Køn i børnebøger

Page 9

Derfor er det særligt oplagt at lægge op til dialog med børn om kønsrollerne og handlingen i denne type bøger. Dette kan gøres ved at tilpasse metoden i eksemplet med Palle P og perlen, fx til eventyret om Tornerose, som skitseret i boksen. Metoden er egnet til børn fra ca. tre år.

Dialog om kønsroller i eventyr • Præsenter en klassiker, fx Tornerose, som mange børn kender i forvejen. Start med at fortælle, at i eventyr er det anderledes, end det er i virkeligheden. Fortæl, at eventyret også handler om noget, der kunne ske i meget gamle dage, men at sådan er det ikke længere. • Inviter børnene til at hjælpe med at ændre Tornerose til en dreng, så hun ikke længere er en prinsesse, men en prins. • Lad børnene foreslå et drengenavn til hovedrollen/prinsen, hjælp dem med at blive enige om et navn, fx Torne-Rasmus. • Giv plads til, at det virker fjollet, grin af det sammen med børnene, men hold fast i at prøve. • Begynd at læse bogen op, og erstat Tornerose med drengenavnet og ”hun” med ”han”. • Når børnene kommer med indvendinger om, hvad der virker forkert, fx at en prins ikke kan have kjole på, kan du eventuelt fortælle, at i meget gamle dage var det moderne, at mænd gik med kjoler. Formålet er at gøre det mindre forstyrrende for børnene, at ”prinsen” har kjole på, og at fortælle dem, at det ændrer sig over tid, hvad piger og drenge kan have på. Vis eventuelt billeder på iPad. • Inviter børnene til at leve sig ind i rollen som Torne-Rasmus. Spørg fx: ”Tror I, det er kedeligt at ligge der og sove i 100 år, eller tror I, han drømmer noget spændende?” • Lige før du læser den del af historien, hvor den unge kongesøn kommer og kæmper sig igennem tjørnehækken, kan du foreslå børnene, at I også prøver at lave kongesønnen om til en kongedatter. Bed børnene foreslå et navn svarende til ovenfor, og læs videre, idet du erstatter ”kongesønnen” med ”kongedatteren” (eller ”prinsessen”) og ”han” med ”hun”. • Inviter børnene til at leve sig ind i heltens rolle. Spørg fx: ”Hvad tror I, kongedatteren synes om at kæmpe sig igennem den store tjørnehæk, som ingen andre har kunnet komme igennem?”

78 Køn i pædagogisk_indmad.indd 78

09/12/15 09.37


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.