fanger børnenes interesse. En god historie fortæller på et niveau, hvor børnene kan følge med, indeholder noget, som er velkendt for børnene, og noget nyt, som kan pirre nysgerrigheden og tilføre ny viden. Derfor har det stor betydning, hvilket udsnit af verden vi vælger at præsentere børn for gennem bøgerne. Det samlede udvalg af børnebøger i institutionen skal tilbyde nuancerede identifikations- og oplevelsesmuligheder og skal optimalt set appellere bredt til alle børn. Der skal være titler, forsider, tekster og illustrationer, som interesserer både de vilde drenge, de stille piger, de stille drenge, de vilde piger, de naturinteresserede, dyreelskerne, de sprogligt stærke, de sprogligt udfordrede osv. Læsningen medvirker til at udvide børns interesser og viden og inspirerer dem til at udforske nye, ukendte områder og tilegne sig nye ord og vendinger. Børn bør have mulighed for selv at udforske bøgerne, det vil sige have adgang til et bredt udvalg af bøger i nåhøjde. De identifikationsmuligheder, vi tilbyder børn gennem bøgerne, er i høj grad medvirkende til at åbne eller lukke udviklings- og læringsmuligheder. Hvis børnene fx opfatter det som underligt, hvis piger interesserer sig for biler og flyvemaskiner og aldrig støder på en kvindelig mekaniker, så har vi ikke skabt rum for, at piger kan udfolde deres potentialer på dette område. Det har også stor betydning, at vi lærer børn at forholde sig kritisk og reflekteret til bøgernes indhold. Højtlæsning og dialogisk læsning, hvor en voksen fordyber sig i og udforsker bøgerne sammen med børn, er en rigtig god ramme for arbejdet med at nuancere både den voksnes og børnenes forståelser af, hvad der er forventelig og passende adfærd for piger og drenge. Identifikationsmuligheder i børnebøger En gennemgang af bøgerne i institutionen vil sandsynligvis vise, at langt de fleste skønlitterære bøger har en dreng eller et dyr, som benævnes med hankøn, i hovedrollen, mens piger oftest er bifigurer. Dette er ikke udtryk for, at pædagoger foretrækker denne fordeling – der er simpelthen ikke udgivet nær så mange børnebøger med piger eller hunkønsfigurer i hovedrollen (Olesen 2008). Man vil sandsynligvis også finde, at der i mange af bøgerne er et sammenfald i de karakteristika, som kendetegner drengene og figurerne af hankøn på tværs af bøgerne, og tilsvarende med pigerne (Fischer 2010). Illustrationerne fortæller en stor del af historien i børnebøgerne. Samspillet mellem tekst og billeder kan have forskellige funktioner. I nogle bøger viser illustrationerne, hvad der står i teksten, i nogle udvides historien i teksten af illustrationerne, og i andre fortæller illustrationerne en helt anden historie end teksten. Illustrationerne er gode at samtale ud fra, de er kilde til læring om bil-
73 Køn i pædagogisk_indmad.indd 73
09/12/15 09.37