Gymnasieskolen #særnummer 2018

Page 1

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Oktober 2018

&

O V E R B L I K _

Særnummer

S Æ R N U M M E R _

Hvem skal lede GL?

Valg 2018

e


Spændende valg forude Der er lagt op til en interessant kamp om formandsposten i kølvandet på hovedbestyrelsesvalget.

s_02

Der er en ting, vi kan være fuldkommen sikre på, før hovedbestyrelsesvalget 2018 i GL er løbet af stablen: Der skal findes en ny formand – den 27. i rækken, siden professor Henrik Sophus Smith i 1890 ledede De lærde Skolers Lærerforening, som GL hed dengang – når den nyvalgte bestyrelse midt i november skal konstituere sig. Annette Nordstrøm Hansen fra Liste 1 har som bekendt valgt ikke at genopstille. Det samme gælder den ene næstformand, Liste 3’s Jeppe Kragelund, som ved de seneste to valg har været det nærmeste,

G Y M NA S I E S K O L E N

·

S Æ R N U M M E R

·

2 01 8

man kan komme begrebet stemmesluger. Tilsammen har de to snart forhenværende stået for over 1.000 personlige stemmer, og det bliver interessant at se, hvor disse stemmer nu går hen. Kan de holdes på listen – og går de til de nye spidskandidater der? Eller forsvinder stemmerne sammen med personerne? Der er mange ubekendte i ligningen, og de personlige stemmetal kan i sidste ende – selvfølgelig sammen med mandattallet – få betydning for valget af en ny formand ved konstitueringen. Tomas Kepler fra Liste 1 har længe lignet det oplagte bud på en efterfølger i formandsstolen. Nogle vil endda sige, at han som formand for overenskomstudvalget det seneste år ‘har stået i lære’. Listen mistede dog ved seneste valg det ene af de to mandater, den vandt i 2013. På den anden side står Liste 3 – nu med Anders Frikke i spidsen – størrelsesmæssigt som en oplagt konkurrent, og kan listen vinde mandatet, der røg i 2013, tilbage, kan den – med tilknytningen af repræsentanten for de ikke-fastansatte, som i øjeblikket bekender sig til 3’erne – igen blive størst. Imellem de to store lister står Liste 2 som den berømte tunge på vægtskålen. Kan listen med Asger Wille som seriøs formandskandidat trække tilstrækkeligt mange stemmer, er der sådan set lagt op til, at man kan sælge sig selv til højestbydende – eller selv kræve formandsposten. Endelig er der den helt nye Liste 4, som – med al respekt – næppe er aktuel i formandsøjemed – men slipper listen igennem nåleøjet og kommer ind, spiller den naturligvis en rolle i valget af ny formand.

Gymnasieskolen har i denne særudgave, som udkommer sammen med et valghæfte, hvor du kan se alle lister og de 46 kandidater og deres valgudtalelse, taget en snak med de fire lister og deres spidskandidater om, hvad de kan tilbyde, og hvad de tænker om GL’s arbejde i fremtiden. Blandt de opstillede er der også en række, der er med for første gang, og vi har spurgt dem om, hvad der har fået dem til at stille op, og hvad de forventer. Vi har desuden spurgt blandt andre en arbejdsmarkedsforsker, en innovationsekspert og en erhvervsmand om medlemsdemokrati og fagforeningers rolle i dag. Beskeden er, at fagforeningerne bestemt har en berettigelse – det viste OK 18-forløbet med al tydelighed – men mange foreninger skal genopfinde sig selv og passe på ikke at stivne i forældede verdensopfattelser og gammelkendte strukturer. Mange fagforeninger beskæftiger sig med det filosofiske spørgsmål, hvordan man involverer medlemmerne og sikrer et stærkt, demokratisk fundament. Det er ikke let at besvare entydigt. Men man kan da som medlem i hvert fald begynde med at stemme til hovedbestyrelsesvalget og på den måde være med til at gøre sin indflydelse gældende. Du kan læse mere om hovedbestyrelsesvalget på GL’s hjemmeside gl.org og på gymnasieskolen.dk. Medlemmerne kan stemme i perioden 22. oktober-5.november. God læsning og godt valg til alle! Morten Jest, chefredaktør


Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org • Marie Rohleder, mar@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Sofia Malta Velling, Rosendahls A/S, telefon: 76 10 11 55, smv@rosendahls.dk | Forside: Creative ZOO | Layout: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 16.000 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: Den 19. oktober 2018.

s_03

INDHOLD

s_02 Leder s_04 Hvor går demokratiet hen, når det går? s_06 Liste 1 s_08 Liste 2 s_10 Liste 3 s_12 Liste 4 s_14 De nye kandidater

G Y M NA S I E S K O L E N

·

S Æ R N U M M E R

e

·

2 0 1 8


Hvor går demokratiet hen, når det går? s_04

Medlemsdemokratiet er en hjørnesten i fagforeningerne. Men ­passer det til en verden, hvor stadigt færre engagerer sig i demokratiske organer, og hvor tid er blevet den knappe ressource? Vi har spurgt en professor, en erhvervsmand, en sociolog, en journalist og en demokratiforkæmper, og svaret er ja. Og nej.

M

edlemstallet i partierne falder. Traditionelle foreninger har svært ved at skaffe frivillige. Valg til forældreråd afgøres ofte ved, at man finder sorteper i stedet for at kåre en vinder. De klassiske demokratiske institutioner er under pres. Og heller ikke fagforeninger som Gymnasieskolernes Lærerforening går ram forbi, når forandringens vinde blæser gennem det demokratiske landskab. Det vurderer en række eksperter og meningsdannere, som Gymnasieskolen har interviewet. ”De gamle strukturer har overlevet i toppen af mange faglige organisationer, og det gider folk ikke. De vil have direkte demokrati. Ellers føler de ikke, at de har indflydelse. Hvis ikke de demokratiske organer indser G Y M NA S I E S K O L E N

·

S Æ R N U M M E R

·

det, får både ledelsen og selve organisationen problemer,” lyder dommen fra Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet. Dommen bliver ikke mildere, hvis man spørger Line Groes, der som sociolog og direktør i innovationsfirmaet IS IT A BIRD har været rådgiver og konsulent for flere fagforeninger: ”Det er ineffektivt, som det er organiseret mange steder i dag. Der er for mange i bestyrelserne. Det er for siloopdelt. Det er for tungt. Beslutningerne tager alt for lang tid. Og der bliver holdt fast i det gamle.”

Hvad er meningen? I begyndelsen af året skrev Line Groes et blogindlæg i Politiken med overskriften: ”remtidens fagforening er en app. Nogle læste det som en

2 01 8

e Tekst_ Martin Rask Pedersen

profeti. Men det var – og er – tænkt som en advarsel. ”Mange af de nuværende ydelser kan jo leveres af en app eller for den sags skyld et forsikringsselskab. Fagforeningerne opstod som svar på et vigtigt problem, men samfundet har ændret sig. Så de skal genopfinde sig selv og deres formål,” lyder det fra IS IT A BIRD-direktøren. Også Lars Kolind – iværksætter, bestyrelsesformand i flere virksomheder og forfatter til flere bøger om ledelse – peger på ‘formålet’ som et kernebegreb. Og som en ‘hønen og


ægget’-udfordring for mange fagforeninger. For det er formålet, der afgør organiseringen. Men organiseringen kan stå i vejen for de nødvendige overvejelser om formålet. ”Alle organisationer er besat af en bestemt mental model, og for fagforeninger er det, at man beskytter de svage mod nogle, der er stærkere. Men vi er jo et helt andet sted i dag,” forklarer Lars Kolind og fortsætter: ”Medlemsdemokratiet fungerer næsten altid inden for den mentale model, og det gør det ufattelig svært at sætte spørgsmålstegn ved det grundlæggende. Dertil kommer, at der er indbygget en masse interesser i at bevare det bestående.” Lars Kolinds opfordring til de enkelte fagforeninger er, at de skal finde ud af, hvad de vil være. Om de i den ene ende af skalaen vil være en snæver interesseorganisation, eller de i den anden ende af skalaen vil være en bevægelse for et større formål – eksempelvis at lave verdens bedste gymnasieskole. Efter hans opfattelse er valget ikke så svært. ”Interessevaretagelse er altså ikke så afgørende længere, og det har konsekvenser at fokusere for meget på det. Prøv at se på Danmarks Lærerforening, der har holdt stærkt fast i interessevaretagelsen. Det er endt med, at lærernes anseelse er faldet,” konstaterer Lars Kolind, der får opbakning fra Line Groes: ”Fagforeningerne har en stærk historie og en god base. Men de skal være nysgerrige i stedet for at holde fast i det gamle. De skal finde svaret på, hvad det er for nogle samfundsudfordringer, de skal tage sig af,” siger hun og stiller spørgsmålet på vegne af fagforeningerne: ”Hvad er de største udfordringer for medlemmerne?”

Nærhed er afgørende Hvis man kigger på nogle af de fællesskaber, der er blomstret frem de senere år, har de næsten alle det til fælles, at de har et klart formål: Venligboerne vil sprede venlighed. Lolland-Falster Lovestorm vil ændre opfattelsen af Lolland-Falster. Alternativet vil skabe en ny politisk kultur. Men de har også noget andet til fælles, som fagforeningerne kan lære

af, mener Karen Lumholt, journalist og forfatter til bogen Fremtidens fællesskaber, der er udgivet af Selskabet for Fremtidsforskning: De giver folk mulighed for at deltage i noget, der er tæt på.

De generationer, der kommer på arbejdsmarkedet nu, er ekstremt pressede. De vil gerne inddrages, men det skal gøres nemt. ”Jo mere globale vi bliver i verden, jo mere lokale bliver vi også. Vi vil møde dem, vi gør en forskel sammen med. Som mennesker finder vi glæde ved nære relationer og det, der ligger os nært,” fortæller Karen Lumholt og bemærker, at folk ikke kigger på ”what’s in it for me?” men ”what’s in it for us?”. For arbejdsmarkedsforskeren kan nærhed blandt andet oversættes til direkte demokrati. Det skal være muligt at påvirke både de store og de små beslutninger. ”Der skal være direkte demokrati. Det starter i toppen med for eksempel en urafstemning blandt alle medlemmer om, hvem der skal være formand, og så skal det så tæt på folks hverdag som muligt. Sæt debatten i gang. Få den helt ud på arbejdspladsen. Find nye måder at involvere på. Fagforeningen må ikke bare være et apparat, man betaler til. Det skal være en aktivitet, man deltager i,” lyder opfordringen fra Henning Jørgensen.

Det skal være nemt Line Groes fra IS IT A BIRD er enig med Henning Jørgensen i, at fa­gforeningerne skal tænke i nye måder at involvere på. Bortset fra at det måske slet ikke handler om at involvere. ”Fagforeningerne skal eksperimentere mere. Og lytte mere. Jeg synes, der er en tendens til, at man altid vil have medlemmerne til at være aktive, men det skal også være okay at være inaktiv og tavs. Så må fagforeningen finde ud af, hvordan den lytter til det tavse flertal,” konstaterer hun og opfordrer

fagforeningerne til også at gøre det nemmere at engagere sig i enkelt­ sager. I en travl hverdag kan det være svært at finde tiden til det lange, seje politiske træk i en organisation. Men det er langtfra det samme, som at folk ikke er engagerede – heller ikke ungdommen, fremtidens fagforeningsmedlemmer. ”De generationer, der kommer på arbejdsmarkedet nu, er ekstremt pressede. De vil gerne inddrages, men det skal gøres nemt. Folk skal kunne komme, som de er, og med det, de har,” fortæller Karen Lumholt om endnu et af fællestrækkene ved fremtidens fællesskaber. Hos Ungdomsbureauet – en nonprofitorganisation med en vision om at medvirke til at skabe den mest samfundsengagerede generation af unge i danmarkshistorien – bruger man betegnelsen ‘midlertidigt samfundsengagement’. At det findes og virker, fik de senest demonstreret, da de arrangerede Ungdommens Folkemøde i september og trak mere end 23.000 gæster til Valbyparken i København. ”Vi kigger på nye demokrati­former, både analogt – med folke­m øder og festivaler – og digitalt. Mange mener, at sociale medier ud­fordrer demokratiet, fordi man ikke mødes ansigt til ansigt. Vi mener, at det udvider demokratiet, fordi man kan deltage i debatten på mange måder,” forklarer Ungdomsbureauets talsperson Nicolaj Laue Juhl og ­lægger dermed bolden til rette for Lars Kolind. I 2012 skrev han bogen Unboss sammen med den selverklærede digitale rebel Jacob Bøtter. En af pointerne i bogen var, at skulle man grundlægge en fagforening i dag, ville man begynde med at etablere et socialt netværk, og som Lars Kolind siger i dag: ”Mange organisationer er jo ­bygget for måske 100 år siden i et helt andet transport- og kommunikationssystem. Strukturen bygger på noget, der er fuldstændig forældet og forandret.” •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

S Æ R N U M M E R

·

2 0 1 8

s_05


LISTE 1

Liste 1 har i de seneste to valgperioder siddet på formandsposten i GL’s hovedbestyrelse. Listen har i denne valgperiode fem medlemmer i hovedbestyrelsen.

Tekst_ Morten Jest Foto_ Henrik Bru s

e

Tættere på medlemmerne Liste 1 vil fortsat være lyttende og komme så meget som muligt ud i medlemmernes hverdag, siger formandskandidat Tomas Kepler.

s_06

S

tår det til Liste 1, der som bekendt har siddet på formandsposten de seneste to valgperioder, skal der i GL i fremtiden være mere medlemsdemokrati, og foreningen skal føres endnu tættere på medlemmerne. Sådan lyder det umiddelbare, overordnede svar fra Tomas Kepler, som er listens formandskandidat efter nuværende formand Annette Nordstrøm Hansens annoncering af, at hun ikke genopstiller, på spørgsmålet om, hvad Liste 1 vil og kan gøre af forskel for GL’s medlemmer. - Det lyder sådan lidt ….. luftigt. Kan du konkretisere, hvad det egentlig betyder? Nærhed og demokrati – det er der vel ingen kandidater, der ikke ønsker? ”Vi gik i 2013 til valg på at skabe en ny kurs, hvor medlemmerne skal opleve GL som en fagforening, der lytter og kommer ud på skolerne og gør og siger det, vi har lovet at gøre. Det har vi gjort, synes jeg, med en lang række forskellige møder, ligesom vi har reageret og er kommet ud på skoler, hvor der har været konflikter af den ene eller anden art. Men det handler ikke bare om proces eller møder for mødernes skyld, for det tror jeg ikke interesserer medlemmerne. Mere medlemsdemokrati G Y M NA S I E S K O L E N

·

S Æ R N U M M E R

·

handler om, at organisationen sammen med medlemmerne skal finde ud af, i hvilken retning vi skal bevæge os for at skabe de nødvendige resultater i form af konkrete forbedringer af arbejdsforholdene. Det er medlemmerne ude på skolerne, der forstår deres situation bedst og ved, hvilke behov de har. Vi skal ikke tro, at vi fra centralt hold nødvendigvis ved mere, selv om vi naturligvis også har holdninger og bud.”

2 01 8

Vi skal være villige til at tage kampen op og kritisk turde sige, når det er nødvendigt, hvor skoen trykker.

Det handler også om mobilisering, forklarer Tomas Kepler. Det er GL’s opgave at levere en ramme og for eksempel skabe velfungerende GL-klubber i den individualisering og konkurrenceudsættelse, medlemmerne oplever. Et medlem må ikke opleve at stå alene med sine problemer og ikke snakke med sine kolleger som fagforeningskolleger; så har fagforeningen ikke gjort sit arbejde ordentligt. ”Det er vigtigt at forstå, at GL-klubben ikke er tillidsrepræsentantens ansvar alene. TR skal have nogle personer at sparre med. Det er

blevet en meget hård post at besidde på egen hånd. Så vi skal overveje, hvordan vi fra centralt hold kan levere den ramme og dermed bedst muligt understøtte det lokale arbejde og de ting, der drøftes på skolen. Igen – det er først og fremmest de fagprofessionelle, der ved, hvordan de kan levere kvalitet i forhold til ressourcen.” Tomas Kepler medgiver, at man i GL ikke er kommet i mål med tankerne og udførelsen af den såkaldt organiserende fagforening. Den del skal styrkes. Solidaritet frem for individualisering. Måske skal der kigges nærmere på, om TR-uddannelsen kan forbedres, hvad det angår. ”Det helt centrale er, hvad vi kan gøre kollektivt i det pres, vi står i. For vi har mange kolleger, der ikke kan fortsætte som hidtil.” I den forbindelse er det glædeligt, at ledernes organisationer er begyndt at flytte sig og blevet en allieret i kampen mod nedskæringer, mener Tomas Kepler. ”Dem skal vi selvfølgelig samarbejde med, når det tjener vores interesser. GL skal til enhver tid gå efter mest mulig indflydelse og bruge alle tilgængelige værktøjer. Vi vil gerne samarbejde med alle interessenter. Men det skal være troværdigt samarbejde. Vi skal således være villige til at tage kampen op og kritisk turde sige, når det er nødvendigt, hvor skoen trykker. Også når det ikke er populært hos politikere og arbejdsgivere – men det er, hvad det vil sige


V A L G

at være en troværdig forhandlingspart.” - Kan du give et eksempel? “Skoleeksemplet er forhindringen af Løhdes lønprojekt under OK 18. En klar forbindelse mellem tre vigtige punkter: Medlemsinddragelse, en klar og kritisk GL-profil samt strategisk, troværdigt samarbejde med andre interessenter. Det gav pote og gav tilmed medlemmerne en oplevelse af, at det gjorde en positiv forskel at være medlem af en fagforening.”

Flere værn i overenskomsterne Hvordan skal GL som organisation så imødegå det pres, medlemmerne oplever? Der er ifølge Tomas Kepler flere løsninger, hvoraf den første ikke er en løsning. ”Enten prøver hver mand at overleve for sig selv. En slags junglelov. Alles kamp mod alle i et dødsridt.” En anden mulighed er at stå sammen og gå efter at genvinde aftaleterræn fra centralt hold. Nedskæringerne skal standses, der skal reinvesteres, og der skal kæmpes for flere værn ind i overenskomsterne. “Vi har en næsten rekordhøj organisationsprocent. Den skal vi udnytte, når nu politikerne ved at skære ned og skære ned har besluttet, at kvaliteten i den danske gymnasieskole, som er en kæmpe succes, skal falde.” Der findes medlemmer, som mener, at GL bruger for mange ressourcer på uddannelsespolitik i stedet for udelukkende at koncentrere sig om løn- og arbejdsvilkår. Men dels er de to ben givet i foreningens vedtægter, dels kan de ikke adskilles i interessevaretagelsen - hvis ikke GL gik på to ben, ville man frasige sig en vigtig arena at kæmpe i, mener Tomas Kepler. Derfor skal GL som faglig organisation fortsat forholde sig til uddannelsespolitik, som hænger tæt sammen med arbejdsmiljøet,

2 0 1 8 _

når der for eksempel debatteres gymnasiereform, overenskomst, finanslov eller diskuteres i skolens samarbejdsudvalg etc. “Jeg savner blandt andet, at nogle uden for sektoren forstår, at lærernes forberedelsestid er et elevgode.”

Lytte og råbe op Liste 1 fik lidt af en jordskredssejr ved hovedbestyrelsesvalget umiddelbart efter OK 13, mistede lidt igen ved valget i 2015, men har dog siddet tungt på formandsposten i to valgperioder. Samt på to udvalgsformandsposter, så der har været rig mulighed for at sætte aftryk. ”GL’s tilfredshedsundersøgelse viser, at GL har formået at skabe resultater, der har øget medlemmernes tilfredshed. Vi forfulgt en strategi om professionel kapital for at skabe bedre rammer for gode arbejdsforhold og muligheden for at bedrive god undervisning. Derudover er der som tidligere nævnt OK 18, som var et mobiliseringsresultat og med klare mandater fra den store medlemsundersøgelse. Og medlemmerne har kvitteret for de mange medlemsmøder.” - Jeg mindes ellers et utal af medlemsmøder under den tidligere formand. Hvordan er møderne nu en ny kurs? ”Det var før min tid, så jeg vil ikke sige for meget om de tidligere møder. Dog må jeg konstatere, at min og mine kollegers oplevelse dengang var, at der ikke altid blev lyttet så meget til, hvad medlemmerne ønskede.” - Du nævner også OK 18. Det er vel snarere et fælles resultat, i øvrigt forhandlet af andre end GL selv. Det leder tanken hen på den debat, der er blevet rejst om nytten af listerne i GL. Det kan være svært at se forskel. Og når man læser valgmaterialet og stiller spørgsmål, mener I, med små nuancer, stort set det samme. Mener du, der er forskel, og hvori består den? ”Jeg mener da helt klart, der er politiske forskelle imellem listerne,

Tomas Kepler, formandskandidat for Liste 1

s_07

selv om der også er overlappende holdninger. Jeg mener, at der er forskel i slogans og mål og værktøjer for at nå målene. Vi mener på Liste 1 eksempelvis, at GL skal turde råbe op og tage kampene, når det er nødvendigt. Igen er OK 18-processen et godt eksempel.” - Så hvad kan man forvente, hvis du bliver formand? ”Jeg vil være en klar stemme i den offentlige debat. En klar og kritisk røst med fokus på klassiske fagforeningsdyder som solidaritet og sammenhold, hvad enten det er som partner eller modpart. Medlemmerne skal kunne stole på, at de ikke skal stå alene. Som gymnasielærer har man politisk og administrativt ikke ret mange venner udover sin fagforening. Det er et enormt ansvar at stå med, og det er jeg meget bevidst om” •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

S Æ R N U M M E R

·

2 0 1 8


LISTE 2 Tekst_ Morten Jest Foto_ Jac ob Niels en

Liste 2 har i denne valgperiode haft tre pladser i hovedbestyrelsen, og Sigrid ­Jørgensen besidder positionen som den ene af GL’s to næstformænd og er medlem af forretningsudvalget. Ved dette valg er det dog Asger Wille, der er opstillet som formandskandidat.

Der skal kæmpes for anseelse og selvfølelse Gymnasielærernes professionsidentitet skal genopbygges, fagdidaktikken skal i fokus, og der skal gøres noget ved løntillæggene, lyder det fra Liste 2’s formandskandidat, Asger Wille.

s_08

D

a GL’s valgsite til efterårets hovedbestyrelsesvalg åbnede i begyndelsen af oktober, havde Liste 2 ikke specificeret en formandskandidat. Måske en forglemmelse? Måske ønskede listen slet ikke posten? Eller var det blot udtryk for, at listeføreren – i dette tilfælde nuværende næstformand og mangeårigt hovedbestyrelsesmedlem Sigrid Jørgensen – automatisk skulle betragtes som formandskandidat? Tilsyneladende ingen af delene. Udeladelsen var bevidst, fordi der var blevet ”kastet nogle bolde i luften” og skulle afklares nogle ting i kulissen. Det er således endt med, at Asger Wille er blevet kørt i stilling som en seriøs formandskandidat trods sin relativt unge alder (37) og efter blot en enkelt periode i hovedbestyrelsen. ”Nogle vil måske sige, at jeg er uerfaren. Det kan jeg godt forstå. Til gengæld betyder det, at jeg ikke har været fastlåst i en eller anden bestemt position eller i personkonflikter, og det kan give mig en fordel i tilgangen til arbejdet,” mener han. Formandsposten vender vi tilbage til; lad os først se på, hvad Liste 2 og Asger Wille egentlig vil arbejde for, og hvad de mener, de kan ændre

G Y M NA S I E S K O L E N

·

S Æ R N U M M E R

·

2 01 8

for GL’s medlemmer. Overordnet er fokus på lærerne som de egentlige ”GL har en stor opgave omkring lærernes anseelse i samfundet og deres egen selvfølelse. Vi skal skabe en større bevidsthed om vores rettigheder og muligheder. Professionsidentiteten har været udsat for en slags nedbrydning fra offentligt hold siden 2011. Et tydeligt eksempel var, da en minister påstod, at vi kun arbejdede få timer om ugen. Vi befinder os i et krydspres, hvor vi oplever individualisering af problemerne, fravær af centrale aftaler, nedskæringer – som fjerner overskud fra hverdagen – og løfteevnemålinger, som sender skoler i kamp mod hinanden og gør dem til et tal på en hjemmeside. Det er nødvendigt at kæmpe aktivt mod de målinger ved konsekvent at rejse problemet og gøre opmærksom på, hvilke vidtrækkende konsekvenser det kan have på sigt. Vores grundtanke er, at det ganske vist er lærerens ansvar at skabe rammerne, men du kan ikke tvinge nogen til at lære noget – der skal to til en tango, som man siger.” - Hvad er det for nogle muligheder, du tænker på? ”Det er for eksempel i GL-klubben på skolen. Hvis man kan gå til ledelsen med en fælles holdning. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært, hvis der kun sidder fem mand til møderne. Folk har travlt og er pressede i forvejen. Men vi skal holde fast i, at vi ved mere om det her end

e

nogen andre. GL bør gøre op med en herskende ‘fremtiden kommer’-tankegang, som i mine øjne er bizar. Man kan ikke hele tiden forholde sig til noget, der kommer, og som man dybest set ikke ved hvad bliver til. Det er en brændende platform, en flydende betegner. Der er rigtig mange forskere og såkaldte eksperter, der gerne vil fortælle os, hvad vi skal gøre og ikke gøre – og al den diskussion, vi har haft om almen dannelse, er vel en eller anden reaktion på det. Det undrer mig desuden, at der kastes vrag på mange af de ting, vi har gjort tidligere – vi er trods alt et af verdens rigeste lande, så noget må vi have gjort rigtigt. Og det er altså lærerne, der er de største eksperter, i forhold til hvad der foregår i klasserummet.” - Men verden forandrer sig og udvikler sig jo. Hvad med inspirationen, hvis alle andre skal holde sig væk?

Vi bør være glade for det direkte valg til hovedbestyrelsen. Så kan folk, der er uenige med mig, også blive hørt.

”Vi skal absolut have inspiration fra hinanden og fra andre. Men det er jeg ikke nervøs for, vi ikke får, for der er så mange, der er engagerede i forskellige ting, at det vil sprede sig. Jeg kunne bare godt tænke mig et større fokus på fagdidaktik i stedet for almen didaktik. Her kunne man også kaste et kritisk blik på pædagogikumuddannelsen. Der vil virkelig være noget at hente.” Asger Wille peger endvidere på, at årsnormsproblematikken skal tydeliggøres. En halvårsnorm, som ikke blev en del af den i år indgåede overenskomst, kunne have afhjulpet


V A L G

nogle af problemerne omkring arbejdspresset, mener han. ”Man sagde ved OK 13, at lærernes arbejdstid skulle normaliseres, men med årsnormen er vi jo netop ikke ‘normale’, og vi har eksempelvis ikke reel mulighed for at afspadsere.”

De to ben kan ikke adskilles Liste 2 har traditionelt ­beskæftiget sig meget med det uddannelses­ politiske ben, og det er da også tydeligt at se på listeudtalelsen, at uddannelsespolitikken fylder meget. Men tingene hænger sammen, pointerer Asger Wille, for uddannelsespolitik og reformer kan ikke adskilles fra arbejdsvilkår. Og selvom tillidsrepræsentanterne er dygtige, er situationen en anden end for fem år siden. ”Det er klart, at vi kommer til at skulle forholde os til struktur og solidaritetsbegrebet i den kommende valgperiode. GL skal nok blive bedre til at lægge en del af arbejdet lokalt og støtte der. Og medlemmerne skal ændre tilgang til TR’s rolle. Det er ikke længere nok bare at have den holdning, at man betaler til sin fagforening, og det er så det. Et splittet lærerværelse får ingenting igennem.” - Men hvorfor skal medlemmerne stemme til et hovedbestyrelsesvalg, hvis det i fremtiden er lokalt, tingene afgøres? ”Det er vigtigere end nogensinde at være organiseret, når problemerne individualiseres, som vi oplever det i disse år. Og det er derfor vigtigt med en stærk fagforening. Hovedbestyrelsen udstikker krav til overenskomstforhandlinger og til uddannelsespolitikken. Vi bør være glade for det direkte valg til hovedbestyrelsen. Så kan folk, der er uenige med mig, også blive hørt, og der er faktisk stor mulighed for at påvirke arbejdet.”

Sejre og nederlag Valget handler selvfølgelig om fremtiden. Men politikere kommer jo til at stå til ansvar for det, de sagde, de ville gøre. Så hvis man kigger tilbage, har Liste 2 så opnået nogen af de ting, de gik til valg på i 2015? Asger Wille peger på, at målstyringsdebatten er blevet ekspliciteret, SRP og AT er blevet lagt sammen,

Asger Wille , formandskandidat for Liste 2

og der er sat en dagsorden for både naturvidenskab og fremmedsprog. ”Det er sådan noget, man ofte hører i skåltaler, men nu kæmpes der for alle fremmedsprog, ikke kun engelsk, fransk og tysk,” siger Asger Wille, som også nævner arbejdspladsudvalgets store fokus på arbejdsmiljø med blandt andet professionel kapital-projektet, ligesom uddannelsesudvalget fik sat sit præg på de ting, de politiske partier tog med i gymnasiereformen. ”Det vil sige et slag for fagligheden – der er dog stadig masser at tage fat på! Og så mener jeg, at der er blevet skabt en større bevidsthed om, at lærerne i klasserne ved bedst – at didaktik ikke dikteres udefra. Vi har fået nuanceret diskussionen om læringsbegrebet. Man kan ikke koble læring fra undervisning.” - Hvad er forsømmelserne så? ”Vi skulle have haft bedre styr på løntillæggene, som burde have været permanente anciennitetsbaserede og ikke funktionstillæg. Det ser jeg som et nederlag. Jeg ville også gerne have haft en bedre præcisering af arbejdsvilkår i overenskomsten imod skæv arbejdsbelastning.” - Så hvis du nu bliver formand – lad os sige, der var frit slag inden for en realistisk økonomisk ramme. Hvad ville du gøre? ”Jeg drømmer om centrale aftaler, som dog sandsynligvis ikke ville

2 0 1 8 _

blive så gunstige som før. Men de skaber en retssikkerhed i forhold til for eksempel merarbejde. Dernæst ville jeg sikre erhvervsgymnasierne udmøntning af lokal løn – de halter bagefter. Jeg ville også bruge tid på at forklare medlemmerne styrken ved at stå sammen. Og ikke mindst skal der al den støtte, der kræves, til tillidsrepræsentanterne.” Såfremt den nuværende mandatfordeling holder, står Liste 2 mere eller mindre med nøglen til, hvor formandsposten skal placeres. Det afhænger selvfølgelig også af antallet af personlige stemmer, og hvad der nu ellers hører med til spillet om en konstitueringsaftale. Asger Wille vil ikke spå om chancerne, men han er ikke i tvivl om, at han, trods den indledningsvis nævnte begrænsede erfaring i hovedbestyrelsen, kan udfylde rollen på områder, han ser et behov for i fremtiden. ”Jeg vil blive en formand, der skriver en del indlæg og kronikker, der retter sig mod professionsidentitet og stolthed. Vi har arbejdet med det i udvalgene, men der skal sættes ord på, og det ser jeg som et vigtigt område for den kommende formand.” Han vil også, bedyrer han, være en formand, der vil bruge energi på samarbejde – såvel udadtil som internt i foreningen. Samarbejde med alle – også politiske partier, der ellers rynkes på næsen ad i traditionelle akademikerkredse – hvis det er opportunt for GL’s politik. Med lederforeningerne. Med AC – især AC! Indadtil har der på det seneste været debat om listesystemet, som nogle synes sætter barrierer for samarbejdet og debatkulturen i hovedbestyrelsen. Asger Wille vil ikke sige så meget om det eller pege fingre ad nogen. Kun sige generelt, at det selvfølgelig er afgørende, at samarbejdet fungerer, og at alle bliver hørt. ”Jeg har den holdning, at man skal arbejde for kompromiser i stedet for at afgøre ting ved afstemning. Jo flere kompromiser, jo bedre. En formandspost er jo ikke en diktatorpost. Der skal være plads til livlig debat. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

S Æ R N U M M E R

·

2 0 1 8

s_09


LISTE 3

Liste 3 har igennem den seneste ­p eriode haft fire pladser i hoved­ bestyrelsen, herunder den ene næstformandspost.

Tekst_ Morten Jest Foto_ Henrik Bru s

e

Lærerne står bag gymnasiets succes Gymnasielærerne skal turde være stolte, men GL skal samtidig være en klar stemme imod nedskæringer og målekultur, siger Anders Frikke og Liste 3. s_10

E

fter mange år som den dominerende liste i GL’s hovedbestyrelse og med – bortset fra et lille intermezzo sidst i 1990’erne - nærmest historisk patent på formandsposten siden listernes opståen måtte Liste 3 ved hovedbestyrelsesvalget efter OK 13 se sig henvist til de oppositionelle rækker. Der har de befundet sig lige siden. Det er næppe nogen hemmelighed, at aben fra OK 13 har boet hos Liste 3, fordi daværende formand Gorm Leschly vurderede, at alternativet var værre, og endte med at sige ja til en aftale, ingen – heller ikke Liste 3 eller Leschly selv - dybest set ønskede. Listen vandt lidt af det tabte terræn tilbage i 2015, men netop som valgkampen blev skudt i gang, annoncerede nuværende næstformand og Liste 3’s tidligere formandskandidat Jeppe Kragelund, at han forlader skuden til fordel for et lederjob. Anders Frikke er derfor denne gang opstillet som formandskandidat. - Hvad kan du og Liste 3 tilbyde medlemmerne, hvis I får flertal igen? ”Jeg synes, vi skal kigge fremad. Jeg er lidt træt af snakken om OK

G Y M NA S I E S K O L E N

·

S Æ R N U M M E R

·

13, som vi heller ikke ønskede, og som jeg som TR dengang slet ikke var en del af. Det er helt indlysende, at vores job er truet af især nedskæringer og et forsimplet syn på, hvad undervisning og udvikling er. Her skal GL være en klar stemme imod nedskæringerne og imod en måle-veje-kultur. Det handler om at skabe konkrete resultater, og her er det centralt, at vi som fagforening kan stille

2 01 8

Vi er nødt til at være os pinligt bevidste, at vi ofrede vores egne mål i det store fællesskab os på medlemmernes side. Lærerens professionsidentitet skal ikke udhules, den skal styrkes gennem en berigelse og en kvalificering i de faglige fællesskaber - i solidt samarbejde mellem lærere og elever, lærere og ledelse samt GL og ministerium. Lærerværelset skal i langt højere grad fungere som en samarbejdende enhed, styrke fællesskabet og undervisningen og være langt stærkere i kampen mod stress.” - Hvordan skal de ting konkret gøres? ”Et medlem må med god ret forvente, at en hovedbestyrelse agerer

professionelt og seriøst med et langsigtet mål for øje. Det kan føles godt at have en skinger tone i debatten, at være en rigtig bulderbasse på Facebook, men man skal altid overveje, om det er i medlemmernes langsigtede interesse. Vi skal påvirke meningsdannere, ledere og politikere, og det gør man bedst gennem tillidsfulde, strategiske alliancer og kun sjældent via skingre råb fra ølkassen. GL får magt og indflydelse gennem relationer, endda nogle gange personlige relationer,” siger Anders Frikke.

Pragmatik versus ideologi Han kunne godt tænke sig, at det lokale niveau fik større fokus i den strukturdebat, der er lagt op til i GL fra senere på året. Vi har set en bevægelse mod en mere decentral gymnasiestruktur i Danmark, og her skal GL være bedre til at understøtte arbejdet lokalt, mener Anders Frikke. TR-rollen er meget vanskelig, da man selvfølgelig er lærernes talerør over for ledelsen, men samtidig skal man også være sig helt bevidst, at man ikke får resultater uden en nær og god samarbejdsrelation til netop ledelsen, lyder hans opskrift. ”Den TR, der vil føre krig mod en ledelse, taber i det lange løb – den TR, der over tid og ofte helt diskret


V A L G

”Hvis jeg skal sige noget godt om listesystemet, er det, at det har en slags opdragende funktion, hvor man lægger lidt låg på hinanden. Jeg ser retorikken som den største forskel – to forskellige holdninger til, hvordan man får størst indflydelse: pragmatik eller ideologi. I mine øjne er GL så lille en organisation i det samlede billede, at vi er tvunget til at være pragmatiske.”

Rævekager

Anders Frikke, formandskandidat for Liste 3

formår at plante egne idéer og dagsordener hos ledelsen, vinder de virkelige kampe, der flytter noget på lærerværelset. Disse latente, men helt afgørende sejre er svære at sole sig i bagefter – den dygtige TR er ikke narcissist, han går efter sagen og ikke efter den personlige hæder. Denne analogi gælder også for det centrale arbejde i GL.” Anders Frikke har dog allerede taget lidt forskud på strukturdebatten ved blandt andet at problematisere listestrukturen, som han finder ødelæggende for et sundt debatklima i hovedbestyrelsen. ”Listerne skal afvikles, hvis de står i vejen for den seriøse, udviklende, fremadrettede, strategiske debat i GL. GL’s ressourcer og medlemmernes penge skal ikke spildes på interne kampe fra fortiden, når sektorens udfordringer er så store, som de er. Det har vi ganske enkelt ikke råd til.” - Mener du virkelig ikke, der er forskel på listerne, og at de tjener et formål?

Netop samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle for Liste 3. Først og fremmest akademikerfællesskabet i AC, som til tider har været udskældt for ikke at prioritere GL’s sag tilstrækkeligt – for eksempel ved OK 13. Men ifølge Anders Frikke er der ingen vej udenom – man skal være stor for at opnå en gennemslagskraft som ved OK 18. ”Vi er nødt til at være os pinligt bevidste, at vi ofrede vores egne mål i det store fællesskab, og det kan vi ikke gøre på samme måde næste gang. Vi skal have egne mål gennemført - gennemsigtighed i planlægning, merarbejdsproblematikken skal løses, og skæv arbejdsbelastning og stress skal håndteres bedre. Det kræver en langsigtet, velplejet alliance - valgkamp eller ej. Arbejdet i AC bør allerede være startet. Det er helt afgørende, at vi er synkroniseret med AC, og det bliver man ikke, fem minutter før forhandlingen går i gang - det skabes kun i langsigtede strategiske alliancer.” - Hvis du nu blev formand og fik frie hænder med en realistisk økonomisk ramme, hvad ville du så gøre? ”Jeg ville starte i eget hus med en grundig dialog om, hvordan vi ‘bager rævekager’, så vi kan få maksimal indflydelse. Hvor kan vi realistisk flytte noget? Den diskussion ville jeg afsætte meget tid til og måske mindre tid til at diskutere, hvad vi mener om det ene og det andet. Og så ville

2 0 1 8 _

jeg se på, hvordan vi kan udnytte et dygtigt sekretariat bedre. Vores forudsætning som politikere er vores erfaring fra praktisk arbejde, men det er et professionelt sekretariat, der skal omsætte vores visioner og tanker til muligheder. Vi skal nok være lidt mere ydmyge over for folk, der professionelt beskæftiger sig med de ting.”

Vi skal påvirke meningsdannere, ledere og politikere, og det gør man bedst gennem tillidsfulde, strategiske alliancer. - Men hvorfor er det så vigtigt at få medlemmerne til at stemme til et hovedbestyrelsesvalg? ”Nogle af de gamle kæmper er stoppet eller stopper nu – eksempelvis formanden og den ene næstformand. Det giver en chance for at skabe et helt nyt GL med yngre kræfter. Så på mange måder er det et mere definerende valg end så mange andre i GL’s historie. Vi skal turde tænke mere offensivt som fagbevægelse og udnytte det fællesskab, OK 18 viste. Jeg tror, der nu er brug for at se på det positive og skabe en engagerende ånd. På trods af de altødelæggende nedskæringer – jeg må bare opfordre politikerne til at komme til fornuft. Vi kan simpelthen ikke være det bekendt over for de unge. For tag ikke fejl, det er lærerne, der har gjort gymnasieskolen til den succes, den er i dag. Det skal vi turde være stolte af!” •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

S Æ R N U M M E R

·

2 0 1 8

s_11


LISTE 4

Liste 4 er en helt ny liste, der stiller op med to kandidater, Finn Hartvig Nielsen og Andreas Munch Møller.

Tekst_ Morten Jest Foto _ P r ivat fot o

e

En ny vej for GL En helt ny liste har set dagens lys til dette hovedbestyrelsesvalg. Den vil have mere åbenhed.

S s_12

iden Birgitte Kjøller fra Bornholm under navnet Liste 6 sad i hovedbestyrelsen i en årrække, har der i de seneste perioder kun været de gammelkendte Liste 1, 2 og 3. Ved de seneste valg har der været en ny liste i form af en enmandshær, der gjorde forsøget, men ikke kom ind. Denne gang er det så to kandidater med det overraskende navn Liste 4, som medlemmerne kan sætte deres kryds ved.

Det handler måske i virkeligheden meget om kommunikation. Jeg synes lidt, at tidligere møder har båret præg af ensrettet kommunikation, i stedet for at man lytter til, hvad medlemmerne egentlig vil. Men det er da blevet bedre.

De kommer begge fra VUC Fyn. Men Liste 4 er ikke en VUC-liste, bedyrer listefører Finn Hartvig G Y M NA S I E S K O L E N

·

S Æ R N U M M E R

·

2 01 8

Nielsen. Faktisk, medgiver han, ligger Liste 4 og dens program ikke så langt fra Liste 2, og det er da tydeligvis også mange af de samme problematikker, der tages fat i, når man læser listeudtalelsen: den privatpraktiserende lærer, dannelse, fagenes kamp etc. Alligevel taler Finn Hartvig Nielsen om en ny og mere demokratisk vej for GL. - Kan du forklare lidt nærmere, hvad det er for en vej? ”Vi ønsker os mere åbenhed omkring det, der foregår i GL. Hvad sker der egentlig i hovedbestyrelsen og udvalgene? Hvad foregår der imellem valgene? Som menigt medlem er det ret svært at gennemskue, hvad der ligger til grund for beslutningerne. Jeg er sikker på, at der er en fin nærhed til tillidsrepræsentanterne, men afstanden til almindelige medlemmer virker ofte stor, og man kan let føle sig dårligt informeret. Og så bliver det svært at forklare folk, hvad det handler om.” - I skriver i jeres valgmateriale, at det ikke er nok med hovedbestyrelsesvalg hvert tredje år. Skal der være valg oftere, eller hvad er det, I forestiller jer med den mellemliggende periode? ”Det handler egentlig ikke om, at der skal være valg oftere, men hvad der foregår i den mellemliggende periode. Og det har vi ikke lagt os fast på. Først og fremmest vil vi gerne være med til at sætte nogle nye tanker og ideer i gang. Som det

Finn Hartvig Nielsen, formandskandidat for Liste 4

er nu, oplever vi, at der ikke rigtig er nogen aktivitet mellem valgene eller overenskomstforhandlingerne, som engagerer og inddrager medlemmerne. Vi vil gerne skabe en ny dynamik og adskille os fra de andre lister ved at kæmpe udad.” - Kan du give nogle eksempler på, hvad man kan gøre? ”Jeg synes, man har nogle nye muligheder med teknologien og eksempelvis de sociale medier, som man godt kunne bruge endnu mere og bedre. Det kunne også være at bruge flere midler på at føre aktive kampagner lidt i stil med det, man har gjort og nu gør igen sammen i Uddannelsesalliancen.”


V A L G

Det bliver for defensivt Finn Hartvig Nielsen og Liste 4 taler meget om synlighed i det demokratiske forsøg på at få medlemmerne til at involvere sig mere i organisationen og dens arbejde. Både information og synlighed i medierne og det offentlige rum og fysisk synlighed som tilstedeværelse på skolerne. ”Det gør en forskel, når politikere og sekretariat faktisk kommer ud på skolen. Måske kunne man formalisere det på en eller anden måde, sådan at der kom nogle til klubmøderne.” - Men der har jo faktisk været en del GL-skolemøder de sidste efterhånden mange år med deltagelse af politikere. Og det har jo netop været en af den nuværende ledelses kongstanker at komme mere ud på

Først og fremmest vil vi gerne sætte nogle nye tanker i gang. Vi vil gerne skabe en ny dynamik.

skolerne og lytte til medlemmerne. Hvad skal gøres anderledes? ”Det handler måske i virkeligheden meget om kommunikation. Jeg synes lidt, at tidligere møder har båret præg af ensrettet kommunikation, i stedet for at man lytter til, hvad medlemmerne egentlig vil. Men det er da blevet bedre. Jeg tror bare, det kan blive endnu bedre.

2 0 1 8 _

Man kunne måske også i højere grad udnytte muligheden for at lave nogle kvalitative medlemsundersøgelser – det er også en måde at lytte til medlemmerne på. Men demokrati ER svært, og folk har en travl hverdag,” siger Finn Hartvig Nielsen, som faktisk tidligere har prøvet at stille op for Liste 3. Som helt ny liste kan Liste 4 naturligvis ikke bebrejdes fortidens synder eller tillægges fortidens sejre. I lighed med de andre lister har Liste 4 fokus på stress-problemerne, den skæve arbejdsbelastning, muligheden for at udnytte OK 18-medvinden i fagbevægelsen i mobiliseringsøjemed – og helt generelt handler det meget om politikernes manglende respekt for og anerkendelse af lærerne som de virkelige eksperter, der ved, hvad der virker i undervisningen. ”Der er jo en udpræget oplevelse af, at reformer og nye tiltag gang på gang trækkes hen over hovedet på os. Derfor er det nødvendigt med en tidlig indsats for at gøre politikerne opmærksomme på, hvad der betyder noget for os og vores undervisning. Tag nu for eksempel reformer – her har vi en masse faglige foreninger, som har viden og indsigt. Men så ender det i en defensiv uddannelsespolitisk dagsorden for vores vedkommende, fordi vi bliver tvunget til at bruge energien på at gå ud og fortælle, hvad der er dårligt og ikke virker. Vi burde i stedet være offensive.” •

s_13

G Y M NA S I E S K O L E N

·

S Æ R N U M M E R

·

2 0 1 8


De nye Uretfærdighed skal markeres Jeg har altid haft en politisk bevidsthed og et engagement, men jeg har aldrig haft en plan for, at det skulle udmøntes i noget bestemt, og slet ikke partipolitisk. Det gør en forskel, når jeg kan mærke, at der bliver lyttet, eller at folk som minimum har respekt for, at jeg ytrer det. Jeg har også deltaget i flere af GL’s arrangementer og er taget til høringer og på den måde engageret mig i, hvad der foregår, og måske haft et håb om, at jeg sammen med fællesskabet kunne være med til at rykke nogle ting. Jeg har længe haft en interesse for fagbevægelsen specifikt. Da jeg startede som gymnasielærer i 2013, var der lige forhandlet ny overenskomst, og jeg mærkede, at noget var forandret. Folk var vrede, og jeg kunne ikke forstå, hvordan det var gået så galt, og hvordan vi kunne

K A NDIDAT_ Mai Møller Nielsen, Liste 1

s_14

Vi må ikke blive tromlet som folkeskolelærerne Min meget turbulente opstart som gymnasielærer med flere vikariater, hvor jeg har været udsat for mange mærkelige ting undervejs, har fået mig til at tænke, at det må vi kunne gøre bedre i vores branche. Derudover har jeg været meget rystet over den måde, som folkeskolen er blevet tromlet på. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det ikke skal ramme gymnasiesektoren. Folkeskolelærerne blev kørt over af en kampvogn i 2013, og jeg er stadig meget vred både på deres og hele uddannelsessystemets vegne. Jeg ser desværre nu, at de samme vilkår, som folkeskolelærerne har, sniger sig ind på vores

K A NDIDAT_ Linda Lillelund Rom, Liste 2

G Y M NA S I E S K O L E N

·

S Æ R N U M M E R

·

2 01 8

Nogle af kandidaterne til hovedbestyrelsesvalget stiller op for første gang. Vi har spurgt en fra hver liste om, hvorfor de stiller op.

e

Tekst_ Anne -S ophie Søg aard Møller

være kommet til at sige ja til noget, der blandt andet lagde grunden for, at folkeskolelærerne senere blev tromlet. Det var dybt bekymrende. Men det ligger ikke til mig at stikke halen mellem benene. Det må kunne gøres anderledes, og hvis ikke anderledes, kan vi i det mindste markere, hvad der er retfærdigt og ikke. Hvis jeg var kommet ud i en gymnasievirkelighed, hvor alt gled og var godt, er det ikke sikkert, at jeg havde været nær så motiveret for at tage handsken op. Forud for hovedbestyrelsesvalget i 2015 blev jeg kontaktet af to af listerne. Det kom lidt bag på mig, og det var måske desværre et udtryk for, at der på tidspunktet var få unge lærere, der interesserede sig for fagforeningsarbejde. Efter samtaler med de to lister stod det klart for mig, at jeg ikke var enig nok med dem til, at det ville være rimeligt at stille op, men det var givende samtaler, der har ledt mig hen mod den liste, jeg i dag stiller op for.

område. Det kan jeg slet ikke acceptere, og det vil jeg arbejde imod. Jeg er et meget engageret menneske, og selvom jeg ikke selv opsøger så mange aktiviteter, ender jeg alligevel altid med at komme med i dem, fordi jeg er nysgerrig og ikke kan lade være med at melde mig. Jeg har tidligere været involveret i bestyrelsesarbejde på lokalt niveau – for eksempel forældrebestyrelser, men jeg har ikke prøvet noget i den her målestok før. Jeg er i forvejen meget politisk, men det er mere på et personligt niveau og ikke så meget på foreningsniveau. Jeg deltager i den politiske debat – især på de sociale medier, hvor jeg er meget aktiv. Så jeg vil altid kunne deltage i en diskussion om vores arbejdsvilkår og give mine egne holdninger vægt.


Brokkeretten bortfalder uden engagement

K A NDIDAT_ Sanne Bjerre-Hyldgaard, Liste 3

Den primære årsag til min opstilling er en nysgerrighed. Jeg vil gerne vide mere om mit arbejde og om, hvordan forhandlingerne foregår, blandt andet om løn og processerne bag. Når jeg ser det udefra, virker det, som om politikerne er 100 år om at komme frem til noget, og det kan godt være svært at forstå. Der synes indimellem at være nogle meget sort/hvide-holdninger, og med min mere pragmatiske tilgang til tingene mener jeg, at man bør mødes noget mere på midten. For hvis vi rent faktisk skal have nogle aftaler i hus, er alle nødt til at give sig lidt hist og her. En anden grund er, at jeg ser områder, hvor der er nogle lavthængende frugter, der kan plukkes. Blandt andet omkring løstansatte. Jeg vil gerne være en af dem, der gør opmærksom på, hvor udfordringerne er.

Træt af stridigheder og referencer til fortiden

K A NDIDAT_ Andreas Munch Møller, Liste 4

Jeg ønsker at gøre en forskel. Jeg har manglet information og åbenhed omkring hovedbestyrelsens arbejde, og derfor håber jeg på, at arbejdet kan blive mere gennemsigtigt. Vi er mange lærere, der ikke kan gennemskue, hvordan udvalgene bliver sammensat, hvordan udpegningerne foregår, og hvilke kriterier der ligger til grund, og hvad hovedbestyrelsen generelt leverer. Det er især under OK 18, at mange flere medlemmer er blevet opmærksomme på, hvad GL laver. Jeg vil ikke sige, at GL tidligere har været anonymt, men sammenholdet og forståelsen af GL er kommet mere på banen under OK 18. Jeg har valgt at stille op for at forbedre GL’s arbejde, men også for at give medlemmerne mere indsigt i det.

Jeg har ikke den tanke, at jeg skal revolutionere stedet, for det tvivler jeg stærkt på, at jeg kommer til. Det vil være naivt at gå til det med den tilgang, at jeg kan lave det hele om. Selvfølgelig kan man være med til at ændre nogle små ting og præge det i en eller anden retning. Jeg håber i hvert fald, at jeg kan være med til at præge det i en retning og skære igennem noget af alt bullshittet og få nogle reelle aftaler. For det er mit indtryk, at der er meget snak, og at det ikke altid bliver til så meget. Det er vigtigt for mig at engagere mig og være en del af fællesskabet. Det betyder rigtig meget. Jeg har to gange som gymnasielærer oplevet at stå uden for fællesskabet – dels ved at flytte by, hvor jeg stod uden netværk, og dels som løstansat. Det har betydet, at jeg har lært, at hvis man vil være en del af noget, kræver det engagement. Jeg har også den holdning, at hvis man vil brokke sig, skal man engagere sig i arbejdet og prøve at gøre en forskel. Ellers bortfalder brokkeretten.

Jeg blev spurgt af Finn (listeføreren), som kender mig fra andre organisatoriske og politiske sammenhænge, om jeg kunne være interesseret i at stille op. Vi er enige om listens budskab om, at der skal nyt til. Der er stridigheder mellem de gamle lister, hvor de bliver ved med at referere til det, der skete i 2013. Nogle gange er det godt med nyt, som ikke er forankret i noget af det gamle. Jeg er en person, der altid tager opgaven til mig. Jeg har stillet op til mange bestyrelsesposter, og jeg er også blevet valgt til mange af dem. Jeg håber, at mine mange erfaringer kan bibringe noget nyt til hovedbestyrelsen i GL. Jeg har været involveret i meget politisk og organisatorisk arbejde. Lige nu sidder jeg i hovedbestyrelsen i Europabevægelsen, i Nykredits repræsentantskab, i Nordea Liv & Pension, og derudover sidder jeg i flere lokale bestyrelser på Fyn.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

S Æ R N U M M E R

·

2 0 1 8

s_15



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.