90-årige Børge Buch har levet et langt liv i missionens tjeneste – og den dag han ikke er mere, så har han ved at testamentere til Danmission sikret sig, at hans ønske om at give til dem, der har lidt, fortsat bliver opfyldt.
Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist På sofabordet ved siden af Børge Buch ligger en salmebog, en bibel, et par tegninger fra oldebørnene, og så står der en telefon. Den bliver ikke brugt så meget mere, for 90-årige og tidligere lægemissionær Børge Buch har efterhånden svært ved at høre. „Du hører ikke så godt mere, vel far,“ siger Børge Buchs søn, Peter Buch, med høj røst og fortsætter: „Når overboen banker i gulvet med sin stok, så ved vi, at vi må holde en tale-pause,“ griner sønnen og kigger kærligt på sin far. I ældreboligen i Hillerød har Børge Buch boet de seneste fem år. Her har han åbnet endnu et kapitel af sit liv. Et liv uden sin kone Hanne Buch, der gik bort i 2004, et liv med stille dage i lænestolen, men også med søndagsture til kirken, når helbredet tillader det. Datteren Birgitte Sølvkjær og sønnen Peter Buch kommer ofte på besøg i den lyse ældrebolig. Børge Buchs to andre børn, sønnerne Lars og Klaus er bosat i Jylland, så der er naturligt længere mellem deres besøg. „Men de er gode til at ringe og skrive breve, ikke også, far,“ siger datteren Birgitte Sølvkjær.
Et liv i missionens tjeneste Børge Buch har med sine egne ord altid arbejdet i missionens tjeneste. Dengang hørelsen og kroppen stadig var i fuldt vigør, tilbragte han fra 1958 sammenlagt næsten 20 år som udsendt for Det Danske Missionsselskab (fra 2000 Danmission) i Tanzania. Sammen med sin kone Hanne, der i perioder var hjemmegående og i andre perioder arbejdede som læge, rejste han til den nordvestlige del af det afrikanske land for at arbejde som kirurg på Nyakahanga og Ndolage Hospitaler. „Jeg er jo født ind i missionen, og det er Gud, der har vist vejen,“ siger Børge Buch, som selv er søn af et missionærpar og derfor har tilbragt en stor del af sin barndom i Kina. Sønnen Peter Buch supplerer igen sin fars fortælling: „Far var meget velanset som kirurg og kendt for at bruge de
midler, der nu engang var til rådighed. Jeg har stadig fars gamle Metabo hobbyboremaskine, som han fik anskaffet sig, og den gjorde det altså noget nemmere, når der skulle bores i knogler!“ Børge Buch smiler lidt for sig selv, som om han sender en kærlig tanke til den boremaskine, som i samarbejde med hans præcise og perfektionistiske kirurg-fingre har været med til at redde menneskeliv i Tanzania. „Som lægemissionær kunne jeg rent fysisk give livet videre til andre. Jeg har aldrig været den store taler – det var min kone, der kunne det. Men jeg kunne forkynde Kristus som livet, jeg kunne give videre til andre.“
Giv det videre At række ud mod andre har altid været essentielt for ægteparret Buch og deres fire børn. Familien overlod næstekærligt hjemmet i Kalundborg til flygtninge fra Dansk Flygtningehjælp, mens familien var på sit andet missionærophold i Tanzania, og da samme hjem skulle sælges for fem år siden, donerede Børge Buch overskuddet fra hussalget til Danmission. „Jeg syntes, Danmission er et meget betydningsfuldt foretagende. Og jeg vil gerne bidrage til, at evangeliet kan spredes verden over – også når jeg ikke er her mere,“ siger Børge Buch, mens hans søn og datter nikker samstemmende. Derfor har Børge og Hanne Buch også skrevet testamente til fordel for Danmission. „Vi valgte at skrive testamente, fordi vi gerne vil have indflydelse på, hvad der skal ske, når vi ikke er her mere,“ siger Børge Buch med et stille smil. Ægteparrets børn har fået næstekærligheden og nøjsomheden ind med modermælken – de har gennem livet lært, at man kan komme langt med lidt. „Det kom absolut ikke som en overraskelse for os, at mor og far har valgt at
testamentere til Danmission. Det er helt naturligt for os børn. Vi er vant til at leve nøjsomt, det har mor og far lært os,“ siger Birgitte Sølvkjær, mens bror Peter Buch nikker bekræftende: „Vi har lært at passe på verden, på hinanden og på fællesskabet. Mission har stor betydning for vores familie. Vi tror på Kristus – han er livet for os – og må også være det for andre. Derfor er det så vigtigt, at vi rækker ud og deler,“ siger Peter Buch, der er sognepræst på Amager. Børge Buch spidser ører, da sønnen fortæller, hvordan hans opfindsomme far forsøgte at lave solvarme på deres hustag i Tanzania ved hjælp af nogle jernrør – længe før solcelleenergi overhovedet var opfundet. „Vi lærte genbrug og levede med genbrug – vi var og er stadig optagede af at leve økologisk og at passe godt på verden,“ fortæller Birgitte Sølvkjær, der er ved at uddanne sig til skov- og landskabsingeniør. Børge Buch drejer hovedet en anelse over mod sofaen, hvor hans to børn sidder og siger med sikker stemme: „Derfor giver det også god mening, at huset og arven går til Danmission og ikke til vores egen familie.“
Værd at vide om testamente Som velgørende organisation er Danmission fritaget for boafgiften. Det betyder, at det testamenterede beløb går ubeskåret til Danmissions arbejde. Har du ingen slægtninge, går din arv til staten – medmindre du tegner et testamente. For yderligere oplysning kontakt: Henning Bay Jensen på 41 999 305 eller hbj@danmission.dk
33