyttet et volontør-netværk af unge uddannet i konflikthåndtering og dialog. Danmission støtter forskningscentret Christian Ressource Center hos Near East School of Theology (NEST) i Beirut, hvor Danmission også bidrager med undervisning i bl.a. bibliodrama, ligesom der gives mulighed for, at danske teologistuderende og præster kan komme på udvekslings- og studieophold ved NEST. Med afsæt i anbefalinger fra en Mellemøstgruppe, der er i 2012 rådgav Danmission ift. udvikling af indsatsen i Mellemøsten, så har Danmission i 2013 arbejdet for at styrke kirkesamarbejdet. Danmission har støttet den presbyterianske synodes sommerlejr for syriske kirkefolk, og Danmission formidler venskabsforbindelse mellem en dansk og en libanesisk menighed.


Jeg glemmer aldrig glimtet i øjnene på de egyptiske børn, der deltog i vores lokale interreligiøse initiativer. Jeg lærte en masse af disse børn og var utrolig glad for at være en del af deres oplevelse med andre af anden religiøs opfattelse. Jeg taler om kristne og muslimske børn i El-Minya, som i 2013 var hårdt ramt af konflikter. Foto: Søren Kjeldgaard

Deltager i dialogprojektet LIU

25


Ulaanbaatar M O N G O L I A Irtys

h

L

.

asien

Alma Ata

Bishkek

KYRGYZSTAN

Tarim

R. Huang Ha

Beijing

U R K M E N I S T A N

Dushanbe TAJIKISTAN

T A J I K I S T A N ang

Hu

K I N A

Kabul

Huang

Jin

sh

s In

Ha

Huang Ha

Hu

ang

aR

.

Ha

Ind us

s du

A F G H A N I S T A N

C H I N A

Indu

Islamabad Islamabad

Ha

Salween Salween

.

Kathmandu Kathmandu

ges

apu aa tra utr hm utr ap Bra ap hm Brahm Bra

CHINA

Salween R.

Ganges Ganges

B A N GBANGLADESH L A D E S H MYANMAR

INDIA

e

gtz

Yan

Mekong Mekong

es ng Ga

Thimphu BHUTAN

B HThimphu U T A N BHUTAN

tze

JinJin shsh a Ra R ..

nR

NEPAL

Gan

sha R. ha R. JinsJin

N E P A L

ee lw Sa

us

Ind

us

Ind

Ya

e tz ng

g on ek

P A K I S T A N

Ya

M

New New Delhi Delhi

ng

Ya ng tze

Ind

us

a R. Jinsh

PAKISTAN

BANGLADESH Ga

Dhaka Dhaka Dhaka

ng

a mad

Nar

Narmada

TTAIWAN aiwan

es

I N D I E N

VIETNAM

M Y A N M A R

MYANMAR

Hong Kong

Hong Kong

Hanoi Hanoi

L A O S LAOS

R na Krish .

Kris

Mekong

SSaalw lweee ennR. R.

avar

i R.

V I E VientianeVientiane

Rangoon Rangoon Rangoon

Krishna R.

T N A M PHILIPPINES

THAILAND

L Luz u z o on n

ogn ekon

R.

God

Mek M

hna

a r i R.

Salween R.

God av

g

T H A I L A N D Manila

Bangkok

C A M B O D I A

Andaman Andaman Islands Islands

Phnom Penh

S P H I L I P P I N E S

Palawan

Colombo

S R I L A N K A

Nicobar Islands

Bandar Seri Begawan

M A L A Y S I A

B R U N E I

Natuna

Kuala Lumpur

M A L A Y S I A

Simeulue

Singapore

S I N G A P O R E

Nias

Danmission i asien Regionsleder:

S u m a t r a

B o r n e o

Siberut

Celebes

I Enggano

N

D

O

N

E

S

I

A

Jakarta

Peter Herum er ansat 1. august 2014 som regionsleder for Syd-øst Asien. Han er bosiddende i Dhaka, Bangladesh sammen med sin kone Christa og sønnen Jonas. Java

Udsendinge: Christa Lund Herum, Dhaka (udsendt 2014)

Situationen i Asien Udviklingen går meget stærkt i Asien, men udviklingsmodellen hviler tungt på udnyttelsen af landenes naturressourcer og har konsekvenser, hvad angår overholdelsen af menneskerettighederne og demokrati. Alt for ofte skaber udnyttelsen af naturressourcerne konflikt med de lokale beboere, og kritik mødes med hård magt. Dertil kommer, at selv om den gennemsnitligt indkomst stiger, så er fattigdommen meget stor. I Asien arbejder Danmission i Bangladesh, Cambodja, Indien, Myanmar og Pakistan. Flere steder i regionen er der god økonomisk vækst. Selv Pakistan er kommet på landkortet som et interessant marked for danske virksomheder på trods af terror

26

– herunder det brutale angreb mod Alle Helgens Kirken i Peshawar i efteråret 2013.

Danmission i Asien Danmissions arbejde med religionsdialog har vundet gehør flere steder i Asien, og både i Cambodja og Myanmar har Danmission og vores partnere arbejdet med repræsentanter for myndighederne for at klæde befolkningen på til at kunne håndtere religionsdialog og fremme fredelig sameksistens. Danmission arbejder med opbygning af civilsamfundene og styrkelse af strukturerne, der muliggør at man kan tale de fattiges og marginaliseredes sag og dermed bekæmpe fattigdommen.


indien Samarbejdspartnere: Arcot Lutheran Church – Arcotkirken (siden 1864) www.arcotlutheranchurch.org/index.php# Northern Evangelical Lutheran Churches, NELC (siden 1867) – en venskabsaftale, der væsentligst består i støtte til Gaurang Bibelskole

Udsendinge: Det har de sidste år ikke været muligt at få andet end turistvisum til Indien, hvilket har besværliggjort arbejdet, også med at udsende volontører. Det er ikke muligt for Danmissions fagkonsulenter at få visum til at monitorere arbejdet. Hvis det fortsat er situationen, skal der findes andre løsninger, som kunne gå ud på at indiske medarbejdere skal følge arbejdet. Den vej går vi nu på kirkeområdet, hvor vi arbejder med muligheden for at ansætte en lokal indisk teolog til at styrke indsatsen med det kirkelige arbejde i almindelighed og med forkyndelsen i særdeleshed. Den indiske teolog skal især arbejde med højere kaster og specialisere sig i hinduismen og kristendommens forhold til hinduismen. Indien-landekredsen følger og støtter arbejdet.

Situationen i Indien Indien har i en del år været i en stærk økonomisk vækst, dog med nogen afmatning efter finanskrisen. Det er ikke alene de mest velhavende og den voksende middelklasse, der har haft gavn af væksten, men de offentlige myndigheder har også prøvet at tilgodese de fattigste, som har kunnet få risrationer og købe fødevarer m.m. til reducerede priser. Regeringen har ligeledes et større beskæftigelsesprogram, hvor de fattigste aflønnes for at udføre arbejde. Danmissions indsats er derfor i stigende grad blevet rettet mod at uddanne og oplære børn og kvinder i demokratiske processer og bevidstgøre dem om deres borgerrettigheder, så de også får del i den stigende velstand. Der tilbydes dog stadig skoleundervisning til børn, som lever under svære vilkår. Politisk er der formodentlig større ændringer på vej. Foråret 2014 er der parlamentsvalg, og det forventes at Kongrespartiet mister magten til partiet BJP, der er præget af hindu-nationalisme og fordomme mod muslimer og kristne.

Danmission i Indien I november 2013 var det 150 år siden, at Det Danske Missionsselskab (DMS) besluttede at antage pastor Christopher Ochs som missionær i Indien. Det førte til, at det første større missionsarbejde i organisationen blev påbegyndt ved Ochs’ tilbagevenden til Arcot-området i Tamil Nadu året efter i 1864. Arcot Lutheran Church – Arcotkirken (ALC) kan derfor fejre 150 års jubilæum i 2014, hvilket også vil præge dette års repræsentantskabsmøde. Derfor er det oplagt at se på, hvad der har været ALCs bidrag i Guds mission. De foregående mange år har i høj grad været præget af en befrielseskamp for undertrykte, for stammefolk og for de diskriminerede dalitter – de såkaldt ”kasteløse”. I de senere

år har kampen for at give de fattige bedre levevilkår ændret sig fra at yde samfundstjeneste gennem hospitaler og skoler til at være en indsats for de fattiges rettigheder i Indiens sociale og lovmæssige system. Og glædeligvis er ALC langt hen ad vejen bevis på, at arbejdet med at bekæmpe fattigdom har båret frugt, idet en del kristne har flyttet sig fra armod på landet til middelklasse i byområderne. Det er dog samtidig en udfordring for partnerskabet mellem ALC og udenlandske partnere, heriblandt Danmission. For ALC som urbaniseret middelklassebevægelse har et naturligt fokus på konsolidering – forstået som ansættelser, løn til de ansatte, vedligeholdelse af ejendomme og festligholdelse af jubilæer, hvilket betyder, at tidligere tiders fokus på græsrodsarbejde, social og religiøs befrielse og politisk aktivisme nedtones. Danmission følger overordnet set Arcotkirken i bestræbelserne på konsolidering ved bl.a. at støtte udvikling af strategier, etablering af koordinerende enheder mv. Men samtidig retter Danmission også i de kommende år opmærksomhed mod, at kirken ikke bare skal konsolidere sig, men også være i bevægelse med henblik på inddragelse af lægfolk i kirkens arbejde, have passion for fattiges inddragelse i samfundet og bevidst forholde sig til at være kirke i en hinduistisk præget kultur. ALC har udviklet en handlingsplan i 2012 både for kirkeudvikling og fattigdomsbekæmpelse. Og i 2013 blev samarbejdsaftalen mellem ALC og Danmission fornyet. Kirkeudvikling: Danmission støtter primært teologisk uddannelse gennem United Theological Seminary (UTC) i Bangalore, men fordi UTC i nogle år har været underdrejet på grund af interne forhold, har vi også indledt et samarbejde med Board of Theological Education of the Senate of Serampore College (BTESSC). Det er et universitet uden for

27


Danmissions generalsekretær Mogens Kjær var med, da Arcot Lutheran Church tog hul på fejringen af 150- års jubilæet. Jubilæet fejres i hele 2014 i både Indien og Danmark.

Kolkata (Calcutta) i Nordindien. I den forbindelse har Danmission fx støttet en lokal publikation om kirke og klima. Danmission samarbejder desuden med fællesskabet af teologiske uddannelsesinstitutioner med det formål at gøre samarbejdet mellem indiske teologiske seminarier og udenlandske missionsorganisationer mere gennemsigtigt og med håb om, at relationerne til udenlandske organisationer kan komme flere seminarier til gavn, hvilket i sidste ende forhåbentlig vil betyde flere uddannede teologer. Et kristent vidnesbyrd i Indien er i høj grad knyttet til befrielse fra de bånd, som især de kasteløse, der kalder sig dalitter, har levet under og stadig i nogen grad lider under. Derfor har missionsorganisationerne i Indien mest fokuseret på de kasteløse, hvorfor langt de fleste kristne i Indien kommer fra en baggrund som kasteløse eller stammefolk. Det har været vanskeligt samtidig at række ud mod folk i de højere kaster, da det kan være svært for kastefolk og kasteløse at være i stue sammen. Danmission vil nu gennem ansættelsen af en indisk teolog have større opmærksomhed på forkyndelse af evangeliet blandt kastefolk og ønsker i den forbindelse at opbygge en større faglig ekspertise, når det drejer sig om hinduismen og kristendommens forhold til hinduisme. Det skulle desuden gerne også give afkast i en dansk

28

sammenhæng, hvor mange er optaget af hinduistisk prægede nyere religiøse bevægelser. Dialog: Danmission har støttet arbejdet på dialogcentret Quo Vadis i Tiruvannamalai siden oprettelsen i 2002. Året rundt kommer der grupper dels fra Indien dels fra hele verden for at lære mere om dialog i en indisk sammenhæng og få praktisk erfaring i at arbejde med religionsdialog. Antallet af grupper fra hele verden har været stigende det sidste år, og de ansatte på Quo Vadis formår at give disse besøgende en helt særlig oplevelse og erfaring med dialog. Det samme gør sig gældende for de indiske teologistuderende fra de tre store teologiske fakulteter i Sydindien, der kommer for at lære om dialog med hinduer, hvilket er særlig relevant for de kommende indiske præster. Fattigdomsbekæmpelse: Danmission har en lang historie sammen med Arcotkirken om udviklingsarbejde – primært forbedring af levevilkårene for de fattigste og mest marginaliserede grupper i Tamil Nadu, specielt dalitter og lokale stammefolk. Siden 2005 har vi hovedsageligt fokuseret på at styrke disse grupper og kæmpe for deres lovsikrede rettigheder som fuldgyldige medlemmer af det indiske samfund.


Arbejdet har været finansieret både af Danmissions egne midler, og i høj grad også gennem Danida. I forbindelse med indgåelse af den nye rammeaftale med Danida har Danmission fundet det nødvendigt at udfase vores Danida-finansierede aktivitet i Indien i løbet af 2014 og 2015. Herefter skal hjælpen til Indien alene hentes fra Danmissions egne midler. I 2013 har Danmission støttet fire projektområder: Børnerettighedsprogram, fire kostskoler, et center for børnearbejdere samt et større sundheds- og udviklingsprojekt i Kalrayan Hills. Da vi har haft store problemer med at få visum til Indien, holdt vi et partnermøde i Malaysia for at diskutere en række aspekter både vedrørende fattigdomsbekæmpelse, kirkeudvikling og dialog. Op til og

under mødet blev rammerne for udfasningen lagt fast, og mulighederne for det mere langsigtede samarbejde blev diskuteret. Der lægges således op til udfasning af det integrerede projekt i Kalrayan Hills og børnerettighedsprogrammet med et reduceret budget over to år og med specielt fokus på aktiviteternes og resultaternes bæredygtighed. Også støtten til de fire kostskoler og børnearbejdercentret fortsætter i samme periode. Både børnerettighedsprogrammet og projektet i Kalrayan Hills blev positivt evalueret i 2013. På partnermøde i Kuala Lumpur blev også vigtige strukturelle aspekter af Arcotkirkens strategiske plan godkendt. Dette skulle sikre de nye projektkontorer for henholdsvis mission og udvikling bedre muligheder for effektiv forvaltning og fornyelse.

PAKISTAN Samarbejdspartnere: Pakistans Kirke (CoP) – herunder Church of Pakistan Mission Partners Forum (CPMPF) Centre for Legal Aid Assistance and Settlement (CLAAS), som er en kristen menneskerettighedsorganisation. Pakistan-landekredsen følger og støtter arbejdet. Lorens Hedelund fra landekredsen fungerer som assisterende missionssekretær og har haft særligt ansvar for relationen til Pakistan.

Situationen i Pakistan Den politiske situation i Pakistan er fortsat ustabil og dybt præget af krigen i Afghanistan samt det anspændte forhold til Indien. Midt i usikkerhed og mange terroranslag mod såvel militære som civile mål gennemførte Pakistan i maj 2013 et usædvanligt valg. For for første gang i sin 66-årige historie trådte en lovligt valgt demokratisk regering af til tiden efter 5 år og gennemførte et nyt valg på demokratisk vis. Valget kom til at betyde et markant skifte, idet Pakistan Peoples Party (PPP) med præsident Zardari (enkemand efter Benazir Bhutto) tabte valget stort. Det gamle ”Pakistan Muslim League”, der var med til at skabe det nye Pakistan i 1947 og som siden har været ved magten mange gange siden, vandt valget. Den nye premierminister hedder Sharif Nawaz og er også en gammel politisk kending, der tre gange tidligere har været premierminister. Nawaz Sharifs parti sidder på 177 af parlamentets 342 pladser – og har altså et flertal omend ikke stort. Der er rimelig tilfredshed med valget – også internationalt, idet Sharif er kendt som en pragmatisk leder, der har sin base i de brede islamiske lag i befolkningen. Han ønsker en fredelig afslutning på den lange krig i Afghanistan og har med skiftende succes prøvet sig frem med fredsforhandlinger

med de pakistanske grene af Taleban. Talebanbevægelsen er ikke længere kun aktiv i grænseområdet til Afghanistan, men har ”afdelinger” i mange større byer i landet. Pakistans flag symboliserer med den hvide del i den grønne dug, at der i dette nye islamiske land skulle være plads til andre etniske og religiøse grupper. Dette var også virkeligheden i statens første mange år – ja helt frem til 1979. Under de efterfølgende 10 barske år islamiserede militærdiktator Zia-Ul- Haq landet. Han er ikke mindst kendt for de barske blasfemilove, der i den grad favoriserer sunni-islam, som ca. 80 procent af befolkningen tilhører. Dette betyder at shiamuslimer, hinduer, sikher og kristne er udsatte, da de ikke betragtes som ”rigtige” pakistanere. Man regner med, at der pt. sidder 20-25 kristne med en dødsdom for blasfemi i landets fængsler – heriblandt flere kvinder. Konsekvensen af blasfemilovene er, at minoriteterne marginaliseres og afskæres fra at være en del af folket. De kristne udgør ca. 3 procent af Pakistans 175 millioner indbyggere. Langt de fleste er hjemmehørende i Punjab provinsen. At de kristne er i skudlinjen i forbindelse med krigen i Afghanistan blev søndag 22. september 2013

29


et bevis på. Efter gudstjenesten i Alle Helgens kirken i Peshawar sprængte 2 selvmordsbombere sig selv og 138 kirkegængere i døden – og sårede yderligere 200. Dette betegnes som den største katastrofe af sin art i landets historie. En Taleban-fraktion tog efterfølgende ansvaret for attentatet – og koblede den på ”de kristnes krig” mod muslimer i Afghanistan og Khyber Provinsen. Et overvældende flertal af muslimer er forfærdede over massakren og fordømmer den i stærke toner. Kirken har i forbindelse med katastrofen oplevet en overvældende imødekommenhed og hjælp fra muslimske naboer.

Danmission i Pakistan Pakistans Kirke (CoP) er Danmissions samarbejdspartner. En relation der daterer sig tilbage til 1901 og altid med udgangspunkt i grænseprovinsen, som nu hedder Khyber Pakhtoon Khwaa, og hvor blot 0,5 procent er kristne. CoP består af 8 stifter og dækker hele landet. Kirken er en unionskirke af metodister, anglikanere, presbyterianere og lutheranere.

I 2013 har Danmission støttet Peshawar Stift med 200.000 kr. som er fordelt på: Evangelisering, kapacitetsopbygning, Mental Health Clinic i Peshawar og støtte efter terroren mod Alle Helgens Kirken. Fremefter vil Danmission også styrke ”trosvenneprojektet”. Danmissions Pakistan Landekreds indsamlede i 2013 ca. 40.000 kr. til Danmissions arbejde i Pakistan. Landekredsen søger at udvide kredsen af interesserede og engagerede. Danmission har i 2013 ikke besøgt Pakistan. Derimod var biskop Humphrey Peters og skoleleder Inderyas Barkat fra Peshawar Stift i Danmark i 2013, hvor de bl.a. var aktive deltagere på repræsentantskabsmødet ligesom de var rundt i landet. Mødet med de to blev en stor oplevelse både for vore gæster og for rigtig mange Danmission-venner og andre. De efterlod et indtryk af, hvad fællesskab betyder, og hvad vi kan lære af medvandring med Pakistans kirke. ”Det bliver værre dag for dag,” sagde biskoppen i et interview i Kristeligt Dagblad i slutningen af august. Blot 3 uger senere ramte katastrofen Alle Helgens Kirke.

CAMBODJA Samarbejdspartnere: Abundant Life Church (ALC) Cambodian Methodist Bible School Continuing Education Program for Alumni (CEPA) Evangelical Fellowship of Cambodia (EFC) Alliance for Conflict Transformation (ACT) Coalition of Cambodian Farmer Community (CCFC) Community Peace-Building Network (CPN) Peace Bridges Organisation (PBO) Ponleu Ney Kdey Sangkhum (PNKS) Poverty Alleviation through Rural Community Empowerment (PARCE)

Udsendinge: Beatrice og Juanito Basalong (fratrådt november 2013) Anne Mette og Ernst Jürgensen (udsendt 2005)

Volontør: Kirsten Larsen (fra marts 2014) Anne-Mette Hüls Dyremose (6 mdr. praktik fra august 2014) Jens Birkedal Videbæk (6 mdr. praktik fra august 2014)

Situationen i Cambodja I de sidste årtier har Cambodja gennemlevet mange og ofte voldelige forandringer med militærkup, folkemord, besættelse og borgerkrigslignende tilstande. Cambodja er i dag et autokratisk regime med en demokratisk fernis. Regeringen har næsten fuld kontrol over den lovgivende, udøvende og dømmende magt, og der

30

levnes kun begrænset råderum for befolkningens frie ret til at ytre sig. Efter afholdelsen af det nationale valg i juli 2013 oplevede Cambodjas store folkelige protester, der krævede premierminister Hun Sens afgang. Oprøret blev slået hårdt ned i begyndelsen af 2014. På trods af mange års økonomisk udvikling er Cambodja stadig et af de fattigste lande i Asien,


og de fattige bor fortrinsvis på landet. Derfor er der behov for at støtte udvikling især på landet. Cambodja voldsomme historie – ikke mindst under Pol Pot – efterlader et stort behov for dialog og konflikthåndtering. Kirken i Cambodja er stadig kendetegnet ved at være ung og splittet i forskellige kirkelige retninger. Desuden mangler kirkens ”stemme” i en situation, der ikke kun er præget af politisk vold og undertrykkelse, men også rovdrift på naturressourcer – f.eks. omfattende skovhugst som påvirker klimaet i landet. Den manglende stemme skyldes dels det faktum, at kirken og de kristne er en lille minoritet, som ikke ønsker at bringe sig selv i farezonen, dels en udbredt teologisk forståelse af kirken som budbringer af hinsidig frelse, ikke af dennesidig fortalervirksomhed.

Danmission i Cambodja I midten af 2013 indgik Danmission en samarbejdsaftale med det cambodjanske Udenrigsministerium. Aftalen betyder bl.a., at Danmission har fået legal status og kan indgå samarbejdsaftaler med andre ministerier, fx Religionsministeriet. En sådan samarbejdsaftale kræver ansættelse af lokale medarbejdere, og Danmission har ansat Sithuan Chin og Somaly Chorn. Cambodjansk personale bidrager til styrkelse og udvikling af Danmissions arbejde inden for forskellige

felter – f.eks. kan Danmission udbygge samarbejdet med forskellige bevægelser og styrke rådgivningen af partnerne. Kirkeudvikling: Danmission støtter Efteruddannelsesprogrammet for præster (CEPA) med hovedparten af deres budget og med personelbistand fra Anne Mette Jürgensen. CEPA har undervist i kirkeplanlægning i et forsøg på at få præster og kirkelige medarbejdere til at overveje den langsigtede vision og plan for deres kirke. Desuden har underviserne rejst spørgsmålet om inddragelse af menigheden i planlægningen og opfordret til samarbejde med andre organisationer. Undervisningen har været vellykket og er stadig efterspurgt. CEPA har desuden i et samarbejde med Danmission og Finlands Evangelisk Lutherske Mission afholdt workshops om kristent familieliv og kommunikation mellem ægtefolk, hvilket er meget nødvendigt i et land hvor vold stadig er en almindelig ”kommunikationsform”. ALC-kirken har med fratrædelsen af Beatrice og Juanito Basalong i slutningen af 2013 mistet værdifulde ressourcer, men gennem årene har der været forskellige kapacitetsopbyggende initiativer, der gør kirken i stand til at stå på egne ben med begrænset rådgivning udefra.

Mange ægtepar i Cambodja ved ikke, hvordan man selv arbejder for et godt familieliv. Derfor er det svært for dem at opbygge et tillidsfuldt forhold mellem mand og kone og mellem forældre og børn, hvor man respekterer og værdsætter hinanden. Der er vold og misbrug i mange familier. Min kone og jeg har haft meget nytte af kurset om kristent familieliv, og vi vil bruge vores nye viden til at undervise andre ægtepar i kirken, så de får mere glæde og mere tillid – både til hinanden og til Gud. Um Savuth. Han har sammen med sin kone deltager i CEPAs workshop, som Danmission støtter Foto: Christina Kofoed Nielsen

31


MYANMAR Samarbejdspartnere: Myanmar Fakultet for Teologi, MIT Judson Research Center, JRC, som er en underafdeling af MIT Association for Teologisk Uddannelse i Myanmar, ATEM Myanmars Kirkeråd, MCC Shalom, en udviklingsorganisation WPN, en lokal hjælpeorganisation i Kachin

Udsendinge: David Allan

Situationen i Myanmar Yangon – byen med de mange træer der forvoksede sig under militærdiktaturet – emmer af liv. Man kan mærke, der er gang i noget. Overgangen til demokrati, som blev indført i 2010, er hastigt fremadskridende, men ikke uden vanskeligheder, og mange menneskerettigheder krænkes fortsat. Fredelige demonstranter fængsles, etniske grupper angribes og lokale befolkninger fjernes fra deres jord for at give plads til internationale virksomheder. Friheden er inden for rækkevidde, og et ønske om større selvbestemmelse er blusset op med religiøse og etniske konflikter til følge. Muslimer behandles som kasteløse og nægtes statsborgerskab i deres eget land, og regeringen ser i gennem fingre med, at militæret fortsat rykker frem og dræber uskyldige i delstaten Kachin for at sikre sig jord med vigtige naturressourcer, inden en fredsaftale med lokale etniske ledere underskrives.

Danmission i Myanmar Danmission støtter udviklingsarbejde i 30 lejre for internt fordrevne i delstaten Kachin, hvor over 100.000 allerede er flygtet fra hus og hjem, og flere kommer til hver dag. Udviklingsarbejderne lærer beboerne, at organisere sig, at udvikle deres ”by” og at gøre sig klar til at vende hjem, når der engang bliver fred. Danmission sender årligt nødhjælp gennem WPN til sundhedsklinikker i de mest afsidesliggende lejre i Kachin, hvor end ikke FN har adgang. Hjælpen går til behandling af små børn, gravide og ældre. I delstaterne Mon og Kayah støttes landsbyudvikling og selvhjælp i 30 byer. Et netværk er blevet dannet af tidligere udviklingsarbejdere (LDN), der forsætter det lokale udviklingsarbejde som lokale organisationer. Danmission fortsætter sine engagementer i Kachin og arbejdet med at støtte op om de fordrevnes rettigheder, når de engang kan vende hjem. Desværre er udsigten til fred lang. Danmission vil udvide det nuværende arbejde i delstaten Mon til også at omfatte Kayin og Kayah med øget fokus på fredsskabelse, rettigheder

32

og adgang til naturressourcer. Her spiller kirkelige samarbejdspartnere en vigtig rolle. Vi arbejder også for nyt samarbejde med folkelige bevægelser og tværreligiøse grupperinger for at sikre yderligere fremdrift i Danmissions udviklingsarbejde. Fra 2015 til 2018 støtter FDF Danmissions udviklingsarbejde i Myanmar. Spørgsmålet om adgang til naturressourcerne, og hvem der får del i goderne, er mere aktuelt end nogensinde i Myanmar og kan være med til at presse landet tilbage til borgerkrig, militærstyre og ekstrem fattigdom. Danmission øger sit fokus på spørgsmålet om, hvordan adgang til naturressourcer kan skabe konflikter, og hvilken rolle religion spiller for at undgå det. Dette sker både gennem vores arbejde med civile rettigheder og fredsskabelse, deltagelse i internationale netværk og gennem afholdelse af en konference om emnet med international deltagelse i efteråret 2014. Kirkeudvikling: Danmissions fire Kirke & Dialog-partnere nyder godt af de små skridt mod flere reformer i landet. Nogle kirker og kirkelige organisationer reagerer ved at forsøge at bidrage til landets genopbyggelse, hvorimod andre bruger den nye begrænsede frihed til at bygge højere mure op omkring sig. Generelt er kirkerne afventende og har stadig ikke tillid til de tiltag der foregår i landet. JRC (Judson Research Center) har med støtte fra Danmission fået en central rolle ved at blive kendt for at kunne levere træning i dialog. Det er en disciplin der efterspørges mere og mere, og JRC bliver indbudt til vigtige møder af regeringens ”Myanmar Peace Center” med oplæg og træning. Centeret har opbygget et stort netværk igennem det sidste år og samarbejder med andre religiøse organisationer om forskellige dialogtiltag. MCC (Myanmar Council of Churches) er også gået mere aktivt ind i genopbygningen af landet ved at gøre regeringen opmærksom på minoriteters rettigheder, forberede nationale konferencer med mere. JRC og MCC vil i fremtiden samarbejde mere omkring dialogtiltag og kirkernes rolle i landets genopbygning.


MIT (Myanmar Institute of Theology) får flere og flere studerende og har med støtte fra Danmission igennem de sidste 6-7 år endelig fået uddannet et stort antal PhD’er til at de i efteråret 2014 kan starte deres eget PhD program. ATEM (Association for Theological Education in Myanmar) har med Danmissions støtte

været i stand til at afholde seminarer og workshops for lærere fra teologiske fakulteter i hele landet samt udgivet teologisk materiale til bibelskoler, teologiske fakulteter og kirker. Både MIT og ATEM vil med støtte fra Danmission fokusere mere på at producere deres egen kontekstuelle teologi i fremtiden.

Foto: Carsten Villadsen

Myanmars befolkning står over for en kæmpe udfordring – de skal stå sammen om at få deres land, der siden 1948 har været plaget af borgerkrig og konflikter, på rette køl. Danmission støtter udviklingen i Myanmar og arbejder for at uddanne befolkningen, bekæmpe fattigdom og skabe et demokratisk samfund. 27-årige Salai er én af Myanmars unge, der har valgt at slå et stærkt slag for ytringsfriheden i Myanmar. En ytringsfrihed, som militærregimet stadig sidder ganske tungt på. Med sine satiretegninger, som han spreder via internettet, har han valgt at tage ansvar og kæmpe for frihed og demokrati. Danmission har produceret 4 korte film, der på en inspirerende og smuk måde fortæller om livet i nogle af de lande, vi arbejder i. Filmene er finansieret af Danida. Se dem på danmission.dk eller scan koden

33


Bangladesh Samarbejdspartnere: Bangladesh Lutherske Kirke (BLC) Den kirkelige udviklingsorganisation SUPOTH Bangladesh-landekredsen bidrager stærkt til arbejdet i Bangladesh. Elsebeth og Jens Fischer Nielsen er i særlig grad engageret i menighedsudviklingsprogrammet.

Volontører: Sara og Andreas Nilsson Ellerbek, SUPOTH og Saraswatipur Kostskole (til maj 2013)

Situationen i Bangladesh 2013 var præget af voldelige konflikter mellem regeringspartiet og oppositionens støtter op til valget lige efter nytår. Konflikterne i landområderne handler om etnicitet, historie og religion – politik er blot et påskud for konflikt. Danmissions geografiske arbejdsområder var særligt ramt af etniske og religiøse konflikter. Det er til gengæld positivt, at Bangladesh oplever stadigt stigende økonomisk vækst og også markante forbedringer i sundhed og uddannelse. Men vidtgående demokratiske problemer og stærk ulighed præger den fattigste befolknings muligheder for at opnå bedre levevilkår.

Danmission i Bangladesh Danmissions samarbejde med Bangladesh Lutherske Kirke (BLC) varetages for en stor dels vedkommende af Danmissions Bangladesh-kreds, som har stået for menighedsudviklingsprogrammet. Det er et glædeligt samarbejde, som betyder, at Danmission har et levende og dynamisk engagement i forhold til mange lokaler menigheder. Desværre har BLC de seneste år været splittet i to fløje – to synoder. Danmissions overordnede mål i de kommende år er at hjælpe BLC til selvstændigt at forvalte sine anliggender og forme rammer, hvor kirkeorganisationen ikke hindrer menighedernes liv og vækst. Kirkeudvikling: Danmission har oprettet og støtter et menighedsudviklingsprogram, som nu samarbejder med over 100 af Bangladesh Lutherske Kirkes ca. 140 små menigheder. Kurser og menighedstrænere – de såkaldt shebok – hjælper menighederne med at se, hvad Gud har givet dem og bruge det i menighedens fællesskab og i det omgivende samfund. Selv om programmet er til stor glæde og opmuntring, er det nok ikke muligt at gøre det økonomisk bæredygtigt, så Danmission må være indstillet på at føre arbejdet videre de kommende år. Danmission har i nogle år betalt BLCs medlemskab af Christian College of Theology Bangladesh (CCTB) og har i 2013/14 finansieret MA-studier i teologi på CCTB for to medlemmer af kirken. Desuden har

34

kirken haft stor nytte af CCTBs såkaldte TEE-program (Theological Education by Extention). Kostskole og stipendier: Danmissions partner i udviklingsarbejde SUPOTH har i en årrække drevet ”Saraswatipur Boarding School” (SBS) med 88 kostskoleelever fra Bangladesh Lutherske Kirkes og 40 lokale muslimske eller hinduistiske elever fra 1. til 5. klasse. SUPOTH har desuden drevet et stipendieprogram for ca. 800 børn, men dette program blev i 2013 omstruktureret, så det nu fokuserer på de elever, der forlader SBS. Omstruktureringen skete for at gøre støttebeløbet stort nok til at have en ordentlig effekt på den enkelte elevs uddannelse og for at sikre opfølgning på SBS-børnene. Danmission overvejer alternative måder at bruge midlerne fra SBS og stipendieprogrammet. Det skyldes den generelt forbedrede skolesituation i Bangladesh. Der er ikke længere det samme behov for støtte til almen uddannelse, som nu er tilgængelig for alle. Administration og drift af kostskolen er bekostelig både i penge og arbejdstid, som kunne bruges mere målrettet fx på kristen forkyndelse blandt børn og unge, som når ud til langt flere. Administrationen af børne- og ungearbejdet skal forankres lokalt i forbindelse med menighedsudviklingsprogrammet. Disse overvejelser får Danmission til at overveje det fornuftige i en lukning af SBS og en udfasning af stipendieprogrammet. Det vil blive diskuteret grundigt med kirken i løbet af 2014. Fattigdomsbekæmpelse: SUPOTH blev etableret i 1991 som en selvstændig organisation med rødder i BLC. Organisationen arbejder med udvikling af selvhjælpsgrupper og lokalsamfundsorganisationer på distriktsog regionalt niveau. SUPOTHs indsats i perioden 2011-13 blev evalueret i slutningen af 2013 og viste store positive forbedringer af folks levevilkår, rettigheder, job og offentlige ydelser. SUPOTH er særligt dygtige til: At etablere grupper, der arbejder i fællesskab på at forbedre forholdene for de mest udsatte og således


skabe rollemodeller i form af små velfungerende demokratiske organisationer At opmuntre mennesker til at tage ansvar for deres egen og fællesskabets fremtid uden at levere materiel støtte og på en måde, så grupperne fortsætter på egen hånd. Udfordringerne for SUPOTH og deres lokalsamfundsorganisationer består i finde ud af, hvordan de kan oprette og støtte nye selvhjælpsgrupper til

at blive bæredygtige, og hvordan grupperne får tilstrækkeligt med penge, tid og kompetencer til at kunne øve indflydelse på myndighederne og hævde deres borgerrettigheder. Samtidig skal SUPOTH finde ud af, hvordan deres egen rolle skal være, nu hvor de har etableret et udbredt netværk af lokale organisationer, der kan det meste, men ikke alt uden støtte. Derfor bruger SUPOTH sammen med partnere og målgruppe foråret 2014 på at udarbejde en langsigtet strategi.

Foto: Magnus Sort Eidemak

Jeg blev ringet op af kommunaldirektøren i Panchagorh. Han sagde „ jeg har besøgt jeres lokalsamfundsorganisation og set hvordan deres demokrati fungerer. Kan I ikke komme og lære os det samme?“ Og så tog vi hen og fortalte kommunalbestyrelsen om hvordan vi etablerer organisationer med demokratiske principper. Dayal Chandra Paul, leder af SUPOTH

KINA De sidste par år har der været et samarbejde mellem Kinakredsen og Østasienkredsen, som er tilknyttet henholdsvis Danmission og Areopagos. Samarbejdet kommer bl.a. til udtryk i hjemmesiden www.kinafokus.dk. Kinakredsen udgiver stadig sit Kinakredsbrev tre gange årligt – som email og som brev. Kinakredsen varetager kontakt med kirker i Kina. Vi følger med i, hvad der sker i Kina og beder for kirken i Kina. Kinakredsen har støttet Wen Ge's Ph.d om Grundtvig. Wen Ge, der underviser på Nanjing

teologiske universitet, har flere gange prædiket i den kinesiske menighed i København, og Kinakredsen regner ham for et stort aktiv i fastholdelsen af et fællesskab mellem kirkerne i Kina og folkekirken i Danmark. Kinakredsen støtter stadig den kinesiske kirke i København, der nu primært arbejder med lægprædikanter. Tidligere udsending i Taiwan, Jens Dammeyer, har stadig ”udlængsel”. Men sagen skal revurderes, efter at han er blevet gift, eftersom det nu i givet fald vil være en familie, som skal sendes af sted.

35


DANMISSION I DANMARK Danmission i Danmark er alt det arbejde, vi gør både i kirkerne, på Mødestedet, i Netværket, i Genbrug, i IKON, i Konfirmand Aktion, på kontorerne i Hellerup og blandt alle de aktive i Danmissions Unge. Sammen er vi Danmission! Faktisk er vi flere end 8.000 frivillige spredt over hele landet. Alle aktive frivillige giver

gavmildt af deres tid, og mange vælger også at støtte arbejdet økonomisk. En stor tak til alle, som gør arbejdet ude og herhjemme muligt. Sammen er vi Danmission!

Foto: Søren Kjeldgaard

36


genbrug Det er meget glædeligt, at genbrugsbutikkerne i 2013 samlet set bidrog med 23.850.000 kr. til Danmissions arbejde. Det er en stigning på 9,4 procent i forhold til 2012. Det har vi kunnet takket være en kombination af flere forhold: Danmission har etableret flere nye butikker, omkostninger er reduceret (bl.a. gennem huslejenedsættelse), og så er efterspørgslen efter genbrug stigende. Det sidste kan forklares bl.a. med øget bevidsthed om den miljømæssige gevinst og et opgør med ”forbrug og smid væk”kulturen godt hjulpet på vej af den økonomiske afmatning i samfundet. For at forenkle og styrke genbrugsarbejdet har Danmission og Samvirkende Menighedsplejer delt deres 36 fælles butikker mellem sig, efter at der har været afholdt møder med alle butikker om deres fremtidige tilhørsforhold. I løbet af 2014 får de 21 butikker fra Kirkens Genbrug, som Danmission viderefører, ændret vedtægter, og facaderne vil blive ændret jævnfør aftalen med den enkelte butik. I 2013 er der på Sjælland åbnet nye Danmission Genbrug-butikker i Rødovre, på Amager og i Greve, mens butikken i Helsingør er flyttet til nye lokaler. I februar 2014 åbnede den anden butik i Roskilde, og Danmissions første butik i Hellerup var på programmet omkring påske.

På Fyn åbnede butikken i landsbyen Hårslev på Nordfyn med salg af u-landsvarer og lysstøberi. Her eksperimenterer vi også med plantesalg og dekorationer til højtiderne. I Jylland åbnede i efteråret 2013 en ny stor butik i Svenstrup ved Aalborg med stort vækstpotentiale. I Ringkøbing åbnede en ny butik i januar 2014, som også er kommet godt fra start. Butikken i Egå ved Aarhus flyttede til større lokaler i Center Øst, og de vil gerne udvide igen. Butikken i Frederikshavn flyttede til større og bedre lokaler i april 2014. Endelig er genbrugsafdelingen, som indsamler overskudstøj og -sko fra genbrugsbutikkerne, flyttet til Vindingvej i Vejle. Genbrugsbutikkerne bidrager udover det økonomiske resultat til at udbrede kendskabet til Danmissions navn og formål. Butikkerne er en god platform for Danmission til at skabe aktiviteter og informere om, hvordan midlerne bør gavn ude i verden og herhjemme. Der arbejdes løbende med forbedring af butikkernes facadeskiltning. I løbet af det næste år forventer vi, at alle butikker får gennemgået og justeret facaderne, så Danmissions navn og formål fremover fremstår endnu mere klart og tydeligt i gadebilledet. Udover de egentlige butikker har Danmission 2 lysstøberier, som drives af frivillige. Der er også en kreds af frivillige, der indsamler, klipper og sælger frimærker.

I 2013 åbnede Danmission Genbrug 5 nye butikker. 1. januar 2014 var der 81 butikker.

Jeg holder meget af at tale med de mange typer kunder, der kommer her i genbrugsbutikken. Vi har kræmmere på udkig efter gode fund og lokale, der kommer ind dagligt for at få en snak. Jeg er også meget glad for, at jeg kan være med til at samle penge ind til Danmissions arbejde, og jeg ved, at pengene bliver brugt godt. Som kristen betyder det meget for mig, at det er en missionsorganisation, jeg er frivillig i. Gerda Lauritsen, frivillig i Danmission Genbrug Foto: Tom Sand Jensen

37


MØDESTEDET Hver tredje nyankomne asylansøger til Danmark lider af posttraumatisk stressforstyrrelser (PTSD), viser en undersøgelse. Men vi kender ikke det nøjagtige antal flygtninge, der lever med traumer. Også en del indvandrere lever med disse symptomer. Flygtninge og indvandrere har måttet forlade deres familier, venner, hjem og vante omgivelser. Det i sig selv er store tab, men mange har desuden været udsat for ekstreme og farefulde oplevelser. Mødestedet på Vesterbro i København er Danmissions arbejde blandt flygtninge og indvandrere og tager aktivt del i de udfordringer, disse mennesker møder i dagligdagen. I 2013 havde Mødestedet 9278 registrerede besøg af mennesker fra over 80 forskellige nationaliteter og etniske grupper – størstedelen kvinder. Majoriteten af de besøgende har tyrkisk, kurdisk, marokkansk, iransk, pakistansk og afghansk baggrund. Mødestedets tilgang bygger på dialog og sameksistens. Hverdagen er præget af daglige udfordringer

med glæder, sorger, religiøse fester, madskikke, tanker omkring børneopdragelse, uddannelse, m.m. Mødestedet har en samarbejdsaftale med Københavns Kommune omkring støtte til socialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Mødestedet har et bredt samarbejde med mange forskellige organisationer og offentlige instanser for at håndtere de udfordringer, Mødestedets gæster kommer med. Mødestedet ser en stigende fattigdom og bruger mange ressourcer på diakonale opgaver. Mødestedet ligger i Københavns største sogn: Vesterbro Sogn. Omstruktureringer af folkekirken på Vesterbro har medført, at Mødestedet fra årsskiftet fik en ny samarbejdsaftale med Sydhavn og Vesterbro Sogne. Mødestedet blev i 2013 støttet med 750.000 kr. fra det tidligere Vesterbro Provsti. De fleste sogne i Vesterbro Provsti er nu en del af Vesterbro Sogn. Mødestedet betragter sig som folkekirkens arbejde på Vesterbro.

Jeg er frivillig på Mødestedet, fordi jeg som kristen mener, at jeg har en opgave i forhold til at tage godt imod de mennesker, der kommer til Danmark og i mange tilfælde er meget svage og har brug for støtte. Ved at være frivillig er jeg med til at sende kristendommen et skridt videre ud. Lars Mortensen, frivillig på Mødestedet i mere end 20 år Foto: Rune Lundø

38


I 2013 gennemførte Mødestedet i samarbejde med Vesterbro Sogn en lytterunde til de moskéer, som ligger i sognet. Imam Naveed Baig var tovholder, og 5 af 6 moskéer deltog. Efter lytterunden blev der udarbejdet en kort rapport, som kan fås på ved henvendelse til Mødestedet. Rapporten fortæller bl.a., at moskéerne især bekymrer sig om tre ting: De unges skolegang, hverdag og ungdomskriminalitet. Materialisme og sekularisering. Samt ekstremisme. Mødestedet har et nært samarbejde med indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen om gudstjenester, undervisning og omsorg for sårbare indvandrere og flygtninge/asylsager. Den internationale menighed ved Apostelkirken brugte i 2013 Mødestedets lokaler efter gudstjenesten om søndagen. Gruppen laver mad sammen og har bibelstudier/dåbsundervisning. Frivillige er ansvarlige for disse arrangementer. Greve-Solrød Provsti har i 2012-14 valgt at have Mødestedet som deres oplysnings- og indsamlingsprojekt. Mødestedet har stor kontakt med mange menigheder og med Danmissions bagland, hvor der holdes foredrag og inspireres til åbenhed over for de udfordringer, der er for både menigheder, genbrugsbutikker og nabofællesskaber ved at leve i tværkulturelle sammenhænge. Desuden modtages mange grupper

og institutioner, der gerne vil opleve et tværkulturelt fællesskab. Mødestedet har i 2013 haft tre faste medarbejdere, to diakoniårselever og en studentermedhjælper. Desuden har to studerende fra Den sociale Højskole, en studerende fra Mellemøststudier og flere i korte forløb været i praktik på Mødestedet i 2013. Ca. 25 frivillige, med vidt forskellige kompetencer, er tilknyttet Mødestedet. De frivillige har utrolig mange evner og ressourcer, og Mødestedets aktiviteter er afhængige af denne gruppe. Det er især lektiehjælp, hjemmebesøg, workshops, højskoleaftener og samtaler, som de frivillige bidrager med. Mødestedet ønsker i fremtiden at styrke den frivillige og lokale forankring på Vesterbro både i og uden for kirken. Mødestedet ønsker at styrke dialog i nærmiljøet og være igangsættere af både en folkelig og kirkelig dialog i Danmark.

Kirkens Tværkulturelle Samarbejde (FTS) i Odense. Danmission støttede i 2013 Kirkens Tværkulturelle Samarbejde (FTS) med 100.000 kr. FTFs mange tilbud kan følges på deres nye hjemmeside www.fts-odense. dk. Som noget nyt holdes der faste gudstjenester på engelsk.

GELLERUP-INITIATIVET Danmission er engageret i Gellerup ved Aarhus igennem genbrugsbutikken Genbrugsland, som er beliggende i umiddelbar tilknytning til Bazar Vest. I 2013 undersøgte Danmission og Mission Afrika muligheden for at fortsætte det dialogarbejde, der allerede finder sted i Genbrugsland, ved at invitere en række kirker

til et fælles initiativ med fokus på interreligiøs dialog. Men de kirker, der blev indbudt, valgte at prioritere anderledes, og dette fælles initiativ kunne det derfor ikke realiseres. Danmission fortsætter i 2014 sammen med engagerede frivillige med at undersøge muligheden for at udvide dialog-engagementet i Gellerup.

IKON og nytænkende rammer for, at vi kan være i dialog om vores tro. IKON har en viden og praktisk erfaring på området, som i Danmark næppe findes stærkere. Nu kan IKON så drage nytte af at være en del af en professionel missionsorganisation som Danmission. Sammenlægningen styrker arbejdet med nye religiøse bevægelser i Danmark og religiøst søgende danskere, som vi møder/opsøger både herhjemme, og

39

Foto: Rune Lundø

Den tværkirkelige forening IKON, som i 21 år har arbejdet med religionsdialog, blev i 2013 en arbejdsgren under Danmission. Det skete efter en vedtagelse først på Danmissions repræsentantskabsmøde i 2013 og efterfølgende på IKONs ekstraordinære generalforsamling. IKON er en frontløber inden for dialog med en lang række aktiviteter og en stor skare aktive frivillige, som arbejder med at skabe inspirerende


når de rejser til Indien. IKON ser det som en af sine opgaver at tage sig af mennesker, som i deres religiøse søgen har slået sig på mødet med fx nyere religiøse bevægelser. Aktiviteter: Der har i årets løb været afholdt mange aftenarrangementer om dialog med bl.a den tyrkiske forening, Dialogforum, Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse, Danmission Unge og Hasle Kirke. IKON har også afholdt velbesøgte arrangementer som Red Hut på Danske Kirkedage, kristen-muslimsk dialogcafe og direkte skype-workshop med Joshua Peter, lederen af dialogcentret Quo Vadis i Sydindien. For fjerde gang afviklede IKON sammen med Danmission Unge i Aarhus et kursus i dialog og sendte et rekordstort antal flyveklare ’Dialogpiloter’ ud i verden med ny viden om, erfaring i og redskaber til at være i dialog. Og i september blev det første spadestik taget til et Quo Vadis-netværk i Danmark med bl.a ugentlige Quo Vadismeditationer i Aarhus. IKON er desuden med i dialogprojektet ”Din Tro – Min Tro” i Aarhus, hvor muslimer og kristne sammen afholder foredrag på folkeskoler. Magasinet IKON udgives fire gange årligt af en velfungerende og selvstændig redaktion. Magasinet IKON havde i 2013 fokus på: ”Selvudvikling”, ”Er du helt normal?”, ”Hvorfor bliver man religiøs?”

og ”Quo Vadis – et dialogcenter vi kan lære af”. Magasinet IKON sendes til cirka 500 abonnenter og koster 220 kr. om året. Derudover genudgav IKON i 2013 sin håndbog i dialog ’Dialogpiloten’ med økonomisk støtte fra Areopagos. IKON og Areopagos har siden 2011 samarbejdet om at tilbyde folkekirkens menigheder hjælp til at navigere i en religiøst mangfoldig kontekst. Vi støtter 60 sognekirker i at møde den religiøse mangfoldighed i Danmark. Via vores fælles ”menighedsabonnement” modtager kirkerne fire pakker årligt med materiale om religionsdialog og spiritualitet.

Køb dialoghåndbogen på danmission.dk/webshop

ungdomsarbejdet Danmission Unge: Danmission Unge er fortsat forankret i to lokale grupper, én i Aarhus og én i København. Det er et stort ønske at nå endnu længere ud og engagere endnu flere unge frivillige. I 2013 deltog Danmission Unge på Åfestival (den største kristne festival for unge). I 2014 vil Danmission Unge bl.a. deltage i Distortion (Københavns største gadefest), indsamlingseventen GospelAid i København, Teologiens Døgn i Aarhus og afholde dialogworkshops på højskoler. Bliv gerne venner med os på Facebook! Du’ for NICE! 40 unge frivillige fra handlingsfællesskabet Du’ for NICE! holdt en uge i sommerferien aktiviteter for børn i Sydhavn – et af de mest udsatte områder i København. ”Sommer i Sydhavn”, som blev arrangeret i samarbejde med Sydhavn Sogn og Boligselskabet AKB, bød på heltetræning, hoppeborg, parkour og pandekager – og en masse nærvær, snak og grin. Globale Fortællere og Konfirmand Aktion: Fra 2013 til 2014 havde vi ansat to unge Globale Fortællere:

40

Anna Olsen fra Jægerspris og Olivia Weidlich fra Frederikshavn. I efteråret 2013 var de i Myanmar og bagefter på foredragsturné i Danmark, hvor de i løbet af syv uger holdt omkring 55 foredrag for børn og unge. I begyndelse af 2014 var de chauffør og tolk for to gæstelærere fra Myanmar under Konfirmand Aktion. Konfirmand Aktion er et undervisningstilbud, hvor danske konfirmander møder unge kristne fra andre lande og samler penge ind til et projekt. I 2013 indsamlede Konfirmand Aktion 56.921 kr. sammenlignet med 51.175 kr. i 2012. Fra 2013 til 2015 er Konfirmand Aktion et samarbejde mellem Mission Afrika, Afrika In Touch, Danmission og FUV (Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter). Temaet er ’Tro på Trods!’ og sætter fokus på, at man på trods af udfordringer i livet godt kan have håb for fremtiden og tro på Guds godhed! I begyndelsen af 2013 havde vi besøg af fire unge gæstelærere – to fra Mission Afrikas


samarbejdspartner i Sierra Leone og to fra Danmissions partner, Shalom, i Myanmar. I syv uger holdt gæstelærerne oplæg for danske konfirmander og satte fokus på den globale kirke. Børnelejre og børnetræf: Igen i 2013 blev der afholdt 3 børnelejre: Bisseruplejren, Blåvandgård og

Kildeborg Pigelejr med sammenlagt næsten 200 deltagere. Nogle få steder i landet har der været afholdt børnetræf i 2013, bl.a. på Lolland-Falster og i Lemvig. En stor tak til de frivillige leder, der hvert år gør en stor indsats for, at børnelejre og børnetræf kan lykkes!

I 2013 blev der afholdt 133 Konfirmand Aktion arrangementer sammenlignet med 122 i 2012. Konfirmand Aktion nåede i 2013 ud til næsten 10 procent af alle danske konfirmander – helt præcist 4.431 personer modtog dette undervisningstilbud.

Foto: Jakob Warrer

41


Foto: Jakob Warrer

FOREDRAG I 2013 har Danmission udviklet et forbedret koncept for foredrag, så vi nu kan tilbyde flere og mere varierede typer af foredrag. Den nye foredragsportal på hjemmesiden fungerer fint, men har fortsat nogles skønhedsfejl, som vi arbejder på at få rettet. For nuværende er der registreret ca. 40 foredragsholdere – frivillige, ansatte og bestyrelsesmedlemmer. Find jeres næste foredragsholder på www.danmission.dk/foredrag Der blev i 2013 taget flere initiativer til at klæde Danmissions foredragsholdere godt på til opgaven. Et af resultaterne er Danmissions egen lærebog i historiefortælling og foredrag ”Danmission – Den Fantastiske Historie”, som uddeles til alle Danmissions foredragsholdere og skal bruges i undervisning af

42

vores foredragsholdere. Foredragsguiden præsenterer i et lettilgængeligt sprog de vigtigste metoder og teknikker inden for fortællekunsten. Tre af Danmission udsendinge var i 2013 på foredragsturné i Danmark: Else Højvang fra Tanzania samt Anne Mette og Ernst Jürgensen fra Cambodja. I efteråret holdt de over 40 foredrag for omkring 1.200 personer rundt omkring i landet. De fortalte om Danmissions arbejde og indsamlede samtidig 37.346 kr. Danmission har brug for nye spændende foredrag. Så har du en oplevelse eller historier om dit arbejde for Danmission, som du gerne vil dele med andre, så kontakt foredragskoordinatoren for at komme med på foredragsportalen.


VENSKABSMENIGHEDER/REJSER At mødes ansigt til ansigt med de mennesker, som vores arbejde handler om, gør indtryk og knytter bånd. Relationerne og indtrykkene kan være livslange og gøre indsatsen i netværket i Danmark endnu mere meningsfyldt. Derfor er det vigtigt, at Danmission er med til at skabe muligheder for, at mennesker mødes på tværs af landegrænser. Det kan ske på studierejser, som volontør, som efterskoleelev eller ved at det lokale sogn indgår en venskabsaftale med en menighed igennem Danmission. I forbindelse med Konfirmand Aktion blev der i samarbejde med Teologisk Pædagogisk Center – Løgumkloster (som nu hedder Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter) arrangeret en rejse til Myanmar for 10 præster i januar 2013. Og en gruppe præster og andre kirkelige ressourcepersoner fra Helsingør Stift besøgte i februar 2013 Danmissions samarbejdspartnere i Tanzania med sognepræst Ida Kongsbak, Avedøre, som rejseleder. Elever og lærere fra Farsø Efterskole og Horne Efterskole besøgte på hver deres rejse skoler i Tanzania i marts 2013. Blåkilde Efterskole besøgte dialogcentret Quo Vadis i Indien i februar. Lærerne har i videst muligt omfang selv organiseret aftalerne i forbindelse med besøget. Vi vil gerne tilbyde endnu flere efterskoler at rejse gennem Danmission og deltager med en workshop og en stand i Global Festival på Silkeborg Højskole (maj 2014). Unge fra Aalborg Stift var på rejse til Cambodja i juli 2013, som lokale fra Aalborg Stift stod for planlægning og gennemførsel af. Rejsen har givet de unge lyst til at fastholde kontakten med menighederne i Cambodja og har lagt grunden til Danmissions Unges arbejde i Aalborg. At have en venskabsmenighed igennem Danmission giver en direkte kontakt med kristne et

andet sted i verden. Det er inspirerende for kirkelivet i den danske menighed, og menighederne oplever, at det er godt at have et fælles projekt at arbejde sammen om. Personlige relationer opbygges ved besøg og genbesøg, og mission bliver en integreret del i kirkens liv. Ud over de allerede eksisterende venskabsrelationer i Tanzania og Cambodja er der i 2013 taget skridt til at etablere forbindelser med menigheder i Egypten og Libanon. Efter angreb på kirker i Egypten, opfordrede egyptiske menigheder direkte danske menigheder til at knytte venskabsbånd med dem, og derfor lancerede Danmission i foråret 2014 initiativet ”Egyptens Kirke skal Genopbygges”. Provstivolontører er en mulighed for, at et eller flere provstier eller en gruppe af kirker udsender lokale volontører til Danmissions arbejde. Efterfølgende rejser volontørerne rundt i lokalområdet i Danmark og fortæller om deres oplevelser. I 2013 var der 6 provstivolontører i Tanzania, som derefter holdt over 200 foredrag og blev omtalt i medierne. Det giver en lokal opmærksomhed omkring Danmissions arbejde og giver de unge en oplevelse for livet. Det engagement, der vækkes i volontørerne, vil vi gerne fastholde ved at inddrage dem i Danmissions Unge og tilbyde dem at fortsætte med at holde foredrag om deres oplevelser. Også i 2014 er der planlagt flere rejser: Besøg hos Arcotkirken i Indien i forbindelse med kirkens 150 års jubilæum. Herning Distrikt udbyder en rejse til Tanzania. Aarhus stiftsbestyrelse arrangerer besøg i Libanon. Efterskolerne rejser ud igen, ligesom nye provstivolontører drager mod store oplevelser. Helligåndskirken i København besøger sin nye venskabsmenighed i Libanon. Mange vil komme til at møde Danmissions partnere ansigt til ansigt.

FUNDRAISING/INDSAMLING Kirkesamarbejde: Danmission samarbejder med kirker og menigheder i Danmark på mange forskellige lokalt forankrede måder: Foredrag, Konfirmand Aktion, indsamlinger, basarer, caféer, koncerter – alt sammen for at støtte Danmissions arbejde.

trinitatis. Indsamlingsperioden ligger i høsttiden, hvor mange kirker i forvejen giver en del af høstofret til Danmission. Tak til lokale Danmission-venner, som opfordrer menighedsråd til at give kollekt og samle ind til Danmission i høsttiden.

Kirkekollekter: Fra 1. søndag i advent 2012 har kollektsamlinger i folkekirken fået en ny struktur. Kirkeåret er delt ind i perioder med hver sit indsamlingsformål. Danmission er på listen fra 14. til 22. søndag efter

Eksempel på indsamlinger: Vodskov Kirke (Aalborg Stift) holder høstmarked i forbindelse med høstgudstjenesten. Julemarked i november, hvor over 100 frivillige fra sognet er

43


Foto: Lea Sorth

Børn og unge er vores fremtid, og vi må sørge for, at de bliver klædt på til den. Det gør Danmission. og sådan et arbejde vil jeg gerne være med i.

Foto: Søren Kjeldgaard

Laura Kjærgaard, ny ambassadør for Fremtidsbørn

44


engageret. Og gospelworkshop og koncert i kirken i februar. ”Jeg er lige kommet forbi kirken – den rocker endnu,” som en af deltagerne efterfølgende sagde. Basaren, som i mange år blev afholdt af trofaste missionskredse i Timring Kirke (Viborg Stift), er blevet afløst af et forårsmarked, som frivillige fra flere kirkelige organisationer i sognet bærer igennem. Syrien Indsamling: I september 2013 startede Danmission, Caritas og Folkekirkens Nødhjælp en indsamling til Syrien i Kristeligt Dagblad. Opbakningen fra Kristeligt Dagblads læsere var stor, og sideløbende samlede Danmission ind i eget bagland, der var fantastiske og utrættelige i deres mange måder at rejse penge og give håb til ofrene i Syrien. Fællesindsamlingen i Kristeligt Dagblad gav mere end 2 mio. kr. Årets Lucia Indsamling: Der var stor opbakning og støtte under Årets Lucia Indsamling 2013, som er vores fælles årlige begivenhed. Tak til alle som brugte tid, netværk og ressourcer. Der er grund til at være stolt over hver en julekage, som blev bagt; hvert skrabelod, som blev solgt; hver en glasengel, som blev hængt på juletræet med tanke på et andet menneske, der dermed får mulighed for bedre livsvilkår på grund af den. Glimt fra Årets Lucia Indsamling Der var lys i hår og hånd, da Luciapiger gik Luciaoptog blandt genbrugsfund i Genbrugsland i Horsens. Tak til de frivillige i Horsens og de mange andre genbrugsbutikker, som var med. 17 kor var med i Luciastafetten, som er en del af Årets Lucia Indsamling. Fx bragte Vocation Gospel og Revelation Gospel Choir julen til Københavns Lufthavn 29. november. Tak til alle korene. Avedøre Kirke viste, at gamle og nye initiativer kan mødes, da menigheden under overskriften

”Verdens Lys” gik fakkeloptog og sang julen ind i sognet. Bagefter gik børnekoret Luciaoptog i kirkerummet efterfulgt af en multimedie-lysgudstjeneste. Tak til kirker og menighedsråd landet over for Luciafesterne i forbindelse med Årets Lucia Indsamling. GospelAid: Tag Pjerrot, 1000 gospelsangere, en blå himmel og det indre København en lørdag i juni. Bland det hele sammen og tilsæt en stor portion glæde, så har du GospelAid. I 2013 var det anden gang, at Danmission og The Gospel Fellowship i fællesskab afholdt GospelAid. Dagen Private givere: igennem gav gospelkor koncerter på torve i indre København, og Kollektive givere: på en stor markedsplads på Gammeltorv og Nytorv kunne man støtte GospelAid ved at købe mad, drikke, fairtrade-varer, genbrugstøj til lyden af gospelmusik. Dagen kulminerede i en stor støttekoncert lørdag aften i Københavns Domkirke. Der blev samlet 194.000 kroner ind til Danmissions arbejde for udsatte børn i Egypten.

Fakta:

4951 829

Danmarks Indsamling: For første gang var Danmission med i Danmarks Indsamlingen, som kulminerede med et TV-show på DR. Vi fik 1 million kroner til arbejdet med at hjælpe børn og deres familier i Madagaskar. Fremtidsbørn: Danmission har et stort ønske om at få flere faste givere og fortsætter med at hverve nye i 2014. I den forbindelse har vi fået en ny ambassadør, nemlig Laura Kjærgaard, som er korleder, sanglærer og tidligere X-Factordeltager.

Tak til: Velux Fonden, S.C. Fonden (tidligere Daloon-fond), Chr. P. Hansen og Hustrus Fond, Jubilæumsfonden, Tømrermester Herman Hansen og Hustrus Fond, OAK Foundation, Oline og Emil Petersens Legat, Fabrikant Mads Clausens Fond, Susi og Peter Robinsohns Fond, ISISE, Peder Chr. Jensens Legat, Fru A. E. Nielsens Legat, Manja Mouriers Børnefond, Signe Nielsen & Thorvald Nielsens Mindelegat, Grosserer Wilhelm Hellesens Mindelegat, Jens og Karin T. Mikkelsens Fond, Risegaards Legat, CUBUS Advokaterne.

45


Danmission deltog på Danske Kirkedage 2013 i Aalborg. Tak til alle, som lagde vejen forbi standen. Tak til frivillige, som brugte tid og kræfter, så det blev muligt for os i fællesskab at tilbyde en mangfoldig stand. Vi ses i København til Kirkedage den 5. - 8. maj 2016.

”Børn og unge er vores fremtid og vi må sørge for, at de bliver ordenligt klædt på til den. Det gør Danmission, og sådan et arbejde vil jeg gerne være med i,” siger Laura Kjærgaard. Både Laura Kjærgaard og Karen Rosenberg blev brugt i en Fremtidsbørns-kampagne i Kristeligt Dagblad omkring jul. Fonde: I 2013 har flere fonde støttet Danmission – ikke mindst det digitale fotoarkiv, Danmission Pictures. Flere end 30 frivillige er i gang med sortering og arkivering af 50.000 fotografier fra 18 forskellige lande. Fondene er med til at sikre bred adgang til det enestående materiale fra dansk missionshistorie. Telemarketing: I 2013 har vi fortsat vores samarbejde med det jyske telemarketingbureau TM. Vi har ringet ud til næsten 2500 personer. Tak, fordi I tog godt

46

imod opringningen! Hovedparten af opringningerne i 2013 var til personer, som ikke tidligere har givet fast til Danmission. Det er folk, vi har fået kontakt til i forbindelse med Årets Luciaindsamling, GospelAid, SommerOase og kampagner i Kristeligt Dagblad. Hver tiende siger ja tak til at begynde at støtte Danmission, til at give mere eller til at give et fast månedligt bidrag via PBS. Arv og testamente: Når Danmission modtager en arv, stor som lille, er det en gave til fremtiden. Som velgørende organisation er Danmission fritaget for boafgiften. Det betyder, at det testamenterede beløb går ubeskåret til Danmissions arbejde. Vi er taknemmelige for de betroede midler og glæder os over, at der i 2013 kom 3,1 mio. kr. Ring til Henning Jensen på 41 999 305 og få svar på spørgsmål om arv og testamente.


netværk Danmissions netværk lever og har det godt! Danmark var tidligere et ”net” af kredse og distrikter. Nogle steder er den struktur brudt sammen. Men det havde sin tid, og i stedet for at begræde, at der ikke er så mange kredse og distrikter tilbage, kan vi glæde os over, at Danmission ikke er forsvundet fra landkortet. Nu er den overordnede struktur stiftsbestyrelserne og stiftsårsmøder, men det er ikke kun der, der arbejdes for Danmissions sag. Der er frivillige lokale kræfter, som sætter Danmission på dagsorden overalt i landet. Denne indsats er uovertruffen og giver Danmission sin folkelige forankring. Også i 2013 er der blevet holdt fast i mangeårige traditioner med forårsmøder og basarer, med lodseddelsalg og cykelvæddeløb. Der er også blevet prøvet nye former som Årets Lucia Indsamling, støttekoncerter, spaghettigudstjenester, dialogworkshops og meget meget mere.

Foto: Bisseruplejren

Netværksseminarer: Der har været afholdt 3 netværksseminarer i foråret. I november var der inspirationsdage i Strib, hvor rekordmange fra netværket fik inspiration og viden til det fortsatte arbejde. Her deltog også mange fra genbrugsarbejdet – glædeligvis ser flere og flere fra Genbrug sig selv som en del af Danmissions netværk. Mange frivillige var med til at gøre Danmission synlig på Kirkedagene i Aalborg, og i den store stand i forhallen til Aalborg Koncert

og Kongres Center blev der talt om missionsarbejdet anno 2013 – og delt minder om oplevelser gennem årene. Tak til jer, der bar med. Danmission og folkekirken: Et andet netværk, som dækker hele landet, er folkekirken. Danmission mener, at vi har noget at tilbyde folkekirken, og derfor besøgte generalsekretær Mogens Kjær og kommunikationschef Charlotte Dyhr i foråret alle stiftsbestyrelser til en samtale om nye mulige tiltag. Det har inspireret flere stifter til lokalt at tage større ansvar for samarbejdet mellem den lokale folkekirke og Danmission og tænke nyt. Det er grundlæggende vigtigt, at lokale frivillige siger Danmission til kirker og organisationer i deres lokalområde, for det har langt større gennemslagskraft, end når Danmission på landsplan henvender sig. Kontakten mellem Folkekirken og Danmission vil fortsat være et fokusområde, og der arbejdes også på tættere samarbejde med stifternes udvalg for mission og for mellemkirkeligt arbejde. I 2013 er der udarbejdet materiale, som beskriver Danmissions tilbud til lokale kirker, og som kan rekvireres. Vi vil fortsat lave målrettede tilbud til folkekirken, bl.a. i samarbejde med IKON, som nu er en del af Danmission. Tak til alle frivillige som lokalt laver synlige aktiviteter i kirken, i bybilledet, på lejre, sælger af lodsedler eller skrabelodder. Sammen er vi Danmission!

Endnu en gang var mange frivillige med til at gøre sommeren til noget helt specielt på Danmissions børnelejre - her fra bisseruplejren

47


kommunikation/medie NY hjemmeside: Danmission har fået en ny og forbedret hjemmeside, der både er billigere og mere brugervenlig. Vores mål er at få en enkel og flot hjemmeside, der fungerer, og som vi selv kan servicere og udbygge. Vi har bestræbt os på at lave en hjemmeside, der skiller os ud fra mængden ved at bruge en bred vifte af smukke farver, der afspejler håb, tro, mangfoldighed og liv. Velkommen til det nye www. danmission.dk Danmission Magasin: Danmission Magasin blev igen i 2013 sendt til alle støtter og medlemmer. Fokus var: Myanmar – tro på trods. Fremtidsbørn. Danmission i Danmark. Syrien – vores mission. Den redaktionelle målsætning for bladet er at fortælle om de udsendte og arbejdet ude i projekterne, om genbrug og om det øvrige netværk og aktiviteter herhjemme, men også om andre emner som giver forståelse af og opbakning til Danmissions arbejde med kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse. Presse: Danmission var også i 2013 meget synlig i medierne. Et eksempel er borgerkrigen i Syrien, hvor Danmission i forbindelse med i indsamlingen sammen

Danmission i medierne: 615 gange i 2013 Landsdækkende dagblade (102) Regionale dagblade (147) Webkilder (201) Lokale ugeaviser (132) Fagblade og magasin... (32) Nyhedsbureauer (1) Derudover adskillige indslag på radio og TV – regionalt og nationalt Kilde: Infomedia

med Kristeligt Dagblad dagligt blev omtalt, men hvor vi også takket være et godt benarbejde hos vores partner i Libanon (FDCD) og deres folk inde i Syrien, var i stand

Besøg

danmission.dk læs nyheder Find aktuel information læs og kommenter din favorit blogger bestil foredrag og materialer handl i webshoppen og meget mere...

48


til at levere både selvstændige nyheder og kilder til artikler. Danmission er også opsøgende med debatindlæg om den kristne/religiøse dimension af borgerkrigen i Syrien og situationen i resten af Mellemøsten – fx i Kristeligt Dagblad og på u-landsnyt.dk. Netværket – herunder Danmission Genbrug – er fantastisk gode til at bruge deres lokale aviser til nyheder og omtale af arrangementer ligesom navnestof fra ansættelser til fødselsdag omtales flittigt. Danmission-folk skriver debatindlæg, læserbreve, kronikker, blogs – fx ”Jesus og bibliotekaren fra Timbuktu om religionen” i Weekendavisen og ”Terror mod moskékirker i Pakistan” i Kristeligt Dagblad. Vi får trykt større artikler om vores arbejde ude i verden og omtale af udsendingene. Det lykkedes også flere gange at nå radio og TV – fx om børn og unges vilkår og muligheder i Egypten (DR2 Dagen op til GospelAid) og om pigers vilkår i Bangladesh (TV Lorry op til Årets Lucia Indsamling). Facebook: 906! Så mange venner har Danmission i skrivende stund på Facebook. Det er en stigning på 50 procent på et år. Tak til alle, som også viser deres

opbakning til Danmission ved at blive venner på Facebook. Facebook lever kun i kraft af at blive brugt – altså hvis vi synes om og deler opslag. Gør vi det, er Facebook et fantastisk sted at fortælle om Danmission – om hvad vi laver ude og hjemme, men også om hvad mission er, og hvorfor det er en god sag at bakke op om. I 2013 tog vi for alvor fat på at målrette brugen af Facebook – fx til indsamlingen ”Hjælp ofrene i Syrien” og senest ”Egyptens kirker skal genopbygges”. Danskere i alle aldre er på Facebook – for mange er det byens gadekær, hvor man mødes og sludrer om løst og fast, men også nogle gange får seriøse snakke, som gør en forskel. Derfor skal man selvfølgelig også kunne møde Danmission ved det moderne gadekær. Designmanual: Vi har udarbejdet en samlet designmanual for Danmission og Danmission Genbrug. En guide til hvordan vi skal profilere os i det offentlige rum, både hvad angår det visuelle grafiske layout, billede- og sprogbrug samt udformning og kommunikation af værdier, principper, vision og mission. Designmanualen kan nu downloades på hjemmesiden.

administration Arbejdet i Danmissions afdeling for administration og personale spænder vidt fra økonomi, over ejendomsadministration til genbrug og personaleadministration. En del af dette arbejde er beskrevet i de foregående afsnit af årsberetningen, men enkelte andre områder fortjener at blive nævnt. I 2013 er der blevet arbejdet med rekruttering og etablering af regionsledere i henholdsvis Tanzania og Libanon. En tredje regionsleder for Asien er ansat og forventes udsendt med familien til Dhaka i Bangladesh i sommeren 2014. Derudover er der udsendt 14 volontører, praktikanter og konsulenter, foruden de Globale Fortællere og deltagere i internationale seminarer og kursusforløb. Hver gang der antages og udsendes nye medarbejdere, er der et stort arbejde med at få alle de praktiske forhold omkring bolig, skole og transport på plads, og ikke mindst en masse papirarbejde. I økonomiafdelingen har der i årets løb været en masse faste opgaver med bogføring, databaseregistrering og løbende økonomiopfølgning. Derudover har der været stort fokus på administrative og økonomiske procedurer. Ikke mindst i lyset af overgangen fra Programaftale til Rammeaftale med Danida, og opstart af en pulje i Danmissions program med Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet. Der har i den forbindelse også været rejser til vores partnere i

Bangladesh og Libanon, for at opnå større indsigt i vores partneres organisering og økonomiforvaltning. I forbindelse med sammenlægningen af Danmission og IKON har der været ekstra arbejde med at få de to organisationers administrative systemer langt sammen. Dels har der været formelle, juridiske krav, som skulle efterleves ved sammenlægningen, men det har også været hensigten at IKONs bagland og støtter skulle have så lidt besvær som muligt ved omlægningen. Sammenlægningen er nu ikke kun en realitet, men også en succes! Sidst, men ikke mindst, er det værd at nævne det store arbejde, der fortsat bliver gjort i Danmissions billedarkiv. Gode frivillige kræfter bliver lagt i at registrere mange tusinde billeder fra Danmissions, og dermed Dansk Santalmissions og Det Danske Missionsselskabs, historie. Det er et tålmodighedsarbejde at skrive tekster til hvert enkelt billede, og nogle gange kræver det et mindre detektivarbejde at finde ud af, hvem der er på billederne. Det kommer til at tage noget tid at få alle relevante billeder scannet og registreret, men når de gamle (og nyere) fotos med tiden bliver tilgængelige via internettet, vil de være en fantastisk kilde til viden for missionsinteresserede, historikere og ikke mindst Danmissions partnere ude i verden.

49



Se alle de indscannede billeder fra Danmissions historie på: www.danmission.dk/pkotoarchive og glimt fra danmissions historie på www.danmission.dk/historie

Danmission er en missionsorganisation, som arbejder med kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse. Adresse: Strandagervej 24 2900 Hellerup tlf. 3962 9911 / fax 3962 0206 mail: danmission@danmission.dk www.danmission.dk

Støt Danmission: giro: 600-0398 netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398 sms: DM til 1277 (100 kr. + normal smstakst) online: www.danmission.dk/stot Formand: Biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde Næstformand: Hanne Rosenberg, Valby

Generalsekretær: Mogens Kjær Administrationschef: Caroline Winther Kommunikationschef: Charlotte Dyhr Programchefer: Henrik Sonne Petersen (Kirke & Dialog) Nik Bredholt (Fattigdomsbekæmpelse) Genbrugsleder: Torben Holm



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.