”Jeg ville blive klogere på børnenes forståelser af køn, ud fra hvad de synes skal ændres i en børnebog, hvis hovedpersonen skifter fra dreng til pige. Jeg bad fire børn, to drenge og to piger, om at hjælpe mig med at ændre Palle P til at være en pige. Vi læser historien og kigger på billederne, mens børnene kommenterer, hvis der er noget, de ønsker ændret, noget, der lyder forkert. Jeg læser op og ændrer ”Palle” til ”Pia” og ”han” til ”hun”, dette siger jeg højt til børnene. Efter fire sider retter jeg det bare uden kommentarer. Pigerne retter mig, hvis jeg glemmer at sige ”hun”. Børnenes kommentarer: ”Piger kan ikke have røde kinder.” ”Piger har ikke skjorter, men kjoler.” ”Piger spiser ikke så meget kage.” ”Piger kan godt have kort hår, men ikke så kort som Palle.” ”Drenge kan ikke have langt hår.” Bemærk, at undertegnede plus husets mandlige studerende begge er langhårede …” I eksemplet inddrages børnene i ombytningen af hovedpersonens køn. Dette giver pædagogen adgang til børnenes forestillinger om og forslag til, hvad der er acceptabel adfærd for piger og drenge. Eksemplet viser blandt andet, at børn sagtens kan fastholde stereotype forestillinger, selvom personer i deres nære omgivelser ikke svarer til disse forestillinger. En måde at forhandle og nuancere børns stereotype forestillinger på er at invitere dem til at drøfte konkrete eksempler på piger og drenge, mænd og kvinder, som afviger fra børnenes forestillinger. I forhold til eksemplet kunne pædagogen fx spørge børnene: • ”Mener I så ikke, at jeg/pædagogen er en mand?” • ”Kender I ingen kvinder, som har kort hår?” (hvis ikke, nævner pædagogen nogle, de kender). • ”Går piger aldrig med skjorter og bukser?” Der kan også stilles spørgsmål, som fremhæver fællestræk, fx: • ”Hvad er Palle P bange for?” • ”Kan piger også blive bange, hvis de er ensomme?” • ”Hvad gør Palle P glad?” • ”Kan piger også blive glade, hvis de får en ven?”
76 Køn i pædagogisk_indmad.indd 76
09/12/15 09.37