Gymnasieskolen #05 2021

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

September 2021

&

O V E R B L I K _

Nr_05

e

T E M A _

GYMNASIERNES BESTYRELSER

Flere bestyrelsesmedlemmer føler sig ikke klædt på til opgaven. s_18 Elevfordelingsaftalen

På jagt efter det gode

Det fysiske klasserum

påvirker lærerværelserne

teamsamarbejde. s_10

giver læringsgevinster. s_32

forskelligt. s_06

Sæt strøm til temaer og fag. Med tv og film i undervisningen.

Uanset om det er til tværfaglig temaundervisning, større opgaver eller et konkret fagligt emne, så er der inspiration at hente.

En brochure med inspiration til dig Sammen med CFU har vi udarbejdet materiale med forslag til konkrete titler på tv-udsendelser eller film, du kan bruge i forskellige fag eller aktuelle temaer som: ⁄ ⁄ ⁄ ⁄ ⁄

Ungdom, køn og identitet Klima, økologi, biodiversitet og bæredygtighed Borgerrettigheder Dokumentar og fiktion som genrer Elitesport og bagsiden af medaljen

Samt en række aktuelle titler inden for humanistiske fag, samfundsvidenskabelige fag og naturvidenskabelige fag.

Vil du vide mere om dit gymnasiums muligheder med tv og film?

Kontakt os på copydan-avumedier.dk/kontakt-os

Scan QR koden og hent brochuren her

UDFORDRET_

På jagt efter det gode teamsamarbejde s_10

UDSYN_

Det fysiske klasserum giver læringsgevinster s_32

TEMA_

Hvert tredje bestyrelsesmedlem føler sig ikke klædt på til at træffe økonomiske beslutninger s_18

s_03

eINDHOLD s_04 L E D E R _ __ Afsted mod nye udfordringer

s_30 G Y M N A S I E S K O L E N . D K _ Uddrag af seneste nyheder

s_06 E F T E R S Y N _ __ Elevaftalen påvirker lærerværelserne forskelligt

s_32

s_10

s_38 G Y M N A S I E S K O L E N . D K _ Uddrag af seneste debat- og blogindlæg

UDFORDRET_

__ På jagt efter det gode teamsamarbejde

s_16 G Y M N A S I E S K O L E N . D K _ Uddrag af seneste nyheder s_18

TEMA_

__ Hvert tredje bestyrelsesmedlem føler sig ikke klædt på til at træffe økonomiske beslutninger __ Forskellige regler __ Formænd for bestyrelsesmedlemmer: Her går det godt __ Flekslån og fremtidsplaner

UDSYN_

__ Det fysiske klasserum giver læringsgevinster

s_40 A N M E L D E L S E R _ s_44 K R O N I K _ __ Tid til erkendelse og handling – diskriminationen trives subtilt i gymnasiet s_48 G L ’ S S I D E R _ s_53

MINDEORD_

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

LEDER Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Rosendahls A/S, telefon: 76 10 11 44, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Clara Jetsmark | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: Den 14. september 2021.

s_04

Afsted mod nye udfordringer

G Y M NA S I E S K O L E N

Så er det op på hesten igen og afsted i fuld galop!

Velkommen tilbage til et nyt skole­år, som i indeværende stund ­allerede har været i gang et stykke tid.

Slut er en rolig sommer, hvor mange måske har haft lejlighed til at skubbe coronaen i baggrunden og glemme alt om politikernes evinde­ lige pressemøder om …. ja, vel egent­ lig ofte ingenting – hvorefter man, i øvrigt ganske provokerende set fra en redaktørstol, der har op­levet den siddende regering som nær­ mest kropumulig at få i tale og alde­ les uvillig til at besvare “upassende” spørgsmål, skal høre statsministe­ ren give medierne skylden for en overfladisk politisk debat. Måske spørger vi bare for lidt til sæler i det sydfynske øhav …

Spøg til side; knap havde man få­ et pakket badehåndklæderne sam­ men og vænnet sig til tanken om, at dagens vigtigste beslutning i­kke længere er, hvorvidt aftensmål­tidet skal akkompagneres af hvidvin el­ ler afkølet rødvin, før ­situationen udviklede sig særdeles alvorligt i ­Afghanistan, og det stod klart, at klimaet har det endnu værre, end vi allerede var klar over – og apro­ pos kan du på gymnasieskolen.dk blandt meget andet læse om Klima­ folkemødet, der løb af stablen i sid­ ste uge med ungdomsscener på flere gymnasier. Ikke uvæsentligt, da det jo bliver de unge, der skal gennem­ føre mange af de ændringer, vores generation har så svært ved.

Et andet vigtigt emne, du også har kunnet læse om på gymnasie­skolen. dk, er det omdiskuterede spørgs­ mål om elevfordelingen på landets

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

e

gymnasier. Spørgsmålet optog man­ ge allerede inden sommerferien, og i skrivende stund er forhandlingerne om den endelige udmøntning af for­ delingsaftalen, der jo blandt a ­ ndet handler om forældreindkomst, ­zoner og ikke mindst midlertidigt stop for elevoptag på skoler, der ikke lever op til kriterierne, ikke afsluttet. Men undervisningsministeren – som for en gangs skyld har vist sig snakke­ salig! – lover over for gymnasie­ skolen.dk at lytte opmærksomt til lærere og rektorer, inden kriterierne fastlægges og offentliggøres.

Under alle omstændigheder bli­ ver der nok at snakke om for skoler­ nes bestyrelser. Netop bestyrelses­ arbejdet kan du læse meget mere om i dette blad, som indeholder et ­tema på baggrund af en spørgeskema­ undersøgelse.

God læsning – og god arbejdslyst i et som altid travlt og spændende ­efterår på gymnasierne!

Morten Jest Chefredaktør

webinar.systime.dk

Systimes webinarer

Din genvej til faglig inspiration

SEPTEMBER

DEMOKRATI OG VALG. CASE: KOMMUNALVALGET v. Johannes Andersen og Sara Frederiksen Få oplægsholdernes bedste bud på aktiviteter og forløb, der kan gøre arbejdet med valget levende for eleverne.

Tid: 1. september kl. 15.30 - 16.30 KUNSTEN AT SE PÅ MONUMENTER v. Katja Holm og Marie Kluge Oplægsholderne vil drøfte fordelene ved at lade kunsten spille en central rolle i oldtidskundskabsundervisningen.

Tid: 15. september kl. 15.30 - 16.30 BRITISK MULTIKULTUREL LITTERATUR v. Sten Putz Moslund Bliv introduceret til de tre faser af sort og britisk asiatisk litteratur samt den nyeste udvikling inden for læsning og analyse af multikulturelle tekster.

Tid: 22. september kl. 15.30 - 16.30

OKTOBER

NOVEMBER

ARABISK FILOSOFI v. Christian Høgel og Saer El-Jaichi Oplægsholderne giver en ny og nuanceret vinkel på arabisk kultur gennem et indblik i dens tidlige filosofiske tradition.

Tid: 5. oktober kl. 15.30 - 16.30 PBL I DE MERKANTILE FAG v. Sebastian Hauge Lerche og Søren Seest Marquart Oplægsholderne vil nærmere belyse og konkretisere problembaseret undervisning i praksis og som inspiration dele egne erfaringer.

Tid: 3. november kl. 15.30 - 16.30 VIRUS v. Morten Eskildsen, Karen Helmig og Michael Brix Pedersen Oplægsholderne giver en introduktion til emnet virus og kommer med forslag til, hvordan man kan undervise i emnet i fagene biologi, bioteknologi og matematik.

Tid: 10. november kl. 15.30 - 16.30

DECEMBER

DANMARK I EUROPA v. Rasmus Kjærgaard Petersen Bliv introduceret til grundbogen og hvordan den kan anvendes i undervisningen. Fokus er på formidling og en problemorienteret tilgang til stoffet.

Tid: 8. december kl. 15.30 - 16.30

Gratis

Webinar

EFTERSYN

Tekst_ Malene Romme-Mølby

e

Elevfordelingsaftalen påvirker lærerværelserne forskelligt s_06

Nogle lærere frygter afskedigelser – andre er bekymrede for, om skolen klarer skærene. Vi ser nærmere på, hvordan den længe ventede elevfordelingsaftale kan påvirke lærernes arbejdsplads.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

D

er har – måske meget naturligt – været mest fokus på, hvad elevfordelingsaftalen betyder for eleverne, men aftalen kommer også til at påvirke lærernes hverdag.

Hvis aftalen lykkes med at bryde den skæve elevsammensætning, der påvirker uddannelsesmiljøet negativt, så er aftalen til gavn for både elever og lærere, mener formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

“Der er en klar lærerinteresse i en god elevfordeling, der sikrer mere stabilt elevgrundlag og økonomi,” siger Tomas Kepler og tilføjer: “Derudover har det klare gevinster for undervisningsmiljøet og almendannelsen, at eleverne oplever forskelligheder blandt klassekammeraterne.”

GL’s formand er især glad for, at aftalen gør op med konkurrencen blandt skolerne.

“Det er i samfundets interesse, at konkurrenceudsættelsen er minimeret, så den enkelte skole ­ikke længere selv skal forsøge at svømme og i værste fald kan drukne i det

konkurrence­prægede hav, som sektoren har været i,” siger han.

Et centralt element i aftalen er en stram kapacitetsstyring, hvor Børne- og Undervisningsministeriet fastsætter den samlede kapacitet på landsplan og fordeler den ud i regionerne. Det betyder, at uddannelses­ institutioner kan opleve at få tildelt både færre og flere elever. En ændring af elevantallet kan påvirket antallet af lærerstillinger på den enkelte skole, derfor er det også et område, som GL er meget opmærksom på.

Det er endnu for tidligt at vurdere, hvor meget aftalen betyder for den enkelte skole, siger børne- og undervisningsministeren.

“Men det er vigtigt at sige, at når vi i ministeriet har lavet forskellige eksempler på, hvad aftalen kan komme til at betyde for kapaciteten, så er vi blevet meget overraskede over, hvor lidt det vil betyde for den enkelte skole, at vi laver en større strukturel manøvre, som kan understøtte et bæredygtigt undervisningsmiljø og holde hånden under de mindre gymnasier,” siger P ­ ernille ­Rosenkrantz-Theil (S) og uddyber:

E F T E R S Y N _

“På en måde kan man sige, at selvom det er en meget stor forvaltningsmæssig forandring, så vil forandringerne være overskuelige for lærere og elever.”

Ministeren understreger desuden, at man allerede efter første år med fordelingsaftalen vil tage bestik af søgemønstre og konsekvenser for at se, om der er noget, der skal justeres.

Derudover er der også indskrevet i aftalen, at der senest tre år efter aftalens ikrafttrædelse gennemføres en større gennemgang af modellen.

GL vil holde et vågent øje med, hvilke konsekvenser aftalen får for beskæftigelsen, forsikrer Tomas Kepler.

“Det er vigtigt, at aftalen ikke resulterer i, at nogle lærere bliver kastet ud på dybt vand. Hvis lærere bliver afskediget, forventer vi, at ministeren vil sørge for understøttende tiltag som for eksempel ved udflytning af statslige arbejdspladser. Det kunne blandt andet være outplacement, særlig efteruddannelse og en mulighed for ansættelse på et nærliggende gymnasium,” siger Tomas Kepler.

“Jeg har allerede mødtes med GL, der er kommet med konstruktive idéer, men jeg er ikke klar til at konkludere, for det kommer til at ­tage lang tid at lave kapacitetskabalen over hele Danmark,” siger ­Pernille Rosenkrantz-Theil, der forsikrer, at drøftelserne med GL vil fortsætte om de udfordringer, som kan komme for lærerne.

“For det skal selvfølgelig foregå ­ordentligt,” siger hun.

“Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt den manøvre overhovedet vil give skolerne et bedre grundlag for at genstarte skolen. Vi har svært ved at se, at tiltaget kan stå mål med de muligheder, skolerne ville have, hvis de i stedet fik tilført flere elever allerede til næste skoleår. Og så er det også en uheldig måde at stemple nogle skoler på, som ufortjent har fået et dårligt omdømme,” siger Tomas Kepler.

Mange skoler ønsker ikke at udtale sig om den del af aftalen, men det er lykkedes Gymnasieskolen at finde to tillidsrepræsentanter fra nogle af de gymnasier, der har en skæv elevsammensætning, som vil udtale sig.

Tiltaget vækker bekymring på lærerværelset, fortæller tillidsrepræsentant Kristen Kirk Nygaard på Aarhus Gymnasium, Tilst.

“Vi kan overhovedet ikke se, hvad vi skal bruge sådan en braklægning til. Man kan ikke opbygge skolekultur uden elever. Det eneste, vi har brug for, er flere elever,” siger Kristen Kirk Nygaard, der samtidig frygter en medarbejderflugt, hvis skolen bliver en af de skoler, der ikke må optage elever næste skoleår.

Elevfordelings­a ftalen __

Indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

__

Træder i kraft i skoleåret 2023/2024.

__

Børne- og Undervisningsministeriet udpeger zoner som enten afstandseller fordelingszoner.

__

Fordelingszoner er områder med skæv elevsammensætning. Her afhænger elevfordelingen af forældreindkomst.

Stemplet af ministeriet Et delelement af aftalen er det midlertidige stop for elevoptag på udvalgte gymnasier med en skæv elevsammensætning. Ifølge aftalen drejer det sig om seks til ni gymnasier, som, på trods af at de ikke optager elever i skoleåret 2022-23, stadig får tilført samme ressource. Formålet er at give gymnasierne ‘en ny start’.

Både GL og Danske Gymnasier er skeptiske over for tiltaget.

Skolen, der de seneste år har oplevet faldende elevtal, har måttet afskedige medarbejdere hvert år siden 2017. Men i sommer var det ikke kun afskedigede lærere, kollegerne tog afsked med, men også lærere, der havde søgt mere trygge græsgange.

“Vi er ved at være tyndslidte. Vi er en succeshistorie med god undervisning, gennemførelsesprocent og integration, men når vi får færre elever, begynder også lærerne at sive,” siger Kristen Kirk Nygaard, der frygter, at en del af de lokale elever ikke vil få en gymnasial uddannelse, hvis ikke der er et gymnasium i Tilst.

Tillidsrepræsentant på Ørestad Gymnasium Bjarke Skipper Petersen beskriver det som sjusket lovgivning, at politikerne i aftalen angiver et cirka­antal på de gymnasier, der skal have et stop for elevoptag, uden at udpege, hvilke kriterier der ligger til grund for udvælgelsen. Han har ­også drøftet det på lærerværelset, hvor der er flere forskellige holdninger: “Mange er forbløffede og spørger: Når vi ikke får nye elever, hvad skal vi så lave – skal vi bare arbejde langsommere? Nogle mener, at det er f

__

Afstandszoner er områder med balanceret elevsammensætning. Eleverne fordeles efter transporttid.

__

Ventelister afskaffes fra midten af skoleåret 2021/22.

__

I skoleåret 2022/23 lukker man for elevoptaget på 6-9 gymnasiale afdelinger med store udfordringer i forhold til faldende ansøgninger og skæv elevsammensætning.

Læs mere på gymnasieskolen.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

s_07

E F T E R S Y N _

Man kan ikke opbygge skolekultur uden elever.

Det eneste, vi har brug for, er flere elever.

Kristen Kirk Nygaard Tillidsrepræsentant Aarhus Gymnasium, Tilst

s_08

svært at viske tavlen ren, når man på den måde bliver stemplet af ministeriet. Andre mener, at vi i forvejen er stemplet,” fortæller Bjarke Skipper Petersen.

Gymnasieskolen.dk har tidligere spurgt børne- og undervisningsministeren, om aftalen ikke stigmatiserer skolerne, hvortil hun svarede: “En del skoler er jo i forvejen stigmatiserede og har et dårligt ry, der påvirker søgemønstret. Derfor har de brug for ressourcer til at lave en turn­ around på skolen.”

Pernille Rosenkrantz-Theil understregede desuden, at hun mener, at tiltaget er nødvendigt, da skolerne ­ikke selv kan vende udviklingen.

“Det er jo ikke et spørgsmål om, at lærere og rektorer ikke har lagt sig i selen for de skoler. Der er ikke tale om en undladelsessynd, at det ikke har kunnet lade sig gøre at rette op på den skæve elevfordeling. Det er måden, vi har skruet elevoptaget sammen på, der har bidraget til, at fordelingen blev pivskæv. Derfor har skolerne heller i­kke selv kunnet rette op på det,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Tomas Kepler peger på en enkelt positiv konsekvens af ordningen med stop for elevoptag. Når nogle skoler ikke må optage elever, skal nærliggende gymnasier optage flere elever i perioden.

“Det må betyde, at der i en periode vil være behov for flere lærere til at løfte undervisningsopgaven, og det G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

er godt efter en periode med nedskæringer og afskedigelser,” siger han.

Kamp mellem lærerværelserne Begejstringen er svær at få øje på, når man taler med tillidsrepræsentanten på Aarhus Katedralskole.

“Jeg vil ikke sige, at vi er glade for aftalen, for den løser måske ­nogle problemer, men skaber så nogle andre,” siger Mette Louise Graah Rasmussen og uddyber: “Hvis man ser aftalen fra et elevperspektiv, så er det ikke uproblematisk at være en af de unge, som er placeret på en uddannelse mod sit ønske.

Og det er ikke nemt for en skole at ­have elever, som hellere vil være et andet sted.”

Hun har også noteret sig, at ­nogle skoler skal have skruet op eller ned for kapaciteten.

“Ligesom alle andre er vi optagede af at beholde arbejdet, fordi vi er glade for vores arbejdsplads. Vi kan da være bekymrede for, at man vælger at reducere kraftigt for vores elevoptag, for både lærere og elever synes jo, at vi har en god skole,” siger Mette Louise Graah Rasmussen.

Ifølge aftalen vil kapacitets­ justeringerne også kunne indebære, at større og overansøgte gymnasier får ekstra kapacitet “med henblik på at tage et større socialt ansvar. Der skal tages højde for søgemønstret, når kapaciteten fastsættes. De gymnasier, der i dag er overansøgte, op-

startes med en højere kapacitet, i det omfang dette kan ske uden, at elevsammensætningen skævvrides”.

Mette Louise Graah Rasmussen synes, at debatten indimellem har været uskøn i forhold til elevfordeling.

“Der har været for meget politisk nedladenhed og udskamning både i forhold til skoler som os med høj søgning og skoler, som har svært ved at tiltrække elever. Det har virkelig ramt os, for vi er alle stolte af det arbejde, vi gør,” siger hun og tilføjer: “Vi skal passe på, at det ikke bliver en kamp mellem skolernes lærerværelser. Jeg synes, at vi skal holde det lidt ud i en armslængde og have fokus på, at det er strukturelle udfordringer.

Lærerne har ikke skabt situationen og kan heller ikke løse den,” siger hun.

Selvom de private gymnasier ikke direkte er med i den generelle elevfordelingsaftale, bliver de alligevel påvirket af aftalen. Der indføres nemlig et loft over, hvor mange elever de private gymnasier i fordelingszonerne får tilskud til. De private gymnasier vil ikke kunne få taxametertilskud til flere elever i 1.g, end hvor de optog flest i skoleårene fra 2018 til 2021.

Det bekymrer GL’s områdebestyrelse for private gymnasier.

“Det er et problem, fordi det betyder, at nogle af de små private gymnasier, som er udfordrede økonomisk, kun har begrænset potentiale for at vokse og rette op på deres økonomi,” siger Jesper Olesen og tilføjer: “De private gymnasier i fordelings­ zonerne får begrænset deres frihed og muligheder med aftalen, men får jo ikke tilført flere elever.”

Loftet omfatter ikke private gymnasier i afstandszonerne eller private gymnasier i fordelingszoner, som er Team Danmark uddannelsespartner.

Helt grundlæggende undrer han sig over, at de private gymnasier på den måde skal begrænses af aftalen.

Politisk er det blevet begrundet med, at det skal forhindre en elevflugt til de private gymnasier. Men det giver ikke mening, for de private gymnasier vil slet ikke kunne udvide så voldsomt, at de vil true aftalen, understreger han.

“De private gymnasier har jo forskellige værdigrundlag, som ikke passer til alle elever,” siger han. •

FÅ EN PH.D.STUDERENDE PÅ BESØG I KLASSEN

Få gratis besøg af en ph.d.-studerende fra DTU, og giv dine elever et inspirerende fagligt oplæg.

De ph.d.-studerende formidler deres projekt i en ramme af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og fortæller, hvad der har inspireret dem til at vælge netop dén faglige retning. Et besøg af en ph.d.-studerende har derfor både elementer af karrierelæring og faglig tyngde.

Der er oplæg inden for en bred vifte af fag, fra matematik og fysik over bioteknologi til samfundsfag. Oplæggene gives både på dansk, engelsk og en række andre fremmedsprog. De ph.d.-studerende rejser rundt i hele landet, og det er også muligt at aftale et virtuelt besøg.

Læs mere og book på:

www.dtu.dk/phd-besoeg

UDFORDRET

Alle skoler oplever udfordringer. Vi ­zoomer ind på store og små ­problemstillinger.

e

På jagt efter det gode teamsamarbejde Øvelserne kredsede om relationer, kommunikation og ­samarbejde, da lærere og ledelse på Gefion Gymnasium afholdt deres årlige ‘sommeruniversitet’. s_10

“D

u løber, elsker avocado­ madder, har en båd i Svanemøllen Havn og har læst kommunikation på RUC.” Ditte Gøricke Jensen og makkeren Pernille Hedegaard Bøgh har sat gang i øvelsen ‘Kender du typen?’, og nu skiftes lærerne gruppevis til at gætte på, hvad de to konsulenter mon er for nogle størrelser.

Gefion Gymnasiums lærere og le­ dere er taget to dage til Helsingør. På kursusstedet Konventum holder de deres årlige ‘sommeruniversitet’, hvor

Tekst_ Tina Ra smu s s en

Foto_ Jac ob Niels en

e G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

der både er tid til at arbejde med fag­ lige emner og hygge sig sammen. Det er blevet en fast tradition i august, in­ den eleverne møder ind. I år er samar­ bejdet i skolens studieretningsteam et af punkterne på programmet – ­efter ønske fra både lærere og ledelse.

De to konsulenter har firmaet Link sammen og har i flere år arbej­ det med elever og lærere på gymna­ sier, der ønsker at styrke kommuni­ kation, samarbejde og trivsel. Og det er netop de emner, alle formiddagens øvelser kredser om.

“Vi starter altid med ‘Kender du typen?’, når vi er ude. Det er en lyn­ hurtig måde at få aktiveret folk og skabt en god kontakt,” forklarer D ­ itte Gøricke Jensen bagefter til Gymna­ sieskolen.

De 120 lærere fylder næsten alle de mørkelilla stolerækker i det store auditorium – de er grupperet i de stu­ dieretningsteam, de til daglig er en del af. I den næste øvelse skal de tale om, hvilken betydning det har, at man har et kendskab til hinanden, når man skal arbejde sammen i et team.

“Det giver en større trivsel og gør, at samarbejdet går bedre,” siger en lærer, da alle grupper på skift skal fortælle, hvad man er nået frem til.

”

Jo bedre man kender hinanden, jo nemmere bliver det at forstå hinanden og tale om de konflikter, der uvægerligt vil opstå i et team.

Ditte Gøricke Jensen Konsulent Link

“Det er en fordel at vide, hvis en kollega for eksempel har små børn og har meget at se til, så man kan juste­ re ambitionsniveauet,” siger en anden.

Bagefter får lærerne et minut til hver for sig at tænke over, hvad der betyder allermest for dem i det f

U D F O R D R E T _

s_11

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

kollegiale samarbejde i teamene. Da de skal dele deres tanker med hinanden, går ord som tillid, respekt, tryghed og meningsgivende igen.

“Jo bedre man kender hinanden, jo nemmere bliver det at forstå hinanden og tale om de konflikter, der uvægerligt vil opstå i et team. At der var mange ord, der gik igen, tror jeg vil give lærerne en tryghed, så de både får nemmere ved at give lidt mere af dem selv og tale åbent, når noget er svært,” siger Ditte Gøricke Jensen bagefter.

Effekt at mærke det Senere skal lærerne to og to fortælle hinanden noget og skiftevis lytte på en uinteresseret og interesseret måde. Alle kaster sig ud i øvelsen, og lydniveauet i auditoriet stiger. Bagefter

Alle øvelserne satte fokus på, hvor ­vigtigt relationer og god k ­ ommunikation er i et team. For lærer Kasper Lezuik Hansen (øverst th.) gav de god mening.

s_12

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

U D F O R D R E T _

snakker de om, hvilke følelser det skaber, og hvad det gør ved deres lyst til at sige noget og arbejde sammen.

“Min formidling blev uskarp. Det var virkelig ikke fedt. Jeg ville helt klart vælge en anden at tale med,” ­siger en lærer.

En anden sætter ord på, hvordan det var at tale til en lyttende og interesseret kollega: “Det var rigtig rart. Hun sagde ikke så meget, men jeg kunne se på hendes kropssprog, at hun lyttede. Jeg fik lyst til at tale videre og høre hendes mening.”

De fleste ved jo godt, at det er sådan, men det har alligevel en effekt at mærke det på egen krop og blive mindet om det, forklarer Ditte Gøricke Jensen efterfølgende.

“Når lærerne også hører, at det har en betydning for deres kolleger, så indlejrer det sig på en anden måde, der måske kan skabe ændringer. I en travl hverdag kommer vi alle til at glemme at lytte aktivt og spørge ind til ting, men vil man styrke teamsamarbejdet, er det helt centralt.”

Det er blevet frokosttid. Lærerne trækker ud på terrassen med udsigt over Øresund. Bagefter skal de arbejde videre i deres respektive teams.

Lærer og tillidsrepræsentant Stine Nygaard Jakobsen synes godt om formiddagens øvelser.

“Det er helt ‘back to basic’, men samtidig noget vi er udfordret på. I mit studieretningsteam er der en del nye lærere i år, så vi skal have bygget noget nyt op sammen. Øvelserne er en god måde at komme lidt ind på livet af hinanden.”

Hun sidder sammen med sine kolleger Kasper Lezuik Hansen og Lisbet Risager. De er også positive.

“Vi har i et godt stykke tid på skolen arbejdet på at komme tættere på hinanden i vores studieretningsteam.

Dagens øvelser er en fin fortsættelse af det arbejde. Et godt samarbejde kræver en kontinuerlig indsats,” siger Kasper Lezuik Hansen.

Delte holdninger På Gefion Gymnasium har man arbejdet i studieretningsteam siden 2012.

Skolen har 16 af dem, og der er typisk 6-8 lærere i hvert team, som går på tværs af klassetrinnene. Et team tager sig således af studie­retningen i eksempelvis 1.x, 2.x og 3.x.

”

Et godt samarbejde kræver en kontinuerlig indsats.

Kasper Lezuik Hansen Lærer Gefion Gymnasium

Lærerne kan søge om at blive leder af et studieretningsteam. Det er ledelsen, der udpeger teamlederne, som får 100 timer til arbejdet per skoleår.

Rektor Birgitte Vedersø ser teamene som nødvendige for at kunne indfri intentionerne med studieretningsgymnasiet.

“Når det fungerer, får vi en kontinuitet i studieretningerne. Teamet sørger for, at der er lavet gode tværfaglige forløb, så der ikke skal opfindes nye hvert år, og at der sker en overlevering fra erfarne til nye lærere, for eksempel i forhold til hvordan fag skal tones. Teamene skal også løfte reformens krav om, at eleverne skal have innovative, digitale og globale kompetencer og arbejde med karrierelæring,” fortæller Birgitte ­Vedersø.

Hun mener, at en af de største udfordringer i forhold til teamene lige nu netop er god kommunikation. Hun er godt klar over, at nogle af skolens team fungerer bedre end andre, og at rollen som studieretningsleder kan være en udfordring.

Det er også det indtryk, tillids­ repræsentant Stine Nygaard Jakobsen har.

“Der er ret forskellige holdninger til teamene i lærerkollegiet. Nogle synes, de er en styrke, fordi det bliver overskueligt, hvad man skal f

Lisbet Risager (th.) har været studie­ retningsleder i flere år og trives med rollen. Men en del af hendes kolleger bakser med “den lidt fluffy rolle”, vurderer hun.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

s_13

U D F O R D R E T _

hvornår. Andre kan ikke se fidusen i dem. Det afhænger af, hvilket kon­ kret team, man er i, om der er en syn­ lig leder, der er god til at strukturere tingene og hvilken type lærer man selv er,” siger Stine Nygaard Jakobsen.

”

Jeg tror, at en del teamledere stadig bakser med den lidt fluffy rolle.

Lisbet Risager Lærer og teamleder Gefion Gymnasium

Der er brug for at fortsætte dia­ logen om formålet, få bredt de gode erfaringer ud og gøre det tydeligere, hvad rollen som teamleder inde­ bærer, mener hun.

Længere fra ledelsen?

Kasper Lezuik Hansen, der under­ viser i dansk og idræt, mener, at

s_14

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

studieretningsteamene er en styr­ ke, men der er også udfordringer. Han sidder selv i teamet, der er ansvarlig for skolens biotek-studieretning.

“Der kan være langt til de konkre­ te pædagogiske problemstillinger, der skal løses ude i den enkelte klas­ se, og som menig lærer kan man fø­ le det som en lidt hierarkisk struktur, hvor man er længere fra ledelsen,” ­siger han.

Lisbet Risager, der underviser i psykologi og samfundsfag og er leder af studieretningen med matematik A og samfundsfag A, mener omvendt, at strukturen sikrer medbestemmelse.

Hun har været studieretningsleder lige fra starten og er blevet mere og mere begejstret for arbejdsformen.

I starten syntes hun både, at teamets opgave og rollen som leder var uklar.

“I dag synes jeg, at vi har fået skabt en god struktur. Det har været et langt sejt træk. Men jeg tror, at en del teamledere stadig bakser med den lidt fluffy rolle. Man befinder sig jo et

sted mellem ledelsen og den menige lærer. Man er leder uden personale­ ansvar, men skal jo initiere nye til­ tag,” siger Lisbet Risager.

For at få et godt samarbejde i team­ et er det helt afgørende, at alle føler sig set og hørt, mener hun.

“En god studieretningsleder trum­ fer ikke alt igennem, men strukture­ rer arbejdet, så man får effektive mø­ der, og det er klart, hvem der skal lave hvad,” siger Lisbet Risager.

De to dage i Helsingør lakker mod enden. Men lærernes arbejde med at styrke relationerne og samarbejdet i skolens studieretningsteam fortsæt­ ter. •

Det var svært at holde masken for mange af lærerne, da de i en af øvelserne skulle virke totalt ligeglad med det, deres kollega sad og fortalte.

Mød religionen islam i kunstens verden

Davids Samling tilbyder gratis undervisning Fra 1. september. Tirsdag til fredag kl. 10 og kl. 13.

Book nu, se davidmus.dk

Åbningstider Tirsdag til søndag 10 – 17 Onsdag 10 – 21 Mandag lukket

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

“Regeringen har nok præsenteret den som en socialdemokratisk, vel­ færdsstatslig tanke, og så er det mu­ ligt, at det kan blive diffust, hvem den egentlig handler om,” siger Kristina Bakkær Simonsen og tilføjer: “Men hvis minoritetsunge oplever, at det primært er dem, der ikke må koncentrere sig i områder, så bygger den oven på en følelse af ikke at være helt dansk.” •

FORSK ER OM ELEV FOR DELI NG

FORSKERE:

Aftalen er ikke nok s_16

Det bliver spændende at se, hvilke konsekvenser elevfordelingsaftalen vil få, mener Kristina Bakkær Simon­ sen, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i inte­ gration, stigmatisering og diskrimi­ nation.

“Betyder det, at nogle elever får længere til gymnasiet og derved svæ­ rere ved at ‘hænge ud’ på skolen? Bli­ ver kontakten mellem de unge over­ fladisk i klassetimerne, eller bliver det til venskaber uden for skole­ tiden? Ender de unge alligevel med at få et fællesskab med dem, de lig­ ner, og som de sidder i bus med?” si­ ger Kristina Bakkær Simonsen, der understreger, at der med udrulningen af aftalen vil være behov for at have fokus på kontakten mellem de unge.

“Det er vigtigt at være bevidst om, at man skal skabe forskellige mulig­ heder for den nære kontakt mellem eleverne. Det kræver samtidig også rum for, at man taler flere typer elev­ identiteter op,” siger hun.

Netop den politiske italesættel­ se af aftalen har stor indflydelse på, hvordan den bliver opfattet, siger Kristina Bakkær Simonsen, der er lidt i tvivl om, hvad minoritetsunge egentlig hører, når de får aftalen præ­ senteret.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

første uger virkelig er trætte og har mange ting i hovedet. Mange har di­ rekte sagt: ‘Puha, det er hårdt at star­ te op igen’. Det er det altid efter en sommerferie, men det er ekstra hårdt i år,” siger Rune Garbers. •

Skiftet til den normale hverdag presser mange lærere Hverdagen er vendt tilbage på landets gymnasier. Efter næsten halvandet år i en form for undtagelsestilstand med nedlukning og onlineundervis­ ning on and off er lærere og elever nu tilbage til undervisning, møder og frikvarterer på stort set normal vis.

Det skaber glæde på lærerværelserne.

Men det er også en omvæltning, der i høj grad påvirker lærerne, fortæller tillidsrepræsentanter til gymnasie­ skolen.dk.

En af dem er Rune Garbers, der er lærer og tillidsrepræsentant på Him­ melev Gymnasium.

“Folk er glade for at være tilbage, men jeg kan også mærke, at det kræ­ ver hårdt arbejde,” siger han.

Nedlukningen på grund af c ­ orona skabte et helt nyt arbejdsliv, som læ­ rerne fra den ene dag til den anden skulle omstille sig til og få til at fun­ gere. Nu skal de vænne sig til at arbej­ de på den normale måde igen, påpe­ ger han.

“Omstillingerne har tæret på folk.

Jeg oplever en del lærere, der her i de

Nyt fokus kan tiltrække piger til it-fag Ved at have større fokus på menne­ sker kan man få flere piger til at in­ teressere sig for it og programmering.

Det viser et nyt studie blandt gymna­ sieelever. Og det nye fokus svækker ikke drengenes interesse i faget.

“Vi er nærmest blevet blæst bag­ over af tydeligheden af resultater­ ne,” siger lektor og leder af Center for Computing Education Research (CCER) på IT-Universitetet Claus Brabrand, som sammen med en pro­ fessionel statistiker, en teknologi­ filosof og to af universitetets stude­ rende står bag studiet.

Uden at kende til tematikken om­ kring mennesker og ting blev gym­ nasieeleverne bedt om hypotetisk at vælge opgaverne på en 'menne­ ske-ting'-skala. Resultaterne viste, at der er 2,7 gange højere odds for, at pi­ gerne vælger de menneskerelatere­ de opgaver i modsætning til drenge­ ne, som er ligeglade med, om opgaven handler om mennesker eller ting.

Et tilsvarende studie blandt stu­ derende på IT-Universitetet viser det samme: Kvinderne vælger opga­ ver, der omhandler mennesker, mens mændene er ligeglade. •

ENSOMHED OG FÆLLESSKAB Skab viden og forståelse for ensomhed i et sociologisk, politisk og økonomisk perspektiv.

Masser af cases, videoer og opgaver.

Find materialet ’Ensomhed og fællesskab’ her: ensomhedogfællesskab.ibog.forlagetcolumbus.dk

Målr samf ettet u på A ndsfag -, B-, og C-niv eau.

T E M A _ GY M N A S I E R N E S B E S T Y R E L S E R

Hvert tredje bestyrelses­medlem føler sig ikke klædt på til at træffe økonomiske beslutninger Te k s t _ A n d r e a s R a s m u s s e n Illustration_ Clara Jetsmark

s_18

SELVOM DE FLESTE BESTYRELSES­ MEDLEMMER PÅ GYMNASIERNE MENER, AT BESTYRELSESARBEJDET FOREGÅR ORDENTLIGT, PEGER FLERE PÅ, AT ISÆR ØKONOMISKE DISKUSSIONER KAN VÆRE SVÆRE AT DELTAGE I.

H

ovedparten af bestyrelsesmedlemmerne på landets ­gymnasier er godt med, når bestyrelserne lægger planer og budgetter. Men en ­ikke ubetydelig minoritet har svært ved at deltage, især når det gælder økonomiske diskussioner og beslutninger.

En ny rundspørge foretaget af Gymnasieskolen viser nemlig, at hvert tredje bestyrelsesmedlem enten altid, ofte eller nogle gange føler, at de ikke er klædt på til at deltage i diskussioner og beslutninger om skolens økonomi. Når det kommer til spørgsmål om skolens strate­gi, er det cirka hver fjerde, der ikke føler sig klædt på.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

T E M A _ GY M N A S I E R N E S B E S T Y R E L S E R

SÅDAN HAR VI GJORT Før sommerferien sendte ­Gymnasieskolen en mail med vores spørgeskema­ undersøgelse til alle erhvervsskoler, almene gymnasier og VUC. Vi bad skolerne om at videresende undersøgelsen til alle deres bestyrelsesmedlemmer.

Den fremgangsmåde var nødvendig, da der ikke findes en samlet liste med kontaktoplysninger til besty­ relsesmedlemmerne. 249 bestyrelsesmedlemmer på tværs af alle skoletyper har svaret på undersøgelsen.

s_20

Undersøgelsen er foretaget blandt be­ styrelsesmedlemmer på alle gymnasiety­ per. Den viser, at de, der har svært ved at være med i de økonomiske diskussioner, tæller en bred vifte af bestyrelsesmed­ lemstyper. Den gruppe, der stikker mest ud, er faktisk medarbejderrepræsentan­ terne, der udgør mere end hver tredje af dem, der ikke føler sig klædt på til at del­ tage i de økonomiske diskussioner. Der er ingen grupper, der stikker særligt ud på spørgsmålet om at være klædt på til stra­ tegiske beslutninger.

“At en tredjedel ikke føler sig klædt på til at diskutere økonomi, falder mig i øjnene,” siger Kurt Klaudi Klausen. Han er professor på Institut for Statskund­ skab på Syddansk Universitet, hvor han forsker i offentlig organisation og ledel­ se. Han har gennemgået svarene for Gymnasieskolen.

Han tilføjer: “Det er ikke så overraskende. Der sid­ der jo medarbejdere og elever, som af G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

gode grunde og med en sund ydmyghed her indrømmer, at de ikke er klædt på til det. Så vil der være andre, såsom rekto­ rerne og dem, der er udpeget eksternt, som måske føler sig godt klædt på.”

Rundspørgen ­viser, at kun 27 procent af medlemmerne havde deltaget i et bestyrel­ seskursus, da de ind­ trådte i bestyrelsen. En del af dem, der ikke har fået et kursus, har dog bestyrelseserfaring fra andre sammenhænge.

PÆNE RESULTATER Kurt Klaudi Klausen er til gengæld po­ sitivt overrasket over mange andre af undersøgelsens resultater, for eksem­ pel at 86 procent aldrig har oplevet noget, der er i strid med god bestyrel­ sesskik.

“Det ser betryggende ud. Gymnasier­ ne har bestyrelser, der er karakteriseret ved en bred sammensætning med man­ ge kompetencer, og medlemmer, der ge­ nerelt føler sig godt klædt på til de beslutninger, de skal træffe, bortset fra det med økonomi.”

Undersøgelsen viser også, at 94 procent af be­ styrelsesmedlemmerne ‘altid’ eller ‘for det meste’ kan stå inde for, hvordan bestyrelsesarbejdet fore­ går.

“Det udtrykker, at der altid vil være et mindre­ tal, der føler sig trådt over tæerne, men at det generelt foregår, som det skal.

Der er styr på etikken, men man kan ik­ ke undgå, at nogen føler, at de ikke bliver lyttet til. Det kan også være medarbej­ dere, der synes, at pengene bliver brugt forkert,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Han fremhæver også, at der altid vil være en skævhed i informationsniveauet i bestyrelsesarbejdet.

“Bestyrelsen kan ikke have fuld indsigt i den daglige drift. Der vil altid være en vidensmæssig asymmetri. Det er rektor og ledelsen, der har mest indsigt.

Det knytter sig til arbejdsdelingen og kan ikke være anderledes.”

Kurt Klaudi Klausen er i det hele taget fuld af lovord over, hvordan gymnasierne har taget imod bestyrelsesansvaret: “I dag ser vi på det som dagligdag, men dengang var det højdramatisk, en revolution. Overgangen til selveje er forløbet rigtig flot og professionelt. Det er min konklusion. Man har overstået vigtige beslutninger og blandt andet håndteret nye samarbejder og overtagelsen af bygningsmassen fornuftigt. De fleste steder har man også brugt selvejet til

“DER VIL ALTID ­VÆRE ET MINDRETAL, DER FØLER SIG TRÅDT OVER TÆERNE.” KURT KLAUDI KLAUSEN PROFESSOR SYDDANSK UNIVERSITET

s_21

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

T E M A _ GY M N A S I E R N E S B E S T Y R E L S E R

“JEG SIDDER TILBAGE MED ET BILLEDE AF NOGLE ­BESTYRELSER, DER IKKE ­LAVER FORFÆRDELIG MEGET, DER ER INTERESSANT.” JAN MOLIN PROFESSOR COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

s_22

at skærpe profilen. Det var et stort eksperiment, men man må sige, det er lykkedes. Mange af de bekymringer, man kunne have haft, er blevet manet i jorden.”

JÆVNBYRDIGT FORHOLD SDU-professorens positive tolkning af undersøgelsens resultater deles af Jan Molin, der er professor på CBS med ledelse og organisering som ekspertområde. Han har gennemlæst undersøgelsens resultater for Gymnasieskolen og reagerer først og fremmest på, at tre fjerdedele af bestyrelsesmedlemmer­ ne svarer, at forholdet mellem bestyrelsen og rektor er jævnbyrdigt.

16 procent af respondenterne mener, at bestyrelsen har mest magt, 11 procent svarer rektor.

“Fraværet af konflikt og uenighed er slående. Jeg sidder tilbage med et billede af nogle bestyrelser, der ikke laver G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

forfærdelig meget, der er interessant.

Det er symbolske handlinger, der i praksis har marginale konsekvenser. Ellers tror jeg, at det ville stå klart, hvem der har magt,” siger han og tilføjer: “Jeg læser det som udtryk for, at der er grænser for, hvor meget man kan lave af ulykker i bestyrelserne, selvom de forvalter store formuer.”

Desuden hæfter Jan Molin sig ved, at halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne ikke ved, om deres bestyrelse har en politik for at undgå inhabilitet.

“Man har simpelthen ikke tænkt tanken.

Hvis man ikke foretager sig så meget, der er betydningsfuldt, behøver man jo ikke at tænke på det. Men hvis man sidder med kritiske beslutninger, der har konsekvenser for mange mennesker, så er det ikke hensigtsmæssigt, hvis man har bestyrelsesmedlemmer siddende, som også har

andre interesser. Det kan for eksempel være en bestyrelsesformand, der er gift med en medarbejder,” siger han og understreger, at det er en god idé med principielle retningslinjer for at undgå habilitetsproblemer.”

“Men det er ikke altid nemt at få lydhørhed for,” afslutter Jan Molin.

.

Forskellige regler Te k s t _ A n d r e a s R a s m u s s e n

ERHVERVSGYMNASIERNE, DE ALMENE GYMNASIER OG VUC SAMT DE PRIVATE GYMNASIER ER UNDER HVER SIN INSTITUTIONSLOVGIVNING, SOM BLANDT ANDET SÆTTER RAMMERNE FOR, HVEM DER SKAL SIDDE I BESTYRELSEN. • I bestyrelserne for erhvervs skolerne skal der være r­ epræ­sen­tanter for arbejds­ markedets parter.

• Der skal være repræsentation af medarbejdere og elever.

• I bestyrelserne for de almene gymna sier og VUC skal der være repræsentanter for grundskolen og de videregående uddannelser.

• Erhvervsskolerne hører ikke under den offentlige forvaltning. Det betyder blandt andet, at der ikke er krav om, at referater fra erhvervsskolernes bestyrelsesmøder offentliggøres. s_23

• Forvaltningslovens regler om ­inhabilitet og tavshedspligt gælder for erhvervsskolerne.

• Der skal være repræsentation af medarbejdere og elever.

• De almene gymnasier og VUC hører under den offentlige forvaltning. Det betyder blandt andet, at der er krav om, at referater fra bestyrelsesmøder offentliggøres.

• Forvaltningslovens regler om inhabilitet og tavshedspligt gælder for de almene gymnasier og VUC.

• I institutionslovgivningen for de private udbydere er der ikke detaljerede krav ud over, at der skal være repræsen­ tation af elever.

• Private gymnasier hører ikke under den offentlige forvaltning. Det betyder blandt andet, at der ikke er krav om, at referater fra bestyrelsesmøder offentliggøres.

• Forvaltningslovens regler om ­inhabilitet og tavshedspligt gælder for de private gymnasier.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

T E M A _ GY M N A S I E R N E S B E S T Y R E L S E R

FORMÆND FOR BESTYRELSESMEDLEMMER:

Her går det godt Te k s t _ A n d r e a s R a s m u s s e n

s_24

RESULTATERNE AF GYMNASIESKOLENS UNDERSØGELSE AF FORHOLDENE I BESTYRELSERNE ER “MEGET POSITIVE”, SIGER FORMÆNDENE FOR DE TO BESTYRELSESFORENINGER.

“D

et er glædeligt. Det er yderst tilfredsstillende.”

Sådan siger Nils-Georg Lundberg, der er formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening, som reaktion på, at en overvældende majoritet af bestyrelsesmedlemmerne i Gymnasieskolens undersøgelse svarer, at de kan stå inde for den måde, bestyrelsesarbejdet foregår på.

Nils-Georg Lundberg er også tilfreds med andelen af bestyrelsesmedlemmer, der føler sig klædt på til de økonomiske diskussioner og beslutninger.

“Det er positivt, at 67 procent svarer ‘sjældent’ eller ‘aldrig’. Man kan jo ikke sige, hvad der er baggrunden for, at nogle ikke føler sig klædt på – måske har de ikke fået læst dagsordenen? Jeg ser det ikke som et voldsomt problem.”

“GENERER MIG VOLDSOMT” Til gengæld er Nils-Georg Lundberg ikke helt tilfreds med alle undersøgelsens spørgsmål.

“Jeg synes, at det er en god idé at undersøge, hvordan det går i bestyrelserne, men jeg synes, at nogle af spørgsmålene bærer præg af mistillid,” siger han og uddyber: G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

“Jeg synes ikke, at man kan tillade sig at spørge, om folk har oplevet noget ulovligt i bestyrelserne. Det spørgsmål generer mig voldsomt.”

Der er dog kun ét af de 249 bestyrelsesmedlemmer, der har svaret, som siger, at han/hun har oplevet noget kriminelt.

Nils-Georg Lundberg mener overordnet, at undersøgelsen dokumenterer, at det går godt i bestyrelserne på gymnasierne. Han synes ikke, det gør noget, at halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne ikke ved, om deres bestyrelse har regler for at undgå inhabilitet: “Jeg har aldrig hørt om eksempler på, at det skulle være et problem. Men hvis der skulle opstå problemer, vil de almindelige regler om habilitet i offentlig forvaltning gælde.”

Til gengæld kunne han godt ønske sig, at flere end hver fjerde fik et bestyrelseskursus, når de træder ind i en gymnasiebestyrelse.

“Der er selvfølgelig mange, der har bestyrelseserfaring fra andre steder, for eksempel de politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer. Men det ville være fint, hvis flere fik kurserne. Det giver både kompetencer, netværk og erfaring,” siger Nils-Georg Lundberg.

KURSER KRAV PÅ HHX OG HTX I foreningen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er formand Lars Goldschmidt enig i, at der er brug for, at flere bestyrelsesmedlemmer kommer på kursus.

“DET ER ALMINDELIGE MENNESKER. SAMMENSÆTNINGEN AF EN LÅNEPORTEFØLJE ER DE IKKE KLÆDT PÅ TIL.” LARS GOLDSCHMIDT FORMAND DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER

“Jeg mener, at en større andel skal igennem. Vi har på erhvervsskole­ området haft kurser i en del år. Nu bliver det et krav, og det, mener vi, er en god idé. Det er godt at have en fælles

referenceramme for, hvad der er bestyrelsens opgave, og hvilke kompetencer det kræver. Det kan kurset give,” siger Lars Goldschmidt.

Derudover deler han Nils-Georg Lundbergs glæde i forhold til under­søgelsens resultater.

“Den er meget positiv. Det er helt gennemgående, at det meste, der foregår, er fornuftigt. Det ser ud, som jeg forventede, og som det bør se ud. At der kun er én af de adspurgte, der har oplevet noget, som de mener er kriminelt, synes jeg, er fint.”

Med hensyn til at hvert tredje bestyrelsesmedlem ikke føler sig klædt på til at træffe økonomiske beslutninger, er han fuld af forståelse.

“Det er almindelige mennesker. Sammensætningen af en låneportefølje er de ikke klædt på til. Det er vanskeligt. Nogle af de økonomiske problemer er komplicerede. Jeg synes, det er helt i orden.

Jeg ser bestyrelsen som et kollektiv. Vi har brug for, at bestyrelsen som kollek­tiv omfatter alle væsentlige kompetencer.

Det er helt afgørende, at der er tilstrækkelig med økonomiske kompetencer, men alle otte medlemmer behøver ikke at have dem. Det kan godt være tre ud af otte. Det vigtige er bare, at alle forstår beslutningen, der bliver truffet,” lyder det fra Lars Goldschmidt.

.

s_25

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

T E M A _ GY M N A S I E R N E S B E S T Y R E L S E R

Flexlån og fremtidsplaner Te k s t _ A n d r e a s R a s m u s s e n

s_26

BESTYRELSERNE ER DEN ØVERSTE MYNDIGHED PÅ LANDETS GYMNASIER. MEN HVORDAN ER DET EGENTLIG AT SIDDE I EN BESTYRELSE? TRE MEDLEMMER GIVER ET INDBLIK I BESTYRELSES­­ LIVETS GLÆDER OG UDFORDRINGER.

I

1991 blev erhvervsskolerne selvejende. I 2007 overgik samme skæbne de almene gymnasier, hf og VUC. Derfor sidder der i dag frivillige bestyrelser på alle landets gymnasier, hvor de har det øverste ansvar for mange tusinde ­lærere, budgetter for mere end 20 milliarder og mere end 250.000 elever.

De fleste erhvervsskoler har bestyrelser med 12-14 medlemmer, for de almene gymnasier og VUC er tallet typisk lidt lavere.

En af dem, der ved lidt om, hvordan det er at sidde med ­bestyrelsesansvaret, er Anna Muff. Hun underviser i biologi på VUC Vest i Esbjerg, hvor hun har været medarbejderrepræsentant i bestyrelsen de seneste syv år.

“Jeg blev opfordret af mine kolleger til at stille op, og jeg var nysgerrig ­efter at finde ud af, hvilken indflydelse jeg kunne få. Jeg tog GL’s kursus for nye bestyrelsesmedlemmer, men det har stadig taget lang tid at lære det hele at

kende og kunne gennemskue spillet og skellet mellem bestyrelsesarbejdet og den daglige drift. Men man bliver heldigvis mere sikker på sig selv undervejs,” fortæller Anna Muff.

Hun ser sin rolle som den, der skal tale de ansattes sag: “Bestyrelsesarbejdet kan tit handle meget om regnskaber og tal, der skal gå op, og rettidig omhu. Men konsekvensen er jo, at vi mister kolleger.

Jeg ved godt, at bestyrelsen skal sikre skolens overlevelse, og at driften hænger sammen, men det menneskelige aspekt er også vigtigt. Jeg er ikke bleg for at sige min mening, når det handler om, hvilke konsekvenser bestyrelsens beslutninger får for medarbejderne og kursisterne.”

Hun er dog overordnet rigtig glad for bestyrelsen på skolen og har stor tillid til sammensætningen.

“Der er ingen tvivl om, at der imellem bestyrelsesmøderne er en tæt dialog

“JEG ER IKKE BLEG FOR AT SIGE MIN MENING, NÅR DET HANDLER OM, HVILKE KONSEKVENSER BESTYRELSENS BESLUTNINGER FÅR FOR MEDARBEJDERNE OG KURSISTERNE.” ANNA MUFF LÆRER OG BESTYRELSESMEDLEM VUC VEST

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

ANNA MUFF LÆRER OG BESTYRELSESMEDLEM VUC VEST

ANDERS DAM LIND LÆRER OG BESTYRELSESMEDLEM CELF

mellem formandskabet og rektor. På bestyrelsesmødet bliver de relevante punkter taget op til diskussion, så der kan tages fælles beslutninger.”

Hun tvivler dog ikke på deres intentioner: “Jeg er tryg ved, at de vil skolen det godt. Det er en rar følelse at have. Men man skal være bevidst om, at det handler om bundlinjen, og det har gjort ondt de seneste år med mange besparelser.”

Lige nu går Anna Muffs tid i forhold til bestyrelsesarbejdet blandt andet med at høre hendes kolleger om deres ønsker til deres nye chef. Der er nemlig et rektorskifte på vej.

“Vi har lagt meget arbejde i at snakke med kollegerne om, hvilken profil de ønsker.”

HANDLER MEST OM ØKONOMI

ALLAN ANDREASEN KORTNUM DIREKTØR HERNINGSHOLM ERHVERVSSKOLE

I den anden ende af landet sidder Anders Dam Lind. Han er medarbejderrepræsentant på CELF (Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster).

“Jeg meldte mig til posten, fordi vi er en fusionsskole med både erhvervsuddannelser, htx, hhx, eux, AMU og en separat kursusafdeling. Det er en meget bred skole, og jeg syntes, at gymnasievinklen var underrepræsenteret i bestyrelsen.”

Derfor har han de seneste to år siddet i skolens bestyrelse. Der sidder han sammen med en kollega, to elevrepræsentanter, fire repræsentanter for fagforeningerne og fire fra arbejdsgiverne samt en politisk valgt. En enkelt plads står ledig, den har tidligere været besat af en repræsentant for skolens aftagere, i dette tilfælde DTU.

“Jeg synes ikke, at gymnasiets repræsentation i bestyrelsen står mål med elevtallet. Vi udgør 40-50 procent af årseleverne, men det afspejles ikke i sammensætningen,” siger Anders Dam Lind.

Han fortæller, at bestyrelsesarbejdet først og fremmest handler om økonomi.

“Det handler rigtig meget om lokaliteter, bygningsmasse, finansiering, realkredit, flexlån og den slags. Det betyder, at vi på ingen måde går ind i indholdet af uddannelserne – det er de enkelte uddannelsesledere, der står for det.”

Han siger videre: “En af de ting, der fylder meget hos os, er praktikpladssituationen. Det er helt centralt. Det fylder jo ikke på et alment gymnasium. Derfor bliver vores arbejde meget mere overordnet, vi kan ikke påvirke den enkelte uddannelse.”

Han peger på, at de ulønnede bestyrelsesmedlemmer sidder med et stort ansvar, der skal eksekveres på fire årlige møder: “Der er en indre modsætning i, at man skal sidde med så stort et ansvar for rigtig mange penge og kun har ­fire årlige møder på et par timer. Det gør det meget svært at drive skolen i en bestemt retning, så det bliver direktionen, der sætter kursen, for de er jo på skolen på fuld tid. Det eneste, vi får for det, er kaffe og kage,” siger Anders Dam Lind.

Især ansvaret, når bestyrelsens beslutninger kan koste kollegerne deres stilling, er hårdt: “Vi sidder i sidste ende med beslutningen om, hvilke uddannelser der skal nedlægges. Det er et stort ansvar. Det vidste jeg godt, da jeg meldte G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

s_27

T E M A _ GY M N A S I E R N E S B E S T Y R E L S E R

mig. Men det er der, at ansvaret tynger hårdest. Den slags beslutninger er lang tid undervejs, og alle sten bliver vendt rigtig mange gange. Vi træffer aldrig forhastede beslutninger.”

TODELT BESTYRELSE

s_28

Det skisma kan Allan Andreasen Kortnum nikke genkendende til. Han er direktør på Herningsholm Erhvervsskole i Herning. Som direktør er han ikke medlem af bestyrelsen, men tilforordnet og er altså til stede ved alle møderne.

“Det kan være en udfordring, at der kun er møde en gang i kvartalet. Nogle gange ligger møderne for tæt på eller for langt væk. Det kan blive en bremsende faktor eller resultere i, at man ikke kan nå det hele inden møderne.

Derfor bliver der meget kontakt mellem møderne. Jeg har telefonisk kontakt med formanden og næstformanden flere gange om ugen, og en gang om måneden holder vi møde med mig, vores økonomidirektør og bestyrelsens forretningsudvalg,” fortæller han.

Han peger på, at bestyrelsen derfor i praksis bliver inddelt i to lag: “Forretningsudvalget på skolen svarer til bestyrelsen i en privat virksomhed, mens resten af bestyrelsen mere får karakter af en slags repræsentant. Det kan være svært at sikre, at de får alle mellemregninger, fordi det er mange mennesker, og der er langt mellem møderne. Det er ikke værdiløst at være mange, men der er bare nogle, der er tættere på

beslutningerne end andre, og det er vigtigt, at alle er bevidste om det.”

Allan Andreasen Kortnum sætter alligevel stor pris på den store bestyrelse: “Medlemmerne er bredt rekrutteret på tværs af brancher og geografi. Det giver mange perspektiver, men giver også et vigtigt netværk. Der er altid nogen, der kender nogen, der kan hjælpe med sparring og kontakter. Det er godt at få andre perspektiver i spil, så vi ikke kommer til at sidde i en osteklokke på skolen.”

Læs mere HVAD ER ENS ROLLE, NÅR MAN SOM LÆRER BLIVER MEDARBEJDERREPRÆSENTANT I SKOLENS BESTYRELSE, OG HVORDAN BLIVER MAN KLÆDT GODT PÅ TIL ARBEJDET? Konsulent Anette Rachlitz står bag GL’s kursus for nye bestyrelsesmedlemmer. Læs hendes bud på gymnasieskolen.dk G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

.

Gør en forskel BESTYRELSESVALG I AKADEMIKERPENSION

Vil du være med til at udvikle Danmarks mest ansvarlige pensionskasse?

Der er to ledige pladser i bestyrelsen. Som kandidat skal du være medlem i AkademikerPension og have mindst 15 stillere i ryggen.

Du skal melde dit kandidatur senest den 1. november 2021 kl. 12.

Læs mere på akademikerpension.dk/valg2021

akademikerpension.dk

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

s_30

Nina blev fyret og skiftede spor

Skoler holder godt øje med eleverne

Nina Østergaard Jensen troede, at hun skulle være gymnasielærer for altid. Men så blev hun fyret.

I marts i år blev hun ansat hos ­Arla som PLM-trainer. De tre bogstaver står for product l­ ifecycle management. Hun skal undervise medarbejderne i at bruge virksomhedens store, nye it-system, der følger det enkelte produkt fra start til slut. Formålet er at skabe gennemsigtighed og data­ kvalitet.

“Jeg er lykkelig. Det er et perfekt match, hvor jeg både får lov til at nørde med det didaktiske og undervise.”

Hun oplever, at Arla lige fra starten har set værdien i det, hun kan som gymnasielærer.

“Jeg ved, de blandt andet har set det som en styrke, at jeg som lærer har en vis gennemslagskraft, kan aflæse en målgruppe og ved, hvordan man rammer og motiverer forskellige typer, og at jeg er vant til at forklare vanskeligt stof på en forståelig måde.”

Hun synes, det er spændende at ­føle sig på ”lidt dybt vand” i en kæmpe­stor virksomhed, hvor alt er nyt, og hun har oplevet en stor åbenhed fra alle de kolleger, hun har mødt.

“Jeg troede, at jeg skulle forsvare mig, men ingen sætter spørgsmålstegn ved, at jeg er tidligere gymnasielærer. Alle er positive og synes, det er spændende.” •

Mindre klasser, tolærerordninger og ekstra sociale aktiviteter. Gymnasierne skyder årets skolestart i gang med initiativer, der skal understøtte både elevernes trivsel og faglighed.

Det fortæller rektorer til gymnasieskolen.dk.

På Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus har de valgt at ­lave mindre grundforløbsklasser. I år er der kun 20-21 elever i de nye klasser, fortæller skolens rektor, Marianne Munch Svendsen.

“Vi har valgt at bruge nogle af coronamidlerne på små klasser, f­ ordi vi tænkte på, at de nye elever også har lidt under corona i deres sidste år i grundskolen. De er måske lidt mere nervøse og har haft mindre faglig og eksamenstræning. Derfor mener vi, at det er godt givet ud at hjælpe dem godt i gang,” siger Marianne Munch Svendsen og tilføjer: “Vi er dog sindssygt pressede i forhold til lokaler, så vi må indimellem gøre brug af kantinen og festsalen.

Men lærerne har været forstående, fordi de også synes, det er fantastisk, at de får et bedre kendskab til eleverne og et godt indblik i, om der er noget, der skal følges op på.” •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

TR på Næstved Gymnasium har sagt op: “Jeg har mistet lysten til at være gymnasielærer” Rektor på Næstved Gymnasium har nu endnu en opsigelse på sin samvittighed. Den hårde ledelsesstil har fået tillidsrepræsentant Erling Sørensen til at sige op.

“Jeg har længe haft følelsen af afsky over, at én person kan gøre hverdagen så ubehagelig for så mange. Det hele emmer af Susanne Stubgaard, og det fylder dagligdagen,” siger Erling Sørensen.

Susanne Stubgaard er rektor på Næstved Gymnasium og HF. Gymnasieskolen.dk har i flere artikler dokumenteret, hvordan hun i mange år har ledet skolen med skideballer, irette­s ættelser og en ubehagelig hverdag for de lærere, der vover at være uenig med hende.

“Jeg har mistet lysten til at være gymnasielærer, og det ærgrer mig,” fortæller Erling Sørensen.

“På skolen er der hele tiden en følelse af mistillid og af, at man bliver overvåget, og det gør, at jeg ikke nyder at være lærer så meget som tidligere. For eksempel hvis jeg har for travlt og har måttet udskyde at rette stile, så rammes jeg både af dårlig samvittighed og en tanke om, at rektor vil anklage mig for at være en dårlig underviser,” forklarer Erling ­Sørensen og uddyber: “Man mister også lysten til at give karakterer, for hvis der er en elev, der er utilfreds med karakteren, så ved man, at rektor ikke er på lærerens side.” •

¡Próximamente en versión digital en Esteo otoñ

Grammatip!

UDSYN

s_32

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

Tekst_ Dorthe Kirkgaard Nielsen Foto_ Jac ob Niels en

e

U D S Y N _

Det fysiske klasserum giver lærings­ gevinster s_33

Eleverne er tilbage i klasse­ værelserne, og det fysiske rum giver en usynlig læringskulis­ se, som for langt de fleste elever ­giver en bedre læring end hjem­ me bag skærmen. Neurobiolog og dr.pæd. Theresa Schilhab peger på dufte, lyde, kemiske signaler, spejlneuroner og fællesskab som tavse, ubevidste gevinster for undervisningen.

e

Tekst_ D orthe Kirkgaard Niels en

Foto_ Jac ob Niels en

M

åske oplevede du ligesom mange andre undervisere, at dine elever under coronanedlukningen mistede koncentrationen, fik faglige huller og tabte meningen med det hele? Ganske naturligt, hvis vi kigger lidt nærmere på neurovidenskaben.

For selvom den vestlige filosofi helt tilbage til de gamle grækere har været bygget på en tankegang om, at krop og sind er adskilte, og at læring sker i sindet, har hjerneforskningen og neurovidenskaben de seneste årtier vist, at krop og sind er tæt forbundne. Og at vores hjerne er udstyret til at lære i en kontekst – materielt, fysisk og socialt.

“Når vi taler læring, spiller både rumlige omgivelser, fysiske ting og sociale relationer en enorm ­rolle på det neurale niveau. Det sker både ubevidst og usynligt for os, men netop de tavse ­læringsprocesser er f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

De kemiske signaler er også med til at stemme et klasserum til læring og få eleverne til at føle sig godt tilpas.

s_34

­ runden til, at langt de fleste gymg nasieelever har nemmere ved at ­lære nyt, når du som gymnasielærer under­viser dem i klasseværelset frem for på skærmen.”

Det siger Theresa Schilhab, neurobiolog, dr.pæd. og lektor på DPU under Aarhus Universitet. Hun forsker blandt andet i sammenhængen mellem læring, hukommelse og neural aktivitet.

Støttepunkter i det fysiske rum Umiddelbart kan det lyde en anelse mærkeligt, at 28 gymnasieelever, med hvad der følger af lugte, larm og andre distraktioner, har nemmere ved at tilegne sig og huske kompleks viden, når det sker i et rum tæt sammen – end hver for sig. Men ud fra et neurobiologisk perspektiv giver det rigtig god mening, og tankegangen læner sig op ad det relativt nye videnskabelige felt Embodied Cognition, som netop handler om, hvordan h ­ ele kroppen og de omgivelser, den befinder sig i, er involverede i læring og kognitive processer.

“Fra naturens side er vi udstyret til at lære i de omgivelser, vi er en del af. Vi er afhængige af alle de støttepunkter, der ligger i det fysiske rum.

Her forærer klasseværelset os en G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

usynlig læringskulisse, som hjælper os til at huske den viden, vi tilegner os, helt uden for vores bevidsthed.

Fordi det fysiske klasserum er bærer af betydning, af mening – forstået på den måde, at den fysiske/materielle kontekst, som bygninger – her et gymnasium – består af, er noget, vi ubevidst har medlært. Det spiller en kæmpe rolle for at trigge nogle erindringer om, hvad der skal ske, når vi sidder her,” fortæller Theresa ­Schilhab.

Eller sagt på en anden måde. Fordi de danske gymnasieelever hele deres liv – gennem både daginstitution og grundskole – har vænnet sig til nogle bestemte rutiner omkring læring og undervisning, er disse rutiner indlejret i hjernen. Eleverne ved helt ubevidst, at de skal sætte sig ned, bevare roen og rette opmærksomheden på læreren, og alt det gør læringen nemmere.

“Rent neuralt får man en masse foræret i læringssituationen i det fysiske klasserum, fordi hele situationen, bygningen og rummet stemmer en til læring – ud fra en masse tidligere erfaringer. Den måde, bordene er placeret på, læreren, der går frem og tilbage i klasselokalet på en bestemt måde, alle de rutiner, der knytter sig til un-

dervisning, har en betydning. Der kan godt være udfald, man kommer måske til at snakke med sidemakkeren, men hele situationen hjælper til at fastholde en i læringssituationen,” forklarer Theresa Schilhab.

Kontekst er afgørende I det øjeblik man lægger undervisningen over til at foregå digitalt i elevernes egne hjem, falder de tidligere erfaringer i forhold til undervisning væk, og alt det, der normalt foregår i elevens værelse og hjem, blender i stedet ind i læringssituationen.

“Læring er meget mere end det, vi bevidst erkender. Når der bliver sagt en sætning, prøver vi at afkode, hvad sætningen betyder, men for at den sætning overhovedet er meningsfuld, sker det i et hav af tavse processer; kropslige, sanselige. Temperaturen i lokalet, den kropslige fornemmelse af stolen, lugten af kammeraten, lydene ude fra gangen, duften af gymnasiet – alt det, der giver en reminder om, hvorfor vi er her, hvad det er for en kontekst – gør det nemmere for viden at fæstne sig, og det forsvinder, når du sidder på dit værelse,” ­siger Theresa Schilhab.

Hjemme vil eleverne i stedet få duften af søvn – fra den varme fjer-

U D S Y N _

O M T H E R E S A S C H I L H A B _

dyne på sengen eller måske lyden og lugten af ristet brød ude fra køkke­ net.

“Konteksten er enormt afgørende for, hvad det er for en betydning, man tillægger det, man skal lære, forstå og huske. Når eleverne sidder hjemme, kører der nogle tavse processer, som forstyrrer og giver dem fornemmel­ sen af, at det ikke er så seriøst – at vi nu er i gang med en sovesituation, en spisesituation – og ikke en lærings­ situation. Samtidig vil man rent neu­ ralt også trække på den erfaring, man har, når man normalt sidder med en skærm på sit værelse, hvor man må­ ske spiller eller ser Netflix – langt mere passivt end en læringssituati­ on,” siger hun.

Kemiske signaler spiller ind Ud over klasseværelsets vækkelse af sanser, som får eleverne til at huske læringens materielle ankre via særli­ ge dufte og lyde, hjælper både kemi­ ske signaler og spejlinger også lærin­ gen på vej i det fysiske klasserum.

“Vi mennesker påvirker hinan­ den med kemiske signaler; feromo­ ner, hvor vi udsender kemiske duft­ stoffer, som spejler vores emotionelle tilstand. Vi kan hverken se dem eller styre dem, og man skal være fysisk tæt på hinanden for at blive påvirket af dem, men de kemiske signaler er også med til at stemme et klasserum til læring og få eleverne til at føle sig godt tilpas, fordi man for eksem­ pel udsender signaler, der viser imø­

__

Født i 1967.

__

Uddannet neurobiolog og filosof fra Københavns Universitet.

__

Dr.pæd., ph.d., lektor på Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet.

__

Formand for Emlearning – nordisk netværk for embodied learning.

__

Forskningsleder på forsknings­ projektet Naturlig Teknik – støttet af Nordea-fonden.

__

Forfatter til flere bøger - blandt andet Læringens DNA, Naturlig læring og Nervepirrende pædagogik. De to sidste sammen med henholdsvis Bo Lindvall og Bo Steffensen.

dekommenhed, nærhed og tryghed,” fortæller Theresa Schilhab.

Når mennesker er sammen fysisk, påvirker man hinanden på mange måder. Det er alment kendt, at men­ nesker spejler sig i hinanden.

“Vi mennesker har en tilbøjelig­ hed til at imitere dem, vi ser op til, har respekt for eller føler os under­ legne i forhold til. Så tit kan kam­ merater, der er ret kvikke, være gode spydspidser for læring, fordi deres en­ gagement, energi og motivation kan smitte af på andre,” siger hun og til­ føjer: “På samme måde spiller under­ viserne en kæmpe rolle, for hvis en ­lærer kommer ind i klassen og er be­ gejstret for sit fag, kan begejstringen smitte af på eleverne, men spejlingen – både lærer-til-elev og elev-til-elev – er svær i et digitalt undervisnings­ rum.”

Spejling hjælper læring på vej Rent neurovidenskabeligt har man siden 1990’erne haft øje for spejl­ neuroner, hvor forskere har fundet ud af, at visse nerveceller understøt­ ter, at man imiterer hinanden – og­ så før man rent faktisk udfører den imiterende handling. For eksempel, hvis en person, der sidder over for f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

s_35

U D S Y N _

“Når vi taler læring, spiller både rum­

Fællesskabet tilfører mening

lige omgivelser, fysiske ting og sociale

Hele den sociale kontekst i det fysi­ ske klasserum har afgørende betyd­ ning. Dynamikken i gruppen, energi­ en blandt eleverne, men også i forhold til at give undervisningen mening.

Når eleverne sidder sammen med an­ dre i en klasse, der skal lære det sam­ me, kan selv det, der er kedeligt, blive meningsfyldt.

relationer en enorm rolle,” siger Theresa

s_36

Schilhab, der er neurobiolog, dr.pæd. og lektor på DPU under Aarhus Universitet.

en, bøjer sin finger, vil man automa­ tisk selv have lyst til at bøje sin fin­ ger, men allerede inden man begyn­ der at bøje den, er ens nerveceller gået i gang med at forberede sig på at b ­ øje fingeren.

“I et klasseværelse kan spejlneu­ roner have virkning, i forhold til at en klassekammerat samler sin blyant op eller måske retter opmærksomheden mod tavlen. Det får andre til at gøre det samme.”

På samme måde kan andres smil smitte af på klassekammeraterne.

“Som en af mange tavse proces­ ser i et klasserum kan din krop ube­ vidst blive stemt til læring og god energi, fordi en anden, du har respekt for, smiler. I har godt nok matematik, men han smiler, og pludselig føler du dig godt tilpas. Her kommer spejlneu­ ronerne ind som et element, hvor du faktisk kan tappe andres energi. Det kan selvfølgelig også gå den anden vej, hvis dine kammerater er sure,” forklarer Theresa Schilhab.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

”

Rent neuralt får man en masse foræret i læringssituationen i det fysiske klasserum.

Det sociale fællesskab og de ind­ lejrede dufte, lyde og rutiner, som un­ dervisere normalt kan høste fordele af i en læringssituation, er nærmest umulige at få digitalt, og i Theresa Schilhabs optik er gymnasieelever nogle af dem, der har haft allersvæ­ rest ved den digitale hjemmeunder­ visning. Både fordi fællesskabet giver mening til læringen, men også fordi gymnasieelever er i en alder, hvor de har gang i rigtig mange tanker.

“Gymnasieelever har, meget gene­ raliserende sagt, en hel masse tanke­

processer, som ikke nødvendigvis arbejder i retning af at lære noget bog­ ligt. Det kører rundt i hovedet; hvem er jeg, hvad vil jeg, hvordan opleves jeg af de andre – alt det, der handler om identitet og om at være menneske.”

“Derfor bliver det endnu mere væ­ sentligt for netop gymnasieelever at få hjælp af de her tavse processer for at holde opmærksomheden, og når de sidder hjemme på værelset, får de ab­ solut ingen hjælp eller styring i en be­ stemt retning af materialiteten. Her hjælper hverken bygninger, lyde, duf­ te eller indlejrede rutiner. De skal selv sørge for at holde bevidstheden foku­ seret på læring, og det er rigtig svært og kræver et uhyre mentalt arbejde,” siger Theresa Schilhab.

Hun understreger, at for enkelte elever med sociofobi har den digitale hjemmeundervisning gjort lærings­ situationen bedre.

“For dem er computeren på værel­ set en kontekst af tryghed, hvorimod klasselokalet for dem er en kontekst, der bliver skræmmende og stemmer til ubehag, tristhed og følelse af af­ magt. Men for langt størstedelen af landets gymnasieelever stemmer det fysiske klasselokale til læring,” slut­ ter hun. •

Haases gymnasiebøger flytter til Praxis De stærke udgivelser fra Haase Forlag bliver fremover fuldstændigt integreret i Praxis’ gymnasieunivers.

NYHED

s_37

Fagpakker – en ny tilgang til læremidler E-bøger fra Haase Forlag vil fremover indgå i Praxis’ fagpakker til de naturvidenskabelige fag og matematik.

Du kan bruge fagpakkens bøger, adaptive træningsforløb og iPraxisforløb fleksibelt i din undervisning og selv justere og udbygge dem, så de passer til dine elever.

Læs mere her prx.dk/haase

Prøv Praxis’ fagpakker GRATIS i 3 måneder, og lad dine elever arbejde digitalt på en helt ny måde.

Praxis Forlag A/S Vognmagergade 7, 5. sal 1148 København K www.praxis.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

DE B AT :

Arbejdsmiljø: Gå fra mål til handling i næste skoleår

BLOG:

Alkoholforbud eller ej?

s_38

Jeg vil ikke her gøre mig til fortaler for et egentligt alkoholforbud på gymnasierne lige nu og her. Jeg kan se mange fordele ved et sådant forbud, men det vil være et meget markant skifte, som jeg tror vil møde temmelig stor modstand. Men mindre kan måske også i første omgang gøre det. En bevidsthedsændring skal der i hvert fald til – og den kan jo starte i det små med, at vi ikke ukritisk sender signaler afsted om, at alkohol hører til enhver gymnasiefest, ligesom vi kan sørge for, at der kommer flere og flere arrangementer og fester, der ikke involverer alkohol. Den proces er heldigvis i gang rundtomkring på gymnasierne. Spørgsmålet er, om processen ikke godt kan tåle at blive speedet lidt op.

I Danmark bryster vi os gerne af vores evne til hygge, fest og afslappethed, og for mange mennesker indgår alkohol som et naturligt og næsten uundværligt element i den cocktail. Det har nok også gennem mange år smittet af på vores måde at forholde os til gymnasieelevers indtag af alkohol til gymnasiefester på.

Men måske er det ved at være tid til for alvor at overveje, om det typisk danske også lige i denne sammenhæng er noget, vi gerne vil bevare. •

·

N R _ 0 5

Kåre Blinkenberg Formand GL’s Arbejdspladsudvalg

Fuld af håb Jeg er altid spændt, når jeg starter med at undervise i en ny k ­ lasse.

Spændt på, om klassen fungerer, spændt på, om eleverne kan lide mit fag, og i særdeleshed om de kan lide mig. Inderst inde ved jeg godt, at de fleste elever på htx ikke ligefrem er vilde med dansk på forhånd, men jeg håber stadigvæk at kunne rykke ved deres ‘fordomme’ – bare en lille ­smule.

Rent faktisk spurgte jeg engang min mand, som er tidligere htx-elev, hvad jeg kunne gøre for, at mit fag blev spændende for eleverne. Svaret kom dog noget bag på mig: “Det kan du ikke! Ingen vælger htx på grund af dansk.” Dog tilføjede han: “Men hvis du nogensinde får folk til at synes, at dit fag er o.k., er du kommet rigtig langt!” Og det er blevet mit mål. For at dette kan lykkes, tror jeg, det er vigtigt, at vi som lærere prøver at huske tilbage på vores egen gymnasietid og blandt andet spørger os selv: Hvad fandt vi selv svært ved faget? Hvordan knækkede vi fagets kode? I hvilke situationer oplevede vi succes og glæde ved faget? Jeg er nemlig overbevist om, at denne erfaring kan bidrage til at sætte lys på, hvor vi bør sætte ekstra ind i undervisningen. • Louise Daugaard Madsen Lærer H.C. Ørsted Gymnasiet

”

De, der larmer og ‘fylder for meget’, har lige så meget ret til at være i klasserummet som de andre.

Marie Trier Lærer og blogger Rødovre Gymnasium

Bodil-Marie Ellerup Gade Lærer Horsens Gymnasium og HF G Y M NA S I E S K O L E N

I lyset af det netop overståede corona­ skoleår drømmer vi måske alle blot om at vende tilbage til situationen før pandemien. Sidste skoleår bød imidlertid ikke bare på COVID-19, mutationer og nedlukninger. Regeringen og arbejdsmarkedets parter blev også i december 2020 enige om nye nationale mål for arbejdsmiljøet. Men de sidste nationale arbejdsmiljømål, der skulle indfris i 2020, har, som vi vist alle desværre ved, ikke løst udfordringerne for vores arbejdsmiljø. Vi er derfor forpligtet på i næste skoleår ikke blot at vende tilbage til hverdagen, men at skabe konkret handling for et bedre arbejdsmiljø på skolerne, så de nye nationale mål ikke også bliver en fiasko.

Vores område, undervisning, er udpeget som en af de særlige brancher, hvor der inden for det psykiske arbejdsmiljø fastsættes helt konkrete måltal – og det er både godt og skidt: Godt, fordi der kommer fokus på at gøre noget ekstra på vores område.

Skidt, fordi det skyldes, at vi har seriøse problemer inden for psykisk arbejdsmiljø. Vi har for eksempel en kedelig danmarksrekord i ubalance mellem arbejdsliv og privatliv, og vi ligger desværre også nummer tre, når det gælder stress.

Sidste skoleår har handlet om at fastsætte nye nationale mål. Det er afgørende, at vi nu går fra at fastsætte mål til faktisk også at iværksætte indsatser på skolerne, der forbedrer arbejdsmiljøet. •

BLOG:

·

2 0 2 1

Overta

g vore

under

s

jeres o

pho

ld Se me re på c phho instag ram-ta stel.dk/ keover

STUDIETUR I KØBENHAVN? Tag klassen med på den fedeste tur til hovedstaden – Danhostel Copenhagen City tilbyder de perfekte rammer til jer!

Hos os bor I lige i hjertet af København med mulighed for byens bedste udsigt.

Har I brug for det, hjælper vi meget gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, planlægning af måltider og madpakker med mere – hos os kan I få skræddersyet det perfekte ophold, der passer til lige præcis jeres ønsker.

Ring eller skriv til os og få et godt tilbud på jeres næste studietur!

Psst! Vi er populære blandt gymnasier grundet vores super fede placering lige ved Langebro på HC Andersens Boulevard.

VI PASSER PÅ JER! Vi følger naturligvis regeringens anbefalinger for håndtering af COVID-19 og tilpasser løbende nye anbefalinger. Vil du vide mere, kan du læse mere på vores hjemmeside eller kontakte os.

+45 3318 8338 gb@cphhostel.dk www.cphhostel.dk

ANMELDELSER

s

Som smurt

Fag_ Historie Titel_ Industrialiseringen. Da verden

s_40

blev moderne Forfatter_ Helle Folkersen Forlag_ Systime Pris_ 250 kr., 210 sider Vurdering_ j j j j q q Anmelder_ Morten Lassen Underviser i_ historie og dansk på Københavns VUC

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

Nærværende udgivelse er en god, vel­ smurt grundbog til et emne, som i­ kke sjældent har kastet halvtørre udgi­ velser af sig. Rammen sættes af to problemorienterede kapitler, hvor det ene indledningsvis diskuterer årsa­ gerne til industrialiseringen og pro­ blematiserer begrebet ‘den industri­ elle revolution’, og hvor det andet afslutningsvis præsenterer forskel­ lige teorier og perspektiver på, at in­ dustrialiseringen fandt sted i Vesten.

Mellem disse to kapitler følger så en række primært tematiske kapitler med overskrifter som “Arbejderne organiserer sig”, “Børn i industrien”, “Byerne og boligerne”. “Fritid og for­ brug” og “Industrisamfundets menta­ litet og kultur”. Trods den tematiske vægtning opbygges der alligevel et kronologisk overblik, som imidlertid udfordres noget af, at forfatteren har valgt at fokusere på industrialiserin­ gen i fire lande: England, USA, Dan­ mark og Japan. Sidstnævnte er med for at undgå at betragte industrialise­ ringen “udelukkende med vestlige øj­ ne”, og det er da en rigtig god idé, men desværre er afsnittene om ­Japan me­ get korte (virker påklistrede), og der er meget få kilder om Japan i kil­ dematerialet. Selve fremstillings­ teksten er velskrevet og veloplagt, og der er konstant lagt små arbejds­ spørgsmål ind, som både rummer læsespørgsmål (førsteordensviden)

e

Gymnasieskolens faste ­anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer.

Læs deres dom.

og mere diskuterende/vurderende spørgsmål (andenordensviden).

Som det fremgår af de nævnte ka­ piteloverskrifter, kommer vi både rundt om den økonomisk-politiske historie, og de kulturelle og sociale aspekter inddrages, og jeg tænker, at især kapitlet om børnearbejde – med et meget omfangsrigt kildemateri­ ale – vil interessere og engagere vo­ res elever. Generelt er det omfattende kildemateriale angelsaksisk (forfat­ teren har selv oversat en lang række af dem), men der er gode muligheder for at lave komparative undersøgel­ ser mellem de fire lande. Imidlertid er mange af teksterne nok noget af en udfordring. Dels er de lange, dels er de skrevet med samtidens smag for kancellisprog. Fremstillingsteksten fremhæver den store mentale og kul­ turelle indvirkning, men kildemate­ rialet undlader desværre at vise det visuelt (bortset fra nogle reklame­ plakater). Lidt ærgerligt, når man tænker på, hvordan populærkulturen har fodret os med billeder af indus­ trialiseringen. Til sidst: Industriali­ seringens betydning for natursyn og klimaforandringer nævnes i det af­ sluttende kapitel, men det havde nok fortjent et selvstændigt kapitel. •

A N M E L D E L S E R _

s

Reflektorisk lærebog for alle

Fag_Matematik Titel_ Matematikvejledning i gymnasiet – anvendelse af teori i praksis Forfattere_ Mogens Niss og Uffe Thomas Jankvist (red.)

Forlag_ Frydenlund Pris_ 249 kr., 220 sider Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Peter A. Andersen Underviser i_ matematik på Skive College

Mogens Niss og Uffe T. Jankvist har her i samarbejde med studerende fra Roskilde Universitets matematik­ vejlederuddannelse skrevet en bog, der beskriver matematikdidakti­ ske erfaringer og indsigter fra delta­ geres projekter i det tredje og fjerde forløb på uddannelsen. Denne er den tredje i en serie, som samlet set for­ søger at beskrive et bredt spektrum af træk ved ungdomsuddannelser­ nes matematiklæring, -vejledning og -­undervisning.

Bogen er opdelt i kapitler, hvor der fokuseres på forskellige problematik­ ker i forbindelse med elevers vanske­ ligheder med at forstå den matema­ tik, der gennemgås i gymnasiet.

Hovedidéen med bogen er, at man ved hjælp af en række matematik­ didaktiske teorier, begrebsapparater og cases fra den daglige praksis for­ søger at afdække og afhjælpe enkel­ te elevers vanskeligheder med mate­ matik. Ad den vej drages paralleller til de udfordringer, man som undervi­ ser har i faget i dagligdagen. I det før­ ste kapitel, “Da tallene forsvandt”, ser man på de udfordringer, eleverne kan

have med mødet med gymnasiema­ tematikkens store brug af konstan­ ter, ubekendte og variabler. Senere i kapitlet “Udvikling af matematikfor­ ståelse med elevens egen logik”, hvor der ses nærmere på, hvordan nogle elever opfatter matematik som et fag, hvor der er en stor mængde usam­ menhængende huskeregler uden me­ ning, og som skal læres at bruges rigtigt. Jeg nævner ikke disse to ek­ sempler på kapitler, fordi de skiller sig specielt ud, men fordi de er gode ek­ sempler på nogle af de didaktiske ud­ fordringer, vi som matematiklære­ re står over for i vores hverdag. Jeg er overbevist om, at mange undervisere kan nikke genkendende til mange af de episoder, der tages udgangspunkt i.

Det er helt klar en lærebog, der henvender sig til alle matematik­ lærere på ungdomsuddannelserne, fordi alle har prøvet at stå over for ele­ ver, hvor man fortvivlet har tænkt: “Hvorfor kan de ikke forstå det – det er jo logisk og ligetil’. Denne bog kan være med til at afdække nogle af de forhindringer, elever har, og giver un­ dervisere en bedre bevidsthed om, at det at lære matematik ikke bare er et spørgsmål om at kunne regne den ud, men også, at vi som lærende menne­ sker ser forskelligt på, og har forskel­ lige opfattelser af, de samme begreber.

Selvom det er en bog, der primært er rettet mod en specifik uddannelse, er det alligevel en bog, der kan læses som selvstudie, men jeg tror, at den for alvor får sin berettigelse, når de forskellige cases bliver debatteret og diskuteret i et fagligt forum. En op­ lagt idé til næste gang en skole afhol­ der en pædagogisk dag.

Jeg giver bogen fem ud af seks stjerner, fordi den har den effekt på læseren, som er bogens intenti­ on – den får læseren til at reflektere over undervisningen. Desværre vir­ ker det også, som om bogens forfatte­ re er blevet grebet af den gode stem­ ning og ikke har formået at få hold på den didaktiske analyse. Teorierne bli­ ver vredet godt og grundigt igennem, og man kan derfor godt blive lidt træt som læser og bare nøjes med at skim­ me de sidste dele af kapitlerne, hvil­ ket er en skam. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

s_41

A N M E L D E L S E R _

s

Fjendebilleder

Fag_Historie Titel_ Den lange kolde krig. Russiske og amerikanske fjendebilleder i 200 år Forfattere_ Anne Mørk & Erik Kulavig Forlag_ Forlaget Meloni Pris_ 250 kr., 144 sider Vurdering_ j j j q q q Anmelder_ Morten Lassen Underviser i_ historie og dansk på Københavns VUC

s_42

Ifølge Kreml-venlige forskere og meningsdannere er Vestens holdning til Rusland præget af årtiers russofobi. Vesten ser et ekspansionsivrigt og aggressivt Rusland, hvor Rusland selv snakker om nationale interesser og national genrejsning efter de traumatiserende år efter Sovjet­unionens fald. Omvendt ­betragter Rusland Vesten som et åndløst fængsel, hvor materialismen og dekadencen fører til fortabelse og undergang. G ­ ayropa, som det jo hedder på nyrussisk. Jo, fjendebillederne lever i bedste velgående, men desværre ikke i nærværende udgivelse, som først og fremmest er en kronologisk gennemgang af amerikansk-russiske forbindelser

og konflikter i det 20. århundrede med et klart fokus på tiden 19451989. Titlen og undertitlen foregiver, at der er tale om en 200 år lang historie af fjendebilleder, men samtlige kilder er fra 1905 og frem, og i centrum står den kolde krigs doktriner og spændingskurver. Når temperaturen er varm, som for eksempel under Korea-krigen, er forholdet skidt, og omvendt. I indledningen bliver man ellers lovet et ‘kulturelt’ blik på konflikten, men ud over nogle få propagandaplakater og lidt om Bob Dylans popularitet i Sovjetunionen ligger ­fokus overvejende på politiske og militære konflikter. En undtagelse er Kulavigs redegørelse for de slavo­files kritik af amerikansk kommercialisme og individualisme, som jo fortsat genlyder fra Kreml og til dels også vækker genklang i den russiske befolkning.

Ret skal være ret: Bogen omhandler ikke vestlige og russiske fjende­ billeder, men amerikanske og russiske. Det valg kan man så være enig eller uenig i, faktum er bare, at emnet dermed indsnævres til at ­omhandle den ideologiske kappestrid, som prægede den kolde krig. Men hvad så med de aktuelle fjendebilleder, hvordan skal vi forstå dem? Her havde det været oplagt at inddrage nyere litteratur om Ruslands forhold til Vesten

siden Alexandr Nevskij, eller bare ­siden Romanov’erne kom til magten.

Litteratur­listen består mest af relativt bedagede koldkrigsværker og går helt uden om den nyeste forskning i amerikansk-russiske forbindelser (for eksempel Andrei P. Tsygankov) og ikke mindst Vestens russofobi (for eksempel Guy Mettan). •

VIL DU VÆRE

Anmelder på Gymnasieskolen?

Gymnasieskolen modtager dagligt bøger og undervisnings­ materiale i gymnasiets fagrække til anmeldelse. Redaktionen mangler dog i øjeblikket anmeldere til nogle af disse fag.

Arbejdet som anmelder er ­ulønnet (du får dog en gave til jul) – til gengæld får du lov til at beholde de bøger og det ­materiale, du

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

får tilsendt, og du vurderer selv, hvilke og hvor mange af materialerne du vil anmelde.

Er anmeldertjansen noget for dig, og underviser du i et eller flere af nedenstående fag, så send en e-mail til Gymnasieskolens chefredaktør, Morten Jest, på jest@gl.org.

Spansk Religion Samfundsfag Design Idræt Klassiske fag (oldtidskundskab og græsk) Mediefag Naturgeografi

Nu ogs å onlineforløb

Handlerummet.dk

Gratis undervisningsmateriale om unge og digitalt forbrug

Dansklæreren fortæller om sproglige- og vis uelle virkemidle

r.

Handlerummet byder på engagerende, digitalt undervisningsmateriale til samfundsfag, dansk og de merkantile fag, som er nemt at gå til - nu også som online-undervisning.

Gennem styrede læringsforløb med vedkommende temaer får eleverne mulighed for at træne en række faglige mål, der samtidig understøtter digital dannelse.

Eleverne skal klikke sig igennem en række sekvenser og designe en digital produktpræsentation. Undervejs får de mulighed for at gøre brug af nogle markedsføringstricks, der også benyttes på virkelige handelsplatforme som fx ASOS, Amazon, dba.dk, Trendsales, Zalando og Wish, som mange af de unge anvender dagligt.

Handlerummet.dk indeholder: •

Aktiviteter til både gruppearbejde og individuel læring

•

Filmklip, figurer og tekster med en lang række eksperter

•

Materiale, der kan bruges i sin helhed eller i uddrag

•

Uddybende lærervejledninger

•

Forslag til faglige undervisningsforløb

•

Inspiration til eksamensopgaver.

”Særligt de unge forbrugere føler sig presset af markedsføring på online platforme”

Samfundsfagslæreren fortæller om senmoderne identitet.

Adfærdseksperten fortæller om digitale markeder samt de psykologiske mekanismer bag vores valg.

Økonomen fortæller om brugerne som den valuta, der handles med på nettet.

Bookingplatforme, hoteller og forbrugere (KFST, februar 2019) Kommunikationseksperten fortæ ller om hvilke strategier, der er mest effektivt når en målgruppe.

i samarbejde med

Zetland-journalisten fortæller om algoritmer, og hvordan de bruges til at målrette markedsføring.

KRONIK

e

Tekst_ Mira C. Skadegård

Tid til erkendelse og handling – diskriminationen trives subtilt i gymnasiet

s_44

Hvordan ser diskrimination ud i gymnasiet? Er de unge over­ hovedet interesseret i at lære om det? Og hvad skal man gøre for at vække interesse og etablere dialog uden ubehag eller konflikter? Kronikøren kommer med nogle bud.

S

pørgsmålene om diskrimination optager flere gymnasielærere og elever. Og det er der gode grunde til. På den ene side er demokrati og demokratisk ­ d annelse fundamenter i danske uddannelseskontekster, og diskrimination er en central uddannelsesudfordring. Vi ved også, at diskrimination har en direkte negativ påvirkning på trivsel, præstation, sundhed, fællesskab og meget andet. På den anden side er emnet svært at tale om. Der mangler generelt basisviden om det, og forsøg på at adressere det skaber ofte konflikt og ubehag. Men hvad gør vi så?

Med de sidste års opmærksomhed på emner som sexisme (for eksempel MeToo), racisme, integration, religion, hadforbrydelser mod LGBTQIA+ med mere er det ikke længere realistisk at påstå, at Danmark er et frirum ­eller et sted, hvor disse udfordringer i­kke findes. Jeg vil mene, at de er blevet en stor udfordring, netop fordi der har været en tendens i mange år til at fornægte, se bort fra eller affeje, at diskrimination overhovedet finder

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

sted. Med benægtelsen og vores fælles narrativer om, at her er vi progressive, ligestillede og lignende, har vi svigtet på diskriminationsfronten.

Vores viden sakker bagud, og vi har ikke udviklet en tradition, sprogbrug eller kompetencer til at tale ordentligt og sagligt om emnet. Bare det at genkende (og anerkende) diskriminationen, når den finder sted, kan være en udfordring. Jeg vil ikke bruge tid på at forholde mig til, hvorfor emnet er så overset. Det, tænker jeg, er en opgave til historietimerne. Jeg vil blot sige, at udviskningen, eller underkendelsen (samt glorificeringen) af Danmarks kolonihistorie og vores store rolle i slavegørelse, nok har bidraget til den manglende viden (og fornægtelse). Et andet element her er selvfølgelig også en bred og fælles investering i lighed som ideologi, som udfordres af diskriminationen. Det kan være fristende at forestille sig, at de unge er ‘bedre’ til at undgå at deltage i og observere diskrimination. Desværre finder mange unge det svært at navigere i diskriminationen – både i deres hverdag og i gymnasierne. Udfordringen kan ligge i, at diskrimination ofte er strukturel. Det vil sige, at den ligger implicit, eller skjult, i mange af vores normer, vaner, og hverdagsopfattelser, uden at vi bemærker det. Den er så at sige en del af systemet, indlejret i vores sprog, en byggeklods i vores måde at opfatte og

se på verden på. Fordi diskrimination i mange facetter er en del af vores fælles historiske, sociale og kulturelle arv, forbliver den ofte ubemærket.

I hvert fald for dem, der diskriminerer. Forskningen viser, at de, som udsættes for diskrimination, ofte er mere opmærksomme på, at den finder sted, selvom de kan mangle begreberne og mulighederne for at sige fra eller italesætte oplevelsen deraf. Det kan i flere tilfælde skyldes, at

O M M I R A C .

S K A D E G Å R D _

Ph.d., adjunkt og diskriminationsforsker på Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, København. Hun arbejder overordnet med strukturel diskrimination – herunder ulighed, diskrimination, racisme, ligestilling og mangfoldighed i forskellige kontekster. Har særligt fokus på køn, race, etnicitet, religion, klasse og seksualitet. Hun har skrevet omfattende om emnet og er en meget anvendt foredragsholder samt deltager i den offentlige debat. Hun har endvidere over 20 års erfaring som senior advisor i principbaseret CSR-virksomhed, med speciale i antidiskrimination, ligestilling og ligebehandling.

”

En stor kilde til misforståelser ligger i udbredt og forældet viden om emnet.

diskrimination ofte udøves på subtile måder, og i mange tilfælde finder den sted, helt uden at det er intentionen. Det ligger i den normalisering af diskriminationen, som synes at være en særlig udfordring i danske kontekster. Derfor kan diskrimination ofte opleves som en gåde. Det kan synes uklart, hvad der egentlig er tale om.

Hvordan ser det ud i gymnasiet?

Som nævnt kan diskrimination være en udfordring at få øje på. Dels finder den ofte sted på måder, der kan være subtile eller let skjulte under dække af hverdagsnormerne – dels også ofte uden (bevidst) intention. Da mange i øvrigt slet ikke ønsker at handle diskriminerende eller bidrage dertil, får udfordringen den ekstra tvist, at der kan være en stærk motivation til at benægte/fornægte, at den finder sted. Diskrimination er ikke kun tilråb og fysisk vold mod kvinder, homoseksuelle, ikke-hvide, handicappede, muslimer med mere. Den udtrykkes for eksempel ved udelukkelse, adskillelse, nedladende, ringeagtende og ringe behandling, negativ fokus, negativ opmærksomhed og især negative forventninger. Det kan være psykisk vold, igennem sproget, ‘humor’, ‘seksualisering’, ‘eksotificeringer’, hvor forskelle overdrives.

Eksempler fra gymnasiet er mange. Mest i øjnefaldende er måske de mange afsløringer af krænkende og diskriminerende seksuel adfærd i for eksempel videodelinger, der har optaget medierne meget de sidste år. Men diskrimination sker almindeligvis på mindre sensationelle måder. Den finder sted på institutionelt, strukturelt og individuelt plan. Den er eksplicit og implicit. Alle former for diskrimination har konsekvenser, og vi ved, at subtil, underliggende diskrimination – også når den ikke udtrykkes med vilje – er mindst lige så problematisk og skadelig, som når den udtrykkes bevidst og eksplicit. Det kan være i sprogbrug, hvor antagelser om

K R O N I K _

danskhed kommer (implicit) til udtryk, som når ord som indvandrer/ andengenerationsindvandrer/tredjegenerationsindvandrer og så videre bruges om danskere født og opvokset i Danmark. Det diskriminerende heri er, at man (bevidst eller ubevidst) ikke anses som dansk, når man ikke opfattes som hvid. Det går igen i forhold til køn. Vi kender alle til de mange tilfælde, hvor unge gymnasiekvinder bliver gjort til genstande og bytte. Kroppe, kropsdele, udseende bedømmes, vurderes og seksualiseres (med udgangspunkt i forventninger og antagelser om (binær) køn).

Ord som luder, idéer om, hvilke kvinder der er billige og ‘nemme’ med mere, der hviler på gamle, diskriminerende kønsmønstre. Et kritisk blik på de mange popularitetslege, spil og ritualer forbundet med gymnasiet afdækker en række (øjensynligt fortsat indgroede) diskriminationsmønstre.

Diskrimination kommer også til udtryk i undervisningen – det kan være i curriculum, måden, materialet itale­ sættes på, gennem forskellige forventninger til de studerende, etno­ centriske tilgange og meget mere.

Den kommer til udtryk, når ‘minoriserede’ unge oplever overdisciplinering. Det vil sige, at racialiserede, minoriserede elever oplever straf og øget negativ fokus på deres adfærd til forskel fra majoriserede unge. For eksempel når majoritetsracialiserede (hvide) Nikolas kommer for sent til timen, og hvide Frederik kommer for sent næste dag. Typisk behandles begge som individuelle tilfælde og kædes ikke sammen. Til forskel, når brune Ali og derefter brune Mohammed kommer for sent, bliver deres forsinkelser behandlet mere skrapt og som et generelt problem. Ofte forbindes de med hinanden. Altså en opfattelse af, at “de kommer altid for sent” – selvom det ikke er tilfældet, og de intet har med hinanden at gøre. Det er et eksempel på en tendens til at opfatte minoriserede som repræsentanter af en forestillet gruppe, hvorimod de majoriserede i højere grad ses og behandles som individer.

Også på institutionelt plan kan diskrimination komme til udtryk. Det kan være i måden, studerende kategoriseres og opdeles på, reguleringer

af, ‘hvor mange’ racialiserede (minoritets)studerende man ønsker, hvordan diskrimination og ulighed håndteres med mere. Gymnasiet er en tid (og et sted), hvor meget er på spil, mange følelser i oprør, mange unge i rivende udvikling. Det er en tid, hvor usikkerhed, tilhørsforhold, fællesskab, identitet, politisk ståsted og meget mere er under udvikling og til forhandling.

Det er en tid, hvor følelser kan svinge, hvor krop, grænser, sympatier, antipatier og kærlighed prøves af. For mange er det en skrøbelig tid, for andre en svær tid, for flere er det også en fest. Mange faktorer spiller ind, i forhold til om de unge forholder sig aktivt til diskrimination. Faglige og sociale forventninger, popularitetsprocesser, magt og kønsdynamikker spiller alle en rolle i, hvor og hvordan diskrimination kommer til udtryk.

Diskrimination fletter sig ind i hverdagen, den ligger under overfladen, kommende af en fælles historisk arv, og bliver en del af de unges virkelighed. Men hvordan defineres diskrimination? Hvad har magt med det at gøre? Hvornår er der tale om racisme?

Og hvad kan vi gøre ved det?

”

Der har været en tendens i mange år til at fornægte, se bort fra eller affeje, at diskrimination overhovedet finder sted.

Magt er en central præmis En central præmis, eller byggesten, i forhold til at forstå diskrimination og racisme er magt, diskrimination finder ikke sted uden magt, ligesom det er centralt at forstå, hvordan majoritet og minoritet opfattes i sammenhæng med diskrimination. Når der er tale om diskrimination, handler majoritet og minoritet ikke om antal – for eksempel om, om man er mange eller få – men om, hvor meget magt en gruppe besidder. Majoritet (de majoriserede) henviser til gruppen i samfundet, der besidder mest magt og autoritet i et givet samfund. f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

s_45

s_46

Diskrimination og racisme er integreret i dansk historie, sprog, strukturer, og det kan derfor siges at være noget, vi har fået ind med modermælken.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

K R O N I K _

Et eksempel kan være, hvordan mænd tidligere besad al politisk og økonomisk magt (kvinderne ­havde hverken stemmeret, adgang til uddannelse eller ejendomsret). Her handlede det ikke om, hvem der var flest. Der var ikke tale om færre kvinder, men færre muligheder og rettigheder hos en bestemt gruppe i befolkningen. Derfor, når der tales om majoriserede, er der tale om gruppen, der besidder, udøver og uddeler reel og symbolsk magt. Det kan være gruppen, der holder flest magtfulde positioner inden for medier, økonomi, politik og så videre. Det er gruppen, der udformer og etablerer regler, forventninger og krav i et givet system. Minoriteten (minoriserede), derimod, henviser til grupper, der ikke nyder lige adgang til magt, privilegier og status i den sociale, økonomiske og politiske sfære. De bliver altså marginaliseret. Det handler ikke om antal (selvom det kan have en betydning). Minoriserede nyder ganske enkelt i­kke samme adgang til platforme, hvor de kan blive hørt og taget alvorligt på samme niveau som majoriserede.

Hvad er diskrimination?

Diskrimination defineres som negativ forskelsbehandling i forbindelse med diskriminationsgrundene (køn, ‘race’, seksualitet, handicap, alder, religion, tro, oprindelse, social baggrund med mere), hvor ligebehandling og lige muligheder ophæves eller svækkes på nogle eller alle områder af samfundslivet. Der er tale om virkning og/eller formål. Det vil sige, at der behøver ikke at være en intention for, at det sker.

En stor kilde til misforståelser ligger i udbredt og forældet viden om emnet. Mange kommer til at forveksle racisme med gammeldags ideologisk racisme. Det betyder, at ordet racisme forbindes med apartheid, nazisme, ‘white power’-ideologier og andre udtryk for en biologisk, hierarkiserende raceforståelse. Lidt forsimplet kan man sige, at ideologisk racisme handler om holdning og moral. Men ideologisk racisme er ikke nødvendigvis det, der er tale om, når

”

Desværre finder mange unge det svært at navigere i diskriminationen – både i deres hverdag og i gymnasierne.

der tales om racisme i dag. Når videnskabspersoner, aktivister med mere bruger ordet, handler det om andet og mere end det. Racisme (og racediskrimination) refererer til diskrimination på basis af ‘race’, hud­farve, afstamning, national eller etnisk oprindelse og religion. Racisme, som den bruges i dag, handler om en normalisering af ulighed samt de hierarkier og systemer, hvori der findes fordelagtig behandling og privilegier for majoriserede på bekostning af (racialiserede) minoriserede. Med ‘race’ menes der ikke længere biologisk ‘race’. Mennesker – til trods for forskellige farver og træk – udgør kun én race. Men ordet bruges stadig af flere grunde. ‘Race’ fungerer desværre fortsat som et strukturerende koncept med negativ virkning og følger for race­g jorte mennesker. Det har stadig stor betydning for vores strukturer, institutioner, hverdagsoplevelser og de muligheder, vi hver især har. Når ordet stadig bruges, er det ofte af vane, men også delvis for at anerkende den betydning og virkning, det stadig har. På lidt samme måde forveksles sexisme med kønsdiskrimination.

Sexisme, ligesom ideologisk racisme, handler om nedladende, gammeldags opfattelser og holdninger. I forhold til sexisme er der tale om (binær) køn, hvor forskelle mellem kvinder og mænd fortsat forbindes med ‘naturlige’ forskelle. Igen, her er der tale om historiske konstruktioner, som for eksempel blev brugt til at legitimere udelukkelse af kvinderne, som omtalt ovenfor. Men når der er tale om sexisme i dag, handler det mere om, hvordan disse gammeldags holdninger er indlejret og blevet til systemiske mekanismer, der kommer til udtryk på individuelt, kollektivt eller institutionelt plan. Diskrimination og racisme

er integreret i dansk historie, sprog, strukturer, og det kan derfor siges at være noget, vi har fået ind med modermælken. Det er tillært, og selvom det strider imod os, er realiteten, at vi alle medvirker. For at mindske vores tendens til at diskriminere kræver det, at vi anerkender, at den findes.

Dermed kan vi så begynde en aflæringsproces og således hjælpe vores unge ind i en ny oplysningstid. Følgende trin kan bidrage til at nedbringe diskriminationen og dennes negative følger: Flyt fokus fra afsenderen! – diskrimination handler om modtageren. Bekymringer og skam omkring intentioner, eller om afsenderen selv mener, at diskrimination har fundet sted, må erstattes med en forståelse for, at modtageren kan have været udsat for diskrimination, som i­kke nødvendigvis kan ses/opfattes af afsenderen. Så anerkendelse og validering af modtagerens oplevelse er ­central.

Gå efter bolden! – ikke mennesket. Ofte er diskrimination en del af vores vaner, strukturer, normer. Det behøver ikke at være intentionen.

Bliv opmærksom på, hvordan strukturer og rammer påvirker og promoverer individuelle udtryk for racisme og diskrimination.

Opbyg viden! Bliv klogere på, hvad der er tale om, og hvordan man selv medvirker. Sørg for kurser i forskningsbaseret efteruddannelse i antidiskrimination.

Erkendelse! Diskrimination findes, selvom man ikke selv nødvendigvis bemærker eller oplever det.

Benægtelse (fornægtelse) er ofte et udtryk for magt og kan i værste fald udtrykke en diskriminerende adfærd og/eller handling i sig selv.

Bliv bevidst! Genkend, og bekæmp stereotyper, racistisk sprogbrug med mere. Strukturelle udfordringer kræver strukturelle ændringer! Implementer konkrete tiltag, der modarbejder diskriminerende og racistiske strukturer og institutionelle tiltag •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

s_47

GL

Lokalløn skal fungere på alle skoler

MENER

På statslige arbejdspladser udmøntes i snit cirka 10 procent i lokalløn.

Det var også den politiske intention, da man indførte lokalløn i 1997.

Men sådan er det ikke på alle gymnasier. De fleste almene gymnasier har styr på det, og det har man ­også på en række erhvervsgymnasier. Men desværre langtfra på alle. Det er så ­populært at sige, at de dårligste skoler bare skal gøre som de bedste – og ja, alle skoler skal afsætte midler til lokalløn – præcis som de bedste skoler gør det. Og der er penge til lokalløn. Men det handler om prioritering: at sætte pengene af og ikke bruge dem på andet.

To gymnasielærere med samme uddannelse og 25 års anciennitet ansat på skoler henholdsvis med og uden god lokal lønudvikling kan have en lønforskel på 3.000-4.000 kroner om måneden. Det er først og fremmest de lokale lønforhandlinger, der udgør forskellen.

Politisk har man besluttet, hvor mange taxameterkroner der er til de enkelte uddannelser. Desværre ser vi på en række erhvervsgymnasier, at de penge, der er givet til hhx og htx, ikke alle bruges på de uddannelser, de er givet til, men kanaliseres over til andre uddannelser. Og efter­følgende mener ledelsen, at der de facto ikke er de nødvendige løn­ midler. Men den går ikke. Penge givet til gymnasial uddannelse skal bruges på gymnasial uddannelse, blandt andet for at sikre, at de dygtigste lærere kan rekrutteres og fastholdes.

Hvis den enkelte skole ikke selv kan

s_48

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

finde ud af at indhegne pengene, må der et politisk indgreb til – og det vil GL prioritere at få med i de varslede forhandlinger til efteråret om en taxa­meterreform.

I hovedbestyrelsen har vi besluttet, at der (igen, fristes jeg til at sige) skal fokus på lokalløn i den kommende tid. Fra centralt hold gennemføres blandt andet en kvantitativ undersøgelse, og der vil ske en opfølgning i TR-netværkene med videre. På hver enkelt skole er det nødvendigt, at der er aftalt en klar lønpolitik i samarbejdsudvalget, at der er årlige lønforhandlinger, og at der er en god sammenhæng mellem personalepolitik/kompetenceudvikling og lokal lønpolitik.

Men lige så vigtigt er det, at a ­ lle lærere står sammen om at få løn på dagsordenen. Skab åbenhed i lærerkollegiet – hvad tjener du, og hvad tjener dine kolleger? Lav et løntjek på www.gl.org/loentjek. Mød op til det møde, som TR indkalder til, om mandatgivning til de lokale lønforhandlinger. På mødet kan I for eksempel blive enige om, at I alle beder om en lønsamtale med jeres leder.

Formålet med lønsamtalen er at afdække, om der er grundlag for et løntillæg. Hvad mener ledelsen, og hvad mener du? Hvad skal der til, for at du kan komme i spil til et løntillæg?

Det fælles pres fra lærerne er i den grad en styrke for TR, når han/hun skal forhandle lokallønnen. Og den fælles styrke kan være nødvendig på mange skoler.

BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

c

FERIE

Sjette ferieuge og varsling Er det rigtigt, at vi kan blive påtvun­ get at lægge vores ferie i uge 42 eller uge 7? Og kan det passe, at nogle læ­ rere fra samme skole skal holde ­deres sjette ferieuge i uge 42 eller uge 7, mens det står andre mere frit?

b

UNDERVISNING

Elevfordeling og zoner Mine kolleger og jeg har drøftet den nye aftale om elevfordeling på gym­ nasierne. Vi er lidt i tvivl om, hvor­ når eleverne skal fordeles efter deres forældres indkomst, og hvordan man finder ud af fordelingen mellem ind­ komstgrupper på det enkelte gym­ nasium, samt hvordan det vil påvirke elevernes valgmuligheder.

t

Har du et godt spørgsmål?

Send det til gymnasieskolen@gl.org

Tina Barming & Anette Rachlitz

Tina Barming, konsulent i GL, svarer

Når man taler om varslingsregler­ ne i forbindelse med ferie, skal der sondres mellem de fem ugers ferie, der er omfattet af ferieloven, og den sjette ferieuge, som er aftalt mellem overenskomstens parter.

For så vidt angår den ­almindelige ferie, kan denne varsles af arbejds­ giver med tre måneders varsel for de tre uger, der udgør hovedferien, og med en måneds varsel for de sidste to uger.

Arbejdsgiver kan altså godt place­ re ferien i uge 42 og i uge 7, hvilket og­ så sker på mange skoler.

t

Anette Rachlitz, konsulent i GL, svarer

Den nye model for elevfordeling har defineret en række tekniske zoner, som geografisk består af kommu­ ner med dertilhørende gymnasier.

Om zonen er en fordelings- eller af­ standszone, afhænger af, om der er en skæv elevsammensætning i zo­ nen, målt ved forældrenes indkomst sammenholdt med gennemsnitsind­ komst i zonen. Et eksempel på en fordelingszone er kommunerne Is­ høj, Vallensbæk, Høje-Taastrup, Al­ bertslund, Greve, Hvidovre, Rødovre, Brøndby og Glostrup. Gymnasierne, der ligger i disse kommuner, vil få op­ delt antallet af pladser i tre grupper baseret på forældrebaggrund, og der vil så være plads til et antal elever fra hver af de tre indkomstgrupper. På den måde kommer elevsammensæt­ ningen på det enkelte gymnasium til at afspejle de elever, der bor i zonen. I

Det forholder sig anderledes med den sjette ferieuge. Her skal arbejds­ giver i videst muligt omfang imøde­ komme medarbejderens anmodning om placering, så længe det ikke er uforeneligt med tjenesten. Arbejds­ giver må ikke kræve, at ugen alene placeres i undervisningsfri perioder.

Det er vigtigt at være opmærk­ som på, at ønsket om placering skal gives til arbejdsgiver inden den 31. de­ cember. Hvis det ikke er sket, kan ar­ bejdsgiver varsle ferien til afholdelse med en måneds varsel.

s_49

afstandszonerne vil kapaciteten ­ikke være opdelt, og optag af elever vil derfor ske uafhængigt af forældre­ indkomst.

Er der flere ansøgere til et forde­ lingsgymnasium inden for en af ind­ komstgrupperne, end der er pladser, sker fordelingen ved lodtrækning.

Hvis der er flere ansøgere til et af­ standsgymnasium, end der er plad­ ser, vil fordelingen ske ud fra elever­ nes transporttid til skolen.

Eleverne vil frit kunne søge gym­ nasium og er ikke begrænsede af at skulle vælge gymnasier i bestemte zoner. Den konkrete zoneinddeling er en del af det politiske forlig.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

GLE

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

33TID OG STED

Kurset afholdes den 29. oktober i København.

77UDBYDER

Københavns Professionshøjskole

s_50

Virtuel undervisning: Hvorfor, hvordan og hvornår?

33TID OG STED

Kurset afholdes virtuelt den 1. november og udbydes også som skolebaseret kursus.

77UDBYDER

IKV – Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

Hjernemotiverende undervisning

33TID OG STED

Kurset afholdes den 24. september i Hvidovre.

77UDBYDER Generator

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

Tilmelding www.gl.org/GLE Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Ordblindevenlige greb i engelskundervisningen i gymnasiet

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

Elever med ordblindhed oplever ofte barrierer, når de skal lære fremmedsprog. Særligt udfordrer ordblindheden elevernes tilegnelse af læse- og skrivefærdigheder, men ordblindhed får også betydning for meget af den læring, som læsning og skrivning skulle give anledning til. Og så kan ordblindhed have direkte betydning for elevernes mundtlige færdigheder på grund af usikker fonologisk indkodning. På kurset lærer du at understøtte elevernes tilegnelse af færdigheder på ordniveau og stifter bekendtskab med stilladserende

værktøjer og læse- og skriveteknologier, der kan støtte elevernes læsning og skrivning af tekster på engelsk. Vi zoomer ind på krydsfeltet mellem ordblindhed som læringsforudsætning og tilegnelsen af engelsk som fremmedsprog, blandt ­ a ndet ved at komme ind på det engelske skriftsprogs indretning, udfordringer for elever med ordblindhed, tilegnelse af ordkendskab, skriveundervisning og sproglig vejledning. Kurset veksler mellem underviseroplæg, gruppe­ arbejde og erfaringsudveksling.

Planlægningen af god virtuel under­ visning starter ikke med, hvilke teknologier man bør bruge, men derimod med de didaktiske spørgsmål om hvorfor, hvad og hvordan. Kursets deltagere vil blive undervist i, hvordan man på baggrund af forskning og viden kan gennemføre god virtuel undervisning, der udnytter mulighederne og forholder sig til begrænsningerne. Deltagerne bliver bedre til at planlægge og gennemføre virtuel undervisning, hvor elever deltager, tænker med og engageres i fagets stof. Kurset præsenterer og giver mulighed for at afprøve TPACK-modellen

(Technology, Pedagogy and Content Knowledge), ligesom deltagerne vil arbejde med fag, undervisningsplanlægning, erfaringsudveksling og almendidaktiske overvejelser. Kurset indeholder en workshopdel, hvor deltagerne vil kunne arbejde med materialer og forløb, som planlægges anvendt i deltagernes efterfølgende undervisning. Eftersom kurset afholdes virtuelt, kan man på kurset arbejde i eget fag/faggruppe eller flere fag sammen. Det giver jer mulighed for at udvikle jeres virtuelle pædagogik i både faggruppen og i studieretningen.

Vil du skabe en klasserumskultur med fælles opmærksomhed på undervisning og læring? Når du kender hjernens belønningssystem, kan du med små, enkle tiltag skabe motiverende undervisning, som både du og dine elever vil få udbytte af. Kurset klæder dig på til at bruge den nyeste viden fra hjerneforskningen og viden om hjernens belønningssystem i din daglige undervisning, så du kan guide dine elever i at bruge deres hjerne­ ressourcer mest hensigtsmæssigt.

Underviser Pia Enager, ph.d., cand.

scient. og lektor i biologi og psykologi, vil gennem veksling mellem under­ visning og praktiske øvelser sætte dig i stand til at implementere den nyeste viden fra hjerneforskningen – for eksempel om dopamins rolle i indlæringen – i dine eksisterende didaktiske valg. Pia Enager har mange års erfaring fra gymnasieverdenen med at skabe motiverende undervisning og har opbygget en solid praktisk erfaring med at koble neuropsykologisk teori til den daglige undervisning.

Engager dine elever – bliv sprogcoach

33TID OG STED

Kurset afholdes i København den 14. og 15. september 2021.

Kurset indeholder derudover to opfølgningsdage, den 25. november 2021 og den 24. januar 2022 i København.

77UDBYDER

Studieskolen

Stille elever – klar til forandring?

33TID OG STED

Kurset afholdes den 1. oktober i Aarhus.

77UDBYDER Generator

Eksamensangst

33TID OG STED

Kurset afholdes den 4. oktober i Middelfart.

77UDBYDER Generator

Kreative arbejdsformer i det fysiske rum

33TID OG STED

Kurset afholdes den 14. oktober i Odense og udbydes også som skolebaseret kursus.

77UDBYDER GL-E

Med sprogcoaching kan du guide ­dine elever, så de tager ejerskab for deres sproglæring, og du behøver hverken at bruge mere tid på at rådgive dem eller på at forberede dig, end du bruger i dag.

Du lærer om systematikken og rammesætningen i coachingen, den gode samtale og spørgeteknik, og du får inspiration til en række gode spørgsmål om sprog og læring, som du fremover kan bruge i samtalerne med dine elever.

Undervejs træner du sprogcoaching i

praksis og får supervision. Derudover lærer du at spørge ind til elevernes mål og ressourcer, at lave en konkret og realistisk handlingsplan med den enkelte elev og efterfølgende motivere eleven til at bevare ejerskabet over handlingsplanen samt at sætte elevernes individuelle mål i system, så du fremover kan tilgodese alle elever på én gang. Kurset afholdes igen foråret 2022. Læs mere, og tilmeld dig på studieskolen.dk/da/level/kommende-kurser.

Der har altid været stille elever, men med præstationssamfundet er presset på de stille elever øget. De er bange for at være på, bange for at fejle. De stille elever forstyrrer ikke, og de arbejder pligtopfyldende – de siger bare aldrig noget. De synes, det er angstprovokerende at række hånden op, så de vil være helt sikre, inden de siger noget. Tit får de at vide, at de ‘bare’ skal mere på banen, og gennem kurset bliver du kvalificeret til at hjælpe stille elever i at handle på og overkomme deres frygt for klasserummet. Kurset

giver indsigt i kognitiv adfærdsteori, perfektionisme og øvelser og redskaber, der kan hjælpe de stille elever på banen i undervisningen og styrke deres selvværd. Kurset er praksisrettet og veksler mellem undervisning og praktiske øvelser, hvor du får lejlighed til at afprøve de introducerede redskaber. På kurset undervises af Marianne Benoni Jørgensen og Sofie Hyldig Reimick, der begge underviser og vejleder på Aarhus Katedralskole. Kurset indeholder også bogen Stille elever – klar til forandring?

Flere og flere unge lider af eksamens­ angst. I præstationssamfundet er der en stigende tendens til, at vi vurderes og får værdi gennem det, vi præsterer, frem for gennem den, vi er. Særligt i uddannelsessystemet: Afleveringer, fremlæggelser og eksamener er en vigtig del af gymnasieskolen, og elevernes indsats bliver konstant målt og v ­ ejet.

For nogle bliver eksamensangsten så overvældende og belastende, at den hæmmer deres mulighed for at vise og udvikle deres evner. Det kan i værste tilfælde betyde, at den unge ikke gennemfører den uddannelse, han/hun

drømmer om. Andelen af unge med eksamensangst er stigende, og derfor får du på kurset redskaber og metoder, der kan bruges til at støtte og udvikle dine elever – både individuelt og på kurser for flere elever. Gennem kurset får du kendskab til centrale begreber i den kognitive adfærdsterapeutiske tilgang og forståelse, kurset er baseret på. I ­forbindelse med kurset får du o ­ gså mulighed for at afprøve alle de metoder og redskaber, der introduceres, ligesom du får et konkret kursusforløb, som du kan anvende i praksis umiddelbart i forlængelse af kurset.

Kreativitet udfordrer og understøtter elevernes udvikling, trivsel og evne til at nytænke faglige løsninger – og mange elever motiveres af variation og muligheden for at være kreativ i det faglige læringsrum. Med kurset i kreative arbejdsformer bliver du i stand til at skabe god undervisning ved at udvikle din didaktiske værktøjskasse med 10 forskellige kreative arbejdsformer, der alle udnytter det fysiske rums muligheder, giver

eleverne mulighed for at samarbejde og få idéer og tager udgangspunkt i, at elever er, lærer og motiveres forskelligt. Arbejdsformerne har alle en legende dimension, der giver eleverne mulighed for at arbejde med og ­tilegne sig faglighed anderledes; hvad enten det er mundtlige, kropslige eller skriftlige elevprodukter. Arbejdsformerne giver også mulighed for at skabe bevægelse og konkurrence i undervisningen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

s_51

ENGELSK

• Stifinderen i-bog,

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

• Øvebog, 92 sider, 69 kr.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis.

FA

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

•

8660 Skanderborg

MUNGO PARK & BETT Y NANSEN TEATRET PRÆSENTERER

Samme niveaudelte grammatik som i “Stifinderen En differentieret engelsk grammatik”.

Helt nye interaktive øvelser med point ved rigtige svar og rettelser ved forkere svar.

Videoer repeterer de vigtigste grammatiske regler.

Vælg selv danske eller latinske betegnelser.

Elevlicens: 27 kr for 6 mdr, 38 kr for et skoleår.

Rabat i 2021: Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger 1 års gratis klasselicens af i-bogen. (priser ekskl. moms)

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

ET MARERIDT OM DEN AMERIKANSKE DRØM

P R E MIE R E

11

SEPTEMBER 2021

MINDEORD Anne Kathrine Aggebo

d 1960 2021

Kathrine Aggebo havde g ­ ymnasiet i blodet. Hun var datter af en r­ ektor fra Marselisborg i Aarhus, og hun blev selv lærer på Tårnby Gymnasium med fagene musik og mediefag fra 1992 til sin alt for tidlige død i juli. Jeg mødte hende første gang ved min hoveddør i Valby, hvor hun rakte en bærbar computer frem og præsenterede sig som min kommende kollega med et stort smil. 10 minutter senere bankede hun på igen, fordi hun havde glemt at give mig opladeren. Typisk Kathrine. Hun gav et lettere kaotisk indtryk, og hun var en hvirvelvind af et menneske med et

Niels Erik Hartmann

d 1941 2021

Niels Erik Hartmann døde mandag den 9. august på sit plejehjem i København. Generel svækkelse ­g jorde det nødvendigt for ham at flytte på plejehjem for nogle år siden, men familien var i god kontakt med ham til det sidste. Forud for opholdet på plejehjemmet havde Niels i en del år nydt at bo i en lejlighed i sit elskede København, hvorfra han kom, og hvor han følte sit hjemme.

Niels var ansat på Nakskov Gymnasium og HF i årene 1972-1997. Ud over at undervise i sit hovedfag, historie, underviste han i en årrække

Gymnasieskolen modtager mindeord.

De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

e

smittende humør og et enormt livsmod – og bag det kaotiske ydre gemte sig en taktiker med et klogt blik for, hvordan hendes fag skulle plejes. Som musiklærer stod hun for en lang række musicals, og da skolen skulle bygge et nyt musikhus, blev det indrettet efter anvisninger, hun gav i samarbejde med en kollega. Når hun spillede forkert på klaveret – en ellers sjælden foreteelse – råbte hun bramfrit “fuck”. Som medielærer var hun længe ene høne på pinden, oftest med et enkelt hold i film & tv, men efter reformen i 2004 var hun den ledende kraft i at bygge mediefaget op til det største kunstneriske fag med 1215 hold i de travle år. Der var hektiske tider med servere og Macs, der ikke spillede for godt sammen, og en leverandør, der måtte holdes lovlig meget i ørerne. “Det er et logisk mareridt det her,” hørte man tit Kathrine stønne, og den vending blev en slags signaturreplik – men altid fulgt af et smil, for

Kathrine var en ukuelig naturkraft.

Hjemme i Humleby på Vesterbro var hun vært for et hav af faggruppe­ møder præget af rødvin og højt humør. En kvinde med Kathrines energi skulle selvfølgelig kaste sig over en masse sideprojekter. Hun sad i en årrække i redaktionen for mediefagets blad Cut, hun var tilsynsførende, hun skrev jævnligt til forskellige publikationer, og hun var i en årrække redaktør på emu-siderne. Sammen med sin mand, Helge, dyrkede hun mange kunstneriske interesser. Set fra sidelinjen var det imponerende, så djærvt hun styrede sig gennem sit lange sygdomsforløb, men til sidst måtte selv Kathrine strække våben for kræften.

Hendes latter vil blive savnet på lærerværelset i Tårnby – og alle andre steder, hvor hun satte sine spor.

også i fagene oldtidskundskab og psykologi. Mange husker ham som en engageret lærer, hvis horisont spændte vidt. Og det var aldrig kedeligt at være tæt på Niels. Hans begavelse og videbegærlighed fik ham også til at fordybe sig i meget andet end gymnasielærerarbejdet. Han var kendt i lokalsamfundet som medlem af diverse foreninger.

I en periode i slutningen af 1980’erne, hvor edb var dukket op, var han hurtigt med på vognen og fik sin egen edb-forretning nær sin bopæl.

Her købte en del af os pc-udstyr og fik gode råd om den fagre ny verden, som Niels havde helt styr på. Senere kastede han sig over foto- og malerkunsten, hvor han også havde talent.

Han var desuden passioneret ølentusiast og anmelder af specialøl. Da han flyttede til København, gav han sit besyv med i arbejdet med socialt udsatte og var som frivillig knyttet til

Sct. Nicolai Tjenesten, hvor han deltog i samtaletjenester. Både i sin tid i Nakskov og senere i København var Niels en flittig kirkegænger.

Niels var et talentfuldt og energisk menneske, som nåede utrolig meget i sit 80-årige liv. Han var glad for sin dejlige familie og kunne være stolt af, at hans kunstneriske åre bliver videreført på bedste vis af børnene, Mads og Anna Sofie. Han var også et meget sammensat menneske, som ikke altid havde det så let. Niels ville meget, kunne meget og var et livstykke, som gjorde stort indtryk på alle.

Vores tanker går til Niels’ efterladte hustru, børn og to børnebørn.

Morten Petersen (kollega)

s_53

Ole Skibsted, tidligere vicerektor Nakskov Gymnasium og HF

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

Hans Erik FuglsangDamgaard

d 1944 2021

Hans Fuglsang skabte for mange af os en fundamental interesse for historiens gang og historiens forklaringskraft. Vi husker timerne som besøg i en åndelig slikbutik. Hans Fuglsang var så generøs. Han inviterede os på rødvin i sin lejlighed, han var sprudlende, hoppede op på katederet eller drillede os med lumske fælder i kilde­ kritik.

Vi husker Hans for hans væsen, det daglige vedholdende engagement og hans evne til at kigge os i øjnene

og fastholde os til dagens dagsorden.

Vi var hans første elever – 3V – og færdige som studenter i 1980. Vi husker hans stemme, der gav stemning i klasselokalet. Stemmen med det dybfølte engagement, der levende­ gjorde alt fra Hedeby i Sønder­jylland til den russiske revolution og Cuba-­ krisen.

Hans Fuglsang var et menneske, som sagde ja til en invitation, og vi bød ham velkommen til hvert et jubilæum. Et år medbragte han vores gamle eksamensopgivelser, og vi kunne huske hvert emne fra debatter og analyser, der prentede det historiske perspektiv fast.

Hans Fuglsang brændte både for undervisningen i klasselokalet, for ekskursioner og udlandsrejser. Vi var danmarkshistoriens rødeste generation dengang i Paris. Hans satte kursen mod ‘Versailles’. Hvorfor dog se de talløse kongelige sale med gobeliner og marmorrelieffer? “Oplev, sans,

kig”, svarede Hans Fuglsang og udleverede et håndtegnet kort.

Med billedet af Hans bærende på den blå rygsæk takker vi ham, fordi han blev en del af den rygsæk, vi bærer med os.

Hans Fuglsang var vores historielærer. Han viste os, at historien ­ikke bare er en bog, men en levende strøm. At vi er mennesker, som kan fornemme historiens vingesus. Hans Fuglsang gav os et begreb om at være midt i historien, at kæmpe for vores sag med både triumf og nederlag.

Hans Fuglsang viste os, at livet er et eventyr, og at du skal tage chancen og skabe det selv.

energi og analytisk-kritiske holdning gjorde Adda til en fantastisk kollega og samarbejdspartner, der bidrog seriøst og vægtigt til den fagpolitiske debat og udvikling. Adda bidrog ligeledes aktivt til fælles arrangementer og tiltag – blandt andet den elevog lærerdrevne kantine – til gavn for skolen som helhed.

Adda var en gudsbenådet pædagog – teoretisk såvel som praktisk.

Hun stillede høje faglige krav til b ­ åde sig selv og eleverne, hos hvem hendes hjerte og synsvinkel lå, hvilket hendes tale til studenter og hf’ere ved dimissionen i 1985 klart vidner om. Med folkeeventyret om kong Lindorm som metafor for den kolde krigs verden og 1980’ernes økonomiske krise, der ventede dimittenderne uden for skolens mure, fremførte hun som forbillede for dem egenskaber som mod, konsistens og solidaritet og opfordrede dem til med Michael Strunge alligevel at forsøge at “folde drømmenes faner ud”. Disse værdier stod Adda selv for.

Adda havde omsorg for de svageste og stor social bevidsthed; hendes københavnske vesterbrobaggrund fornægtede sig aldrig. Men Addas horisont var vid og intellektet højt. Hun elskede litterære, politiske og teoretiske diskussioner. Den høje kvalitet i Addas virke, hendes klare standpunkter samt varme og robuste personlighed betød, at vi mistede en særdeles værdsat kollega, da Adda flyttede til Fyn. Vores tanker går til Jens, der sammen med Adda har kæmpet mod hendes kræftsygdom de seneste to et halvt år, og til børnene, Ulla og Poul, og deres familier i deres store tab.

På vegne af 3V-studenter, Vallensbæk Statsskole 1980, Lisbeth Hoffmeyer og Lars H. Nielsen

s_54

Adda Hæstrup

d 1945 2021

Adda Hæstrup startede i 1979 på S kive Gymnasium og HF med at ­ ­tage pædagogikum i sine fag, historie og dansk. Adda havde dog allerede da praktisk erfaring med undervisning, idet hun de forudgående tre år havde boet med familien på Færøerne, hvor hun underviste på hf­uddannelsen.

Adda var ansat på Skive Gymnasium indtil 1992, hvor hun sammen med sin mand flyttede til Langeland og fik stilling på Fyn. Med sin stærke faglige, pædagogiske og personlige profil satte Adda et stort og varigt præg på begge sine faggrupper. Hendes engagement,

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

Ebbe Kühle og Inger Svane, tidligere lærere ved Skive Gymnasium og HF

M I N D E O R D _

Niels Dreyer Sørensen

d 1950 2021

Niels Dreyer Sørensen gik bort den 23. juni. Dagen før havde han en hyggelig frokost sammen med gode venner og tidligere kolleger. Efter halvandet års kamp mod to alvorlige sygdomme var Niels ved at komme på fode igen, men sygdommen ­ h avde tilsyneladende slidt for hårdt på kroppen, og Niels døde pludseligt.

Sygdomsforløbet havde betydet, at Niels’ arbejdsliv gennem 38 år ophørte i foråret 2021, og både ledelse, nuværende kolleger og mange tidligere kolleger var mødt op og fik

lejlighed til at hylde ham med gode taler og morsomme indslag.

Det var lige i Niels’ ånd. Han var et venligt, socialt og empatisk menneske. Som lærer i fysik og geografi var han innovativ, vellidt og engageret.

Men Niels vil først og fremmest blive husket af lærerne på Solrød Gymnasium for sin indsats som en dygtig, ihærdig og fair tillidsmand.

Niels blev ansat som lærer på Solrød Gymnasium i 1983. Allerede i 1987 blev han valgt som skolens tillidsmand og senere som netværksformand. Han blev genvalgt år efter år og sad på posterne til 2011, hvorefter han gav stafetten videre. Typisk for Niels fungerede han herefter som TR-suppleant og kunne derved fortsat bidrage til fagforeningsarbejdet med sin store viden og analytiske sans. I en årrække var Niels endvidere fællestillidsmand i Roskilde Amt. Niels var venlig og afdæmpet og talte aldrig højt. Men der blev lyttet,

når Niels talte, for gennem årene viste han sig som en særdeles kompetent forhandlingspartner, som ledelsespersoner på alle niveauer lærte at respektere, og de, der forsøgte at løbe om hjørner med Niels, fik alvorlige knubs.

Niels styrede Solrød Gymnasium gennem et par store ledelseskriser, og vi er som hans kolleger ham taknemmelige for hans medvirken til at udvikle Solrød Gymnasium til en velfungerende arbejdsplads. Niels kunne ikke blot nedrive det, der ikke fungerede, men han kunne også efterfølgende bidrage positivt til forsoning og genopbygning.

Privat var Niels en kærlig far og stolt morfar. Vores tanker går til hans samlever, to døtre og barnebarnet. Ære være Niels Dreyer Sørensens minde.

Trine Pedersen, Jogvan Poulsen og Troels Wolf

s_55

Adda Hæstrup

d 1945 2021

Nu er det slut med de væsentlige, varme og givende samtaler med vores pædagogiske guide, gode kollega, omsorgsfulde ven og vejleder i meget mere end skolesammenhæng, for Adda er her ikke mere.

Adda var kursusleder og underviste i dansk og historie på Svendborg Gymnasium fra 1995 og til sin pensionering i 2008. Desuden var Adda konsulent i Det Almenpædagogiske Samarbejde på Fyn og i den egenskab blandt andet med til at udvikle masteruddannelsen i gymnasiepædagogik og holde den pædagogiske fane højt blandt kollegerne på de fynske gymnasier. Adda gjorde sig altid

umage, og samme forventninger havde hun til sine omgivelser, herunder kollegerne.

Hos Adda fik man ‘rene ord for pengene’; hun var ikke konfliktsky, men bag de til tider kontante udmeldinger bankede et blødt hjerte med stor retfærdighedssans og blik for både de stærke og de svage. Sammen med Adda var intet ligegyldigt, og man blev altid udfordret på sine fordomme og bragt til at se tingene fra flere perspektiver, når hun på ægte Adda-vis spurgte: “Hvorfor syn’s du det?” Adda ville noget med folk, og hun ville noget med sine elever! Med sin egen baggrund som ‘baggårdsbarn’ var Adda bevidst om, hvilke kampe der krævedes for at blive den bedste udgave af sig selv. Vejen til det gik hos Adda gennem nærvær, begejstring og en omsorgsfuld evne til at få mennesker til at føle sig set. Det er i den forbindelse karakteristisk, at Adda i stedet for blomster til sin bisættelse gennem organisationen Nenkashe ønskede støtte til

skolegang for Masai-piger. Man skal være et ordentligt menneske – og det var Adda.

Vores tanker går i særlig grad til Jens, børn og børnebørn. Adda efterlader et hul i vores hjerte, men hvor er vi privilegerede, at vi fik lov til at være med på Addas hold.

Anne Bang-Larsen og Nina Rasmussen, Svendborg Gymnasium

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

#FremMedSprog

DYRK SPROGET

En kreativ sprogkonkurrence for gymnasieelever • Eleverne skal i grupper udarbejde og indsende Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF, en video, hvor de præsenterer et emne for indbyder igen alle lærere på eux, hf, hhx, htx og jævnaldrende i et målsprogsland. stx i sprogene fransk, italiensk, kinesisk, spansk og tysk til at lade deres elever deltage i Dyrk sproget • Undervisningsmaterialerne er gratis, og de er udarbejdet af 12 erfarne gymnasielærere med – en kreativ sprogkonkurrence for gymnasieelever henblik på, at man som lærer kan bruge dem i perioden d. 1. november 2021 til d. 1. marts 2022 med minimal forberedelse. med finaleevent i april 2022.

DET BEDSTE BIDRAG I HVERT SPROG VINDER KR. 5.000,Pengene skal bruges på et socialt og/eller fagligt arrangement.

For mere information om konkurrencen se ncff.dk/dyrk-sproget

s_56

MØD OS PÅ

Facebook Find Gymnasieskolen og Gymnasieskolernes Lærerforening på Facebook på den fælles side Gymnasielærer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

Nyt job?

Tag del i mulighederne

Se de ledige stillinger her www.naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/Ledige-stillinger s_57

GYMNASIESKOLENS

Jobmarked Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked.

Vil du vide mere?

Kontakt Kasper Kristensen tlf.: 76 10 11 44 eller e-mail: kk@rosendahls.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

Tog, bus eller fly? +/- ved tog

• Komfortabelt • Kører til bycentrum • Højt socialt aftryk • Lang transporttid • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved bus

• Prisbilligt, højt socialt aftryk • Godt til større grupper • Kører direkte til hotel • Lang transporttid • Kan bruges på rejsemålet • Kombinere flere rejsemål • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved fly

• Billigt valg • Globalt produkt • Hurtigt, tidsbesparende • Transporttid lufthavn - hotel • Lufthavn check-in/ud • Miljøbelastende Kr. 500 - 1000

Billige, skræddersyede skolerejser tog, bus eller fly Jeres valg, vi hjælper uanset MED TOG fx.

Berlin | 4 dg/3 nt

1.125,-

Hamborg | 4 dg/3 nt

935,-

München | 5 dg/4 nt

1.948,-

Amsterdam | 4 dg/3 nt

1.840,-

Bruxelles | 5 dg/4 nt

2.420,-

Paris | 5 dg/4 nt

3.425,-

Rom | 7 dg/4 nt

2.595,-

Firenze | 5 dg/4 nt

2.695,-

Prag | 5 dg/4 nt

1.545,-

825,-

Prag | 6 dg/3 nt

1.420,-

MED BUS fx.

Berlin | 3 dg/2 nt

695,-

Hamborg | 3 dg/2 nt

München | 6 dg/3 nt

1.663,-

Wien | 6 dg/3 nt

1.830,-

Cesky Raj | 6 dg/3 nt

1.640,-

Amsterdam | 6 dg/3 nt

1.355,-

Strasbourg | 6 dg/3 nt

1.875,-

Budapest | 6 dg/3 nt

1.598,-

5.175,-

Barcelona | 5 dg/4 nt

1.895,-

Dublin | 5 dg/4 nt

1.848,-

MED FLY fx.

New York | 7 dg/5 nt

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til Padborg. For mere info. om priser - se www.benns.dk/studietur. Flere rejsemål og priser på www.benns.dk. Forbehold for trykfejl og prisændringer.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

Studierejser med indhold !

Vi er et uafhængigt privatejet rejsebureau med mere end 20 år på bagen og vi arrangerer alle former for studie- og grupperejser i Europa og USA. Vores kunder er skoler, gymnasier, lærerrejser, erhvervsuddannelser, kommuner og regioner, foreninger, institutioner, firmaer og virksomheder.

I skal blot være min. 10 rejsende.

Vi samarbejder med alle de europæiske flyselskaber, rutefly som lavprisselskaber, og har derfor altid fingeren på pulsen når det gælder billige flybilletter for grupper. På de nære destinationer benytter vi naturligvis også busser og tog.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed - det er både tidskrævende og dyrere i transport at bo udenfor centrum, derfor ved vi hvor vigtigt, det er at bo centralt ! Og vi bruger megen tid på at inspicere vores hostels og hoteller da der kan være stor forskel på standarden, rengøring, atmosfære m.m.

Vi har mange kontakter til spændende studie- og virksomhedsbesøg og masse af sjove aktiviteter til lands og til vands.

Vi følger jer på rejsen fra A-Z, har højt serviceniveau, ingen skjulte gebyrer og højt fagligt niveau på studiebesøg.

Studierejser med tryghed Gra tis

ring 45 dage ulle før n an

se rej af

Uanset om I rejser i efteråret 2021 eller i 2022, så sidder vores team af erfarne rejserådgivere klar til at hjælpe!

Studietur til Berlin

Fra kr.

Vores team er (næsten) intakt og vi er klar!

828

Ud

vid

an

t

i

Inkl. bl.a. 2 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Også med kort varsel.

et p

ar a k ke r ejs e g

Vi har heldigvis fastholdt de fleste af vores rejserådgivere gennem corona.

Det betyder, at du hos AlfA Travel stadig møder de allerfleste af vores erfarne rejserådgivere med mange års arfaring på bagen.

Studietur Amsterdam

Studieture i Danmark

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Bl.a. Nordjylland, Vestjylland, København, Bornholm, Århus, Sønderjylland mm.

Fra kr.

1.448

Kirsten, Louise, Christian, Juliane er dine rejserådgivere kirsten@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk juliane@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 04 28 +45 96 10 04 29 +45 96 10 04 21 +45 96 10 04 30

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Fra kr.

798

Rejs trygt på studietur

Berlin m/bus

Fra kr. 960,-

Amsterdam m/bus

Fra kr. 1.595,-

Barcelona m/fly

Fra kr. 1.610,-

Tlf. 98 12 70 22 • www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk s_62

LÆS MERE PÅ

gymnasieskolen.dk Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 5

·

2 0 2 1

Hver gang jeg skal af sted med en klasse, er det altid GRUPPEREJSEBUREAUET, jeg kontakter først, da jeg altid har fået konkurrencedygtige priser og en super god behandling af forespørgslen. De er altid meget fleksible med hensyn til specielle ønsker til rejsemål, indhold og andet.

Ib Bojer Rasmussen, HX Vordingborg

EUROPA KALDER – SKAL I MED? GRUPPEREJSEBUREAUET er eksperter i at arrangere mindeværdige studieture til alle dele af Europa. Vi sørger for ALT det praktiske og er klar med hjælpen 24/7, hvis du får brug for det.

UDVALGTE REJSEMÅL BERLIN

fra

BRUXELLES

fra 1.440 kr.

BARCELONA

fra 2.685 kr.

ATHEN

fra 2.450 kr.

KRAKOW

fra 1.540 kr.

LISSABON

fra 2.585 kr.

HAMBORG

fra

ROM

fra 2.565 kr.

955 kr.

Bliv ins pireret på www.g ruppere jsebureau et.dk

995 kr.

Lad os tage en god snak om jeres ønsker - kontakt os på 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk

Læs

Træn

Anvend

Læs, træn og anvend!

Prøv en fagpakke gratis i 3 måneder

Praxis’ fagpakker er en ny måde at arbejde med digitale materialer på.

En fagpakke indeholder: • Grundbøger og temabøger, der lægger op til faglig fordybelse og er rygraden i din undervisning • Et træningsmiljø, som bygger på det adaptive læringsværktøj boost® • Digitale iPraxisforløb, som du selv kan justere og videreudvikle efter behov Du sammensætter selv indholdet af din fagpakke på praxisOnline.dk.

Fagpakkerne fås til de naturvidenskabelige fag – flere er på vej.

Prøv gratis på praxis.dk/fagpakker