Gymnasieskolen #4 2022

Page 1

Medlemsblad LærerforeningGymnasieskolernesfor INDBLIK & OVERBLIK_ GYMNASIET” DANNELSEFORMASKINRUMMETERDEMOKRATISK August 2022 Nr_04 Özlem Cekic, en forsker og 7 lærere fortæller om dannelse i gymnasiet s_10 VUC. Færre elever forstærker krisen. s_06 Nyansat. Mange nye på lærerværelset giver udfordringer. s_28 Stavefejl. forsømtekorrekthed“Sprogligerdanskfagetsstedbarn.” s_36

BEVÆGER DU DIG HJERTEBLODNOK?LÆSMEREOGBOOKPÅLIFE.DKIHJERTEBLODSKALELEVERNEOPLEVEPÅEGENKROP,HVORDANDEMÅLEROGUNDERSØGERFYSISKSUNDHEDSTILSTAND. I et fysiologisk laboratorium skal de arbejde som sundhedsforskere og videreformidle deres faglige viden og måleresultater gennem anbefalinger om motion, motivation og sundhed. » Gratis forløb til Idræt B og/eller Biologi A/B » Undervisning i fysiologisk laboratorium på LIFE Campus » Udviklet i samarbejde med Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 s_04 LEDER_Bildungmuss sein s_06 EFTERSYN_Nedgangenpå VUC fortsætter: Politisk handling efterlyses s_08 UddragGYMNASIESKOLEN.DK_afsenestenyheder s_10 TEMA_Nutidens dannelse placerer et større ansvar hos lærerne Gymnasiet er maskinrummet for demokratisk dannelse s_24 UddragGYMNÀSIESKOLEN.DK_afsenestenyheder s_27 LÆRERLIV_“Nogleelevers indstilling til matematik bekymrer mig” s_28 UDFORDRET“Vierblevetlangt mere opmærksomme på, at nyansatte bliver en del af kulturen” s_34 UddragGYMNASIESKOLEN.DK_afsenesteblog-ogdebatindlæg s_36 UDSYN_“Deterikke sexet at være en grammarnazi” s_42 ANMELDELSER_ s_48 KRONIK_Læreleverne at koncentrere sig s_54 MINDEORD_ s_58 GL’S SIDER_ INDHOLD e “DetUDSYN_erikke sexet at være en grammar-nazi” s_36 “ViUDFORDRET_erblevetlangt mere opmærksomme på, at nyansatte bliver en del af kulturen” s_28 GymnasietTEMA_ er maskinrummet for demokratisk dannelse s_10 s_3

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

Verden står aldrig stille. Det stiller evig krav til dannelse. Skoleåret er i gang igen. Indtil vi dere nogenlunde som i ‘gamle dage’, inden en vis virus satte alt på den anden ende. En ny barselslov, der giver fædre og medforældre flere rettigheder (nogle vil sikkert sige pligter….), er trådt i kraft. Hvad det kommende skoleår ellers kan barsle med, må tiden vise. Der er nok at tage fat i. I skrivende stund florerer gætte rier om en dato for folketingsvalg, som vi måske kender, når disse linjer læses. Den siddende statsminister markedsførte sig forud for seneste valg som “børnenes statsminister”, ligesom hele regeringsgrundlaget lagde op til en favorisering af uddan nelsessektoren.Tjah,derernok nogle, der stadig sidder og venter. Nu har vi som fag foreningsblad ganske vist en ind bygget præmis om at sætte spørgs målstegn ved den til enhver tid siddende regerings gerninger. Men der er altså stadig en række hæn gepartier (se også GL mener i dette blad), diplomatisk udtrykt. Dog, i hus på gymnasieområdet kom blandt andet en elevfordelingsaftale, som i optakten til valgkampen er ble vet et ideologisk stridspunkt, hvor modstanderne på den ene side sæt ter borgernes frie valg over alt an det, men på den anden side vist ik ke har lyst til at sende eget afkom på en etnisk skævvredet skole. I for vejen står det nemlig tilsyneladende skidt til med den danske ungdoms skriftsprog og grammatik. Sprogfor sker Marianne Rathje beretter i det te blad om, hvordan det også ram mer de videregående uddannelser – og man kan jo bare tage et kig på sociale medier eller sågar dagspres sen med de manglende nutids-r’er, der til tider giver en fornemmelse af at læse en Holberg-komedie. Ak ja, ungdommen nu til dags er af lava, som det i moderne omskrevet form er blevet til! Det sidste udsagn er ironisk ment. Faktisk er de unges engagement, viden og kunnen i dag på mange parametre beundringsværdig. Måske skal de blot, som du kan læse i kro nikken, lære, at Google ikke løser alle deresAproposproblemer.kan du i denne udga ve af Gymnasieskolen læse et te ma om dannelse. Ved siden af alle verdens begivenheder – eksempel vis pandemi, klimaændringer, krig, demokratier under pres – skal nuti dens unge navigere i en frihed med mange valgmuligheder. Det stiller konstant krav til dannelsen. Og der med til lærerne. God læsning!

Gymnasieskolen |LærerforeningGymnasieskolernesforMedlemsblad| Redaktion: •tina@gl.orgRasmussen,Tina•jest@gl.org(ansvarshavende),JestMorten |johan@gl.orgRasmussen,Johan•mrm@gl.orgRomme-Mølby,Malene Adresse: |00092933Telefon:V.København162016,Vesterbrogade Hjemmeside: |www.gymnasieskolen.dk forretningsannoncer:ogstillings-Rejse-, |kakr@stibo.com44,111076telefon:Mediaservice,CompleteStiboKristensen,Kasper koncept:ogDesign |www.creativezoo.dkZOO,Creative Forside: |SørensenSteenThomas Tryk: |CompleteStibo Oplag: |KontrolMedieFagpressensTilmeldt|14.500 |SpecialmedierDanskeafMedlem deadline:Næste 2022.september20. s_4

Bildung muss sein LEDER e

Adgang til | 583 iBøger iBibliotek Alle iBøger fra alle forlag samlet ét sted Vælg frit materialer fra: ibibliotek.dk

N æste sommer lukker HF & VUC Fyn afdelingen i Søndersø. Der er for få elever. “Vi kan ikke forsvare fagligheden, når aktiviteten bliver for lav,” forklarer rektor Stig Holmelund Jarbøl. For tre år siden lukkede afdelingen på Langeland, og ifølge Stig Holmelund Jarbøl er der kun to ud af de otte afdelinger på HF & VUC Fyn, som er økonomisk“Problemetbæredygtige.medatlukke afdelinger er, at der bliver længere til uddannelse for eksempelvis voksne, som ønsker at tage videreuddannelse og skifte spor i livet,” siger Stig Holmelund Jarbøl, der efterlyser politisk handling. I forståelsespapiret, som rege ringen skrev sammen med Enheds listen, SF og Radikale Venstre efter folketingsvalget i 2019, står der sort på hvidt, at partierne vil sikre uddan nelser i hele landet. Helt konkret står der, at man “vil sikre at de lukning struede VUC’er kan fortsætte”. Stig Holmelund Jarbøl må konsta tere, at regeringen og støttepartierne endnu ikke har løftet den opgave.

Ifølge Stig Holmelund Jarbøl falder aktiviteten i år med 20 procent på hf enkeltfag for hele HF & VUC Fyn. På Hf og VUC Roskilde kan rek tor Dorthe Lundqvist også fortælle om nedgangstider. Afdelingen i Greve åbnede ikke efter sommerferien, og nu er der kun afdelinger i Roskilde og Køge

EFTERSYN

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

“Hvis forståelsespapiret skal tages alvorligt, så mangler vi en ny økono misk model for VUC med eksempel vis et højere grundtilskud for VUCafdelinger,” siger han.

Fik det politiske tiltag den ønskede effekt, og hvad kom der ud af det særlige ind satsområde på skolen? Vi kigger tilbage og gør status. Tekst_ Johan

“Dettilbage.erbrandærgerligt at måtte lukke en afdeling, men vi kunne ikke forsvare at køre videre med et stort underskud, og nu koncentrerer vi i stedet vores tilbud, indsatser og res sourcer i de to andre afdelinger,” siger Dorthe Lundqvist. Generel nedgang Færre unge og voksne tager hf en keltfag, som er den største aktivitet for VUC samlet set. En nedgang på VUC får fortsat færre elever, og dermed strammes skolernes økonomi endnu mere oven på flere års nedskæringer. Sektoren efterlyser politisk handling, men et folketingsvalg kan komme i vejen.

NedgangenRasmussenpåVUC fortsætter: Politisk efterlyseshandling

” Man hellerskærerikke ned på VestegnenTuedetstationer,brand-fordiikkebrænder.Sanderhage,direktørHFogVUC

s_6 e e

“For syv år siden var vi 200 an satte, i dag er vi 115. Når aktiviteten går ned, betyder det også, at vi må op rette små hold, eller at der er fag, vi ikke kan oprette. Det går også ud over det faglige miljø,” siger direktør Tue Sanderhage.Ogsåhan efterlyser politisk hand ling i forhold til VUC.

Færre lærere På Vestegnen HF & VUC, der har to afdelinger, er lærere og ledelse vant til, at der bliver længere mellem ele verne på gangene og kollegerne på lærerværelserne.

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 18 procent for hf-enkeltfag for første halvdel af 2022 i forhold til året før, lyder forventningen fra Danske HF & VUC på baggrund af indberetninger fraDencentrene.tilbagegang kommer oven i et yderligere fald de foregående år. I 2018 havde VUC i Danmark cirka 13.000 årselever på hf-enkeltfag, og sidste år lød tallet på cirka 10.600. Et fald på små 20 procent.

Derudover har VUC været ramt af generelle nedskæringer på uddan nelse, ekstra nedskæringer på fjern undervisning og større nedgang i aktiviteten på grund af den nye ud dannelse FGU fra 2019. Aktiviteten efter sommerferien ser ikke lovende ud. VUC Syd i Sønderjylland med adresser i fire byer er aktuelt ramt af en stor tilbagegang. “Vi oplever en voldsom nedgang på over 20 procent af aktiviteten for andet halvår af 2022. Det bety der færre elever i klasserne og færre penge i kassen,” fortæller direktør for VUC Syd Bente Lyck-Damgaard, som forklarer, at økonomien for VUC bli ver yderligere presset i nedgangsti der, da udgifter til bygninger og andre faste udgifter ikke forsvinder af, at der er færre elever i jylland,”ogatnårvideregåendefagmotiverendeatrestenlivetoftebejdskraftVirksomhederneklasselokalerne.skrigerpåarforøjeblikket,ogdererentætsammenhængmellempåVUCogkonjunkturerneiafsamfundet.Hvisdeternemtfåetufaglærtjob,erdetikkeligesåattagefagpåhf-enkeltforderefteratbliveroptagetpåenuddannelse.Omvendt–ledighedenstiger,såvælgerflereuddannesig.“VierbåderamtafhøjkonjunkturmindreungdomsårgangeiSøndersigerBenteLyck-Damgaard.

VUC brug for, at flere igen har adgang til uddannelse,” siger han. Blinde politikere Politikerne på Christiansborg svigter i forhold til VUC. Det mener for mand for Gymnasieskolernes Lærer forening (GL) Tomas Kepler. “Næsten alle partier i Folketinget taler om, at det er vigtigt, at der er adgang til gode uddannelser i hele landet, men man forsømmer at gøre noget ved, at den økonomiske model rammer VUC hårdt, når der er høj konjunktur. Hvis VUC-afdelinger for svinder, så popper de ikke bare op igen i nedgangstider,” siger Tomas Kepler.Han kritiserer samtidig politiker ne for ikke at se VUC som en løsning på den mangel på arbejdskraft, som er så stort et problem i Danmark. “Vi mangler i høj grad mennesker med en såkaldt velfærdsuddannelse, og det er slående, at politikere er blin de over for, at VUC er en del af løsnin gen ved at give voksne den nødven dige videreuddannelse til at komme ind på videregående uddannelser,” siger Tomas Kepler. Pernille Brøndum, som er formand for Danske HF & VUC, er enig. “VUC er en vigtig del af fødekæden til, at unge og voksne mennesker kan tage en videregående uddannelse alle steder i landet. Arbejdsmarkedet ud vikler sig hurtigt, og mange menne sker har behov for at lave et spor skifte senere i løbet af arbejdslivet. Men det kræver også, at VUC er der og kan tilbyde et godt fagligt miljø,” siger Pernille Brøndum. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke haft mulighed for at medvirke i denne artikel, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet. • ÅRSKURSISTER VUC Hf-enkeltfag 2018: 2021: 13.038 10.617 Toårig hf 2018: 2021: 6.260 6.588 Årselever i alt (inkl. AVU mv.) 2018: 2021: 32.253 24.051 FALD I 2022 Danske HF & VUC forventer et fald på 18 procent på hf-enkeltfag i første halvdel af 2022 i forhold til året før.

“Jeg plejer at sammenligne det med, at man heller ikke skærer ned på brandstationer, fordi det ikke bræn der. Hvis vi vil have et stabilt sam fund med adgang til uddannelse for alle, så nytter det ikke, at VUC bliver skåret ned, når der er højkonjunktur. Når lavkonjunkturen kommer, er der s_7

Der var lidt afstand imellem dem – lærerne og forskeren. Både på det fysiske plan, fordi mødet fandt sted i det virtuelle univers, men også i for ståelsen af problemet. For lærerne kunne ikke genkende beskrivelsen af, at eleverne har svært ved at gennem skue, hvad der tæller til den mundtligeDeteksamen.kom frem, da gymnasieskolen.dk satte forpersonerne for tre faglige foreninger sammen med eksamensforskeren Julie Marie Isa ger. Gymnasie skolen har tidligere bragt et interview, hvor hun fortæl ler om sin ph.d. om gymnasieelevers perspektiver på de mundtlige prøver.

LÆRERE MODSIGER FORSKER:

“Den mundtlige eksamen kan noget særligt, som er bedre end meget af det, der praktiseres i resten af verden, som for eksempel multiple choice test eller den overhøring, man ser i Tyskland, hvor eleven alene eksamineres af sin underviser. Man ge andre steder bliver det mere kund skabsdokumenterende i modsæt ning til vores eksamener, som også er kundskabsudviklende,” pointerede Ditte Eberth Timmermann, der er forperson for Dansklærerforeningens bestyrelse for hhx, htx, eux og eud.

Den fungerereksamenmundtligegodt

Anika og Dorthe har taget springet fra lærer til leder Rollen som leder er ny for både Anika Trumulis og Dorthe Rasmussen Kjær. Det betyder nye udfordringer. ”Det kan indimellem være lidt ensomt. Måske har det været eks tra svært, fordi jeg både er ny som leder og har skullet lære en ny skole at kende.”Denærlige udmelding kommer fra Dorthe Rasmussen Kjær, der siden november 2020 har været uddannel sesleder på Ordrup Gymnasium. Hun kom fra Rysensteen Gymnasium, hvor hun har undervist i 15 år. ”Jeg var bekymret for, om samtalen ville stoppe på lærerværelset, når jeg kom ind ad døren. Sådan er det ikke blevet, og jeg går stadig over i lærerforberedelseslokalet og snak ker med mine engelskkolleger. Men det er klart, at der er en forskel,” siger AnikaDetTrumulis.erhendes første år som pæda gogisk leder på Rødovre Gymnasium efter 10 år som lærer.

grundforløbetvilMatematiklærereafskaffe

Uddrag af de seneste nyheder s_8 e

”De refleksioner, jeg skal have som leder, er jo nogle andre, og det er ikke alt, jeg kan drøfte med mine lærer kolleger nu,” fortsætter hun. De har begge meldt sig til et nyt netværk for ledere, som Gymnasie skolernes Lærerforening (GL) har taget initiativ til. De håber begge at få en masse sparring og vidensdeling ud af det. •

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

Der skal handles. Så kontant lyder det fra formanden for Matematiklærerforeningen for stx og hf, Mikkel Rønne.Udmeldingen kommer ikke på bag grund af en mavefornemmelse, for Matematiklærerforeningen har netop lavet en større undersøgelse blandt sineEnmedlemmer.afdehelt klare konklusioner er, at grundforløbet bør afskaffes –det mener 68 procent af matematiklærerne. Kun otte procent er uenige. Dermed stiller matematiklærerne sig op i koret af kritikere af det grundforløb, der blev indført med gymnasiereformen fra 2017. Og det er der flere grunde til, forklarer Mikkel Rønne.En ulempe ved grundforløbet er, at eleverne placeres tilfældigt i klas serne – ofte kun på baggrund af sprogfag eller valgfag, påpeger han. “Konsekvensen er, at vi i matematiktimerne oplever en stor spredning af niveau og interesse for matematik. Vi er derfor ofte nødt til at køre med middelløsninger. Det rammer både de dygtige elever, der har siddet i folke skolen og hungret efter mere udfor drende matematik, og de elever, der kæmper med matematikken,” siger Mikkel Rønne.

GYMNASIESKOLEN.DK

Gratis Webinar webinar.systime.dk Velkommen til den nye iBog Få en rundtur i iBogens nye design og features Historie Aktuelle temaer i de danske kvin ders historie Tysk Casebaseret undervisning i virksomhedskommunikationtysk Engelsk Nye vinkler på den sorte amerikan ers stemme i det moderne USA Kemi Bliv inspireret til undervisning i lægemiddelkemi Dansk Affektteori og undersøgende litteraturlæsning Afsætning Nye cases i Marketing Kemi En introduktion til Mars som emne i kemi Informatik UX design – ny inspiration til din undervisning i informatik Billedkunst, design og arkitektur Inddrag kunstnerisk praksis i SRP Program for efteråret 2022 • Deltag i livestreamede faglige oplæg • Stil spørgsmål til erfarne undervisere og forfattere • Alle webinarer optages, så du kan se dem, når det passer dig. Din genvej til faglig inspiration Sep 30/1126/1015/917/8, 24/8, 31/8 7/122/1120/9 16/1112/107/9

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

Verden forandrer sig konstant, og dermed ændrer dannelsesbegrebet sig også. Unge har stor frihed og mange muligheder, men det kan også gøre det svært at navigere i livet. Dannelse i gymnasiet har måske aldrig været vigtigere. En forsker, en ‘brobygger’ og syv lærere sætter ord på, hvad dannelse i 2022 er eller bør være. & Malene Romme-Mølby Boye

s_10

TEMA_ DANNELSE Tekst_ Johan Rasmussen

Illustration_ Marie

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 s_11

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 s_12 TEMA_ DANNELSE

Dannelse ligger ikke bare i latin og oldtidskundskab, men i alle fag i gymnasiet, og alle lærere skal forsøge at være efterlignelsesværdige faglige forbilleder, mener lektor Lars Geer Hammershøj.

Man kan forstå verdenen på mange måder

Tekst_ Malene Romme-Mølby Foto_ Thomas Steen Sørensen

“Dannelse er i dag karakteriseret ved i højere grad at være på individets præmisser. Derfor taler vi også om, at dannelse fylder mere, tidligere talte man mere om opdragelse og socialise ring,” forklarer Lars Geer Hammershøj. Filosoffen Immanuel Kant talte om, at det handler om at bruge sin egen fornuft uden en andens

Om religion “Jeg håber, at mine elever forlader gymnasiet med lidt ydmyghed over, at det, de mener og tror, er én me ning ud af mange. I religion arbejder vi blandt andet med indefra og ude fraperspektivet. Eleverne skal kunne sætte sig ind i, hvordan det er at være bud dhist. Men de lærer også at træde et skridt væk fra et – eventuelt deres eget –synspunkt og se det ude fra. Hvorfor er flerguderi egentlig mere mærkeligt end at have én gud? Jeg prøver ofte at lege djævlens advokat og mene det modsatte af eleverne, og det sætter gang i gode diskussioner og debatter. Faget religion gør elever ne bevidste om, at man kan forstå verdenen på mange måder, og det er vigtig al men dannelse.”

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

Lene GymnasiumFrederiksborgWittrup,og HF

“I dag er der mange måder at danne sig på, og ingen af dem er lette. Det hand ler om at håndtere sin frihed," siger lektor Lars Geer Hammershøj, DPU. s_13

D annelse kan være et svært begreb at definere selv for Lars Geer Hammershøj, der er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).“Grundlæggende

handler det om, hvordan man bliver menneske. Man kan kun danne sig ved at overskride sig selv og blive en del af noget større,” indleder Hammershøj, der i mange år har forsket i og skrevet flere bøger om begrebet.Itaktmed at samfundet har ændret sig, har også dannelse fulgt med udviklingen. Den stigende grad af fri hed har haft en indvirkning på dannel sen. Fra vi i oplysningstiden blev frie til at tænke og bestemme selv, demokra tiet blev indført, og frem til nutiden, hvor vi er frie til at realisere os selv.

Det bliver derved cementeret, hvor vigtig læreren er i forhold til elever nes udbytte af undervisningen, siger Hammershøj og peger på, at læreren både skal åbne den faglige verden og være“Lærerenforbilledlig.skalvære et efterlignelses værdigt fagligt forbillede. Det er altså også vigtigt, hvordan læreren forholder sig til faget og udøver dømmekraft. Det kræver, at læreren viser sin menneske lighed,” siger han og tilføjer: ”Dannelse adskiller sig fra viden og kompetencer ved at handle om, hvor dan man forholder sig til det, man ar bejder med. Dannelse angår derfor s_14

Om “Opbygningendansk af teknisk eux betyder, at vi har kom primerede forløb på et par måneder, og derefter er eleverne i praktik, og vi ser dem ikke i et halvt år. Det er ikke ideelt i forhold til dannelsesperspektivet, som kræver tid til reflek sion.De fleste elever er ikke specielt interesseret i danskfaget, men deres er hvervsfaglighed kan være en gave i den forbindelse. I litteraturhistorien er der meget om håndværk, arbej dere og sociale vilkår gen nem tiden, som kan tale til håndværkere, sosu-assi stenter eller pædagogiske assistenter, som jeg under viser. Eleverne kan for ek sempel blive meget optaget af beskrivelser af arbejder nes vilkår i Pelle Erobre ren. Når først den interesse er skabt, er det meget nem mere at engagere dentilmendiskussioner,såskelligedanrelationer,magtsprog,tilogvisningdeformiddagsøl.lænder-rundstykke’temedhavdemanindAlmendannelseeleverne.kangåiundervisningenpågemåder.Endag,jegsekstimersdanskdetsammehold,brugenelevudtrykket‘grønomenJegdroppeminplanlagteunderoggrebfatiordet,detblevbegyndelsenenvirkeliggoddagomskævemagtkolonitid,hvorvitalersammeniforsammenhængeogvidere.Vifiknoglegodeogtileksarefereredeflereeleverdet,vihavdesnakketomdag.”

fagligtefterlignelsesværdigtetforbillede.

ledelse, fortæller Lars Geer Hammers høj.“Man kunne måske sætte det lidt på spidsen og sige, at nu er det lidt det modsatte, der er gældende: I dag har alle en klar opfattelse af, at de har ret til at ytre deres mening – men nu er den store udfordring, om man lytter til andre,” siger han og griner lidt. Sværere at være en god lærer Hvor man i oplysningstidens dannelse orienterede sig mod græsk, latin og oldtidskundskab, og de gamle græke re var idealistiske forbilleder for, hvor dan man blev et menneske, er der i nu tidens dannelse videre rammer.

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 TEMA_

gavrundstykke”“Grønlænder-DANNELSEgoddebat

“Lærerne får en større opgave i for hold til dannelse, fordi de selv skal gøre faget til et dannelsesfag. De skal sikre, at faget fremstår som en del af noget større og som noget, der er inte ressant for eleverne at blive en del af,” fortæller han.

Astrid Hellerup Madsen, Aarhus Tech Lars Geer Hammershøj DanmarksLektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU)

“Nu opererer vi ikke længere med bestemte dannelsesfag i gymnasiet, men betoner, at alle fag danner,” siger Lars Geer Hammershøj og uddyber: “Det er noget forholdsvis nyt, at vi ikke på forhånd udpeger et ideal for, hvilket menneske man skal være. Vi siger i stedet, at det er vigtigt, at de unge bliver en del af noget større i gymnasiet, og alle fag repræsenterer hver især verdener, der skal åbne for noget større.” I fraværet af almengyldige dan nelsesidealer er det helt store spørgs mål, hvilke forbilleder og idealer man skal ledes af, forklarer Lars Geer Ham mershøj. Den udvikling placerer et større ansvar hos læreren, fordi dan nelse ikke er givet af, at man under viser i et konkret fag.

Faget skal gøres til en del af en større fortælling – en bevægelse mod det“Elevenuniverselle.skal kunne genkende sig selv i faget, der skal være vedkom mende og interessant. Men det er sam tidig vigtigt, at eleven ikke bare får be kræftet sin egen lille verden, men får lyst til at overskride sin egen verden og blive en del af en større faglig ver den,” siger Lars Geer Hammershøj og udbryder:“Deter ikke let, og det kommer meget an på læreren – og eleverne.”

Læreren skal være

Målet med undervisnin gen er at gøre den virkelig hedsnær, og jeg relaterer blandt andet kemien til kli ma, miljø, energi, fødeva rer og sundhed. Kemi er et faktafag, hvor ting kan må les og bevises, og det er rele vant i forhold til fake news og misinformation, som der er meget af. For at gøre fa get nærværende afliver jeg myter, for eksempel at børn bliver hyperaktive af suk ker. Faget kan lære eleverne at være mere kritiske.”

Lars CenterSkanderborg-OdderKristiansen,forUddannelse s_15

Lars Geer Hammershøj nævner evolutionsteori og klima som eksem pler på emner fra de naturvidenska belige fag, hvor man som lærer kan lave dannelsesvinkler med fortællin gen om at være del af livets og jordens udvikling.Deterblevet sværere at være en god lærer, mener Lars Geer Hammershøj. “Udfordringen ligger blandt andet i hele dannelsesarbejdet, men også i, at lærerens autoritet ikke er givet af sig selv – den må læreren selv skabe.” Og skolerne kan med fordel støtte op om lærernes arbejde med dannel se, foreslår han. “Jeg tror, at det er vigtigt, at skoler ne skaber rum til, at lærerne kan tage snakken og refleksionen sammen om, hvad der især er vigtigt i forhold til dannelse.”

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 ikke indholdet eller målene, men for målet: Hvorfor og hvordan man for holder sig til fagene.”

Dannelse og mindset I modsætning til andre måder at blive menneske på som socialisering og op dragelse er dannelse kendetegnet ved frihed, indre motivation og et aktivt tilvalg – det vil sige ikke under tvang, påpeger Lars Geer Hammershøj. Han ser i den sammenhæng med bekymring på mulige konsekvenser af udvidelsen af elevgruppen i gym nasiet. På universiteterne oplever de i stigende grad, at de studerende ikke læser teksterne. En mulig forklaring kan ifølge Lars Geer Hammershøj være, at undervisningen i gymnasiet har ændret sig, i takt med at gymnasi erne gennem de seneste årtier er ble vet“Detmasseskoler.erikke noget, vi har under søgt endnu, men jeg har en kraftig for modning om, at eleverne ikke kommer med samme viden, interesse og vilje til at læse som tidligere,” siger han og tilføjer:“Jeg har indtryk af, at de ikke er drevet af den indre motivation, som er så vigtig i dannelsen. De er i højere grad styret af ydre motivation som for eksempel afleveringer, trusler

Vi afliver myter og fake news

Om kemi “Jeg hører nogle gange spørgsmålet fra mine ele ver: Hvorfor skal vi have kemi? Svaret er blandt an det, at kemi er en del af den almene dannelse, og at det er vigtigt at vide noget om alle de emner og problem stillinger, som vedrører vo res samfund, og som vores politikere lovgiver om.

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 om fuldt pensum og udsmidning ved for højt Motivationsudfordringenfravær.”

Om spansk “I forhold til almendannel sen er spanskfaget for ek sempel med til at åbne ele vernes øjne for, at verden kan være meget anderledes end i EleverneStøvring.lærer ikke kun det spanske sprog, men ar bejder også med historiske, politiske og samfundsmæs sige aspekter i de spansktalende lande. I undervisningen tager vi udgangspunkt i spansk sproget materiale og taler blandt andet om kvin ders rettigheder i Latinamerika, om synet på im migranter i USA og om Ca taloniens ønske om selv stændighed. Kulturforstå else er med andre ord et meget vigtigt element, der hjælper med at udvide ele vernes horisont og giver dem indsigt i, at demokra ti, ligestilling og ytrings frihed ikke er en selvføl ge alle steder i verden. Jeg laver for eksempel indi mellem den øvelse, at ele verne deles op i grupper, hvor de skal argumentere for eller imod en bestemt holdning. Det er god træ ning i forhold til at kun ne lytte opmærksomt og samtidig blive bevidst om, hvad det vil sige at være to lerant.”

TEMA_ DANNELSE s_16

Helle Fraes Dittmann, Støvring Gymnasium

kan ifølge Hammershøj få konsekvenser på den lange bane, da indre motivation og dannelse har betydning for de unges formåen på videregående ud dannelser og arbejdsmarkedet – ja, og selve“Tendensenlivet. er helt klart, at det ikke er ens færdigheder, men ens mindset –hvordan man forholder sig til sit arbejde – der er vigtigt, når man skal have et job. I virkeligheden er det også en dannelsesforestilling,” siger Lars Geer Hammershøj. For dannelse er igen blevet mere og mere udbredt i takt med individualise ringen og frisættelse fra traditioner. “De unge har enorme muligheder, men det er samtidig en kæmpe udfor dring for dem at navigere i alle de mu ligheder og med den høje grad af fri hed,” siger han og tilføjer: “Jeg tror, at dannelsesbegrebet kan være et bud på den problemstil ling, og jeg oplever mere og mere, at folk fornemmer, at dannelse i højere grad kan begribe det, vi erfarer, end for eksempel opdragelse eller sociali sering kan.” .

– Uddannelserne og institutions kulturen som helhed skal forbere de eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke styre. Eleverne skal opnå forudsæt ninger for aktiv medvirken i et de mokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvik ling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæi ske og det globale perspektiv. udviderKulturforståelsehorisonten

Det står der almendannelseom Uddrag af lov om gymnasiale uddannelser – Formålet med uddannelserne er at forberede eleverne til videre gående uddannelse, herunder at de tilegner sig samfundverden:rendeformyndighed.elevernesnelsesperspektivUddannelsernealmendannelse.skalhaveetdanmedvægtpåudviklingafpersonligEleverneskalderlæreatforholdesigreflekteogansvarligttilderesommedmennesker,naturogsamttilderesudvikling.

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 Tekst_ Johan Rasmussen Foto_ Thomas Steen Sørensen Uddannelse er i sig selv med til at gøre unge mennesker demokratisk dannede. Men vi må aldrig tage for let på demokratiet, og derfor er det så vigtigt, at gymnasier danner eleverne, mener Özlem Cekic. s_17

Ö

zlem Cekic er tit ude på gymnasier og holde fore drag. For ikke så længe siden var hun ude på et gymnasium, hvor hun viste et opslag fra Facebook, hvor en person havde omtalt Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, på en meget grænseover skridende og truende måde. “Efter foredraget kom en elev over til mig og sagde, at det var ham, der havde skrevet opslaget. Han var flov. Vi tog en snak, hvor jeg sagde til ham, at intet retfærdiggør at skrive grimt om andre mennesker. I stedet må man bare blive endnu skarpere på sine ar gumenter og pille sin modstanders argumenter fra hinanden,” fortæller ÖzlemHunCekic.ertidligere folketingspolitiker for SF, men arbejder i dag som gene ralsekretær for foreningen Brobygger ne – Center for Dialogkaffe, som hun selv har været med til at stifte, og som er partipolitisk uafhængig. Forenin gen har i dag 9.300 medlemmer blandt andet også gymnasielærere og -elever. Målet er blandt andet at vende vrede, had og intolerance til dialog og tolerance.“Kernen i det, jeg laver, handler om det personlige ansvar og om, at man tager ansvaret for demokratiet på sig. Demokratiet er dig og mig,” siger Özlem Cekic, da hun tager imod på sit kontor i foreningens lokaler i indre København.Hunbyder på en kop kaffe, som nærmest er blevet et symbol for hen des arbejde med at få mennesker til at tale sammen i stedet for at råbe ad hin anden eller vende ryggen til hinanden.

Özlem Cekic mener ikke, at man kan overvurdere ungdomsuddannel sernes betydning for den demokrati ske dannelse i “Ungdomsuddannelsersamfundet. er maskin rummet, hvor man uddanner demo krater. I folkeskolen og på ungdoms uddannelserne bliver nye generationer skabt og dannet som tolerante indivi der, der giver plads til uenighed.”

s_18

Nultolerance blandt elever For hende skal gymnasiet være et sted, hvor eleverne træner deres tole rance, og hvor de svære samtaler også bliver“Nårført.jeg er ude på gymnasier, så giver eleverne udtryk for, at de er meget tolerante, og det mener deres lærere også, de er. Men derefter har mange af eleverne en lang liste over personer og holdninger, de ikke vil tolerere,” siger Özlem Cekic og peger som eksempel på visse politikere på fløjene – for eksempel Pernille Ver mund fra Nye Borgerlige eller Pernil le Skipper fra Enhedslisten – som ele verne har nultolerance over for. Men det kan også være synspunkter i kli madebatten, som nogle elever har nultolerance overfor.

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 TEMA_ DANNELSE

“Jeg prøver at udfordre eleverne ved at spørge dem, om de tror, at hold ninger forsvinder, fordi de ikke vil høre på dem eller forbyde dem. At vise tolerance over for mennesker, som har en anden holdning end en selv, bety der ikke, at man for eksempel skal ac ceptere racisme,” siger Özlem Cekic, som derfor også mener, det er eks tremt vigtigt, at elever med forskelli ge baggrunde mødes på gymnasierne.

“Gymnasier og gymnasieklasser må ikke blive ekkokamre, hvor alle ligner hinanden og mener de samme ting. I ekkokamre er der en tendens til at fordommene bliver født, og så er det lige meget, om ekkokammeret be står af de venstreorienterede, indvan drerne eller de riges børn og så vide re,” siger Özlem Cekic. “Hvis eleverne i skolen dannes til at være tolerante, så vil de også per auto matik dannes til at være borgere, som stræber efter, at alle har de samme fri hedsrettigheder.”

Leif HTXGammelgaard,EUCNord

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

Elever lærer at holde ud på trods af frustration

Om matematik “I matematik italesætter vi overhovedet ikke dannelse, men vi danner vel eleverne på to plan: Det ene er ved at give dem nogle konkre te kompetencer og studie forberede dem. Det andet plan handler om at styrke elevernes tro på, at de kan lære noget, sætte sig ind i nytMatematikstof. er nok det fag, hvor eleverne bruger mest tid på at være frustre rede. Den måde, man læ rer matematik på, er ved, at man hele tiden får stil let nogle opgaver, som man ikke umiddelbart kan svare på. Så dannelsen ligger i at blive i frustrationen, holde fast og tro på, at man nok skal finde en løsning. Den del, tror jeg, man kan bru ge mange andre steder i li vet. Det er jo ingen hemme lighed, at vi indimellem har nogle elever, der ikke umid delbart kan se, hvad de kan bruge matematik til i de res videre studie. Men den her mestringsforventning – troen på, at de kan lære noget nyt, selvom de aldrig har prøvet det før – kan alle bruge. Og oplevelsen af, at det kræver træning at lære noget nyt.

Uddannelse sikrer demokratiet Özlem Cekic peger på at, eleverne i gymnasiet lærer at samarbejde, de arbejder i grupper, de diskuterer –alt sammen noget, som er med til at danne dem som demokratiske med borgere.Özlem Cekic mener dog, at selve fagene og undervisningen også i høj grad bidrager til den demokratiske dannelse.“Imange udemokratiske lande ønsker regimer at begrænse befolk ningens adgang til uddannelse. Viden, oplysning, uddannelse og demokra ti hænger uløseligt sammen. Özlem Cekic ForeningenGeneralsekretærBrobyggernefor Dialogkaffe s_19

Jeg prøver at udfordre eleverne ved at spørge dem, om de tror, at forsvinder,holdningerfordi de ikke vil høre på dem eller tolerere dem.

Center

Jeg ser dannelse som et lag af kompetencer, som ligger ud over det rent fagfaglige. I vores verden handler det jo både om at tilegne sig ny viden på egen hånd – at løfte dem fra at være elev til at være stu derende, men det hand ler også meget om at sam arbejde med andre og have en læringssituation via et samarbejde. Det er lærerigt for eleverne at erfare, at for at have et fornuftigt udbyt te af gruppearbejdet be høver det ikke nødvendig vis at være med dem, du fe ster godt med i fritiden, el ler dem, du er på samme niveau med. Eleverne skal opleve, at der kan være en styrke i forskellighed.”

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 TEMA_ DANNELSE s_20

Özlem Cekic

Forstå dig selv og forstå verden Mette Lilli Solgaard, Solrød Gymnasium

Foreningen Brobyggerne - Center for Dialogkaffe er siden begyndelsen i 2016 vokset sig stor og har i dag over 9.000 medlemmer. s_21

“Vi lever i en global verden, og når vi tager imod flygtninge og immi granter, så er det ikke sikkert, at de har de samme værdier som os. Der for skal vi altid sørge for, at vi i befolk ningen skaber størst mulig tilslutning til demokratiet og vores rettigheder, og det kræver samtale, også med dem, vi er uenige med. Og det kræver demo kratisk dannelse og uddannelse.”

“Eleverne skal lære at tænke ratio nelt, logisk og være kritiske, og så skal de have en grundlæggende forståelse og tolerance for alt det, der er ander ledes.”Hun mener, det er ekstremt vigtigt, at børn og unge dannes til at være demokratiske medborgere, og flere gange i interviewet understreger hun, at vi ikke må tage let på demokratiet og de rettigheder, vi alle sammen ser som en selvfølgelighed. “Der er ikke mange overlevende til bage fra Anden Verdenskrig. I dag er det naturligt, at der er fred på gaden, og vores frihedsrettigheder er en selv følgelighed. Men derfor er der også risiko for, at der opstår en politisk dovenskab og tilbagelænethed, som er farlig,” siger hun. Hun nævner som eksempel retten til fri abort, som i USA er blevet ind skrænket, og som også diskuteres i flere europæiske lande. Retten til at ytre sig, forsamle sig og LGBT-rettig heder tager vi også som en selvfølge i Danmark, men i mange lande er det noget, borgerne kun kan drømme om, påpeger Özlem Cekic.

Dannelse er, at du kender historien, så du kender dine rødder. Dannelse er også skønlitteratur, fysik, matema tik, samfundsfag og så videre, så du forstår, hvordan verden hænger sam men,” siger Özlem Cekic.

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

Luder og perker Hun har selv i mange år opfordret mennesker til dialog og samtale, og hun har opsøgt mennesker, som har sendt hende hademails, kaldt hende en perker, landsforræder, luder og det, som er værre. For hende er tavs hed og det at vende ryggen til hadet og intolerancen også en måde at Om “Billedkunstbilledkunstogandre krea tive fag kan være med til at lære eleverne at mærke sig selv, finde ud af, hvad de står for, og på den måde kan de tage ansvar for sig selv og samfundet. Hvis du ikke kan mærke dig selv, er du også nemmere til salg for eksempelvis konspira tionsteorier og ting, du ser på Youtube.Deunge ser hele tiden billeder på Instagram, i re klamer og så videre, som giver en forestilling af, at noget er bedre end andet, og at man skal leve på en bestemt måde. Kunsten er i opposition til det og viser, at tingene og livet også kan være anderledes end det, vi er vant til at se. Billedkunst kan også træne hjernen og udvikle evnen til at sæt te ting sammen på en ny måde. Hjernen modtager meget information, men hvis vi ikke er i stand til at sætte informationen sam men på nye måder, så ud vikler vi os ikke. I min undervisning laver jeg forskellige øvelser. For eksempel at vi ikke snakker, at eleverne ikke må bede om hjælp i 60 mi nutter eller skal male med venstre hånd. Det er svært for nogle elever, fordi de er meget søgende efter at få at vide, hvad de skal, og få anerkendelse. Men de skal lære at prøve ting af og be væge sig ud i det uperfekte og mærke sig selv.”

” Intolerancen får først lov til at vokse, når der er stilhed.

ForeningenGeneralsekretærBrobyggerne - Center for Dialogkaffe

GYMNASIESKOLEN

Morten Gundel, H.C. Ørsted Gymnasiet Lyngby

TEMA_ DANNELSE s_22

fralægge sig ansvaret for at bekæmpe polariseringen på. Hun nævner som et eksempel dis kussionen om skæv elevfordeling på de danske gymnasier. Hun peger på, at højtstående politikere og medier har kaldt gymnasier med en høj andel af elever med anden etnisk baggrund for ghettogymnasier.“Manstempler gymnasier, som tager et kæmpe socialt ansvar i sam fundet, som ghettogymnasier og stempler også de unge, som går der. Det er unge, som har gjort sig umage og bryder mønstre ved at tage en ud dannelse,” siger Özlem Cekic. Hendes pointe med denne historie er dog ikke alene, at skoler bliver om talt som ghettogymnasier.

“Der har altid været politikere, som har brugt dæmoniserende ud tryk. Intolerancen får først lov til at vokse, når der er stilhed. Men når nogle gymnasier bliver stemplet som ghettogymnasier, så ville jeg ønske, at andre gymnasier siger fra. De, som har overskuddet, har et større ansvar for at sige fra,” siger Özlem Cekic. .

· NR_04 · 2022

Om “Sidstesamfundsfagårtogjeg et sam fundsfagshold med til en Men in black-demonstra tion. Vi havde haft et for løb om konspirationsteo rier, og jeg tænkte, at det var en god mulighed for at snuse til stoffet i virkelig heden. Eleverne talte med flere af demonstranterne, og udgangspunktet var, at de skulle prøve at forstå de monstranterne i stedet for at pege fingre ad dem. Jeg tror, eleverne lærte meget den dag, som måske ikke står direkte i læreplanen, men som er med til at dan ne dem og gøre dem kloge på andre måder. På htx er der flere natur videnskabelige og tekniske fag, som kan være instru mentelle og løsningsorien terede. Samfundsfag er et godt supplement, da faget i højere grad giver eleverne mulighed for at reflekte re over ting og problemer, uden at man nødvendigvis kan fikse Samfundsfagdem. giver selv følgelig eleverne en over ordnet forståelse af sam fundet, og hvordan det fungerer, men faget ar bejder også godt sammen med teknik- og teknologi faget for eksempel i forlø bet produktudvikling. Her skal eleverne udtænke en teknisk løsning på et pro blem, men de skal via sam fundsfag også forholde sig til de mennesker, som skal bruge løsningen. Det er en vigtig dannelseserfaring, at teknologi skal bruges af og hjælpe mennesker, som ofte tænker og handler me get anderledes end dem, der laver løsningerne.”

Elever til Men black-demonstrationin

Özlem Cecic mener ikke, at målet med dialog er at blive enige, men at begge sider respekterer hinanden.

STUDERENDEPH.D.-PÅBESØGIKLASSEN

Der er oplæg inden for en bred vifte af fag, fra matematik og fysik over bioteknologi til samfunds fag. Oplæggene gives både på dansk, engelsk og en række andre fremmedsprog. De ph.d.-studeren de rejser rundt i hele landet, og det er også muligt at aftale et virtuelt besøg. Læs mere og book på: www.dtu.dk/phd-besoeg

Få gratis besøg af en ph.d.-studerende fra DTU, og giv dine elever et inspirerende fagligt oplæg. De ph.d.-studerende formidler deres projekt i en ramme af FN’s verdensmål for bæredygtig udvik ling og fortæller, hvad der har inspireret dem til at vælge netop dén faglige retning. Et besøg af en ph.d.-studerende har derfor både elementer af karrierelæring og faglig tyngde.

FÅ EN

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

Der er ingen grund til panik på gymna sierne efter Datatilsynets afgørelse om, at eleverne i Helsingørs skoler ik ke må bruge Chromebooks i undervis ningen, siger Danske Gymnasier, der dog efterlyser en plan fra centralt hold. “Vi ved jo godt ude på skolerne, at man ikke skal lægge person følsomme oplysninger i Googles sys temer, og det tror jeg også, at skoler ne har retningslinjer for. Men hele vurderingen af skyen og af, hvem der kan kigge med, kan vi jo ikke vurde re ude på de enkelte institutioner. Det er kompliceret, både teknisk og juri disk,” siger formand Henrik Nevers, Danske Gymnasier.

Lille jobfest på en kedelig baggrund På gymnasier i Aarhus og i hoved stadsområdet blev der før sommer ferien skrevet under på lidt flere job kontrakter end normalt. Med elevfordelingsaftalen fra sid ste år besluttede politikerne, at seks skoler ikke må optage elever i dette skoleår. Den beslutning har skoler ne og Gymnasieskolernes Lærer forening (GL) beklaget flere gange. En positiv sideeffekt er dog, at nuloptaget på de seks skoler betyder

CHROMEBOOK-GATE: Gymnasier efterlyser vejledning myndighedernefra

GYMNASIESKOLEN.DK

TEENAGEHJERNEN ER IKKE KLAR TIL UNDERVISNING:TIDLIG Eksperter foreslår senere mødetid Gymnasier bør udskyde undervisnin gen til klokken ni eller senere. Teen ageres biologiske døgnrytme passer ikke til undervisning klokken otte, mener flere eksperter. “Groft sagt udskilles melatonin to timer senere for en teenager end for et voksent menneske. Når en teen ager skal stå op klokken syv, svarer det til, at et voksent menneske skal stå op klokken fem om morgenen. Ved at lade eleverne møde senere får de mere søvn, og deres hjerne fun gerer bedre til at modtage undervis ning. Jeg mener, at undervisningen i virkeligheden først burde begynde klokken 10,” siger overlæge og spe ciallæge i søvnmedicin Jan Ovesen. Han har arbejdet med søvnmedicin i 35 år og arbejder i dag på den private søvnklinik Søvnxperten.

SOFIE OG TINA HAR UNDERVIST I ET ÅR: Her er vores bedste råd til nye lærere Efter et vildt første år fyldt med nervøsitet og udfordringer er Sofie Vangsgaard og Tina Munk Jensen en del klogere på lærerjobbet. Sofie Vangsgaard fik en fagkollega som mentor i begge sine fag. De delte alle deres forløb, modulplaner og tek ster med hende. ”Jeg har haft så stor glæde af alt det, de har delt med mig. Selvom det er noget, man låner, kan man jo sag tens gøre det til sit eget,” siger Sofie Vangsgaard.Isærideførste par måneder brugte de to nye lærere meget tid på at forbe rede sig. Også for meget, erkender de. ”I starten planlagde jeg alt til mindste detalje, og alt var øvet igen nem. Men det er der slet ikke tid til,” fortæller Tina Munk Jensen, der følte, at hun skulle kunne svare, uanset hvad eleverne spurgte hende om. •

Uddrag af de seneste nyheder flere elever på andre skoler. De flere elever betyder også, at skolerne an sætter flere lærere, viser en lille rundringning, som gymnasieskolen. dk har lavet til flere af skolerne. “Vi har fastansat fire ekstra lære re. Det er selvfølgelig på en lidt træls baggrund,” siger vicerektor på Marse lisborg Gymnasium i Aarhus Ulrik Lyng Vestergaard og henviser til de to gymnasier Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium i Tilst, som ikke må optage elever i år.

• s_24 e

Filminstituttets læringsplatform er opgraderet med nyt design og flere faciliteter. Blandt de 350 gymnasiefaglige materialer kan I bl.a. finde: Flugt: Et materiale til den Oscar-nominerede film. Samfundsfag og dansk. 70/30: Om politikeres og aktivisters arbejde med klimaloven. Målrettet samfundsfag. Kvinder foran og bagved kameraet: Om ligestilling og repræsentation. Dansk og mediefag. Kortfilm i engelsk, fransk, tysk og spansk: Fire materialer til sprogfagene. Find det på filmcentralen.dk Flugt

2021Rasmussen,PoherJonas,

Vi stiller en lærer fem spørgsmål, der kredser om jobbet som underviser.

Har du et godt råd til en ny lærer?

“Mine egne lærere fra gymnasiet var meget engagerede. Det var på Teknisk Gymnasium Christiansbjerg i Aarhus, som nu er lukket. Min biologilærer var tidligere forsker, og han fik for eksempel fat i nogle rotter, vi kunne dissekere. Også mine fysik og matematiklærere var gode. Jeg har altid godt kunnet lide matematik og fysik, men i gymnasiet fik jeg øjnene op for, at matematik kan bruges anvendelsesorienteret i fysik. Før gymnasiet var matematik bare opgaver og regnestykker, som skulle løses. Jeg kan også selv lide, at min undervisning er anvendelsesorienteret.”

Hvad er du selv god til? “Jeg synes, jeg er god til at lytte til eleverne og finde ud af, hvad de synes er spændende, og jeg forsøger at sætte undervisningen ind i en sammen hæng, de forstår. Et eksempel var under corona, da eksamen var aflyst, og vi havde ekstra undervisnings tid. Her havde vi et projekt om Tjernobyl, hvor vi så noget af serien Chernobyl på HBO. Vi snakkede om fysikken, som ikke bliver forklaret i serien. Hvad er konceptet bag atomkraft, og hvorfor kan man se stråling som lys i vandet, og hvorfor får man metalsmag i munden, hvis man bliver bestrålet?”

Hvornår er du stolt af dit arbejde?

bekymrerindstillingeleverstilmatematikmig”

Er der noget, som bekymrer dig? “Nogle elevers indstilling til matematik bekym rer mig. De siger: Jeg kan ikke finde ud af mate matik. Det virker, som om det er blevet mere accepta belt bare at sige, at man ikke kan finde ud af matematik, mens det ikke er acceptabelt at sige, at man ikke kan finde ud af dansk. Matematik kræver, at man prøver, og at man laver lektier, og det er ikke alle, som er villige til at bruge tiden til at lære det. Måske er det blevet værre, nu hvor næsten alle skal have mate matik på B niveau.” s_27

“Du skal ikke altid nå det, som du planlægger. Der kan opstå uforudsete ting, og du skal ikke gen nemtvinge en plan, bare fordi du har lavet den. Eleverne kan hurtigt synes, at undervisningen går for hurtigt, og så må man sætte farten lidt ned. Det er også vigtigt at vise interesse i eleverne, især når det er nye 1.g elever. Du skal ikke kun tænke i undervisning.”

OM JESPER BALI DAHLHUS _ Alder_ 29 år Skole_ IBC Kolding. Underviser i_ matematik og fysik. “Nogle

Tekst_ Johan Rasmussen

“Elever har ofte svært ved differentialregning, når de begynder i gymnasiet. Jeg bliver glad, når en elev siger: Nu forstår jeg det. Jeg bliver også glad, når elever, som har en forsvarsmekanisme mod matematik – fordi de er sikre på, at de ikke forstår faget – begynder at få interesse for det. Det lykkes ofte ved at bruge vir kelighedsnære ting, som de forstår, for eksempel kvik lån og gæld.”

LÆRERLIV

Hvad har haft største betydning for din måde at undervise på?

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

e

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 Køge Handelsgymnasium har netop taget imod 10 nye lærere, der nu skal blive en del af skolens kultur. Det sker via tutorordning, mini-pædagogikum, observation af kollegers undervisning, stor imødekommenhed og et fokus på, at man er ny hele det første skoleår. “Vi er blevet langt afbliverpå,opmærksommemereatnyansatteendelkulturen” UDFORDRET e e Tekst_ Dorthe Kirkgaard Nielsen Foto_ Jasper Carlberg Alle skoler oplever udfordringer. Vi zoomer ind på store og problemstillinger.små s_28

Det bestemter ikke uproblematisk at få så etnyansattemangeindpålærerværelse. Signe Sindberg KøgeTillidsrepræsentantKaspersenHandelsgymnasium

UDFORDRET_

”V elkommen – jeg hedder Emil. I kan finde mig in de i Lectio under EKMO. Det er mig, I skal have i dansk her i grundforløbet.”EmilKrogMortensen er i fuld gang med sin første dansklektion i en af grundforløbsklasserne på Køge Han delsgymnasium. Alle 29 elever er mødt frem til dagens lektion og sidder klar ved de sorte højborde. Trods de buten virker Emil Krog Mortensen ganske afslappet dér bag ved katede ret – iklædt hvid T-shirt, åbenstående lyseblå skjorte og mørke jeans. Efter navneopråb giver han en kort intro til dansk på hhx, fortæl ler om grundforløbets primære emne, der er marketing på sociale medier, og får eleverne til at oprette en ”Dansk GF”-mappe på skrivebordet på deres computere.Efteren fem minutters pause i den ulidelige augustvarme skal klas sen i gang med at se tv-programmet Fuckr med din hjerne – om den per fekte”Jegreklame.vilgerne have jer til at note re minimum fem interessante poin ter ned – og gerne flere.” Mange udfordringer som ny 32-årige Emil Krog Mortensen er en af i alt 10 nyansatte lærere på Køge Han delsgymnasium her efter sommer ferien. Fire er fastansatte, de øvri ge seks er årsvikarer – ligesom Emil Krog Mortensen. Nogle har meget er faring, andre lidt, og Emil Krog Emil Krog Mortensen er i gang med sin allerførste dansktime på Køge Handelsgymnasium. Han har aldrig undervist i gymnasiet før. s_29

f

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

Køge Handelsgymnasium er en del af Køge Handelsskole, der ligger i Campus HandelsgymnasietKøge.har omkring 1.000 elever og 78 lærere – heraf er 10 nyansat pr. 1. august.

Af de nyansatte lærere er fire fastansatte, og seks er årsvikarer. rundt på skolen, bruge nye systemer og lære en masse nye ansigter og navne at kende. Finde ud af, hvem er hvem, og hvem arbejder man sam men med,” fortæller hun. Nye kan blive en lukket gruppe Når Køge Handelsgymnasium an sætter 10 nye lærere, handler det pri mært om en stor tilgang af elever. Før sommerferien blev 10 3.g-klas ser færdige på skolen. Her i august er 13 1.g-klasser startet. Lærerkollegiet er vokset med 15 procent – fra 68 til 78 Bådelærere.tillidsrepræsentant Signe Sindberg Kaspersen og uddannelse ss_30

Mortensen har udelukkende under visningserfaring fra en folkeskole. Han blev færdig som cand.mag. i dansk og historie i 2020. I sit nye job er han ansat 90 procent af fuldtid og skal undervise i dansk og historie i 1.g og 2.g. ”Jeg har udelukkende undervis ningserfaring fra grundskolen, så der er mange udfordringer ved at være nyansat. Hvordan laver man en studieplan, hvilke materialer bruger man, hvordan ligger niveauet i fage ne, hvordan forløber skoleåret, hvad betyder AP, SOP og alle de andre fag termer? Lige nu er jeg en rigtig Spørge Jørgen,” siger Emil Krog Mortensen. 36-årige Tina Marie Sørensen er også nyansat – i et fuldtids års vikariat i engelsk og almen sprogfor ståelse. Hun blev færdiguddannet cand.ling.merc. i engelsk i 2013 og har efterfølgende haft en række vikaria ter på htx, eux og VUC. ”Så for mig handler det meget om praktiske udfordringer; om at finde Fakta

Som nyansat skal man også selv gøre en indsats for at komme ind i kulturen og fællesskabet på en skole, mener Emil Krog Mortensen. Han sætter sig bevidst forskellige steder på lærerværelset og forbereder sig på skolen.

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

Emil Krog Mortensen KøgeLærerHandelsgymnasium

det fag, den nye lærer har flest timer i. I juni var alle nyansatte samt tutorer inviteret til halvanden times møde på skolen. Ud over det første person lige møde kom der styr på nøglekort, parkering og andre praktiske ting, og der var mulighed for at hilse på sko lensDerefterledelse. styrer tutor og nyan sat selv forløbet. Ledelsen har lavet en lang bruttoliste med store og små introduktionsopgaver – om brug af Lectio, læreplaner, årshjul, forkortel ser, sygemeldinger og alt muligt andet.

Desuden holder ledelsen tre møder med gruppen af nyansatte af en times varighed – første gang i sep tember/oktober, og alle nyansatte læ rere på fuldtid får tildelt 37 timer det første år til at være ‘ny i job’. Er man på deltid, får man færre timer.

Den gode modtagelse som nyansat er, når kollegerne er åbne og tilbyder hjælp helt af sig selv, mener Tina Marie Sørensen.

Jeg

f

”Det er ikke noget, der redder ver den i en travl gymnasiehverdag, men det er en anerkendelse af, at det er tidskrævende at være ny,” siger Jonas Lindelof.Derudover arbejder skolen med “åben dør”. Det betyder, at alle lærere får afsat tid til at observere kolleger nes undervisning i 10 moduler i løbet af et skoleår. rektor Jonas Lindelof ser det som et gode, at skolen vokser.

Derudover har skolen en tutorordning, hvor alle nyansatte lærere bliver koblet med en erfaren lærer i s_31

”Vores primære fokus ved de mange nyansættelser er, hvordan vi viderefører den gode kultur og det gode miljø, vi har her på skolen. Det forsøger vi at sikre ved en god modtagelse i både klasser, fag og skolen som helhed,” for tæller Jonas Lindelof. Signe Sindberg Kaspersen supplerer:”Det er først og fremmest godt, at vi vokser, men det er bestemt ikke uproblematisk at få så mange nyansatte ind på et lærerværelse. For når der kommer 10 nye lærere på én gang, kan de hurtigt blive en gruppe, som lukker sig om sig selv.” ”Samtidig kan det eksisterende lærerkollegie risikere ikke at lukke så meget op over for de nye, når der kommer så stor en gruppe på samme tid,” fortsætter hun. Har lært af erfaringer Signe Sindberg Kaspersen taler af erfaring. I skoleåret 2015/2016 fik skolen også mange nye lærere. ”Dengang var vi ikke helt så op mærksomme på udfordringerne ved et stort rykind. Vi er blevet langt mere opmærksomme på, at nyansatte bli ver en del af kulturen. Vi tager mere fat i de nye, går hen og snakker, er åbne og imødekommende,” siger Signe Sindberg Kaspersen og fortsætter: “Derudover har vi et større fokus på, at det at være ny lærer er noget, man er hele det første skoleår.” ”Som lærer skal du igennem et helt årshjul inklusiv eksamener, før du ikke er ny længere,” tilføjer Jonas Lindelof.Køge Handelsgymnasium har en række tiltag målrettet nyansatte lærere. Alle nyansatte lærere uden pædagogikum deltager i skolens eget minipædagogikum. Over tre halve dage i august, september og oktober vendes alt fra planlægning af under visning til elevtyper, særlige udfor dringer og gode staldtips.

Typisk er tutorforløbet på tre måne der – nogle kortere, andre længere. Åbne døre giver inspiration

UDFORDRET_

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 ”

atudfordringersågrundskolen,erfaringundervisnings­udelukkendeharfraderermangevedværenyansat.

åbenhed og imødekommenhed, de er blevet mødt med. Begge fremhæver tutorordningen – det at have en lige vej til en tæt sparringspartner. Men også konceptet med ”åben dør”. ”Som ny er det et rigtig godt red skab til at se, hvordan de andre lærere griber fagene an og til at få en bedre føling med didaktikken. Er der noget, jeg kan bruge? Noget, jeg overser?” ”Jeg kan spejle mig i kollegernes undervisning og måske også blive bekræftet i, at jeg gør det godt nok.

Bedre føling med didaktik Både Emil Krog Mortensen og Tina Marie Sørensen er glade for den s_32

Fordi det er et krav til alle lærere, er det også langt nemmere for mig som nyansat, og jeg har allerede aftalt det første besøg,” fortæller Emil Krog Mortensen.Forrigegang Køge Handelsgym nasium havde et stort rykind af nyansatte, var der ikke ”åben dør”, og Signe Sindberg Kaspersen er sikker på, at det gør en forskel for de nyansatte.

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

UDFORDRET_Deteretkravtil alle – ikke kun nyuddannede – at man går på op dagelse i kollegernes undervis ning for at blive klogere. Man skal både se undervisning i sit eget fag, i sin egen klasse og se noget ‘mærke ligt’ – noget, man umiddelbart ikke har en forforståelse for. ”Via ”åben dør” kan både erfarne og nyansatte få inspiration hos hin anden. For nyansatte er det en god måde at tale om undervisning og ud fordringer på og få nogle helt kon krete råd til sin undervisning og sin ageren over for eleverne,” siger Signe Sindberg Kaspersen.

Både SignetillidsrepræsentantSindbergKaspersen og uddannelsesrektor Jonas Lindelof har fokus på, at der bliver taget godt imod skolens 10 nyansatte lærere.

AkademikerPension har en ambition om at være Danmarks mest ansvarlige pensionskasse. I de seneste år er toplønningerne steget gevaldigt på direktionsgangen og i bestyrelseslokalet i de største virksomheder. Som aktiv investor arbejder vi for at sikre, at de ikke løber løbsk. Derfor har vi i 2022 stemt nej til lønpakkerne på 22 ud af 32 generalforsamlinger. Sammen gør vi en forskel. akademikerpension.dk

I danskundervisningen på stx oplever jeg, at der er meget fokus på produkt frem for proces. Der er et stort tidspres for at nå kernestof og supplerende stof, og flere og flere læ rere ser magtesløse til, mens eleverne køber sig til færdigskrevne tekstana lyser via ProblemetStudienet.med plagiat er kom plekst, men i forhold til læreproces ser er det dog centralt, at plagiering i høj grad kredser om simple lære processer med fokus på reproduktion og imitation. Har eksamensformen mon indflydelse på, at danskfaget kan ende som forarbejdede færdigretter i stedet for at folde sig ud som kreativ og eksperimenterende gastronomi? •

” tilForsamtalenSRPer

Der skal være mulighed for at klage. Lærere kan tage fejl. Det, der ikke er i orden, er det formelle og uformelle pres, som underviserne i stigende grad udsættes for. • BLOG: kreativitetplagiatBackwasheffekt,og

Jeg har fået en elevklage. Min første efter 31 år i branchen. Jeg havde ikke forestillet mig, at det ville ske, men nu er jeg tilbøjelig til at tro, at det kan ske for de fleste gymnasielærere. Det faglige indhold i elevens klage over sin årskarakter i mundtlig tysk er ikke så relevant her. Det er deri mod den kommunikation på Lectio, jeg havde med eleven før og efter ind tastning af årskarakterer. Før karak tergivningen fik jeg en længere be sked fra eleven om, hvor fantastisk tyskundervisningen havde været. Beskeden sluttede med en kraftig op fordring til, at jeg skulle give vedkom mende 12 i årskarakter. Jeg svarede, at det ikke er i orden at lægge pres på underviserne på den måde. Jeg gav eleven 7 i årskarakter i mundtlig tysk, hvilket selvsagt var en skuffelse for eleven, som tidligere havde fået 10. Eleven opfattede karakternedgangen som en straf for Lectio-beskeden, men jeg havde allerede indtastet års karakterer forinden. Eleven endte med at klage over sin årskarakter.

helt unødvendig og spild af alles tid.

Helle Lærer,BorupKVUC

Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg Karen Richter Hansen Lærer, Aalborg Katedralskole

GYMNASIESKOLEN.DK

Mikael MedlemBuschafGL’s hovedbestyrelse Lærer, Kolding Gymnasium, HF og IB School s_34 e

BLOG: Hvad sker der med din elev, når hun er droppet ud? Second change-systemet virker. VUC’erne griber dem, der dropper ud af gymnasierne, og vi er gode til det. De fag, der er afsluttet, kan me riteres (især fag fra stx), og vi bygger videre til en hf oven på de niveauer, hvor det giver mening. Hvis man er næsten færdig med 3.g, så tager det som regel et år at få en hf. Så står du med en elev, der ikke trives, og hvor du tænker, at han eller hun skal have en chance mere i en voksen tilgang, så hjælp med at kontakte et VUC, så en hf kan komme i hus. •

Som dansklærer har jeg i mange år undret mig over eksamensformen i mundtlig dansk, da den på mange måder slår mig som noget utids svarende og utilfredsstillende. I den mundtlige eksamen skal eksaminan den på blot 60 minutter læse ukendt tekst materiale og løse en række lærerstillede opgaver knyttet til tekst og kernestof. Det ensomme tekstar bejde med prædefinerede opgaver i en stram tidsramme er langt fra den hverdag med danskfaget, som jeg øn sker at opleve med eleverne.

Helle Lærer,SimonsenHFogVUC Nord I debatindlæg

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 DEBAT: Har vi fået klagekultur?en

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 Praxis Forlag A/S Vognmagergade 7, 5. sal 1148 København K www.praxis.dk Af forfatter Lars Ljungqvist eBog+ 100 kr. Papirbog 259 kr. ekskl. moms Køb bogen her prx.dk/informatik-B NY GRUNDBOG TIL INFORMATIK Informatik B dækker kernestoffet og en del af det supplerende stof på STX, HHX og HTX. Bogen dykker ned i blandt andet programmering, interaktionsdesign, databaser, it-sikkerhed, billeder og lyd, digital markedsføring og virksomhe ders it-systemer. Kapitlerne indholder praktiske eksem pler, øvelser og vejledende løsninger. Fagpakke til informatik Informatik B indgår i den digitale fag pakke til informatik, der indeholder en langrække undervisningsmaterialer. Udover grundbøgerne til B- og Cniveau, får du temabaserede undervis ningsforløb og adaptive moduler. Gå ind på www.fagpakker.dk og se hvordan du kan få GRATIS adgang til fagpakken. <> INFORMATIKPraxis BINFORMATIKBdigitalinteraktionsdesign,markedsføringogDendækkerkernepåSTX,HHXogHTX.eksemplerogøvelser.prx.dk/InformatikB. LJUNGQVISTLARS FRONTEND LARS BRUGERGRÆNSEFLADELJUNGQVISTBACKENDBRUGERTEST USER EXPERIENCE VIRKSOMHEDER ARRAYSWIREFRAMEPERSONABILLEDFORMAT HACKINGUSABILITY LJUNGQVIST FAIL OFTEN • FAIL EARLY s_35

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 s_36

UDSYN

Vi vender blikket udad og interviewer kunstneresamfundsdebattører,forskere,ogandre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

”Hvis vi var enige om, at sprog lig korrekthed ikke betyder noget, så ville det ikke være et problem. Men sådan er det jo ikke. Det betyder noget, om man kan stave, når man skriver en jobansøgning, eller hvis man gerne vil have et match på Tin der,” siger Marianne Rathje. ”Vi snakker ikke så meget om staveproblemer. Men der sker en stigmatise ring, når de færdigheder går tabt.”

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

To tre dage om ugen tager hun turen til sit kontor i Bogense, hvor Dansk Sprognævn holder til.

fraDetSprogliggrammar-ennazi”korrekthederdanskfagetsforsømtestedbarn.skadereleverne,sigersprogforskerMarianneRathjeDanskSprognævn.Tekst_ Tina Rasmussen Foto_ Jacob Nielsen f s_37

“Det er ikke sexet at være

D anske gymnasieelever har i stigende grad problemer med at stave og sætte kommaer i deres skriftlige opgaver, viser tilbagemeldinger fra landets censorer. Og en ny undersøgelse bekræfter, at det ikke er noget, der bruges meget tid på i gymnasiets dansktimer. Marianne Rathje, seniorforsker i Dansk Sprognævn, er bekymret over udviklingen. At kunne formulere sig på et klart, forståeligt og korrekt dansk er en afgørende kompetence i nutidens samfund, påpeger hun.

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

Ifølge vejledningerne for dansk A skal eleverne i dag ”kunne beherske skriftsprogets normer for korrekt hed og anvende grammatiske og sti listiske grundbegreber” og ”udtryk ke sig formidlingsbevidst, sprogligt korrekt, nuanceret og selvstændigt med et personligt præg på sproget”. Men meget tyder på, at dansklærerne i gymnasiet i de senere år har fokuseret mere på formidling og på at fremelske elevernes personlige stemme. Det er tilsyneladende gået ud over den tid, der er til at få styr på nutids r, forskellen på ’sin’ og ’hans’, og hvor kommaerne skal placeres.

Der er ikke tid til det, lyder deres for klaring blandt andet. Det kan også tage motivationen fra de svage ele ver, hvis de får opgaver tilbage fulde af røde streger, og de bliver alligevel ikke bedre til at stave og sætte kom maer i den næste opgave, fortæller lærerne i ”Lærerneundersøgelsen.virkernærmest opgi vende,” konstaterer Marianne Rathje.

”Sproglig korrekthed er dansk undervisningens forsømte stedbarn,” siger Marianne Rathje.

Opgør med den sorte skole En undersøgelse fra Syddansk Uni versitet i 2021 viser, at sproglig korrekthed ikke er noget, der fylder meget i undervisningen eller i lærer nes feedback til eleverne. I undersø gelsen bliver fire dansklærere fra to gymnasier (stx og htx) interviewet.

I undersøgelsen holder to af lærer ne også igen med at rette fejl i elever nes opgaver, fordi de ikke har lyst til at fremstå dømmende.

I de senere år er der sket et skift i pædagogikken. Mange dansklærere udvælger bestemte temaer i stedet for at rette alt. Det er ikke nødven digvis fejlfinding, der er vejen til at lære eleverne at skrive godt, og ele verne lærer ikke noget af mange røde streger i sig selv, lyder argumentet. Nogle lærere lader eleverne afle vere deres stile i mindre bidder, som de så får sproglig og indholdsmæssig feedback på. På den måde får eleverne mulighed for at arbejde med deres fejl undervejs, så det ikke bliver et rødt chok, når de får stilen tilbage.

”Jeg synes virkelig, det er fejt, når lærerne ikke vil være nogle, der ’døm mer’. Ingen vil være en ’grammarnazi’ – det er ikke sexet. Generelt er det jo nogle lidt irriterende typer, der går rundt og retter på andre. Men det her er gymnasielærere, og man skulle mene, at det er en del af jobbeskrivel sen. Det skader de unge senere, at der er nogle lærere, der ikke vil fremstå usympatiske,” siger Marianne Rathje.

”Terperi er noget, man har villet væk fra, og sproglig korrekthed har jo ry for at være noget, der er kede ligt og gammeldags – man gider ikke bruge tid på det. Men det er en færdig hed, man er nødt til at prioritere. Og måske er det nødt til at være kede ligt, hvis det skal sidde på rygraden.”

Men i dag arbejder hun hjemmefra og byder indenfor i det røde murstens hus, hvor bogreolerne har bredt sig ind i spisestuen, og man kan skimte Sorø Sø fra baghaven. Siden 1970 har sproglig korrekt hed været en del af de faglige mål i gymnasiets danskundervisning.

”Jeg er jo ikke nogen nazist med hensyn til det der med sprog på den der måde”, siger en af lærerne eksempelvis.

Det er ikke kun censorerne, der melder om, at gymnasieeleverne i stigende grad har problemer med den sproglige korrekthed. I 2019 kon kluderede en undersøgelse af fagligheden på stx, som blandt andet om fattede danske eksamensstile fra de seneste 50 år, at omfanget af formel le fejl er stigende hen over perioden, og at der er en mulig sammenhæng med, at der i undervisningsbekendt gørelserne er sket en forskydning fra vægtning af formalia og korrekthed til for eksempel genrebevidsthed.

Når korrekt sprog ikke fylder så meget i gymnasiet mere, er det sand synligvis også en konsekvens af opgø ret med den sorte skole, vurderer hun.

”I forhold til de svage elever, der vir kelig kæmper med danskopgaverne,

Jeg dervillærerneervirkelig,synesdetfejt,nårikkeværenogle,‘dømmer’.

s_38

Holdning går igen Selvom det er en lille undersøgelse med bare fire gymnasielærere og 55 elever, mener hun, at resultatet bør tages al vorligt. Dels flugter det med tilbage meldingerne fra landets censorer, dels har hun mødt en hel del undervisere, der deler de fire læreres holdning. I foråret holdt hun oplæg om skrift lig korrekthed og vigtigheden af den for omkring 60 dansklærere på de så kaldte FIP-kurser (Faglig Udvikling i Praksis), som Styrelsen for Under visning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet står bag.

”En af lærerne sagde, at han var stoppet med at være censor, fordi han ikke kunne holde det lave sproglige niveau ud længere.” De fire gymnasielærere i under søgelsen har desuden en forvent ning om, at eleverne har tilegnet sig de basale skriftlige kompetencer, før de begynder i gymnasiet. Marianne Rathje forstår på den ene side godt den holdning – og så alligevel ikke.

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 UDSYN_ er det nok en fornuftig strategi,” siger Marianne Rathje.

I øvrigt tæller det ifølge de fire gymnasielærere heller ikke særlig meget til eksamen. Men det er forkert. Forskning viser, at der er en klar sam menhæng mellem, hvilken karakter en dansk stil får og antallet af formel le fejl, fastslår Marianne Rathje. Ifølge de 55 gymnasieelever, der medvirker i undersøgelsen, er sprog lig korrekthed ikke noget, der fyl der særlig meget hverken i f Seniorforsker i Dansk Sprognævn. Uddannet cand.mag. i dansk og sprogpsykologi fra Aarhus Universitet i 1999. Ph.d. i dansk sprog fra Københavns Universitet i 2009. Har tidligere blandt andet være ansat på Syddansk Universitet. Skriver klummer om sprog i Politiken.

”Man kan helt klart mene, at elever ne burde have lært det i folkeskolen, men når det tilsyneladende ikke er til fældet, bør gymnasielærerne tage op gaven på sig,” siger hun. Kun én af de fire lærere har mere sproglig korrekthed på sin ønske seddel, hvis der skulle komme flere dansktimer på skemaet.

OM RATHJE_MARIANNE s_39

”Her var den generelle holdning, at sproglig korrekthed i danskfa get i gymnasiet ikke er noget, der bliver prioriteret særlig højt,” siger Marianne Rathje.

”Ud over at det står i læreplanerne, at eleverne skal kunne beherske spro gets normer for korrekthed, er der også en forventning ude i samfundet om, at man kan stave,” siger hun. •

” Det noget,betyderom man kan stave, når man skriver en jobansøgning, eller hvis man gerne vil have et match på Tinder.

UDSYN_

s_40

Og gymnasieeleverne tager tilsyneladende de lidt sløje sprogkund skaber med sig over på universitetet. For også blandt de førsteårsstude rende på dansk og journalistik er der mange sproglige fejl, viser en undersøgelse fra 2019, som Marianne Rathje har været med til at lave. ”Vi havde valgt de studier, fordi de studerende dér burde være gode. Hvordan ser det så ikke ud på andre studier?”Destuderende er også dårlige til at læse korrektur. Det er et værktøj, der nærmest er gået i glemmebogen, mener Marianne Rathje. ”Ingen har lært de unge, hvordan man læser korrektur. Det går virke lig stærkt, og sproget er et andet, når de unge bruger mobiltelefonen og er på sociale medier. Man kan ikke ude lukke, at det er det, der smitter af på den måde, de arbejder med deres skriftlige opgaver på. Men den hold ning, de unge møder til sproglig kor rekthed i skolen, spiller uden tvivl også en rolle.”

GYMNASIESKOLEN under visningen eller i den feedback, de får på deres opgaver. Og det er un der halvdelen af eleverne, der læser korrektur på deres danskopgaver, in den de afleverer dem.

Nu bliver der skruet op for opmærk somheden på korrekt sprogbrug i danskfaget.Ietårstid har styrelsen samarbej det med Dansk Sprognævn. Marianne Rathjes oplæg på forårets FIP kurser er en del af samarbejdet – og til efter året gentager hun oplægget på to til svarende kurser. Desuden har Dansk Sprognævn givet indspark til en ny censorvejledning, som bliver offent liggjort om kort tid. Her har man tydeliggjort retningslinjerne for, hvornår sprog bliver så fejlbehæftet, at det skal influere på karakteren. Desuden vil styrelsen iværk sætte et tilsyn med gymnasiernes

Ministeriet øger fokus Hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne og Undervis ningsministeriet handler man nu på censorkorpsets tilbagemeldinger om, at flere og flere elever ikke behersker de grundlæggende sproglige regler.

”Vi snakker ikke så meget om staveproblemer. Men der sker en stigmatisering, når de færdigheder går tabt,” siger sprogforsker Marianne Rathje. undervisning i sproglig korrekthed i danskfaget.Marianne Rathje mener, at kurs skiftet er helt rigtigt.

· NR_04 · 2022

Tienes Zugang gratuit netop now! - legende let grammatik

ANMELDELSER e s Sygdomshistorie Fag_ Historie Titel_ Pestens tid. Sygdom, samfund og behandling 1100-1711 Forfatter_ Kristian Brøndum Forlag_ Columbus Pris_ 243 kr., 167 sider Vurdering_ j j j j q q Anmelder_ Morten Lassen Underviser i_ historie og dansk på Københavns VUC

og kontinuitet eller aktør og struk tur, men generelt er der tale om en velskrevet lystvandring, der med et solidt greb om stoffet udlægger for tiden. Der er mange retoriske spørgs mål, men få problemstillinger. De findes til gengæld i overmål på bog ens hjemmeside. Den manglende di daktisering af materialet gør det imidler tid lidt svært at sortere, og da kapitlerne i snit er 30 sider lange, så skal der nok skæres og tilpasses i materialet.Bogener blevet til under corona epidemien, men forfatteren har valgt at afslutte fremstillingen i 1711, hvor Europa – og København – opleve de den sidste store pestbølge. I ind ledningen skriver forfatteren, at fortiden kan bruges som spejl for nu tiden, og med nærværende udgivelse er man i hvert fald godt klædt på til den perspektivering.

Det er nok lige lovlig friskt at peri odisere seks århundreders europæ isk historie – strækkende sig fra høj middelalder over senmiddelalder til reformation, renæssance og tid lig oplysning (1100-1711) – som ‘pe stens tid’. Omvendt åbner det skarpe fokus på pesten og dens konsekven ser op for nye perspektiver på de sæd vanlige strejftog i de velkendte peri oder. For eksempel er det interessant at se sekulariseringsprocessen og den voksende rationalisme belyst gennem kampene mellem overtro, kristendom og videnskab i sygdoms bekæmpelsen. Uden at der bliver tale om decideret mikrohistorie, kom mer vi igennem en række kilder også helt tæt på datidens desperate forsøg på at stille noget op med epidemiens hærgen. I dødedansen indgår et fasci nerende galleri af kloge koner, bart skærere, spedalske, hekse, apotekere, munke og nonner etc., men desværre kun i små fragmenter. Bogen består af fem kapitler, som omhandler: 1) Kristendommens syg domsopfattelse; 2) Lægevidenskaben (burde stå i anførselstegn); 3) Den sorte død og middelalderen; 4) Bart skærere, medicinere og hekse og 5) Pesten og samfundet. Det overordne de perspektiv er selvfølgelig pestens påvirkning af samfund og menne sker, men her savner man en mere diskuterende tilgang. Nogle få steder nævnes faglige begreber som brud

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

Gymnasieskolens faste anmelderpanel tester fagbøger og Læsundervisningsmaterialer.deresdom.

s_42

Få danske gymnasieelever er klar over, hvor dybt den katolske kirkes rodnet af forestillinger og holdninger gennem århundrederne har bredt sig tæt som normer og uskrevne regler under den latinamerikanske befolk ning, og hvilke radikale opgør det kræ ver af den enkelte anno 2022 at sætte sig selv fri af et samfunds religiøstkonservative kønsblik. El sexo en pro ceso bidrager her til elevernes globale kompetencer, når de kan læse om kon krete, levede liv og livskampe, som de folder sig ud på bogens sider, samtidig med at de, hvis de bliver bedt om det, kan faktatjekke den reelle lovgivning, som i mange tilfælde er langt mere progressiv end de normer, man i hver dagen underlægger sig selv og hinan den. Det er i den kontekst også én af bogens mange styrker, at den gen nem stor opgavevariation løbende be der eleverne om at skrive læserbreve, dagbogsindlæg, spille rollespil, fore stille sig, at de er til stede, eller at sæt te sig i andre personers sted for på den måde at give den enkelte elev tid til refleksion, sammenligne og relatere til egen hverdag og miljø, hvormed de i højere grad ikke bare får indblik i og viden om ganske anderledes forhold og livsmuligheder end deres egne, men også får mulighed for at skærpe deres argumenter og holdning til verden i al almindelighed.Dereraltid en reel risiko for at skabe stereotype forestillinger om verden. Bogen her er ingen undtagel se med dens fremhævelse af volds problemer og undertrykkelse i mange latinamerikanske samfund. Det be høver ikke at blive et problem, fordi den skildrede virkelighed i bogen er virkelig nok. Blot kan det være vig tigt som underviser at holde sig for øje, at eleverne er klar over, at temabogen er en linse, vi anvender, og at linsen kan drejes i andre retninger. s_43

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 s En temabog til spansk Fag_ Spansk Titel_ El sexo en proceso Forfattere_ Louise Friis Arfaoui og Maria Francisca Gavilán Forlag_ Columbus Pris_ 129 kr. eksklusiv moms, 80 sider Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Kristina Knappe Underviser i_ spansk på Svendborg Gymnasium Hvordan ser en latinamerikaner ud? Dominerende, aggressiv, smuk og fantastisk på et dansegulv? Måske narkobaron og medlem af en bande parat til koldblodig hævn og mas sakre? Eller hvad med kvinden? Altid iført høje hæle og osende af sex, men from som et lam og trofast i ægte skabet, selvopofrende og underdanig som en hundehvalp. Nej, vel?! Temabogen El sexo en proceso sætter spørgsmålstegn ved kategori erne og stereotyperne. Dens fokus på køn, kønsidentiteter og menneskerettigheder vil appellere til 2.g og 3.g elevernes lyst til at udtrykke personlige holdninger og til at lære spansk sprog og kultur gennem cases, interview og forskellige tekstgenrer fra Spanien og Latinamerika.

ANMELDELSER_•

s_44

s Et portrætkalejdoskopisk

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

Forfattere_ Jesper Skov & Mikkel Thrane Lassen Forlag_ Gyldendal Pris_ 320 kr., 222 sider Vurdering_ j j j j q q Anmelder_ Morten Lassen Underviser i_ historie og dansk på Københavns VUC

Fag_ Historie Titel_ Den europæiske koncert. Europas historie 1814-1914

Denne fascination afspejles langt tydeligere i lærebøger om 1800-tallet end for eksempel i lærebøger om 1700-tallet. Også i nærværende ud givelse, som også inddrager mentali tets- og kulturhistorien for at sætte ord på forandringerne og for at ”for stå datidens europæiske samfund og stemning”. Stemning? Nihilismen, spiritualismen og nationalismen fyl der en del, også Freud, og der er afsnit om galskab, dødsdrift og det krimi nelle menneske, men hele diskussio nen af nervernes svækkelse savnes. Til gengæld glæder jeg mig til at bru ge grafen på side 147, som viser ud bredelsen af forskellige skægtyper i London 1842-1972, og som er en sjov indgang til diskussion af kønsnor mer i 1800-tallet. Fuldskægget tjen te blandt andet den funktion, at man den lettere kunne skjule sine følelser, hvilket var vigtigt for den fuldkomne gentleman sidst i århundredet. Det indledende kapitel tager ud gangspunkt i Wienerkongressen i 1814-15, hvilket giver god mening, da kongressen var med til at teg ne den sikkerhedsstruktur, som blev kende tegnende for århundre det og helt frem til Første Verdens krig. Og så siger kongressen samti dig meget om de politiske forhold og om magtspillet i Europa, for eksem pel stormagternes skalten og valten med mindre stater. Mere eller min dre kronologisk bevæger vi os der efter fremad trods de tematiske ka piteloverskrifter: ”Den europæiske revolution”, ”Nation og folk”, ”Den sociale revolution” etcetera, inden vi ender med ”Det store sammenbrud”. Indtrykket efter endt læsning er no get flimrende: Opiumshulerne skal med, fordismen, stormagasinerne, russiske pogromer, suffragetterne, victorianisme, trafikregulering, fren ologien og så videre. Bogen er kort sagt et kalejdoskopisk portræt af en temmelig stor og broget epoke, men det lykkes på overbevisende måde at gengive dens sitrende energi og dens kolossale brud med den gamle ver den. Ikke mindst kildematerialet er originalt og spænder vidt. Imidler tid savner jeg en strammere struktu rering af stoffet, kort sagt en didak tisering: Kapitlerne er meget lange (20-30 sider), der er hverken arbejds spørgsmål eller begrebsforklaringer (bortset fra når et begreb behandles i en slags faktaboks), og historiefaglige begreber (for eksempel brud og konti nuitet) dukker kun op sporadisk. Indimellem diskuteres årsagsfor klaringer med andre historikere, men aldrig som et strukturerende greb. Vurderingen: en solid og flot udgivel se, som imidlertid havde fortjent en grundig didaktisering. Både for lære rens og for elevernes skyld. •

Forfatterne gør sig i denne bog des værre meget få overvejelser om, hvorfor man i dag skal beskæftige sig med perioden 1814-1914, men det gør bogen så for dem. 1800-tallet omkal fatrerede den gamle verden og lagde grunden til det moderne Europa med alle de fremskridt og konflikter, som vi fortsat slås med: nationalisme og romantik, imperialisme og racisme, urbanisering og industrialisering et cetera.Mon ikke fascinationen af 1800-tallet skyldes, at vi langt ind i det 20. århundrede – og måske fort sat – kæmper med at ankomme til moderniteten? Er vi på højde med storbyernes anonymitet, går vi i takt med maskinerne/teknologien, er den atonale 12-tonemusik soundtracket til vores liv?

ANMELDELSER_

deres elever deltage i Dyrk sproget en kreativ sprogkonkurrence for gymnasieelever i perioden d. 1. november 2022 til d. 1. marts 2023. • Eleverne skal i grupper udarbejde og indsende en video, hvor de præsenterer et emne for jævnaldrende i et målsprogsland. • Undervisningsmaterialerne er gratis, og de er udarbejdet af 10 erfarne gymnasielærere med henblik på, at man som lærer kan bruge dem med minimal forberedelse DET BEDSTE BIDRAG I HVERT SPROG VINDER KR. 5.000,Pengene skal bruges på et socialt og/eller fagligt arrangement. For mere information om konkurrencen se ncff.dk/dyrk-sproget s_45

Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF, indbyder igen alle lærere på eux, hf, hhx, htx og stx i sprogene fransk, italiensk, kinesisk, spansk og tysk til at lade

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 Forlaget Andrico Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dkFA (priser ekskl. moms) Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis. Samme grammatik som “Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik”. Nye interaktive øvelser (med kommentarer og point ved rigtige svar samt rettelser ved forkere svar). Videoer repeterer de grammatiske regler. Vælg selv danske eller latinske betegnelser. Elevlicens: 27 kr for 6 mdr, 38 kr for et skoleår. • Stifinderen i-bog, RABAT: Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger 1 års gratis klasselicens af i-bogen. ENGELSK DYRK SPROGET #FremMedSprog En kreativ sprogkonkurrence for gymnasieelever

Ingeniøruddannelserne på SDU tilbyder en lang række gratis workshops for gymnasier.

Formålet er at gøre den tekniske videnskab inden for fysik, kemi og matematik relevant og håndgribelig for eleverne. Vores workshops er tilpasset gymnasiernes kernestof og designet til at få eleverne ud på gulvet og væk fra stolene.

De gratis tilbud strækker sig fra 90 minutter til hele undervisningsforløb, og kan enten finde sted på dit gymnasium eller på SDU i Sønderborg eller Odense.

Mere tid til forberedelse og højere faglighed i undervisningen

Michael Lentfer Jensen, fysiklærer på Alssundgymnasiet

Sebastian Nisted Bertelsen på snb@tek.sdu.dk Vi glæder os til at bidrage til din undervisning.

sdu.dk/ing #sduing ”Vi deltog i en workshop med autonome biler, som ramte plet i forhold til vores læringsmål i fysik. SDU udviste kæmpe fleksibilitet i forhold til både logistikken og det faglige indhold. Eleverne fik en oplevelse af at være medskabere af teknologi, hvilket gav dem en aha-oplevelse med spontan jubel og udbrud som ”yes, vi gjorde det” undervejs. Undervisningen var tilrettelagt på en måde, hvor eleverne oplevede at teorien var til at forstå, samtidig med at de direkte kunne anvende det, de lærte.”

Som noget helt nyt tilbyder vi i foråret fysik gennem VR. Læs mere om alle vores tilbud på www.sdu.dk/da/tek/brobygning eller skriv direkte til brobygningskoordinator

SDU står for planlægningen og undervisningen, så du får mere tid til din forberedelse. Start, slut eller suppler dit undervisningsforløb med en af vores spændende workshops eller oplæg, som spænder fra Autonome Biler til Matematik i Robotter, Ølbrygningens Kemi, Energiteknologi og Grøn Omstilling og mange andre.

Det er helt nødvendigt for elevernes faglige og dannelsesmæssige udvikling, at de udvikler evnen til koncentration og fordybelse, skriver kronikøren, der har bud på konkrete indsatsområder, som kan styrke elevernes koncentra tionsevne. ” ogKoncentrationhukommelse er manafgørendefuldstændigfor,atkanlærenoget.

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

KRONIK

Den kognitive pyramide

D et er en misforståelse blandt elever, at det dybest set er unødvendigt at kunne huske det faglige stof, fordi man kan finde al den viden, man behøver, på Google. Det er også forkert, at det ikke gør noget, at man kigger på sin telefon nogle gange i 20 sekunder, mens man løser en matematikopgave. Bag ved denne opfattelse af, hvor dan man lærer i den digitale verden, ligger der en forestilling om, at ev nen til koncentration og hukommel se er blevet overflødig. Men vi ved fra læringsteorien og neuropsykologien, at de hjernemæssige forudsætninger for at lære er de samme, som de altid har været. Det vil jeg vise i denne kronik, og jeg vil pege på, at det er helt nødven digt for elevernes faglige og dannelses mæssige udvikling, at de udvikler ev nen til koncentration og fordybelse.1

s_48 e

Man kan slet ikke lære noget uden at koncentrere sig. Det fremgår af den kognitive pyramide, der er en af neuropsykologiens grundmodeller. Den viser, hvordan faglig tænkning i py ramidens top bygger oven på en ræk ke nødvendige mentale processer, som man ikke kan springe over. Se figur 1. Hvis man har problemer i de ne derste niveauer, får man også proble mer i de øverste. Hvis en elev for ek sempel sover for lidt, går det ud over koncentrationsevnen, og det går igen ud over skolearbejdet. Tekst_ Dorte Ågård Lær eleverne at koncentrere sig

Hjernens batteri: Tilstrækkelig søvn og mental energi s_49

Figur 1. Den kognitive pyramide efter Meldgaard Bruun 2014Hvad sker der, når man lærer? Lad os se nærmere på, hvad der sker, når man lærer. Det illustreres i figur 2 på næste opslag. Når vi retter vores fokuserede op mærksomhed mod noget, aktive rer vi arbejds¬hukommelsen. Det er den funktion i hjernen, hvor vi håndterer det, vi laver lige her og nu. Det er et neurologisk system, der kan fastholde og bearbejde den information, der er nødvendig for at udføre kom plekse kognitive opgaver, for eksem pel læsning og løsning af en skoleopgave.Iarbejdshukommelsen er der en meget kortvarig hukommelsesfunk tion, hvor informationer holdes akti ve i få sekunder ad gangen. En anden del sørger for, at den viden, der er re levant for en opgave, holdes sammen og bearbejdes. Hvis man for eksem pel skal regne en matematikopgave eller skrive en stil, skal man fastholde, hvad det er, man er i gang med: huske instruktioner, lave en mental arbejdsplan, have de nødvendige in formationer i spil og behandle dem i en hensigtsmæssig rækkefølge. Den øverste instans i det kogni tive system er de eksekutive funk tioner, hjernens ‘dirigent’. Her koor dineres de forskellige funktioner i arbejdshukommelsen, og eksekutiv funktionerne er involveret i alt det, der kræver opmærksomhed, impuls hæmning, strukturering, beslutning, planlægning, igangsætning og selv kontrol. Det er dem, der sørger for, at vi ender med at få vores planer ført ud i livet. Det er især her, elever med adhd har store udfordringer.

Filtrering of forarbejdning af sanseindtryk

Tidligere viden, der er relevant her og nu, henter man i langtidshukommel sens lager, som leverer genaktivere de input til den aktuelle opgave, for eksempel faglige begreber, regnereg ler, tidligere oplevelser, tanker, følel ser og så videre. I dette lager gemmes information permanent, Læse, skrive, regne, problemløsning,KoncentrationHukommelses-adstraktionfunktionerogopmærksomhed

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 KRONIK_f

Opmærksomhedsstyring er helt central, når man skal lære. Al kom pleks tænkning forudsætter, at distraktioner holdes ude, mens man løser sine opgaver, så arbejdshukom melsen med den lille kapacitet kan fungere. Hvis man skal bruge energi på at blokere for forstyrrelser udefra for at fastholde opmærksomheden, begrænser det de kognitive ressour cer, der er tilbage til at behandle den opgave, man er i gang med. Det er det, der sker, når elever udsættes for digital støj. Langtidshukommelsen

KRONIK_ Figur 2. Egen figur efter Baddeley 2000, Klingberg 2008, Skaalvik og Skaalvik 2007, Illeris 2007. KOGNITIVE SYSTEM

VERDENYDREDEN DET

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 og det har i modsætning til arbejds hukommelsen ubegrænset kapacitet.

FUNKTIONEREKSEKUTIVE

Hukommelseslageret består af neurale netværk, og dets indhold er organiseret i forståelses mæssige mønstre, kognitive ‘skemaer’. De kog nitive skemaer er nødvendige for, at man kan få mening ud af ny viden, og derfor er det også forkert, at vi ik ke længere har brug for paratviden og for at huske. For hvis man ingen velkonsolideret viden har i for vejen, kan man ikke bare google det og fyl de sine faglige huller ud. Man skal have et forståelsesmæssigt skelet i forvejen for at indarbejde ny viden, og det gælder ikke bare simple ting som årstal og bøjningsmønstre. Kre ativitet og originale tanker kræver også tilegnet viden fra tidligere, der er ‘parat’ til at blive aktiveret i nye sammenhænge.Enforudsætning for, at man kan lagre ny information i langtidshukommelsen, er, at den fastholdes og bearbejdes i arbejdshukommelsen. De neuroner, som behandler en ny in formation, skal holdes elektrisk ak tive nogle sekunder, og det er denne uafbrudte aktivering, der er forud sætningen for, at information kan lagres. Det kræver, at man retter sin opmærksomhed tilstrækkelig længe og ‘øver’ de nye tanker, for at de kan automatiseres, det vil sige eksiste re som nye neurale spor i langtidshukommelsen, uden at man behand ler dem aktivt i arbejdshukommelsen. Hvis man ikke er opmærksom, for svinder den nye information, på sam me måde som en computerfil ‘i gamle dage’ blev slettet, hvis den ikke blev gemt. Derfor kan selv en ganske kort afbrydelse slette det, man var i gang med at Menlære.information er ikke gemt med det samme i langtidshukommel sen, for det, man har lært, skal kon solideres, mens man sover: De områ der af hjernen, der har været aktive i løbet af dagen, bliver reaktiveret under søvnen, ved at hjernen ‘rydder op i noterne’, genåbner de nyanlagte neurale spor og forstærker de elek trisk kemiske forbindelser. Som vi så i den kognitive pyramide, er tilstræk kelig søvn altså afgørende for læring.

HUKOMMENSELSENLANGTIDSLager af autoriserederutinerplanerfølelseroplevelsertankervidentidligere procedurer korpslige mønstre Ubegrænset og permanent Organiseretkapacitetineutrale spor og netværk i hjernen Konsolideres ved gentaglese, træning og søvn Styring af planlægning,Sortering,Impuldshæmmningopmærksomhedstrykturering,beslutning,igangsætning kortvarig og begrænset hukommelse med ny information, fx lyde og Glemsel somhedOpmærk- GenkaldelseLagring

HUKOMMELSENARBEJDSMeget

s_50

opmærksomhedInformationinformationogFastholdelse,synsindtrykbearbejdnungintegratoinafnyogtidligereudentilstrækkelig

Konsolideringen af ny viden sker også, når man er vågen og repete rer det, man har lært. Når man hen ter den nye viden frem igen, forstær kes de neurale spor, og for hver gang de aktiveres, bliver de mere robuste. Jo mere man arbejder med det, man har lært, jo bedre sidder det fast, og jo lettere er det at bruge. Derfor er det vigtigt at repetere og at arbejde med det faglige stof på mange forskellige måder.Såkonklusionen er, at koncen tration og hukommelse er fuldstæn dig afgørende for, at man kan lære noget. Hvis eleverne hele tiden bli ver afbrudt, eller hvis de kun overfla disk strejfer nyt stof uden at øve det, bliver det ikke til viden, som de kan bruge. Selv få sekunders afbrydelse på Instagram har konsekvenser.

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

Multitasking koncentrationsevnenødelægger

I stedet bliver hjernen kapret af den stimulus styrede opmærksomhed. Så bliver man let afledt af spontane im pulser og kan ikke holde fokus – selv når man gerne vil.

Sørg for arbejdsro i klasserummet: Minimer lydlig eller visuel støj, luk døren, minimer rod i lokalet. Luk ned for digitale forstyrrelser: Styr elevernes skærmbrug, saml mobiler ind, få skærme ned ved ti mestart, luk dem derefter op og ned efter fagligt behov, indlæg skærm frie tidsrum i alle lektioner, spær eventuelt for dele af internettet.

Når det slet ikke kan lade sig gøre at multitaske, skyldes det hjernens op bygning: Den kan kun foretage kog nitiv bearbejdning af én opgave ad gangen, og det, der sker, hvis man for søger at have flere opgaver kørende, er, at hjernen bare skifter mellem dem. Hvis man for eksempel er i gang med at løse en matematikopgave, vil en sms skubbe matematikindhol det ud. Hjernen skal nu i stedet be arbejde indholdet i sms’en, og når man har lukket den for at tage fat på matematik opgaven igen, skal man genskabe det, man havde fundet frem tidligere. Arbejdshukommelsen skal skifte formål, huske, hvad den oprin delige opgave gik ud på, genfinde reg nereglerne fra langtidshukommelsen og blokere de tanker, der blev aktive ret af Kunsms’en.hvisman har automatiseret en opgave så meget, at den ikke be høver bevidst opmærksomhed, kan man foretage sig en anden ting sam tidig. Man kan for eksempel godt køre bil, mens man snakker med en passa ger – forudsat at man er en rutineret chauffør. Hvis man forsøger at multi taske med flere opgaver, der ikke er automatiseret, betaler man en pris i form af restart costs: Det tager op til 60 procent længere tid at løse to opgaver på samme tid, sammen lignet med hvis man løste dem en ad gangen, og resultatet bliver dår ligere. Undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem, at elever multitasker meget og lavt fagligt ud bytte og karakterer, fordi det går ud over deres evne til forståelse og pro blemløsning.Mengælder det så ikke kun, hvis man ikke har trænet det nok? Nej – det forholder sig modsat: Jo mere man multitasker, jo dårligere bliver man til det. I en undersøgelse blev to grupper af forsøgspersoner, en med heavy multitaskere og en med light multitaskere, udsat for en række kog nitive test. Resultatet var, at de, der var vant til at multitaske meget, blev lettere distraheret og havde meget sværere ved at fastholde deres kon centration på opgaven end dem, der ikke var vant til det. De hyppige kognitive skift, der ligger i multitasking, er nemlig be lastende for arbejdshukommelsen, som bliver mindre modstandsdygtig. Det svækker den evne til at blokere for irrelevante indtryk, der skal sikre den kontrollerede opmærksomhed.

f grundigt, de når ikke at forbinde ny viden til den gamle eller at forholde sig reelt til stoffet, og de har svært ved at blive motiveret af det, fordi de ikke kommer dybt nok ned. Men koncentrationsevnen kan opøves, og det er en vigtig læreropga ve at hjælpe eleverne med at udvik le den. Det handler især om at fjerne den omfattende digitale støj og ind rette undervisningen sådan, at ele verne kan arbejde uforstyrret. Ellers lærer de kun overfladisk og når ikke frem til den dybdelæring, der er nød vendig for at kunne forholde sig ana lytisk og reflekteret til viden og til verden. Se nogle af de indsatser, læ rere kan arbejde med, i faktaboksen (læs mere om forslagene i min bog Skærme i skolen).

Lærere kan hjælpe elever til bedre koncentration Så starter en stærkt demotiveren de spiral: Elever, der har svært ved at holde fokus på det faglige stof i mere end få minutter, arbejder adspredt og overfladisk. De siger hurtigt, at de er færdige, og går videre til noget andet, de skimmer i stedet for at læse Elever, der har svært ved at holde fokus på det faglige stof i mere end få minutter, arbejder adspredt og overfladisk.

Fordybelse er også grundlaget for dannelse Fordybelse kræver af eleverne, at de faktisk er i stand til at koncentrere sig, det vil sige, at de har fået

INDSATSER_ s_51

Lav koncentrations-fitness-øvelser, for eksempel fordybelseslæsning: stille læsning i selvvalgte papirbø ger i en hel lektion. Lær eleverne hukommelsesteknik ker og huskeregler. Tal med eleverne om den store betydning af søvn.

KRONIK_

forkortet udgave

i skolen – et forsvar for krop, koncentration og fællesskab i et klasserum med digitale medier, Frydenlund 2021 2) Anders Ljungdalh, Opm%C3%A6rksomhed_gf16.pdfwp-content/uploads/2019/03/https://www.gymnasieforskning.dk/SDU: Se de ledige stillinger www.naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/Ledige-stillingerher Nyt job?Gørenforskel s_52

kapitlet

”fordybelsesgaven”, som læseforsker Kristine Hauer kalder det at kunne ar bejde med dybde og opmærksomhed. Men det kræver også, at de accepte rer nødvendigheden af fordybelse. De må anerkende og acceptere, at det hø rer med til at gå i skole, at man øver sig, gør sig umage og også kan gøre no get, man ikke umiddelbart har lyst til. Vedholdenhed er et vigtigt grundlag for, at det, eleverne arbejder med, bli ver til læring og indsigt, der er dyb og varig. Det samme gælder impulssty ring og selvkontrol, for hvis man ikke kan styre sin lyst til at zappe over til noget andet, der umiddelbart er mere spændende, kommer man ikke ned under stoffets overflade og bliver måske slet ikke færdig med opgaven ellerDerforteksten.er fordybelse også forud sætningen for elevernes dannel se. Dannelse betyder blandt andet, at man kan tage hensyn til fælles skabet og til noget større og vigti gere end ens egne umiddelbare lyst. Koncentration og fordybelsesevne har således vidtrækkende konsekvenser for, om unge udvikler sig til myndige mennesker, der ikke kun lader sig sty re af øjeblikkets spontane impulser.

Anders Ljungdalh har lavet den fine formulering, som jeg vil lade stå som min afsluttende konklusi on: Måske er den største kærlighedserklæring til eleverne at lære dem at styre deres opmærksomhed.2

OM DORTE ÅGÅRD_ 1) Kronikken er en bearbejdet

tration” fra

Dorte Ågård er selvstændig konsulent og ph.d. (har skrevet ph.d. om betydningen af den gode lærer elev relation). Var i perioden 1992 2008 gymnasielærer og pædagogisk inspektor, hvorfra hun gik videre til universitetsverdenen som projektleder, lektor og forsker. Har blandt andet været specialkonsulent på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet, og seniorrådgiver på Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, hvor hun også har været leder af Master i Pædagogisk Ledelse og af ”Koncen min Skærme

bog

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

FOKUS.KU.DK Københavns Universitets brobygningsportal Find foredrag, undervisningsmaterialeøvelser,ogmulighederforatopleveforskningpåKU

For hvor Cæsar ville imponere med sin hurtighed til at erobre, dér så Jul – som det beskedne menneske han var – tiden an. Han ville lære stedet at kende, og han ville respektere den ånd, der prægede stedet. Det efterlevede han med værdig hed. For Jul var det et hovedmål at skabe en skole, som byggede på tillid.

s_54 e

Jørn Jul Pedersen kom til Haderslev Katedralskole i 1980. Vejen til rektor stolen var ikke helt lige. Jul, som han blev kaldt, havde nemlig søgt og fået stillingen som rektor ved et gymna sium, som Sønderjyllands Amt havde besluttet at bygge, men byggeriet kom aldrig i gang. En tid efter blev stillingen som rektor på Haderslev Katedralskole ledig. Den søgte Jul, og han fik den. Jul havde altså haft mod på at stå i spidsen for et nyt gymnasium. I stedet kom han til Haderslev Katedralskole, som var en gammel, traditionsrig sko le fraHeldigvis1567. for ham og heldigvis for Haderslev Katedralskole. Jul kom, så og sejrede. Ikke som Julius Cæsar, der i år 47 før vor tid sagde de samme ord: veni, vidi, vici.

På vegne af Frederiksberg VUC & STX: Mette Marie-Louise Grage, Katja Christina Holm, Birgitte Regnar, Jesper Lykke Stradel og Poul Tornøe

Gymnasieskolen modtager mindeord. De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasie skolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

MINDEORD Jørn Jul Pedersen d 1937 2022Kurt RasmussenGeorg d 19502022

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

En skole, hvor elevernes tryghed og trivsel var adelsmærket. Således var hans dør altid åben, og eleverne fær dedes trygt ud og ind ad ‘Julles’ dør. Og Jul var kollega med lærerne. Han kom på lærerværelset. Men han var sig altid sin grænse mellem leder og kollega bevidst. Ikke mindst af hensyn til kollegaen. Jul blev på Haderslev Katedralskole i 23 år indtil 2003, hvor han valgte at gå på pension. Jul var på grund af sit jævne og ligefremme væsen utrolig afholdt af elever og ansatte. Jul var et ordentligt menneske. På vegne af tidligere kolleger Mogens Krogsgaard Sørensen

Kurt døde pludselig efter kort tids al vorlig sygdom til vores store sorg. Han havde taget hul på livet som pen sionist og havde set frem til blandt andet at rejse endnu mere til for ek sempel Rom, hvor han i tidens løb begejstret og utrætteligt viste ele ver og øvrige heldige rejseledsagere rundt. Kurts faglige og medmenne skelige engagement var legendarisk. Hans venlige, omsorgsfulde og gavmilde væsen gjorde ham til en afholdt lærer, kollega og ven. Eleverne elske de og respekterede ham højt, selv når han gav en reprimande, som dog al tid var kærlig og humoristisk. Forsag te og usikre elever blomstrede op og fik mere selvtillid. Han fik det bedste frem i sine medmennesker, som han alle mødte i øjenhøjde. Fagene tysk og latin, der ellers gav visse elever kulde gysninger på forhånd, blev af Kurt for midlet på en sådan måde og i så trygt et læringsrum, at eleverne måtte overgive sig. Kurt bevarede kontakten med mange af sine tidligere elever, som han altid var parat til at hjælpe videre i liv og karriere. Egentlig begyndte Kurt sit ar bejdsliv inden for postvæsnet, men valgte så en anden vej og dimittere de fra det daværende Statens Kur sus til Studentereksamen i 1973. Kurt tog linjefagseksamen i fransk på se minariet, inden han blev cand.mag. i latin og tysk. I første omgang fik Bag sværd Kostskole glæde af Kurt som underviser; siden blev Kurt lærer på Frederiksberg Studenterkursus, hvor han i sin tid selv fik huen, og som i 2004 indgik i det nuværende Frede riksberg VUC & STX (tidligere VUF). Også i alle omskiftelighederne var Kurt et stabilt holdepunkt, der spredte hygge omkring sig, altid parat til en snak, gerne på et af sine faste tilholdssteder, sofaen på lærerværelset lige ved ’Kurts corner’ –hans arbejdshjørne fyldt med svajen de stabler af papir og bøger både på bord og gulv. Kurt var altid flittigt i gang med sine fag, også i faglige for eninger, hvor han høstede stor aner kendelse for sit arbejde. Vores tanker går til Kurts søn, Stefan, som Kurt var så stolt af, og som var en stor kilde til glæde i hans liv. Vi vil savne Kurt, et menneske, der gjorde vores verden til et bedre sted at være.Æret være hans minde.

Jeg mødte Jens første gang i 1977 på Århus Statsgymnasium, hvor jeg den gang var ansat. Jens tog på det tids punkt supplerende pædagogikum i oldtidskundskab.

med

Få år senere – i 1981 – fik vi igen samme arbejdsplads, idet jeg som rektor på det i 1980 nystarte de Horsens Amtsgymnasium ansat te Jens i en fast stilling som adjunkt i fagene historie, religion og oldtids kundskab – en stilling, han havde frem til sin pensionering i 2014. I løbet af disse mange år var der naturligvis forhold i gymnasiets hver

taler, interessante debatter og medrivende

FOLKETINGET • FABRÄK • KLAUS BONDAM • DET KONGELIGE TEATER • PIA OLSEN DYHR • FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP UNGDOM • METTE THIESEN og mange mange flere. Læs meget mere på www ungdommensfolkemoede dk 7. - 8. september s_55

måde. Hos Jens førte uenighed ikke til uvenskab. Jens så først og fremmest et medmenneske i sin modpart – ikke en uforsonlig modstander eller fjende. I det hele taget var Jens som gym nasielærer og kollega et gennemført ordentligt menneske med et moralsk kompas funderet på værdier som fæl lesskab, uegennytte og humanisme. Han havde taget nøjsomhedssam fundets krav om sparsommelighed, ordholdenhed og pligtfølelse til sig, og han var i sin studietid blevet for trolig med K.E. Løgstrups tænkning i tilknytning til begrebet ‘suveræne livsytringer’ – nok især den, som Løg strup tillagde størst vægt, nemlig til lid. Måske derfor mødte Jens altid sine kolleger og elever med tillid. I gymnasiets hverdag udstrålede han en høflig distant ro, venlighed og eftertænksomhed – altid parat til at hjælpe. Af andre fordrede han på den

Men bag Jens’ seriøse faglighed og rolige facade gemte der sig også en stor portion humor, ofte tilsat ele menter af selviscenesat vildskab. Alle på gymnasiet har oplevet ham forla de den akademiske pænhed, når den ikke kunne rumme hans immanente fandenivoldskhed. Han kunne i løbet af et splitsekund overraske både kol leger og elever som spasmager, anek dotefortæller og satiriker. Og jeg er sikker på, at adskillige af hans tidli gere elever vil kunne berette om Jens’ særlige blik for det groteske og hans evne til at skabe komik og morskab i timerne, når stoffet og omstændighe derne var til det. Denne muntre side af Jens lærte vi andre på lærerværelset også at kende, når han med ægte glæ de og smittende humor tog del i lærer kollegiets festlige sammenkomster. Blandt sine tidligere kolleger vil Jens blive husket og savnet. i tankevækkende & engagerende formater bl.a.

Jens Bønløkke d 19482022 Tag din klasse med

Valbyparken og oplev

Download Doves gratis værktøjssæt for lærere og hjælp med at øge selvværdet hos unge mennesker 45 minutter er alt der skal til for at køre en workshop og øge kropsselvværdet i din klasse. Vores pakke er målrettet mod 11-14-årige og har alt hvad du skal bruge for at køre en engangsworkshop om kropsselvværd 7 af 10 piger poster ikke et billede, før de ser helt perfekte ud.

Download uddannelsesmaterialet: dove.com/selvtillid

r)å-17(AåPbaggrundafundersøgelseudførtafSynoInternational,Danmark2021lder:10

Presset fra de sociale medier skader de unges selvværd og kan påvirke deres liv negativt. Lad os ændre det Dove Selvværdsprojekt er navnet på vores arbejde med at hjælpe børn og unge med at styrke deres selvværd og få en mere positiv kropsopfattelse.

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 Velkommen på GL'S LÆRERVÆRELSE PÅ UNGDOMMENS FOLKEMØDE

Den 7.-8. september løber årets demokratifestival for unge af stablen: Ungdommens Folke møde 2022. Vi glæder os til igen at åbne GL's lærerværelse for dig i Valbyparken. På lærerværelset kan du mødes med kolleger, høre om GL’s politiske forventninger til det kommende skoleår og inspirerende oplæg om bæredygtige skoler og ny forskning om teenageårene. Og selvfølgelig få tanket op med lækker kaffe og andet godt. Læs hele programmet for lærerværelset på www.gl.org MØD OS PÅ Find Gymnasieskolen og Gymnasieskolernes Lærerforening på Facebook på den fælles side Gymnasielærer. s_57

Facebook

Hendes pointe var, at der i økonomi modellen mangler et grundniveau for voksenuddannelserne, da man ikke kan have et beredskab, der er fuldstændig aktivitetsstyret. Det er jeg enig med ministeren i. Og derfor skal vi i de kommende finanslovs forhandlinger have øget bevillin gerne til VUC og et håndslag på, at der skal findes en god økonomimo del for sektoren. VUC har behov for politikere på tinge, som fastholder fokus på VUC og reelt vil priorite re området.Heleden gymnasiale sektor hi ger også efter en revision af taxame tersystemet, og det skal der sættes ressourcer af til. Da gymnasierne er økonomisk pressede, er der brug for ekstra ressourcer til at finansiere en reform. Et nulsumsspil, der flyt ter penge fra nogle institutioner for at løfte andre, vil være uholdbart. GL opfordrer derfor til, at ændringer i finansieringen som udgangspunkt implementeres ved at tilføre res sourcer. Sektoren har behov for poli tikere, som vil kæmpe for, at uddan nelse ikke bliver et nulsumspil – og som vil kæmpe imod den hetz, som rettes mod de gymnasiale uddannel ser, og særligt stx. Disse og en lang række andre ud fordringer i den gymnasiale sek tor har brug for, at den politiske op mærksomhed, som vi har mærket, faktisk også omsættes til handling. På flere af områderne er det for dår ligt af ikke bare regeringen, men også støttepartier og hele Folke tinget, at der ikke er sket noget. Der for spørg dine lokale folketingskan didater, om de reelt interesserer sig for uddannelse, og om de vil arbej de for bedre vilkår for de gymnasiale uddannelser. Godt valg til de folke tingskandidater, der vil sektoren.

Hvis det står til de radikale, skal vi inden for de næste par måneder i stemmeboksen, og under alle om stændigheder skal der være folke tingsvalg inden grundlovsdag 2023. GL er partipolitisk uafhængig, men anbefaler ligesom ved sidste valg, at du sætter kryds ved uddan nelse. Der er en række politiske be slutninger på det gymnasiale ved område, som det haster at få gjort noget ved. Til og med er der tilsyne ladende ikke fundamentale politiske uenigheder om dem. Uanset hvem der kommer til at danne regering, er der derfor en række beslutnin ger, som burde ligge til højrebenet og give mulighed for at vise handle kraft. Men det kræver selvfølgelig politikere, som faktisk vil handle og prioritere uddannelse, og ikke bare lade det blive ved snakken.

Grundforløbet på de treårige ud dannelser har nu været til debat i årevis, alt mens gymnasielærere og -elever lider under en dårlig kon struktion. Jeg har ikke mødt mange – og slet ikke i det politiske land skab – som tror på, at det er godt for eleverne at skulle begynde i gym nasiet to gange, og der er i det hele taget en klar overvægt af kritik punkter, som efterhånden er ved at være bredt anerkendte og delte. Det burde derfor være oplagt for enhver uddannelsesinteresseret politiker at kræve grundforløbet forhandlet væk allerede FØR et folketingsvalg, så vi kan sige, vi er i gang med det sidste grundforløb nu! VUC bliver mere og mere nød lidende. Og det til trods for, at un dervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i november 2021 sagde, at regeringen har blikket ret tet stift mod VUC. Hun kaldte VUC et beredskab og en skadestue for lav konjunktur, og fortsatte, ”man kan jo ikke forestille sig en skadestue uden personale, hvor man først skal ansætte læger, når skaden er sket”.

GL M E N E R GL’s TomasformandKepler

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

Sæt kryds uddannelseved

s_58

I foråret udsendte Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger, hvor man fraråder, at unge under 18 år drikker alkohol.

t Hanne konsulentKrag,iGL, svarer Hvis du er syg, er det en lovlig ferie hindring, og du kan udskyde din ferie til senere afvikling i ferieafholdelsesperioden, der løber frem til den 31. december i år. Din ret til erstat ningsferie afhænger af, om du bliver sygemeldt inden eller under ferien.

t Morten konsulentBayer,iGL, svarer Hvis skolen har besluttet, at det er en af lærernes opgaver at være festvagt og bartender til skolefester, hvor der lovligt udskænkes alkohol til elever under 18, kan du ikke nægte at påta ge dig opgaven. GL opfordrer dog til, at der er en god dialog på skolerne i forhold til løsningen af den slags op gaver.Sundhedsstyrelsens nye anbefa linger har naturligvis givet anledning til en del diskussion om det hensigts mæssige i, at alkohol er en del af sko lernes sociale liv, og det har de sene ste måneder også fået nogle skoler til at indføre forskellige tiltag, der be grænser alkoholens rolle – særligt i forbindelse med studiestart og i for hold til de yngste elever.

Bliver du syg, inden din ferie begynder, og har du meldt dig syg efter de almindelige lokalt fastsatte retningslinjer på din skole, påbegyn der du ikke din ferie, og du har ret til at få erstattet alle feriedagene. Bli ver du syg, efter at din ferie er star tet, er det godt, at du har givet skolen besked, da det er en betingelse for at få erstatningsferie. Vær opmærksom på, at du også skal kunne dokumentere din sygdom allerede fra første sygedag med en lægeerklæring, som du selv skal betale for.

GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

cARBEJDSTIDFERIE

På min skole har lærerne festvagter og skal i den forbindelse blandt andet være bartendere og dermed udskæn ke alkohol til elever under 18. Kan jeg på baggrund af Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger nægte at påtage mig arbejdet som festvagt og bartender?

BR E VKASS E N

Jeg blev desværre syg i forbindelse med min sommerferie, og nu er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg har ret til er statningsferie, eller om det er for egen regning. Jeg var syg i to uger og meldte straks sygdommen til skolens ledelse.

Morten Bayer & Hanne Krag s_59

Melder man sig syg i en ferie, er der en samlet karensperiode på fem dage. Det betyder, at du først kan få erstat tet dine feriedage fra og med den sjet te feriedag. Hvis du ved ferieårets af slutning ikke har optjent fuld ferie, vil karensdagene blive nedsat forholds mæssigt. I henhold til ferieaftalen er det op til skolen at afgøre, om der skal gøres brug af karensperioden. Det er vigtigt, at du får afviklet din erstatningsferie inden den 31. decem ber i år, idet der efter ferieloven kun er mulighed for at overføre en uge.

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

SygBartender?iferien

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org i

Aldringens biologi 3 TID OG STED Kurset afholdes den 26. oktober 2022 i Odense. 7 UDBYDER GL-E. Aldersforskningen er højt prioriteret i både USA og Europa, og der er sket store landvindinger inden for de sid ste årtier i forståelsen af aldringens molekylærbiologi. Interventionsfor søg på dyr har vist, at levetiden kan forøges markant på mange forskel lige måder, og der arbejdes ihærdigt på at overføre nogle af erkendelser ne til at forøge helbred og levetid hos mennesker. På kurset bliver du ind ført i aldringens biologi og ser, hvor dan dette hotte forskningsemne kan inddrages i undervisningen i bio logi og bioteknologi. Du præsenteres endvidere for en række interaktive opgaver, som du efterfølgende kan bruge i din undervisning. Der udkom mer mange populærvidenskabelige bøger om emnet, og det florerer med gode råd på Youtube om metoder til at få et længere liv med godt helbred. Emnet interesserer eleverne, og på kurser undersøger vi, hvad der er op og ned, gennem forskellige biologiske synsvinkler.

7 UDBYDER GL-E. Økologisk krise og klimaforandringer er vor tids vigtigste samfundsud fordringer, som samtidig skaber åb ninger for udvikling af uddannelses institutioner, fag, pædagogik og didaktik. Hvordan kan vi arbejde med bæredygtighedens kompleksitet og dilemmaer? Kurset intro ducerer til centrale pointer og be greber fra den pædagogiske forskning om uddannel se og bæredygtighed. På baggrund af fælles erfaringer med at sætte bære dygtighed på dagsordenen i forskellige fagområder diskuterer og afprøver vi pædagogiske og didaktiske tilgange til bæredygtighed med fokus på kom pleksitet, dilemmaer og ‘wicked pro blems’, på antropocæn pædagogik og på hel-institutionstænkning. Kurset foregår delvis i uderummet og lægger op til at kombinere abstrakt og kritisk refleksion med konkrete, praktiske erfaringer og handlinger.

GLEEFTERUDDANNELSE s_60

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE Tilmelding www.gl.org/GLE Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

Undervisning for bæredygtig udvikling 3 TID OG STED Kurset afholdes den 29. september 2022 i Middelfart og den 9. november 2022 i København. Kurset kan også afholdes skolebaseret som halv- eller heldagskursus på din skole.

Fransklærerseminar 2022 – Rencontres pédagogiques 3 TID OG STED Seminaret afholdes den 6. oktober 2022 i Aarhus. 7 UDBYDER Institut français i samarbejde med afdelingen Tysk og Romanske sprog på Aarhus Universitet, Fransk fagudvalg i Sproglærerforeningen og Fransklærerforeningen.

'At gøre det franske sprog til en del af hverdagen' er temaet for årets fransklærerseminar. Dagen byder på en konference og tre workshops, som har til formål at give inspiration til franskunderviserne i Danmark og til byde dem konkret undervisningsma teriale, der er klar til at tage i brug i klassen. Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

3 UDBYDER GL-E. Elever, der bliver set, hørt og indgår i et relationelt fagligt læringsfælles skab, trives og lærer ofte bedre. Den virtuelle undervisning mindede os om, hvor vigtige hverdagens rela tioner er for trivsel og læring. På kur set får du inspiration til og afprøver en række arbejdsformer og redska ber, der kan anvendes til at udfor dre eleverne til at reflektere over læ ringsfællesskaber, og som samtidig understøtter elevernes relationer, motivation og trivsel. Arbejds formerne udfordrer alle elever til at deltage og bidrage i læringsfælles skabet, tager udgangspunkt i, at ele ver er og motiveres på forskel lige måder, og understøtter relationerne i læringsfællesskabet, samtidig med at der bearbejdes faglig viden.

7

3 TID OG STED Kurset afholdes den 6. oktober 2022 i København.

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 Spildesign i undervisningen 3 TID OG STED Den 23. september 2022 i Årslev. 7 UDBYDER Morten Blaabjerg – spildesigner. Kurset klæder dig på til at skabe og iterere på dine egne spil til dine fag samt til at fungere som vejleder på dine elevers arbejde med at lave fag lige spil. Der gives et oplæg til, hvor dan spildesign kan invitere til en undervisning præget af ekstraordi nært elevengagement, samt en prak tisk øvelse, hvor vi hacker et kendt brætspil. Herudover introduceres et grundlæggende begrebsapparat med afsæt i systemisk spildesign, der giver os et fælles sprog til at tale om spil og spiludvikling. Du klædes på til to roller: Underviseren som spildesig ner: Her fungerer du som tilrettelæg ger af solide spil for dine elever, som skaber højt engagement år efter år. Underviseren som coach af spildesig nere: Her er det dine elever, der ska ber spillene ud fra dit faglige oplæg og med din kompetente sparring under vejs. Tydeliggør –forventningerfagligeigymnasietRubricsigymnasiet 3 TID OG STED Kurset afholdes online via Zoom den 27. september og 8. december 2022. 7 UDBYDER IKV – Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E. Kurset giver undervisere inspira tion og konkrete redskaber til fag lig feedback i gymnasiet og introdu cerer til fælles udvikling og brug af Rubrics som et værktøj til at tyde liggøre tavs viden om gode faglige produkter, herunder mundtlige frem læggelser og prøver samt skriftli ge opgaver. Kurset er rettet mod en bred vifte af fag og vil inddrage ek sempler på både naturvidenskabelige og humanistiske fag og har to hoved dele: Udviklingen af Rubrics og ele vernes konkrete arbejde med Ru brics. I begge faser spiller eleverne en aktiv rolle, dels som medudviklere af Rubrics-beskrivelserne, dels som bru gere af Rubrics. Relationer, motivation, trivsel og læring i fællesskab

Feedback i undervisningen 3 TID OG STED Kurset afholdes den 3. oktober 2022 i Odense. UDBYDER IKV – Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E. Feedback i undervisningen har til formål at støtte eleverne i deres læ ring. På kort sigt støtter den eleverne i en igangværende læreproces, mens den på lang sigt ideelt set støtter ele verne i at igangsætte og styre deres selvstændige læring. Feedback er derfor ikke en ekstra opgave i under visningen, men en integreret del af undervisningen på lige fod med andre læringsaktiviteter. På kurset gen nemgår vi, hvordan vi kan understøt te skriveprocessen og give feedback, der styrker elevens faglige stemme, tekst og læring. Forskning viser, at feedbackgiveren lærer lige så meget eller måske mere end feedbackmod tageren. Det forhold udnyttes i peer feedback. Vi kigger på, hvordan man kan minimere udfordringerne og ud nytte gevinsten ved peer feedback. s_61

repræsentantskabsmødeordinært s_62

og

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 SKABSMØDEREPRÆSENTANTFor mødet er fastlagt følgende foreløbige dagsorden: 1_ Valg af dirigent 2_ Valg af stemmetællere 3_ Godkendelse af dagsorden 4_ Hovedbestyrelsens årsberetning 5_ Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 6_ Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter 7_ Valg af 2 valgledere og 2 valgledersuppleanter 8_ Stillingtagen til det samlede frikøb for det følgende skoleår 9_ Stillingtagen til revideret budget for indeværende budgetår samt rammebudget for det efterfølgende budgetår 10_ Eventuelle fremsatte forslag 11_ Eventuelle fremsatte lovforslag Dato Mandag den 21. november og tirsdag den 22. november 2022 Sted Scandic Falkoner, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg

foreløbige

Forslag til lovændringer skal og så, hvad enten de kommer fra hoved bestyrelsen eller medlemmerne jf. § 34, stk. 2 være sekretariatet i hæn de mindst 25 hverdage før repræsen tantskabsmødet, altså også senest mandag den 17. oktober 2022 kl. 12. Dagsordenspunkter, der vedrø rer fastlæggelse af retningslinjer for foreningens politik, skal indeholde et motiveret beslutningsforslag og en begrundelse for, at der er tale om ret ningslinjer for foreningens politik. Herudover kan der jf. § 15, stk. 6 opta ges punkter på dagsordenen, som af kræver hovedbestyrelsen en redegø relse for spørgsmål om foreningens virksomhed. En sådan redegørelse kan danne baggrund for en drøftelse, der kan resultere i en opfordring til hovedbestyrelsen.Væropmærksom på, at øvrige be slutningsforslag skal være sekretari atet i hænde senest 15 hverdage før mødet, dvs. senest mandag den 31. oktober 2022 kl. 12. Disse udsendes således, at de er repræsentantska bet i hænde senest 10 hverdage før repræsentantskabsmødet, dvs. se nest mandag den 7. november 2022. Ovennævnte frister er fastlagt ud fra GL’s love. Repræsentantskabsmødet afholdes mandag den 21. november og tirsdag den 22. november 2022 på Scandic Falkoner, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg hermed i henhold til GL’s love § 11 til

Den dagsorden indehol der de punkter, der efter GL’s love § 13, stk. 5 forretningsordenens § 12 skal optages på Dagsordenspunkter,dagsordenen.der ønskes optaget på dagsordenen, skal være sekretariatet i hænde senest 25 hver dage før mødet, altså senest mandag, den 17. oktober 2022 kl. 12.

Repræsentantskabets medlemmer indkaldes

Weekendavisen

DBC Lektørudtalelse

Med udgangspunkt i myten om Ekko og Narcissus kaster Lena Lindgren sig ud i en skarpsindig og særdeles velskrevet analyse af, hvilken effekt sociale medier har på vores liv og samfund. Bogen vandt Brageprisen for årets bedste fagbog i Norge i 2021. På straarupogco.dk findes et gratis undervisningsmateriale til arbejde med emnet i oldtidskundskab. Køb bogen på straarupogco.dk. Ved køb af klassesæt på 25 stk. gives der 20 % rabat.

“En af de senere års klogeste bøger om det globale techstyre.”

“En velskrevet bog, der kan anbefales til perspektivering undervisningen.”i Logos Klassikerforeningen/ “Bør stå i alle samlinger. Fantastisk til undervisning og debat, kan formidles i et væld af sammenhænge.”

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 Den gode opgave på stx Af Simon Haldbo, Anne Bang-Larsen og Magnus Riisager Med Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen 345 sider | 250 kr. (vejl.) Den gode opgave på stx ! Med Den gode opgave på stx får I blandt andet hjælp til: ∙ Den gode videnskabelige undersøgelse ∙ Dokumentation og formidling i en flerfaglig opgave ∙ Metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser Til undervisningen i de flerfaglige forløb og til de store skriftlige opgaver – samt en håndbog til eleven under arbejdet.Læsmere på samfundslitteratur.dk FRYDENLUNDS PÆDAGOGIKUM BIBLIOTEK Til dig dervil udvikle digsom lærer didaktikerog s_64

Studierejser 2022/2023 Uanset om I rejser i efteråret 2022 eller i 2023, så sidder vores team af rejserådgivereerfarneklartil at Vihjælpe!svarer indenfor 48 timer, så I kan komme videre i planlægningen!+45702288info@alfatravel.dk70 Se alle rejser på alfatravel.dk Nygade 5 7500 Holstebro Heine, Mette, Morten og Sanne Ring til os direkte: heine@alfatravel.dk +45 96 10 04 22 mette@alfatravel.dk +45 96 10 04 23 morten@alfatravel.dk +45 96 10 08 30 sanne@alfatravel.dk +45 96 10 81 30 Vores team er opgraderet og vi erklar! Vi har heldigvis fastholdt de fleste af rejserådgiverevoresog har budt velkommen til flere nye. Det betyder, at du hos AlfA Travel stadig møder branchens allermest af vores erfarne rejserådgivere. Ring helt uforpligtende idag. Aktivrejser Vi arrangerer aktiv- og sportsrejser til både Norge, Østrig og Tjekkiet. Ring og hør mere Oplev Malta Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad Fra kr. 2.698 Oplev Sicilien Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad Fra kr. 3.398 Oplev New York Inkl. 5 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad Fra kr. 5.198

Hos os bor I lige i hjertet af København med mulighed for byens bedste udsigt. Har I brug for det, hjælper vi meget gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, planlægning af måltider og madpakker med mere – hos os kan I få skræddersyet det perfekte ophold, der passer til lige præcis jeres ønsker.

?

S TIL KØBENHAVN

T UDIETUR

Skriv til os på gb@cphhostel.dk og få et godt tilbud på jeres næste studietur! Psst! Vi er populære blandt gymnasier grundet vores super fede placering lige ved Langebro på HC Andersens Boulevard. gb@cphhostel.dk +45 3318 www.cphhostel.dk8338

Tag klassen med på den fedeste tur til hovedstaden – Danhostel Copenhagen City tilbyder de perfekte rammer til jer!

Morgenmaden fås både som buffet og som morgenmadspose til at tage med op på værelserne.

Studieture

i hele Europa Se alle vores destinationer: 5 dage/4 nætterFirenze fra kr. 3.038,6 dage/3 nætterAmsterdam fra kr. 1.328,5 dage/4 nætterMadrid fra kr. 2.388,5 dage/4 nætterBarcelona fra kr. 2.728,6 dage/3 nætterPrag fra kr. 1.478,5 dage/4 nætterRom fra kr. 1.998,-1.640,- 3 dage/2 nætterfra kr. 968,-Berlin Studieture i Europa Personlig 59Skræddersyederejsekonsulentpakkeløsningerårserfaring Ring til os på: 65 65 65 63 Ovenstående priser er fra-priser i kr. pr. person og inkluderer transport, overnatning, faglig studieguide, 24 timers vagttelefon og afgift til Rejsegarantifonden. Vi tager forbehold for prisændringer. group@benns.dkwww.benns.dk/studietur

Vi har mange kontakter til spændende studie- og virksomheds besøg og masse af sjove aktiviteter til lands og til vands. Vi følger jer på rejsen fra A-Z, har højt serviceniveau, ingen skjulte gebyrer og højt fagligt niveau på studiebesøg.

Vi er et uafhængigt privatejet rejsebureau med mere end 20 år på bagen og vi arrangerer alle former for studie- og grupperejser i Europa og USA.

Studierejser med indhold !

Vi samarbejder med alle de europæiske flyselskaber, rutefly som lavprisselskaber, og har derfor altid fingeren på pulsen når det gælder billige flybilletter for grupper. På de nære destinationer benytter vi naturligvis også busser og tog. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed - det er både tidskrævende og dyrere i transport at bo udenfor centrum, derfor ved vi hvor vigtigt, det er at bo centralt ! Og vi bruger megen tid på at inspicere vores hostels og hoteller da der kan være stor forskel på standarden, rengøring, atmosfære m.m.

Vores kunder er skoler, gymnasier, lærerrejser, erhvervsuddannelser, kommuner og regioner, foreninger, institutioner, firmaer og virksomheder. I skal blot være min. 10 rejsende.

GYMNASIESKOLEN · NR_04 · 2022 Lad os stå studieturenfor2023 Tlf. 98 12 70 22 • www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk Berlin m/rutebus Prag m/rutebus London m/bus Barcelona m/fly Paris m/fly fra kr. 735,fra kr. 1.115,fra kr. 1.615,fra kr. 1.990,fra kr. 1.995,Velkommen tilbage fra ferie! Tid til at planlægge studietur? LÆS MERE PÅ gymnasieskolen.dk Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg s_70

STUDIETURE FOR LIVET

kender vi hver en krog af Europa. Vi har mere end 20 års er faring med at arrangere inspirerende studieture, hvor I får de helt rigtige oplevelser med hjem. Og vi sørger for, at alting klapper fra start til slut.

Her får du: Markedets bedste priser Samme erfarne rejsekonsulent fra start til slut 24 timers døgnvagt med svar inden for 1 minut Faglige programmer til alle europæiske storbyer Bæredygtige busrejser overalt i Europa

De sidste 12 år har jeg været seks gange i London, to gange i Prag, to gange i Istanbul og en gang i Liverpool - alle gange med GRUPPEREJSEBUREAUET. Hver gang har jeg haft den samme kontaktperson på bureauet, og alle aftaler er altid blevet overholdt. Stefan Flensmark, Køge Gymnasium

Bliv inspireret www.grupperejsepå-bureauet.dk

Lad os tage en god snak om jeres ønsker - kontakt os på 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk

I GRUPPEREJSEBUREAUET

Undervisningsforløbet kan bruges på både A, B og C niveau, hvor kapitel 2 primært henvender sig til A-niveau, mens kapitel 1 og 3 primært henvender sig til C-niveau. Forløbet bringer vor tids internationale konflikter ind i undervisningen og giver eleverne værktøjer til at diskutere og danne perspektiver på krigen mellem Rusland og Ukraine. Forløbet kan indgå og supplere den almindelige undervisning med udgangspunkt i dele af kernestoffet: international politik og sociologi - med en relevant case om krigen mellem Rusland og Ukraine.

Praxis Forlag A/S Vognmagergade 7, 5. sal 1148 København prx.dk/krigplusK & Medmenneskelighed KRIG

Gratis undervisningsforløb til samfundsfag på prx.dk/krigplus

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.