Køn i pædagogisk praksis

Page 16

KRISTINA AVENSTRUP OG SINE HUDECEK

Køn i pædagogisk praksis – inspiration og handlemuligheder tilbyder en grundlæggende viden om køn og kønsforståelser, samtidig med at der præsenteres en række konkrete værktøjer til pædagogisk refleksion og planlægning samt idéer til aktiviteter med børn i dagtilbud. Bogen er skrevet til pædagoger, pædagogstuderende, pædagogmedhjælpere og pædagogiske konsulenter og ledere, som gerne vil opnå faglige gevinster ved at afprøve nye metoder og reflektere over køn.

Køn i pædagogisk praksis

Denne bog beskriver, hvordan et normkritisk fokus på køn kan fremme pædagogisk kvalitet. Køn er ikke bare et spørgsmål om rent biologisk at være dreng eller pige. Køn er også en kulturel og social konstruktion, som kommer til udtryk i de forskellige forventninger, vi kan have til drenges og pigers adfærd og interesser. I en pædagogisk sammenhæng har vi et ansvar for at tilbyde alle børn flere muligheder for at udfolde og udforske deres identitet. Derfor er det særligt vigtigt, at de professionelle har øje for, hvordan køn og kønsforståelser kan være med til at begrænse eller udvide børnenes deltagelses- og læringsmuligheder.

På www.dafolo.dk/køn findes skemaer og skabeloner til flere af værktøjerne fra bogen. Klar til brug i din pædagogiske praksis.

LÆRING I DAGTILBUD Læring er for alvor kommet på dagsordenen i den pædagogiske praksis på 0-6-årsområdet. Serien ”Læring i dagtilbud” sætter fokus på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge gode betingelser for børns udvikling og læring og dermed styrke og lægge grunden for børnenes nysgerrighed og glæde ved at lære. Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med. I serien er blandt andet udkommet Inklusionsvejledning i dagtilbud (Dorthe Andersen og Katrine Tranum Thomsen) og Aktionslæring i pædagogisk praksis (Suzanne Krogh og Søren Smidt).

Køn i pædagogisk praksis Inspiration og handlemuligheder

ISBN 978-87-7160-178-7

Varenr. 7476 Omslag_Køn i pædagogik.indd 1

9 788771 601787 14/12/15 12.49


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.