Fra bandemedlem
til fredsmægler Hvorfor er lunten fra vrede til vold stadig så kort i Cambodja – 36 år efter Pol Pots folkedrab? Hvorfor er cambodjanerne fanget i fattigdom trods landets mange ressourcer? Hvordan ender et bandemedlem fra en stærkt buddhistisk familie som leder af en kristen fredsorganisation? Og hvorfor skulle han gå så mange omveje for at finde Gud? Få nogle af svarene i dette interview med Som Chanmony, leder af en af Danmissions partnere i Cambodja.
Af Tove Lind Iversen, redaktør „Våben? Det var bare noget vi købte, da jeg var dreng. 25 dollar for et Kalasjnikov AK47-gevær og sølle 10 cent for en kugle. På alle skoler her i Cambodja var der bander, og vi bekrigede hinanden. Da jeg var 15-16 år, var mindst 5 af mine venner blevet slået ihjel med skydevåben.“ Som Chanmony tager fat i sin egen historie, da han skal svare på, hvorfor der er så hårdt brug for hjælp til at løse konflikter i fx kirken, i familien, i fængslet, men også i sammenstød mellem almindelige cambodjanere og magthaverne. I samme åndedrag får vi forklaringen på, hvordan et buddhistisk bandemedlem kan ende som leder af Cambodjas kristne fredsorganisation Peace Bridge Organization.
Pol Pots folkedrab Som Chanmony er født i 1978 – året før Pol Pots fald. Under Pol Pots rædselsregime, i sidste halvdel af 1970erne, omkom en fjerdedel af befolkningen – af sult, sygdom, tvangsarbejde eller bestialsk myrdet af landsmænd. „Da jeg var barn og ung, var mentaliteten ekstremt voldelig – og det er den til dels stadig,” siger Som Chanmony. Han fløjter lidt for sig selv. Og giver så et indblik i, hvorfor der fortsat er en kort lunte fra vrede til vold i Cambodja. ”Jeg voksede op i en stærkt buddhistisk familie, som udførte de religiøse ritualer i hverdagen og lærte mig at gøre det samme. Men mit hjem var – ligesom mine kammeraters – fyldt med konflikt og vold, både følelsesmæssig og fysisk. Det var ikke en tryg ramme, og derfor søgte jeg fællesskab og beskyttelse i min bande.“ Vi sidder i en bil på vej ud for at besøge nogle af de lokalsamfund, hvor Peace Bridge Organization, som Danmission samarbejder med, lærer folk at bruge fredelige midler i kampen mod vold og uretfærdighed. Og det er svært at forestille sig den lidt korpulente mand med de intense brune øjne – der ikke er bleg for at indrømme, at han lider af køresyge og hjemvé – som bevæbnet bandemedlem. „Hvis du i dag – så mange år efter – spørger mine
naboer, hvem jeg er, så vil de svare to ting: Den dreng var meget uregerlig og voldelig. Men han er forandret og er nu en respekteret mand,“ fortæller Mony, som alle kalder ham. Det blev troen på Jesus, der reddede hans liv og satte gang i forandringen. „Var jeg blevet i banden, er jeg overbevist om, at jeg ville være blevet dræbt eller endt i fængsel. Og da jeg forlod banden, var det også farligt, fordi de andre medlemmer blev meget vrede. Jeg ved ikke, hvad de ville have gjort ved mig, men jeg var helt sikkert kommet til at lide. At Gud holdt hånden over mig, gjorde mig virkelig ydmyg i hjertet.“
Alle er ofre og bødler I Cambodja har vold været en del af hverdagen i årtier. Folkedrabet under Pol Pot og de væbnede konflikter i årtier før og efter forplantede sig til familierne og alle andre relationer. Som de fleste andre omkring ham voksede Mony op i en familie, hvor man fx mente, vold var en god opdragelsesform. „Jeg har mange ar på kroppen, fordi jeg fik tæsk af mine forældre,” fortæller Mony. ”Bliver man udsat for vold, så gør man det samme mod andre, når man vokser op og får magt. Vi ender alle som ofre, men vi er også alle gerningsmænd. Hvis vi skal volden til livs, må vi forstå, at vi oftest har en grund til og en forklaring på, hvorfor vi bruger vold og måske endda slår ihjel. Når folk fanger en tyv på gaden og ender med at dræbe ham, giver det mening for dem i situationen. Cambodjanerne og Cambodja er fanget i en ond cirkel af vold, som vi skal arbejde på at bryde ud af. Havde jeg ikke været igennem en personlig forvandling, havde jeg måske også slået mit barn.“
Ansvar for forfædrenes ånder Den forvandling tog sin begyndelse i 1996, da Mony efter gymnasiet underviste en baptistpræst i khmer-sproget, som tales i Cambidja. fortsættes side 14...
16