Gymnasieskolen #06 2022

Page 1

KØN OG KARAKTERER

Drengene sakker mere og mere bagud i forhold til pigerne. Skal gymnasiet gøre noget ved det? s_10

OK 21. Mange lærere får ikke godkendt tidsregistrering. s_06

Bæredygtighed. Er digitalisering altid bedre end papir? s_24

Læsekrise. Litteraturprofessor er bekymret på demokratiets vegne. s_32

INDBLIK & OVERBLIK_
Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening
e December 2022 Nr_06
TEMA_

AkademikerPension har en ambition om at være Danmarks mest ansvarlige pensionskasse. De selskaber, vi investerer i, skal opføre sig ordentligt og betale den skat, de er forpligtet til. Derfor har vi som aktiv investor fokus på at modarbejde skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.

Sammen gør vi en forskel.

akademikerpension.dk

UDSYN_ “Læsekrisen bekymrer mig på demokratiets vegne” s_32

TEMA_ Gymnasiet bør indrettes efter vores hjerner s_10

På sporet af bæredygtighed s_24

INDHOLD e

s_04 LEDER_ Julemanden er på vej - eller er hen? s_06 EFTERSYN_ Mange lærere får ikke godkendt tidsregistrering s_08 GYMNASIESKOLEN.DK_ Uddrag af de seneste nyheder s_10 TEMA_

Køn og karakterer Drengene kan ikke se meningen med at læse lektier Dansk Erhverv: “Der er noget galt, når det ene køn falder så meget bagud” Pigerne øger karakterforspringet Gymnasiet bør indrettes efter vores hjerner s_22 GYMNASIESKOLEN.DK_

Uddrag af de seneste nyheder

s_24 _ På sporet af bæredygtighed s_29 LÆRERLIV_ “Jeg har svært ved at sige stop og holde weekend” s_31 GYMNASIESKOLEN.DK_ Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg s_32 UDSYN_ “Læsekrisen bekymrer mig på demokratiets vegne” s_38 ANMELDELSER_ s_42 KRONIK_ Instrumentalitet og forståelse s_48 MINDEORD_ s_50 GL’S SIDER_

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
s_3

s_4

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillingsog forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Stibo Complete Mediaservice, telefon: 76 10 11 44, kakr@stibo.com | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Creative Zoo | Tryk: Stibo Complete | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 23. januar 2023.

LEDER

Julemanden er på vej – eller er hen?

Lige om lidt er endnu et år gået, og det varer dermed såmænd ikke så længe, før GL og medlemmerne skal til at samle overenskomstkrav sammen til OK 24. Forhandlingerne på det private arbejdsmarked begynder kort inde i det nye år, og inden vi ser os om, er turen kommet til det offentlige arbejdsmarked.

Men hov – i dette blad har vi da en artikel om, at der på nippet til 2023 stadig er mangler, hvad implementeringen og udmøntningen af OK 21 angår. Ak ja, nogle ledelsers entusiasme på området frister mig til en allegori af mit eget forhold til dækkene på min bil: Når jeg får mig taget sammen til at skifte til vinterdæk, er frosten for længst sat ind, og sommerdækkene får tilsvarende gerne lov til at samle støv i kælderen indtil pinse.

Nå, men ingen er jo perfekt, selvom en del af ungdommen tilsyneladende tror, at det er vejen til frelse. Det medfører både lavt selvværd, psykiske lidelser og dårlig trivsel mange steder. Det er da sikkert også et område, den i skrivende stund endnu ikke nedsatte regering vil kigge på.

Til gengæld kan du i dette blad også læse om, at drenge måske faktisk godt kunne tilegne sig lidt mere perfekthedskultur, hvad skolearbejdet angår. De sakker nemlig mere og mere bagud i forhold til pigerne, og det skyldes muligvis ikke kun, at de er senere modne, eller testosteronets brusende fremfærd, der gør unge mænd overmodige og selvovervurderende.

Interessant er det imidlertid, at ligestillingsproblematikken i gymnasiet i tiltagende grad er i piger -

nes favør – i øvrigt en udvikling, der begynder at afspejle sig flere steder i samfundet, hvor det er mænd, der dominerer de fleste dårlige statistikker mere og mere. Okay, stadig ikke sådan nogle som uønskede graviditeter eller ofre for voldtægt.

Det er nok for meget at forlange af noget så traditionelt som julen –for da skal alt jo helst være, som det altid har været, og give os associationer til alt, hvad der er trygt og godt! – men måske er det ligefrem en dag juledamen, der svinger sig ned gennem skorstenen og lægger gaver under træet. Så går det dog næppe at traktere hende med mælk og småkager, for hvem i denne verden med dens perfekthedsidealer kan mon acceptere en gammel, tyk kvinde?

Gymnasieskolen vil ønske alle bladets kilder, læsere og deres familie en glædelig jul og et godt nytår og siger tak for det forgangne år.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
e

EUROPAS BEDSTE UNDERVISNINGSMATERIALER

Systimes to iBøger modtog GULDmedaljer, da Europas bedste undervisningsmaterialer blev kåret ved årets bogmesse i Frankfurt d. 19. oktober 2022.

One of the most innovative and original features of this material is the fact that the proposed didactic content skilfully integrates the author’s recent investigations and research on the theme of multiculturalism in Great Britain.

– Juryudtalelse

Makes a significant contribution to the awareness of multiculturalism at a young age.

The use of, up-to-date statistics and particularly interviews, provides real verisimilitude.

– Juryudtalelse

Læs mere på systime.dk

2011 2012 2013 2014 2015 2015 2016 2017 2017 2018 2019 2021

EFTERSYN

Implementering af OK 21:

Mange lærere får ikke godkendt tidsregistrering

Mindst hvert kvartal skal gymnasielærere have godkendt deres tidsregistrering. Det får kun godt halvdelen. Ny undersøgelse afslører, at der stadig er et stykke vej, før den seneste overenskomstaftale er fuldt implementeret.

siden 2013 har været en central del af overenskomsten, skal have en værdi, så er det klart, at den erlagte tid til arbejdet skal godkendes,” siger forkvinde for GL’s overenskomstudvalg Anne Sophie Huus Pedersen..

Fik det politiske tiltag den ønskede effekt, og hvad kom der ud af det særlige indsatsområde på skolen?

Vi kigger tilbage og gør status.

Gymnasielærernes seneste overenskomstaftale (OK 21) kører på andet år, og snart begynder de faglige organisationer at drøfte krav til næste overenskomst. Men der er dog væsentlige elementer, der endnu ikke er blevet helt implementeret. Det viser et større evalueringsarbejde, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har taget hul på.

På skoler, hvor lærernes arbejdstid håndteres ved hjælp af tidsregistrering, skal der ifølge overenskomsten være en løbende dialog mellem leder og underviser samt godkendelse af timeforbruget mindst hvert kvartal. Men kun 52 procent af lærerne har fået tidsregistreringen godkendt af ledelsen, viser GL’s spørgeskemaundersøgelse.

Det er ikke godt nok, lyder det fra GL.

“Det er bestemt ikke tilfredsstillende! Hvis tidsregistreringen, som

Som bekendt er der ifølge overenskomsten to måder at håndtere gymnasielærernes arbejdstid på: tidsregistrering eller en lokal arbejdstidsaftale. Så i princippet kunne de lærere, der i undersøgelsen svarer, at ledelsen ikke har godkendt deres tidsregistrering, arbejde under en lokal arbejdstidsaftale. GL har med OK 21 set en bevægelse mod flere arbejdstidsaftaler, fortæller Anne Sophie Huus Pedersen. Men det kan dog ikke forklare alle de manglende godkendelser.

“Vi ved, at kun cirka en femtedel af skolerne har en lokal aftale. Derfor er det tydeligt, at der er problemer med opgørelsen af lærernes arbejdstid,” siger hun.

De obligatoriske samtaler og godkendelser er centrale i bestræbelsen på at få en bedre indsigt i lærernes arbejdsbelastning.

“De er vigtige i forhold til godkendelse af merarbejde. Hvis ledelsen i løbet af året har accepteret lærerens tidsregistrering, så står den til troende og kan ikke bare afvises i slutningen af året. Det hører vi dog desværre om,” siger Anne Sophie Huus Pedersen og tilføjer:

“Men allervigtigst så skulle dialogen meget gerne bidrage til, at man regulerer i løbet af året, så læreren, der har arbejdet eller står til at arbejde for meget, har en dialog med ledelsen om, hvad man skal gøre mindre af.”

Devalueret tidsregistrering

Anne Sophie Huus Pedersen fremhæver desuden, at et vigtigt element i OK 21 er, at der i forlængelse af dialogen mellem leder og lærer er et krav om, at leder og TR drøfter samlet timeforbrug ved normperiodens udløb. Og at TR skal have indsigt i ledelsens planlægningstal. Overenskomsten foreskriver dermed, at TR er en vigtig part i dialogen om lærernes arbejdstid. Men også her er der behov for forbedring ude på skolerne, påpeger hun.

“Der mangler stadig åbenhed og gennemsigtighed på en del skoler, blandt andet fordi ledelsen ikke giver TR en ordentlig indsigt i tallene. TR får blot et samlet tal for lærernes arbejdstid, og det kan man jo ikke bruge til noget,” siger Anne Sophie Huus Pedersen og uddyber:

“TR skal selvfølgelig have indsigt i de individuelle arbejdsplaner ved årets start, og i hvordan det er gået med den enkeltes tidsregistrering. På den måde vil TR bedre være i stand til reelt at vurdere lærernes arbejdsbelastning.”

Gymnasieskolen lavede i juni en rundspørge, der viste, at der er stor

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
Tekst_ Malene Romme ­ Mølby
s_6
e

forskel på, hvordan ledelser på landets gymnasier opfatter overenskomstens krav om løbende dialog. På nogle skoler er samtalerne valgfrie eller slet ikke indført, på andre er de lagt i faste rammer. Anne Sophie Huus Pedersen understreger, at det er vigtigt, at man sammen får aftalt nogle klare rammer for samtalerne.

“Hvis samtalerne skal have værdi for lærerne, kan det ikke nytte noget, at dialogen er baseret på tal, som ledelsen gemmer i en skuffe og ikke vil vise til den medarbejder, som skal udføre arbejdet. Der er nødt til at være åbenhed om opgaveplanlægningen, og det er en bunden opgave at følge op på tidsregistreringen løbende,” siger hun og fortsætter:

“Hvis ledelse og lærere er enige om, at dialogsamtaler og tidsregistrering ikke giver mening, så er der jo i overenskomstaftalen mulighed for at indgå en aftale. I en klassisk arbejdstidsaftale er der sikkerhed for honorering af arbejdet og typisk hverken dialogsamtaler eller tidsregistrering. Er der derimod ønske om at bevare disse, kan det aftales i en form og et omfang, der giver mening for begge parter.”

“For det første har der siden OK 13 på mange skoler været problemer med at få honoreret timerne ved årets afslutning. Det har devalueret tidsregistreringssystemet og sendt et signal til lærerne om, at tidsregistreringen er et individuelt pseudosystem,” siger hun og fortsætter: ”Dernæst har vi en årsnorm, og det gør tidsregistreringen svær at håndtere, hvis den ikke følges op af samtaler baseret på åbenhed og klare rammer, og hvor der arbejdes aktivt med at udjævne skæv arbejdsbelastning.”

GL har i implementeringsfasen af OK 21 oplevet, at nogle skoler har arbejdet aktivt med at få tidsregistreringen som værktøj til at fungere, fortæller Anne Sophie Huus Pedersen.

“Men der er desværre også stadig ledelser derude, som trods en understregning i overenskomstteksten ikke har forstået, at overenskomsten kun giver to muligheder: tidsregistrering eller arbejdstidsaftale. Vi kan se, at en del skoler stadig har såkaldte ‘forståelser’, eller at ledelsen simpelthen dikterer tiden til arbejdet igennem en ledelsesudmeldt akkord, som i flere tilfælde ikke engang er synlig for medarbejderen. I sådanne tilfælde vil vi opfordre tillidsrepræsentanten til at kontakte GL centralt,” understreger hun.

Restgruppen skal med Set i lyset af at overenskomsten kører på sit andet år, har GL en klar forventning om, at ledelserne intensiverer arbejdet, så overenskomsten er fuldt implementeret i dette skoleår, siger Anne Sophie Huus Pedersen.

“Medarbejder­ og Kompetencestyrelsen skal generelt bemærke, at aftaledelen om underviserarbejdstid i GL ­ overenskomsten udgør bestemmelser, som institutionerne kan vælge at anvende til at håndtere gymnasielæreres arbejdstid med henblik på en jævn arbejdsbelastning samt åbenhed og transparens. Efter aftalen kan de lokale parter ved lokal aftale vælge at fravige eller supplere disse bestemmelser. Det er således muligt for de enkelte institutioner at indgå lokale aftaler, hvor håndteringen af underviserarbejdstiden tilpasses de lokale forhold på den enkelte arbejdsplads. Som følge heraf finder Medarbejder ­ og Kompetencestyrelsen ikke anledning til at kommentere på, hvordan de enkelte institutioner –med udgangspunkt i aftaledelen om underviserarbejdstid – lokalt håndterer gymnasielæreres arbejdstid.” •

Eftersom kun 22 procent af lærerne ifølge GL’s undersøgelse arbejder under en lokal arbejdstidsaftale, burde resten af lærerne bruge tidsregistrering. Men sådan er virkeligheden ikke. Kun 55 procent af lærerne siger, at de tidsregistrerer. 7 procent svarer, at de delvist tidsregistrerer. Anne Sophie Huus Pedersen ser det som et tegn på, at der på en del skoler stadig er problemer med at få ledelsen til at implementere overenskomsten.

“Derudover er det ingen hemmelighed, at tidsregistreringen aldrig har nydt bred opbakning blandt lærerne,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Det kan der ifølge hende være flere forklaringer på.

“Det er en rimelig forventning, at der nu findes løsninger på konkrete udfordringer, for eksempel honorering af merarbejde. Det kræver, at både ledelse, TR og medarbejdere arbejder sammen om at finde meningsfulde lokale løsninger, der lever op til overenskomstteksten,” siger hun.

“Og så skal vi have restgruppen med. De, der hverken har tidsregistrering eller arbejdstidsaftale, for de lever sådan set ikke op til overenskomsten,” tilføjer hun.

Gymnasieskolen har forsøgt at få Medarbejder ­ og Kompetencestyrelsen til at forholde sig til undersøgelsen. Styrelsen ønsker dog ikke at deltage i et interview, men oplyser:

IMPLEMENTERING AF OK 21_

Gymnasieskolernes Lærerforening har taget hul på at undersøge implementeringen af OK 21.

I første omgang har GL gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne. 1.315 har svaret, hvilket svarer til 35 procent af de adspurgte.

Dernæst gennemfører foreningen en kvalitativ undersøgelse i flere af GL’s netværk for tillidsrepræsentanter.

RESULTATER FRA UNDERSØGELSEN_

55 % tidsregistrerer.

52 % har fået godkendt tidsregistrering af ledelsen.

22 % har en lokal aftale.

29 % har ikke drøftet kommende arbejdsopgaver med ledelsen.

44 % har oplevet, at der er sket ændringer på skolen i forbindelse med de nye arbejdstidsbestemmelser.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
” Det er en bunden opgave at følge op på tidsregistreringen løbende.
s_7
Anne Sophie Huus Pedersen, forkvinde GL’s overenskomstudvalg

GYMNASIESKOLEN.DK

undervisningen først begynder, når man træder ind i klasselokalet. Jeg mener, at man bør betragte lektieanvisninger som en sekvens af undervisningen. Det er her, det første vigtige møde med eleverne faktisk foregår, og derfor er det interessant også at forholde sig didaktisk til den del,” siger Kristine Lund Andersen •

Kristine har sat lup på sine kollegers

Lectio-beskeder

Lærernes møde med eleverne begynder faktisk, inden de er trådt ind i klasserummet. Det starter allerede, når de giver eleverne lektier for i Lectio. Men det lader til, at de færreste lærere overvejer, hvordan de formulerer deres lektiebeskeder, og dermed misser de en oplagt mulighed for at iscenesætte faget og motivere eleverne.

Det mener Kristine Lund Andersen, der er uddannelsesleder og lærer i dansk og engelsk på Midtfyns Gymnasium.

Hun har sammen med en tidligere kollega undersøgt en gruppe dansklæreres lektieanvisninger som et led i sin masteruddannelse i gymnasiepædagogik på Syddansk Universitet.

”Lektieanvisninger er den skriftlige kommunikation, der foregår fra underviser til elever, typisk på Lectio. Beskederne anviser et fagligt indhold, men fortæller også om lærerens forventninger og krav til eleverne og lærerens forståelse af sit fag,” siger Kristine Lund Andersen.

De forskningsprojekter om lektier, der tidligere er lavet, handler primært om indhold og omfang, hvorfor lektier bliver givet, og om de nytter eller ej. Men der mangler viden om, hvordan lektier egentlig bliver givet, fortæller hun.

”Det har undret mig, fordi man ellers er meget optaget af at klæde undervisere på til at kunne udfylde deres rolle. I pædagogikum lærer man for eksempel at etablere et godt anslag. Men der er en forståelse af, at

Rektorer er dybt splittede om alkoholforbud

Står det til Sundhedsstyrelsen og gymnasiernes to lederforeninger, bør der indføres et totalt alkoholforbud på studieturene. Men ude på skolerne har mange rektorer en anden holdning.

Ole Droob, der er rektor på Hasseris Gymnasium, er imod et forbud.

”Jeg tror meget mere på at lære eleverne at få et fornuftigt forhold til alkohol. Vi har klare alkoholregler på vores studieture og har ingen problemer, så jeg ser ingen grund til at ændre på noget,” siger Ole Droob.

På Hasseris Gymnasium har man både IB og flere studieretninger med et internationalt fokus, og skolen sender klasser afsted på studieture i både 1.g, 2.g og 3.g. På studieturene i 1.g, hvor langt de fleste elever er under 18 år, er der totalt alkoholforbud. På turene i 2.g og 3.g, hvor hovedparten er 18 år eller mere, må eleverne godt drikke alkohol, så længe de er hjemme til et bestemt tidspunkt og er friske til næste dags program.

På Odder Gymnasium er rektor Anne Bisgaard Vase også imod et forbud.

”I august skærpede vi vores alkoholpolitik. Vi har ikke indført et totalt forbud, men meget firkantede regler,” siger hun.

Nu er alkohol på studieture kun tilladt i særlige tilfælde eller i beskedent omfang, når dagens program er slut. Det afgør de lærere, der er afsted. Eleverne må under ingen omstændigheder blive berusede, fortæller Anne Bisgaard Vase. •

LEDELSESEKSPERT UNDRER SIG OVER PROCES PÅ

MARSELISBORG GYMNASIUM: “Det

virker absurd”

“Det er helt tosset!” Vurderingen kommer prompte fra cand.merc. og ph.d. Helle Hein efter at have læst sig igennem Gymnasieskolens tidligere artikler om det kritiske arbejdsmiljø på Marselisborg Gymnasium.

Skolen har i mange år haft et dårligt arbejdsmiljø, og de seneste tre arbejdspladsvurderinger (APV) fortæller blandt andet om en hård tone og skideballer fra ledelsen og et stort arbejdspres. Skolens bestyrelse har for nylig besluttet at tage en samtale med hver enkelt lærer.

Men hele processen undrer Helle Hein, der i mange år har forsket i ledelse, stress og motivation blandt andet på gymnasier.

“Det virker mærkeligt, at bestyrelsen begynder at føre samtaler med alle lærerne, for det betyder, at den bliver part. Det vil blive noget miskmask, bestyrelsesmedlemmerne får at vide,” siger Helle Hein.

“Man er også nødt til at spørge, hvilke faglige forudsætninger bestyrelsesmedlemmerne har for at gå ind og lege proceskonsulenter. Det virker helt absurd!” •

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
Uddrag af de seneste nyheder
s_8 e

SRP-ØVELSER PÅ DTU

Tilmelding åbner d 15.
Har du elever, der skal skrive SRP i f.eks. fysik, biologi, kemi, matematik eller geovidenskab? I februar og marts 2023 kan de lave deres SRP-øvelser i DTU’s laboratorier og værksteder. Eleverne får ny viden, bruger professionelt udstyr og bliver undervist af DTU’s forskere og studerende. Ikke mindst får de en god oplevelse. Øvelserne strækker sig over en eller to dage.
december kl. 12. Læs mere om øvelser og tilmelding på www.dtu.dk/SRP

Pigerne rykker fra drengene i gymnasiet

Drengene får generelt dårligere karakterer i gymnasiet end pigerne. Tallene viser det sort på hvidt. Det er ikke nyt, men forskellen er vokset markant. Hvad er årsagen? Passer gymnasiet bedre til pigerne, eller skal drengene bare tage sig sammen? Og er karaktergabet overhovedet et problem? Vi har ledt efter svar hos fagfolk og eksperter.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
TEMA_ KØN OG KARAKTERER
s_10
TEKST_ TINA RASMUSSEN OG JOHAN RASMUSSEN ILLUSTRATION_ CREATIVE ZOO
GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022 s_11

Drengene kan ikke se meningen med at læse lektier

Nogle drenge har så høj faglig selvtillid, at de ikke kan se nødvendigheden af at være flittige, siger gymnasieforsker Ane Qvortrup fra Syddansk Universitet.

Drengene får generelt dårligere karakterer end pigerne i gymnasiet. Det er ikke et nyt fænomen. Sådan har det været i mere end 15 år. Men forskellen er blevet større og større. I dag får drenge 7,0 i gennemsnit, mens piger får 7,8. Dermed er der en forskel mellem kønnene på 0,8 karakterpoint.

Det er en markant forskel, mener Ane Qvortrup, der er professor og leder af Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet.

”Det er et problem, at karaktergabet mellem drenge og piger er stigende. Nu er vi nødt til at reagere,” siger hun.

Karakterforskellen betyder, at den gennemsnitlige pige får flere muligheder efter gymnasiet end den gennemsnitlige dreng. I dag har drengene i gennemsnit adgang til 65 færre videregående uddannelser end pigerne – i 2007 var tallet 16, viser en analyse fra Dansk Erhverv.

”Det er problematisk, når vores uddannelsessystem skaber sådanne uligheder. Uddannelsessystemet bør give alle unge lige muligheder,” siger Ane Qvortrup.

Hun peger på, at eksempelvis socioøkonomi og etnicitet også kan forklare forskelle i uddannelsessystemet.

”Men selv når man tager alle andre parametre med i ligningen, er køn en selvstændig forklaring på ulighed i forhold til karaktererne,” fastslår hun.

Men hvorfor får drengene generelt lavere karakterer end pigerne? Fra international forskning og sin egen forskning ved Ane Qvortrup, at der ikke er et enkelt svar på det spørgsmål. Hun er derfor lidt træt af de mange ’synsninger’, gætterier og forenklede påstande, der præger debatten om køn og karakterer. I debatten er der typisk en fløj, der mener, at det er drengenes egen skyld. De er dovne og skal bare tage sig sammen. Og så er der en anden fløj, der mener, at vores

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
TEMA_ KØN OG KARAKTERER
TEKST_ TINA RASMUSSEN FOTO_ JACOB NIELSEN
s_12

uddannelser i højere grad passer til pigerne og derfor skal laves om.

Men ingen af fløjene har ret, siger Ane Qvortrup, der har forsket i området i mange år. Eller også kan man sige, at begge fløje har lidt ret, tilføjer hun.

”Det er enormt komplekst. Der er en række forklaringer, der alle er medforklarende,” fastslår hun.

Urealistisk selvbillede

En af forklaringerne på karakterforskellen er, at der er forskelle rent biologisk på pigers og drenges udvikling, forklarer Ane Qvortrup. Pigers kognitive udvikling sker tidligere end drenges, og det betyder, at pigerne generelt allerede i de første år i skolen kommer foran drengene.

”Pigerne er i en bedre position til at tilegne sig færdigheder før skolestart. Det danner et bedre grundlag for videre læring i skolen,” siger Ane Qvortrup.

“Flere studier viser, at det især er sproglige færdigheder og sådan noget som samvittighedsfuldhed,

selvdisciplin og selvregulering, som piger udvikler tidligere end drenge. Det er i høj grad færdigheder og personlighedstræk, som hænger sammen med gode skoleresultater.”

De biologiske forskelle mellem piger og drenge udjævner sig i løbet af den sene ungdom, forklarer hun.

Noget andet, der kan forklare forskellen, er, at drenge vægter boglige karaktertræk mindre positivt end piger. Drengene vægter til gengæld det at være aktiv og dyrke sport højere end pigerne. Drenge og piger svarer også forskelligt, når man spørger dem, hvad det vil sige at være dygtig.

”Piger forbinder det med hårdt arbejde og flittighed, mens drengene forbinder det med at være klog. Altså noget, man allerede har med og ikke nødvendigvis behøver at arbejde for,” forklarer Ane Qvortrup.

I sine egne studier har hun set det samme billede. I 2020 afsluttede hun et stort treårigt forskningsprojekt, hvor hun fulgte elever fra 38 gymnasier fra 1.g til 3.g. Analyser af data fra

Drengene oplever i mindre grad end pigerne, at de lærer noget, når de tager noter og laver skriftlige opgaver, fortæller gymnasie forsker Ane Qvortrup

den første dataindsamling med 6.623 elever viser, at flere drenge end piger har en høj faglig selvtillid. Der er også indikationer på, at drengene har en tendens til at overvurdere sig selv.

”I begyndelsen af 1.g spurgte jeg ind til deres arbejdsindsats i grundskolen. I forhold til at arbejde hårdt, bruge lang tid på skolearbejdet og aflevere de fleste skriftlige opgaver til tiden lå drengene signifikant lavere end pigerne. Da jeg senere spurgte, om de oplevede udfordringer i forhold til de faglige krav og det faglige niveau i gymnasiet, lå drengene igen signifikant lavere end pigerne,” fortæller Ane Qvortrup.

Der er ingen grund til at tro, at drengene generelt har nemmere ved det faglige niveau i gymnasiet, og det kan derfor tyde på, at drengene har et urealistisk selvbillede og ikke helt har forstået, hvad det kræver, hvis de skal klare sig godt i gymnasiet, mener gymnasieforskeren.

Hun understreger, at faglig selvtillid og troen på egne evner langt

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
f

hen ad vejen er positivt. Det kan for eksempel være det, der gør, at man kommer i gang med den svære fysikrapport.

”Men det har en negativ effekt, når man ikke ser nødvendigheden af at yde en indsats.”

Noter har ingen værdi Ane Qvortrups forskningsprojekt, der er repræsentativt for landets gymnasier, viser også, at drengene i mindre grad end pigerne kan se værdien af at tage noter og lave skriveøvelser og skriftlige afleveringer.

”Drengene oplever i mindre grad end pigerne, at de lærer noget, når de skriver. Når det er deres oplevelse, er det helt forståeligt, at de ikke gider at tage noter, og at de bruger kort tid på de skriftlige opgaver.”

Drengene har også langt sværere end pigerne ved at se relevansen af formativ evaluering. De ser det ikke som noget, de kan bruge til at udvikle deres kompetencer eller forbedre deres indsats.

”Det kan betyde, at de i mindre grad end pigerne får arbejdet med den feedback, de får,” siger Ane Qvortrup.

Noget, der også kan forklare karakterforskellen mellem drenge og piger, er, at de to køn opfører sig forskelligt i klasselokalet. Drengenes adfærd gør, at lærerne kan have en tendens til at vurdere dem dårligere end pigerne, viser en række studier.

”Det er oftere drenge end piger, der er urolige og forstyrrende. De

gider ikke række hånden op og er lidt smarte i replikken. De træk forbindes ikke med at være dygtig i skolen, og derfor risikerer de at blive bedømt en smule ringere end pigerne,” fortæller Ane Qvortrup.

Det stemmer godt overens med tal fra Børne ­ og Undervisningsministeriet, der viser, at drengene generelt scorer højere eksamenskarakterer end årskarakterer, mens det er omvendt for pigerne, påpeger hun.

Tydeligere krav

Men hvad er løsningen så? Umiddelbart er svaret ikke, at gymnasiet skal laves om. Indhold og krav skal jo bestemmes af det formål, vi har med gymnasiet. Men lærerne står med en formidlingsopgave, mener Ane Qvortrup.

”Selvfølgelig skal vi ikke fjerne lektielæsning, formativ feedback og skriftligt arbejde, fordi drengene ikke kan se meningen med det. Men vi må forklare værdien af det. Vi må gøre det, vi tilbyder i gymnasiet, mere relevant for drengene.”

”Det skal være tydeligere, hvad de får ud af de forskellige aktiviteter. Og så er det vigtigt, at de forstår, hvad det vil sige at være dygtig. At det kræver, at de læser lektier. At det gør en forskel, hvis de yder en indsats,” siger Ane Qvortrup.

Lærerne skal stille tydeligere krav til drengene, så de får et mere realistisk billede af, hvad der kræves, når man går i gymnasiet, mener hun.

”Lærerne skal forklare nogle ting langt mere eksplicit: Sådan her skal I tage noter. Det her forventer vi af jer, når I læser lektier. Sådan her skal I bruge den feedback, I får. Og så skal udbyttet tydeliggøres. Drengene skal have fornemmelsen af, at det kan gøre en forskel, i forhold til hvordan de klarer sig.”

Hun anbefaler også, at lærerne kigger på dynamikkerne i drengegruppen. Er der en opfattelse af, at man ikke behøver at læse lektier, så er der brug for at få skabt et andet læringsmiljø.

”Det skal være positivt at være interesseret i det faglige. Det skal være okay at være den, der siger: ’Skal vi ikke lige få lavet vores ting til i morgen?’. ■

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
Selvfølgelig skal vi ikke stoppe med lektielæsning, formativ feedback og skriftligt arbejde, fordi drengene ikke kan se meningen med det.
s_14
Uddannelsessystemet bør give alle unge lige muligheder, mener gymnasieforsker Ane Qvortrup

“ Der er noget galt, når det ene køn falder så meget bagud”

Det er dybt bekymrende, at karaktergabet mellem drenge og piger i gymnasiet vokser, mener Dansk Erhverv. Hos Danske Universiteter ser man ikke det store problem.

Det er et stort problem, at vi har et uddannelsessystem, som i stigende grad passer det ene køn bedre end det andet.

Det mener Mads Eriksen Storm, der er uddannelses ­ og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv.

Det er ikke nyt, at pigerne generelt får bedre karakterer end drengene i gymnasiet. Men karaktergabet er vokset markant. I løbet af de seneste 15 år er karakterforskellen mellem drenge og piger firedoblet, viser en analyse fra Dansk Erhverv.

”Det er en ret markant forskel. Der er noget galt, når det ene køn falder så meget bagud,” siger Mads Eriksen Storm.

Han påpeger, at det danske uddannelsessystems målsætning er, at alle unge skal blive så dygtige, som de kan, og at der blandt forskere er konsensus om, at der intelligensmæssigt ikke er forskel på piger og drenge.

”De to køn burde altså kunne blive lige dygtige. Men lige nu er der et potentiale hos det ene køn, vi ikke får udnyttet,” siger Mads Eriksen Storm, der kalder det et samfundsproblem.

Mens pigerne har øget deres snit fra 6,6 i 2006 til 7,8 i 2021, er drengenes snit i samme periode gået fra 6,4 til 7,0. Dermed er der i dag en forskel på 0,8 karakterpoint.

Karakterforskellen gør, at drenge i gennemsnit i dag har betydeligt færre muligheder efter gymnasiet end piger. Den gennemsnitlige mandlige student har 65 færre videregående uddannelser at vælge imellem end den gennemsnitlige kvindelige student.

”Det er bekymrende, at vi har et uddannelsessystem, der ikke i tilstrækkelig grad evner at give drengene et godt afsæt for videre uddannelse,” siger Mads Eriksen Storm.

Behov for politisk handling

Tidligere på året nedsatte den daværende regering en ekspertgruppe, der skal undersøge, hvorfor der er forskel på, hvordan piger og drenge klarer sig fagligt, og komme med anbefalinger til, hvordan betydningen af køn kan mindskes i folkeskolen og gymnasiet. Ekspertgruppens anbefalinger skal være klar i foråret 2023.

Ifølge Mads Eriksen Storm er det i den grad på tide at få afdækket de bagvedliggende årsager til forskellen på drenge og pigers karakterer.

”Karaktergabet har været stigende i en årrække, men der mangler viden om, hvad der egentlig er årsagen til det. Nogle mener, at drengene er dovne og ikke kan sidde stille. Men jeg har svært ved at se, at de ting skulle have været radikalt anderledes i 2006 i forhold til i dag.”

Han vil have, at ekspertgruppens anbefalinger skal følges op af politisk handling. Han vil ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at ændre på gymnasiets indhold og undervisningsform.

”Vi må indrette et system, som også motiverer drengene,” siger han.

I det hele taget er kønsskævheden i uddannelsessystemet problematisk,

mener Mads Eriksen Storm, der blandt andet peger på, at flere mænd end kvinder aldrig får en uddannelse. Det er et problem for både den enkelte og for samfundet, understreger han.

Brug kvote 2

Hos Danske Universiteter ser man ikke det store problem i karakterforskellen mellem piger og drenge i gymnasiet.

”I forhold til os og optaget er det et mindre problem. Man har altid mulighed for at søge ind via kvote 2, hvor ens karaktergennemsnit ikke er afgørende. Der kan være mange grunde til, at man ikke får så højt et snit,” siger Hanne Leth Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet og formand for Danske Universiteters uddannelsespolitiske udvalg.

Hun nævner, at der politisk er fokus på optagelsessystemet til de videregående uddannelser. I juni lancerede den tidligere regering et udspil til et nyt system. Et mere balanceret karakterfokus og en sundere læringskultur var blandt målsætningerne.

”Karakterer er en effektiv og nem måde at vurdere ansøgere på, men vi vil gerne nedtone det store fokus på snit. Vi diskuterer det lige nu. En mulighed er at udvide kvote 2,” siger Hanne Leth Andersen.

At en ekspertgruppe nu undersøger årsagerne til den stigende karakterforskel i gymnasiet, og hvordan man kan mindske den, hilser hun velkommen.

”Ligestilling og diversitet er vigtigt i uddannelsesverdenen,” siger Hanne Leth Andersen. ■

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
TEMA_ KØN OG KARAKTERER TEKST_ TINA RASMUSSEN
s_15

Det er især pigerne på hhx, der er foran. Her får den gennemsnitlige pige et karaktersnit, der er 1,2 karakterpoint højere end den gennemsnitlige dreng.

På stx, der er den største gymnasiale uddannelse, er forskellen 0,7 karakterpoint.

Seks år efter afsluttet 9. klasse har flere piger end drenge fuldført en ungdomsuddannelse.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022 TEMA_ KØN OG KARAKTERER
s_16

Pigerne øger karakterforspringet

Pigerne klarer sig i gennemsnit bedre karaktermæssigt end drengene på tværs af de gymnasiale uddannelser, stx, htx, hhx og hf. Drengene sakker mere og mere bagud.

I dag har den gennemsnitlige pige adgang til 65 flere videregående uddannelser end den gennemsnitlige dreng.

I 2007 havde hun 16 flere valgmuligheder.

Gabet mellem drenge og pigers faglige resultater ses allerede i 2. klasse og øges frem mod eksamen i 9. klasse.

Det faglige gab mellem drenge og piger ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse er steget fra 0,3 karakterpoint i 2008 til 0,8 karakterpoint i 2019.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
TEKST_ TINA RASMUSSEN ILLUSTRATION_ CREATIVE ZOO
s_17

Troels W. Kjær er hjerne forsker, for fatter og foredragsholder. Han forklarer, at teenageres hjerner er optimale til at modtage læring, samtidig med at især teenagedrenge først efter gymnasiet kommer i et kognitivt fornuftsstadie.

Gymnasiet bør indrettes efter vores hjerner

Troels W. Kjær har glemt sin hjerne ude i bilen.

Hjerneforskeren rejser sig fra cafebordet og sin kop kaffe og skynder sig ud ad døren. To minutter efter sidder han ved bordet igen med en model af en hjerne i plastic foran sig.

“Der er 100 milliarder nerveceller i hjernen,” siger Troels W. Kjær med en rolig og pædagogisk forklarende stemme, mens han peger på hjernen på bordet.

“Hjernen er noget, vi mennesker virkelig har valgt at prioritere. Som voksen bruger vi 20 procent af kroppens energi på hjernen, selvom den kun vejer 2 procent af vores kropsvægt,” siger han om den bløde fedtklump, som han i 34 år har forsket i og arbejdet med.

Han har sagt ja til at mødes og fortælle om hjernen og om, hvilke forskelle mellem piger og drenge og kvinder og mænd der kan være forklaringen på, at piger og kvinder klarer sig bedre i skolen, gymnasiet og det øvrige uddannelsessystem.

“Forskellen på individniveau er selvfølgelig større end gennemsnittet, men ud fra en gennemsnitsbetragtning klarer kvinder sig bedre end mænd i forhold til uddannelse,” siger Troels W. Kjær og overdøver espressomaskinens kværnen på cafeen i Birkerød ikke langt fra hans barndomshjem.

56-årige Troels W. Kjær har forsket og arbejdet med hjernen både som medicinstuderende og i sin professionelle karriere på Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital, og han har skrevet bøger om hjernen og hukommelsen. I år er han blevet selvstændig hjerneforsker, konsulent og foredragsholder.

Lad os slå det fast med det samme: Drenges og pigers hjerner er opbygget fuldstændig ens. Men forskellen mellem kønnene er der, og de kan sagtens have betydning for, hvordan vi klarer os i skolen.

“Allerede i fostertilstanden producerer drenge mere mandligt kønshormon. Fosteret bliver allerede maskuliniseret inden fødslen,” forklarer Troels W. Kjær.

Det mandlige kønshormon testosteron betyder ifølge Troels W. Kjær, at mænd gennemsnitligt er mere aggressive og har en større risikoadfærd end kvinder.

“Det betyder nok også, at drengebørn er lidt vildere, og at de er mere ‘risk taking’ eller gør mere risikobetonede ting i puberteten,” forklarer han.

I opvæksten bliver piger og drenge også påvirket af miljøet. Forældrenes opdragelse, kulturen, samfundets normer og meget, meget mere.

“Miljøet betyder noget for, hvordan børn udvikler sig, men vores arv

Pigers hjerner er i gennemsnit bedre indrettet til at gå i skole og gymnasiet end drenges, siger hjerneforsker Troels W. Kjær. Vi bør dog få det optimale ud af begge køns hjerner, mener han.

bliver ved med at være der. I 1970’erne havde nogle den tro, at hvis man blot gav drengene dukker og pigerne biler, så var forskellene på piger og drenge væk - men det er de ikke,” siger Troels W. Kjær.

Vores primitive hjerner Før vi går fra hjernens udvikling fra barn til voksen, så tager vi en afstikker titusinder af år tilbage i tiden.

“Vores hjerner er primitive og er udviklet for mange tusinde år siden. Dengang var drengenes og mændenes opgave ikke at sidde ved bålet og passe børn, men at gå ud og jage dyr og finde tilbage til bopladsen igen. Vores hjerner er endnu ikke udviklet efter det moderne samfund med skole og uddannelse. Drengene er derfor nok lidt dårligere end pigerne til at sidde på deres flade, tage imod en besked og handle efter den,” siger Troels W. Kjær.

Han åbner sin computer og viser nogle slides. På en oversigt kan man se hjernens udvikling fra lille barn til voksen. De steder, som udvikler sig først, er farvet blå, og de ikkeudviklede dele af hjernen er farvet grønne på skærmen.

Det sidste, som får farven grøn, er den forreste del af hjernen. Det er her, frontallapperne sidder, og de udvikler sig og vokser sammen i slutningen af teenageårene. Det giver os f

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
TEMA_ KØN OG KARAKTERER
TEKST_JOHAN RASMUSSEN FOTO_JACOB NIELSEN
s_19

et kognitivt kontrolsystem eller på godt dansk fornuft.

“Pigernes pandelapper udvikler sig cirka to år hurtigere end drengenes. Det vil sige, at de hurtigere når et fornuftsstadie, hvor fornuften betyder mere, og det at løbe risiko betyder mindre. Det sker først for drengene, når de er 20 år, mens det sker for pigerne som 18­årige, så det kan sagtens spille ind på den måde, kønnene klarer sig i gymnasiet,” siger Troels W. Kjær.

også, at drengene i det hele taget har større risikoadfærd,” siger Troels W. Kjær.

Teenagehjernen i følelsernes vold

Før og mens pandelapperne udvikler sig, sker der også i teenageårene en udvikling i det område i hjernen, som hedder amygdala, der ligger i tindingelapperne, forklarer Troels W. Kjær, mens han åbner siden af plastichjernen og peger. Det er her, vores følelser håndteres.

“Når pandelapperne endnu ikke er udviklet, så kan man pludselig komme i en tilstand, hvor man er i sine følelsers vold, og så er det, at man for eksempel kan komme til at gøre dumme ting,” siger Troels W. Kjær som en nøgtern konstatering eller forklaring på, hvad der også foregår i en teenagers hjerne.

lapperne endnu ikke er udviklet,

Når han omtaler risikoadfærd, er det ikke nødvendigvis dramatisk og livsfarlig adfærd. Ifølge Troels W. Kjær kan det lige så godt handle om at pjække, skrive af efter en andens opgave eller lade være med at følge med i timen, fordi det nok skal gå til eksamen.

“Alle teenagere har noget risikoadfærd, men piger er nok lidt mere fornuftige og udvikler deres kognitive kontrolsystem hurtigere. Samtidig betyder det mandlige kønshormon

Samtidig med at der sker ting i teenagernes hjerner og måske i særdeleshed i teenagedrengenes hjerner, som måske ikke altid harmonerer godt med en fornuftsbetonet læringssituation i skolen og gymnasiet, så er hjernens kapacitet og evner til indlæring meget stor i disse år. Vores hjerner har en plasticitet, som gør, at vi kan huske, lære og tænke. Plasticiteten betyder, at vores synapser, som forbinder vores nerveceller og konstant sender signaler, kan blive større eller ligefrem flere, for eksempel når vi lærer noget nyt. Hos teenagere er der mere plasticitet i hjernen end hos voksne.

Topper som 15-årig

Ifølge Troels W. Kjær topper hjernen som 22­årig i forhold til indlæring, og hvad den kan. Derfra går det stille og roligt ned ad bakke.

“Vores matematiske evner – evnen til at tænke logisk og matematisk – topper allerede som 15 ­ årig. Det hænger formentlig sammen med, at matematikken er en meget konkret færdighed, hvor vi bruger den

midterste del af pandelappen, mens mere abstrakte færdigheder topper senere, når den forreste del af pandelappen er færdigudviklet,” siger Troels W. Kjær.

Han forklarer, at drenges og pigers hjerner udvikler sig i nogenlunde samme tempo i forhold til deres evner til matematik og logisk tænkning. Antagelsen om, at drenge skulle være bedre til matematik, hvis der er sådan en antagelse, er ikke rigtig.

Men derimod kan man sige, at mange teenagedrenge måske har større succes i matematik end i fremmedsprog, dansk og andre fag i folkeskolen og gymnasiet, og at det derfor er et fag, de bedre kan lide og bruger mere energi på, forklarer Troels W. Kjær.

“Pigers evner til matematik og logisk tænkning er lige så gode som drenges, men de har måske samtidig mere sprogøre, større interpersonelle kompetencer og klarer sig bedre allround i alle fag, end drengene gør,” siger Troels W. Kjær.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
Jeg synes, det er værd at overveje, hvordan man indretter skole og uddannelse, så de er optimale for alle.
Når pande­
så kan man pludselig komme i en tilstand, hvor man er i sine følelsers vold.
TEMA_ KØN OG KARAKTERER s_20

Han taler ud fra en gennemsnitlig forskel for kvinder og mænd. For selvfølgelig findes der også drenge, som er gode til alle fag, og som har det som fisk i vandet i uddannelsessystemet. Laver man en kurve over intelligens, ligger der flere mænd både i bunden og i toppen.

Troels W. Kjær er ekspert i hjernen, og hvordan den fungerer, når vi husker, lærer og tænker. Han vil dog ikke komme med et færdigt bud på, hvordan skolen og gymnasiet skal indrettes, så de passer optimalt til både drenge og piger. Men han mener, det skal tages alvorligt, at pigers og drenges hjerner udvikler sig forskelligt, at kønshormonerne er forskellige, og at vores primitive hjerner set over et historisk perspektiv først lige er begyndt på indlæring i den moderne verden.

“Hjernen er slet ikke fulgt med den tid med indlæring, som vi kender i dag. Det tager nok 30.000 år. Det kan vi ikke lave om på, og derfor er vi nødt til at tilpasse samfundet til

vores hjerner, hvis vi skal have mest muligt ud af den,” siger han og fortsætter:

“Jeg synes, det er værd at overveje, hvordan man indretter skole og uddannelse, så de er optimale for alle. Det tænker jeg, at vi gerne vil, både for den enkeltes skyld, samfundets skyld, og hvis vi skal op på den store klinge, også med hensyn til hvordan vi klarer os i forhold til kineserne,” siger Troels W. Kjær. ■

Det mandlige kønshormon har også en indflydelse på, at mange drenge har en lidt større risikoadfærd end piger, fortæller Troels W. Kjær.

Læs mere på gymnasieskolen.dk: På Gribskov Gymnasium sætter et lærerteam fokus på drengene

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022

GYMNASIESKOLEN.DK

Da Københavns

åbne Gymnasium

kom i mediestorm i valgkampen

Lærere og ledelse på Københavns åbne Gymnasium var i chok, da skolen blev beskrevet i Berlingske som et sted med kaos i timerne og truende elever. Lærere og rektor medgiver, at der bestemt er udfordringer på skolen, som der også er på flere andre skoler i Danmark, mener de.

Ifølge lærere og ledelse har skolen været inde i en positiv udvikling i de senere år, og blandt andet er andelen af førsteprioritetsansøgere steget, så skolen i dag ikke får henviste elever – elever, som ikke har søgt ind på skolen.

Svend Erik Larsen, som netop har været fungerende tillidsrepræsentant i to måneder på grund af barselsorlov, har været på skolen i 31 år. Han beskriver, at Københavns åbne Gymnasium har været inde i en ‘turn around’, hvor blandt andet frafaldet er blevet mindre.

“Jeg førte en 3.g-klasse op for fire år siden, hvor der var ni elever. Vi havde mange henviste elever, og mange valgte ofte et andet gymnasium, hvis de fik tilbuddet i løbet af 1.g. Siden da er der sket en positiv udvikling, og derfor kan man også undre sig over beskrivelsen af skolen i artiklen,” siger Svend Erik Larsen, som understreger, at ikke alt er perfekt på skolen. •

Nye

lærere

starter karrieren uden pædagogikum

I mesterlære som gymnasielærer –sådan er virkeligheden for mange gymnasielærere.

En tredjedel af de gymnasielærere, der er blevet ansat i de seneste fem år i sektoren, hverken har eller er i færd med at gennemføre pædagogikum. Det viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har foretaget.

Dermed tager de nyuddannede gymnasielærere hul på arbejdslivet uden de fornødne pædagogiske kompetencer og er nødt til selv at finde ud af, hvordan de bliver gode lærere.

44 procent af gruppen er fastansat, det betyder, at de ifølge bekendtgørelsen skal påbegynde pædagogikum i deres første ansættelsesår.

Undersøgelsen vækker bekymring i GL, fortæller formanden for GL’s uddannelsesudvalg, Kåre Blinkenberg.

“Det er alvorligt, at man ikke følger reglerne, fordi man dermed ikke gør, hvad der skal til for at få en gymnasieuddannelse med kvalificerede lærere. Pædagogikum er en vigtig uddannelse, for gymnasielærerne er universitetsuddannede og ikke uddannet i pædagogik eller didaktik. De mangler simpelthen uddannelse i en del af det job, som de skal varetage,” siger Kåre Blinkenberg, der understreger, at det derfor er vigtigt, at lærerne hurtigt får pædagogikum. •

Terese har givet sine elever lov til at bruge Google

Translate

Oversættelsesprogrammer er en del af mange gymnasieelevers hverdag. Programmerne vil formentlig også eksistere, når de unge skal læse videre og ud på arbejdsmarkedet. Derfor giver det ikke mening at fortsætte arbejdet med fremmedsprog i gymnasiet uden at inddrage de digitale hjælpere.

Det mener Terese Kokseby Frisdahl, der er italiensk- og engelsklærer på Gefion Gymnasium i København.

I de senere år har hun noteret sig, hvordan hun og sprogkolleger gør flere og flere krumspring for at forsøge at holde oversættelsesprogrammer væk fra undervisningen.

Midt imellem krumspringene og irritationen over oversættelsesprogrammerne tændtes der også en nysgerrighed hos den erfarne fremmedsprogslærer: Kunne programmerne inddrages i en faglig sammenhæng?

Derfor har hun med støtte og midler fra Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) gennemført et projekt med fokus på at undersøge fordele og ulemper ved brugen af oversættelsesprogrammer i forbindelse med elevernes sprogtilegnelse i andet fremmedsprog i gymnasiet.

“Jeg oplevede, at oversættelsesprogrammerne gjorde eleverne mere selvhjulpne, og flere turde sige noget i klassen. Det har stor betydning for elever, der måske er lidt usikre på sig selv, at de hurtigt kan slå et ord op,” fortæller Terese Kokseby Frisdahl. •

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
s_22
Uddrag af de seneste nyheder
Tienes Zugang gratuit netop now! - legende let grammatik

s_24

e

Hvad belaster klima og miljø mest – et trykt blad eller en digital udgivelse? Det er ikke ligetil at sige – men det er ikke så sort-hvidt, som man umiddelbart skulle tro.

findes argumenter både for og imod –men at målet må være at sikre grøn energi uanset produktionsmetode.

Krav til underleverandører

Det begyndte så småt for nogle år siden med en henvendelse i ny og næ. I dag modtager Gymnasieskolen jævnligt besked fra medlemmer, der ikke ønsker at modtage bladet i papirform. Nogle forklarer, at de har vænnet sig til at læse digitalt, mens andre angiver klima- og miljøhensyn som direkte årsag. Måske endda i en forarget tone, der kan minde lidt om skældud.

Forskellen på at udkomme på papir eller ikke at gøre det er dog måske i virkeligheden ikke så stor, som de fleste umiddelbart forestiller sig. Dels er digital produktion langtfra CO2-neutral, dels er der i Norden og EU generelt stor fokus på bæredygtighed i skovbrug og træindustri. Konklusionen er indtil videre, at der

Der er formentlig stadig en stor skare blandt medlemmerne af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der vil erindre, at Gymnasieskolen for ikke så mange år siden udkom på tryk væsentlig oftere, end tilfældet er i dag. Under den nuværende redaktions ledelse er de trykte udgivelser således svundet fra 21 til 6 årlige udgaver i postkassen.

Gymnasieskolen er i den henseende ikke et unikt tilfælde. Der er næppe mange fagblade, der ikke har effektueret en frekvensnedgang i løbet af de senere år, ligesom mange kommercielle magasiner slet ikke eksisterer længere.

Årsagen skal nok oprindeligt først og fremmest findes i den teknologiske udvikling og den mediebrug, denne har medført hos læserne. Det har samtidig øget produktionsomkostningerne, særligt tryk og distribution, om end det stadig er det trykte blad, der trækker det store læs i Gymnasieskolens annonceomsætning på cirka to millioner kroner årligt.

Klimabelastning og bæredygtighed er dog i stigende grad blevet emner, som ikke er til at komme uden om. Derfor kigger vi hele tiden på, hvordan vi blandt andet ved at stille krav til underleverandører kan reducere udledninger og sikre både arbejdsforhold og en fysisk produktkvalitet, der lever op til alle miljømæssige krav. Ligesom GL centralt vil lave et klimaregnskab med henblik på at kunne sænke CO2-udledningen.

Ny skov

Det er klart, at man ved slet ikke at udgive noget, hverken på tryk eller digitalt, kunne opnå den største reduktion af klimabelastningen. Men ligesom vi heller ikke som mennesker holder op med at trække vejret, er det ikke en løsning, vi kan bruge i forhold til vores opdrag.

I den grafiske illustration på følgende sider kan man se produktionskæden for nærværende udgivelse. For lægmand ser det mærkeligt ud, at træer fældes i Portugal, laves til papir i Sverige, fragtes til trykkeri og distributionscentral i Danmark, inden det til sidst sendes ud som blad med posten til medlemmerne.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
På sporet af bæredygtighed f
Tekst_ Morten Jest Foto_ Morten Jest

700.000 ton papir årligt producerer Arctic Paper, som leverer det papir, Gymnasieskolen trykkes på. Alt papir er certificeret efter højeste standarder.

To papirmaskiner sørger dagligt for 480 ton papir på fabrikken i Munkedal i Sverige. Fabrikken har netop bygget egen brændselsstation til en halv milliard svenske kroner, som vil sænke CO2-aftrykket med 60 procent i forhold til naturgas.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
s_25
Papirfabrikkens indkøbere skal gennemgå et detaljeret skema for alle produkternes led for at sikre kvalitet, produktionsmetode, arbejdsforhold etc. Alt skal leve op til certificeringerne og EU-krav – samt i øvrigt skrap svensk lovgivning.

For at optimere og spare på kørsel samles og distribueres en million blade og tryksager samtidigt i bestemte uger hos Distribution Plus nord for Aalborg, og når Gymnasieskolen fremover pakkes med kataloger og annoncemateriale, bliver det i genbrugt papirindpakning i stedet for folieindpakning som tidligere.

Fordeler man samtransporten ud på de forskellige aktører – for eksempel Gymnasieskolen – er aftrykket dog ganske småt. Dernæst er skovbrug i EU og Norden i dag ‘en god forretning’ for skoven også gennem FSC- og PEFC-certificering, der dybest set betyder, at der tages hånd om skoven i alle dele af skovbruget og produktionskæderne.

Blandt andet plantes så meget nyt, hver gang noget fældes, at de europæiske skovarealer hvert år øges, og i dag er over 44 procent af Europas samlede areal ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (fao.org) dækket af skov. De seneste fem år er arealet i øvrigt vokset med, hvad der svarer nogenlunde til Danmarks størrelse.

Det er også værd at nævne, at brugte reklamer og andre tryksager ikke er affald, men derimod en vigtig ressource, der genanvendes op til syv gange til eksempelvis toiletpapir, køkkenruller, avispapir, æggebakker og emballage.

Danmark har en høj indsamlingsprocent af brugte tryksager – særligt reklamer –især de steder hvor kommunerne har prioriteret indsamlingssystemer, der gør det nemt for den enkelte borger at sortere rigtigt.

FRA TRÆ I SKOVEN

TIL PAPIRMASSE

Produktionsrejsen begynder i skoven, hvor træet, der laves papir af, fældes og fragtes til papirfabrikken i Munkedal i Sverige. 80 procent af det træ, Gymnasieskolens papir laves af, kommer fra eukalyptustræer i Portugal. Det er en træsort, der vokser meget hurtigt, og hver gang et træ fældes, plantes der op til tre nye.

PAPIRET PRODUCERES

På fabrikken i Sverige tilsættes grene og rester fra træ til møbler og byggeri, ligesom genbrugt papir indgår i papirmassen. Papiret kan genbruges cirka 26 gange, hvilket hjælper yderligere på bæredygtigheden – af og til skal der dog tilføjes ny masse for at bibeholde kvalitet og styrke. Massen laves til forskellige papirtyper, der samles i store ruller.

PAPIRET KØRES TIL DANMARK

Fra fabrikken køres papiret til trykkeriet. Gymnasieskolen trykkes på Stibo Complete i Horsens, der har stort nok kundegrundlag til, at en lastbil fyldes med papirruller i Sverige og kører direkte til Østjylland via færgen Gøteborg-Frederikshavn.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
s_26

Svært at sammenligne

Der udledes cirka et kilo CO2 per kilo tryksag. Men i det tal indgår ikke den CO2-gevinst, der er ved at genanvende tryksagen. Når tryksager genanvendes, fortrænger de blandt andet fossile brændsler som kul og olie til de nye råvarer, der ellers skulle have været anvendt.

Alternativet til det trykte er nettet, der også udleder CO 2. Brugen af computere og især servere udgør over to procent af verdens samlede CO2-udslip, ligesom der ofte er en række andre forhold knyttet til digitale kampagner for at opnå den samme effekt som ved brugen af de trykte produkter.

Desuden skal man huske, at anskaffelse af hardware og teknologi til digital distribution også koster på klimakontoen – og i øvrigt ofte har en kort levetid.

Carsten Bøg er direktør for ESG (Environmental, Social, Governance) og bæredygtig udvikling i Grakom –Kommunikationsindustrien, en organisation for virksomheder, der arbejder med kommunikationsløsninger. Han fortæller, at der endnu ikke findes veldokumenterede metoder til at vurdere, hvad digital læsning på

nettet koster i CO2 i forhold til i en trykt udgave. Men det kommer efter alt at dømme meget snart.

”Problemet er, at hver gang man reducerer noget, bliver det erstattet med noget andet. At et parameter, som for eksempel et fagblad, fylder meget i et samlet klimaregnskab, er ikke nødvendigvis et væsentligt forhold i sig selv. Formodentlig tjener fagbladet et primært formål for jeres forening og vil, hvis det ikke udkommer, skulle erstattes af andre tiltag. Disse tiltag vil typisk være mere digitale og vil også efterlade sig aftryk. Helt præcis i hvor stort omfang vides ikke, men vi ved, at livscyklusforløbet for digital kommunikation også indeholder en række produkter og aktiviteter, der kan medføre ikke uvæsentlige klimapåvirkninger og særligt, hvis der skal opnås samme kommunikationseffekt som ved trykt kommunikation,” forklarer Carsten Bøg.

Grakom opfordrer alle til at lave et klimaregnskab, som er et godt redskab til at se, hvor man kan reducere sit CO2-forbrug.

”Vi bruger strøm, uanset hvordan vi kommunikerer. Så det gælder om at kigge på alt det, der kan reduceres.” •

ton papir produceres dagligt på fabrikken i Munkedal i Sverige.

700.000 ton papir produceres årligt af Arctic Paper.

60 %

mindre bliver CO2-aftrykket i forhold til at bruge naturgas, fordi fabrikken netop har bygget sin egen brændselsstation til en halv milliard svenske kroner.

BLADET TRYKKES

Når Gymnasieskolens redaktion har godkendt layoutet, sendes en digital fil til trykkeriet, som gør trykpladerne klar. Siderne trykkes, samles og limes.

DISTRIBUTIONEN GØRES KLAR

Herefter køres bladene til Distribution Plus i Vadum nord for Aalborg. Hvis der skal kataloger eller separat annoncemateriale med i leveringen af Gymnasieskolen, samles det her.

Tidligere blev det folieret i plastik, men fra nu af vil det kun være i papirindpakning (selvom plastik også genbruges og er billigere) – og det er naturligvis genbrugspapir.

BLADET LEVERES

Fidusen ved at bruge et distributionscenter er, at en lang række tryksager samles og sendes sammen til centrale postcentre i landets forskellige regioner. Det er både billigere og mere miljøvenligt at bruge denne metode. Fra postcentrene sendes bladet sammen med de andre tryksager enten direkte ud til læserne eller leveres først til et lokalt postkontor. Gymnasieskolen leveres af PostNord, der stort set kun benytter eldrevne køretøjer –cykler og biler – til leveringen.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
FAKTA 480
s_27

FÅ EN PH.D.STUDERENDE PÅ BESØG I KLASSEN

Få gratis besøg af en ph.d.-studerende fra DTU, og giv dine elever et inspirerende fagligt oplæg. De ph.d.-studerende formidler deres projekt i en ramme af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og fortæller, hvad der har inspireret dem til at vælge netop dén faglige retning. Et besøg af en ph.d.-studerende har derfor både elementer af karrierelæring og faglig tyngde.

Der er oplæg inden for en bred vifte af fag, fra matematik og fysik over bioteknologi til samfundsfag. Oplæggene gives både på dansk, engelsk og en række andre fremmedsprog. De ph.d.-studerende rejser rundt i hele landet, og det er også muligt at aftale et virtuelt besøg.

Læs mere og book på: www.dtu.dk/phd-besoeg

LÆRERLIV

Vi stiller en lærer fem spørgsmål, der kredser om jobbet som underviser.

“Jeg har svært ved at sige stop og holde weekend”

Hvad er du god til?

Alder_ 30 år.

Skole_ Tønder Gymnasium.

Underviser i_ samfundsfag og tysk.

Hvad sætter du mest pris på i dit arbejdsliv lige nu?

Det er helt klart mine kolleger. Vi har et rigtig godt fællesskab både socialt og fagligt. Det er altid fedt at få en snak. Vi kan dele alt med hinanden –både gode og dårlige ting. Mangler man en god idé til en øvelse eller noget materiale, er der altid nogen, der står klar til at hjælpe. For nylig fik jeg for eksempel en idé fra en kollega til, hvordan jeg kunne gøre gennemgangen af en række teorier i samfundsfag til et spil og få engageret eleverne. Vi deler ikke kun faglige ting, men spørger også ind til hinanden rent socialt og interesserer os for hinanden. Det gør meget for ens lyst til at komme på arbejde.

Hvad er den bedste beslutning, du har taget som lærer?

Når jeg starter en tysktime, beder jeg altid eleverne om at lægge mobilen væk og slukke for computeren. Så fokuserer vi på mundtlige øvelser, hvor eleverne får talt en masse tysk med hinanden. Jeg har gjort det i et par år nu, og det virker rigtig godt. Jeg får skabt et rum med nærvær, og hvor eleverne tør kaste sig ud i sproget – de ved, at det er helt okay, hvis de laver fejl. Nogle gange snakker vi bare om, hvad vi har lavet i weekenden, andre gange ser vi en nyhedsudsendelse fra tysk tv og snakker ud fra den. Tønder ligger i grænselandet, og derfor er det supervigtigt for mig, at eleverne ikke er bange for at tale tysk.

Jeg synes, at jeg er god til at møde eleverne i øjenhøjde, spørge, hvad de er optaget af, og tage det med ind i undervisningen. Jeg involverer mig også personligt. Jeg fortæller gerne om mig selv, for eksempel om min egen gymnasietid og årene på universitetet. Også om det, der har været svært. Jeg oplever, at min åbenhed får eleverne til at åbne mere op og deltage mere aktivt i undervisningen. Jeg synes også, at jeg er god til at ændre elevernes indstilling til tysk. Mange kommer med en negativ opfattelse af faget fra folkeskolen. Jeg får vist, at faget er meget andet end grammatikøvelser. At der for eksempel også er en masse fed tysk musik og gode tyske film.

Hvem har formet dig mest som lærer?

Min mor er folkeskolelærer og har altid elsket det, så jeg er vokset op med en masse fortællinger om, hvor fedt det er at være lærer. Jeg vidste allerede, at jeg ville være gymnasielærer, da jeg gik på efterskole. Her hjalp jeg tit de klassekammerater, der havde svært ved tysk. Min mor er fra Tyskland, så jeg havde nemt ved det. Mine egne lærere i gymnasiet har inspireret mig. Især min samfundsfags­ og idrætslærer var en god lærer. Han brændte virkelig for sine fag og var meget anerkendende. Sidste år var jeg i pædagogikum, og mine vejledere har selvfølgelig også været med til at forme mig.

Hvad udfordrer dig?

Det gør arbejdsmængden. Jeg har svært ved at nå det hele i hverdagen, så jeg bruger tit min lørdag eller søndag på at forberede mig og rette afleveringer. Jeg har svært ved at sige stop og holde weekend. Skæv arbejdsbelastning er også en udfordring. Det er værst i samfundsfag. Jeg er næsten altid involveret i flere tværfaglige projekter samt SRO og SRP. Jeg har været lærer i fire år, og de her ting er noget, jeg har kæmpet med i alle årene og stadig gør. Jeg har spurgt flere af mine kolleger, men jeg har endnu ikke fundet den løsning, der virker for mig.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
Tekst_ Tina Rasmussen
e
OM DITTE ROWALD PETERSEN_
s_29

Hvad har GL med dit valg af bank at gøre?

4% i rente* på din lønkonto Ud over de økonomiske fordele er vi en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering. Alt fra opsparing til realkredit og rådgivning om boligkøb.

Vores rødder er i faglige fællesskaber At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Lån & Spar tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt. Godt hjulpet på vej af en engageret bestyrelse, som også ønsker at give medlemmer af GL særligt favorable vilkår.

*Sådan får du 4% i rente på din lønkonto Du er medlem af GL og har afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). De 4% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 0,5%. Derefter er renten 0,75% på resten. Rentesatserne er variable og gælder pr. 7. november 2022. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Giver det mening?

Ring 3378 1979 – eller gå på lsb.dk/gl og book et møde.

Lån & Spar er ejet af bl.a. GL. Det betyder jo ikke, at du absolut skal vælge os. Bare at det er en god ide lige at tjekke de fordele, du får som medejer.
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl. på din lønkonto

GYMNASIESKOLEN.DK

DEBAT: Vi risikerer at forstørre mistrivslen – lad os lytte til Eva Secher, Svend Brinkmann, Lene Tanggaard og Stefan Hermann

Lad de fleste unge være, boost ikke elevernes selvmonitorering – som man har gjort det i årevis ved hele tiden at spørge børn og unge om, hvordan de har det – og skeln mellem almene eksistentielle vanskeligheder i ungdommen og psykisk sygdom. Og husk, at netop i det traditionelle faglige arbejde ligger en del af den vigtige selvforglemmelse, de unge har så hårdt brug for – som et lille helle i et ikkeselvforglemmende og evigt selvfremstillende liv på sociale medier og i en perfekthedskultur og et konkurrencesamfund med højt tempo. Dette sidste punkt om den gode undervisning forudsætter dog, at lærerne har overskuddet og tiden til at være engagerende, anerkendende og vejvisende autoriteter. Og dét kræver unægteligt geninvesteringer i gymnasierne og ro om deres økonomi. •

BLOG: Træt af omsorg

Hvor man som gymnasielærer har en solid faglig baggrund for at undervise i sine fag, så hviler mange læreres omsorgskapacitet på den enkeltes almenmenneskelige evner til omsorg, og kun få har indsigt i de mentale problemer, som eleverne bokser med og ønsker hjælp til. Derfor må det være vigtigt, at der kommer en diskussion af lærerens rolle og opgaver, hvor meget vi kan klare inden for de rammer, vi er givet; en diskussion af uddannelsens formål. Den fælles diskussion og afklaring skal lærerne acceptere, og det må være i egen interesse. •

tid

Jeg er bestemt solidarisk med sygeplejersker og andre sundhedsansatte, når de stiller lønkrav for et hårdt og nedslidende arbejde med evige sparerunder. Men vi er også nødt til – med åbne øjne – at gøre os det klart, at når politikerne i valgkampen konkurrerer om at overbyde hinanden i lønløfter til bestemte grupper, så undergraver man den danske models principper om apolitiske lønforhandlinger mellem overenskomsternes parter. Og samtidig er der heller ingen tvivl om, hvem mange politikere mener der skal betale gildet. Det bliver især os akademikere – både indirekte via reguleringsordningen og helt konkret i de kommende OK­forhandlinger. •

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
DEBAT: Akademikersolidaritet i regeringsdannelsernes
” Situationen på Marselisborg minder en hel del om det, vi har været udsat for på Næstved Gymnasium og HF. Måske endda værre. Her blev rektor fyret, og det bør nok også ske her.
Per Nørholm Rasmussen Lærer, Næstved Gymnasium og HF
Uddrag af de seneste debat ­ og blogindlæg Hans Elgaard Mogensen Lærer, Aarhus Katedralskole og Risskov Gymnasium Anders Kristian Bærholm Frikke Lærer, Middelfart Gymnasium og HF GL’s næstformand Jan Maintz
s_31 e
Lærer, Virum Gymnasium Medlem af GL's hovedbestyrelse

Lasse Horne Kjældgaard blev begejstret for litteratur, da han som dreng kom på biblioteket i Hjørring.

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
UDSYN
e s_32

“Læsekrisen bekymrer mig på demokratiets vegne”

Hvis vi ikke uddanner dygtige læsere, får vi på længere sigt et demokratisk problem, mener litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard. Han vil dog hellere smitte unge med begejstring for litteratur frem for at løfte pegefingeren over for dem.

Det var kun nogle få skridt, der adskilte børneafdelingen fra voksenafdelingen på biblioteket i hjembyen Hjørring. Men for Lasse Horne Kjældgaard var det som at træde ind i en anden verden, da han var omkring 11 år.

“Jeg læste meget John Steinbeck. Hans bøger gjorde et kæmpe indtryk på mig. Hans meget sanselige beskrivelser af det landlige Californien gjorde, at jeg næsten kunne lugte, hvordan der var, selvom jeg aldrig havde været der. Og så var hans mo -

ralske dramaer spændende og tankevækkende,” fortæller professor i dansk litteratur Lasse Horne Kjældgaard, der snart har sidste arbejdsdag som leder af H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet.

Den 1. januar tiltræder han som direktør for Carlsbergfondet.

Han er ikke selv vokset op i et belæst og akademisk hjem, men siden han trådte ind på voksenafdelingen på biblioteket i Hjørring, har skønlitteraturen været en uundværlig del af hans liv. En dygtig dansklærer i

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
f s_33

gymnasiet lagde yderligere til motivationen og lysten til at læse for den unge mand.

Hvis hans begejstring for litteratur og læsning kunne smitte, ville han uden tvivl sadle læsehesten og ride ud i landet og starte en epidemi. Men han erkender, at der nok skal mere til for at vende, hvad han betegner som en alvorlig læsekrise blandt unge og voksne – og måske endda også blandt vores politikere. Det sidste kommer vi tilbage til.

“Min vurdering er, at læsekrisen er alvorlig. Læsning er vigtig for demokratiet. Det er vigtigt, at vi opøver evnen til at følge længere argumentationer, læse kritisk og forstå kompleksitet. Samfundet bliver mere komplekst, og løsningerne på problemerne bliver mere komplekse. At forstå og udholde kompleksitet lærer vi blandt andet ved at læse skønlitteratur – og selvfølgelig også fagbøger,” siger Lasse Horne Kjældgaard.

Læsning udvikler os

Flere undersøgelser viser, at mange børn og unge læser mindre i dag, end de gjorde tidligere. Undersøgelsen Børn og unges læsning 2021, der er lavet af Center for Anvendt Skoleforskning for Tænketanken Fremtidens Biblioteker, viser, at danske børn og unges læselyst falder i teenageårene, og både drenge og piger læser mindre i fritiden, i takt med at forbruget af digitale medier stiger.

Lasse Horne Kjældgaard refererer også til dansklærere på gymnasier, som fortæller ham, at de maksimalt giver eleverne seks sider læsestof for. Mange elever har fået svært ved eller gider ikke at læse langt.

Lasse Horne Kjældgaard er ked af udviklingen.

“Læsning udvikler nogle kognitive færdigheder, når man følger en rød tråd og en handling over flere hundrede sider. Eller når man følger en argumentation, folder den ud, forstår nuancer og mellemregninger. De kognitive færdigheder, man får ved læsning, er også utrolig nyttige i alle mulige andre sammenhænge.”

Han underviser medicinstuderende på Panum Instituttet på Københavns Universitet et par gange om

året. De studerende får belyst etiske dilemmaer gennem litteratur, musik og film.

“Jeg tror, at skønlitteraturen kan bruges til at blive en bedre læge og til at modstå den forhærdelse, som der er risiko for, at man får i sundhedsvæsenet,” siger Lasse Horne Kjældgaard.

De studerende har blandt andet læst Helle Helles De, hvor moren i begyndelsen af romanen fortæller datteren, at hun har slugt en sten, som sidder i brystet. Med andre ord: kræftsygdommen beskrevet gennem litteraturen.

dierevolution, der har været så omsiggribende. Med smartphonen har vi nu en kilde til al viden og underholdning på os eller inden for rækkevidde hele tiden. Det er meget indgribende i vores liv,” siger Lasse Horne Kjældgaard og peger også på, at skærmen og den digitale udvikling er en konstant forstyrrelse af vores hjerne. Og det er præcis det modsatte, vi har brug for, når vi læser en bog.

“Jeg kunne godt tænke mig, at vi stoppede op og evaluerede, hvad vi egentlig har gang i for eksempel med den omfattende digitalisering af undervisningen,” siger Lasse Horne Kjældgaard.

Politisk debat med litteratur

Da han selv gik i gymnasiet i 1980’erne, husker han, at der var stort fokus på litteraturen i danskundervisningen, og han læste meget i gymnasiet. Nu har han selv en søn på 17 år, som går i gymnasiet.

Lasse Horne Kjældgaard understreger, at han er litteraturforsker og ikke læseforsker. Han mener dog, at det er helt tydeligt, at bøger har fået en alvorlig konkurrent i digitaliseringen og ikke mindst vores smartphone.

En tur med toget eller i flyet er i sig selv et lille feltstudie, som ifølge Lasse Horne Kjældgaard bekræfter, at der er sket en medierevolution på ganske kort tid.

“For 10­15 år siden sad mange og læste bøger eller aviser i toget, i dag sidder de fleste med en skærm, og mange ser serier, tv eller er på sociale medier,” siger Lasse Horne Kjældgaard, som selv kan blive næsten foruroliget, når han en gang om ugen får en notifikation med sin forbrugte skærmtid på telefonen.

“Det er et helt almindeligt fænomen i mediehistorien, at hver gang der kommer et nyt medie, opstår der panik, og man bliver bekymret over, hvad det gør ved de unges evner og deres fremtid. Men jeg har svært ved at se, at vi med digitaliseringen og vores smartphone tidligere har haft en me­

“Det er mit indtryk, at eleverne i gymnasiet læser mindre i dag. Men danskundervisningen har også ændret sig meget, og dansk er et fag, hvor der hele tiden kommer nye elementer ind, som eksempelvis større fokus på medier og aktuelle problemstillinger, og sådan skal det selvfølgelig også være,” siger han for at understrege, at han ikke peger fingre ad gymnasiet eller lærerne, i forhold til at unge læser mindre i dag end for en generation siden.

Lasse Horne Kjældgaard vil heller ikke isolere læsekrisen eller nedgangen i læsningen af skønlitteratur hos de unge.

Han har skrevet bogen Meningen med velfærdsstaten fra 2018, hvor han blandt andet beskriver, hvordan forfattere i 1950’erne skrev om velfærdsstatens udvikling. Datidens politikere læste samtidslitteraturen og debatterede med forfattere og intellektuelle, og dermed var litteraturen ifølge Lasse Horne Kjældgaard også med til at forme samfundsudviklingen og de politiske visioner.

“I dag er det mit indtryk, at politikerne mere bruger litteraturen som PR, for eksempel når de lægger et billede af en stak bøger på deres Facebookprofil. Jeg oplever ikke, at littera­

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
” Jeg oplever ikke, at litteraturen spiller en rolle i de forestillinger, politikerne gør sig om samfundet, eller i de visioner, de har.
s_34

turen spiller en rolle i de forestillinger, politikerne gør sig om samfundet, eller i de visioner, de har,” siger han. Han peger på, at der i den danske samtidslitteratur for eksempel er vigtige beskrivelser af samfundsinstitutioner, eksempelvis psykiatrien og fængsler, og han fremhæver som eksempel de unge forfattere Fine Gråbøl og Haidar Ansari. Og han nævner ‘ghettolitteratur’ af Morten Pape og nu afdøde Yahya Hassan. Og forfattere som Theis Ørntoft, Siri Ranva

Hjelm Jacobsen og Liv Sejrbo Lidegaard, der forholder sig til og skriver om klimakrisen.

“Jeg tror, at man kunne få en bedre politisk debat, hvis politikere, beslutningstagere og folk i al almindelighed læste de her bøger,” siger Lasse Horne Kjældgaard.

Læselysten skal vækkes Han tror ikke på, at tvang og pligtlæsning for alvor skaber lyst til at læse og glæde ved litteratur.

“Jeg har aldrig selv fået at vide, at jeg skulle læse. Men jeg tror på, at det handler om at vække lysten til at læse hos børn og unge – og skabe gode rammer for den. Jeg fortæller om forfattere og bøger, som har gjort indtryk på mig, og prøver at gøre det så konkret som muligt for eksempel over for mine sønner,” siger Lasse Horne Kjældgaard, som foreslår at afsætte mere tid til frilæsning i folkeskolen, indlægge regelmæssige biblioteksbesøg og f

LASSE HORNE KJÆLDGAARD_

Født 1974. Student fra Hjørring Gymnasium i 1993.

Cand.mag. i dansk og engelsk fra Københavns Universitet i 2000 og ph.d. i nordisk litteratur fra samme sted i 2005 samt dr.phil. fra Roskilde Universitet i 2017.

Professor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet og leder af H.C. Andersen Centret samme sted fra 2020 til i dag.

Fra den 1. januar 2023 direktør for Carlsbergfondet.

Har udgivet flere fagbøger, blandt andet Meningen med velfærdsstaten i 2018 og senest The Original Age of Anxiety i 2021.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
UDSYN_
OM
s_35

skabe læsaktiviteter i børnenes fritidsklubber.

Han peger på, at man kan tage flere kanoninitiativer – for eksempel en lokal kanon med bøger om forskellige byer i Danmark, en kanon med bøger om at være ung, gå i gymnasiet og så videre. Man kan etablere læsekredse på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, som også kan styrke fællesskaberne.

Og så skal den danske litteraturkanon for gymnasiet også med jævne mellemrum justeres, ikke mindst så samtalen og diskussionen om bøger, forfattere og litteratur også bliver vedkommende for eleverne.

Lasse Horne Kjældgaard er som skrevet ikke læseforsker, og han understreger, at der sikkert er andre end ham selv, som er bedre til at udtænke løsningsforslag, der kan vende udviklingen og få flere børn og unge til at læse mere.

Han fastslår, at det er en nødvendig opgave.

“Hvis vi som samfund ikke formår at uddanne dygtige læsere, kommer vi til at få et demokratisk problem,” siger Lasse Horne Kjældgaard.

eksempel eventyr,” siger Lasse Horne Kjældgaard.

Litteraturprofessoren har nu i over 20 år forsket i og arbejdet indgående med den berømte forfatter H.C. Andersen.

H.C. Andersen er ifølge Lasse Horne Kjældgaard et eksempel på, hvorfor både gammel og ny litteratur er så vigtig for det enkelte menneske, men også for vores demokrati.

Han bruger USA som et skræmmeeksempel. Her er fakta om et demokratisk valg ikke længere fakta, men et spørgsmål om, hvad og hvem man vil tro på.

Lasse Horne Kjældgaard fremhæver Finland som et land, der tager fake news og misinformation meget alvorligt.

“I Finland skal alle elever uddannes i at afkode propaganda og misinformation. Det har de blandt andet gjort muligt ved at skærpe læsningen i skolerne – også af skønlitteratur, som for

“Han var eminent til at forstå, hvad det er for følelser, der motiverer folk til at gøre det, de gør. Han skildrer figurer, som er meget styrede af deres følelser, for eksempel Den standhaftige tinsoldat, og det er jo mange gange den måde, mennesker handler på. Og så har han skrevet nogle af de bedste tekster i verden om misinformation, propaganda, løgn og bedrag,” siger Lasse Horne Kjældgaard og nævner Kejserens nye klæder.

“Den kan ikke blot danske politikere, men politikere i hele verden referere til,” siger han. •

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
JANUARUDKOMMER 2023 Bestil nu på FRYDENLUND.DK og få faktura i 2022  Gymnasieskolen
NYE GRUNDBØGER TIL PSYKOLOGI
Fås også som iBøger
UDSYN_ s_36
Jeg har aldrig selv fået at vide, at jeg skulle læse.

USE THE POWER OF LANGUAGE CLIMATE CHANGE

Cli-fi – Writing for Change is a webbook that introduces the exciting new genre: climate writing.

The topic will give your students a time to be creative climate writers that make us think beyond the dead-end of climate anxiety and instead envision alternative climate futures.

The book includes climate-related terms and phrases that facilitate both discussions and further work with this topic and its sub-genres.

The students will work with climate poetry, films, blogposts, protest songs, tv-ads, letters to the Earth, and a lot more.

The book covers nearly all curricular requirements for English at B- and A levels and thus reduces teacher preparation.

Find your free teachers copy on www.online.praxis.dk

Praxis Forlag A/S Vognmagergade 7, 5. sal 1148 København K www.praxis.dk

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
webBook 49 DKK. excl. VAT Written by:
Schulz Bildsøe Lafrenz CLI-FI WRITING FOR CHANGE
Helle
HELLE SCHULZ BILDSØE LAFRENZ
s_37
PRAXIS

ANMELDELSER e

til det overordnede emne, for eksempel de franske borgeres forhold til politik, de folkevalgte og til dette at stemme. Der er kapitler om præsidenter, statsministre, præsidentvalget 2022 og parlamentsvalget ligeledes 2022 samt om les Gilets jaunes (De gule veste) med mere.

Bogen er fint sekvenseret. Teksterne er forholdsvis korte og indeholder et nuanceret vokabularium. Der er glossering. Nogle af gloserne går over engelsk, hvilket er en god idé. I det hele taget er vokabulariet adækvat – dels for bogens emne, dels for danske franskelever (der også skal lære mere avancerede ord).

Gymnasieskolens faste anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer. Læs deres dom.

sFrankrigs politiske system

Fag_ Fransk

Titel_ La politique pour tous Forfatter_ Connie Pedersen Forlag_ Acces Pris_ 189,95 kr., 139 sider

Vurdering_ j j j j j j

Anmelder_ Flemming André Philip Ravn

Underviser i_ fransk, engelsk og psykologi på Solrød Gymnasium

Ny bog om politik i Frankrig og en gennemgang af det demokratiske (politiske) system i landet. Denne nye bog på 139 sider findes både som e-bog (25 kroner per e-bog) og som rigtig papirbog. Jeg anmelder sidstnævnte format, som er i A4-størrelse.

Bogen er velstruktureret og klar i sin opbygning og indeholder mange relevante og flotte farvefotos. De mange fotos kan danne udgangspunkt for samtale, på samme tid som de fint illustrerer de forskellige underemner. Bogen holder en stor skriftstørrelse, hvilket gør den behagelig at læse og nem at finde rundt i.

Kapitlerne gennemgår vigtige samfundsaspekter, der knytter sig

Hvis man ikke vil undervise i alle kapitler, kan man udvælge de underemner, man helst vil arbejde med. Eller nogle af kapitlerne kan danne baggrund for elevpræsentationer. Også velegnet til SRP og SSO.

Hvis man vil undervise i politik, kan denne overskuelige bog fint anvendes i franskundervisningen. Den er alsidig og byder på dejligt indbydende materiale i flotte farver. Dens sværhedsgrad gør, at den nok ikke kan fungere som et begyndersystem, men ellers derefter.

Enkelte steder ville jeg måske have præsenteret emnet anderledes. Ikke desto mindre går alle elementerne op i en udmærket didaktisk enhed. Derfor seks stjerner af seks med tanke på målgruppe, de faglige mål og stofområdet. Formålet er jo at få eleverne til at vide noget og formulere sig om franske samfundsforhold. Det lærer de her. Forfatteren har fingeren på pulsen. •

s Moderne sprogformidling for alle interesserede

Fag_ Almen sprogforståelse (AP) Titel_ Sproglige tildenser. Sprogforandringer i dansk Forfatter_ Marianne Rathje Forlag_ Syddansk Universitetsforlag Pris_ 198 kr., 144 sider

Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Jens Peter Jensen Underviser i_ blandt andet latin og græsk på Syddansk Universitet

Inden for danskfaget er forfatteren blandt andet kendt som bandeordsspecialist, men hendes viden dækker mange interessante områder, og blandt de avislæsende danskere vil hun være kendt som ugentlig

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
s_38

klummeskribent, der fortæller og forklarer om det danske sprogs trivsel eller vantrivsel, alt afhængig af standpunkt og sprogligt ståsted. Da sproget ikke kan styres, men forandrer sig spontant i sprogbrugernes brug af det – det er det, sprogfolk kalder den usynlige hånds virke – så står læserne på sidelinjen og undrer sig nogle gange over, hvad der skabes af neologismer og nye idiomer, se for eksempel på bogens titel, som forfatteren forklarer efter bedste evne.

MR er en erfaren formidler, der har sit publikum i mange forskellige fora, og i denne bog har hun samlet 50 af sine avisklummer fra de sidste fem år for at give et indblik i det danske sprog i dag. Og det er forfriskende, at hun lytter til sin teenagedatters sprog og sparrer med hende – og med medierne selvfølgelig, mens ordbogsopslag – humoristisk set – betragtes som alt for gammeldags. Det giver en letlæst og munter, men stadig lærerig tone for den daglige avislæser, og den tone har altid været MR’s privilegium.

Man får ikke en systematisk gennemgang af de nye tendenser i sproget – hvilket jo heller ikke hører en avisklumme til – men hvis man som underviser samler trådene fra bogen systematisk, kan man sagtens finde nogle fingre af den usynlige hånd, som styrer det danske sprog i dag. Så det er en lille gavebog til den interesserede elev og læser og falder ganske i tråd med den aktuelle tendens – at udgive en avisseries artikler som bog. På den måde får man et pænt overblik over emnet. Alt i alt en forfriskende og ikke lærdomstung udgivelse af et universitetsforlag. •

sBlå stue under kyndig lup

Fag_ Samfundsfag Titel_ Borgerlig krise – det ideologiske opbrud i blå blok Forfatter_ Christian Egander Skov Forlag_ Gyldendal Pris_ 299,95 kr., 280 sider

Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Benny Jacobsen Underviser i_ samfundsfag og tysk

I den politiske hverdag kan vi konstatere det med mellemrum. Men i denne bog dokumenterer den konservative historiker og ph.d. Christian Egander Skov den borgerlige krise. Det er blevet til en uhyre kyndig bog, som analyserer nutidens krise i den borgerlige familie med relevante linjer bagud. Lad os begynde med nogle af disse linjer.

Første nedslag er jordskredsvalget i 1973. Her strøg Fremskridtspartiet og Centrumdemokraterne ind i Folketinget med store mandattal. Skov

ser Glistrups succes som vælgernes oprør mod det borgerlige centrum (og Centrumdemokraternes som en protest mod det socialdemokratiske centrum). De etablerede partier havde mistet deres folkelige islæt, ifølge Skov.

Næste nedslag er 1989. Sovjetunionens sammenbrud markerer samtidig liberalismens sejr, og bogens kapitel 4 har titlen ‘Den post— liberale blindgyde’. Liberalismen kom til at dominere den blå blok, som i lang tid har identificeret sig med den liberalistiske reformideologi og den teknokratiske økonomisme.

Det nationalkonservative har haft trange kår, er den konservative skribents konklusion. Det borgerlige Danmark bør være konstitueret af konservatisme, liberalisme og folkelighed, så fungerer det bedst.

Folkeligheden skal være et vigtigt element i både Venstre og Konservative, ellers risikerer den at ende i en populisme, som bogen advarer imod. At Støjberg kan stå stærkt i meningsmålingerne, skyldes blandt andet, at Jakob Ellemann i for høj grad repræsenterer de liberale byvælgere, som Udkantsdanmark har svært ved at identificere sig med.

Skov benytter Andreas Reckwitz’ begreb ‘singulariteternes samfund’ til at illustrere sammenstødene i værdier og livsformer, som vi ser i dag. Tings og holdningers værdi afhænger af deres singularitet. De værdier og livsformer, den nye middelklasse devaluerer, er dem, der knytter sig til industrisamfundets arbejderog middelklasse – og det ser Støjberg!

Den politiske opgave for det borgerlige Danmark består i at reintegrere det folkelige i centrum­højres politiske platform og derved minimere spillerummet for yderfløjene. Målet for Skov er at skabe en fortælling, der forener forsvaret for menneskets frihed som individ med erkendelsen af dette individuelle menneskes plads i og forpligtelse på civilsamfundet og dets institutioner. •

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
ANMELDELSER_
s_39

s”Man sidder bedre på en farve man kan lide”

Fag_ Design og arkitektur C- og B-niveau

Titel_ Verner Panton farver en ny verden september 2021-august 2022

Forfattere_ Sara Staunsager (ansv.), Emilie Victoria Raundahl (red.) Forlag_ Udgivet af Kunstmuseet Trapholt. Produktion Stibo Complete. Grafisk design Helle Marietta og Jørgen Smidstrup, Lower East Design. Fotografi Stjernegaard Foto og Film. Pris_ 449 kr., 240 sider

Vurdering_ j j j j j j

Anmelder_ Maria Stensgård Poulsen Underviser i_ Design og arkitektur, dansk og billedkunst på

HF & VUC Nord

Museum

i Kolding – Trapholt har i september udgivet det længe ventede katalog til udstillingen, der løb et år, med Verner Pantons vidunderlige værker. Det kan måske undre nogle, hvad dette katalog har af relevans for elever i gymnasieskolen i faget design og arkitektur. Der er dog oceaner af muligheder. Faget har netop stort fokus på produktdesign, herunder møbler og lamper, hvor Pantons produktioner i modernistisk stil i spektralfarver rammer spot on i unges første møde med analyse af produktdesign, hvor der er rigelige eksempler på anvendelse af både organiske og geometriske figurer, som tydeliggør teori om formkomplekser, ligesom Pantons farveunivers og farveteori giver rig lejlighed til at forstå farvelæren.

Bogen er inddelt i 14 kapitler og har desuden et fint forord af direktør Karen Grøn, hvor hun pointerer længslen efter farver efter mange år med nordisk minimalisme. Verner Panton får selv ordet i bogen, der gengiver hans tale fra 1980 i Wien til BÖEA – Bund Österreichischer Innerarchitektur. Pantons fokus er uafladeligt sammenhængen mellem mennesket og dets omgivelser via indgående kendskab til interiørers

multisensoriske virkning, det vil sige farvers psykiske og fysiske påvirkning.

De tre kapitler ‘Visiona 0 og Visiona II’, ‘Panton Chair’ og ‘Cirkusbygningen’ er oplagte som led i arbejdet med designproces af møbler og interiører, ligesom ‘Panton gennem årtier’ giver et flot historisk rids.

Især mag.art. i kunsthistorie Hans Jørgen Frederiksens kapitel ‘Farver i kunsthistorien’ er oplagt til undervisningen i et tværfagligt perspektiv med fagene billedkunst og dansk.

Samlet set er bogen dog mest af alt en fotografisk og grafisk perle, som kan inspirere enhver søgende elev på jagt efter en idé til et designprojekt. Et musthave i ethvert fagbibliotek. En sanselig gave for øje og hånd. •

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022 ANMELDELSER_
for Moderne Kunst og Design
s_40

Har du fortalt dine elever om Datavidenskab?

Datavidenskab er en ny uddannelse på Aarhus Universitet, som kombinerer elementer fra matematik, ingeniørvidenskab, datalogi, statistik og økonomi.

På Datavidenskab uddanner vi analytikere, som kan håndtere og analysere de store mængder data, samfundet indsamler – såkaldt big data. Big data findes i både sundhedssektoren og finanssektoren og anvendes til udvikling af kunstig intelligens og meget andet.

Det kræver kompetencer inden for flere forskellige fagområder at foretage analyser af big data, og både den private og den offentlige sektor har hårdt brug for medarbejdere med netop denne profil.

Fortæl dine elever om Datavidenskab, og send dem i retning af et arbejdsliv med uendelige muligheder og stor efterspørgsel på deres kompetencer.

Læs mere på https://bachelor.au.dk/laes-it/ https://bachelor.au.dk/datavidenskab/ Foto Søren

Kjeldgard

KRONIK

Instrumentalitet og forståelse

Mange gymnasielærere har givetvis en følelse af, at noget er i skred. Kronikøren forsøger at belyse læringsudfordringer på baggrund af et efterhånden meget bredt elevoptag på ungdomsuddannelserne, særligt hf. Hverken verden eller mennesker er entydige størrelser, så hvordan integrerer vi alle på et fælles arbejdsmarked, med demokrati og til frie liv?

Iklasseværelset møder hf-læreren et hav af personligheder, grader af nysgerrighed og kulturelle baggrunde. Tilgangen til lærer og læring – til undervisning – er meget forskelligartet. Nogle elever er opdraget i akademiske hjem, andre er gymnasiefremmede. Nogle har et fasttømret, andre et åbent verdensbillede. Der er kønsforskelle og sociale forskelle, nogle er selvbevidste, andre med en usikker identitet.

dermed omverdensforståelse konvergerer tilstrækkeligt til, at autonom udfoldelse inden for de udstukne rammer bliver mulig.

MORTEN SESTOFT_

Læreren skal tydeliggøre sammenhænge og muligheder samt angive retning i kompleksiteten. Under visning handler om at lette beskrivelsen af verden ved hjælp af modellering, systematisering og stilladsering, hvor det drejer sig om praktisk metodik. Desværre svarer den faglige modellering ikke altid til elevernes oplevelse af verden. Divergerende verdensopfattelser skal strømlines og rettes mod et dannelsesideal og et arbejdsmarked, hvor sprog og

Det fremgår af hf-bekendtgørelsens § 1, stk. 4, at: Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på kursisternes udvikling af personlig myndighed. Kursisterne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle kursisternes kreative og innovative evner og deres kritiske sans.

OM e

Stx- og hf-bekendtgørelsernes § 1 er enslydende, på nær stk. 1 samt begrebet ’elever’ i stedet for ’kursister’. Skolens opgave er altså at myndiggøre alle trods forskellige baggrunde. Spørgsmålet er, om alle kan.

Selvfølgelig! Men stien dertil ligger delvis uudforsket hen …

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
Morten Sestoft er samfundsfagslærer på Frederiksberg HF-kursus. s_42

Flere uddannelsesfremmede

For godt to år siden kom jeg fra stx til hf. Det er ikke urimeligt at sige, at der er tale om to forskellige ungegrupper; faktisk er hf-kursistgruppen indbyrdes mere spredt end de mere ensartede stx-elever. Tre grupper er fremtrædende på hf: voksenkursister – traditionelle hf-kursister, meget målrettede; efterskolekursister – stor andel af gymnasievante unge; og unge direkte fra 9. eller 10. klasse – mange er decideret gymnasiefremmede. Sidstnævnte gruppe bliver stadig større på hf, hvilket er positivt, fordi flere får en ungdomsuddannelse. Men de unges naturlige umodenhed og de mange med uddannelsesfjern baggrund giver selvfølgelig flere udfordringer. Bare i løbet af mine to år på hf har jeg set væsentlig flere uddannelsesfremmede i kursistgruppen.

De sociale og kulturelle forskelle spænder i det (sen-)moderne samfund fra meget traditionelle verdensbilleder, som synes stivnet i rituel paternalistisk autoritet, til normløs (post-)modernitet uden faste værdier og fælles narrativer, som Zygmunt Bauman kalder flydende modernitet. De amerikanske kulturpsykologer Michele Gelfand og Carol Dweck taler om henholdsvis baggrunde med snævre over for løse normer og flexible mindsets over for fixed mindsets. Spændvidden findes i de fleste multikulturelle læringsmiljøer. Det skaber ubalance mellem på den ene side elever, hvis rigide forforståelse gør det næsten umuligt at rykke kognitivt, og på den anden side elever, der gennem åben og studievant opvækst føler sig hjemmevante i nye indtryk og ny viden. Som det forhåbentlig fremgår, har vi med to ekstremer at gøre: de veltilpassede og de utilpassede.

For begge kursisttyper – og flertallet imellem – gælder dog, at deres verdensbillede (altid allerede) er, hvad den britiske neurolog Anil Seth kalder kontrolleret hallucination – et (kvalificeret?) gæt på, hvad der foregår derude. Verden virkeliggøres individuelt af ensartede neurale mekanismer. Hjernens funktioner fører til oplevelsen af at være bevidst og bevæge sig i et forklarligt, kontrolleret/ kontrollabelt og forudsigeligt rum.

Virkeligheden forandrer sig ustandseligt, og hjernen tilpasser sig, forsøger at skabe mening og sammenhæng i det forvirrede kaos, så individet undgår kontrol- og forklaringstab, hvilket er vigtigt for at kunne forudsige begivenheder, bevægelser og andres adfærd. Seth kalder simpelthen hjernen for en prediction machine. Jeg kan ikke gribe en bold, hvis jeg ikke begriber boldens bane og beregner. Det kræver dog grundlæggende en forståelse for bolde og ballistik; det kræver nysgerrighed og mod at rykke ind i den viden.

Verdensopfattelsen er plastisk – læring er mulig. Sanserne fungerer efter al sandsynlighed ensartet mennesker imellem, men perceptionens bagvedliggende værdier har sociokulturelle afsæt, som gør tydningen af sanseindtryk unik for hver enkelt elev. Perceptionen starter i hjernen (top-down), men sanseindtrykkene supplerer forudsigelserne (bottom-up), som hjernen derpå justerer til det nye scenarie.

for eksempel instrumentelt. Forklaring hviler på semantisk forståelse (en pleonasme).

Ovenstående betydning af forklaring forklarer jo ikke betydningen af forklaring – så den er til at forstå. Kursister er ikke algoritmer. Mennesker er født nysgerrige og vil gerne forstå verden. Forekommer verden skæv i forhold til forforståelsen, kan man ty til bekræftelse af forforståelsen eller den tillærte verdensopfattelse (i mangel af bedre oversættelse af confirmation bias). Eller man kan spørge til det uforståede. Det kræver mod og nysgerrighed virkelig at ville forstå. Journalist Thomas Friedman taler om ‘nysgerrighedsintelligens’. Alle har bekræftelsesbehov, hvilket vil sige, at alle har et potentielt behov for at forstå. Når vi for eksempel betragter et kubistisk portræt, ser vi et ansigt.

Desværre synes mange af de unge med snævre normer og fixed mindsets at være meget lidt nysgerrige.

Hvad nogle opfatter som sandt, vil udfordre andre. Nogle elever skelner ikke mellem sandhedsværdier og mangler nysgerrigheden til at forklare verdens indretning. Har man hjemmefra ikke oplevet lysten til at gå på opdagelse i verden og livets forunderligheder, for eksempel hvis normerne er meget snævre, bliver læring udfordrende. Modet og nysgerrigheden til at lære mangler, men udenadslære er mulig. Her er et begreb om sandhedsværdi ikke nødvendig, men udenadslære bibringer ikke en forståelse af virkeligheden, et begreb, som neurologen Anil Seth ikke opererer med. Forklaring uden forståelse er indkodede regler, som kan give anvendelige forudsigelser og kontrol. I en algoritme processeres syntaksen

Nødvendigt relationsarbejde Neurolog Stephen Fleming tillægger begrebet metakognition stor betydning i denne sammenhæng. Hvad ved jeg om min viden? Metakognition er en slags målbar proxy for notorisk ikkemålbar selvbevidsthed, som Fleming mener er forudsætningen for ’organiseret uddannelse’. Mennesker med svag metakognition er overbeviste om, at deres oplevelse af virkeligheden er den rigtige, og er i højere grad end mennesker med stærk metakognition sikre på, at deres svar vil være rigtige. Mennesker med høj metakognition er klar over deres utilstrækkelige erkendelsesevner og er derfor ikke sikre på deres viden.

Der synes at være sammenhæng mellem behovsudsættende adfærd, impulskontrol og høj metakognition, mens impulsiv adfærd og øget risikovillighed følger lav metakognition. Evnen til behovsudsættelse påvirker graden af tolerance, tålmodighed og selvkontrol. Det er muligt at ændre menneskers metakognitive niveau. Er man bevidst om mangler i sin viden, fordyber man sig i tilegnelsen, så den viden senere kompletteres.

s_43

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
f KRONIK_
” Desværre svarer den faglige modellering ikke altid til elevernes oplevelse af verden.

Hvad nogle opfatter som sandt, vil udfordre andre.

(Tænk, hvis alle kursister evnede at behovsudsætte.)

Den britiske psykolog Simon Baron-Cohen skelner på sin side mellem systematiserende og emotionelle mennesker. Tesen er, at vores hjerne har en systematiserende mekanisme samt et empatisk kredsløb, som inddeles i kognitiv og affektiv empati. Kognitiv empati er evnen til at ’læse’ andre menneskers tanker og behov, hvilket forskningen kalder theory of mind. Affektiv empati er evnen til at reagere på andre menneskers følelser og tanker. Vi skal holde os for øje, at typologien naturligvis

gælder for elever og kursister såvel som for lærere.

Med disse to akser, høj/lav metakognition samt systematiserende/ empatisk, kan vi opdele (med generaliseringens store faldgruber) mennesker i fire hovedtyper, hvor flertallet befinder sig i midten, gennemsnitligt metakognitive og hverken ekstremt empatiske eller ekstremt systematiserende. Den svenske kultursociolog Mats Trondman taler om fire elevtyper, som delvist passer i ovenstående matrix: en instrumentelt præstationsrettet elev, som lærer overfladisk; en kommunikativt forståelsesrettet

elev, som lærer i dybden; en afstandtagende modkulturel elev, som ’modlærer’; og endelig en afstandtagende bohemeelev, som lærer alternativt.

Den nye, voksende ungegruppe af hf-kursister udgøres i høj grad af modkulturelle med svag metakognition og mangelfuld systematisering –samt snævre normer og fixed mindsets. Det skorter tillige på kognitivt empatiske evner. Den affektivt empatiske kursist udviser et stort kommunikativt behov. En ekstrem gruppe er som ovenstående, men mangler både kognitiv og affektiv empati. Denne gruppe er lille, men til gengæld meget

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
s_44

forstyrrende (forstyrret?). Interaktionen mellem den systematiserende lærer og den affektivt empatiske kursist vanskeliggøres af kursistens manglende forforståelse/fixed mindset. Mangler nysgerrigheden og evnen til at analysere/systematisere, vanskeliggøres tilegnelsen af ny viden og aflæringen af uhensigtsmæssig forforståelse/fixed mindset.

Relationsarbejdet med kursisterne er nødvendigt for at overskride forståelsesbarriererne og opbygge gensidig tillid, særligt elevens tillid til, at nedbrydningen af rigide og snævre normer er i elevens egen interesse. At vise tillid kræver mod, særligt for eleven, som ikke hjemmefra møder tillid. Tillidsskabelse er reciprok og kan bane vejen for både nysgerrighed og selvtillid i forhold til læring og generelt tilegnelse af ny viden. Kausaliteten går nok begge veje, så selvrespekt samtidig fostrer nysgerrighed, hvilket starter en selvforstærkende positiv udvikling.

Internalisering af pseudodebatter Formålet med uddannelse er jo netop at ’påtage’ sig et struktureret verdensbillede. Den nærmeste lærings zone har længe været udgangspunktet for god læring. Desværre kan manglende kognitiv empati vanskeliggøre denne tilgang, idet læringszonen så bliver meget snæver (parallelt med forforståelsens normer). Jo større forskellene mellem de sociokulturelle baggrunde er, des vanskeligere bliver det at bygge bro mellem kursister med forskellige læringszoner. Der skal i mange tilfælde overskrides til helt nyt territorium.

Kursistflertallet er heldigvis målfokuseret, uddannelsen synes prioriteret over viden. Jeg har kun mødt få kommunikativt forståelsesrettede elever, der syntes, at læring var målet i sig selv. Det betyder, at langt de fleste kursister tænker langsigtet, omend instrumentelt, idet uddannelsessystemet tvinger dem til at bide tænderne sammen. Ikke nødvendigvis for at reflektere og ansvarliggøre sig, som bekendtgørelsen sigter til, men (instrumentelt præstationsrettet) for at blive selvforsørgende. Måske er enkelte kursister i uddannelse for at få SU

og blive passivt forsørget, men de tilhører en anden type.

En traditionel opdragelse med snævre normer hindrer ikke at indoptage for eksempel naturfagenes logik, måske fordi de praktiske anvendelsesmuligheder er mere åbenbare for eleverne – og deres forældre – end for eksempel humanistiske og samfundsfaglige uddannelser. Mange med en snæver traditionsbåret baggrund vil derfor sandsynligvis vælge naturfaglige og tekniske uddannelser. Det er traditionelt også ’sikre’ uddannelser, også for de overfladisk (udenads­)lærende. Eleven kan sagtens få en teknisk uddannelse uden kunstog litteraturforståelse samt et fuldgyldigt medborgerskab i det demokratiske fællesskab. Det er imidlertid vigtige mål. Uddannelsen lever ikke op til bekendtgørelsen, hvis ikke alle kursister introduceres inddragende til samfundet i videste forstand, og kursisterne bliver personligt myndige og i stand til at reflektere over sig selv i fællesskabet, samfundet og naturen.

klasseværelset. Man skal jo vove sig selv for at ryste sit verdensbillede. Filosoffen Immanuel Kant skrev, at dovenskab og fejhed er årsagerne til, at mennesket er umyndigt. Det nødvendige mod kræver selvtillid, og for den modkulturelle elev vil videnskabelig perspektivering af klima og evolutionsteori ikke nødvendigvis virke.

Ifølge Anil Seth er de affektive erfaringer konstitueret af de interoceptive forudsigelser, hvilket betyder, at verden for elevens vedkommende forekommer sat, foranderlig i det ydre, men grundlæggende statisk. Forudsigelserne bygger på allerede antagne dogmer. Det er en god overlevelsesmekanisme. Fri for kontroltab. Det simple verdensbillede er lettere at om­ og afsætte. De ’lette’ løsninger er altid mere ’virale’. Jeg tænker selvfølgelig på sociale medier som mange unges ventil i hverdagen. Den emotionelle belønning ved at bruge sociale medier kan føre til afhængighed af ekkokammerets stadige bekræftelse af verdensbilledet. Dette problem berører også veltilpassede unge.

Kursisternes normer og viden bunder egentlig i to inkompatible verdensbilleder, en internalisering af mange pseudodebatter – om for eksempel klima, fake news og darwinisme – som opstår ud fra en falsk balance: den påståede balance mellem nysgerrige sandhedssøgende og de for én gang overbeviste. Debatterne kan være vanskelige eksempler i undervisningen: For elever med stærk metakognition er den kognitive dissonans i lærerens akademiske tilgang til problemstillinger ikke problematisk, mens den metakognitivt svagere elev vil føle en overvældende dissonans, som lettere overkommes ved at ignorere den eller endnu stærkere vedkende sig trangen til at bekræfte sit oprindelige verdensbillede, og debatten involverer ikke alle i

Mennesker undgår helst for mange mentale anstrengelser, hvilket i skolens otte ­til­fire ­regime giver ekstra udfordringer. For eksempel viste et nyligt studie, hvor to grupper skulle udføre henholdsvis krævende og mindre krævende kognitive kontrolopgaver, at gruppen med de krævende opgaver efter nogen tid endte med at udføre opgaverne dårligere end den anden gruppe. Man målte forskellige signalstoffer i hjernen og fandt ophobning af glutamat i den hårdtarbejdende gruppe. Glutamat smører synapserne, men for meget glutamat hæmmer selvkontrol og tålmodighed. Forsøgspersonerne med forhøjet glutamat ­niveau foretrak kortsigtede (og mindre) gevinster og lette opgaver. Overføres resultatet til højpræstationselever, har vi gode elever i udgangspunktet, men ender med dårligere (nemlig stressede) elever, det vil sige med svækket selvkontrol og tålmodighed, altså mindre behovsudsættende. Måske er det omkostningen ved hele tiden at være på, ved at være konstant presset, og effekten er modsat af, hvad vi søger.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
KRONIK_
f s_45
” Man skal vove sig selv for at ryste sit verdensbillede.

Så er uddannelsessystemet i virkeligheden så overudfordret, at vi er ved at miste alle kursister?

Himmelråbende diskrepans

Jeg har i løbet af mine godt to år som hf-lærer set, hvordan elevgruppen er blevet meget mere udfordrende. Om det skyldes forældre, folkeskolen eller hf-reformen, som har betydet en yngre elevgruppe, vil jeg ikke her tage stilling til, men udfordringerne er store og muligvis større end tidligere. Og måske endnu større fremover? Hvordan løser vi dem?

Vi forsøger at skabe et sammenhængende verdensbillede for eleverne, som de kan bruge til at begå sig i livet og samfundet, og det må være skolens fornemste opgave. K.E. Løgstrup kaldte det livskundskab. Kitcher finder inspiration i den pædagogiske filosof John Dewey, der arbejdede med samme grundtanke

som Løgstrup om det hele menneske. Man kan grine ad begrebet i dag, afvise det som en anakronisme, men i så fald opfordrer jeg til at finde et bedre dannelsesideal.

flerlærerordning og/eller frivillig forældrehjælp er nødvendig og i fremtiden også mulig.

Kitcher vil gøre samtale og demokrati til uddannelsens fundament i et ’deweyansk’ samfund, ikke just verdens mest epokegørende idealer, men han forestiller sig, at automatisering af produktion vil medføre et overskud til at forfølge andre idealer end blot førstnævnte selvforsørgelse. Elevens dannelse til medborgerskab og selvrealisering får prioritet. En form for

Målene kan være svære at realisere med de nævnte udfordringer, som unge (og deres lærere) i dag står over for. Diskrepansen mellem mål og middel er så himmelråbende, at en af mine kolleger bruger denne formular for at holde modet oppe: ”Jeg kan ikke trylle”. På vores hf-kursus forsøger vi os med en tolærerordning og fokuseret relationsarbejde. Det fromme håb er, at kursisterne føler sig set, anerkendt og respekteret som voksne, der kan lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden.

Jeg foreslår, at vi i første omgang indgyder de unge en selvtillid og selvrespekt ved at respektere dem og nære tillid til dem, i håbet om at alle elever og kursister får mod til at spørge, lære og udfordre sig selv. Og at vi lærere tør forstå alle elevtyper. •

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022 KRONIK_
” At vise tillid kræver mod, særligt for eleven, som ikke hjemmefra møder tillid. UNDERVISNING I VERDENSMÅLENE FN Byens skoletjeneste, YOUNG, tilbyder gratis besøg til alle ungdomsuddannelser, der vil arbejde med FN, Verdensmål og bæredygtighed. Læs mere og book jeres besøg nu www.un.dk/skoler LEARNING FOR CH A NGE s_46

MINDEORD

Gymnasieskolen modtager mindeord. De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

Et gennemført ordentligt menneske med et bankende hjerte for sine elever. Et vellidt menneske på lærerværelset. Et menneske med værdier som nysgerrighed, humanisme og hjertevarme. Sådan et menneske var vores kære kollega Marie, som på en regnfuld og smuk majdag gik bort efter et års sygdom. Meningsløsheden er stor, når et så ungt menneske går bort.

Marie blev ansat på Helsingør Gymnasium i august 2016 som adjunkt i matematik, og året efter var hun i pædagogikum. Maries matematikundervisning var grundig, sam­

Marie Larsen-Ledet d 19832022 Grete Christiansen

vittighedsfuld, og hun var altid positiv over for at prøve nye undervisningsformer. Marie havde blik for, hvornår eleverne havde brug for små øvelser og lege for lige at få de sidste med, og når der blev arbejdet med teorien, og et bevis var blevet grundigt gennemført, afsluttede Marie altid med et ’HURRA!’ på tavlen og en lille dans – noget, som eleverne virkelig tog til sig.

Marie var et uhøjtideligt menneske, også når højtiderne skulle markeres. Marie var ikke bleg for at sætte håret op som et juletræ med lyskæde til julefrokosten. Evnen til kreativitet var et markant træk ved Marie, der også gavmildt har inspireret kolleger til tidens strikketendenser – såsom italiensk aflukning og magic loop. Marie havde en dejlig humor, hun var lattermild og havde altid et smil på sine læber. Marie var altid klar til en lille snak og lyttede gerne til stort og småt, og også derfor evnede Marie at besidde faggruppe ­

lederrollen med omhu og dedikation og skabte derigennem et glimrende samarbejde blandt kollegerne.

Marie var meget afholdt af sine elever, hvilket var ganske gensidigt.

Tre måneder inde i sygdomsforløbet dukkede Marie derfor op til dimissionen. Hun havde mistet alt sit hår og stillede sig op på balkonen sammen med os kolleger, men da de nyudsprungne studenter opdagede hende, samlede de spontant deres røde roser sammen og gav Marie den store buket.

Hvem skal nu klæde sig ud til julefrokosten, hvem skal nu danse til Bowie, hvem skal nu berige ungdommen med læring? Tak for tiden, vi fik sammen med dig på gymnasiet, ingen skal eller kan erstatte dig. Vi savner alle Marie.

Æret være hendes minde.

Maries kolleger fra Helsingør Gymnasium

Selvom vi vidste, at Grete var syg, kom det alt for pludseligt, da vi om morgenen den 29. august fik besked på skolen om, at hun var død. Der var ikke rigtig nogen af os, der havde troet, at det faktisk kunne ske. Der havde jo været positive tegn, og Grete havde været hjemme den sidste tid og haft familiesamvær i weekenden. Men den kræftsygdom, som blev konstateret omkring påske i år, kunne ikke nedkæmpes. Grete døde i sit og Steens dejlige hjem, hvor hun var omgivet af alt det, hun elskede: familien, nære venner, hunden, haven.

Grete kom til Katedralskolen i 1986 med biologi og idræt. Gennem alle årene var hun en fantastisk kollega, fagligt dygtig, hjælpsom og rigtig god at arbejde sammen med, hvad enten det var i forbindelse med SRP, studieture, planlægning af forløb, vanskelige forsøg eller præsentation af skolens biologi­studieretning. Man kunne altid regne med Grete og hendes evne til at sætte kaos i system, for eksempel når hun år efter år styrede de kampklædte elever til skolens aktivitetsdag.

Grete holdt af eleverne, og de elskede hende for det. Hun forstod dem og kunne på sin rolige måde guide dem igennem selv de sværeste emner i biologien. Og når de var nået til sidste skoledag, var der altid plads i Gretes store have til en afgangsklasse mere, der gerne ville sige et ordentligt ”Vi ses” til deres Grete.

Som person var Grete ikke den, der råbte højest. Hun lyttede og kom

med brugbare svar, hun var rolig og velovervejet og med en underliggende humor. Grete dømte ikke nogen og fokuserede på de vigtige ting i tilværelsen. Hun elskede naturen og brugte den året rundt, ved stranden i ferierne, i skoven på efterårsjagt og hele året i haven. Om efteråret kom Grete typisk i skole med en kurv frugt til lærerværelset.

Det er et ubeskriveligt tab, at Grete ikke er her mere. Tomheden mærkes ved forberedelsesbordet i biologi, ved frokosten på lærerværelset og i så mange glimt i løbet af en skoledag. Samtidig kan vi høre og se Grete for os. Billeder af episoder, møder og samtaler aftegner sig på nethinden, og fra os alle lyder en stor tak for værdifuldt samvær gennem mange år.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
d 19572022
s_48
e

Stanny Pedersen d 19522022

Vores tidligere kollega Stanny Pedersen sov stille ind omgivet af sin nærmeste familie 11. november 2022 efter en forgæves kamp mod kræft.

Efter kandidateksamen i fysik og matematik var Stanny i 12 år ansat på Schneekloth Gymnasium. I 1990 flyttede familien til Thyborøn Allé i Vanløse. Flere af naboerne her var lærere på Johannesskolen, og snart var også Stanny ansat der.

Stanny var en personlighed, en enestående god lærer og en legende i sig selv – elever søgte til Johannesskolen, fordi de havde hørt om ham. Hans undervisning var aldrig kedelig, og han havde evnen til at forklare selv det mest komplicerede. Elever ­

Lone Ebbesen d 19542022

Lone underviste på Nykøbing Katedralskole fra 1983 til 2019 i tysk, musik og senere også dansk.

I hele sin undervisningstid brændte Lone varmt for sine fag, fordybede sig og gjorde intet halvt. Det gav sig blandt andet udslag i flotte kompendier i dansk, som hun gerne delte i faggruppen. I tysk var Lone en del af udviklingsteamet omkring Tyskgram; et arbejde, hun uforfærdet og nysgerrigt sprang ud i. Lone måtte desværre undervejs opgive musikfaget, men fortsatte musikken i det private. I lærerkollegiet var hun respekteret for sin viden og sit engagement inden for de felter, hvor hun havde sine største interesser.

Lone nød at undervise og stillede tydelige krav til sine elever. Hun elskede at udfordre dem med kreative

ne kunne altid få hjælp hos Stanny, hvis de havde brug for det, og i frikvartererne var han altid til rådighed.

Da en gammel elev manglede hjælp til Københavns Private Gymnasium, trådte Stanny straks til – så havde han to job i en periode. Stanny havde mange kontakter, og dem udnyttede han i det talentarbejde, han var med i fra starten.

Stanny var et unikum til at organisere, han var i en årrække gymnasiets skemalægger, han havde et kæmpe overblik og kunne på sekunder bytte om på skemapositioner, og resultatet var perfekte skemaer til stor gavn for lærere og elever.

Hans organisatoriske evner var en gevinst ved studierejser. Han havde et indbygget kort over steder, han bare havde besøgt en enkelt gang årtier tilbage. Google Maps var overflødig.

Som kollega delte han alt og hjalp med opstillinger til eksperimenter.

Stanny var tit skeptisk over for nye tiltag. Ofte hørte vi ham udbryde, ”Det kan ikke lade sig gøre”,

efterfulgt af en redegørelse for hvorfor, men når Stanny mødte ind næste morgen, havde han en genial løsning på, hvordan det skulle løses, og var derved den første til at implementere det.

Hans kone, børn og børnebørn var det vigtigste, og han havde altid fokus på børnene, uanset hvor de var.

Efter at Stanny blev pensioneret i 2017, brugte han tid på rejser sammen med sin kone, Kitte. I sommer gik turen til Norge, på trods af at hans lungekapacitet var stærkt reduceret.

Stanny var til det sidste helt klar og helt sig selv.

Æret være hans minde.

sprogøvelser eller inddrage musikalske indslag i sin undervisning. Hun gjorde indtryk på mange og engagerede sig fuldt i dem, der for alvor ville lære og var med på hendes idéer, noget, der for eksempel affødte invitationer til gensynsfest med gamle elever.

Helt fra starten af sin sygdom var Lone afklaret med, at hun ville komme til at dø af den. Den erkendelse gjorde hende ikke bitter eller opgivende, den gjorde hende glad for livet og besluttet på at få så meget som muligt ud af den tid, hun havde tilbage. Hun udviste en positivitet og ukuelighed, som forbløffede alle omkring hende. Det gjaldt både, når det drejede sig om at se venner og familie, om at komme afsted på tur til for eksempel Tyskland eller til familien på Bornholm, og det gjaldt i særdeleshed, når hun skulle til København og spille med sit elskede orkester. Lone ville have de oplevelser med.

Lone elskede katte, musik, litteratur, kunst, vin og mad. Altid havde hun høje kvalitetskrav, klare holdninger og spildte ikke sin tid på noget, som ikke faldt i hendes smag. Hun vidste hvad hun kunne lide, og

hvad hun mente, og det blev udtrykt klart. Hendes sproglige skarphed og humoristiske sans ramte altid plet, og det kunne godt svide lidt.

Lone nød at mødes privat og i byen med venner og kolleger til et glas og en snak. Efter sin pension skruede hun op for det sociale samvær og havde kalenderen fyldt med aftaler med sit orkester, med ’fredagsbaren’ og læsegruppen. Vi savner Lones stemme om bordet.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
Leif Bennike, Dorthe Rossing Pedersen, Hanne Bærentzen Anette Porsgaard Christensen, Søs Maxner, Helle Wedel, Jette Nygaard
s_49

GL M E N E R

Skattelettelser, nej tak!

Mens jeg skriver disse linjer, er der endnu ikke en afklaring af, hvad der sker med regeringsdannelsen. Der slipper ikke mange meldinger ud, lige bortset fra at der bliver talt om skattelettelser. Og det bekymrer mig faktisk. Skattelettelser i en tid, hvor man har indtrykket af, at vores fælles velfærdssamfund står på en smeltende isflage, giver ikke mening. Det virker nærmest forrykt at tale om skattelettelser.

Tværtom så forstår jeg ikke, at man ikke taler om, hvordan vi kan stå endnu tættere sammen for at understøtte vores fælles fundament. Vi har brug for gode sygehuse. Vi har brug for gode daginstitutioner. Vi har brug for gode skoler. 44 procent af de unge mellem 16 og 25 år mistrives ifølge en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning. Og det ved partiformændene, for de havde en dag på Marienborg, hvor de drøftede de unges udfordringer. Det og de andre problemer løser man ikke med færre ressourcer.

regeringsperiode 2015-2019. Det er nødvendigt at få disse ressourcer fuldt, helt og permanent tilbage. Det er en investering i fremtiden – det er skattelettelser ikke.

Jeg har i øvrigt sendt en række budskaber til den kommende regering, blandt andet:

Stop hetzen mod de gymnasiale uddannelser. Vi leverer den viden og dannelse, vi som borgere og som samfund ikke har råd til at mangle.

Prioriter fagligheden, almendannelsen og trivslen på gymnasieuddannelserne.

Afskaf grundforløbet, så eleverne ikke skal begynde to gange i gymnasiet, og styrk sprogfagene.

Lav en finansieret taxameterreform, hvor undervisningstaxameteret indhegnes, og midlerne i langt højere grad udmøntes som klasse- eller holdtaxameter.

Det er i høj grad på de gymnasiale ungdomsuddannelser, at vi støtter op om de unge. Da vi på finansloven i 2021 fik omprioriteringsbidraget for 2019 tilbage, var det for en fireårig periode. Lige om lidt løber disse penge ud i sandet (til skattelettelser?), men de vil være fuldstændig umulige at undvære. Det er altafgørende vigtigt at få permanentgjort de 220 millioner, det drejer sig om, så der også er et minimum af ressourcer til at drive gymnasiale uddannelser for i fremtiden. Og så mangler der stadig godt og vel trekvart milliard fra nedskæringerne fra den forrige

Fasthold, at der skal være en elevfordelingsaftale og en stram kapacitetsstyring, der sikrer alle gymnasier et realistisk elevgrundlag.

Find de 49 millioner kroner, VUC mangler – og lav et nyt tilskudssystem, der passer til VUC.

Med disse ord og ønsker vil jeg ønske alle medlemmer, tillidsvalgte og samarbejdspartnere en rigtig god jul og et godt nytår!

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
s_50

BR E VKASS E N

GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

Har du et godt spørgsmål?

Send det til gymnasieskolen@gl.org

Vikar for mig selv

Jeg har fået nedenstående mail fra min nærmeste leder: “Jeg kan se, at du ender med en større ubrugt ressource her i efteråret. Kan du evt. påtage dig nogle opgaver under din planlagte 6. ferieuge?”.

Kan det passe, at jeg skal være vikar for mig selv i min sjette ferieuge, hvis jeg er i undertid? Jeg er ikke interesseret i at ‘snyde’ og arbejde mindre, end jeg er ansat til, men jeg mener, man har ret til at holde ferie i sin sjette ferieuge, når først den er godkendt.

tThomas Christensen, konsulent i GL, svarer

Det har du ret i. Når ferien er fastlagt, kan ferietidspunktet som udgangspunkt ikke ændres. Det gælder både i forhold til ledelse og medarbejderen. Man kan dog altid aftale, at de særlige feriedage afvikles på et andet tidspunkt, overføres til næste ferieår eller udbetales. Så hvis I kan blive enige om det, kan du godt aflyse nogle feriedage for at påtage dig nogle opgaver. Men du skal under ingen omstændigheder acceptere at påtage dig opgaver, mens du afvikler ferie.

Hjælp til grøn omstilling

Kampen mod klimaforandringer og indsatsen for bæredygtighed er i mine øjne meget vigtige dagsordener, som jeg ikke synes, at min skole tager alvorligt nok. Gør GL noget for at hjælpe indsatsen ude på skolerne på vej?

tTherese Holter, konsulent i GL, svarer

GL anser det også for vigtigt, at gymnasierne bidrager til arbejdet med grøn omstilling. Vi ved desuden, at rigtig mange gymnasielærere deler din oplevelse af, at der er tale om presserende og udfordrende dagsordener. Der vil derfor ofte være en mere eller mindre skjult opbakning blandt mange af dine kolleger til at tage temaerne alvorligt og diskutere, hvordan skolen i stort og småt kan bidrage til at arbejde for grøn omstilling. Men nogen skal starte samtalen. En god vej kan være, at du finder et par kolleger, der deler din holdning,

og at I sammen foreslår, at I på skolen drøfter problemstillingerne og behovet for indsatser.

GL etablerede i 2021 et netværk for klima og grøn omstilling i gymnasiet, hvor GL’s medlemmer på tværs af landet mødes med det formål at dele erfaringer og drøfte løsninger i forhold til skolernes grønne omstilling. Hvis du er interesseret i at deltage i netværket, kan du skrive en mail til Therese Holter i GL’s sekretariat (th@gl.org).

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
l BÆREDYGTIGHED
s_51

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

Tilmelding www.gl.org/GLE

Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 20. april 2023

i Odense C. Kurset udbydes også skolebaseret til afholdelse på din skole.

Har du styr på dine kompetencer? – Fyraftensmøder

3 TID OG STED

Fyraftensmødet afholdes fire gange i 2023. Den 27. februar i Køge, den 1. marts i Grindsted, den 29. august i Odense og den 31. august i Silkeborg.

Det er sjovt at tegne og at bruge tegninger i undervisning, og tegningerne er også læringsmæssigt berigende. De visuelle og grafiske elementer er ofte et frisk pust og skaber positiv opmærksomhed omkring opgaven. Tegningerne er motiverende for eleverne og er med til at skabe engagement på opgaven, ligesom de kan være med til at skabe struktur og overblik og frem for alt er elevaktiverende. I en digitaliseret hverdag er det desuden en kærkommen mulighed for dig som underviser for at arbejde analogt og taktilt. Kurset sætter rammen for

din nye tegnepraksis med små inspirationsoplæg, tegneteknikker og tegneøvelser, eksempler og praktiske workshops med masser af hands on. Alle kan lære at tegne, og man behøver ikke at være en ørn til det, for at det virker. Det handler nemlig om at understøtte en formidling og ikke om at skabe kunst eller at 'tegne godt'. På kurset lærer du simple og letanvendelige tegneteknikker, du præsenteres for præfabrikerede skabeloner, og du får mulighed for at omsætte det til din egen praksis.

Som gymnasielærer har du flere kompetencer, end du måske er opmærksom på. Det er kompetencer, der kan bruges på mange måder og i flere forskellige funktioner både inden for og uden for gymnasiesektoren. Måske har du overvejet at skifte spor, måske er du nysgerrig på, hvordan du kan kombinere dit gymnasielærerjob med andre opgaver, måske har du brug for at øge din jobsikkerhed, eller du har lyst til generelt at se på de muligheder, du har i arbejdslivet. På den

baggrund inviterer GL til fyraftensmøde om kompetencer og kompetenceafklaring. Bliv inspireret, og få nogle redskaber til at få øje og ord på, hvor du har dine særlige styrker. Er der noget, som du med fordel kan give mere opmærksomhed – enten i dit nuværende job eller på en målrettet vej til et andet? Hør om gymnasielæreres mange kompetencer og mulige arbejdsmarkeder bakket op af konkrete eksempler.

Gode arbejdsformer til travle dage – skolebaseret

TID OG STED

Kurset afholdes på din skole og kan afholdes som både halv- og heldagskursus.

Mange lærere oplever begrænsninger i den tid, der er til planlægning og efterbehandling af undervisningen og til implementering og udvikling af nye tiltag i undervisningen. Kurset giver dig inspiration til en række konkrete og forskellige arbejdsformer, som ikke tager al din tid, men som udvider din palet og mulighed for variation i undervisningen, kan overføres direkte til din undervisning eller kræver få tilpasninger, hvilket du får tid til på kurset, samt sætter eleverne i centrum i læringsrummet. Endvidere får du synliggjort, hvordan arbejdsformerne kan indgå i forskellige modulplaner, og du får tid til

kollegialt samvær og videndeling. Inden kurset får du materialet tilsendt elektronisk til download på din pc, som medbringes til kurset. Dette praksisnære kursus giver dig således inspiration til en række konkrete og forskellige arbejdsformer, som ikke tager al din tid.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
Tegn det selv – og skab bedre og sjovere læring
7 UDBYDER
GL
3
7 UDBYDER GL-E
GLE EFTERUDDANNELSE s_52

Undervisning

for bæredygtig udvikling – skolebaseret

3

TID OG STED

Kurset afholdes på din skole og kan afholdes som både halv- og heldagskursus.

7 UDBYDER GL-E

Økologisk krise og klimaforandringer er vor tids vigtigste samfundsudfordringer, som samtidig skaber åbninger for udvikling af uddannelsesinstitutioner, fag, pædagogik og didaktik. Hvordan kan vi arbejde med bæredygtighedens kompleksitet og dilemmaer? Kurset introducerer til centrale pointer og begreber fra den pædagogiske forskning om uddannelse og bæredygtighed. På baggrund af fælles erfaringer med at

Den gode elevsamtale – om trivsel, motivation og læring 3

TID OG STED

Kurset afholdes den 2.-3. februar 2023 i Kolding.

Den gode relation er forudsætningen for læring og trivsel. Mange unge mistrives, og relationsarbejdet synes vigtigere end nogensinde. Her bliver gode samtaleredskaber helt centrale, så eleven oplever at få hjælp til selvhjælp. På kurset arbejder vi med at professionalisere samtalen, så den balancerer mellem en støttende og en udfordrende tilgang. Vi skal turde forvente noget af den unge. På kurset lærer du, hvordan du skaber en

sætte bæredygtighed på dagsordenen i forskellige fagområder diskuterer og afprøver vi pædagogiske og didaktiske tilgange til bæredygtighed med fokus på kompleksitet, dilemmaer og ‘wicked problems’, på antropocæn pædagogik og på hel-institutionstænkning. Kurset foregår delvist i uderummet og lægger op til at kombinere abstrakt og kritisk refleksion med konkrete, praktiske erfaringer og handlinger.

god relation og dermed en konstruktiv samtale med eleven. Kurset udbygger dine samtalekompetencer og sætter ord på det, du allerede gør, giver dig nye redskaber til det, du endnu ikke gør, og skaber en træningsbane at øve samtaleredskaberne på, så du kan omsætte dem i praksis i morgen. Du lærer redskaber til at strukturere samtalen og sikre fremdrift og mål i samtalen uden at tage ansvaret fra den unge.

Køn, normer og elevtrivsel

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 2. marts 2023 i Aarhus C. Kurset udbydes også skolebaseret som enten halv- eller heldagskursus til afholdelse på din skole.

7 UDBYDER

Sex & Samfund i samarbejde med GL-E

Engager dine elever – bliv sprogcoach

3

TID OG STED

Kurset består af fire hele kursusdage med en praksisperiode imellem kursusdagene. Kursusdagene er den 2. marts og den 3. marts 2023 med opfølgningsdage den 17. april og den 23. maj 2023. Alle dage i København K.

7 UDBYDER

Studieskolen le:v:el –kompetencecenter for sprogundervisning i praksis

Normer og forventninger til køn har stor betydning for unges trivsel og fællesskab. Sex & Samfund får flere og flere henvendelser fra fagfolk, der efterspørger viden om, hvordan de kan forstå, møde og støtte unge, der bryder med normer for køn. Det kan for eksempel være elever, der ønsker at bruge et nyt pronomen eller navn, eller at du som underviser bliver i tvivl om, hvordan I kan fordele værelser på studieturen. Kurset sætter fokus på, hvordan normer og

På dette kursus lærer du, at god og vellykket coaching er en samskabelse mellem coach og elev. Du skaber læring sammen MED eleverne – ikke FOR dem. Den gode sprogcoaching skaber også en forandring i dig som lærer, og samskabelsen mellem dig og eleverne forandrer for altid dit eget syn på læring. Et væsentligt element på kurset er, at du selv bliver coachet gennem hele uddannelsen. Du kommer selv igennem processen og får på den måde et godt indblik i, hvorfor coaching giver mening. Du får rig mulighed for selv at coache, og du oplever, hvordan det føles at blive

kultur skaber muligheder og udfordringer for at forstå sig selv og andre, og målet med kurset er, at du føler dig tryggere ved at tale om normer og skabe plads til forskellige køn, så du kan understøtte trivslen hos både den enkelte elev og i klassefællesskabet. På kurset gennemgår vi væsentlige begreber og forståelser af køn, så vi sammen bliver klogere på, hvordan kønnede normer kan stå i vejen for unges trivsel.

coachet. Derfor kan du omsætte det i praksis og selv coache, når du er færdig med uddannelsen. Det hele foregår selvfølgelig under supervision, så du bliver guidet hele vejen. Kurset giver dig endvidere ny indsigt i den nyeste teori omkring læring, et nyt syn på muligheder for at inddrage læringsteori i din undervisning, viden om og øvelse i spørgeteknikker, praktisk erfaring i at coache og blive coachet, konkrete værktøjer til at gennemføre sprogcoaching som del af din undervisning samt ressourcer, som dine elever kan bruge i deres egen læreproces.

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
7 UDBYDER Inter-mezzo
s_53

DIT ARBEJDSLIV –HVAD ER VIGTIGT FOR

Hvad fylder for jer på skolen? Hvad er vigtigt, at få gjort noget ved - for dig og dine kolleger?

Deltag i medlemsmøde; alle dage kl. 16-18: 17/1 i A a lbor g, 19/1 i A a r hus, 23/1 i K Ko lding, 24/1 i N Næstv ed og 26/1 i K Kø benhavn L æs mer e o g tilmeld dig p å gl o rg

GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022
MØD OS PÅ Facebook Find Gymnasieskolen og Gymnasieskolernes Lærerforening på Facebook på den fælles side Gymnasielærer.
DIG?
INVITATION TIL MEDLEMSMØDE s_54
GYMNASIESKOLEN · NR_06 · 2022 FIND INSPIRATION OG UNDERVISNINGSMATERIALER TIL DIN UNDERVISNING I SAMTYKKE, KØN, KROP OG SEKSUALITET PÅ UNDERVISERPORTAL.DK Mød os på Lærfest 2023 i Aarhus i stand nr. 323! Arbejd med H.C. Andersens eventyr i skolen og fortæl DEN LILLE HAVFRUE på en ny måde SKOLEKONKURRENCE Hvem kan deltage? Alle elever i grundskolens ældste klasser (7.-10.) og på ungdomsuddannelserne kan deltage i konkurrencen. Læs mere om konkurrencen på www.eventyrligelege.dk Sidste frist for indsendelse af bidrag er 5. maj 2023. Vind 10.000 kr. til klassen! Kreativ konkurrence s_55

har heldigvis fastholdt de fleste af vores rejserådgivere og har budt velkommen til flere nye. Det betyder, at du hos AlfA Travel stadig møder branchens allermest af vores erfarne rejserådgivere. Ring helt uforpligtende idag.

Bus- og togrejser 2023 Vores team af erfarne rejserådgivere sidder klar til at hjælpe med jeres næste studierejse! Vi arrangerer både bus- og togrejser til de fleste rejsemål i Europa. Lige fra fra Hamborg til Barcelona. +45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk Se alle rejser på alfatravel.dk Nygade 5 7500 Holstebro Kirsten, Lotte, Morten og Mette Skriv eller ring til os direkte: kirsten@alfatravel.dk +45 96 10 04 28 lotte@alfatravel.dk +45 96 10 81 37 morten@alfatravel.dk +45 96 10 81 30 mette@alfatravel.dk +45 96 10 04 23 Vores team er opgraderet og vi er klar!
med bus Inkl. 3 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad Fra kr. 1.948
med tog Inkl. 4 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad Fra kr. 2.448
med bus Inkl. 4 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad Fra kr. 3.098
med tog Inkl. 3 overnatninger, togrejse t/r og morgenmad Fra kr. 2.928
Vi
München
Amsterdam
Toscana
Budapest
968,1.478,1.598,1.498,1.748,1.478,1.628,1.928,2.728,-

Hver gang jeg skal af sted med en klasse, er det altid GRUPPEREJSEBUREAUET, jeg kontakter først, da jeg altid har fået konkurrencedygtige priser og en super god behandling af forespørgslen. De er altid meget fleksible med hensyn til specielle ønsker til rejsemål, indhold og andet.

Ib Bojer Rasmussen, HX Vordingborg

EUROPA KALDER – SKAL I MED?

GRUPPEREJSEBUREAUET er eksperter i at arrangere mindeværdige studieture til alle dele af Europa. Vi sørger for ALT det praktiske og er klar med hjælpen 24/7, hvis du får brug for det.

UDVALGTE REJSEMÅL BERLIN BRUXELLES BARCELONA ATHEN KRAKOW LISSABON HAMBORG ROM

fra 955 kr. fra 1.440 kr. fra 2.685 kr. fra 2.450 kr. fra 1.540 kr. fra 2.585 kr. fra 995 kr. fra 2.565 kr.

Lad os tage en god snak om
ønsker - kontakt os på 4494 6090 eller
Bliv inspireret på www.grupperejsebureauet.dk
jeres
info@grupperejsebureauet.dk

Prøv adaptiv læring med dine elever

De lærer nyt, genopfrisker deres viden og forbereder sig til eksamen.

prx.dk/om-boost Find
dit fag her
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.