Gymnasieskolen #8 2021 by Creative ZOO

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

December 2021

O V E R B L I K _

Nr_08

T E M A _

LÆRERSAMARBEJDE Lærerne Johanne og Astrid har skabt et godt samarbejde, som gør en forskel for eleverne. Men lærersamarbejde er ikke altid nemt. s_10 Arbejdspres. Mange

Tidsregistrering. Dialog

Alkoholisme. Gymnasielærer

lærere tackler selv

i stedet for planlægningstal.

har sagt sit job op for at

problemet. s_06

s_26

nedbryde tabuer. s_32

Nyt undervisningsmateriale til biologi, samfundsfag og andre gymnasiefag

Biodiversitetskrisen – og dens sammenhæng med klimakrisen

I tre undervisningshæfter med tilhørende videoer og lærervejledning præsenteres eleverne for seneste nyt vedrørende biodiversitetskrisens årsager, omfang og løsninger. Foruden lærestoffet indgår opgaver og øvelser til at understøtte den faglige forståelse og til belysning og diskussion af elevernes egne og de samfundsmæssige handlemuligheder. Materialet bygger bl.a. på de nyeste resultater fra FNs tværfaglige forskerpanel

om biodiversitet: ”The Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services” (IPBES), og er produceret af det danske IPBES-kontor, som er etableret af fem danske universiteter og Miljøministeriet. Udarbejdelsen af materialet er sket på en bevilling af Aage V. Jensen Naturfond. Materialet vil være gratis tilgængeligt fra starten af 2022, hvor det vil kunne downloades fra det danske IPBES-kontors hjemmeside: www.ipbes.dk

UDSYN_

Den rødvinsplettede barndom har skabt snubletråde i mit voksenliv s_32 UDFORDRET_

I Aalborg bruger man tiden på dialog – ikke på planlægningstal s_26

TEMA_

Fra spild af tid til arbejdsglæde s_10 s_03

eINDHOLD s_04 L E D E R _ __ Glæde, sjov og faglighed s_06 E F T E R S Y N _ __ Ny rapport: Mange gymnasielærere tackler selv arbejdspresset s_08 G Y M N A S I E S K O L E N . D K _ Uddrag af seneste nyheder s_10

s_22

s_26 U D F O R D R E T _ __ I Aalborg bruger man tiden på dialog – ikke på planlægningstal s_32

UDSYN_

__ Den rødvinsplettede barndom har skabt snubletråde i mit voksenliv

s_36 G Y M N A S I E S K O L E N . D K Uddrag af seneste debat- og blogindlæg

TEMA_

Lærersammarbejde __ Eksperter: Øget krav om samarbejde sætter arbejdsglæden på spil __ Fra spild af tid til arbejdsglæde __ Samarbejdet gør en forskel for eleverne

s_38 A N M E L D E L S E R _

GYMNASIE SKOLEN.DK

s_52

Uddrag af seneste nyheder

s_42 K R O N I K _ s_46 G L ’ S S I D E R _ MINDEORD_

s_24 L Æ R E R L I V _ __ “Jeg tror på, at jeg kan smitte eleverne med min energi og mit engagement.”

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Rosendahls A/S, telefon: 76 10 11 44, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Christoffer Fryd | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 25. januar 2022.

s_04

G Y M NA S I E S K O L E N

LEDER

Glæde, sjov og faglighed

Må det ikke gerne være sjovt, selvom det er arbejde? I dette blad kan du læse et tema om lærersamarbejde. Du kan også læse om udfordringer med tidsregistrering. Begge dele handler dybest set meget om arbejdsglæde. Om at have et godt arbejdsliv, der hænger sammen med livet ved siden af arbejdet, hvilket der i vores samfund og hos beslutningstagerne måske nogle gange er en tendens til at overse. For eksempel er antallet af gymnasielærere på deltid fortsat voksende. Det er ikke i alle tilfælde et problem, da det jo også kan være udtryk for, at nogle har bibeskæftigelse, ønsker at bruge mere tid med deres børn etc. Men ifølge GL’s medlemsundersøgelser er den overvejende grund, at mange har følelsen af ganske enkelt ikke at kunne nå deres arbejde – eller nå deres liv, hvis vi ser det fra indledningsvis nævnte perspektiv! Hovedparten af deltidslærerne er kvinder, og selvom der også er en stigning i antallet af mænd, der vælger (hvad enten det er frivilligt eller ej) den løsning, er der måske nogle kønsrolleproblematikker forbundet med det, og det er jo en bredere samfundsdiskussion. Et problem er også, at nogle af dem, der går på deltid, har en følelse af, at de kommer til at lave det samme – nu bare til lavere løn! – blandt andet fordi deres leder ikke formår at prioritere eller definere, hvad der ikke skal laves. I den situation er tidsregistrering ikke uvæsentlig. Det kan i hvert fald tydeliggøre, hvis det forventede arbejde ikke kan udføres på den

N R _ 0 8

2 0 2 1

planlagte tid. Et yderligere problem kan endvidere være, hvis lærerne – og det gælder også fuldtidsansatte – så ikke får godkendt tidsforbruget, eksempelvis hvis ledelserne opererer med ‘hemmelige’ planlægningstal. Heldigvis ser det ud til, at der flere og flere steder er ved at indfinde sig en forståelse for vigtigheden af åbenhed og transparens – og GL opfordrer i lyset af den seneste overenskomst og dens krav og muligheder under alle omstændigheder medlemmerne til at tidsregistrere. Et fromt juleønske kunne derfor være, at både lærere, ledere og ansvarlige politikere i årene, der kommer, kan skabe og gribe nye muligheder, så der fortsat er undervisning af høj kvalitet, udvikling og ikke mindst arbejdsglæde for både elever og lærere. Det må gerne være sjovt at gå på arbejde! Gymnasieskolens redaktion vil hermed ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Morten Jest Chefredaktør

Klæd eleverne på til de skriftlige opgaver

iBibliotek “

Køb adgan g i en måne d

*inkl. adga iBiblioteket er utroligt tidsbesparende ift. informationssøgning. Det gør, at man kan lægge sin tid og energi endnu mere i sin aflevering, sin DHO/SRO/SRP eller bare ift. små opgaver i den daglige undervisning.

ng til eksa

men

– Elev, Rosborg Gymnasium og HF

ibibliotek.dk

EFTERSYN

Fik det politiske tiltag den ønskede effekt, og hvad kom der ud af det særlige indsatsområde på skolen? Vi kigger tilbage og gør status.

NY RAPPORT:

Mange e gymnasielærere tackler selv arbejdspresset

Tekst_ Dorthe Kirkgaard Nielsen

s_06

Det er bekymrende, at mange gymnasielærere finder individuelle overlevelsesstrategier ved arbejdspres. Det mener forsker Nana Vaaben og GL. For gymnasiesektoren har brug for at finde kollektive løsninger på det stigende problem.

rbejdspres – det at have for travlt og gå på kompromis med kvaliteten – er den absolut største årsag til, at landets gymnasielærere bliver frustrerede og demotiverede. Det viser forskningsrapporten Trivsel og motivation gennem arbejdslivet i uddannelsessektoren fra Københavns Professionshøjskole. Samme rapport viser også, at en stor del af gymnasielærerne tackler arbejdspresset ved at benytte sig af forskellige individuelle overlevelsesstrategier. Nogle forsøger at gøre sig mere ligeglade, øver sig i at sige pyt, skru-

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

er ned for ambitionerne – noget, der i sidste ende kan føre til kynisme og udbrændthed. Andre gør brug af civil ulydighed og ‘glemmer’ mindre vigtige opgaver. Og omkring en femtedel af gymnasielærerne overvejer at skifte job/branche, gå ned i tid eller spare op til pension, så de kan stoppe tidligere – fordi de er usikre på, om de kan holde til jobbet på sigt. “Alle strategierne er bekymrende, fordi arbejdspresset bliver den enkelte undervisers problem, og alle er strategier, hvor både den enkelte underviser og uddannelsesinstitutionen, mister noget,” siger Nana Vaaben, en af forskerne bag undersøgelsen. “Enten mister gymnasiet helt eller delvist medarbejdere, eller også får gymnasiet et rigtig dårligt arbejdsmiljø. For når gymnasielærere bliver ligeglade, mister de engagement og dedikation, og da netop undervisningen – det at rykke og gøre en forskel for sine elever – er selve drivkraften for de fleste undervisere, så mister arbejdet sin mening, og det

I N D I V I D U E L L E O V E R L E V E L S E S S T R A T E G I E R F O R G Y M N A S I E L Æ R E R E

Dropper pauser og arbejder i stedet

Øger egen arbejdstid

Går på deltid

Skifter job/branche

Sparer op til at kunne lade sig pensionere før tid

Forsøger at gøre sig mere ligeglad eller ligefrem kynisk

Civil ulydighed, hvor man ‘glemmer’ opgaver, der ikke virker meningsfulde

Kilde: GL og undersøgelsen Trivsel og motivation gennem arbejdslivet i uddannelsessektoren

er et kæmpe problem for arbejdsmiljøet,” pointerer Nana Vaaben.

Forskellige strategier Også hos Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) kender man til de individuelle overlevelsesstrategier i forhold til arbejdspresset. “Det handler helt konkret om at arbejde hårdere, springe pauser over og arbejde dér eller øge sin arbejdstid, så man arbejder flere og flere aftener til senere og senere,” fortæller Kåre Blinkenberg, medlem af hovedbestyrelsen og formand for arbejdspladsudvalget i GL. “Samtidig ser vi et stigende antal medlemmer gå på deltid på grund af arbejdspres. Selvfølgelig er det ikke et problem i sig selv, hvis man frit vælger at arbejde en aften eller gå på deltid. Problemet er, hvis omfanget øges voldsomt på grund af arbejdspres,” fortsætter han. Nana Vaaben supplerer: “For nogle lærere kan det blive en overlevelsesstrategi at arbejde til langt ud på aftenen, fordi det er at foretrække frem for at have det skidt over at skulle dukke uforberedt op næste morgen. Men det er jo ikke en strategi, der er holdbar i længden.”

Brug for handling Både af hensyn til arbejdsmiljøet og i et rekrutterings- og fastholdelsesperspektiv mener Nana Vaaben, at det er helt centralt, at der findes kollektive og organisatoriske løsninger på arbejdspres. “Når over halvdelen af gymnasielærerne i vores undersøgelse siger, at arbejdspresset frustrerer og demotiverer dem, er der brug for handling. Så vi har brug for at få skabt et arbejdsmiljø, så gymnasielærerne kan holde til at arbejde både på fuldtid og et helt arbejdsliv,” siger hun og fortsætter: “Samtidig bliver man nødt til at få øjnene op for, at der er nogle arbejdsmiljømæssige problemer indbygget i den måde, gymnasierne styres, organiseres og ledes på, og det er også et spørgsmål om ressourcer.” “For når man oppefra siger sænk kvaliteten – eller lav mere under

visning med mindre forberedelse, så oplever lærerne, at de svigter eleverne, og det stresser og gør ondt på arbejdsmiljøet, fordi lærerne er drevet af at lave god undervisning for deres elever. Og ingen motiveres af at være en nogenlunde lærer,” fortsætter hun.

Kollektive løsninger Kåre Blinkenberg er helt enig. Man skal droppe de individuelle overlevelsesstrategier og i stedet få lavet kollektive løsninger. “Som gymnasielærere er vi vant til at være meget autonome og stå alene med ansvaret i klasseværelset. Så i stedet for at udfordre de strukturer og vilkår, vi arbejder under, som giver arbejdspres, så tyr vi til individuelle overlevelsesstrategier, men vi skal insistere på, at det ikke er den enkeltes opgave at håndtere arbejdspres,” siger Kåre Blinkenberg. Han mener, at der helt overordnet skal føres ressourcer tilbage til sektoren, at man bør ændre på de dele af gymnasiereformen, der giver en enormt skæv arbejdsbelastning, og så skal der arbejdes på kollektive løsninger. For lige nu giver de individuelle overlevelsesstrategier sig udslag i alt for stort arbejdspres, stress og udbrændthed. Og for de medlemmer, der vælger at gå på deltid, fører det til lavere løn og mindre pension. “Helt overordnet skal vi ude på de enkelte skoler have en dialog om struktur og ressourcer og sætte en grænse for, hvad det kræver at være gymnasielærer. Alene det at få talt om, hvad der er svært, er første skridt på vejen til fælles løsninger,” mener Kåre Blinkenberg.

Konkrete forslag Ud fra en workshop på GL’s repræsentantskabsmøde om netop kollektive løsninger på arbejdspres peger Kåre Blinkenberg på flere konkrete ting: __ Planlægning, så det ikke er de samme lærere, der har de tunge klasser eller de tunge forløb. __ Et grundigt kig på den skæve arbejdsbelastning hen over året. __ Aftaler om vejledning ved større opgaver – er det for eksempel lærernes opgave at finde tekster – eller er det ikke?

Kan flere skriftlige opgaver måske laves i grupper – i stedet for individuelt? __ Aftaler om, hvor hurtigt opgaver skal rettes, så man ikke bliver presset af kolleger, der giver tilbagemelding til elever efter to dage. __ Få talt om forventninger til studieture. __ Få sat nogle rammer op for, at man ikke forventes af svare på mails i weekender og efter klokken 17. “Der blev også talt om at lave nogle retningslinjer i forhold til det stigende antal sårbare elever og elever med problematisk adfærd. Hvor går grænsen, hvornår skal eleverne sendes videre, hvornår skal der kobles en psykolog på? For det giver et stort arbejdspres, hvis lærerne står alene med ansvaret,” siger Kåre Blinkenberg. •

s_07 O M

U N D E R S Ø G E L S E N

Undersøgelsen Trivsel og motivation gennem arbejdslivet i uddannelsessektoren er lavet af forskerne Nana Vaaben, Kristian Gylling Olesen, Sarah Lisa Grams Davy, Magnus BergPedersen og Sofie Skovdal Mouritzen fra Københavns Professionshøjskole.

Undersøgelsen er lavet for Branche fællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig Administration (BFA).

1.684 undervisere har svaret på spørgeskemaundersøgelsen.

Underviserne kommer fra grundskole, gymnasium, erhvervsskole, universitet, VUC, FGU, erhvervsakademi/professionshøjskole, efterskole, husholdningsskole og højskole.

Læs mere om undersøgelsen på gymnasieskolen.dk: Forsker: "Man kan ikke sige til gymnasielærere, at de bare må s ænke ambitionerne og prioritere kerneopgaven"

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

”Skal vi gå videre med noget, siger juristerne det til skolens arbejdsmiljørepræsentant og sekretariatsleder, som refererer til mig. Er det mig, der er klaget over, går de til skolens bestyrelsesformand,” forklarer Henrik Stokholm, der understreger, at holdningen i skolens samarbejdsudvalg er, at man gør det, fordi man skal. ”Vi mener egentlig ikke, at der er brug for en whistleblowerordning,” siger han. •

TILSYN AFSLØRER REGELBRUD:

Især erhvervs gymnasier udsætter pædagogikum

Skoler tackler whistleblower ordninger vidt forskelligt s_08

Den 17. december skal hovedparten af landets gymnasier have indført en whistleblowerordning, så lærere og øvrige medarbejdere anonymt kan indberette eksempelvis seksuel chikane og andre krænkelser. Mens nogle skoler har lagt sig fast på, hvordan ordningen skal udformes, er andre ikke nået i mål endnu. En af de skoler, der har besluttet sig, er Nyborg Gymnasium. Her har man valgt en teknisk løsning, hvor det bliver muligt at sende en anonym mail. Skolen er en del af Gymnasiefællesskabet og har lagt sig op ad den model, der er blevet udarbejdet her. Gymnasiefællesskabet er et administrativt samarbejde mellem 23 gymnasier på Fyn og Sjælland, der løser opgaver inden for blandt andet it, digitalisering og jura. “Jeg har fra starten vidst, at jeg ville have ordningen ’ud af huset’, så det ikke er mig eller en anden på skolen, der skal vurdere sagerne,” siger rektor Henrik Stokholm. Skolen har valgt, at indberetningerne går til en server hos Gymnasie fællesskabet, hvor uvildige jurister vurderer dem. G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

Hvis du som nyuddannet gymnasielærer gerne vil i pædagogikum, som reglerne foreskriver, kan det måske være en fordel at styre uden om erhvervsgymnasierne. Ifølge Styrelsen for Undervisning og Kvalitets (STUK) tilsyn med lærerkompetencer er det især erhvervsgymnasierne, der lader de nyuddannede lærere vente længere tid på pædagogikum. Otte ud af de 10 skoler, som har flest lærere uden pædagogikum, er nemlig erhvervsgymnasier. Det viser en aktindsigt, som gymnasieskolen.dk har søgt. Værst ser det ud på tre københavnske erhvervsgymnasier: I toppen – eller bunden om man vil – ligger Niels Brock, der har 24 fastansatte lærere uden pædagogikum, NEXT følger efter med 20, og Technical Education Copenhagen (TEC) har 13 fastansatte lærere uden pædagogikum. Det resulterede i tilsynssager, som er afgjort af STUK efterfølgende. •

Ministeren inviterer gymnasiesektor til dialog om grundforløbet Stod det til børne- og undervisningsministeren, blev grundforløbet afskaffet. Det sagde hun, da hun talte til GL’s tillidsrepræsentanter ved GL’s repræsentantskabsmøde i november. Hun kaldte grundforløbet et underligt afbrudt uddannelsesforløb. “Jeg bryder mig ikke om, at man bruger tre måneder af sin undervisning et sted, hvor man ikke skal være resten af uddannelsen,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Men hun understregede også, at hun lægger vægt på bredere uddannelsesforlig. Samtidig vil hun i høj grad også inddrage sektoren. Hun roste GL’s formand og GL for at indgå i løbende dialog om udfordringerne under coronanedlukningen, og hun beskrev coronasamarbejdet mellem de faglige organisationer og ministeriet som kimen til det, der skal følge efter corona. Den netop indgåede aftale om evalueringssystemet i grundskolen er første eksempel på, hvad børne- og undervisningsministeren vil lægge mere op til i fremtiden. “Det er en ny måde at gøre det på, men det lykkedes at samle sektoren og Folketingets partier om en løsning omkring de nationale test. Nu vil jeg gerne invitere jer til lignende samarbejde om ungdomsuddannelserne og voksenuddannelserne,” sagde hun. •

Sæt de grønne hjul i sving Indbetal til en ratepension inden nytår

Du kan få fradrag på op til 58.500 kroner, og en del af dine penge bliver investeret i den grønne omstilling. Din indbetaling skal stå på AkademikerPensions konto senest torsdag den 30. december 2021.

akademikerpension.dk

TE M A _ L Æ R E RSA M A R B EJD E

Eksperter:

s_10

Øget krav om samarbejde sætter arbejdsglæden på spil Lærerne skal samarbejde tættere om undervisningen end tidligere. Også for tæt, mener nogle lærere. Ledelserne skal passe på, at det tvungne samarbejde ikke dræber de frivillige praksisfællesskaber og arbejdsglæden, advarer uddannelseseksperter. Tekst_ Tina Rasmussen Illustration_ Creative ZOO

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

ver dag samarbejder lærerne på landets gymnasier med hinanden på forskellig vis. Der er samarbejde, der foregår i faggrupper, klasseteam og studieretningsteam, er søsat af skolen og en ’tvungen’ del af lærerjobbet i dag. Og så er der den frivillige slags, som når to lærere deler idéer, øvelser og undervisningsforløb.

Det formelle samarbejde, hvor rammerne er sat af skolen, er der kommet mere af i de seneste 10-15 år. Kravet om lærersamarbejde og teamorganisering kom for alvor ind i gymnasiet med gymnasiereformen i 2005, og siden reformen i 2017 har lærerne skullet samarbejde endnu tættere om undervisningen end tidligere. De skal blandt andet koordinere indholdet i de enkelte fag i grundforløbet og styrke det faglige samspil i både større projekter og den daglige undervisning. Blandt styrkerne ved lærernes formelle samarbejde er, at der typisk er afsat tid til det, og at det kan skabe bedre og mere s ammenhængende under v isningsforløb for eleverne, mener professor i pædagogisk psykologi Lene Tanggaard, der i mange år har forsket i kreativitet og læring og i dag er rektor på Designskolen Kolding. ”Samarbejde er en af de b edste måder at udvikle sin u ndervisning på i en travl hverdag. Man får kvalificeret sparring. Man får øje på ting i sin egen undervisning, man ikke har tænkt over før, og får inspiration til at prøve noget nyt,” siger Lene Tanggaard.

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

s_11

Også Lea Lund, der er u ddannelsesog forskningsleder på læreruddannelsen på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense, ser store styrker i det formelle sam arbejde. Hun har tidligere været ansat på Aarhus Universitet og beskæftiget sig med de gymnasiale uddannelser. ”Der er nødt til at være nogle orga nisatoriske rammer for lærernes arbejdsliv, så de mødes om det, de kan løfte i fællesskab. Ingen skal føle, at de står alene med opgaven,” siger hun. Den primære styrke er, at det omfatter hele lærerkollegiet, understreger Lea Lund. ”Vi ville tabe nogle lærere og en masse vidensdeling, hvis det formelle samarbejde ikke var der.” s_12

Som vidensarbejdere er mange gymnasielærere drevet af et højere formål. Bliver de tvunget ind i et pseudosamarbejde, som de ikke kan se nogen relevans i, så bliver al arbejdsglæde dræbt. Lea Lund Leder af læreruddannelsen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Kan virke meningsløst

Men de to eksperter tænder samtidig en advarselslampe i forhold til det tvungne samarbejde. Når man ikke selv har valgt, hvem man skal sam arbejde med og om hvad, er det sværere at få til at fungere, og der er en risiko for, at den enkelte lærer ikke kan se meningen. ”Som vidensarbejdere er m ange gymnasielærere drevet af et højere formål. Bliver de tvunget ind i et pseudosamarbejde, de ikke kan se nogen relevans i, så bliver al arbejdsglæde dræbt,” siger Lea Lund.

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

Desuden får lærerne mindre tid og overskud til det uformelle samarbejde, der er båret af lyst, når omfanget af det formelle samarbejde vokser. Og årene med nedskæringer og øget arbejdspres har ikke hjulpet – tværtimod. Det er ifølge de to eksperter problematisk. ”Det er virkelig vigtigt, at det ikke forsvinder. Det er netop her, m ange lærere henter energi og arbejds glæde,” siger Lene Tanggaard. ”Styrken er, at det er ren con amore,” som Lea Lund udtrykker det.

De anbefaler begge, at gymnasiernes ledelser gør alt, hvad de kan, for at skabe tid og overskud i lærernes skemaer til begge slags samarbejde – og gerne med en overvægt af det uformelle samarbejde. Når to lærere frivilligt finder sammen i et pædagogisk parløb, hvor de deler øvelser, tekster og under visningsforløb, sparrer om faglige udfordringer og har den samme tilgang til undervisningen, er det præcis, hvad et godt praksisfællesskab består af, fortæller Lene Tanggaard.

Hun har i flere år forsket i begre bet, der er skabt af de amerikanske forskere Jean Lave og Etienne Wen ger og siden videreudviklet i flere em piriske studier i en dansk kontekst. Praksisfællesskaber er kendeteg net ved en fælles opfattelse af værdi er, holdninger, og hvad den fælles op gave er. Studier af læreprocesser på arbejdspladser har vist, at praksisfæl lesskaber er en meget stærk drivkraft for faglig udvikling, forklarer hun. ”Er god ledelse forstår, hvor betyd ningsfulde praksisfællesskaber er og værner om dem,” siger Lene Tang gaard og fortsætter: ”En ledelse, der vil styrke den slags samarbejde, skal nysgerrigt gå rundt på skolen og finde ud af, hvilke stærke faglige fællesskaber man har og even tuelt få beskrevet nogle principper ud fra dem, som andre kan blive inspire ret af.” Hun ser også gerne, at ledelsen på møder med lærerkollegiet frem hæver de gode samarbejder. For at løfte bevidstheden om de kvaliteter, man gerne vil fremme. Lea Lund er enig i, at ledelsen skal hjælpe med at dyrke det gode ufor melle samarbejde. ”Det er vigtigt at anerkende, når lærere lykkes med at løfte hinanden,” siger hun. Naturligvis ønsker en ledelse, at lærerne bevæger sig i den retning,

skolens strategi lægger op til, men er ledelsen klog, bremser den ikke et praksisfællesskab, der er på vej i en lidt anden retning, lyder Lene Tang gaards råd. ”Det er her, at nybrud og innova tion kan opstå,” siger hun.

Fælles forløb møder skepsis

Et stort flertal af lærere og lede re i gymnasiet mener, at det styrker kvaliteten af undervisningen, når læ rerne samarbejder. Det viser en spør geskemaundersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra 2020, som 51 pædagogiske ledere og 535 læ rere fra 120 gymnasiale uddannelser deltog i. Undersøgelsen viser, at lærerne først og fremmest samarbejder om at dele undervisningsmaterialer i fag grupperne, mens de i højere grad sam arbejder om elevernes sociale forhold og faglige udvikling i klasseteam. Lærernes samarbejde i studieret ningsteam omhandler hovedsageligt planlægning af tværfaglige undervis ningsforløb. Men en del lærere peger samtidig på, at der er udfordringer forbundet med det kollegiale samarbejde. Bliver rammerne for stramme og fastlåste, hæmmer det motivationen for fælles planlægning af undervisning, og de føler sig udfordret på deres lærer identitet.

De fleste kan godt se, at der er be hov for effektivisering, fordi ned skæringer på skolerne har betydet mere undervisning og mindre for beredelsestid, men de er splittede, i forhold til om fælles planlægning af undervisning rent faktisk er tidsbe sparende. Især planlægningen af fælles un dervisningsforløb på grundforløbet møder skepsis hos nogle lærere. De anerkender nødvendigheden af en vis grad af koordinering af indholdet i undervisningen på grund af grund forløbets formål, men vil fortsat ger ne selv kunne bestemme, hvad der skal undervises i og hvordan. Lene Tanggaard forstår dem godt. Hun mener, det er en ekstrasvær pille at sluge, fordi det netop sker i en tid, hvor nedskæringer har forringet lærernes arbejdsvilkår. ”Det bliver symptombehandling. Lærerne føler, at de får frataget d eres autonomi, og at deres professiona litet kompromitteres. Det kan skabe frustration og vrede.” Hun understreger, at der er stor forskel på, om man sammen ud vikler fælles standarder for undervisningen,

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

s_13

Det er ligesom med tvungne legegrupper og rigtige venner. Nogle gange er det fair nok, at vi skal lege med andre end dem, vi selv ville vælge. Lene Tanggaard Kreativitetsforsker og rektor Designskolen Kolding

s_14

eller om man bliver sat til at lave standardiserede forløb. Lea Lund er ikke så bekymret. Hun mener ikke, der er nogen grund til, at alle skal ”opfinde den dybe tallerken”, når man kan lære af hinanden og sammen udvikle gode forløb, der kan tages op af skuffen. Og den enkelte lærer kan altid sætte sit eget præg på forløbene og tilpasse dem til de forskellige klasser, påpeger hun. ”Hvert år er det jo de samme ting, 1.g’erne skal igennem i de første tre måneder, og man kan sagtens udvikle fælles forløb til grundforløbet, som alle i en faggruppe føler et ejerskab til. Især nye lærere vil kunne spare forberedelsestid.” siger Lea Lund.

Slip tøjlerne

Lea Lund og Lene Tanggaard understreger flere gange, at både det formelle og det uformelle samarbejde bidrager til kvalitet i undervisningen og øget læring. På ingen arbejdspladser kan man hele tiden gå sin egen vej, og derfor må landets gymnasielærere også acceptere, at de nogle gange ikke kan se deres egne didaktiske værdier i det formelle samarbejde, og at ikke alt samarbejde tilfører netop deres fag og undervisning merværdi nu og her.

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

”Det er ligesom med tvungne legegrupper og rigtige venner. Nogle gange er det fair nok, at vi skal lege med andre end dem, vi selv ville vælge,” siger Lene Tanggaard. De peger begge på, at ledelserne bør slippe tøjlerne, så rammerne for det formelle samarbejde bliver løsere, og teamene kan blive mere selvstyrende. Når lærerne løber stærkt, og det uformelle samarbejde kommer under pres, så er det endnu vigtigere, at de formelle, organisatoriske rammer, skolen sætter for lærernes samarbejde, opleves som meningsfulde. ”Måske er nogle af de team, der gav mening, da reformen var helt ny, ikke længere nødvendige? Ledelsen skal mindst en gang om året stikke fingeren i jorden,” siger Lea Lund. De opfordrer desuden lederne til en gang imellem at overvære lærernes undervisning. ”Jeg ved, hvor svært det er at få tid til. Men det er der, man finder ud af, hvor udfordringerne er, og hvad der fungerer godt, og dermed får man et godt blik for, hvad det vil være godt at styrke, og hvad der måske skal fases ud,” siger Lene Tanggaard.

T E M A _ L Æ R E RSA M A R B E JD E

Lærernes top-3

over hvad der i høj grad er vigtigt for et velfungerende samarbejde om undervisningen

Gensidig tillid blandt kolleger

Tid afsat til at samarbejde

Indflydelse på tilgang til opgaveløsning i samarbejde

Styrker det kvaliteten i undervisningen, når lærerne samarbejder? LEDERNE

helt enige

delvist enige

LÆRERNE

helt enige

delvist enige Kilde: Samarbejde om undervisningen på de gymnasiale uddannelser, rapport fra EVA G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

s_15

s_16

Anders Corneliussen og Alice Bøeg mener som flere af deres kolleger på Gammel Hellerup Gymnasium, at det formelle samarbejde i klasseteam ikke altid fungerer godt. G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

T E M A _ L Æ R E RSA M A R B E JD E

Tekst_Johan Rasmussen Foto_Jacob Nielsen

Fra spild af tid til

arbejdsglæde Anders Corneliussen og Alice Bøeg holder meget af at samarbejde med kolleger. Men det formaliserede samarbejde kan være en udfordring, og derfor har de to lærere meldt sig til et udvalg, som skal skabe bedre teamsamarbejde.

et formelle teamsamarbejde kan være fantastisk godt, og det kan være spild af tid. Anders Corneliussen og Alice Bøeg har prøvet begge dele og meget midtimellem. De to lærere med henholdsvis 6 og 25 års erfaring har sagt ja til at fortælle om deres oplevelser med lærersamarbejde. Alice Bøeg og Anders Corneliussen har inviteret deres rektor, Bjarne Edelskov Nielsen, med til samtalen. Han tiltrådte sidste år, og det meste af tiden sidder han og lytter interesseret til de to gymnasielæreres fortælling. Rektor, ledelsen og en gruppe lærere på Gammel Hellerup Gymnasium har sat en proces i gang, som skal munde ud i en ny struktur for skolens klasseteam og skabe bedre samarbejde og bedre møder. Processen med en ny teamstruktur på skolen og baggrunden for at sætte den i gang vender vi tilbage til senere,

s_17

Inden da giver det mening at få lidt mere baggrund om lærersamarbejdet på Gammel Hellerup Gymnasium – og måske også mange andre gymnasier. “Da jeg var nyuddannet, husker jeg det som en tid, hvor der ikke var særlig meget samarbejde mellem lærerne,” fortæller Alice Bøeg. Ifølge hende opstod der først rigtigt formelt lærersamarbejde efter 2005-reformen, hvor bekendtgørelsen i højere grad lagde vægt på samarbejde mellem fag. Blandt andet var almen studieforberedelse (AT) en nyskabelse, som tvang lærere til at arbejde sammen, da eleverne skulle eksamineres i faget. “Jeg var meget glad for den udvikling, og jeg kan stadig rigtig godt lide samarbejdet med mine kolleger,” siger Alice Bøeg.

Fordeler kedelige opgaver

Anders Corneliussen lytter og nikker. Han forbinder det gode lærersamarbejde med arbejdsglæde og mening.

“Lige nu er jeg i et team, hvor vi samarbejder med en af studievejlederne om en klasse, som har det svært efter corona. Vi er meget enige i teamet om, at det giver mening for os at hjælpe eleverne,” siger Anders Corneliussen. Teamsamarbejdet og teamstrukturen er dog ikke altid frugtbar ifølge de to lærere. Anders Corneliussen tøver ikke med at sige, at han nogle gange sidder med følelsen af, at et teammøde er spild af tid. “På de formelle teammøder, som der er afsat tid af til, sker det ofte, at vi sidder og fordeler ansvaret for nogle kedelige opgaver, som ingen rigtig har lyst til at tage på sig, og derefter taler vi om, hvilke elever der har for meget fravær, og så når vi ikke mere,” siger han. Og han er ikke den eneste lærer, som sidder med negative oplevelser af det formelle kollegasamarbejde. Gammel Hellerup Gymnasium afdækkede tidligere i år skolens G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

I et team kan det også være svært at finde ud af, hvad man har mandat til at beslutte på vegne af de andre lærere. Alice Bøeg Lærer Gammel Hellerup Gymnasium

s_18

professionelle kapital, hvor medarbej derne svarede på en række spørgsmål. “Lærersamarbejdet bonede nega tivt ud. Vi snakkede i SU blandt an det om det gode og det negative ved det formaliserede samarbejde og be sluttede at nedsætte et udvalg til at se på en ny teamstruktur,” fortæller rek tor Bjarne Edelskov Nielsen.

Bedre teammøder

Både Alice Bøeg og Anders Cornelius sen har meldt sig til det pågældende udvalg, men det er for tidligt at sæt te ord på løsningsforslagene, som for håbentlig skal gøre samarbejdet bed re og mere meningsfyldt. De har dog begge bud på, hvorfor det formaliserede teamsamarbejde måske ikke altid er lykkeligt. “Teammøderne fungerer godt til at få fordelt opgaver og få lagt nogle ting ind i kalenderen. Men problemet er, at vi sjældent når at komme i dybden med at tale tværfagligt eller om pæ dagogiske og didaktiske overvejelser,” siger Anders Corneliussen. Alice Bøeg nikker. “I et team kan det også være svært at finde ud af, hvad man har mandat til at beslutte på vegne af de andre lære re. Hvis en klasse er urolig, kan man så beslutte, at alle klassens undervisere skal følge de samme retningslinjer om for eksempel mobiltelefoner?” spørger hun uden helt selv at kende svaret. G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

“Der kan måske godt mangle lidt ledelse af et team. Omvendt kan mange lærere også godt lide selv at bestemme,” supplerer Anders Corne liussen. “Ja, det kan virke intimiderende at træde ind i hinandens rum. Vi har forskellige fagligheder, og vi tilbyder noget forskelligt menneskeligt til eleverne. Derfor er det ikke nødven digvis nemt at sidde i et team og be slutte, hvordan vi skal agere over for eleverne,” siger Alice Bøeg. Begge lærere ønsker dog at kom me hen et sted, hvor de og deres kolleger også kan bruge det for melle samarbejde til at opnå en fag lig og didaktisk udvikling.

“Og så skal det selvfølgelig være op til den enkelte, hvor meget de vil gå ind i samarbejdet. Jeg har for eksempel meldt mig til super vision med tre andre lærere, hvor vi ser hinandens undervisning. Det får jeg meget ud af. Men andre lærere har ikke lyst til det. Det er meget ømt og personligt, hvad der foregår i under visningen,” siger Anders Corneliussen. Alice Bøeg er enig. Hun hæfter sig ved, at lærere er forskellige, og at man i sidste ende selv er ansvarlig for og bestemmer det meste i sin egen undervisning. “Vi er som lærere stadig generaler i et rum fire gange om dagen. Det for maliserede samarbejde i gymnasiet er trods alt kun 15 år gammelt. Vi er kommet langt i forhold til at udvik le samarbejde, men vi tror på, at vi godt kan udvikle en bedre struktur for teamsamarbejdet,” siger A lice Bøeg.

T E M A _ L Æ R E RSA M A R B E JD E

Tekst_Johan Rasmussen Foto_ Christoffer Fryd

s_19

Samarbejdet gør en forskel for eleverne Lysten til at gøre en forskel for hf-eleverne har udviklet et særligt tæt samarbejde mellem Astrid Sohne Lauridsen og Johanne Riktrup Hansen. Det giver arbejdsglæde, siger de.

e to lærere havde ofte talt om hf-eleverne hen over frokostbordet. Nogle gange er det at være pædagog frem for underviser den helt rigtige tilgang over for eleverne, var de enige om. Der skulle derfor ikke meget mere end et blik til mellem Astrid Sohne Lauridsen og Johanne Riktrup Hansen, før de for omkring tre år siden

fandt sammen om et særligt samarbejde om hf-eleverne på Odense Katedralskole. Situationen var, at flere af de nye hf-elever var meget urolige i timerne. Der var kommet flere elever fra uddannelsesfremmede hjem, og der blev holdt et møde med ledelsen og nogle af hf-lærerne om, hvad der skulle ske. “Der var kommet en ny elevtype, som ikke var trænet særlig godt i at gå

i skole. Der var mange konflikter, og nogle råbte op i klassen. Vi holdt derfor et krisemøde om situationen, men uden at der blev konkluderet noget på, hvad vi skulle gøre,” siger Astrid Sohne Lauridsen, der er studievejleder og underviser i samfundsfag og historie Hun sidder med sin kollega i et mødelokale på den gamle, traditionsrige skole med meterhøje træpaneler og 100 år gamle studenterbilleder på væggene. G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

s_20

For lidt over tre år siden begyndte Astrid Sohne Lauridsen og Johanne Riktrup Hansen at samarbejde om et nyt introforløb for hf-eleverne på Odense Katedralskole. G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

Jeg kan slet ikke forestille mig at arbejde som lærer uden at samarbejde med kollegerne. Johanne Riktrup Hansen Lærer Odense Katedralskole

Johanne Riktrup Hansen underviser i engelsk og spansk. Hun kigger på sin kollega, lytter og nikker. “Efter mødet om de nye hf-elever tror jeg, vi begge stod med følelsen af, at enten giver vi op, eller også vender vi skuden,” siger hun. De to lærere blev hurtigt enige om, at de ville lave et introforløb, som ikke havde så meget fokus på det faglige, men på at give eleverne en god skolestart. “En del af den uro, som mange elever havde, skyldtes i virkeligheden usikkerhed og mangel på selvtillid, fordi de havde haft mange dårlige oplevelser tidligere i deres skoletid. Flere af eleverne havde en anden etnisk baggrund end dansk, de var stolte over at gå på skolen, men de havde svært ved at finde sig til rette i den nye uddannelse,” siger Astrid Sohne Lauridsen. De to lærere aftalte derfor at sætte sig sammen i et rum på skolens bibliotek, når de kunne finde tiden til det, og så begyndte de at planlægge et introforløb med et modul om ugen i syv uger for de nye hf-elever. “Vi havde talt om vores tilgang til hf-eleverne før, og nu havde vi en anledning til at samarbejde om det,” siger Johanne Riktrup Hansen. Kort fortalt udviklede de et introforløb, hvor eleverne i begyndelsen får målt deres styrker i en test,

som man måske kender fra jobsamtaler. Tanken er, at alle mennesker har styrker som vedholdenhed, selvkontrol, humor og så videre – også de, som ingen selvtillid har og ikke har klaret sig godt i grundskolen. “Vi udviklede også et fælles sprog og begreber, som lærere og elever kunne bruge i de nye klasser. I stedet for at vi ender med at skælde ud, skal vi snakke med eleverne om, hvorfor man for eksempel skal sidde ned og være stille,” siger Johanne Riktrup Hansen.

Astrid nogle kompetencer, som jeg også kan lære af,” siger Johanne Riktrup Hansen. Astrid Sohne Lauridsen nikker: “Det kan godt være lidt ensomt at være lærer og lukke døren til sin undervisning, så det er en dejlig oplevelse at være to lærere sammen.” Det er tre år siden, de første gang gennemførte deres introforløb for de nye hf’ere, og de har gjort det lige siden. Evalueringerne fra eleverne har været positive. Introforløbene har ifølge lærerne også styrket sammenholdet blandt eleverne. Både Astrid Sohne Lauridsen og Johanne Riktrup Hansen er glade for, at de fandt sammen om at udvikle et projekt. “Det er noget andet at arbejde sammen om en idé, vi selv udvikler, frem for det formaliserede samarbejde, hvor der bliver udstukket rammer og mål fra ledelsen. Der er lidt mere på spil, når det er vores egen idé,” siger Astrid Sohne Lauridsen, som dog også peger på, at de har et godt samarbejde med de andre kolleger på skolen. Johanne Riktrup Hansen nikker. “Samarbejde med dine kolleger udvikler dig og giver arbejdsglæde. Samarbejde er motiverende og udfordrende på den positive måde. Jeg kan slet ikke forestille mig at arbejde som lærer uden at samarbejde med kollegerne,” siger hun.

God kemi

De to lærere mener selv, at de er gode til at samarbejde. Den ene er god til at lade idéerne vokse i hovedet, den anden er god til at få dem skrevet ned og gjort konkrete. De har en god kemi, men de betegner sig ikke som veninder, men derimod som gode professionelle kolleger, der kan lide at arbejde sammen. Da de selv syntes, at introforløbet for hf-eleverne var godt, præsenterede de det for ledelsen. Og ifølge de to lærere gik der ikke lang tid, før ledelsen gav dem timer til at udføre introforløbet sammen for de næste hfhold. “Vi skulle lige vænne os til at være to i den samme klasse, men jeg synes, vi hurtigt blev gode til at supplere hinanden. Som studievejleder har G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

s_21

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

TOMAS KEPLER:

Det ligner mobning af gymnasiet Drop retorikken om uddannelsessnobberi i forhold til de unge, som vælger at gå i gymnasiet. Fokuser i stedet på de unge, som ikke får en uddannelse. Det var et af budskaberne i formandens beretning på GL’s repræsentantskabsmøde. “Jeg er dybt bekymret for, at vi nu nærmer os brændpunktet, hvor der danner sig et flertal for at rive tæppet væk under de velfungerende gymnasiale uddannelser,” sagde Tomas Kepler. •

enkelte lærers skema,” fortæller TR Mette Bendix Lomholt. “Vi kan ikke undgå, at der samlet set er lidt mere undervisning om foråret, men det ekstra arbejde forsøger vi at sprede ud på så mange lærere som muligt,” fortsætter rektor Sune Nørgård. Skolen har ikke kun fokus på forår kontra efterår, men i det hele taget på, hvordan fordelingen af moduler er hen over årets fire skemaperioder. Målet er at få antallet af moduler per uge til at være så konstant som muligt for både lærere og klasser. Tiltagene er kommet inden for de seneste to et halvt år og har haft en positiv effekt, fortæller Mette Bendix Lomholt. •

D Y S T E R A N A LY S E :

Skoler vil mangle fremmedsprogs lærere

s_22

TR OG REKTOR:

Sådan har vi mindsket den skæve arbejdsbelastning på eux Ujævn arbejdsbelastning presser lærerne og er et generelt problem på landets eux-uddannelser. Men på HTX Roskilde har man gjort noget for at minimere det. På skolen underviser alle eux- lærere også på htx, og man har sat såkaldte forventningstal på alle undervisningsopgaver og øvrige opgaver. I forbindelse med fordelingen af hold udregner ledelse og TR det samlede forventningstal for både efterår og forår, og man forsøger at fordele holdene, så der er cirka det samme i begge halvår. “Et grundforløbshold på htx om efteråret kan for eksempel ‘opveje’ et eux-hold om foråret. På den måde forsøger vi at få lidt balance i den G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

Det bliver svært at indfri de politiske intentioner om opgradering af sprogfag. For både gymnasiet og grundskolen kommer til at mangle fremmedsprogslærere inden for nær fremtid. Det viser en ny analyse, som Epinion har lavet for Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF). I gymnasieskolen vil en tredjedel af fransk- og italiensklærerne og en fjerdedel af tysklærerne nemlig nå pensionsalderen inden for 10 år. Derudover er optaget til bacheloruddannelserne i fremmedsprog faldet. Fremskrivningen af lærerbestanden ved de gymnasiale uddannelser i 2039/2040 viser fald i antallet af lærere i italiensk med 44 procent, i fransk med 36 procent, i tysk med 18 procent og i spansk med 1 procent. Den potentielle lærerbestand formodes at stige i kinesisk med 65 procent, i engelsk med 32 procent og i latin med 17 procent. Sammenholder man det forventede antal elever med det forventede antal lærere, forventes det

ifølge analysen, at der i 2039/2040 vil mangle italiensk-, fransk- og tysklærere på de gymnasiale uddannelser. •

KO N S E R VAT I V O R D F Ø R E R :

“Nu skal der ske noget med matematik B”

“Pensum er for stort.” “Der er ikke tid til at gå i dybden.” “Vi skal hele tiden videre til noget nyt, inden vi har forstået et emne 100 procent.” Kommentarerne kommer fra 2.g- og 3.g-elever på Tårnby Gymnasium, da de bliver bedt om at fortælle, hvordan det er at have matematik B. Men kommentarerne kunne lige så vel komme fra mange matematiklærere, for siden gymnasiereformen trådte i kraft, har der været massiv kritik af læreplanen for matematik B på stx og B- og C-niveauet på hf. Det er eftermiddag på gymnasiet, hvor eleverne har taget hul på en matematiktime med deres lærer, Klavs Kokseby Frisdahl. Eleverne har den sproglige studieretning, hvor man som udgangspunkt har matematik på C-niveau, men de har valgt at hæve faget til B-niveau. I dag er timen dog lidt anderledes, for folketingsmedlem Katarina Ammitzbøll sidder med i klassen. Hun er ungdomsuddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti og har takket ja til invitationen fra Klavs Kokseby Frisdahl om at høre lidt om matematik ‘ude fra virkeligheden’. Mødet resulterer i, at hun nu vil skubbe yderligere på for, at læreplanerne bliver ændret. •

FÅ EN PH.D.STUDERENDE PÅ BESØG I KLASSEN

Få gratis besøg af en ph.d.-studerende fra DTU, og giv dine elever et inspirerende fagligt oplæg. De ph.d.-studerende formidler deres projekt i en ramme af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og fortæller, hvad der har inspireret dem til at vælge netop dén faglige retning. Et besøg af en ph.d.-studerende har derfor både elementer af karrierelæring og faglig tyngde.

Der er oplæg inden for en bred vifte af fag, fra matematik og fysik over bioteknologi til samfundsfag. Oplæggene gives både på dansk, engelsk og en række andre fremmedsprog. De ph.d.-studerende rejser rundt i hele landet, og det er også muligt at aftale et virtuelt besøg. Læs mere og book på:

www.dtu.dk/phd-besoeg

LÆRERLIV

Vi stiller en lærer fem spørgsmål, der kredser om jobbet som underviser. Tekst_ Tina Ra smu s s en

“Jeg tror på, at jeg kan smitte eleverne med min energi og mit engagement” OM CA SPER G RU E J Ø RG ENSEN _ Alder_ 44 år. Skole_ Rosborg Gymnasium og HF. Underviser i_ engelsk, historie og er studievejleder.

Hvad sætter du mest pris på i dit arbejdsliv lige nu? s_24

Jeg er enormt glad for, at jeg igen kan gøre min undervisning levende. Perioden med corona og virtuel undervisning var svær. Det var i den grad et didaktisk benspænd og har mindet mig om, hvor fedt jeg synes, det er at være sammen med eleverne i klasse rummet. Det relationelle perspektiv er så meningsfuldt og giver mig arbejdsglæde. Jeg er måske ikke den histo rielærer, der har den allerstørste historiske paratviden, men jeg tror på, at jeg kan smitte eleverne med min energi og mit engagement, så de synes, at historie er interessant og relevant. Det var svært at gøre i perioden med virtuel undervisning. I klasserummet kan jeg med det samme mærke, om de er med, eller om der er noget, der ikke fungerer. Om jeg skal skrue op for tempoet eller forklare noget tydeligere.

Hvad har haft størst betydning for din måde at undervise på? Jeg er oprindeligt læreruddannet og har undervist i folkeskolen i otte år, inden jeg blev gymnasie lærer. Det har haft stor indflydelse på min måde at un dervise på. Jeg følte en stor sikkerhed i forhold til rollen som underviser, da jeg startede her, blandt andet fordi jeg allerede havde lært at have blik for klasserummet og for den enkelte elev. Jeg var også vant til at reflektere over min undervisning.

Hvad fylder mest i dit arbejdsliv lige nu? Den nye elevfordelingsaftale fylder meget. Den kommer formodentlig til at betyde, at vi skal G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

afgive elever til andre skoler og derfor bliver nødt til at afskedige medarbejdere. I vores nærområde har vi nog le mindre landgymnasier, der kommer til at ligge i for delingszonen, og ledelsen har meldt ud, at vi sandsyn ligvis får en kapacitetsbegrænsning, der er mindre end i dag. Det er noget, der bliver diskuteret på lærerværel set, og som skaber en vis usikkerhed og bekymring. For omkring fem år siden afskedigede vi lærere på grund af besparelser, og lærerkollegiet har været igennem et ge nerationsskifte, så vi står ikke lige med en håndfuld kolleger, der skal på pension.

Hvad udfordrer dig lige nu? Jeg sidder i skolens koordineringsudvalg, hvor vi i øjeblikket kigger på, hvad vi skal tage med videre fra den virtuelle undervisning. Det er en udfordring at finde den balance, hvor vi tager det gode med videre og skiller os af med de tekniske løsninger, som vi kun brugte, fordi vi ikke kunne mødes fysisk. Jeg synes, at der i gymnasiesektoren generelt er en tendens til, at man betragter al undervisning, hvor der bliver brugt it-værktøjer og apps, som god undervisning. Man føler sig let bagstræberisk, bare fordi man tænker sig om en ekstra gang, før man bruger it i sin undervisning. Jeg er slet ikke it-fjendsk, jeg bruger en masse ting selv, men der skal bare være et didaktisk formål med at gøre det.

Hvornår har du været modig som lærer? Det var et kæmpe didaktisk forsøg, da vi blev sendt hjem, og undervisningen skulle være virtuel. Jeg kan tydeligt huske, allerførste gang jeg skulle logge på, sætte kamera på og snakke til en skærm. Det krævede mod! Det var træls, fordi perio den var så lang, men det var ret interessant at se, hvil ke didaktiske valg man foretog. Man var jo tvunget ud i kreative løsninger. Overordnet havde jeg følelsen af, at jeg gav ansvaret fra mig, og at det i høj grad var op til den enkelte elev at suge læring til sig. Det krævede også mod.

¡Próximamente en versión digital en

Grammatip!

Aquí nos encuentras @grammatipgym  @grammatip 

grammatip.com

UDFORDRET

Alle skoler oplever udfordringer. Vi zoomer ind på store og små problemstillinger.

I Aalborg bruger man tiden på dialog – ikke på planlægningstal Aalborg Handelsskole har valgt at implementere tidsregistrering uden planlægningstal. En model, der umiddelbart kan virke kontro versiel med tanke på ledelsers mulige ‘skuffeplanlægning’. Men det kan fungere, endda godt, lyder det fra både TR og ledelse i Aalborg.

s_26

andets statsminister, Mette Frederiksen, voksede måske nok op kun en god Orla Frøsnapper-lang spytklat nord for Aalborg Handelsskoles afdeling i Turø gade. Men hendes nyligt udtrykte syn på den mentale del af selve det at gå på arbejde har tilsyneladende ikke vundet stor genklang på lokaliteten i Østbyen. “Man skal trives på sin arbejdsplads – og her er tilrettelæggelsen af arbejdstiden og dialog med sin leder herom et vigtigt element,” er det første, direktør Rikke Christoffersen siger uden direkte at bruge ordet ‘sjovt’, da Gymnasieskolen har sat hende, en del af ledelsen på skolens hhx-afdeling og de to GL-tillidsrepræsentanter stævne for at høre om skolens implementering af et af overenskomstens smertensbørn, tidsregistreringen. Aalborg Handelsskole er nemlig lykkedes med at implementere et system, der rent faktisk fungerer. Endda uden planlægningstal. Som de an-

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

satte over en bred kam efterhånden er tilfredse med. Ja, nærmest en succeshistorie, uden det skal lyde som ren idyl. Det vender vi tilbage til.

”

Så snart der kommer tal på, virker tids registreringen ikke. Rikke Christoffersen, direktør Aalborg Handelsskole

Før skolen i 2018 for alvor satte sejlene til at gøre tidsregistreringen til omdrejningspunkt, havde lærerne befundet sig i en såkaldt forståelsesaftale i slipstrømmen på OK 13. En slags hybrid med tidsregistrering uden hyppig opfølgning, hvor folk måske ikke altid fik det, de egentlig var berettiget til, fortæller tillids repræsentant fra hhx-afdelingen i Saxogade Ann Baadsgaard. Nu er det ikke længere en mulighed ikke at tidsregistrere, selvom

Tekst_ Morten Jest

Foto_ B o Amstrup

e nogle gerne så akkorderne genindført. Alle holdninger er repræsenteret i lærerkollegiet. “Der er tre hovedgrupper: Den ene elsker akkorderne, den anden elsker tidsregistreringen, og så er der en stor mellemgruppe, som ikke har en særlig præference, men bare gerne vil have tingene til at fungere og have et godt arbejdsliv – og det er vel i bund og grund det, det hele handler om for os som ambitiøse akademikere,” siger Ann Baadsgaard. Uanset holdning har skolens model den fordel, at alle nu kan se, hvor meget tid de rent faktisk bruger på de forskellige opgaver, tilføjer hendes TR-kollega på Turøgade-afdelingen, hvor vi befinder os, Malou Christensen. Og nok så vigtigt, påpeger hun, foregår det hele i en tydelig proces.

Fælles forståelse De to tillidsrepræsentanter giver samstemmende udtryk for, at de oplever en ledelse, der tager lærerne f

U D F O R D R E T _

s_27

En af fordelene ved tidsregistrering er, at det bliver tydeligt, hvordan man egentlig bruger sin arbejdstid, siger tillidsrepræsentant Malou Christensen.

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

“Det er vigtigt, at medarbejderne fortæller os, når vi går galt i byen,” siger rektor Charlotte Koldsø.

regulere. Men samtidig kan det skabe tryghed, at du har en ledelse, der faktisk gerne vil vide, hvis noget er galt,” siger Malou Christensen.

Transparens er afgørende

s_28

som individer og tidsregistreringen alvorligt. Alternativet ville da også være en joke, mener de. “Vi skal tage højde for de følelsesmæssige ressourcer og udfordringer, der er forbundet med jobbet. Det er en central del af det at være lærer, og der oplever jeg en stor grad af imødekommenhed,” siger Ann Baadsgaard. Så når ledelsen taler om dialog og tillid, enighed om kerneopgaven – “at gøre eleverne så dygtige som muligt” – er det ikke bare en skåltale. “Jeg har jo selv været underviser og ved, hvad det kræver,” siger Rikke Christoffersen. Charlotte Koldsø er rektor for hhx-afdelingen. Hun har været en slags primus motor for modellen med tidsregistrering uden planlægningstal, som hun har haft gode erfaringer med fra den professionshøjskole, hun kom fra. “Jeg er meget glad for, at vi har fået skabt en fælles forståelse af ressourcen. Vi har – ledelse og medarbejdere – en fælles opgave at løse på

Uddannelseschef Lone Damsgaard Knudsen bruger en stor del af sin arbejdstid på opgørelser af og opfølgning på lærernes tidsregistrering. G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

bedst mulig vis. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne fortæller os, når vi går galt i byen. Folk vil gerne levere det, der skal leveres. Det er så vores ansvar som ledelse at prioritere,” siger rektoren, der sammen med uddannelsescheferne dog sjældent oplever i den prioritering at skulle sige, at der er opgaver, som ikke skal udføres. “Det kan være grænseoverskridende for mange lærere at skulle ned-

Tidsregistrering i sig selv er på mange skoler et problematisk område. Det handler ikke kun om, at mange lærere traditionelt har svært ved at forbinde gerningen med begrebet tid og noget, der kan måles. Det handler måske især om de mange steder forkætrede planlægningstal, ledelsen arbejder ud fra, men som er hemmelige. Altså en slags skufferegnskab, som kun ledelsen kender til. Det kan derfor virke ganske kontroversielt for mange, når ledelsen på Aalborg Handelsskole melder ud, at systemet fungerer bedst uden planlægningstal. Kan det virkelig passe? “Så snart der kommer tal på, virker tidsregistreringen ikke,” lyder det korte og kontante svar fra direktør Rikke Christoffersen. Forudsætningen, for at det kan fungere, er ifølge Ann Baadsgaard, at der er åbenhed og transparens i det, ledelsen foretager sig. Ingen hem-

U D F O R D R E T _

s_29

melige tal som førhen. Fantasitallene, som hun også kalder dem, er for hende en ren parodi. Hun kan næsten ikke betone vigtigheden af, at det bliver taget alvorligt, nok.

”

Vi ønsker dybest set ikke, at vores ledelse skal bruge tid på planlægningstal. Malou Christensen, TR Aalborg Handelsskole

TR-kollega Malou Christensen tilføjer en anden og måske mere overraskende vinkel på problematikken: “Vi ønsker dybest set ikke, at vores ledelse skal bruge tid på planlægningstal. Vi vil hellere have, at de bruger tiden på at tale med os.” “Ja, netop derfor er tidsregistreringen vigtig for os som ledelse. Hvis det hænger sammen talmæssigt, kan vi jo begynde samtalen et helt andet sted,” bryder rektor Charlotte Koldsø ind og tilføjer, at set fra et ledelses-

perspektiv er det vigtigt med ledere, der vil den personlige ledelse. Malou Christensen oplever ikke stor afstand til ledelsen, som i vid udstrækning inddrager tillidsrepræsentanterne i problemløsningen, og på den måde bliver der ikke en A-side og en B-side, som man så tit hører, selvom der kan være uenighed om mange ting. Ann Baadsgaard nævner, at dialogmøder uden referat også gør en forskel og giver plads til at drøfte problematikker og uenigheder på en god måde. “Det er vigtigt, at direktøren og ledelsen ikke er nogle spøgelser.”

Ikke noget quick fix Aalborg Handelsskoles model indeholder tre standardbeskeder. Balance, over eller under. Alle lærere får en månedlig skriftlig opgørelse med mulighed for opfølgende samtale. Uddannelseschef Lone Damgaard Knudsen og to andre ledere kigger ‘stenhårdt’ på opgørelserne hver måned i et perspektiv på både en måned og tre måneder.

At være gymnasielærer er både et hårdt og spændende job. Det ændrer hverken tidsregistrering eller akkorder på, mener tillidsrepræsentant Ann Baadsgaard.

“De fleste ligger fint det meste af tiden. Hvis folk ligger 20 timer over eller under, reagerer vi. Har de for eksempel glemt at tidsregistrere et eller andet? Eller har de måske været på kursus, studietur eller lignende? Men alle får en tilbagemelding hver eneste måned,” forklarer hun. Forberedelse, arbejdstid, rette arbejde og andre opgaver som for eksempel kurser tidsregistreres. Men selvom modellen på mange måder er en succes, lægger Ann Baadsgaard stor vægt på, at det ikke er en halleluja-løsning, som fjerner alle belastninger. Det er et langt, sejt træk. Der er ikke noget quick fix her, lyder det, og heller ikke nødvendigvis en model, der vil passe ind alle steder. Alt har heller ikke været problemfrit. For eksempel har modellen for en del lærere været ensbetydende f G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

U D F O R D R E T _

s_30

med en lønnedgang, fordi mertid og plustid nu er nødløsninger ved akut opståede situationer og ikke noget, skolen opererer med planlægningsmæssigt.

”

Jeg får ingen henvendelser fra kolleger, der føler sig snydt. Det er en god indikator. Ann Baadsgaard, TR Aalborg Handelsskole

“Det er nogle da trætte af, fordi det selvfølgelig kan opleves som en forringelse. Men jeg vil påstå, at de fleste føler sig ordentligt behandlet i selve tidsregistreringen. Jeg får ingen henvendelser fra kolleger, der føler sig snydt. Det er en god indikator,” siger Ann Baadsgaard. TR-kollega Malou Christensen tilføjer, at det heller ikke er hendes oplevelse, at der er skyggearbejde, som G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

folk undlader at registrere. Men i en forandringsproces kan der være forskellige reaktioner i de forskellige faggrupper. Dog er der en grundlæggende tillid til, at opfølgningen bliver taget alvorligt. Hun vil imidlertid meget gerne gøre opmærksom på, at akkordernes forsvinden og tidsregistreringens indførelse er kommet samtidig med nye overenskomster og diverse reformer. Det har medført mere kompleksitet i gymnasielærerjobbet og større belastninger og måske mindre tid til det sjove, kreative og eksperimenterende. “Men det, vil jeg mene, har sådan set ikke noget med tidsregistreringen at gøre. Det ville ikke være anderledes med akkorder. Det kunne jeg godt tænke mig, at man forholdt sig lidt mere til i sektoren.” •

Tillidsrepræsentanterne og ledelsen på Aalborg Handelsskole er enige om, at åbenhed og dialog er helt afgørende, hvis tidsregistreringen skal fungere.

F A K T A Ordningen omkring tidsregistrering på Aalborg Handelsskole er etableret i henhold til overenskomstens bestemmelse om, at de lokale parter ved lokal aftale kan vælge at fravige og/eller supplere bestemmelserne.

SRP-ØVELSER PÅ DTU Har du elever, der skal skrive SRP i f.eks. fysik, biologi, kemi, matematik eller geovidenskab? I februar & marts 2022 kan de lave deres SRP-øvelser i DTU’s laboratorier og værksteder, hvor de har fokus på deres egen SRP, samtidigt med at de arbejder sammen med andre elever. Eleverne får ny viden, bruger professionelt udstyr og bliver undervist af DTU’s forskere og studerende. Øvelserne strækker sig over én eller to dage. Læs mere om øvelser og tilmelding på

www.dtu.dk/SRP

Tilmelding åbner den 3. januar

UDSYN

s_32

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

Tekst_Malene Romme-Mølby Foto_Je sp er Vo l d g a a r d

U D S Y N _

Den rødvins plettede barndom har skabt snubletråde i mit voksenliv Katrine Quorning ved fra egne erfaringer, hvordan det påvirker et barn at vokse op med en forælder, der er alko holiker. Hun har sagt sit job som gymnasielærer op for at forsøge at nedbryde tabuer om alkoholisme.

n af de sidste gange gymnasielærer Katrine Quorning underviste, blev hun ramt af panikangst. Hun svedte og s kulle kaste op. Sidenhen blev hun sygemeldt. Det blev et vendepunkt for den 34-årige psykologi- og dansklærer. For selvom det måske umiddelbart kan ligne et klassisk eksempel på stress, lå der også andet bag. “Som barn af en alkoholiker voksede jeg op med stress - jeg var konstant i alarmberedskab, fordi jeg aldrig vidste, hvad jeg kom hjem til. Derfor er jeg nok også mere følsom over for stress,” fortæller hun. Kort forinden havde hendes mor forsøgt at begå selvmord – det var ikke første gang, men denne gang slog det så eftertrykkeligt benene væk under den unge gymnasielærer, der var midt i en spidsbelastningsperiode på arbejdet. Katrine Quornings mor har været alkoholiker, så længe hun kan huske, men det var en hemmelighed, som familien stiltiende holdt

s_33

for sig selv, samtidig med at Katrine Quorning og hendes søskende forsøgte at skjule alle alkoholiske spor for omverdenen. Inden selvmordsforsøget havde moren skrevet en afskeds-sms til Katrine Quorning og hendes bror. Katrine Quorning læste den og slukkede telefonen. “Jeg troede bare, at hun var fuld igen, så jeg slukkede telefonen. Men denne gang var det alvor, og hvis ikke min bror havde reageret på beskeden og kørt mor til skadestuen, var hun nok død,” siger Katrine Quorning og tilføjer: “Det fik mig til at tænke: “Den her strategi med at forsøge at skjule mors alkoholmisbrug virker ikke – og den er alt for hård at køre ved siden af arbejdsog familielivet. Jeg må have en anden strategi.” Hun sagde sit job op, på trods af at hun var meget glad for at være gymnasielærer. “Jeg tænkte, at jeg nu ville forsøge at være den stemme, som jeg f G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

s_34

gerne selv ville have hørt, da jeg var barn og ung i skolesystemet,” forklarer Katrine Quorning. Hun fandt gamle tegninger frem, som hun havde tegnet, da hun studerede. De viste udfordringerne ved at vokse op med en forælder, som er alkoholiker. Dengang havde hun vist sin far og sine søskende dem. “Da sagde min far: ‘De er da fine, men dem lægger vi lige ned i skuffen igen’. Og så lagde jeg igen låg på det,” fortæller hun. Men efter at have sagt sit job op laver Katrine Quorning profilen Flaskeboer på Instagram, hvor hun begynder at lægge gamle og nye tegninger op. Først er hun anonym, men hun får enorm positiv respons, og det giver hende mod til at give sig til kende, efter at hun har fortalt familien om det. “Jeg vil jo gerne være med til at bryde tabuet om alkoholisme, og så hjælper det ikke, at jeg bare gemmer mig anonymt bag en profil,” konstaterer hun. Hun skriver også bogen Flaskebarn – Minder fra en rødvinsplettet opvækst. Formålet er at give børn og unge bedre indsigt i problemet. “Der er skrevet mange gode, tykke bøger om misbrug, men det er nok kun psykologilærere, der får læst dem. Derfor har jeg skrevet den bog, som jeg godt kunne have tænkt mig, at jeg havde fundet på skolebiblioteket, da jeg gik i skole,” siger hun.

Skjulte alt Katrine Quorning medvirker også i DR’s podcastserie En rødvinsplettet barndom og begynder at holde foredrag på skoler og institutioner. Især gymnasieeleverne vil hun gerne nå. Da hun selv var gymnasielærer, var hun frustreret over, at hun på trods af egne erfaringer ikke selv opdagede elever, der var børn af alkoholikere. For statistikken taler for sig selv: Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet svarede godt 19 procent af de adspurgte, som var mellem 18 og 64 år, at de i deres barndom og ungdom havde boet sammen med en voksen, der havde et alkoholproblem. Katrine Quorning ved godt, at børnene gør alt for at skjule forældrenes misbrug, det gjorde hun også G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

selv. Hun har sidenhen talt med nogle af sine egne gymnasielærere, der heller ikke opdagede, hvad der foregik i hjemmet. “Jeg forstår dem godt, for jeg var dygtig, velfungerende og pligtopfyldende. For mig var gymnasiet et helle, for her var forudsigelighed, og jeg havde kontrol over min dag, i modsætning til når jeg kom hjem,” siger Katrine Quorning.

”

Jeg vil nu forsøge at være den stemme, som jeg gerne ville have hørt, da jeg var barn og ung i skolesystemet. Hun tror også, at især gymnasieelever, der er børn af alkoholikere, er svære at opdage. “At det er lykkedes for dem at komme i gymnasiet på trods af alkoholisme i familien, betyder, at de er gode til at kompensere, og at de har fundet nogle overlevelsesstrategier, der virker. De er rigtig gode til at gå under radaren.” Hun mener desuden, at der i samfundet er nogle stereotype fordomme om, hvordan en alkoholiker og et barn af en alkoholiker ser ud: ham, der sidder og drikker på bænken, eller det usoignerede barn. Det billede vil hun gerne udfordre. “Det meste af tiden klarede min mor at gå på arbejde, og hun gik ikke rundt med et rødvinsglas i hånden, hun drak i smug i kælderen. Jeg kom i skole med madpakke, klarede mig godt og havde ikke blå mærker.” Skolerne bør i højere grad inddrage alkoholisme i undervisningen, mener den tidligere gymnasielærer. “Hvis der var en lærer, der havde spurgt mig, om der var misbrug i min familie, havde jeg nok også svaret nej. Men hvis man i stedet arbejder fagligt med emnet i undervisningen, giver man de unge mulighed for bedre at forstå og få hjælp,” siger hun og tilføjer: “Der gik mange år, før jeg indså, hvad der var på spil i vores hjem, og at det var anderledes end andre hjem – jeg manglede simpelthen ord for,

hvad der foregik. Som barn accepterer man jo den situation, man er sat i. Men havde vi arbejdet med det fagligt i undervisning, havde vi haft besøg af en foredragsholder, haft en skriftlig opgave eller en temadag om emnet, så kunne jeg have fået oplysning om emnet på en ufarlig måde, og så havde det måske sat noget i gang for mig langt tidligere.” Det var først som 16-årig, at Katrine Quorning forsigtigt luftede, hvad der foregik hjemme, til en nær ven af familien, men det faldt ikke i god jord, og hun begravede igen hemmeligheden. Indtil 1.g, hvor det blev for meget for hende, og hun tog mod til sig til at gå til studievejlederen og fik hjælp til at flytte i egen lejlighed. Men heller ikke denne gang udbasunerede hun problemerne. “Jeg fortalte studievejlederen så lidt som muligt, men nok til, at hun hjalp mig. Når jeg kigger tilbage på det nu, så tænker jeg, at det er ærgerligt, at jeg ikke sagde mere, og at der ikke blev spurgt mere ind, da meget kunne have set anderledes ud, hvis jeg selv og min familie havde fået ordentlig hjælp dengang,” siger Katrine Quorning. For det var først som voksen, at hun fik hjælp, da hun kom i kontakt med organisationen TUBA, der hjælper børn og unge, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer. Faktisk kontaktede hun organisationen, fordi hun ville høre om mulighederne for hjælp til sin lillesøster. “Jeg var så fokuseret på, at min søster skulle have hjælp, men TUBA var hurtig til også at tilbyde mig hjælp.”

En glidebane At det er utrolig svært at opdage elever fra misbrugshjem, har K atrine Quorning også selv måttet sande. Kun én gang i sin tid som gymnasielærer er hun blevet opmærksom på, at en elev havde en forælder med misbrugsproblemer. Det skete efter et forløb i psykologi om omsorgssvigt og alkoholisme. Efter timen blev han siddende, og da alle klassekammeraterne var gået, betroede han sig til hende. Hun hjalp ham med at kontakte studievejlederen og få hjælp og talte med ham et par gange efterfølgende.

U D S Y N _

O M K A T R I N E Q U O R N I N G _

Født 1987.

Cand.mag. i dansk og psykologi, Aarhus Universitet.

Tidligere lærer på Horsens Gymnasium og Viby Gymnasium.

Forfatter til flere bøger, blandt andet Flaskebarn – Minder fra en rødvins plettet opvækst, Den der flygter og lærebogen Undersøgelser i psykologi.

Foredragsholder.

Står bag Instagram-profilerne Flaskeboern og girl.in.a.bottle.

“Jeg blev utrolig rørt, for jeg kun ne føle hans smerte. Jeg tror, at episo den gav mig blod på tanden til, at jeg kunne være med til at bryde tabuet og hjælpe andre. Jeg synes jo stadig, at det er utrolig skamfuldt og svært at tale om, men jeg føler også, at jeg er nødt at gøre mit til at udbrede v iden om det,” siger hun.

”

Det duer ikke at være pligtopfyldende som ind i helvede og ikke kende sine egne grænser, når man skal mestre arbejdsog familielivet. Når Katrine Quorning holder fore drag, tager hun udgangspunkt i sin egen historie og kombinerer den med sin faglighed alt efter målgruppen. Er det til et psykologihold, tjekker hun op på, hvilke teorier eleverne har lært og bruger de relevante faglige begre ber, er det dansk, inddrager hun for skellige skønlitterære fortolkninger af emnet, og er det et fællesarrange ment, taler hun lidt mere bredt. “Jeg har jo selv lige stået i lærer rollen, så jeg ved godt, hvor rart det er, hvis det kan passe ind i lærepla nen,” siger hun med et smil.

s_35

Hun understreger, at selvom hun mener, at skolerne skal blive bedre til at sætte fokus på emnet, er det ikke den enkelte lærer, der skal løfte den byrde alene. “Der bliver stillet rigeligt med krav til lærerne, men hvis man som skole tager en kollektiv drøftelse af, hvordan vi sikrer os, at emnet bliver behandlet fagligt enten ved et fælles arrangement, et tværfagligt forløb eller i de enkelte fag, tror jeg, at vi kan være med til at skabe en større viden om problemet og forhåbentlig inspirere flere til at få hjælp. Stati stisk set findes problemet jo i hvert klasselokale – og lærerværelse for den sags skyld,” påpeger hun. Det har store konsekvenser for børn og unge, der har forældre med alkoholproblemer. De har flere psyki ske problemer, som for eksempel en somhed, lavt selvværd, nervøsitet og depression, end unge, hvis forældre ikke har alkoholproblemer. Det viser blandt andet et studie fra Statens In stitut for Folkesundhed.

Og problemerne kan følge børn af misbrugere hele vejen op i voksen livet. “Alle overlevelsesstrategierne kan nemt ende med at blive snubletråde i voksenlivet. Min strategi var at væ re pligtopfyldende og bøjelig, men det blev en glidebane, for det duer ikke at være pligtopfyldende som ind i helve de og ikke kende sine egne grænser, når man skal mestre arbejdsog fa milielivet,” siger Katrine Quorning. •

F Å B E S Ø G A F K A T R I N E Q U O R N I N G

Vil I som skole gerne have besøg af Katrine Quorning, kan det ske helt gratis, da hun er tilknyttet Statens Kunstfonds Levende litteraturmøder for børn og unge, hvor man kan søge støtte til foredraget. Se mere på Kunst.dk. G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

DE B AT :

BLOG:

Lad os blive på egen banehalvdel

Gang på gang kan man i aviserne læ se, at gymnasieelever staver forfærde ligt. Det samme omtales på lærervæ relserne, til censormøderne, ja, selv blandt vores elever. Men er det, fordi eleverne vitterlig ikke kan stave? Der er ingen tvivl om, at en del af vores elever er fagligt udfordrede, hvad angår stavning og grammatik, hvilket kan skyldes, at vi i dag har en større andel af elever, der ikke er opvokset med dansk som moders mål, men så sandelig også, at vi har en hel del ordblinde elever, som der ikke er blevet taget hånd om i folke skolen. Jeg bliver i hvert fald gang på gang overrasket over, hvor man ge ordblinde elever læsevejlednin gen finder frem til efter den obligato riske screening i 1.g. Når det er sagt, tror jeg, der er mange andre parame tre i spil. •

Når vi diskuterer, skal vi huske at bli ve på egen banehalvdel. Med det me ner jeg, at vi skal holde os til at u dtale os om det, vi rent faktisk ved noget om – først og fremmest vores egne fag. Til gengæld skal vi holde os fra at udtale os om andre fag end vores egne. Selv havnede jeg i en Facebooktråd i en længere diskussion om, hvor vidt dansk eller fysik var mest kræ vende tidsmæssigt i forbindelse med SRP-vejledning. Her kommer det med at blive på egen banehalvdel ind i billedet. Jeg ved, hvad der kræves af mig for at vejlede i dansk i SRP. Og kun det. Faktisk ved jeg ikke engang, hvad der tidsmæssigt kræves af an dre dansklærere, når de vejleder i SRP, for det vil i sidste ende være individu elt: Er man en ørn til i det daglige at få læst en masse litteratur, orientere sig i nyudgivelser, se mange film og så videre, ja, så kan man måske klare sig med lidt mindre forberedelsestid til vejledning end andre dansklærere, der skal i gang med at læse og sætte sig ind i det materiale, eleverne ønsker at skrive om. Og det er bare inden for det ene af mine egne fag, de forskelle kan findes. Hvor tidskrævende det er at agere vejleder i andre fag end mine egne, ved jeg vitterligt intet om – slet, slet intet – og jeg har efter min bed ste overbevisning ingen ret til at ud tale mig derom. Vi skal blive på egen banehalvdel. •

Louise Daugaard Madsen, lærer H.C. Ørsted Gymnasiet

Bodil-Marie Ellerup Gade, lærer Horsens Gymnasium og HF

s_36 BLOG:

Hvorfor er elever så dårlige til at stave?

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

Vores efteruddannelse er under heftigt pres Gymnasielærerne får for lidt efter uddannelse. Vi får færre kursustimer end tidligere, og vilkårene er vidt for skellige fra skole til skole og fra lærer til lærer. Nogle får endda at vide af le delsen, at på deres skole bliver der slet ikke givet tid eller midler til efterud dannelse, selvom et sådant forhånds afslag er i strid med overenskomsten. Coronanedlukningen har naturlig vis skruet voldsomt ned for efterud dannelse i 2020-21, men det er ikke hele forklaringen. Samtidig betyder de mange aflyste kurser i perioden, at der nu er et kraftigt efterslæb i efteruddannelse, som må tages alvor ligt. Det gælder ikke mindst på det erhvervsgymnasiale område, hvor efteruddannelsen halter mest. • Helene Caprani og Anne Sophie Huus Pedersen, medlemmer af GL’s hovedbestyrelse for Liste 1

”

Skal bære dygtighed skrives ind i gym nasiets læreplaner? Mikael Busch, medlem af GL’s hovedbestyrelse for Liste 2

Sådan skriver du sammen med andre Eleverne gør det alligevel – her kan de lære at gøre det konstruktivt. Sådan skriver du sammen med andre er en elevrettet grund bog i samskrivning i alle fag, som samtidig kan lette en af de mest tidskrævende udfor dringer for læreren: rettearbejdet.

Sådan skriver du i samfundsfag Sådan skriver du i samfundsfag er en vel oplagt trinfortringuide, der pædagogisk og systematisk klæder eleven på til at mestre de seks opgavetyper til skriftlig eksamen i sam fundsfag på Aniveau. Bogen er blandt meget andet forsynet med både opgaver og eksem plariske besvarelser.

Sådan skriver du SRP, 2. udgave Sådan skriver du SRP, 2. udgave er den ultimative guide, der hjælper eleven med både proces og produkt under fremstilling af studieretningsprojektet. Denne 2. udgave er opdateret med erfaringer fra den mundtlige eksamen.

forlaget © columbus

Tlf. 3542 0051 • www.forlagetcolumbus.dk

ANMELDELSER

Kernestof fornemt serveret

Fag_ Samfundsfag Titel_ Sociologiens kernestof Forfattere_ Morten Hansen Thorndal Forlag_ Columbus Pris_ 149 kr., 240 sider

s_38

Vurdering_ j j j j j j Anmelder_ Benny Jacobsen Underviser i_ samfundsfag og tysk

Hvad kræves der af en god indføring i kernestoffet i en af samfundsfagets discipliner? Primært skal den skabe en kobling mellem elevernes livsverden og disciplinens begreber, metoder og teorier. Den skal kunne illustrere begreberne med gode iagttagelser fra hverdagen, og den skal præsentere relevante og aktuelle teoretikere. Med Klafkis ord såvel åbne stoffet for eleverne som eleverne for stoffet. Det er måske lidt lettere, når man skriver lærebøger i sociologi end i for eksempel EU-stof. Ikke desto mindre er Sociologiens kernestof en af de mest vellykkede indføringer i dette område, overtegnede har læst i adskillige år. For det første har forfatteren et fint blik for, hvad der rører sig blandt senmodernitetens unge i relation til den vanskelige identitetsproces. For det andet præsenteres de helt relevante teoretikere som Giddens, G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

Foucault, Goffman, Rosa (højhastighedssamfundet) og Reckwitz (singulariteternes samfund). Og for det tredje udmærker bogen sig ved at kunne knytte relevante hverdags iagttagelser til senmodernitetens begreber og teorier. Uden at det er markeret, er bogen inddelt i fem overordnede dele: introduktion til den sociologiske tankegang, identitetsdannelsen, individets relation til fællesskabet, skillelinjer og kulturelle mønstre (herunder ulighed og fattigdom) og endelig Danmark sammenlignet sociologisk med andre lande. Et par indvendinger: På bagsiden af omslaget beskrives de centrale emner som tre bullets: først identitetsdannelse, socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre. Den bullet er rost ovenfor. Men her efter nævnes politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier. Sociale medier er behandlet særligt i relation til identitet, men ikke mange ord om politisk meningsdannelse. Tredje bullet er samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur. Samfundsforandringerne er til fulde behandlet, men aktør/struktur bliver ikke analyseret i kapitlerne efter præsentationen i introduktionen (har forfatteren været inde over omslaget?). Tilbage står indtrykket af en glimtende sociologibog, der ikke kun egner sig til A-niveau, men også til flere af professionsuddannelserne. •

Gymnasieskolens faste anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer. Læs deres dom.

Skumsprøjt på skemaet!

Fag_ Historie Titel_ Blå Danmarkshistorier Forfattere_ Claus Lasse Frederiksen & Jesper Romme Fischer Forlag_ Columbus Pris_ 185 kr., 207 sider Vurdering_ j j j j q q Anmelder_ Morten Lassen Underviser i_ historie og dansk på Københavns VUC

Nærværende udgivelse er båret af ønsket om at bringe dansk søfartshistorie ind i gymnasieskolens historieundervisning, og det er der al mulig grund til at glæde sig over. Af forskellige årsager har landboreformer, kornpriser og Hedeselskabet fuldstændig overskygget de maritime historier, også når det gælder dansk identitet og selvforståelse. Marken er mejet og alt det der. Men havde vi haft den stærke gårdejerklasse uden en lige så stærk handelsflåde? Næppe. Blå Danmarkshistorier er altså en kronologisk Danmarkshistorie med fokus på søfartens

A N M E L D E L S E R _

betydning og samspil med resten af samfundsudviklingen, fra Christian IV’s initiativer til at fremme handelen til søs og frem til globaliseringens containerrevolution. Naturligvis indebærer det en del kompromiser, og i kapitlet om 1700-tallets såkaldte florissante periode hører vi næsten intet om oplysningstiden eller enevælde som styreform. Men det er nok prisen for at navigere uden om den sædvanlige narrativ. Og tak for det. Bogen består af seks kapitler med følgende titler: “Søkongen” (Christian IV), “Købmanden” (borgerskabets fremvækst i 1700-talet), “Søens folk” (faglige kampe i 1800-tallet), “Krigssejlerne” (Første og Anden Verdenskrig), “Rederen” (primært Mærsk) og “Sømanden”. Jeg havde nok valgt at indlede med det sidste kapitel, som omhandler myter og forestillinger om sømanden i film, bøger og sange. Her er der saft og kraft og referencer til elevernes forforståelse (Kløvedal og Nordkaperen er naturligvis med), men desværre går forfatterne ikke helt planken ud. Skibskatastrofer og pikbestik(!) hører vi ikke meget om, og de populære sømandsfilm fra 1960’erne holdes (næsten) uden for rælingen i strakt arm. Netop sømandsmyterne lever jo i bedste velgående, tænk bare på alle de fuldskæg og tatoveringer, som flashes i de danske gågader. Så hvorfor har man valgt en forside, der ligner en julegave til morfar? Kapitlerne indledes alle med et centralt metodisk begreb (for eksempel historiebrug eller kollektiv erindring), men ellers er bogen ret beset én lang fremstillingstekst uden nogen videre form for didaktisering. Kapitlernes længde (cirka 20-30 sider) er også lidt svære at stille noget op med i en undervisningssammenhæng, her kunne man godt have truffet nogle andre valg. Til bogen er der imidlertid knyttet en hjemmeside, som er et overflødighedshorn af opgaver, materialer og forløb. Samlet set en firestjernet oplevelse. •

Bør stå på ethvert fagbibliotek

Fag_ Biologi og bioteknologi Titel_ Aldringens biologi Forfatter_ Troels Wolf Forlag_ Systime Pris_ 148 kr. ekskl. moms som pBog i-bog 40 kr. ekskl. moms for en etårig licens, 162 sider Vurdering_ j j j j q q Anmelder_ Hans Marker Underviser i_biologi, bioteknologi og idræt på Sankt Annæ Gymnasium

Skal mennesker i fremtiden regne med at blive mere end 100 år gamle? Det spørgsmål bliver man klogere på ved at læse Aldringens biologi. Det er en spændende lille bog, som kommer vidt omkring. Den molekylære biologi og navnlig cellebiologien har de senere år udviklet sig kolossalt. Vores forståelse for de processer, der styrer og regulerer celler og vævs vækst og differentiering, har stadig huller, men mængden af viden på området er nærmest eksponentielt voksende, og den øjeblikkelige viden formidler denne bog fornemt videre. Aldringens biologi belyses på a lle biologiske niveauer, fra den molekylære epigenetik over celler og væv og videre via individ- og populations niveau frem til evolutionære mekanismer. Selv er jeg begejstret for de mange eksempler på forskellige arters levealder sat ind i en relevant kontekst. Rart at få andre arter end mennesket med. Som egentlig lære bog er den mindre egnet, dertil er vinklen på stoffet for snæver, men det har næppe heller været målet med denne bog. Alligevel er det en

titel, der er værd at anskaffe. Det er lykkedes at knytte de enkelte kapitler fint op på det biologiske kernestof fra læreplanerne og derfor muligt at inddrage udvalgte kapitler i undervisningen, for eksempel som supplerende stof. Fagsprog og niveau er tilpasset biologi A (og B) og bioteknologi A. Kapitlerne har følgende overskrifter, som giver et tydeligt fingerpeg om bogens faglige omfang: Aldringsteorier, Aldring af celler og mitokondrier, DNA-histoner, proteiner og aldring, Næringsfølsomhed og aldring, Funktionstab, Aldersrelaterede sygdomme, Motion – et vidundermiddel, Idræt og alder, Hjernens alder, De +100-årige og Udviklingen i levetid. Bogen findes også som i-bog, som ud over tekst og illustrationer har de sædvanlige faciliteter, man kender fra Systime: private notemuligheder overalt undervejs i teksten samt både nogle interaktive selv-tjek-quizzer og de fra papirbogen kendte arbejdsspørgsmål og -opgaver. Aldringens biologi bør stå i ethvert fagbibliotek. Som underviser kan man hente megen inspiration til undervisningen, og elever kan få gavn af bogen i forbindelse med SRP, SRO og andre selvstændige opgaver. Bogens litteraturliste henviser til adskillige aktuelle forskningsartikler, hvor både undervisere og elever kan finde relevant undersøgelsesempiri eller søge videre fra. Også under visere i idræt på B-niveau bør have Aldringens biologi stående på hylden, både fordi sammenhængen mellem fysisk aktivitet og (langsommere) aldring er glimrende belyst, og fordi bogen fint kan finde anvendelse i forbindelse med SRP-opgaver, hvor idræt indgår. • G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

s_39

s_40

Helstøbt lærebog

Fag_ Billedkunst Titel_ TAP – Teori til analyse og praksis i billedkunst Forfattere_ Bonnie Bay Andersen og Line Højgaard Porse Forlag_ Praxis Pris_ 360 kr., 272 sider Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Jørgen Holdt Eriksen Underviser i_ billedkunst og engelsk på Risskov Gymnasium

I bogen TAP slås der et kraftigt slag for, at billedkunstundervisningen i gymnasiet tilrettelægges som en vekselvirkning mellem teori, analyse og praksis, sådan at de tre niveauer i kunstforståelsen gennemlyser og smitter af på hinanden. Ikke nødvendigvis i nævnte rækkefølge og gerne med afsæt i en nysgerrig undersøgelse: Hvordan placerer mit eget landskabsmaleri sig i forhold til klassiske teorier om skønhed? Og hvilke virkemidler bevirker, at mit maleri G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

udfordrer de klassiske skønhedsidealer? Sådan taler den reflekterede elev, men det kunne lige så godt være bogens forfattere, for TAP er skrevet direkte til billedkunsteleven i et ligefremt og pædagogisk sprog, der forklarer og inspirerer i en og samme bevægelse. Også bogens indhold byder på rigelige mængder inspiration for både elev og lærer. Efter en indledende introduktion til bogens tankegang – eller metode om man vil, følger 27 kapitler omhandlende diverse kunstteoretiske emner inklusive en bred vifte af forslag til både analyse- og praksisarbejde i forlængelse heraf. Man er uvægerlig lidt skeptisk, når man som læser bevæger sig ind i bogens teoretiske minefelt, men selv de mest komplicerede teorier formidles med et overskud og en klarhed, der ansporer til både kreativitet og refleksion. Flere af kapitlerne kan sågar læses sammen. Der er således tekster om emner som postkolonialisme og etnoæstetik, om feminisme, kønnede blikke og queerteori og om klassisk æstetik versus das Unheimliche, grotesk æstetik, camp og affekt. Og netop som man tror, at man skal til at læse bogens kedeligste kapitel om

haptisk versus optisk perception, får man skærpet blikket for de materielle og udtryksmæssige muligheder, en sådan modstilling åbner op for i det praktiske arbejde. Bogens svageste kapitler er kapitlerne om henholdsvis mad og vanitas, da disse ikke rigtig indeholder en egentlig teori, men blot præsenterer temaerne som, ja, temaer eller motiver, der har undergået en historisk udvikling. Den lidt skematiske oversigt over, hvordan maden og måltidet først er blevet tematiseret symbolsk, dernæst formelt og endelig gradvist mere materielt, jo tættere vi kommer på samtiden, er heller ikke helt heldig eller fyldestgørende, al den stund at mad i dag, som identitets- og livsstilsmarkør, ofte er lige så stærk en bærer af symbolske og semiotiske betydningslag eller formelle iscenesættelser, som den var i renæssancen eller barokken. Nuvel, den slags udfald er småting i en ret så helstøbt lærebog, der søger at gentænke og ligestille fagets erkendelsesniveauer og vise vejen til, hvordan de kan bringes i spil i forhold til hinanden. Når bogen vælger at lægge hovedvægten på de forskellige kunstteorier, er der selvfølgelig en fare for, at fagets analysedel bliver klemt eller glemt en smule, hvilket blot bør tjene som en påmindelse til underviseren om at sikre den rette balance i den omtalte vekselvirkning og stadig holde fast i kunstens formelle og analytiske aspekter som et centralt omdrejningspunkt i faget. Som det fremgår af ovenstående, er bemeldte anmelder rimelig begejstret for TAP-udgivelsen og er samtidig nysgerrig efter at få uddybet og diskuteret dele af bogens didaktiske principper, altså hvordan de konkret skal varetages i den daglige undervisning, og hvad de måtte betyde for den faglige udvikling generelt. Derfor skal der herfra lyde en stor opfordring til at udbyde og afholde et fagligt kursus med afsæt i bogens metodiske idéer. Det plejer forfatterne at være gode til. Også det. •

A N M E L D E L S E R _

The proof of the pudding is …

Fag_ Diverse Titel_ Didaktik i skriftlighed Forfatter_ Morten Overgård Nielsen Forlag_ Frydenlund Pris_ 199 kr., 128 sider Vurdering_ j j j j q q Anmelder_ Jens Peter Jensen Underviser i_blandt andet latin og græsk på Syddansk Universitet

Den erfarne forfatter i didaktiske spørgsmål Morten Overgård Nielsen er fremkommet med en lærebog for undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, der præsenterer en række værktøjer til fremme af skriftlighed og skriveprocesser især i fagene dansk, engelsk, matematik og samfundsfag. Med henvisning til Lev Vygotsky, Olga Dysthe og Kjell Lars Berge og nordisk skriveforskning får læseren en kort gennemgang

af skriveteorier, Blooms taksonomi og SOLO samt en definition af referat, analyse, redegørelse, diskussion og konklusion samt skriftlighedens skolehistorie fra 1960’erne til i dag – kort og koncist. Morten Overgård Nielsen belyser problemerne i overgangen fra grundskole til gymnasium og de videregående uddannelser med fyldige citater fra institutionernes faghæfter og konkluderer, at der stadigvæk er behov for efteruddannelse af underviserne med hensyn til viden om grundskolen og de gymnasiale uddannelser, mundende ud i konkrete elementer i en skriftlighedsdidaktik (s. 75-79). Konkrete didaktiske værktøjer introduceres kort, med den pointe at eleverne skal have lov til mere individuel frihed inden for genrernes og opgavernes rammer, da det fremmer deres skrivelyst. Den frihed skal integreres i systemet, så censorerne vurderer mere ensartet, end tilfældet er nu. Der er mange gode råd om stilladsering og progression i listeform (s. 117) og i opstilling af progressionsplaner

på enkelte skoler, og hvordan feedback kan gives på flere måder, særdeles konkret på s. 92+108-109. Men det ville have været skønt, hvis der havde været en praksisdel med elevers formuleringer af opgaver og underviserens forslag til konkrete forbedringer, sådan at læseren kunne se, hvordan skriveprocessen skred frem, og det skriftlige produkt forandrede sig. Så ville arbejdet – og dermed titlens bonmot – være fuldført. Men forarbejdet er gjort klart og godt med dette skrift. • s_41

Brug Aarhus Teater i din undervisning Aarhus Teater Læring tilbyder undervisningsmaterialer og kurser som kan anvendes direkte i undervisningen. Læs mere på aarhusteater.dk/atl NB! SKOLEPRIS MAN-TORS KUN 65 KR. PR. PERSON

Store Scene Romeo & Julie fra 3. feb Særligt relevant i drama, dansk, engelsk

Scala Sandmanden fra 9. feb Særligt relevant i drama, dansk, tysk

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

KRONIK

Tekst_ Karl-Henrik Jørgensen og Peter Henrik Raae

Det omringede gymnasium og didaktisk strategi

s_42

Det ministerielle tilsyn, der blandt andet er udviklet på baggrund af gymnasiernes tilknytning til Datavarehuset, måler på stadig flere indikatorer, de såkaldte KPI’er. Hvert år udtages et mindre antal i nstitutioner til særligt tilsyn. KPI’erne peger dog i mange retninger og ikke direkte mod uddannelsernes formål. Hvad kan skoler stille op mod en sådan fragmentationsrisiko?

or gymnasierne blev politiske tiltag fra henholdsvis 1991 og 2007 et omdrejningspunkt for styring: Først blev erhvervs skolerne, siden de almene gymnasi er selvejende. Denne status åbnede for en modsætningsfuld situation: På den ende side blev den enkelte skole ’fritstillet’ – den blev ansvarlig for egen økonomi, kom til at eje egne bygninger og fik friere hænder til at foretage prioriteringer i driften, hvis ellers tilstrækkeligt mange elever søgte den. På den anden side var der jo stadig tale om en offentlig institu tion, der skulle stå til ansvar over for Folketing og ministerium. En styringsopskrift, der på den ene side skal respektere fritstillin gen, men samtidig og på den anden side fastholde accountability, er re sultatbaseret styring: Skolerne må selv finde vejen, men måles på resul tatet – økonomisk (er man tilstræk kelig udgiftsbevidst, kan man rekrut tere tilstrækkeligt med elever?) og siden tillige undervisningsmæssigt. Det sidste betød, at det ministerielle

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

tilsyn i stigende grad baserede sig på performancemål for undervisning, hvilket i denne artikels sammen hæng er det interessante. Som et led i resultatbaseringen af det ministerielle tilsyn blev gymna sierne i 2015 knyttet til ministeriets Datavarehus. Her opsamles data ind berettet af skolerne, men også da ta fra Danmarks Statistik, og de or ganiseres på måder, så resultater kan sammenlignes på tværs af skoler bå de af potentielle brugere (potentielle elever og deres forældre) og af mini steriet i overensstemmelse med øn sket om transparens i den offentlige forvaltning. I den ministerielle sam menhæng indgår de som Key Perfor mance Indicators eller KPI’er i et så kaldt risikobaseret tilsyn, hvor et mindre antal af de ringest performe rende skoler udtages til særligt tilsyn. Denne form for styring forandrer i den grad de institutionelle vilkår. Ove K. Pedersen kalder det den omringe de institution (Pedersen, 2011, s. 217): Institutionen får selvstændighed, men samtidig en ring af kontrol- og

incitamentbaseret styring omkring sig, som skal holde den på plads og til ilden. Ifølge Pedersen er især vel færdsinstitutionerne, hvortil vi reg ner gymnasierne, omringede. Denne kombination af decentra lisering og centralisering, ansvar og kontrol giver muligheder, men kan også true med fragmentation af fo kus. Vi beskæftiger os i det følgende med det ministerielle tilsyn som ele ment i ’den omringede institution’.

O M P E H E N R I & K A R J Ø R G E

T E R K R A A E L - H E N R I K N S E N _

Peter Henrik Raae er lektor på Syddansk Universitet.

Karl-Henrik Jørgensen er tidligere rektor og chefkonsulent i STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) samt ekstern lektor på RUC.

K R O N I K _

Den omringede institution og strategi Organisatorisk fritstilling åbner for strategiske overvejelser, et forhold, der stort set var ukendt i de før så tæt regelstyrede institutioner. Kurt Klaudi Klausen foretog således i 2004 en mindre undersøgelse blandt rektorer, hvor han fandt, at strategi stort set ikke indgik i gymnasieledernes bevidste ledelsesarbejde (Klausen, 2004). Dette har dog i den grad ændret sig siden – nu afholdes seminarer, hvor ledelser sammen med bestyrelserne udarbejder strategier og formulerer indsatsområder. Her synes imidlertid et forhold dog at være tydeligt: Det strategiske arbejde synes især at være eksternt orienteret med det formål at positionere skolen på ’uddannelsesmarkedet’ i konkurrencen om elever. Interessen er forståeligt nok at fremstille sig som et attraktivt, lokalt tilbud, men risikoen er, at det tager opmærksomhed fra samlende overvejelser over udviklingen af den primære, didaktiske opgavevaretagelse. Tager man de positive briller på, kan man måske opfatte KPI’erne som en statslig korrektion af en for ensidig eksternt orienteret strategi og en opfordring til at holde øje med selve kerneprocesserne.

”

God løfteevne kan hænge sammen med dårlig gennem førelsesprocent. Karakteristisk for institutionsomringningen er imidlertid konstruktionen af den teknologi, der anvendes: Ministeriet undlader at beskæftige sig med den vanskelige bestemmelse af, hvad kvalitet er – i stedet anvendes indikatorer, der besluttes at være tegn på kvalitet. Som numeriske indikatorer kan de indgå i screeninger og er som sådanne i et styringsperspektiv håndterbare. Oprindeligt centrerede man tilsynet omkring eksamensgennemsnit, frafaldsprocent og overgang til videregående uddannelser. Siden er antallet af indikatorer øget: Løfteevne-, trivsels- og den såkaldte

parallelsamfunds-KPI er kommet til. Det rejser problemer på to ledder: dels teknisk vedrørende indikatorerne som kvalitetsmål, dels strategisk vedrørende den strategiske opmærksomhed på skoleniveau. Hvad det tekniske angår, vil man kunne diskutere, om indikatorerne rent faktisk fanger eller blot står i et rimeligt forhold til den kvalitet, der angives i uddannelsesformålene. Hvordan er sammenhængen mellem gennemførelsesfrekvens, dannelsesformål og studiekompetenceudvikling? Man vil kunne indvende, at der i den helhed, som indikatorerne udgør, er indbyggede modsætninger. Når performance på eksamensgennemsnit er høj, er løfteevnen ofte lav og vanskelig at øge. God løfteevne kan hænge sammen med dårlig gennemførelsesprocent. Et arbejde med den ene indikator kan have negativ indflydelse på den anden og kan føre til undgåelsesadfærd: Er man ikke lige frem tvunget til at gøre noget på grund af dårlige tal og udtræk i tilsyn, ja, så undgår man måske at foretage sig noget som helst. Incitamentet til den kvalitetsudvikling, tilsynet skulle være et led i, er i det tilfælde tvivlsomt. Hvad den strategiske opmærksomhed angår, kan det være et problem, når aktuelle politiske debatter mere eller mindre umiddelbart omsættes i tilvækst af indikatorer. Dels fordi skolernes opmærksomhed orienteres mod, hvad der er eller kunne tegne til at blive et performanceproblem på et enkelt område her og nu, frem for at rettes mod den samlede undervisningsmæssige opgave. Dels fordi nye indikatorer gør det vanskeligt at holde fokus på, at praksisændringer tager tid, hvis de skal forankres meningsfyldt i en lærerpraksis. Hurtigt skiftende opmærksomhed på tilsynsområder virker snarere fragmenterende og demotiverende end befordrende for skolernes kvalitetsarbejde.

En didaktisk udviklingsstrategi Vi vil derfor slå til lyd for et strategisk perspektiv, der i stedet for primært eksternt rettet er umiddelbart og direkte vendt mod skolens primære elevhenvendte opgaver: en

didaktisk begrundet strategi for udvikling. Vi peger på denne didaktiske strategi af to sammenhængende grunde, nemlig dels af hensyn til den vanskelige, men ikke desto mindre altid nødvendige og aldrig afsluttede indholdsbestemmelse af lokal kvalitet, dels for at modvirke det omtalte fragmenterende pres på skolens komplekse kerneprocesser.

”

Ministeriet undlader at beskæftige sig med den vanskelige bestemmelse af, hvad kvalitet er. Vedrørende det første: Det er vigtigt (og rigtigt) at sætte fokus på strategi, der orienterer sig mod selve undervisningen. Et gymnasium skal lokalt kunne definere og løbende redefinere den særligt udmøntede, lokale didaktisk kvalitet i lyset af uddannelsens overordnede dannelsesog kompetencemål. Ikke mindst forudsætter en virkningsfuld strategi, at lærerne, der udgør det udførende led, finder, at strategien giver mening i forhold til deres elever og deres fag. Kun lidt taler for os at se for stort anlagte og revolutionært omtalte strategiske planer – snarere vil vi pege på inkrementelle og eksplorative tilgange, hvor man investerer tid i analyse af udviklingsaktiviteter, der altid allerede forekommer på en skole, og hvor de centrale aktører, underviserne, har tid til at erfare nye balancer mellem egne ressourcer, deres aktuelle elever, stoffet og undervisningens mål. Det kræver tid at opsamle viden, analysere erfaringer og kalibrere og reformulere aktiviteter på måder, der kan spille tilbage på skolens overordnede strategi. Netop vekselvirkningen mellem erfaringer med aktiviteterne og en løbende reformulering af strategien er helt afgørende i et udviklingsperspektiv, og den svigtes, hvis et fragmentationstruende udviklingspres konfronterer og opsplitter den lokale opmærksomhed. Her lægger vi os op ad nyere, teoretiske tilgange for strategisk udvikling, der tilkender f G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

s_43

Vi vil slå til lyd for et strategisk perspektiv, der er direkte vendt mod en didaktisk begrundet strategi for udvikling.

s_44

faglig, inkrementel mellemledelse en strategisk nøgleposition, hvilket den ene af artiklens forfattere har uddybet andetsteds (Raae, 2021a&b). Det andet handler om, at en eksplicit, begrundet og tydeligt italesat strategi også har en styrkende funktion over for organisationen selv. Organisationsteoretikeren Mary Jo Hatch nævner, at institutioner som skoler for at kunne lykkes med tydeligvis sårbare kerneprocesser forudsætter habile grænser. Det betyder, at et særligt perspektiv trænger sig på, som angår strategiarbejdets funktion som et led i sammenfatte erfaringer og skabe en grad af sammenhængende lokal mening. Ifølge Hatch har strategi ikke først og fremmest en instrumentel funktion ved at fremme besluttet forandring, men måske snarere den funktion at skabe sammenhæng i oplevelsen af, hvad der er vigtigt og hvad ikke. Derved styrker den organisationen i mødet med omgivelsernes umulige krav (Hatch, 2001: 139) – i dette tilfælde det KPI-baserede tilsyn. For os at se begrunder disse betragtninger nødvendigheden af en opprioritering af et arbejde med strategi for skolens didaktiske udviklingsarbejde, en strategi, som ikke bare er et ledelsesanliggende. Det er et arbejde, hvor løbende didaktisk udviklingsarbejde blandt lærerne leverer substans til strategiudformningen. Og det er et G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

arbejde, hvis relevans i stigende grad aktualiseres af den skærpede politiske detailstyring, som tilsynspolicy er et element i.

Tilsynet og en didaktisk begrundet strategi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet redegør årligt for tilsynsplanen. Her beskrives det, hvordan styrelsen via screening udpeger gymnasier, der over en treårig periode scorer lavt. På tilsynets foranledning skal institutionen (det vil sige bestyrelsen) kort redegøre for sin egen analyse af årsagerne og for det arbejde, man har iværksat eller agter at iværksætte for at rette op. Eventuelt tilbydes skolen efterfølgende – og i første omgang – et forløb støttet af ministeriets læringskonsulenter. Kriteriet for, om en skole udtages, fremkommer med sammenligning. Der er (Gott sei Dank) ikke defineret et nationalt standard-kvalitets-begreb. Samtidig skal man selvfølgelig huske på, at KPI’erne ikke er kvalitet, men besluttede indikatorer på kvalitet. Kvalitetsbekendtgørelsen, der er skrevet med henblik på at få skolerne i gang med kvalitets(selv)vurdering (BEK nr. 23 af 11/01/2005), definerer ej heller nogen bestemt form for kvalitet, men beskriver alene de systemer og strukturer, der skal være til stede for, at man kan tale om et systematisk lokalt kvalitetsarbejde. Og

fordi vi således er i et område, hvor der ikke er klare, indholdsbeskrevne kvalitetsangivelser og ej heller givne, velafprøvede ’værktøjer’ til at nå målet, må kvalitetsarbejde nødvendigvis være eksplorativt eller undersøgende. Det betyder, at kravet fra tilsynet ikke kan være indholdsbetonet, men i høj grad et krav om, at noget sker! Pointen ved den omringede institution er netop, at institutionen selv er ansvarlig for at finde vejen til at forbedre performance.

”

Tager man de positive briller på, kan man måske opfatte KPI’erne som en statslig korrektion af en for ensidig eksternt orienteret strategi og en opfordring til at holde øje med selve kerneprocesserne. Principielt kan man møde tilsynskravet på to måder. Ved at møde det reaktivt tvinges den udtagne skole ud i et ret omfattende forsvarsbetonet arbejde og i et arbejde med at igangsætte foranstaltninger, hvis

K R O N I K _

virkninger på KPI’erne ofte vil være ukendte, og hvor det vil være usikkert, hvor lang tid der skal til, for at de i givet fald vil indtræffe. Spørgsmål fra underviserne vil stå i kø, for eksempel om hvad gennemførelsesfrekvens eller elevtrivsel har med netop deres fag og fagets dannelsesog studiekompetenceformål at gøre. Alternativt, at møde tilsynskravet proaktivt vil sige, at tilsynets krav relateres til og analyseres i lyset af den udviklingsstrategi, der allerede er etableret på skolen, og som er kendetegnet ved at være orienteret mod den stadige udvikling af undervisningen. I det tilfælde handler mødet om at tolke kravene ind i allerede etablerede udviklingsprocesser og eventuelt at kalibrere dem. Er det en stærk, det vil sige didaktisk begrundet udviklingsstrategi, vi har for os, er de enkelte projekter allerede reflekteret i lyset af de berørte fags eller fagsamarbejders overordnede mål. Er den ikke stærk nok til at svare på den

aktuelle tilsynsudfordring, kan den tilpasses. Men fordi kvalitet er udefineret, vil en tilpasning kunne ske som en kalibrering af den allerede eksisterende didaktiske strategi og de allerede igangsatte udviklingsprocesser. Udadtil aflastes presset ved over for bestyrelse og tilsyn at vise, at der allerede er forandringer undervejs – og forskellen indadtil er, at vi i det sidste tilfælde blot taler om kalibrering af det arbejde, man allerede er i gang med. I det proaktive tilfælde må man antage, at risikoen reduceres for, at mødet med tilsynskravet opleves som sensetaking og som fragmentation. Men det forudsætter, at den side af skolernes strategi, der orienteres mod kerneprocessen undervisningen, er højt prioriteret, og at den er omsat på skolen i et løbende didaktisk udviklingsarbejde. •

R E F E R E N C E R __

Hatch, M.J. (2001). Organisasjonsteori. Moderne, symbolske og postmoderne perspektiver. Oslo: Abstrakt Forlag.

Klausen, K.K. (2004). Strategisk ledelse i gymnasieskolen. I K. Klausen, & L. Nielsen, Fremtidens ledelse af gymnasieskolerne II. Odense: Gymnasiepædagogik 54.

Pedersen, O. (2011). Konkurrence staten. København: Hans Reitzel.

Raae, P.H. (2021a). Udviklingsledelse i gymnasiet. Mellemledelse og udvikling. København: Frydenlund.

Raae, P.H. (2021b). Faglig mellem ledelse. Lederliv. https://www.lederliv.dk/volume/1

STUK (2021): Tilsynsplan 2021 file:///C:/Users/phr/ Downloads/210308Tilsynsplan-2021%20(1).pdf

s_45

SKOLEKONKURRENCE

Arbejd med H.C. Andersens eventyr i skolen og fortæl TOMMELISE på en ny måde

Hvem kan deltage? Alle elever i grundskolens ældste klasser (7.-10.) og på ungdomsuddannelserne kan deltage i konkurrencen. Læs mere om konkurrencen på www.eventyrligelege.dk Sidste frist for indsendelse af bidrag er 5. maj 2022.

K v konkreuraretinc for skolere

Vind 10.000 kr . til klassen! G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

GL MENER

s_46

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

Bæredygtigt at rydde op i læreplanerne

Skal bæredygtighed og klima skrives ind i formålsparagraffen og læreplanerne for de gymnasiale uddannelser? Ja, siger Danske Gymnasier, der har udarbejdet en decideret politik for bæredygtighed. Ja, siger DGS, for det skal ikke være op til den enkelte lærer, om der skal undervises i bæredygtighed. Jeg savner tillid fra eleverne og rektorerne til, at vores nuværende formålsparagraf er god nok, og til at lærerne vil udmønte den på tilfredsstillende vis, hvis de får de rette rammer. Jeg tror derfor, vi skal begynde et helt andet sted. Der er næppe nogen tvivl om, at klimakrisen vil være et livslangt vilkår for de unge, og at fokus på og viden om klima og bæredygtighed derfor er vigtigt – og ikke bare et modefænomen. Men ved at klistre bæredygtighed på formålsparagraffen og strø bæredygtighed ud over læreplanerne får vi bare endnu flere nedslagspunkter og endnu mere stoftrængsel i fagene. Vi risikerer mere instrumentalisering, mere overfladeundervisning og mindre tid og rum for fordybelse. Dermed bliver det et symbolsk tiltag, som i stedet for at fremme god undervisning om bæredygtighed og klima, risikerer at blive endnu et punkt, der skal hakkes af. Det havde været langt mere ambitiøst - og bæredygtigt - at formulere en målsætning eller måske endda en ledelsesforpligtigelse til at gå i tæt dialog med lærerne om, hvad man lokalt vil lægge vægt på i udmøntningen af formålsparagraffen, og hvordan man kan tilvejebringe de rammer, som lærerne faktisk har behov for.

Vi skal blandt andet se mere grundigt på læreplanerne. Jeg mener, at en lang række læreplaner er overfyldte. Vi skal derfor åbne læreplanerne og gentænke dem, så vi får nogle relevante og realistiske læreplaner, hvor der er tænkt godt og grundigt over, hvad der er vigtigt at eksplicitere på læreplansniveau. Det skal ske i et tæt samarbejde mellem ministeriets fagkonsulenter, de faglige foreninger og hverdagens undervisere i de enkelte fag. På den måde kan vi få skabt det rum, der er brug for i de enkelte fag. I de fag, hvor det er relevant at sætte fokus på bæredygtighed og klimaet, vil en sådan gennemskrivning af læreplaner naturligt give det nødvendige fokus. Men først og fremmest handler det om at skabe bedre rum for dybdelæring ved at rydde op i stoftrængslen, toppet op med tillid til og dialog med lærerne. Vi nærmer os tiden for nytårs ønsker. Udover at få afskaffet grundforløbet i sin nuværende form, vil mindre overfyldte læreplaner stå på min ønskeliste. Det vil være med til at skabe bedre rammer for undervisningen og dermed for elevernes mulighed for at blive fagligt dygtige og almendannede. Jeg ønsker hermed alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår oven på et ekstremt hårdt år. Jeg håber, I alle får mulighed for at restituere hen over jul og nytår. Det er både tiltrængt og fortjent.

BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

UNDERVISNING

Udfordret eux Jeg underviser i dansk på teknisk eux. Jeg er glad for mine elever og synes i princippet, at eux er en god uddannelse. Men samtidig er det frustrerende at arbejde på eux på grund af den store skævbelastning og den massive afkortning af de gymnasiale fag. Er det noget, GL har en holdning til – og hvad gør I for at ændre det?

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Sine Rønberg Hansen & Christian Gynther

Sine Rønberg Hansen, konsulent i GL, svarer

GL's hovedbestyrelse er også optaget af de spørgsmål, du rejser, og du kan læse GL's samlede politik om eux på GL's hjemmeside. GL mener blandt andet, at eux bør forlænges med et år, at afkortningen af fagene skal mindskes, og at C-fag, der afsluttes på gymnasialt B- og A-niveau, skal læses efter gymnasiale læreplaner fra uddannelsens start. Alt sammen for at mindske både elevernes og lærernes skævbelastning og for at sørge for, at eleverne får den uddannelse, som de er blevet lovet.

Det er områder, som GL har arbejdet med i årevis, men i øjeblikket arbejder vi særligt intenst for at påvirke minister og forligspartier med input fra lærerne og med GL's p olitik. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har nemlig lovet, at strukturen på eux skal ses efter i sømmene og revideres. Der er uden tvivl behov for æ ndringer af strukturen på både teknisk og merkantil eux.

s_47

LØN

Tvivl om udregning af anciennitet Jeg startede her efter sommerferien på en ny skole. Min nye skole har beregnet min anciennitet på en lidt anden måde. Hvad er reglerne?

Christian Gynther, konsulent i GL, svarer

Det er en god idé at kontrollere, om din anciennitet er beregnet rigtigt. Det kan der være en hel del penge i. Forudsætningen for at optjene akademisk lønanciennitet er, at du er kandidat. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder. Den forhøjes med det tidsrum, du har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen, og kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvor uddannelsen er afsluttet. Ansættelsesmyndigheden kan forhøje lønancienniteten, selvom den hidtidige beskæftigelse ikke kan medregnes i ancienniteten e fter ovenstående. Det forudsættes, at en konkret vurdering af dine arbejdsmæssige erfaringer og kvalifika tioner med videre set i relation til stillingen giver grundlag herfor.

Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den forhøjede lønanciennitet, som du eventuelt har fået tilkendt. Dette kan måske være forklaringen på, at din løn er forskellig. Du optjener fuld lønanciennitet ved mindst 15 timers beskæftigelse per uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer per uge i gennemsnit optjener du halv løn anciennitet. Når det gælder anciennitet i forhold til adjunkt-/lektortillægget, ser det lidt anderledes ud. Ved ansættelsen indplaceres du med det antal år, du har været beskæftiget med under visning på gymnasialt eller højere niveau – eksempelvis på universitet eller professionshøjskole i form af ansættelse som undervisningsassistent, ph.d.-studerende eller adjunkt/ lektor.

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

GLE

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

33TID OG STED

Kurset afholdes ultimo januar i København. Se gl.org/kurserogarrangementer for nærmere informationer om tid og sted.

77UDBYDER GL-E

Hvordan løfter vi eleverne fagligt i naturvidenskab? s_48

33TID OG STED

Kurset afholdes den 3. februar 2022 i Fredericia.

77UDBYDER GL-E

Relationer, motivation, trivsel og læring i fællesskab

33TID OG STED

Kurset afholdes den 10. februar 2022 i Aarhus.

77UDBYDER GL-E

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

Tilmelding www.gl.org/GLE Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Undervisning for bæredygtig udvikling

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

Økologisk krise og klimaforandringer er vor tids vigtigste samfundsudfordringer, men udfordringerne skaber åbning for udvikling af uddannelsesinstitutioner, fag, pædagogik og didaktik. Hvordan kan vi gennem vores fag og pædagogiske tilgange arbejde med bæredygtighedens kompleksitet og dilemmaer? Vi vil arbejde med, hvordan bæredygtighed kan fylde mere i din undervisning og på din skole gennem deltagelse, inddragelse, engagement i følelser

samt systemtænkning og tværgående samarbejde. På kurset er der oplæg, fælles diskussion og værkstedsgrupper, hvor du kan sparre med lærere om bæredygtighed i gymnasieskolen og gymnasiets fag: alt fra organisationsudvikling, fagbeskrivelsernes muligheder for at arbejde med bæredygtighed og bæredygtig pædagogik til didaktik på egne fagområder.

I en travl hverdag kan det være svært at få tid til lave den fagligt inspirerende undervisning, som man godt kunne ønske sig. På dette kursus gives redskaber til, hvordan du nemt kan styrke elevernes faglige nysgerrighed og løfte det faglige niveau. Redskaberne er nemme at implementere i den almindelige undervisning og kan bruges som små krydderier i undervisningen a kun få m inutters varighed. Ved at bruge oplevelser som indgang til læring kan det å bne for nysgerrighed, interesse og engagement hos eleverne. Når eleverne for eksempel selv sender plastik poser flyvende afsted som model for konvektion, så står princippet

klarere, og det er lettere at huske. På kurset udvikler du redskaber, som kan hjælpe dine elever med det, de har svært ved. For eksempel hvordan de laver udregninger i fysik, afstemmer redoxreaktioner i kemi eller går til eksamen i biologi. Redskaber som kompetenceskabeloner kan hjælpe elever til at vide, hvad de skal gøre i bestemte situationer og dermed undgå, at de laver de samme fejl igen og igen. Fokus er altså på at give eleverne oplevelser, de kan huske. Vi arbejder derudover med, hvordan forsøgsvejledning, rapportopbygning og feedback kan nytænkes og gøres endnu bedre til at løfte eleverne fagligt i naturvidenskab.

Elever, der bliver set, hørt og indgår i et relationelt fagligt læringsfællesskab, trives og lærer ofte bedre. Corona var en prisme, som satte ekstra lys på betydningen af relationer og trivsel. På kurset får du inspiration til og afprøver en række arbejdsformer og redskaber, der kan anvendes til at udfordre eleverne til at reflektere over læringsfællesskaber, og som samtidig understøtter elevernes relationer, motivation og trivsel. Arbejdsformerne udfordrer alle elever til at deltage og bidrage i

læringsfællesskabet, tager udgangspunkt i, at elever er og motiveres på forskellige måder, og understøtter relationerne i læringsfællesskabet, samtidig med at der bearbejdes faglig viden.

Litteraturen i kroppen – fra ord til fortolkning

33TID OG STED

Kurset afholdes den 3. marts 2022 i Risskov og igen den 10. marts i Ballerup.

77UDBYDER

Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF

Bæredygtighed og verdensmål i undervisning og vejledning – skolebaseret

33TID OG STED

Kurset afholdes på din skole og kan afholdes som både halv- og heldagskursus.

77UDBYDER GL-E

Engager dine elever – bliv sprogcoach

33TID OG STED

Kurset afholdes den 1.-2. marts 2022 i København.

77UDBYDER

Studieskolen

Kemi for geografer – inspirations- og laboratoriekursus – casebaseret

33TID OG STED

Kurset afholdes den 3.-4. marts 2022 i Nærum.

77UDBYDER

Geografilærerforeningen

Ofte er elever bange for at sige noget forkert, men gennem en praktisk tilgang til teksten bringes alle i spil, da man arbejder analytisk fra første øvelse. Gennem elevens valg af udtryksform dannes et billede af teksten, der kan opkvalificere klassedialogen og forståelsen af teksten. Tekster af blandt andre William Shakespeare, Sarah Kane, Raymond Carver, T.S. Eliot og Robert Frost indgår

i kurset. Kurset didaktiske formål hviler på at bringe elevens egen fortolkning frem i lyset gennem simple, praktiske øvelser, der udvider elevens tekstoplevelse, hvilket kvalificerer den efterfølgende fortolkningssamtale. På kurset undervises af Louise Christiansen, lektor på Silkeborg Gymnasium, og Ninette Müggler Mortensen, lektor på Herning Gymnasium.

‘Bæredygtige uddannelser’ og ‘verdens mål i undervisningen’ er blevet nye mantraer i uddannelsesfeltet, men hvad betyder bæredygtighed egentlig i en uddannelsessammenhæng? På kurset får du indsigt i bæredygtighed og verdensmål i pædagogisk sammenhæng, og du får inspiration til at arbejde med verdensmål i dine fag eller i studievejledningen. På kurset ser vi nærmere på, hvordan vi kan arbejde både indholdsmæssigt og rammesættende med bæredygtighed på gymnasieuddannelserne. Vi undersøger også bæredygtighed som begreb og som global etik og drøfter mulige undervisningsoutput af dette.

Kurset veksler mellem underviseroplæg, inspirationsøvelser og drøftelser. Kurset kan holdes som halv- eller heldagskursus, og arbejdsformen tilpasses dertil. Hvis tiden tillader det, afsluttes kurset med deltagertid til at skitsere et undervisningsforløb eller vejledningstiltag, der understøtter arbejdet med bæredygtighed og verdensmål som rammesætning og etik. På kurset undervises af cand.mag. i æstetik og kultur Miriam Dimsits, der beskæftiger sig med bæredygtighed og social retfærdighed i uddannelse og vejledning.

Med sprogcoaching kan du guide dine elever, så de tager ejerskab for deres sproglæring, og du behøver hverken at bruge mere tid på at rådgive dem eller på at forberede dig, end du bruger i dag. Du lærer om systematikken og rammesætningen i coachingen, den gode samtale og spørgeteknik, og du får inspiration til en række gode spørgsmål om sprog og læring, som du fremover kan bruge i samtalerne med dine elever. Undervejs træner du

sprogcoaching i praksis og får supervision. Derudover lærer du at spørge ind til elevernes mål og ressourcer, at lave en konkret og realistisk handlingsplan med den enkelte elev og efterfølgende motivere eleven til at bevare ejerskabet over handlingsplanen samt at sætte elevernes individuelle mål i system, så du fremover kan tilgodese alle elever på én gang.

Hvad sker der kemisk, når der dannes en guldåre – og hvad er kritiske råstoffer? Gennem foredrag og små forsøg i laboratoriet vil kurset g ive naturgeografi-, geovidenskabs- og geografilærere indblik i og forståelse af de for geologi og geografi vigtigste kemiske processer. Kurset består af oplæg, laboratorieforsøg og små workshops. Underviserne er lektorer i geofag på stx, htx og hf, og du kan glæde dig til at få svar på: Genbrug atmosfærekemi – hvorfor dannes der

syreregn? Ozonlaget – hvordan dannes og nedbrydes det? Påvirker vulkanudbrud klimaet? Hvorfor er metan en ‘stærk’ drivhusgas? Hvorfor frigives der meget metan, når permafrosten tør? Hvordan er CO2-forholdene i de øverste jordlag? Hvorfor er det vigtigt geofagligt at vide noget om pH i jord, i vand og i luft?

s_49

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

NYT FRA

UDVALGENE

GL’s tre rådgivende udvalg under hovedbestyrelsen – overenskomstudvalget (OKU), arbejdspladsudvalget (APU) og uddannelsesudvalget (UDU) – vil på skift berette om deres arbejde. Anne Sophie Huus Pedersen

Lokalløn på erhvervsgymnasierne s_50

– et sejlivet problem

t der konsekvent på erhvervs gymnasiet gives mindre i lokalløn, er ikke ny viden, og allerede i 2015 stillede GL krav om forbedringer for området. Den gang aftalte man i overenskomst forhandlingerne et partsprojekt, der skulle sætte gang i samarbejdet om bedre lønforhandlinger. Det er svært at finde beviser for, at der er kom met kroner og øre ud af det – og det til trods for en sideløbende kontinu erlig indsats, blandt andet i GL’s om rådebestyrelse for erhvervsgymna sier. Vi hører utrolig nok stadig om ledere, der forsøger at nægte TR’er lønforhandlinger. De erhvervsgym nasiale lærere leverer kvalitet i ud dannelserne, som ikke fortjener at få discountstatus. Så længe lederne ikke udnytter undervisningstaxameteret til fulde (og bruger ressourcerne et andet sted på institutionen), klinger det meget hult, at der ikke skulle væ re penge nok til ligeløn mellem gym nasielærere. Derfor søsatte vi i GL et nyt lønprojekt. Projektet har til for mål at forbedre lokallønnen for læ rerne på området – og forhåbentlig

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

komme løndannelsen i sektoren ge nerelt til gavn. I projektets indledende fase har vi kortlagt TR’ernes aktuelle vilkår i forhandlingsprocessen, og herefter har netværkene leveret en række for slag til konkrete initiativer, som dan ner grundlag for det videre arbejde. Her blev blandt andet peget på mål rettet kompetenceudvikling til TR’er og forbedring af lønstatistikken som værktøj. I overenskomstudvalget står det nu foran os at prioritere ind satsområder på den baggrund. Det er dog allerede aftalt, at der tages initi ativ til at indlede et samarbejde cen tralt med lederforeningen og de an dre organisationer for at rette op på mangelfuld udmøntning af lokalløn. Kommunikation på området styrkes ligeledes.

Rammen om forhandlingen GL’s undersøgelse beskriver blandt andet, hvorfor lokallønsdannelse til stadighed er en udfordring for om rådet. Vi kan se, at de fleste sko ler faktisk har en lønpolitik – men kun 23 procent har en, der gælder

for afdelingen, og ofte bliver kriteri erne meget overordnede i en ‘one si ze fits all’-model for hele organisatio nen. Dette gælder ofte også rammen (beløbet til forhandling), som ofte be stemmes af en øverste ledelse, som ikke kender den enkelte medarbej der. Det er ledelsens mandat at melde rammen ud, men det er TR’s mandat at stille lønkrav. Dette er grundlag for forhandlingen, som altså ikke bør ha ve karakter af en udmelding eller en drøftelse. Vi kan se, at rammen ofte accepteres af både bestyrelse, lokal ledelse og TR forud for selve forhand lingen (som typisk foregår mellem den lokale leder og TR). Det er et pro blem, fordi ledelsen ganske enkelt udmelder for små beløb, hvis områ det skal bevæge sig op på niveau med resten af sektoren og det øvrige aka demiske arbejdsmarked.

TR’ernes bagland og mandattagning Undersøgelsen viser også, at der især er to områder, hvor vi kan arbejde lo kalt med at forbedre løndannelsen: Kun lidt over halvdelen af TR’erne

OVERENSKOMSTUDVALGET tager nemlig mandat ved at holde møde med lærerne. Og kun lidt over halvdelen af de adspurgte TR’er mener, at lærerne kender hinandens løn. GL-TR har generelt et godt samarbejde med repræsentanterne fra IDA og DJØF. Men her er plads til forbedring. Det er svært at forstå, hvordan medlemmerne motiveres til at engagere sig i lønspørgsmålet, for eksempel via lønsamtaler med ledelsen, hvis de ikke kender deres egen løn i forhold til kollegernes. Det er GL’s politik, at der er åbenhed omkring løn, og GL’s lønstatistik kan blandt andet bruges til at sammenligne med for eksempel den lokale stx. En stor opfordring til lærerne på området skal således lyde herfra: Hold et fælles AC-møde, og tag snakken om lokalløn på jeres skole. Læg tallene frem, og få lagt en fælles strategi. Vi ved, at den manglende koordinerede indsats omkring lokalløn nogle steder er kilden til, at vi ikke kommer videre, og det svækker en TR i forhandlingen, hvis lærerne ikke er enige om vejen frem.

Lønprojektet fremadrettet Nu fortsætter arbejdet i overenskomstudvalget, som på næste møde skal prioritere de strategiske indsatser på baggrund af undersøgelsen og debat på områdemødet. I overenskomstudvalget kommer vi desuden meget gerne ud til jer på skolerne og tager en debat om løn, og vi vil i denne omgang opfordre jer til at sætte løn på dagsordenen til klubmødet. •

Overenskomstudvalget bistår hovedbestyrelsen i at træffe beslutninger og fastlægge GL’s politik i form af indstillinger inden for de områder, som fremgår af udvalgets kommissorium, eller som af hovedbestyrelsen konkret henlægges til udvalget. Hvor der er en HB-vedtaget politik, har udvalget, inden for sit kommissorium eller hvor opgaver af hovedbestyrelsen henlægges til udvalget, selvstændig kompetence til at træffe beslutninger vedrørende gennemførelse af de vedtagne politikker og ansvar for udførelse af konkrete opgaver. Overenskomstudvalget er nedsat af hovedbestyrelsen i henhold til GL’s love § 6, stk. 6, og udvalget refererer til hovedbestyrelsen. Det er OKU’s opgave at bestyre GL’s og AC’s overenskomster, herunder behandle fortolkningsspørgsmål, indkalde og behandle overenskomstkrav og tage sig af øvrige centrale løn- og arbejdstidspolitikker. I forlængelse heraf skal OKU udarbejde overordnede analyser og politiske oplæg om overenskomstspørgsmål til drøftelse i hovedbestyrelsen, repræsentantskabet, lokaludvalget samt lokal- og områdestrukturen. OKU er GL’s pensions- og seniorpolitiske udvalg og skal derfor følge den generelle debat om pensionsforhold og fratrædelsesordninger med henblik på analyser og oplæg til hovedbestyrelsen. OKU skal således i det hele taget arbejde bredt med at udvikle og forbedre medlemmernes løn- og

arbejdsforhold samt pensionsforhold. I udvalgets arbejde skal relevante internationale perspektiver og erfaringer inddrages, ligesom udvalget har ansvar for information (tovholder) om overenskomst-spørgsmål med videre. Endvidere indgår ligestillingsproblemstillinger i relevant omfang.

Anne Sophie Huus Pedersen

s_51

__ Formand for udvalget, hovedbestyrelsen

Burkhard Sievers __ Hovedbestyrelsen

Tomas Kepler __ Hovedbestyrelsen (formand for GL)

Sigrid Jørgensen __ Hovedbestyrelsen

Jesper Olesen __ Private gymnasier

Allan Nørgaard Andersen __ Områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier

Poul Dalgaard __ Lokaludvalget

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

MINDEORD Poul Toft

d 1943 2021

s_52

Meddelelsen om Poul Tofts død blev modtaget med vemod af alle os, der har haft det privilegium at have PT som chef på Grindsted Gymnasium & HF. Poul Toft blev som ung kandidat ansat på Grindsted Gymnasium & HF i 1967. PT var en meget afholdt lærer, der hurtigt blev inddraget i skolens ledelse som inspektor og rek tors stedfortræder. Da skolens første rektor fratrådte, opfordrede lærerne Poul Toft til at søge den ledige stil ling, og han var gennem de følgende 26 år en vellidt leder, som udstrålede en ro, der skabte tryghed og en kon struktiv atmosfære på skolen. På sin stille facon var Poul Toft en stor personlighed, der fik det bedste frem i alle sine ansatte, og som in ternt på skolen nød stor respekt. Han havde vid og overblik og var altid på forkant af tingenes gang. Tillid til sine medarbejdere var Poul Tofts centrale ledelsesværktøj: Længe før det blev moderne, igang satte han arbejdet med at u dvikle en demokratisk udvalgsstruktur til gavn for både ansatte og elever på skolen,

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

Gymnasieskolen modtager mindeord. De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

fordi han havde tiltro til, at vi som mennesker yder vores bedste, når vi får ansvar. Derfor blandede han sig ikke i de ansattes arbejde, men støt tede dem efter behov. Holdånd var et mantra for PT, og vi var ikke i tvivl om, at han anså os alle for betydningsfulde medlemmer af holdet. Alle funktioner og alle ansatte blev værdsat og anset som uundvær lige, af hvilken grund han altid om talte skolen som vores skole. Selvom Poul Toft viste alle på sko len stor tillid, kunne han dog samti dig træde i karakter og reagere hånd fast, hvis nogen overtrådte skolens værdier. PT så hver enkelt af sine med arbejdere både i hverdagen og også til festlige begivenheder. Når en kol lega skulle fejres eller ved trans lokationen, glædede vi os altid til den tale, PT skulle holde, for den var godt forberedt og blev afleveret med et glimt i øjet. Vi vil tænke på Poul Toft med stor taknemmelighed for hans virke som dedikeret rektor på Grindsted Gym nasium & HF. Der er mange med til knytning til Grindsted Gymnasium & HF, der har meget at sige Poul Toft tak for. Han var et ordentligt men neske. Klaus Brorholt og Bente Filskov Langelund, på vegne af tidligere og nuværende kolleger på Grindsted Gymnasium & HF

AF JAKOB HORN MØLLER & CARSTEN LUNDH

AF JAKOB HORN MØLLER & CARSTEN LUNDH AIDA

USABILIT Y KAMPAGNER

PERSONA

MODTAGER CMYK

AFKODNING OPHAVSRET

Hvad kan man gøre for at få nye og kreative idéer, så det kommunikationsprodukt, man skaber, ikke ender som en kopi af noget andet?

Hvordan vælger man den rigtige informationsteknologi til at skabe sin kommunikation, og hvordan griber man opgaven an rent teknisk? Hvordan kan man undersøge, om modtagerne rent faktisk forstår budskabet, og om de også gør det, afsenderen gerne vil have dem til? Alt dette og meget mere kan du få svar på i denne bog, som er direkte målrettet undervisningen i Kommunikation og it C på htx.

STØJ T YPOGRAFI

KOMMUNIKATION OG IT C RGB

JAKOB HORN MØLLER & CARSTEN LUNDH

Hvilke virkemidler er til rådighed, når budskabet skal formidles, og er der nogen, man af etiske årsager bør afholde sig fra at benytte?

MÅLGRUPPER

KOMMUNIKATION OG IT C

Hvordan afgrænser man sin modtager(gruppe), sådan at man kan målrette kommunikationen præcist og direkte?

AFSENDER

KONCEPTER

SOCIALE MEDIER

Hvad skal man være opmærksom på, når man kommunikerer et budskab på vegne af en afsender, der ikke er en selv?

BUDSKAB IDÉGENERERING

9 788729 005575

Praxis

9788729005575_omslag.indd All Pages

26.10.2021 09.53

Af Jakob Horn Møller og Carsten Lundh

Grundbog til kommunikation og it C Bogen er målrettet faget Kommunikation og it C på htx og samler teorier og metoder, der dækker de faglige mål og gør eleverne fortrolige med kernestoffet.

s_53

Vægten er lagt på den produktionsrettede del af faget. Samtidig perspektiveres der løbende til de muligheder, som ny informationsteknologi åbner for kommunikationen, og de etiske dilemmaer, som opstår i kølvandet heraf. Bogen rummer opgaver og arbejdsspørgsmål, som anskueliggør og organiserer den konkrete anvendelse. Samtidig er den rigt illustreret med modeller og eksempler. 144 sider eBog+ 69,00 kr. Papirbog 240,00 kr. ekskl. moms

Den digitale udgave af bogen indgår i fagpakken til Kommunikation og it C, som udkommer i foråret 2022. Læs mere om bogen på prx.dk/KOMMIT

Praxis Forlag A/S Vognmagergade 7, 5. sal 1148 København K www.praxis.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

MØD OS PÅ

Facebook

s_54

Find Gymnasieskolen og Gymnasieskolernes Lærerforening på Facebook på den fælles side Gymnasielærer.

G Y M NA S I E S K O L E N

N R _ 0 8

2 0 2 1

STUDIETUR TIL KØBENHAVN? Tag klassen med på den fedeste tur til hovedstaden – Danhostel Copenhagen City tilbyder de perfekte rammer til jer! Hos os bor I lige i hjertet af København med mulighed for byens bedste udsigt. Har I brug for det, hjælper vi meget gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, planlægning af måltider og madpakker med mere – hos os kan I få skræddersyet det perfekte ophold, der passer til lige præcis jeres ønsker. Skriv til os på gb@cphhostel.dk og få et godt tilbud på jeres næste studietur! Psst! Vi er populære blandt gymnasier grundet vores super fede placering lige ved Langebro på HC Andersens Boulevard.

Morgenmaden fås både som buffet og som morgenmadspose til at tage med op på værelserne.

gb@cphhostel.dk +45 3318 8338 www.cphhostel.dk

MED BUS fx.

MED FLY fx.

Få hurtigt tilbud på jeres næste studierejse Uanset om I rejser i foråret 2022 eller efteråret 2022, så sidder vores team af erfarne rejserådgivere klar til at hjælpe! Vi svarer indenfor 48 timer, så I kan komme videre i planlægningen!

Aktivtur Torrevieja

Studietur til Budapest

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r, program og morgenmad

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

3.498

Fra kr.

2.498

Vores team er (næsten) intakt og vi er klar! Vi har heldigvis fastholdt de fleste af vores rejserådgivere. Det betyder, at du hos AlfA Travel stadig møder de allerfleste af vores erfarne rejserådgivere med mange års arfaring på bagen.

Studietur Dublin

Studietur Antwerpen

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Inkl. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.098

Heine, Sanne, Louise, Christian Ring til os direkte: heine@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 22 +45 96 10 81 31 +45 96 10 04 29 +45 96 10 04 21

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Fra kr.

2.098

De sidste 12 år har jeg været seks gange i London, to gange i Prag, to gange i Istanbul og en gang i Liverpool - alle gange med GRUPPEREJSEBUREAUET. Hver gang har jeg haft den samme kontaktperson på bureauet, og alle aftaler er altid blevet overholdt. Stefan Flensmark, Køge Gymnasium

STUDIETURE FOR LIVET I GRUPPEREJSEBUREAUET kender vi hver en krog af Europa. Vi har mere end 20 års erfaring med at arrangere inspirerende studieture, hvor I får de helt rigtige oplevelser med hjem. Og vi sørger for, at alting klapper fra start til slut. Her får du: • Markedets bedste priser • Samme erfarne rejsekonsulent fra start til slut • 24 timers døgnvagt med svar inden for 1 minut • Faglige programmer til alle europæiske storbyer • Bæredygtige busrejser overalt i Europa

Bliv ins pireret på www.g ruppere jsebureau et.dk

Lad os tage en god snak om jeres ønsker - kontakt os på 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk

Fagpakker fra Praxis Praxis’ fagpakker er en ny måde at arbejde med undervisningsmaterialer på.

En fagpakke indeholder: • Grundbøger og temabøger, der lægger op til faglig fordybelse og er ryggraden i din undervisning

Fysik C

Biologi C

Naturvidenskabeligt grun...

• Et træningsmiljø, som bygger på det adaptive læringsværktøj boost® • Digitale iPraxisforløb som du selv kan justere og videreudvikle efter behov

Kemi C

Du sammensætter selv indholdet på praxisOnline.dk.

Mange flere fagpakker er på vej! Praxis.dk/fagpakker

Informatik C

Naturgeografi C

+10

Praxis Forlag A/S Vognmagergade 7, 5. sal 1148 København K www.praxis.dk