foreslås som en egnet metode til udforskning og forandring af praksis, som kan kobles til de eksperimenter i praksis, som blev introduceret i kapitel 2. I bogens sidste kapitel om ”Forældresamarbejde” fremhæves betydningen af gensidighed, information, dokumentation og inddragelse af forældrene som aktive medspillere. Personalets kendskab til mangfoldige familieformer fremhæves som centralt. Der sættes fokus på håndteringen af bekymringer, som kan opstå i relation til køn, fx forældres bekymringer for deres barns udvikling i forhold til ”det normale”. Kapitlet fremhæver en række fokusområder i forhold til forældresamtaler og foreslår refleksionsøvelser til udvikling af personalets kompetencer. Øvelserne skal styrke pædagogens forudsætninger for at forberede sig på forældres spørgsmål med relation til køn, skabe rammen for et tillidsfuldt forældresamarbejde samt varetage forældres synspunkter i samarbejdet. Et centralt fokus i bogens to sidste kapitler er at tilbyde strategier til at synliggøre og begrunde de pædagogiske metoder samt de faglige gevinster, som et normkritisk kønsperspektiv kan medføre. Gennem hele bogen vises tilbage til det teoretiske og forskningsmæssige afsæt, som beskrives i kapitel 1, så der skabes en kobling mellem teori og praksis. Indholdet understøttes af konkrete eksempler, udsagn og praksisfortællinger, som illustrerer pointerne. På bogens hjemmeside www.dafolo.dk/køn findes en række af de pædagogiske værktøjer, som præsenteres i bogen. Symbolet til venstre viser undervejs i bogen, at materialet er tilgængeligt på hjemmesiden.
12 Køn i pædagogisk_indmad.indd 12
08/12/15 14.44