Gymnasieskolen #4 2019 by Creative ZOO

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Maj 2019

O V E R B L I K _

No_04

T E M A _

VALG 19

Få det store overblik over partiernes uddannelsespolitik, og bliv klædt godt på til folketingsvalget. s_10 Bevægelsesglæde.

Karakterskalaen.

Onlinesprog.

Idrætslærer vil give eleverne

Hvad er op og ned i debatten

Sprogforsker vil have

sved på panden og kropslig

om 12+ og udfordringerne

de sociale medier ud af

selvtillid. s_06

med 7-trins-skalaen? s_26

skammekrogen. s_36

Vi sætter fokus på studieturens centrale omdrejningspunkt – det faglige indhold

Det faglige indhold og valg af destination går hånd i hånd. Vi kender de faglige muligheder på destinationerne og med et stort kontaktnet over alt i Europa, kan vi tilbyde et skræddersyet program til netop jeres studietur. Med 15 års erfaring i at arrangere studierejser tilbyder vi: • Skræddersyede studierejser over alt i Europa • Stort fagligt program på de fleste destinationer • samme rejsekonsulent fra start til slut • Altid konkurrencedygtige priser

Siden 2004 har vi haft fokus på at arrangere studierejser for ungdomsuddannelser - vi har stor erfaring i at sammensætte det rigtige program ud fra jeres budget.

Kontakt os på telefon 44 94 60 90 eller send os en email på info@grupperejsebureauet.dk – vi sidder klar til at hjælpe dig.

Få inspiration og hent vores faglige katalog online! grupperejsebureauet.dk

Den faglige guide

inspirati on til stu dieturen faglige indhold s

Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org • Lea Schønemann Karlsen, lsk@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Sofia Malta Velling, Rosendahls A/S, telefon: 45 7610 1155, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Rasmus Juul | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 15.350 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: Den 23. maj 2019.

s_03

INDHOLD

s_04 s_06 s_10 s_22 s_24 s_26 s_30 s_34

Leder Mig & mit fag Tema Kort om undervisning Perspektiv Bagom Hverdag Kort om løn & ansættelse

s_36 s_40 s_42 s_44 s_48 s_52 s_56

Udsyn Kort om uddannelsespolitik Jeg anbefaler Kronik GL’s sider Anmeldelser Mindeord

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

Ny chance

Valg 19 D

Så skete det, der jo måtte ske, og som mange har gået og ventet på i frygt, længsel eller spænding – alt efter perspektivet.

Statsministeren har udskrevet folketingsvalg den 5. juni. Vi vil på redaktionen selvfølgelig følge valgkampen på gymnasieskolen.dk, men du kan i denne udgave af det trykte magasin læse et tema om netop valget og dermed finde ud af, hvad de forskellige partier gør sig af tanker om ungdomsuddannelserne. Ikke mindst den økonomiske ramme. Hvem vil standse omprioriteringsbidraget og toprocentsbesparelserne? Hvem vil føre nogle af de allerede udmøntede besparelser tilbage til sektoren? Og hvad er egentlig realistisk, når det kommer til stykket? Som du kan læse – og formentlig selv har bemærket i årevis – er der jo ingen grænse for, hvor vigtigt politikerne, når de bliver spurgt, s ynes uddannelse er. Vi skal have uddannelser i verdensklasse, så vi kan overleve som nation i den globaliserede konkurrence, lyder den til tider svulstige retorik. Det kan man jo sådan set kun være enig i. De danske politikere har dog et efterslæb med hensyn til efterlevelse af ordene. Nu har de chancen. Sæt dit X og lad os håbe, at der vil vise sig alvor bag politikernes ord. •

s_04

Morten Jest Chefredaktør

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

T E M A _

”

Alle partier mener, at uddannelse er noget af det vigtigste for vores samfund. Går det, som meningsmålingerne viser kort før deadline på dette blad, kommer der 10 partier i Folketinget efter valget den 5. juni. Vi har interviewet partiernes ordførere for gymnasieområdet for at få et overblik over, hvad de mener om gymnasierne. Når valgkampen først for alvor er i gang, er det sjældent, at uddannelsespolitik trækker de store overskrifter. Vi mener dog, at området fortjener stor opmærksomhed, og derfor sætter vi fokus på uddannelsespolitikken i dette blad, på gymnasieskolen.dk og på de sociale medier op til valget.

Alle partier mener, at uddannelse er noget af det vigtigste for vores samfund. Uddannelse er det, vi skal leve af, lyder det ofte. Men politikerne er uenige om, hvordan vi skaber de bedste uddannelser til de unge. Et godt eksempel er spørgsmålet om adgangskravet til gymnasiet, som blev et kompromis af en politisk kamp om, hvorvidt der skal være fri adgang til alle ungdomsuddannelser i Danmark, eller om det skal være meget sværere at blive optaget på gymnasiet. Det helt store spørgsmål lige nu er dog, om der fortsat skal skæres ned på gymnasierne. Skal omprioriteringsbidraget fjernes, og skal der geninvesteres i uddannelsessektoren? De spørgsmål stiller vi selvfølgelig også politikerne. Og vi holder øje med, om partierne efter valget lever op til deres ord. jr

Nyt

systime.dk

Alle nyheder til dit fag er nu samlet ét sted

Vælg dine fag og få inspiration til din undervisning

Nyhed Nyheder om udgivelser, undervisningsforløb, artikler, arrangementer og workshops er nu samlet ét sted.

Sensorer er nu udkommet som iBog®

Udgivelsen udvider papirbogens 140 sider med meget ekstra materiale og mange muligheder.

Opdatering af The English Handbook

iForløb

Forløb til din undervisning

Vi opdaterer The English Handbook ...

sysTIMES

Artikler om bedre læring

Workshops og arrangementer Inspiration til digital didaktik i dit fag

Webinarer

Inspiration til digital didaktik i dit fag

På vej: Through Literary Landscapes

En litteraturhistorisk tekstantologi, der dækker over emnerne: Romanticism, The Victorian Age ...

MIG & MIT

FAG Brænder ildsjælene stadig trods nedskæringer, reformer og elevernes smartphonebrug? I denne serie besøger vi en række lærere og zoomer ind på deres faglighed og passion.

s_06

Camilla Todsen_ Underviser i idræt og biologi på Alsundgymnasiet

e “Eleverne skal have noget bevægelsessucces” Idrætslærer Camilla Todsen ved godt, at hun ikke kan få alle sine elever til at elske idræt. Men en del af dem skal få lyst til at fortsætte med at bevæge sig, når skoledagen er slut. Det er hendes mål.

Tekst_ Tina Ra smu s s en Foto_ Lene Esthave

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

“V

i laver lige en stor cirkel og varmer op.” Camilla Todsen får sine elever i gang med at løbe nogle runder i hallen. Bagefter står den på mavebøjninger, armbøjninger og squats. Hun har taget dem med over på den lokale idrætshøjskole, hvor der er en klatrevæg. “I dag skal vi arbejde med armog benteknik. Og alle skal have en

succesoplevelse med at komme til tops,” siger hun. Kort efter er eleverne i fuld gang med at finde klatresko i den rigtige størrelse og få klatreseler på. Når Camilla Todsen tænker tilbage på sine egne idrætstimer på Alssundgymnasiet, husker hun mest en masse fodbold og løbeturene ud til fiskerhytten i skoven og retur. I dag er hun selv idrætslærer på skolen og elsker at introducere eleverne til mange forskellige idrætsgrene.

”

Jeg håber, at de ser mig som engageret og nærværende. Som en, der gerne vil dem og ikke giver op på deres vegne. “Det er første gang, jeg skal klatre med et hold. Jeg kan rigtig godt lide at sætte mig ind i nye områder og lave nye forløb,” siger hun. Det gælder også, når der skal boldspil på programmet. Her foretrækker

hun flagfootball og Ultimate frem for fodbold og håndbold. Især på B-niveauet udfordrer hun ofte eleverne og sig selv med andet end klassikerne. “Jeg kan rigtig godt lidt at lave parkour, floorball og orienteringsidræt med eleverne.”

Camilla Todsen elsker at introducere

Sved på panden

idrætstime lig med sved på panden. Der skal være god stemning, og eleverne skal lykkes med størstedelen af øvelserne. “Jeg håber, at de ser mig som engageret og nærværende. Som en, der gerne vil dem og ikke giver op på deres vegne.” Som nyuddannet havde hun meget høje forventninger til alle sine elever. I dag er hun mere bevidst om, hvad hun skal forlange på henholdsvis Bog C-niveau, forklarer hun. “Det tog mig et par år at acceptere, at en del af eleverne på C-niveau ikke har så store ambitioner.”

Som barn og ung dyrkede hun både bordtennis, tennis, håndbold, fodbold og springgymnastik. Alligevel var valget af idrætsstudiet mest en tilfældighed. “En god veninde fra fodbold var startet på studiet. Hun fortalte, hvad de lavede, og jeg syntes, det lød sjovt. Jeg valgte helt klart efter lyst og anede ikke, hvad jeg ville bruge det til,” siger Camilla Todsen. I dag fortæller hun af og til sine elever om sit studievalg. Hun håber, det kan fjerne lidt af det pres, mange af dem føler. “De har godt af at høre, at man nogle gange bare skal gøre, hvad man har lyst til.” Hun har på intet tidspunkt fortrudt sit valg og holder meget af at være lærer. For hende er en vellykket

eleverne til mange forskellige idrætsgrene. Det er første gang, hun klatrer med et hold.

Brug for kropslig selvtillid Den 37-årige idrætslærer kan lide at undervise på begge niveauer. Det fede ved B-niveauet er, at der kommer flere lag på i praksis, at teorien er f G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

s_07

s_08

mere kompleks, og at eleverne kommer med en lyst til at lære, fortæller hun. På C-niveauet møder hun mange elever, der er i dårlig form og tror, at deres krop ikke kan noget som helst. En del har aldrig dyrket idræt. Her ligger udfordringen og tilfredsstillelsen som underviser derfor et helt andet sted. “Det allervigtigste er, at eleverne får noget bevægelsessucces. Oplevelser, hvor de føler, at de lykkes med deres krop. Jeg kan ikke få alle til at elske idræt. Men kan jeg give en håndfuld lyst til at fortsætte med at bevæge sig og måske endda begynde på en af de sportsgrene, de bliver præsenteret for, er jeg lykkedes,” siger Camilla Todsen. Hun oplever, at eleverne har brug for at få noget kropslig selvtillid. “Når vi kører mountainbike, står jeg nogle gange med elever, der er bange for at sætte sig op på en cykel. Så er det jo en succes, når de gør det, og man endda får dem med ud i skoven. Andre vokser, når de løber intervalløb og indser, at de faktisk godt kan løbe i 20 minutter, blot de veksler mellem løb og pause,” siger Camilla Todsen og understreger, at der på C-niveauet selvfølgelig også er elever, der har en stor kropsbevidsthed og idrætsglæde.

”

Det tog mig et par år at acceptere, at en del af eleverne på C-niveau ikke har så store ambitioner. Hun lægger vægt på, at eleverne får basal grundtræning, så de får en forståelse af, hvordan de får en bedre kondition og bliver stærkere. “Jeg står tit med elever, der går i fitnesscenter tre gange om ugen og tror, at de træner rigtigt. Men når vi så laver en konditionstest, viser det sig, at de ligger langt under middel.”

Fælles om at være på glatis I hallen er hendes B-niveau-hold i fuld gang på klatrevæggen. Camilla Todsen har delt dem i to grupper. Mens den ene gruppe laver øvelser i lav højde uden sele, skal den anden klatre til tops på en forholdsvis nem rute. Tre G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

tidligere elever på højskolen, der er uddannede klatreinstruktører, hjælper med at sikre eleverne på vejen op og ned ad den gule murstensvæg. Camilla Todsen er godt klar over, at enkelte af eleverne er udfordret af dagens opgave. De får et “godt gået” og “sejt” med på vejen. Både på B- og C-niveau skal eleverne omkring tre hovedområder: boldspil, musik og bevægelse samt nye og klassiske idrætter. Hvert år skal de gennemføre minimum ét forløb indenfor hvert af de tre færdighedsområder. For Camilla Todsen har musik og bevægelse været den største udfordring. “Det med rytme og at kunne falde ind på bestemte taktslag har jeg virkelig skullet træne. De første to-tre år var hårde at komme igennem, men nu synes jeg faktisk, at det er noget af det sjoveste at undervise i,” siger hun. At hun er kommet dertil, skyldes en masse efteruddannelseskurser i blandt andet vals, hiphop og moderne dans, fortæller hun. “Det kræver stadig utrolig meget forberedelsestid for mig, fordi jeg ikke har det på rygraden som med for eksempel boldspil. Men faktisk gør det noget godt, at eleverne kan se, at jeg ikke er på hjemmebane,” siger Camilla Todsen. “Så er vi fælles om at være lidt på glatis, og det kan være med til at gøre det lettere for eleverne at slippe deres blufærdighed.” •

Camilla Todsen gør meget ud af at forklare eleverne, hvordan de sætter hænder og fødder rigtigt på klatrevæggen.

GLOBALE STUDIETURE Verden er blevet mindre, men det kan stadig være svært at forstå hinanden. Derfor sender Mellemfolkeligt Samvirke hvert år mere end 1000 unge ud i verden. For gennem kulturmødet kan vi skabe aktive verdensborgere, der kan tage kritisk stilling til verden og navigere i andre kulturer end deres egen. Lad os hjælpe med at arrangere en global studietur og styrke verdensborgerskabet på jeres skole!

PÅ EN STUDIETUR MED OS KAN I:

Bo på vores højskoler i udlandet eller hos lokale værtsfamilier Få erfarne lokale undervisere med på turen Få hjælp til at finde en partnerskole i udlandet Lære om FNs Verdensmål og kulturforståelse – også inden afrejse

Find mere inspiration: globalcontact.dk/studietur Ring 7731 0022

s_10

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

Valg 19 Det kommende folketingsvalg er meget vigtigt for gymnasierne. Et nyt Folketing skal blandt andet afgøre, om der fortsat skal være nedskæringer på skolerne, og om der skal være adgang til uddannelser i hele landet. I dette tema går vi tæt på partiernes uddannelsespolitik, inden det afgørende kryds skal sættes den 5. juni.

s_11

Tekst_ Johan Rasmussen og Lea Schønemann Karlsen Illustration_ Rasmus Juul

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

Te m a _ V A L G 1 9

Hvad

mener partierne? Omprioriteringsbidrag, taxameter, karakterkrav, gymnasiereform og faglighed. Få overblikket over partiernes politik om gymnasier og uddannelse. Tekst_ Lea Schønemann Karlsen og Johan Rasmussen

A Socialdemokratiet

Væk med besparelser

s_12

Annette Lind, undervisningsordfører

Sådan har vi gjort Vi har interviewet partiernes ordførere på området, og alle er blevet stillet de sam me spørgsmål. I bladet bringes kun et uddrag af interviewene, mens en længere udgave brin ges på g ymnasieskolen.dk. Vi har kun interviewet de partier, som ifølge en menings måling fra Epinion i april bragt på dr.dk vil komme i Folketinget.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

“Regeringen har skåret så hårdt på uddannelse, at vi er helt nede på et minimum af, hvad der skal være på uddan nelserne. Der er færre lærere, skoler må oprette færre studie retninger og valghold, og der bliver skåret ned på de mest basale ting. Derfor skal om prioriteringsbidraget stoppe nu,” siger Annette Lind om Socialdemokratiets politik på området. Socialdemokratiet vil dog ikke give løfter om, at der så også bliver ført penge tilbage til uddannelserne. “Vi kan ikke med et pen nestrøg føre pengene tilbage. Rækkefølgen er, at vi vil stoppe besparelser, og så må vi byg ge tingene op igen. Det er Socialdemokratiets DNA at investere i uddannelse og velfærd.” Socialdemokratiet ønsker at reformere taxametersystemet.

“Vi ønsker et større grund tilskud, så man sikrer de min dre steder en bedre økonomi. Der er behov for at se på alle parametre af taxametersyste met,” siger Annette Lind. Socialdemokratiet mener, at skolerne skal have ro til at få gymnasiereformen implemen teret. Annette Lind vil dog følge udviklingen i matematik tæt. “Flere elever har fået mate matik B, og det indførte vi, fordi flere er afhængige af faget for at søge videre på uddannelser. Men det er også vigtigt for mig, at faget bliver mere anvendel sesorienteret, så vi er mere sikre på, at eleverne også lærer matematikken. Matematik skal ikke sortere elever fra.” Socialdemokratiets am bition er, at flere unge får en uddannelse. “Der er stadig for mange unge, som ikke får en uddan nelse. Jeg håber, at blandt andet den nye FGU (Forberedende Grunduddannelse, red.) kan hjælpe på det.”

Dansk Folkeparti

Nyt taxameter og færre elever i gymnasiet Marie Krarup, gymnasieordfører

Dansk Folkeparti ønsker at fjerne omprioriteringsbidraget på hele uddannelsesområdet. Partiet har sammen med regeringen stemt for besparelserne på uddannelse siden 2016. “Det har betydet, at der er blevet taget penge ud til andre sektorer i samfundet, og det er fornuftigt nok. Der har også tidligere været store overskud i gymnasiesektoren. Men vi mener, at besparelserne skal stoppe nu,” siger Marie Krarup. På spørgsmålet, om Dansk Folkeparti vil geninvestere penge i uddannelse, svarer hun: “Det kan ikke stilles op på den måde, om der skal bruges en større eller mindre pulje penge til uddannelse. Vi skal finde en helt ny måde at finansiere sektoren på. Taxameteret

Venstre

C D V

Kvalitet handler ikke kun om penge Anni Matthiesen, undervisningsordfører

Venstre vil fortsætte omprioriteringsbidraget på to procent om året til og med 2021. Fra 2022 skal skolerne stadig spare to procent om året, men pengene skal føres tilbage til uddannelsessektoren. Anni Matthiesen og Venstre er ikke bange for, at det går ud over kvaliteten på gymnasierne. “Det korte svar er nej. Vi bruger stadig rigtig mange penge på uddannelse, og man kan ikke altid sige, at flere penge giver højere kvalitet. Det handler i høj grad også om,

er et system, som virker, når der er vækst, og der skal flere elever ind i gymnasiet. Når der er færre elever, er det ødelæggende at kæmpe mod hinanden om eleverne, og det går især ud over skoler i landdistrikterne. Vi skal derfor udtænke et helt nyt system, og om det giver en større eller mindre regning, er for tidligt at sige.” Dansk Folkeparti melder klart ud, at der skal gå færre elever i gymnasiet, og at flere unge skal over på erhvervsuddannelserne. “Det er en kæmpe fejl ved reformen, at vi ikke fik lavet ordentlige adgangskrav, så der kommer færre i gymnasiet og flere på erhvervsuddannelser. Adgangskravet skulle have været 6 i standpunkts- og prøvekarakterer, så ville de unge også vide, at de i gymnasiet skal yde en indsats.”

A B F O

s_13

hvordan man bruger pengene. Når det er sagt, så er det klart, at vi ikke kan fortsætte omprioriteringsbidraget i det uendelige.” Anni Matthiesen minder om, at regeringen indførte omprioriteringsbidraget, efter at et kasseeftersyn af de offentlige midler ifølge hende viste et større underskud end forventet i 2015. “Nu har vi heldigvis styr på økonomien,” siger hun. Venstre ønsker også at reformere taxametersystemet. “Vi skal se på, om grundtilskuddet er højt nok, da især små gymnasier kan blive presset af, at der bliver færre elever. Og så har vi indført et henvisningstaxameter, så der i højere

grad er incitament til at sende de unge videre fra gymnasiet til en erhvervsuddannelse, hvis de er havnet på den forkerte uddannelse.” Anni Matthiesen fortæller, at hun fuldt ud står på mål for gymnasiereformen. Men hun indrømmer, at optagelsesreglerne er blevet for bøvlede. Hun nævner for eksempel, at unge, som er gået ud af 9. klasse med gode karakterer og derefter tager til udlandet i et år, skal til optagelsesprøve og samtale for at blive optaget på gymnasiet. “Vi skal se på, om vi kan gøre optagelsesreglerne lettere og mere smidige.”

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

Te m a _ V A L G 1 9

Bedre vejledning og tilbagemeldinger

A F

Jacob Mark, undervisningsog uddannelsesordfører

SF mener, at lærerne skal have bedre tid til forberedelse og fokus på tilbagemeldinger. Derfor skal besparelserne stoppes med det samme. Jacob Mark mener desuden, at der er brug for mere vejledning i både udskolingen og gymnasiet, fordi mange unge ifølge ham er i tvivl, bange for at fejle og måske aldrig færdiggør en ungdomsuddannelse. “Jeg mener, at det skyldes, at man har svækket vejledningen. Jeg tror virkelig, at der er meget at hente både samfundsøkonomisk og for elevernes livskvalitet ved at sikre ordentlig vejledning.” Ifølge Jacob Mark vil en vejledningsreform også få betydning for antallet af unge, der

vælger gymnasiet, selvom de måske ville passe bedre på en anden ungdomsuddannelse. “Jeg tror, at mange oplever, at der ikke er tid til at tage en snak med professionelle og dygtige voksne om, hvad der vil passe til deres interesser.” Jacob Mark fortæller, at SF ønsker et uddannelsessystem, hvor karakterer fylder mindre, og helhedsvurderinger og tilbagemeldinger fylder mere. “Uddannelse handler om at blive klogere. Det handler ikke om konstant at være bange for at fejle, opnå de rigtige karakterer og have fokus på at lære læringsmålene udenad.” SF ser det ikke som realistisk at tilbageføre alle de penge, der er blevet sparet med omprioriteringsbidraget. “Vi kommer til at kræve, at der kommer en pose nye penge ud til uddannelserne, men det kommer ikke til at være samme beløb som det, man har sparet.”

s_14

A B Radikale Venstre

Opgør med præstations kulturen Lotte Rod, undervisningsordfører

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

Omprioriteringsbidraget skal væk hurtigst muligt, mener Radikale Venstre. “Besparelserne betyder, at der er blevet færre lærere og dermed mindre tid til at forberede undervisning og give ordentlig feedback. Vi skal have gjort op med præstationskulturen, og det kræver, at der er tid til, at læreren kan vejlede eleverne ordentligt i stedet for bare at give karakterer,” siger Lotte Rod.

2 01 9

Radikale Venstre vil øge investeringerne i uddannelse frem mod 2030. Ifølge partiet skal der investeres en ekstra milliard om året i u ddannelse i de kommende år, så der gradvist bliver ført flere og fl ere penge tilbage til sektoren. Ifølge Radikale Venstre skal investeringen blandt andet finansieres ved at tiltrække flere udenlandske medarbejdere til danske virksomheder. Det vil ifølge partiet skabe øget vækst i økonomien. “Vi har dog ikke lagt os fast på, hvordan pengene skal investeres i de forskellige typer uddannelser.” Lotte Rod er glad for, at der med gymnasiereformen blev

åbnet for forsøg med nye prøveformer og karakterfri klasser. “Vi vil gerne arbejde for at få mere volumen i prøveforsøg og karakterfrihed, så det bliver mere udbredt. Vi skal uddanne unge til at være nysgerrige og tage ansvar. Vi skal skabe rum til fordybelse og nysgerrighed, så elever kaster sig ud i vanskelige ting, fordi det er spændende og ikke for at få en karakter.” Som flere andre partier ønsker Radikale Venstre også et nyt taxametersystem. “Vi skal indrette taxametersystemet, så det sikrer gode uddannelser i hele landet.”

V Å Carolina Magdalene Maier, ungdomsuddannelsesordfører

Alternativet

Filosofikum og større frihed Med gymnasiereformen blev antallet af studieretninger reduceret. Det mener Alternativet er et problem.

“Vi synes ikke, at alle gymnasier skal ligne hinanden. Vi vil meget hellere give gymnasierne frihed til, at de kan få lov til at udbyde studieretninger, som passer ind i deres profil,” siger Carolina Magdalene Maier. For Alternativet er det vigtigste i næste valgperiode at afskaffe omprioriteringsbidraget og geninvestere i gymnasierne, afskaffe karakterkravet og arbejde for at indføre et minifilosofikum. “Vi vil gerne have et tværgående bånd, som går igennem alle ungdomsuddannelser, der

handler om det at være menneske i en moderne verden, som bliver mere og mere kompleks. Herunder hvordan man navigerer i det digitale.” Carolina Magdalene Maier fortæller, at et minifilosofikum blandt andet skal styrke elevernes evne til at forholde sig til de udfordringer, de står over for, eksempelvis klimakrisen. Derudover ønsker Alternativet, at ungdomsuddannelserne i højere grad skal bruge hinanden på tværs. “Så gymnasieelever en gang imellem bliver kastet over på en

erhvervsskole og får et f orløb i 14 dage, hvor de bruger deres hænder, og elever fra erhvervsskolerne kommer over på et gymnasium og får et forløb på 14 dage, hvor de bliver udfordret lidt med eksempelvis videnskabsteori eller filosofi.” Det skal ifølge Carolina Magdalene Maier være med til at afmystificere tanken om, at noget er finere end andet.

Liberal Alliance

Liberal Alliance opererer i deres 2030-plan med at fortsætte med et omprioriteringsbidrag på én procent i de næste 10 år – eller en produktivitetsforbedring, som partiet kalder det. Henrik Dahl mener ikke, det vil gå ud over kvaliteten, og han tror heller ikke, at kvaliteten af undervisningen i gymnasierne er gået ned efter de foreløbige besparelser. “Det er ikke sådan, at kvalitet og penge er det samme,

eller at kvalitet og tid er det samme. Det er der ingen uden for den offentlige sektor, som tror på. Jeg synes ikke, man kan se, om omprioriteringsbidraget har givet kvalitetsproblemer, eller om man bare har sat produktiviteten op,” siger Henrik Dahl. Han mener, at der skal færre elever på stx, og at fagligheden skal styrkes i gymnasiet. “Det er et vink med en vognstang, når Københavns Universitet siger, at de ikke vil have studenter med et gennemsnit på under 6. Der har været en bekymrende tendens til, at en svag og utilpasset

gruppe studenter sætter dagsordenen om, at det er for hårdt at gå i gymnasiet, og at det er for dårligt, man ikke må komme for sent. Undskyld, men hvad sker der? Hvorfor er det ikke de ambitiøse studenter, som sætter dagsordenen?” Liberal Alliance ønsker, at 2. fremmedsprog bliver styrket i gymnasiet. “Det er bekymrende, at så få vil have tysk på højt niveau. Der har været en underminering af 2. fremmedsprog siden reformen i 2005, og det skal vi gøre noget ved.”

perioden, og det gør, at kvaliteten af undervisningen er faldet, fordi lærerne har for lidt tid til forberedelse,” siger Jakob Sølvhøj. Derudover ser Enhedslisten gerne, at det karakterkrav, der blev indført med gymnasiereformen, bliver fjernet igen. “Det er fuldstændig meningsløst at forhindre unge, som sagtens ville være i stand til at gennemføre en gymnasial uddannelse, i at komme ind.” Jakob Sølvhøj fortæller, at gymnasiereformen også har

påvirket de mindre sprogfag, og at man skal kigge på, at det kun er fortsættersprog, der kan indgå i en studieretning. “Det, mener vi, er en forkert konstruktion. Det klemmer de andre sprogfag.” For at hjælpe mindre gymnasier i landdistrikterne mener Enhedslisten, at der bør indføres gymnasiedistrikter og et loft for optagelse af elever, så nogle gymnasier ikke bliver større på andres bekostning. Derudover skal taxameterordningen ændres.

“Efter vores o pfattelse er hele taxametersystemet grundlæggende forkert s kruet sammen, fordi det a nimerer til konkurrence mellem uddannelsesinstitutionerne.” Enhedslisten vil have styrket det sociale taxameter, så man kigger på elevsammensætningen og sikrer økonomi til skoler med mange elever fra uddannelsesfremmede hjem, der har brug for ekstra støtte.

B C I

Effektiviseringer til 2030 Henrik Dahl, undervisningsordfører

Ø Jakob Sølvhøj, ungdomsuddannelsesog undervisningsordfører

Enhedslisten

Karakterkravet skal væk Ifølge Enhedslisten skal omprioriteringsbidraget stoppes, og pengene føres tilbage til uddannelserne. “Gymnasierne er kørt ned økonomisk. Der er blevet fyret forfærdelig mange lærere i

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

s_15

Te m a _ V A L G 1 9

Det Konservative Folkeparti

B C

Faglighed og dannelse skal være i top

Brigitte Klintskov Jerkel, undervisningsordfører

OVERBLIKKET Skal omprioriterings bidraget fortsætte? •

Omprioriteringsbidraget skal fjernes, mener Enhedslisten, Alternativet, SF, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

•

Venstre og Konservative vil fortsætte omprioriterings bidraget frem til 2021. Derefter skal pengene blive i sektoren.

•

Liberal Alliance vil fortsætte omprioriteringsbidraget frem til 2021. Derefter skal det være på en procent om året.

Det Konservative Folkeparti mener, at for mange unge vælger gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse. “Vi har stadig en udfordring med at lære de unge, at gym nasiet ikke nødvendigvis er det rette valg for alle. Jeg tror, at det handler om, at vi skal være bedre til at oplyse om, at der findes alternativer til gymna sierne, og at det ene ikke er bedre end det andet.” Det Konservative Folkeparti er tilfredse med gymnasiere formen. De fik ifølge Brigitte Klintskov Jerkel sikret faglig heden og dannelsen blandt andet gennem et øget opta gelseskrav og bevarelsen af oldtidskundskab.

“Vi mener fortsat, at gym nasiereformen skal have tid til at bundfælde sig, før vi igen laver ændringer.” Brigitte Klintskov Jerkel fortæller, at det vigtigste for partiet i forhold til gymnasier ne er, at fagligheden og dan nelsen er i top. Til spørgsmålet om, hvorvidt de frygter, at om prioriteringsbidraget påvirker kvaliteten og netop faglighe den, svarer hun: “Netop derfor mener vi, at der er blevet sparet nok på ud dannelsen, og derfor droppes besparelserne fra 2022.” Det har ikke været muligt at interviewe Brigitte Klintskov Jerkel, og derfor er svarene givet skriftligt.

Skal der investeres mere i uddannelse? s_16

•

Ja, alt, hvad der er sparet siden 2016, skal føres tilbage, mener Enhedslisten.

•

Ja, der skal geninvesteres, men det er nok ikke realistisk at føre alle penge tilbage, siger SF, Alternativet og Radikale Venstre.

•

Uddannelserne “skal bygges op igen”, siger Socialdemokratiet, men partiet vil ikke komme med konkrete løfter.

•

Nej, mener Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

•

Har ikke taget stilling, siger Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige

Lavere skat og gode uddannelser Mette Thiesen, uddannelsesordfører

C D

Skal små gymnasier i udkanten hjælpes yderligere? •

Ja, siger samtlige partier i Gymnasieskolens rundspørge. Alle peger på, at taxameter systemet skal indrettes, så det hjælper små gymnasier, som mister elever i de kommende år.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

Nye Borgerlige ønsker at sænke skattetrykket markant og gøre den offentlige sektor mindre. Alligevel går partiet ind for at afskaffe omprioriteringsbidra get på uddannelse, siger Mette Thiesen. “Det er vigtigt, at vi har gode uddannelser i Danmark. Det er det, vi skal leve af,” siger hun. På spørgsmålet om, hvordan der både skal blive råd til gode uddannelser og markant lavere skat, siger hun: “Vi vil for eksempel f jerne selskabsskatten. Det vil skabe arbejdspladser og gøre den samlede ‘kage’ større. Vi vil skære i det store fedtlag af djøf’ere i det offentlige og lukke jobcentrene, som kun gør noget godt for dem, der arbejder der.”

Gode uddannelser skal dog ifølge partiet også b etales ved at føre en meget stram udlændingepolitik. “Vi mener, at pengene i Danmark bruges helt forkert på udlændinge og på udenlandske studerende,” siger Mette Thiesen. Nye Borgerlige ønsker at give gymnasierne langt s tørre frihed til at handle, som de selv vil. “Vi skal have mere tillid til fagpersonerne, der står der ude. Jo flere restriktioner og bureaukratiske krav, der kom mer oppefra, jo mindre motive ret er man som medarbejder.” Mette Thiesen siger helt overordnet om den nye gymnasiereform: “Jo flere reformer politiker ne laver, jo mindre selvbestem melse har man på skolerne. Reformer er udtryk for, at politikere vil bestemme mere og mere.”

Læserne spørger politikerne

Søren Dahl Lærer Roskilde Katedralskole

Ebbe Flemming Andersen Pensioneret lærer Tidligere Sankt Annæ Gymnasium

Vil I love, at I også efter et “kasseeftersyn” vil stå ved jeres løfte om at stoppe nedskæringerne på uddannelse? Vi har tidligere set kasseeftersyn brugt af tiltrædende r egeringer til at annullere valgløfter.

Kan I stadig stå inde for de ødelæggende besparelser på uddannelsessektoren – og med hvilke begrundelser?

Annette Lind, Socialdemokratiet, svarer:

“Uanset hvilken branche man er i, så er man nødt til en gang imellem at se på, om man kan gøre tingene på en anden måde. Jeg har svært ved at se, at omprioriteringsbidraget er ødelæggende. Det er med til at bidrage til, at der er penge til andre ting i samfundet. Jeg synes dog også, det er fint, at der nu er sat en slutdato for omprioriteringsbidraget.”

“Ja, vi vil stoppe de årlige besparelser på uddannelse. Det kan ikke siges tydeligere. Der er sparet op mod 20 milliarder kroner på uddannelse siden 2016. Det skal stoppe nu.”

Gorm Anker Gunnarsen Lærer Christianshavns Gymnasium

Anni Matthiesen, Venstre, svarer: s_17

Linda Bjerring Lindegaard Lærer Aarhus HF og VUC

SF siger, at de er imod karakterer og karakterræs. Dette ræs er imidlertid yderligere forstærket i folkeskolen af karakterkrav på 5 til stx. Vil SF overveje at leve op til deres ord om modstand mod karakterer og opsige deres deltagelse i dette forlig inden valget?

Skal vi uddanne for at opfylde erhvervslivets behov eller for demokratisk dannelse?

Jacob Mark, SF, svarer:

Marie Krarup, Dansk Folkeparti, svarer:

“Nej, det vil vi ikke. Hvis SF træder ud af forligene, sidder der partier tilbage, som synes, at karakterer er en god idé, og de, som ikke synes, at karakterer er en god idé, eller at de fylder for meget, har ikke deres stemme inde i kredsen. Så var der aldrig kommet karakterfrie klasser, adgangskravet havde været endnu højere, og vægten af karakterernes betydning i grundforløbet havde været større. Det gavner ikke eleverne, at SF ikke sidder i den kreds, men vi kommer til at lægge pres på en ny regering i forhold til at ændre adgangskravene.”

“Vi uddanner for at give folk flere muligheder og blive klogere. Man skal passe på med ikke kun at se på unge mennesker som en arbejdskraft. De unge lærer først og fremmest for deres egen skyld, men der er ingen, som kan leve af luft alene. Vi er nødt til også at have et arbejde.”

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

Te m a _ V A L G 1 9

B C

Få overblikket

A F

Sådan er det gået siden sidste valg Nedskæringer, en ny gymnasiereform og to undervisningsministre var med til at sætte den politiske dagsorden for gymnasierne i den seneste valgperiode.

C D V

Tekst_ Johan Rasmussen

2016 2015

s_18

B C I

Venstre-regeringen vælger at kæde politiforliget sam men med omprioriterings bidraget til gymnasier i 2016, og Socialdemokratiet indgår i aftalen med Det Konservative Folkeparti,

Venstre danner ny regering med Liberal Alliance og Det Konservative

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Folkeparti, og Merete Riisager (LA) bliver ny undervisningsminister.

Den nye Venstre-regering med undervisningsminister Ellen Trane Nørby annoncerer, at der skal

Oppositionen lægger pres

indføres omprioriteringsbidrag

på undervisningsminister

på to procent om året for hele

Merete Riisager for at

uddannelsessektoren. Der bliver

gøre noget ved skæv elev

ikke sat slutdato for besparelserne.

fordeling mellem skolerne. Trods et stort flertal uden om ministeren bliver der Gymnasiereformen bliver vedtaget. Reformen betyder blandt andet færre studie-

Partierne bag erhvervs uddannelsesreformen aftaler at finansiere en del af reformen ved at skære på stx og VUC.

retninger, afskaffelse af AT og et nyt hf, som er mere professionsrettet. Blå og rød blok er uenige om adgangskravet til gymnasiet, og resultatet bliver et indviklet system, som skoler, elever og forældre den dag i dag har svært ved at forstå. Alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten og Alternativet står bag reformen.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

dog ikke vedtaget nye fordelingsregler i valg perioden. I stedet er der nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med bud på nye modeller for elevfordeling.

A B F O

Et minut for sent, så er der fuldt fravær. Undervisningsminister Merete Riisager indfører nye fraværsregler og kræver, at skolerne sætter nye synlige mål for at få fraværet ned.

Et nyt henvisningstaxameter bliver vedtaget. Det skal belønne gymnasier, der

Innovationsminister Sophie Løhde (V) laver over enskomstaftale med de offentligt ansatte i staten, og en storkonflikt undgås i 11. time.

A B

sender elever v idere til erhvervsuddannelser. Gymnasieforligskredsen står bag aftalen.

Undervisningsministeren beslutter, at elever ikke længere skal kunne bruge internettet som værk tøj til eksamen. Et bredt flertal i

2019

gymnasieforligskredsen inklusive regeringspartiet Venstre kritiserer beslutningen.

2018

2017

Regeringen foreslår en ny karakterskala med karakteren 12+.

Den nye Forberedende

Forligskredsen bag gymna-

Der indgås en ny

siereformen beslutter, at et

aftale om erhvervs

monitoreringsprogram skal

uddannelserne, som

overvåge elevernes skrift

skal øge søgningen

Grunduddannelse (FGU) for unge under 25 år vedtages af alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten og

lige eksamen i sommeren

til uddannelserne.

2019. Tekniske problemer

Alle partier undtagen

ved generalprøven får dog

Enhedslisten og

undervisningsministeren til at

Alternativet står bag.

Alternativet. FGU’en sam-

s_19

udskyde overvågningen.

ler den forberedende indsats for unge i én uddannelse. VUC mister dermed almen voksenuddannelse for unge under 25 år.

Forligskredsen

C D

Gymnasieforligskredsen består af Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative

Regeringen fremlægger

Folkeparti, Dansk Folkeparti,

en national strategi

Socialdemokratiet, Radikale

for fremmedsprog, og

Venstre og SF. Samme partier står

Nationalt Center for

bag erhvervsuddannelses-

Fremmedsprog oprettes. Finansminister Kristian Jensen og

V Å

reformen.

regeringen laver finanslov med støtte fra Dansk Folkeparti. Omprioriteringsbidraget føres videre i 2019, det er fjerde år i træk med besparelser. Regeringen annoncerer, at fra 2022 skal pengene fra omprioriteringsbidraget blive i uddannelsessektoren.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

Te m a _ V A L G 1 9

ANALYSE Efter valget vil der sandsynligvis være flertal i Folketinget for at stoppe nedskæringerne på skolerne, men diskussionen om penge til uddannelser stopper næppe. Politikerne skal blandt andet også blive enige om et nyt taxametersystem.

Efter valget Opgør med besparelser, nyt taxameter og ny minister Tekst_ Johan Rasmussen

s_20

ymnasierne vil uden tvivl også komme i fokus i den næste valgperiode, uanset om stats ministeren komme til at hedde Mette, Lars eller noget helt tredje. Penge eller mangel på samme bliver helt sikkert også et stort politisk emne efter val get. Omprioriteringsbidraget har nu betydet besparelser på gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner hvert år siden 2016. Den nuværen de regering ønsker at vide reføre nedskæringerne. Men regeringens støtteparti Dansk Folkeparti, som hidtil har stemt for omprioriteringsbidraget, har nu meldt ud, at besparel serne skal stoppe. Hvis der

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

kommer en borgerlig regering igen, så vil Dansk Folkeparti altså gøre sig skyldig i et gi gantisk løftebrud, hvis de igen lægger stemmer til en finans lov med nedskæringer på uddannelse. Socialdemokratiet og partiets formand, Mette Frederiksen, lover at stoppe besparelserne på u ddannelse, og hvis hun bliver stats minister, vil hun uden tvivl blive holdt op på det løfte af alle partier fra Enhedslisten til Radikale Venstre. Hvis omprioriteringsbidra get som forventet stopper med en ny rød regering, vil s kolerne dog stadig stå med markant færre ressourcer, end de havde i 2015. Det gode spørgsmål er

derfor: Vil der blive ført penge tilbage til skolerne? Socialdemokratiet snakker om “at bygge uddannelserne op igen”, men tættere på et løf te kommer partiet eller parti formand Mette Frederiksen ikke. De andre partier i den røde blok ønsker alle at geninvestere kroner i uddan nelse, og et scenarie, hvor det krav bliver gentaget over for en socialdemokratisk finansmini ster i efteråret 2019, kan meget vel tænkes.

Nyt taxametersystem Apropos penge så bliver et nyt taxametersystem for gymna sierne en af de store politiske sager i den næste valgperio de. En arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet og Finansministeriet er blevet sat til at lave et eftersyn af taxame tersystemet og skal inden årets udgang komme med forslag til ændringer og forbedringer af systemet.

"Det gode spørgsmål er derfor: Vil der blive ført penge tilbage til skolerne?" Den nuværende regering har meldt ud, at systemet skal gøres enklere og mere over skueligt, hvorefter de sam men med et flertal i Folketinget netop har tilføjet et nyt ‘hen visningstaxameter’ til det om fattende system. Det nuværende taxame tersystem er om muligt mere kompliceret end optagelses reglerne til gymnasiet, og det bliver ikke nogen nem opgave at samle et bredt fler tal i Folketinget om en reform af taxameteret.

Færre elever Gymnasieskolens rundspørge til ordførerne viser dog, at par tierne stort set er enige om, at et nyt taxametersystem skal

tilgodese de små gymnasier i mindre byer, som frem mod 2030 får færre elever, da der ganske enkelt bliver færre børn og unge i store dele af landet. Hvis man interesserer sig for taxametersystemet og små gymnasier, så bør man også holde øje med regeringens ‘temperaturmåling’ af uddan nelseslandskabet i Danmark, som de har sat i gang. Målingen skal blandt andet afdække ud viklingen i campusdannelser og fusioner, aktivitetsudviklingen og de unges søgemønstre. Spørgsmålet er, om po litikerne for eksempel ved hjælp af det før o mtalte nye taxametersystem vil ‘nudge’ institutioner til at gå sammen om at lave flere fusio ner eller campusdannelser. ‘De unges søgemønstre’, som det hedder i temperatur målingen, handler blandt an det om at holde øje med, om de unge vælger en erhvervsuddan nelse. Stort set alle politikere på Christiansborg er nærmest blevet besat af, at de vil have unge til at vælge en erhvervs uddannelse, men de har endnu ikke rigtigt fået solgt idéen til de unge. Spørgsmålet er, hvad politikerne vil gøre, hvis de unge på 15-16 år fortsat vægrer sig ved at blive VVS-mand eller elektriker lige efter folkesko len. Svaret kommer måske i den næste regeringsperiode.

som inden længe skal fremlæg ge forslag til løsninger. En helt anden sag, som gymnasieskolen.dk har s krevet om flere gange, handler om, at erhvervsskoler og erhvervs gymnasier forvaltningsmæs sigt ikke regnes for at være offentlige institutioner. Det betyder, at medarbejderne ikke er sikret den samme ret til at ytre sig offentligt om d eres ar bejde og arbejdsplads, som andre offentligt ansatte er. Kommer en ansat i klemme, kan Folketingets Ombudsmand ikke behandle sagen. Flere politikere, inklusive undervisningsministeren, har meldt ud, at de ønsker at gøre noget ved problemet. Det kan også være en opgave for politi kerne i det nye Folketing.

Ny undervisningsminister Til sidst en ting, som allere de er afgjort. Merete Riisager har for længst annonceret, at hun stopper i dansk politik. Det er endnu for tidligt at sige, om skolerne under en ny un dervisningsminister igen selv må bestemme, om elever, som kommer et minut for sent på grund af en busforsinkelse, kan slippe for fravær, og om det igen bliver muligt for gymna sieelever at bruge internettet til eksamen. Det eneste sikre er, at en ny undervisningsmini ster bliver udpeget. •

s_21

Fordeling af elever Et andet emne, som med sik kerhed lander på den næste undervisningsministers bord, er spørgsmålet om elevfor delingen mellem gymnasier ne. På trods af at alle partier i Folketinget på nær Liberal Alliance ønskede at gøre noget ved den stigende tendens til, at der er ved at opstå ‘brune’ og ‘hvide’ gymnasier i Danmark, så lykkedes det undervisningsmi nister Merete Riisager (LA) at udskyde at gøre noget ved skævvridningen. I stedet ned satte hun en ekspertgruppe, G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

KORT

Undervisning Læs mere på gymnasieskolen.dk

s_22

En tredjedel af stxelever står til at dumpe matematik 34 procent af stx-eleverne i 2.g ville dumpe i matematik, hvis deres terminsprøver havde været den skriftlige, afsluttende eksamen. Det viser en rapport, som lektor Klavs Kokseby Frisdahl på Køge Gymnasium har lavet. På eget initiativ har han bedt sine matematikkolleger rundtomkring i landet om at indtaste resultaterne for de netop overståede terminsprøver i matematik B. Blandt de 2.119 elever er den mest hyppige karakter 00. Den hyppigste eksamenskarakter i matematik B i årene 2016-2018 var 7. “Det er ikke opløftende læsning, og hvis samme billede ses til sommer, ser det virkelig skidt ud,” siger Jeanette Axelsen, der er formand for Matematiklærerforeningen.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

Hver tredje lærer: “Jeg kan ikke længere stå inde for min undervisning”

Anne og Søren: Elevernes trivsel er altafgørende Der skal altid være tid til at snakke med eleverne om personlige ting. Også i en tid med nedskæringer og øget arbejdspres. Sådan siger lærerne Anne Dalkoff og Søren Kauffeldt fra Himmelev Gymnasium. “Når elever føler sig trygge, så trives de, og når de trives, så lærer de bedre,” siger Søren Kauffeldt, som underviser i historie, samfundsfag og erhvervsøkonomi. I undervisningen skaber de den nære relation gennem den dialog, de har med eleverne, og den feedback, de giver. Men relationen skal ikke kun knyttes til det faglige, mener de to lærere. Derfor interesserer de sig også for eleverne personligt, snakker gerne med dem om noget, der ikke handler om undervisningen, og er parate til at give lidt af sig selv. “Så kan man for alvor få dem til at bide på den krog, man kaster ud, og rykke dem fagligt,” siger Anne Dalkoff.

31 procent af landets gymnasielærere føler ikke længere, at de har mulighed for at levere en undervisning, de selv kan stå inde for. Det viser en ny undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af lærere fra alle gymnasiale uddannelser. I undersøgelsen forholder lærerne sig til, om nedskæringerne på gymnasierne har konsekvenser for undervisningen – og i givet fald hvordan. Formand for GL Tomas Kepler kalder resultatet for “stærkt alarmerende”. “De negative konsekvenser af nedskæringerne er et faktum. Det er ikke bare noget, vi går og forestiller os. Hver eneste dag oplever lærere, at de ikke kan levere den kvalitet, som de ved, de kunne, hvis rammerne var nogle andre,” siger Tomas Kepler.

Kanonforfatterne blev til et stilemne. Louise Daugaard Madsen Lærer H.C. Ørsted Gymnasiet I blogindlægget Hvad kan vi stille op med kanon-forfatterne?

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

GYMNASIEBESØG PÅ IT-UNIVERSITETET IT-Universitetet i København Kom på besøg på IT-Universitetet i København og få en smagsprøve på, hvad man kan læse her. I kommer til at høre om vores bacheloruddannelser, som spænder fra softwareudvikling og data science over digitalt design til global forretningsforståelse – alt sammen fra et IT-perspektiv. Derudover vil I møde et par studerende, få indblik i studielivet og få lov at prøve kræfter med en it-case.

Om IT-Universitetet Vi blev etableret i 1999. Vi har samlet set knap 3000 studerende, som alle har deres daglige gang på vores campus i Ørestaden. IT-Universitetet har den største uddannelse inden for computer science, og vores dimittender er efterspurgte på arbejdsmarkedet.

ÅBENT HUS Mandag den 29. februar kl. 15:00

Læs mere på itu.dk/gymnasiebesoeg

PERSPEKTIV

s_24

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

På flere gymnasier er mere end 10 procent af årets ansøgere ikke-uddannelsesparate. Først når de har været til optagelsesprøven den 14. juni, ved skolerne, hvor mange lærere der bliver brug for efter sommerferien.

s_25

Tekst_ Tina Ra smu s s en

Illustration_ Ra smu s Juul

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

BAGOM

Det vrimler med statistikker og undersøgelser om gymnasiesektoren. Her går vi bag om tallene eller konklusionerne.

Tekst_ Malene Romme-Mølby

er i centrum, og hvor originalitet typisk er mindre velset.”

Pas på målorientering

Karakterskala med plusser 7-trins-skalaen har længe været til debat, og nu vil regeringen have karakteren 12+. Men hvad med de andre udfordringer med karakterskalaen? Få her et overblik over evalueringer, erfaringer og anbefalinger.

s_26

t plus i forlængelse af 12-tallet. Det var regeringens hovedfokus, da den i april i år meldte ud, hvilke ændringer den nuværende karakterskala har behov for. “Det skal være en markering på eksamensbeviset af præstationer, der er ekstraordinære og ikke bare opfylder de mål, der er sat for faget,” lød beskrivelsen i pressemeddelelsen. Forud havde regeringen taget initiativ til en evaluering af 7-trins- skalaen, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) stod for. Rektor for Roskilde Universitet (RUC) Hanne Leth Andersen hilser karakteren 12+ velkommen. “Det er meget positivt, hvis vi i fremtiden får mulighed for at anerkende den ekstraordinære og m ere personlige præstation. Det har vi manglet,” siger Hanne Leth Andersen, der var med i følgegruppen til evalueringen af karakterskalaen. Da Karakterkommissionen udviklede 7-trins-skalaen, var det et helt bevidst valg, at man undlod at have en karakter som det tidligere 13tal, der blev brugt undtagelsesvis til den ekstraordinære præstation. Det havde nemlig vist sig, at 13-tallet var svært at oversætte internationalt.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

Det var også af hensyn til det internationale perspektiv, at man valgte at lave syv trin på karakterskalaen, så den var sammenlignelig med ECTS-karakterskalaen. Hanne Leth Andersen mener lige som regeringen, at man skal fast holde en 7-trins-skala. Dengang pegede Karakterkommissionen desuden på, at der var stor forskel mellem sektorer, fag og hovedområder, med hensyn til hvor ofte bedømmerne gav 13. Topkarakteren blev flittigere givet i matematik og fysik end i de humanistiske fag. Hanne Leth Andersen er dog i kke bekymret for, at der vil være nogle fag, hvor det er lettere at få 12+. “Jeg tror ikke, at der vil være en adskillelse mellem naturfag, humaniora eller samfundsfagligt i forhold til at få et plus, men snarere i nogle elementer i de forskellige fag,” siger Hanne Leth Andersen og uddyber: “I dansk stil eller i mundtlig sprogfærdighed er det i højere grad muligt at vise den personlige eller ekstraordinære præstation, hvorimod det nok er sværere at gøre sig fortjent til 12+ i deldiscipliner som for eksempel diktat, hvor præcision i forståelsen

Politisk ser det ud til, at 12+ har opbakning fra et flertal af Folketingets partier. Ud over regeringspartierne bakker også Socialdemokratiet og Radikale Venstre op om forslaget. Dansk Folkeparti mener dog ikke, at 12+ er seriøst nok. DF’s ordfører for undervisning, uddannelse og forskning, Jens Henrik Thulesen Dahl, har stillet spørgsmål til undervisningsminister Merete Riisager (LA) om, hvorfor regeringen vil indføre 12+, “når karakteren ikke får betydning for elevens karaktergennemsnit og dermed ikke reelt kan bruges til noget?” Den holdning ærgrer Hanne Leth Andersen. Hun synes ikke, det er hensigtsmæssigt, at man tænker brugsorienteret hele tiden. “Karakterer er angivelser af fagligt niveau. Vi skal gerne have netop dét i centrum, den faglige dygtighed, ikke karakterer som brugsobjekt, for det hæmmer fordybelsen og kan fremme en overfladisk tilgang. 12+ skal være en særlig anerkendelse for, at du selv forholder dig til faget og ikke bare følger opskriften,” siger Hanne Leth Andersen og uddyber: “Sådan en anerkendelse er meget værd. Jeg hører ofte folk fortælle, at de har valgt at arbejde med et fag, fordi læreren anerkendte deres evner i faget.” Hun understreger samtidig, at hvis 12+ skulle tælles med i elevens karaktergennemsnit, ville ulempen være, at præstationspresset blev øget på de unge. Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Tomas Kepler, mener ikke, at 12+ er løsningen på de største problemer med den nuværende karakterskala. Ifølge ham kan 12+ i bedste fald blive en ligegyldighed. Hvis plus skal indføres, undrer han sig over, at det ikke indføres ved alle karaktertrin. Hanne Leth Andersen er enig i, at der i overført betydning mangler plusser

på alle trin i karakterskalaen genrumme for forskellige niveauer i prænem en vurdering af elevernes styrstationerne.” Samtidig gav de udtryk ker. Hun ønsker, at der kommer nogfor, at “de brede trin ofte gør det vanle af de ord med i trinbeskrivelserne, skeligt at synliggøre elevers progressom lærere bruger, når de taler med sion fra den ene standpunktskarakter en elev og beskriver elevens præstaog årskarakter til den næste”. tion. Det er vigtigt, at der bliver den “På den måde sikrer vi en bedre samme afstand mellem alle karaktehelhedsbeskrivelse af præstationen, rerne, påpeger Hanne Leth Andersen. i stedet for at der kun er fokus på, “Det er urimeligt, at nogle karaktehvilke mål man ikke har levet op til,” rer trækker mere ned end andre,” sisiger Hanne Leth Andersen. ger Hanne Leth Andersen og tilføjer: Hun advarer desuden imod et for “Så længe gennemsnittet har så stort fokus på målorientering i kastor betydning for elevernes optagelrakterbeskrivelserne. se på en uddannelse, er det ikke fair, “Målorientering må ikke kamme at et 7-tal – den tredjebedste karakover, så eleverne læser målene som ter – skal opleves som en straf for eleen bestillingsseddel. Der skal også verne.” være en rummelighed, hvor eleverHun har selv foreslået karakterne fordyber sig og mærskalaen 0-2-4-6-8-10ker faget, i stedet for at 12. GL har foreslået en de skøjter hen over alle skala med karakterer de mål, som skal levefra 1 til 7, hvilket hun res,” siger Hanne Leth også kan tilslutte sig. Andersen. “Tallene er ikke så Evalueringen af kavigtige for mig som rakterskalaen viste ogafstanden mellem kaså, at mange af underraktererne. Jeg ser viserne mente, at der blot en kognitiv fordel var for meget fokus på i at finde en talrække, mangler i beskrivelsom ligger i samme sen af de enkelte kaleje som den nuvæaf underviserne på de raktertrin. 58 procent rende karakterskala, gymnasiale uddannelser af underviserne fra de fordi vi har vænnet os svarede, at trinene på gymnasiale uddanneltil den,” s iger Hanne midten af skalaen er så ser svarede, at “trinLeth Andersen. brede, at de skal rumme beskrivelsernes fokus Regeringen er mefor forskellige niveauer på mangler gør det for re på rette vej med i præstationerne. svært at honorere særsit forslag om et ekslige aspekter af den pertudvalg, lyder vurfaglige præstation, herunder for ekderingen fra GL-formanden. sempel den usædvanligt gode og selv“Det er det allervigtigste at få kigstændige mestring af stoffet”. get på trinbeskrivelserne og de s tore Regeringen vil nedsætte en eksspring imellem karaktererne, så jeg pertgruppe, der skal komme med håber, at ekspertudvalget vil gå grunkonkrete forslag til nye trinbeskridigt til værks, og at det ikke bliver velser med mindre fokus på mangler. en politisk syltekrukke,” siger Tomas Kepler. Spring vigtigere end talrække Gymnasieskolen har været i konDerudover skal regeringens ekstakt med Uddannelses- og Forsk pertudvalg også komme med forslag nings m inisteriet, der oplyser, at til løsninger på udfordringerne med ekspertudvalget endnu ikke er nedde store spring på karakterskalaen sat. Man formoder, at udvalgets armellem 4 og 7 og 7 og 10. bejde skal gøres færdigt inden årets Evalueringen viste, at langt størudløb. • stedelen af underviserne var enig i, at de forskellige spring i karakterskalaen var et problem. 81 procent af underviserne på de gymnasiale uddannelser svarede, at “trinene på midten af skalaen er så brede, at de skal

81 procent

E V A L U E R I N G A F K A R A K T E R S K A L A E N

Danmarks Evalueringsinstitut har evalueret 7-trins-skalaen ud fra følgende punkter: 1_

Hvordan har karaktergivningen udviklet sig siden implementeringen af 7-trins-skalaen, og har der været karakterinflation?

Anvendes skalaen, som den var tænkt af Karakterkommissionen, og er kommissionens krav til en moderne karakterskala fortsat aktuelle?

Hvad betyder skalaens karakter spring og karakteren -3 for karaktergivningen?

Er der tilstrækkelige muligheder for at identificere særligt dygtige elever og studerende og belønne ekstraordinære præstationer?

Er 7-trins-skalaen internationalt anvendelig?

Rapporten bygger på deskriptive og regressionsbaserede analyser af data for alle tilgængelige afgivne karakterer i perioden 2007-2016 samt spørge skemaundersøgelser blandt bedømmere og ledere fra grundskolen, de gymnasiale uddannelser, erhvervs uddannelserne og de videre g ående uddannelser.

Find rapporten på gymnasieskolen.dk i forbindelse med nyhedsartiklen GL: Husk nu de vigtigste problemer med karakterskalaen

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

s_27

TYSK

INFORMATIK

PROGRAMMERING

RELIGION

SAMFUNDSFAG ENGELSK

INNOVATIO

DANSK

Skoleåret 2018/2019 konto.systime.dk

ALMEN SPROGFOR

BIOLOGI

AFSÆTNING

BIOTEKNOLOGI

MATEMATIK

RETORIK

FRANSK

HISTORIE

KEMI

MUSIK

NATURVIDENSKAB

IDRÆT FYSIK

RSTÅELSE

FILOSOFI TEKNOLOGI

100 Mere end

nye iBøger® i dit iBibliotek® Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk

s_30

Der skal fordøjes nogle proteiner, før eleverne fra sportslinjen på College 360, Handelsgymnasiet i Silkeborg har energi til både at passe skolen og dyrke sport på eliteniveau. Flere af dem drømmer om at blive professionel, og her er skolens særlige madordning for sportseleverne en kærkommen aflastning i hverdagen. G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

C O L L E G E 3 6 0 ,

H A N D E L S G Y M N A S I E T

HVERDAG Et skoleår består af cirka 200 skoledage og en næsten uendelig række af øjeblikke. I en ny serie indfanger Gymnasieskolen i billeder og tekst glimt fra hverdagens gymnasieliv.

s_31

Tekst_ Marie Rohleder Foto_ Kåre Viemo s e Sted_ College 360, Handelsgymnasiet Dato_ 29. april 2019

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

“Rasmus Paludan er en klaphat uden grænser!” siger Martin Bundgaard på 18 år til sine kammerater, der højlydt diskuterer nyheden om, at Stram Kurs er blevet opstillingsberettiget til Folketinget. Drengegruppen har set flere af Rasmus Paludans videoer og synes, at de er underholdende. De er alle enige om, at han er et ‘paphoved’ med ekstreme holdninger, og det bliver ikke Stram Kurs, som får deres kryds, når de for første gang skal stemme til et folketingsvalg.

s_32

Fra den ene dag til den anden var alt undervisningsmaterialet ubrugeligt, fortæller tysklærer Susanne T roensegaard. Hun startede som tysklærer på gymnasiet i 1989, og da Berlinmuren faldt, kunne hun ikke længere bruge bøger som Das geteilte Deutschland og Zweimal Deutschland. I stedet cyklede hun ned til kiosken og købte den nyeste udgave af Der Spiegel og tog med i skole. “Lige efter murens fald steg interessen for tyskfaget. Derefter faldt den lidt igen, men de seneste par år har jeg oplevet en øget interesse for tysk på hhx, fordi erhvervslivet efterspørger flere sprogkundskaber,” siger Susanne Troensegaard.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

H V E R D A G _

Hvordan kan virksomheden Friland, der producerer økologisk kød, ekspandere til udlandet? Der trænes til eksamen i afsætning A for 3.g’erne, hvor Charlotte Kirkegård-Aaboe hjælper sine elever med at træne strategier for internationalisering. Hun har tidligere arbejdet i det private erhvervsliv, men for 12 år siden valgte hun at blive gymnasielærer. “Jeg holder utrolig meget af at lære mine elever om afsætning. Ud over det faglige vægter jeg relationen til eleverne højt, fordi jeg ønsker at bidrage til deres almene dannelse.”

“Prøv lige at smashe igennem!”

s_33

Asger Vandsø, 2.g (t.h.)

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

KORT

Lærere og rektorer: Nu må der tages ansvar for universitetsfejl

OM Løn og ansættelse Læs mere på gymnasieskolen.dk

Flere gymnasielærere fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitet skal nu supplere deres sidefag, selv om de har pædagogikum. Det er en ny instruks, lyder kritikken fra lærere, rektorer og universiteter. “Det må være op til systemet at få snakket sammen, så man ikke gør de berørte lærere og skoler til kaste bolde mellem forskellige instanser. Lærerne er jo helt uforskyldt blevet ramt af en fejl, så jeg forventer, at de involverede parter viser ansvarlighed og gør alt for at hjælpe de berørte,” siger Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

e Fyringen var et chok for Helle: “Jeg blev simpelthen så vred”

s_34

Rektor har fået nok af besparelser: Nu stopper han Mads Bendix Fjendsbo har kastet håndklædet i ringen og er nu stop pet som rektor for Viborg Gymnasi um og HF. “Det er især de økonomiske bespa relser, som er blevet en spændetrøje for mit arbejde. Jeg synes, at nedskæ ringerne kreerer en uholdbar situa tion for mit ledelsesarbejde,” siger Mads Bendix Fjendsbo til gymnasie skolen.dk. “Politikerne kræver på den ene si de skoler, der udvikler sig ind i frem tiden og leverer høj kvalitet i ud dannelserne, og på den anden side er skolerne underlagt store besparelser. Det er en særdeles uholdbar situati on,” siger han.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

Det kom som et kæmpe chok for hende. Ledelsen havde på intet tids punkt nævnt, at der kunne være fy ringer på vej. Så da rektor i starten af januar bad Helle Rodahl Thisted om at komme med ind på sit kontor, var hun helt uforberedt. “Jeg var lige blevet færdig med da gens undervisning, da jeg blev kaldt ind på rektors kontor og fik beskeden om, at jeg var fyret. Jeg tænkte: Hvad er det, I har gang i? Men jeg sagde ikke så meget. Jeg blev simpelthen så vred og frustreret, min krop sitrede helt,” fortæller Helle Rodahl Thisted, der underviser i dansk og psykologi på hhx på Mercantec i Viborg.

Lærerjobbet har ændret sig i takt med den stigende travlhed, og jeg føler, at jeg ikke helt kan stå inde for undervisningen. Terese Kokseby Frisdahl Lærer Gefion Gymnasium. I artiklen Gymnasielærer vil skabe netværk for kvinder

MP Pension kvitter smøgerne Afkast og ansvarlighed skal gå hånd i hånd. Derfor sælger vi nu alle vores aktier i tobaksindustrien.

Læs mere på mppension.dk/tobak

mppension.dk

s_36

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

U D S Y N _

Onlinesproget er ikke en trussel mod dansk – tværtimod Sociale medier kan åbne gymnasieelevers øjne for alt det, sproget kan online, men sociale medier fylder ikke nok i danskundervisningen. Derfor har sprogforsker skrevet en lærebog, der skal hente de sociale medier ud af skammekrogen.

Tekst_ Tina Lee

F o t o _ J e s p e r Vo l d g a a r d

s_37

mkring år 2000 gik Tina Thode Hougaard, en tidligere htx-lærer i Vejle, i gang med den første danske ph.d.-afhandling om webchat. Ph.d.-afhandlingen blev afleveret i 2004, samme år som Facebook blev grundlagt. Der er løbet mange opdateringer og delinger over skærmen siden, og i dag er sociale medier en integreret del af medielandskabet. I en grad, så DR i rapporten Medieudviklingen 2018 estimerer, at 15-29-årige tilbringer 1 time og 32 minutter på sociale medier hver dag. Men på trods af de sociale mediers solide tilstedeværelse i vores liv ser nogle dansklærere i gymnasiet stadig onlinesprog som underlødigt. “Jo mere man som lærer ved om et felt, jo mere kan man påvirke det i positiv retning. Og jo mere vi taler med de unge om, hvor vigtigt det er at interagere på de sociale medier, holde

argumentationen højt og deltage i samfundsdebatten, jo bedre mener jeg, at man er lykkedes med sin danskundervisning,” siger Tina Thode Hougaard.

”

Der er for lidt fokus på at se udviklingen som naturlig og for meget på at se den som en forfaldshistorie. Med justeringen af læreplanen i 2017 blev det indskærpet, at elever i dansktimerne også skal forholde sig til nettets tekster. Men når Tina Thode Hougaard taler med dansklærere, er det hendes fornemmelse, at sociale medier ikke fylder i klasseværelset. Derfor har hun sammen med to medforfattere skrevet lærebogen Sprog i sociale medier.

“Træn gerne dansk stil, og brug sociale medier som et omdrejningspunkt. Lad eleverne forholde sig til mange forskellige genrer, hvor de selv bliver producenter. Træn dem i at kommunikere en klar tanke gennem et tweet eller en kommentar på en netavis,” siger hun.

For snævert billede Sprogforskeren ser ikke sin forskning eller lærebogen som en kamp mod den danske stil. Men når nu hun kan se den voksende rolle, sociale medier spiller i samfundet, er hun ked af den holdning, mange har til dem – at onlinesproget er afvigende, forkert eller ligefrem fordummende. “Sociale medier kan fremme dannelse bare på andre vilkår.” Hvis sociale medier er fyldt med så meget guld, er det nærliggende at stille spørgsmålet, om nogle dansklærere har et for snævert billede f G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

U D S Y N _

af, hvad sprog på nettet er og kan. Tina Thode Hougaards korte svar er ja. Hun mener, at det har meget at gø re med diskursen om, at sproget på nettet er dårligt. “En diskurs, der er nærliggen de, hvis den eneste indgang, man har til sociale medier, er, hvad man hører andre sige. Uden første håndserfaring får man et ind skrænket billede af, hvad spro get på de sociale medier er, og hvad det kan bidrage med,” uddyber hun.

Mere end klassisk prosa

s_38

Danskfaget er for mange tæt forbun det med litteratur. For dem træk ker det øgede fokus på sociale medier kernestoffet væk fra det litterære. Da Gymnasieskolen spørger ind til Tina Thode Hougaards holdning, opstår der en pause i ordstrømmen. For hun er med på, at der er mange indsigter forbundet med litteratur, men sprog handler om meget mere end klassisk prosa, korrekthed og grammatik. For hende er de sociale medier scenen, der puster liv i sproget, og hvor en hver kan stille sig op på ølkassen og blive hørt: “Den litterære samtale kan p ræge vores oplevelser, men det er sværere at være producerende inden for det felt. Ved at bruge de sociale medier bliver man selv kommunikatør, for de sociale medier er netop båret af, at vi alle sammen interagerer, analyserer og kommunikerer via sproget.”

”

Det danske sprog er enormt stærkt og lige så forandringsparat som andre sprog.

Mange kommunikationsformer i dag er interaktionsprægede, men Tina Thode Hougaard oplever ikke, at samtaleanalyse fylder ret meget i un dervisningen. “Sprog er vigtigt som kommuni kationsmiddel, og nogle gange over ser vi, at sprog netop er midlet til kommunikation. At vi skal tale om,

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

hvordan man får sit budskab frem mest hensigtsmæssigt.” Den medierede kommunikati on spiller en vigtig rolle i den må de, vi kommunikerer med hinanden på. Derfor er det også relevant at se på, hvordan medierne påvirker vores sprogbrug. Men Tina Thode Hougaard ser ingen grund til at være bange for, at de sociale medier vil tygge det dan ske sprog i stykker. “Det danske sprog er enormt stærkt og lige så forandringsparat som andre sprog. Der er for lidt fo kus på at se udviklingen som naturlig og for meget på at se den som en for faldshistorie. Selvfølgelig skal man lære at sætte punktum, stave korrekt og kommunikere hensigtsmæssigt i forhold til den genre, man er i. Det er ikke nyt. Men vi får flere genrer og flere medier, derfor bliver den sprogli ge bevidsthed nødt til at blive højnet, for det er afgørende, at vi alle lærer at kommunikere i de forskellige genrer og medier.”

Stort demokratisk potentiale Slår man op på lærebogens første ka pitel, står der “sprog er interaktion”. Det er en central pointe, at vi bruger sproget til at forhandle vores identi tet og vores oplevelse af verden. Vi har talt om sprog og identitet i man ge år. Forskellen er, at vi nu forhand ler mere eller mindre hele tiden i on lineuniverset. Tina Thode Hougaard uddyber: “Samtalen går i stå, hvis ikke du indikerer, at du forstår, hvad jeg siger. Gensidig forståelse er et af grundvil kårene i det at interagere med hinan den. Det vil påvirke vores samfund og vores sprogforståelse og -udøvelse i langt højere grad end før, fordi det nu også bliver skriftligt.” Den påvirkning ser Tina Thode Hougaard som en demokratisering af samfundet. Når vi både skaber og bruger sproget, rykker vi os væk fra massekommunikation. Og her har den lille havelåge et stort demokra tisk potentiale. “Hvis jeg bruger det samme hash tag som Margrethe Vestager, har jeg en chance for at komme i sam tale med hende. Det er en form for

Tina Thode Hougaard __

Lektor på afdeling for Nordiske Studier, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

Hun forsker i, hvordan vi bruger sproget på de sociale medier og på internettet.

Hun har skrevet lærebogen Sprog i sociale medier sammen med Trine Durup og Lasse Balleby. Bogen inde holder faglige begreber og metoder, der klæder såvel elever som lærere på til at kunne arbejde sproganalytisk med sociale medier. Den henvender sig til danskfaget på de gymnasiale uddannelser, men giver samtidig et indblik i den nyeste forskning på området.

Sociale medier kan fremme dannelse bare på andre vilkår. interaktion, vi ikke har haft adgang til før.” Vil man i danskfaget se nærmere på demokratiserende faktorer, kan man for eksempel lade eleverne undersøge, hvordan politikere bruger hashtags op til et folketingsvalg – både hvilke hashtags der dominerer debatten, og hvilken funktionalitet de får. “Det er nyt for danskfaget at tænke strategisk kommunikation som en del af faget, men kender man logikkerne og strategien bag brugen af hashtags, ved man også, hvordan man bedst udnytter dem.” For 10 år siden ville journalister aldrig bare skrive, hvad en filmstjerne eller politiker havde slået op på et socialt medie. De ville ringe og stille kritiske spørgsmål til opslaget, og hvis ingen svarede, ville de ikke skrive artiklen. I dag refererer netaviser ofte direkte til, hvad folk skriver og gør online. Vi har vænnet os til de sociale medier, men vi må ikke overse den enorme impact, de har på vores

daglige kommunikation og vores forståelse af samfundet, understreger Tina Thode Hougaard. “Med den påvirkning, sociale medier har, er det vigtigt at kombinere viden om dem med alle de andre ting, man allerede gør i danskfaget: at forholde sig til pressen, journalisternes rolle, hvordan man argumenterer, og hvordan vi i højere grad får et deliberativt samfund, hvor vi alle deltager i at forstå hinanden og vores samfundsudvikling.” •

s_39

3 gode råd fra sprogforskeren 1_

Tal det interaktionelle frem. Hvordan påvirker det samfundet, at vi er i konstant samtale om, hvordan vi skal forstå verden – og hvilke konsekvenser har det for skriftsproget?

Hvis ikke du allerede bruger de sociale medier, så kast dig ud i det. Kommuniker med familiemedlemmer, eller følg med i den politiske udvikling på Twitter. Vær en feltarbejder, og udøv virtuel etnografi ved selv at være til stede.

Tag en snak med eleverne om sociale medier. Hvad er deres perspektiv? Hvor og hvordan ser de sprogforskellen mellem romaner, aviser og det, de selv skriver online? Måske er den ikke så stor. Aktiver deres bevidsthed. En øvelse, der kan give meget indsigt for begge parter.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

KORT

Uddannelsespolitik Læs mere på gymnasieskolen.dk

s_40

GL-formand om nyt Riisager-forsøg: “Det er et ideologisk paradeprojekt” Undervisningsministeren giver nu 25 private gymnasier og udkantsgymnasier friere rammer til at tilrettelægge undervisningen. Det får skarp kritik fra lærere og rektorer. Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), langer hårdt ud efter det nye forsøg. “Det er et ideologisk paradeprojekt fra en liberal minister. Det rammer helt ved siden af de reelle udfordringer, gymnasierne står med lige nu,” siger Tomas Kepler. Han henviser til, at mange skoler i disse år er hårdt pressede økonomisk på grund af nedskæringerne i sektoren og faldende elevtal. Det gælder ikke mindst landets små udkantsgymnasier. Derfor er der også brug for, at de får en særlig håndsrækning, fastslår lærernes formand. Men der er brug for noget helt andet end Riisagers nye initiativ, mener han. G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

Gymnasier belønnes for at sende elever til erhvervsuddannelser

Lærere om optagelsesprøven til gymnasiet: Den ser lidt svær ud Mindst 4.000 elever skal til optagelsesprøve til gymnasiet eller hf i juni, fordi de ikke er uddannelsesparate. Undervisningsministeriet har lagt det første vejledende opgavesæt ud på ministeriets hjemmeside. Den umiddelbare vurdering af opgavesættet er, at det er rimelig svært, lyder det fra flere faglige foreninger og en uddannelsesleder. Vurderingen er, at en række elever, som i dag går i gymnasiet, ikke ville være der, hvis de skulle have bestået optagelsesprøven. “Jeg har elever, som ikke ville have bestået den her prøve,” siger Jytte Melin, som er formand for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening og arbejder på Learnmark Gymnasium HHX i Horsens. Uddannelsesleder på Viborg Gymnasium & HF Pernille Højgaard-Hansen er bange for, at optagelsesprøven vil sortere elever fra, som tidligere ville være kommet ind på en ungdomsuddannelse og have klaret sig fint. Hun er især bange for, at prøven vil ramme hf-ansøgere. “Prøven er bred, og eleverne skal klare sig godt i alle fire fag, og det betyder, at du også skal præstere i matematik og fysik/kemi, og det tror jeg vil sortere flere elever fra. Det kan være elever, som er svage et sted, men klarer sig godt i de fleste fag og ender med at få en udmærket eksamen,” siger Pernille Højgaard-Hansen.

Ny politisk aftale betyder, at der indføres et såkaldt henvisningstaxameter for gymnasier, der sender elever til erhvervsuddannelser. Der afsættes også penge til erhvervsuddannelser i tyndt befolkede områder. Formand for GL Tomas Kepler undrer sig over, at politikerne vil belønne gymnasier for at lede elever hen til en bestemt type uddannelse. “Vi skal vel sætte eleverne i centrum og vejlede dem hen til den uddannelse, som matcher dem bedst, og ikke vejlede dem efter økonomiske incitamenter,” siger Tomas Kepler.

Flere af vores lærere er stressede, der er ikke tid til at hjælpe den enkelte elev eller give ordentlig feedback længere. Mahmoud Elev Rosborg Gymnasium I artiklen Elever til politikere: Ud med fraværsregler og ind med investeringer

Tænk større

Lønsikring:

Få ekstra tryghed i din privatøkonomi Op til 30.000 kr. oveni dagpengene pr. måned Hvis uheldet er ude, og du mister dit job, kan en lønsikring sikre dig mod en større økonomisk nedgang. Det er en privattegnet forsikring, som tilbydes alle GL’ere gennem Magistrenes A-kasse – og som mange tusinde medlemmer allerede har sagt ja tak til. Faktisk kan du med en lønsikring lægge op til 30.000 kroner oveni dagpengene pr. måned. GL betaler desuden op til 5.000 kr. pr. måned i et år fra den kollektive støtteordning, og hvis du modtager støtte herfra, vil dit behov være mindre end de maksimale 30.000 kr. Bonus! MA er den eneste a-kasse i Danmark, hvor du kan beholde din lønsikring indtil den måned, hvor du fylder 65,5 år svarende til den officielle pensionsalder. Vi lytter til vore medlemmer og tilretter lønsikringen til deres behov. Læs mere Læs mere på ma-kasse.dk/loensikring – her finder du også en beregner, så du kan se, hvad lønsikringen betyder for dig, og hvad den præcis koster. Det er også her, du kan bestille forsikringen.

JEG ANBEFALER e Navn_ Andre a s Kild evæld

Fag_ Innovation, afsætning og virksomhedsøkonomi

Arbejdssted_ Handelsgymnasiet Aalborg Fortalt til_ Le a S chønemann Karls en

o s_42

Ugens avislæser

“I faget afsætning anvender jeg konceptet ‘ugens avislæser’. Her skal eleverne på skift finde en erhvervsrelevant artikel. Det kan være en artikel om en virksomhed eller en branche, der oplever en problemstilling eller udfordring. Først gør eleven artiklen tilgængelig for de andre, så de o gså kan følge med i den. Derefter fremlægger eleven artiklen foran klassen og kobler relevante faglige modeller og teorier på. Efter fremlæggelsen stiller de andre elever spørgsmål, og så får vi en god snak og diskussion om den pågældende virksomhed eller branche. Det fungerer rigtig godt i forhold til at få noget aktualitet ind i undervisningen. Det træner også elevernes kompetencer i at bruge modellerne i praksis. Og det gør dem klar til eksamen. Her skal de netop trække en artikel, forholde sig til nogle udfordringer og koble modeller på.”

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

Ideagenerator

“I innovationsundervisningen kan det nogle gange være svært for eleverne at få den gode idé. Eleverne skal selv finde frem til noget, som de skal arbejde med resten af året. Der anvender jeg hjemmesiden Ideagenerator, som kan hjælpe på kreativiteten. Hjemmesiden genererer automatisk forskellige og tilfældige ord og billeder, som forhåbentlig kan sættes sammen til en god idé. Hvis de for eksempel får billeder af en cykel og en stol, kan det måske give idéer til en bedre måde at sidde på en cykel. På hjemmesiden har eleverne en tavle, hvor de kan flytte rundt på de forskellige ord og billeder og sætte dem sammen på nye måder. De kan også vælge at få programmet til at bytte det hele ud, hvis de sidder fast. Det handler om, at eleverne får nogle indtryk og indspark udefra, så de kommer til at tænke på tingene i en lidt anden sammenhæng end normalt. Det giver som regel den gode idé.”

Hvilke medier og bøger er svære at undvære? Hvilke dele i undervisningen fungerer godt? En gymnasielærer kommer her med tre faglige anbefalinger.

Canvanizer

“Et brugbart værktøj i innovation, afsætning og virksomhedsøkonomi er hjemmesiden Canvanizer, hvor eleverne let og overskueligt kan udarbejde deres egen forretningsmodel. Det kan være for en nystartet virksomhed eller en, der allerede eksisterer. Vi har store plakater, som eleverne fysisk skriver på, men Canvanizer er et godt alternativ, når det ikke er muligt. Det smarte er også, at de hver især kan finpudse det derhjemme. Businessmodellerne giver eleverne en forståelse for, hvordan en virksomhed hænger sammen: Hvilke indtægter og omkostninger virksomheden har, hvor indtægterne kommer fra, og hvilke kunder og kunderelationer den har. Eleverne kan lave en forretningsmodel for en virksomhed og skrive det på post-it-sedlerne i programmet. Så kan man som lærer spørge: Hvad hvis virksomheden ændrer sit koncept, hvor giver det så nogle ændringer i modellen? Inde i programmet kan eleverne tilføje nye postit-sedler i forskellige farver med ændringerne. På den måde bevarer de overblikket.”

s_43

HVAD BAGERSTE RÆKKE KONCENTRERER SIG OM I DINE TIMER

HVAD BAGERSTE RÆKKE KONCENTRERER SIG OM PÅ UNGDOMMENS FOLKEMØDE

KlimaDialog med aktivisme politikere Gå med i ungdomsPRIDE

Taler fra Ølkassen Instagram

Tetris

Glo ud af vinduet

Tag dine elever med på Ungdommens Folkemøde! Læs mere på www.ungdommensfolkemøde.dk

Opera vs popmusik

Dialog om e-sport Inspiration til uddannelsesvalg Tips til iværksætteri

Workshop om verdensmål

Interview med Brexitekspert

Debat om stormagtspolitik

Gratis non-profit demokratifestival 5. – 6. september 2019 i Valbyparken

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

KRONIK

Tekst_ Jens Jakob Horsholdt

Fremtidens elevcentrerede gymnasieuddannelse i praksis s_44

Kulturen i gymnasieskolen synes til tider at være blevet slave af dens egne målemekanismer: fravær og karakterer. Resultatet er en usund skolekultur med en uheldig elevadfærd med fokus på at ’se godt ud’ fagligt i stedet for at ’være god’ fagligt og på ikke at få fravær i stedet for at deltage og lære. Men behøver det at være sådan, spørger dagens kronikør.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

ymnasieelever løber som i et hamsterhjul – fra det ene lokale til det næste, fra det ene modul til det næste, fra den ene lærer til den næste, fra den ene aflevering til den næste, fra den ene lektie til den næste. Altid kun lidt til stede her og nu og altid på vej videre. Uden fokus og nærvær er det svært at lære, fordybe og engagere sig. Men eleverne løber ikke uden grund; de løber efter anerkendelse, efter at blive set og hørt. Og der hvor mange elever leder efter tegn på anerkendelse, er i karakterer og fraværsregistreringer, der jo er så dejligt konkrete. Der er ingen tvivl om, at den enkelte elevs selvværd og selvforståelse er meget afhængig af disse tal – desværre; for karakterer og fraværsregistreringer lægger op til kategorisering

Jens Jakob Horsholdt_ Såkaldt søjleleder på Københ avns åbne Gymnasium. Tidligere projektleder for Gymnasiet tænkt forfra. Forfatter til forskellige artikler om innovation og læring og medforfatter til bogen Feedback og ref leksion – casestudier fra gymnasiet og hf.

og sammenligning eleverne imellem og ikke til et fokus på, hvilke evner og kompetencer den unikke elev har, hvordan de kan videreudvikles, og hvordan eleven kan finde sig selv og sin egen faglige identitet.

Spørgsmålet er så, hvordan gym nasieskolen kan bidrage mere til, at der i højere grad skabes en kultur, hvor det er den enkelte elev og den nes arbejde med egen faglige og per sonlige udvikling, der er i centrum.

En elevfokuseret gymnasiekultur

Brug for sammenhæng

Den danske uddannelseskultur er kendt for – og anerkendt ude i verden for – at danne unge mennesker, der kan tænke selv, være kritiske og an vende deres viden i den virkelige ver den. Det kan vi godt være stolte af, men måske kunne dette syn på dan nelse og uddannelse godt være me re tydeligt i den danske gymnasie kultur.

En sådan kulturændring kommer ik ke af sig selv og kan ikke bare bestil les. Men den kan måske påvirkes og få en anden form, hvis nogle af rammer ne ændres. Man kunne prøve at skabe mere sammenhæng mellem de man ge læringsaktiviteter og læringspro cesser i form af fagtimer, lektier og afleveringer, der i dag foregår sidelø bende, og som eleverne må gå til og fra hele tiden. Det kunne konkret gø res med mere koncentrerede under visningsforløb bestående af sam menhængende moduler med samme emne, lærer(e) og fag, hvor der er tid til fordybelse og fokus. Her ville det i højere grad være muligt for en lærer at tilrettelægge og facilitere en sam menhængende læringsproces med præsentation af læringsmål og pro duktkrav, elevaktiviteter, faglige in put, feedbackseancer, afslutning og evaluering. Det vil samtidig være mu ligt at tænke elementer som lektier og afleveringer ind i læringsproces sen; lektier kunne forstås som det ar bejde, eleven efter aftale med læreren laver hjemme, for at eleven kan kom me videre med det faglige arbejde/ produkt, som så i nogle tilfælde kun ne være en aflevering. En sådan ændring af skemastruk turen kunne ud over at skabe mere fo kus muligvis også understøtte en ny elevrolle.

”

Karakterer og fraværs registreringer lægger op til kategorisering og sammenligning eleverne imellem og ikke til et fokus på, hvilke evner og kompetencer den unikke elev har. Forestil dig en gymnasiekultur, hvor den enkelte elev dagligt oplever, at der er tydelige forventninger om, at han/hun arbejder med at udvik le egne faglige og personlige kompe tencer og samtidig oplever, at skolen med lærerne i spidsen interesseret følger denne udvikling tæt og støt ter eleven hele vejen. En kultur, der indeholder en oprigtig nysgerrighed og interesse for hver enkelt elev og har det mål at hjælpe eleven med at finde og opbygge en egen identitet, og som bidrager til, at eleven bliver bevidst om egne personlige og fagli ge styrker og udfordringer og lærer, hvordan vedkommende kan udnytte styrker og håndtere udfordringerne. I en sådan kultur vil den anerkendel se, eleverne higer så meget efter, ik ke findes i karakterer og fraværsda ta, men vil i stedet kunne opnås, når eleven tør sætte sig selv i spil og ud fordre sig selv fagligt og personligt. Det er det, der skaber læring og kom petenceudvikling.

Den enkeltes læring i centrum “Det handler om at lære at spille spil let,” udtrykker mange elever me re eller mindre direkte, når de omta ler gymnasielivet, med henvisning til hvordan man agerer smartest i forhold til de målemekanismer, der eksisterer i gymnasieskolen. Elever ne oplever nok – og med god grund, at lærerne ikke kan følge med i deres faglige og personlige udvikling, og at det derfor handler om at handle stra tegisk og prøve at fremstå interesse ret, dygtig og så videre. Det er ærger ligt, fordi det går ud over den faglige

og personlige udvikling hos den en kelte elev. Et centralt element i at organisere undervisning i mere intensiverede og sammenhængende undervisnings forløb er, at eleven arbejder med et fagligt produkt eller læringsprodukt, som eventuelt skal afsluttes ved for løbets afslutning på en læringsmæs sig relevant måde. Med konkrete læ ringsmål, et læringsprodukt og korte deadlines får eleven en anden og me re aktiv rolle i læringsprocessen. Her synes det sværere blot at ‘sidde den af’ og bare forholde sig passivt til de faglige aktiviteter med et eneste mål: at undgå at få fravær. Eleven kan ik ke nøjes med at betragte de andre el ler melde sig ud, for læringsproduktet og deadlinen forsvinder ikke af den grund; der findes kun eleven og den nes læringsprodukt. Eleven tvinges til at forholde sig til og i højere grad tage ansvar for egen læring, der syn liggøres i læringsproduktet og i en eventuel fremlæggelse af det.

”

I trænings rummet har eleven tid til at øve sig, stille dumme spørgsmål og begå fejl. Her er læreren elevens faglige sparringspartner, der ikke bedømmer. Målet med strukturen er at bidra ge til at skabe en anden læringskul tur, hvor eleven er mere aktiv og tager mere ansvar for egen læringsproces, qua at elevens arbejde afslutnings vis evalueres efter relativt kort tid – i det, man kunne kalde eksamens rummet.

Træningsrum og eksamensrum Meningen med at synliggøre lærin gen i form af et læringsprodukt og en eventuel mundtlig fremlæggelse er at skabe et eksamensrum med kon krete forventninger til eleven. Må let i sig selv er ikke at kunne bedøm me og evaluere eleverne oftere, men er at skabe et træningsrum for elever ne, hvor de målrettet kan arbejde f G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

s_45

_ K R O N I K

s_46

med at forberede deres afsluttende læringsprodukt, inden de skal ind i eksamensrummet. I træningsrummet har eleven tid til at øve sig, stille dumme spørgsmål og begå fejl. Her er læreren elevens faglige sparringspartner, der ikke bedømmer, men er vejleder og kun giver faglig feedback, som kan hjælpe eleven på rette vej. Derudover er lærerens rolle at facilitere læringsprocessen, så eleverne får det størst mulige udbytte. Det vil være naturligt, at læreren er i dialog med eleverne om, hvilke udfordringer de møder, og hvordan læreren bedst kan hjælpe dem. Eleverne inddrages således til at tage medansvar for læringsprocessen, som løbende må justeres af læreren, så læringsaktiviteterne tilpasses det faglige sted, eleverne befinder sig. Der kunne måske således opstå en relevant og meningsfuld undervisningsevalueringskultur, der handler om den undervisning og læringsproces, der foregår netop nu, og som det er muligt at handle på konkret og med det samme. På den måde kunne der potentielt opstå en evalueringskultur, der ikke er afkoblet fra undervisningen og ikke er et tiltag ved siden af undervisningen, men er en naturlig og integreret del af undervisningen.

Værdifuld feedbackkultur I træningsrummet er det meningsfuldt at øve forskellige personlige og faglige kompetencer, der er en forudsætning for, at eleverne kan arbejde fornuftigt med deres læringsprodukt. Det er vigtigt at bemærke, at disse kompetencer derfor ikke er et element, der ikke har noget at gøre med det faglige eller tager pladsen fra det faglige. Nej, kompetencerne er selve den måde, eleven arbejder med det faglige på i læringsprocessen, den måde, eleven lærer på. En kompetence, der er meget relevant, er evnen til at kunne give og modtage feedback. Det er en vigtig forudsætning for at kunne udvikle sig, at man kan forholde sig til og komme med konstruktiv feedback til andre elever, og at man kan omsætte modtaget feedback til reelle forbedringer. Det ville være meget værdifuldt, hvis man kunne skabe en god feedbackkultur, hvor eleverne også G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

tager ansvar for deres klassekammerater og deres læring og trivsel. Der er potentiale for at skabe en god holdånd, fordi eleverne ikke behøver at fokusere på at skulle konkurrere med hinanden om for eksempel at få ordet i plenum, men i stedet kan blive synligt bedre af at hjælpe hinanden med at opfylde forløbets opsatte læringsmål. I og med at læreren har en mere vejledende rolle, kan også læreren opleves som en del af fællesskabet, hvilket kan blive givtigt for både lærer og elever.

Altid et konstruktivt perspektiv Det er klart, at eksamensrummet, som eleven træder ind i som afslutning på et forløb, kan bruges til at teste og bedømme eleverne, og det kan jo være relevant nogle gange at anvende det til det. Men målet med eksamensrummet har et bredere sigte, nemlig tydeligt at signalere, at læreren og skolen hver eneste dag har forventninger til den enkelte elev, og at man har en ægte interesse i, at eleven udvikler sig fagligt og personligt. Det er derfor fornuftigt at variere måderne, forløbene afsluttes på, i forhold til hvad der er målet; skal eleverne opleve, hvordan det er at gå til mundtlig eksamen i faget og derfor have feedback om noget specifikt eksamensteknisk af læreren, eller skal eleverne øve sig i at give og modtage feedback? Det essentielle er, at eleven er i centrum, og at perspektivet altid er konstruktivt og handler om, hvad eleven gjorde godt, og hvordan eleven konkret kan forbedre sit arbejde, og ikke om, hvad der ikke fungerede.

”

Gymnasie uddannelsen som sektor skylder eleverne at komme med reelle forslag til, hvordan de kan få en mere central rolle i deres egen læringsproces. I denne undervisningsform er rollerne på sin vis byttet om: Det er læreren, der skal lytte på eleven og

prøve at forstå, hvordan eleven opfatter og formulerer sig om et fagligt område, for at kunne hjælpe eleven videre. Både eksamens- og træningsrummet understreger, at eleven er den centrale aktør i egen læreproces og den aktive part. Læreren bliver nødt til at være nysgerrig i forhold til at kende eleven og dennes styrker og svagheder, fordi det er essentielt for at kunne bidrage til, at eleven udvikler sig positivt. Forhåbentlig vil eleverne opleve, at de i lærernes interesse for dem og deres faglige og kompetencemæssige udvikling kan opnå en anerkendelse, der er mindst lige så værdifuld som karakterer og fraværsprocenter.

Vi skylder eleverne det Sådan lyder mine ydmyge bud på, hvordan gymnasieskolen kan b live mere elevcentreret, og de kan nok ikke stå alene, og de kan helt sikkert diskuteres. Men uanset hvad, så mener jeg, at gymnasieuddannelsen som sektor skylder eleverne at komme med reelle forslag til, hvordan de kan få en mere central rolle i d eres egen læringsproces, så gymnasietiden kan komme til at oplevesmere meningsfuld for den enkelte elev. Gymnasiekulturen har potentialet til at understøtte den enkelte elevs personlige og faglige udvikling i langt højere grad, end den gør i dag. Det må vi ikke overse og undgå at reagere på! •

Gymnasiekulturen har potentialet til at understøtte den enkelte elevs personlige og faglige udvikling i langt højere grad, end den gør i dag. G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

s_47

2 0 1 9

GL MENER

s_48

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 8

Sæt kryds ved uddannelse GL er partipolitisk uafhængig, men vi er ikke ligeglade med uddannelse! Når du og jeg skal i stemmebok sen og vælge de 179 kandidater til fol ketingssalen, er der en række emner, der betyder noget for os. For nogle er det velfærd; for andre er det skatte lettelser. Jeg er overbevist om, at såvel mi ne børns som Danmarks fremtid af hænger af, om vi har en veluddan net – og almendannet – befolkning. For at lægge ud i den økonomiske re torik, som mange opfatter som ad gangsbilletten til politisk indflydelse, så er det veldokumenteret, at uddan nelse betaler sig. Det er ikke uden grund, at kvalitetsuddannelse er pri oriteret i FN’s verdensmål. Barack Obama har sagt: ”The future belongs to the nation that best educates its citizens.” Uddannelse betaler sig på bundlinjen. Uddannelse er også et af de stærke ste våben i kampen for at sikre soci al mobilitet og lighed i et demokratisk velfærdssamfund. Vi har her til lands en stolt tradition for at anskue uddan nelse ud fra et bredere perspektiv end snæver økonomisk nytteværdi. Som dansker er uddannelse ikke bare en pligt til at blive en god skatteborger; det er en ret og en konkretisering af idealet om, at vi bærer et fælles an svar for, at den enkelte opnår dannel se, indsigt, frisættelse og handlekraft. De sidste fire år er der skåret vold somt på uddannelse. Bare i dette sko leår er over 300 gymnasielærere foreløbig blevet afskediget. Samtidig ser vi lærere, som brænder deres lys i begge ender, for at besparelserne ik ke skal ramme eleverne alt for hårdt. Knap hver femte gymnasielærer er i dag på deltid, og mange har valgt del tiden for at kunne overkomme arbej det. Det er ikke acceptabelt.

Jeg bliver igen og igen spurgt om, om der ikke er noget godt ved bespa relserne. Det entydige svar er nej. Der er ingen steder, at besparelserne har løftet kvaliteten. Men hvorfor giver det ikke udslag i elevernes karakte rer, lyder det opfølgende spørgsmål. Det gør det ikke, fordi lærerne løber stærkere, end godt er, for at fastholde kvaliteten, og fordi det er ’alt det an det’ i undervisningen, der bliver skå ret fra. Gymnasierne skal løfte både det studieforberedende og det almen dannende. Men en ny medlemsunder søgelse fra GL viser, at hver anden lærer oplever ikke at have samme mulighed for at gennemføre almen dannende aktiviteter som tidlige re. Det almendannende presses sim pelthen ud først, fordi skolerne skal måles og ranglistes efter det, der kan måles på den korte bane. Konsekven ser bliver, at vi får skoler, hvor man kun forbereder eleverne på det, de skal kunne for at klare sig igennem en test eller en eksamen. Det er fat tigt, udansk og uambitiøst, og vi skal som undervisere insistere på, at vi vil have en skole, som er andet og mere end det. Vi vil have respekt, rum og ressourcer til det almendannende. Vi er nået et punkt, hvor uddannel sessektoren står med hatten i hånden og tigger om at få lov til at eksistere på et bredere grundlag end det mål bare og bundlinje-betingede. Vi ud danner i stigende grad ikke de unge, så de får det ståsted og de kundskaber, de hver især og vi som samfund har behov for. Vi har behov for at få vendt den udvikling. Men hvem vil? Det er et spørgsmål, som bør fylde her i valgkampen, for det er i aller højeste grad det, som danskernes fremtid kommer til at afhænge af.

BREVKASSEN GL’s sekretariat. svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

EKSAMEN

Eksamenstid Hvordan afregnes den tid, jeg bruger til eksamen?

Christian Gynther, konsulent i GL, svarer

Alt eksamensarbejde ved mundtlig eksamen skal tidsregistreres som alt andet arbejde i løbet af skoleåret. Dette gælder dog ikke, hvis der på skolen er indgået en aftale, eller der er en ‘forståelse’ om arbejdstiden, der også dækker eksamen. Som eksaminator skal du være opmærksom på: Forberedelse af eksamination: Tal med ledelsen om dine og ledelsens forventninger til kvalitetsniveauet

EKSAMEN

SRP-aflønning Næste år bliver det første år med en ny prøve i SRP. Eleverne skal i fremtiden også op til en mundtlig prøve på cirka 30 minutter. Hvad betyder ændringerne for aflønningen af censor? Og er der overhovedet penge til den ekstra mundtlige prøve?

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

Med hensyn til af lønningen af censor meldte SRP-censorer sig tidligere frivilligt til opgaven – nøjagtig

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Christian Gynther & Morten Bayer

i eksamensspørgsmål, ikke mindst ud fra de konkrete krav der er i bekendtgørelserne, da kravene varierer betragteligt. Dette er en diskussion, som faggruppen også kan tage med ledelsen. Såfremt det viser sig, at det faktiske tidsforbrug af din forberedelse vil overstige ledelsens forventninger, bør du hurtigst muligt henvende dig til ledelsen for på at få anvisninger om, hvad der skal ske. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er rektor, som har det pædagogiske ansvar på skolen, og derfor i sidste ende også for de eksamensspørgsmål med materiale og så videre, som bliver sendt til censor. Afvikling af eksamen: Selve eksamensdagen tidsregistreres fra start, hvilket vel er, lidt før den første elev trækker, og til man har afleveret karakterprotokollen på kontoret. Som censor skal du være opmærksom på forberedelse af censur: Den forbrugte tid på forberedelsen skal

tidsregistreres. Igen kan det være hensigtsmæssigt, at der forinden er klarhed om forventningsniveauet til kvalitetsniveauet i censuren, så der er en fælles forståelse for, hvor grundigt – hvor meget tid – ledelse som lærer forventer, der går med at forberede censuren. En diskussion, som alt for sjældent finder sted. Rejsetiden for censurrejser indregnes i censors arbejdstid efter reglerne for tjenesterejser uanset ansættelsessted. Udgangspunktet er, at der tidsregistreres, fra man tager hjemmefra, til man kommer hjem. Rejsetiden kan højst medregnes med 13 timer per rejsedøgn. Skriftlig censur er ikke en del af ansættelsen, men en arbejdsopgave, læreren udfører for Undervisningsministeriet. Skriftlig censur skal således ikke tidsregistreres, men udføres uden for tjenesten.

som det fortsat sker med al skriftlig censur. Rettenormen til SRP var fastsat af Undervisningsministeriet til ½ opgave per time – det vil sige to timer til hver opgave inklusive votering. Censor modtog det særskilte honorar fra hjemskolen. Ændringerne af prøveformen betyder imidlertid, at censorer til næste skoleårs eksamen i både SRP (stx) og det nyindførte SOP (hhx og htx) udtrækkes blandt censorkorpset til mundtlige eksamener. I fremtiden indregnes opgaven som censor for SRP og SOP – på linje med andre mundtlige eksamener – i den n ormale arbejdstid. Samtidig med indførelsen af den ny prøveform i SRP og SOP afskaffes almen studieforberedelse (stx) og studieretningsprojektet på hhx

og htx. Reformen ændrer desuden en række krav til forløb i læreplanerne til studieområdet (hhx og htx). Selvom det særskilte honorar i kroner og øre til SRP-censorer bliver afskaffet, trækkes ressourcen ikke ud af taxametertilskuddet, og den skal med indførelsen af den ny prøveform konverteres til censorernes arbejdstid. Eftersom kravene til fordybelse og omfang af den skriftlige opgave ikke er svækket med den nye prøveform, men både censor og eksaminator også skal deltage i en mundtlig prøve, må man i øvrigt forvente, at tidsforbruget til eksamination og censur er større end tidligere i forbindelse med SRP. På gl.org kan du finde en række gode råd om, hvordan man som lærer kan forberede sig bedst muligt på ændringerne og deres konsekvenser. G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 8

s_49

GLE

Her finder du GL-E’s nye kurser og andre kurser, som du stadig kan nå at tilmelde dig.

Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Kurser i efteråret

b s_50

Tegning som redskab i undervisning

Lær at tale til øjnene og at bruge tegning som visuelt sprog. Kurset handler om tegning som kommunikation og formidling, ikke som kunstform. Formålet er at blive mere sikker, når man skitserer noget på tavlen, formidle viden visuelt, illustrere noget hurtigt med et par streger samt at undgå PowerPoints eller gøre dem mere personlige. Kurset afholdes den 6. september 2019 i Herlufmagle.

Pædagogisk praksis for lærerteams

Kurset giver deltagerne viden og rammer til at kunne udvikle refleksive pædagogiske teams. Teams kan udvikle sig til motiverende praksisfællesskaber, der ikke kun støtter den daglige drift, men også i fællesskab formår at løse komplekse problemer. Forskningen viser, at pædagogisk teamsamarbejde blandt andet kan medvirke til at inddrage teknologi på en kvalificeret og professionel måde i undervisningen. På kurset tager du blandt andet udgangspunkt i din egen arbejdshverdag. Du arbejder med et problem eller mulighedsområde fra egen praksis. Kurset afholdes som onlinekursus over seks gange to timer. Opstart den 10. september 2019.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 8

Du kan se mere om kursernes indhold og tilmelding på gl.org/GLE. Her kan du også finde GL-E’s mange andre kurser for gymnasiale lærere og ledere.

Stresshåndtering og personlig planlægning i arbejdslivet Oplever du ofte utilfredshed med, hvad du når af opgaver på en arbejdsdag? Føler du dig ofte presset, stresset og tynget af for mange opgaver? Kurset henvender sig til alle, der ønsker at blive bedre til at planlægge og udnytte egne ressourcer mere målrettet. Kurset er til medarbejdere, der ønsker at forebygge stress ved at opnå overblik og styring over egne arbejdsopgaver. Kurset afholdes den 27. september i København.

Reboot unges digitale vaner – opnå bedre koncentration, mental trivsel og præstationer Det vælter ind med digitale forstyrrelser på telefoner og andre digitale devices. Også i skoletiden. Derfor har mange unge svært ved at holde fokus og ved at koncentrere sig i undervisningen, ligesom det også kan være svært finde ro til lektier og faglig fordybelse. Reboot-modellen er en metode til at arbejde med unges digitale vaner og til at gøre dem mere hensigtsmæssige. På kurset får du adgang til alle de velafprøvede værktøjer, der giver markante og omfattende resultater hos unge. Metoden er udviklet med afsæt i erfaringspædagogikken, suppleret med den nyeste viden inden for adfærdsdesign, vanebrydning og digitale vaners påvirkning af menneskets mentale trivsel og præstationsevne. Kurset afholdes den 30. september 2019.

Stemme og kropssprog i lærerrollen

Lærerrollen udvikler sig hele tiden, og de sidste mange år har der været fokus på tydelig klasseledelse for at få klasserne til at fungere godt. De seneste år er større relationskompetencer også kommet på dagsordenen som en vigtig medspiller. Det er min erfaring, at hvis man forøger sin bevidsthed om brugen af egen stemme og eget kropssprog, får man mange gode redskaber til at forbedre sin klasseledelse og sine relationskompetencer. Derudover får man også redskaber til at fastholde elevernes opmærksomhed. Kurset afholdes den 30. september 2019 i Fredericia.

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse – brancherettet for gymnasieskoler Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse er for dig, som er nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant eller leder med ansvar for arbejdsmiljøet og giver dig de nyeste redskaber og viden til at kunne varetage arbejdsmiljøarbejdet på din arbejdsplads. Kurset er målrettet arbejdsmiljøarbejdet på gymnasieskoler. Kurset afholdes den 1.-3. oktober 2019 i Middelfart.

Kender du GL-E's nyhedsbrev? Her sender vi information om aktuelle kurser. Kunne du eller din skole tænke dig at få tilsendt vores nyhedsbrev? Skriv til kursussekretær Lene Daring på ld@gl.org.

Statens

LEGATBOLIG I PARIS Huslejen er 1.150 euro pr. måned inkl. varme, lys, telefon- og internetabonnement (retten til prisjustering forbeholdes). For at tilgodese flest mulige ansøgere tildeles ophold som regel kun for én måned.

Ansøgningsfrist_

Der indkaldes hermed til ansøgninger for ophold i statens legatbolig i Paris for 2020. Statens legatbolig i Paris administreres af en stiftelse med navn efter boligens givere, Ludvig Preetzmann-Aggerholm og Hustru. Stiftelsens formål er at give danske kunstnere og forskere mulighed for et ophold i Paris.

Ansøgere, hvis projekt har en konkret tilknytning til Paris og/ eller Frankrig, vil blive prioriteret. Lejligheden ligger på 2. sal i et restaureret og lyst ‘hotel p articulier’ i 3, rue de la Perle – midt i Marais-kvarteret. Den er i to etager (dvs. ikke handicapvenlig) og indeholder opholdsstue, sovealkove, badeværelse og køkken. Lejligheden er fuldt møbleret og udstyret til to personer.

Ansøgninger om ophold i legatboligen i 2020 bedes indsendt senest tirsdag den 1. oktober 2019.

Læs mere_ Find ansøgningsskema her: http://frankrig.um.dk/da/om-os/ statens-legatbolig-i-frankrig/ Tildeling af legatboligen forventes afgjort primo november 2019. B esked om tildeling/afslag vil blive sendt pr. e-mail til samtlige ansøgere. s_51

Hvad kan du bruge NCFF til?

NCFF-KONFERENCE OM BROBYGNING Vi kommer hele vejen rundt om, hvad brobygning er, både ift. individet, institutioner og indhold. Hør oplæg, og deltag i workshops med folk, der arbejder med fremmedsprog. 19.09.19 i Middelfart kl 9.30-16 Læs mere og tilmeld dig på www.ncff.dk Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF, arbejder for at få flere elever og studerende til at vælge sprog og generelt løfte sprogområdet på tværs af hele uddannelsessystemet

FremMedSprog

• Tag pulsen på, hvad der rører sig i de danske fremmedsprogsmiljøer og få inspiration • Følg med i, hvad der sker på fremmedsprogsområdet i Danmark og i dit lokalområde • Få økonomisk og faglig støtte til projekter og aktiviteter Kontakt os med: • Projektideer • Forslag til samarbejde, udvikling, videreuddannelse og arrangementer • Igangværende eller gennemførte lovende projekter • Kommende arrangementer af interesse for sprogfolk, som vi kan hjælpe med at formidle

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 8

ANMELDELSER

s_52

Så er tyskeksamen klaret!

Fag_ Tysk Titel_ Eins, zwei, drei – Mundtlig eksamen i tysk. En håndbog Forfattere_ Kirsten Blume, Mette Hermann Forlag_ Gyldendal Uddannelse Pris_ 109 kr., 76 sider Vurdering og anmeldelse_ Jens Peter Jensen Vurdering_ j j j j j j

Så er de flittige lektorer Blume og Hermann fremkommet med en vejledning i eksamensforberedelse til faget tysk, og dermed har kolleger og elever fået en standardiseret tjekliste til eksamen samt informationer om, hvad der kræves til en mundtlig prøve i tysk. Eleverne får at vide, hvad der lægges vægt på under eksaminationen, og hvordan præstationen bedømmes, og som ekstra får de en tjekliste til forberedelse af mundtlig eksamen. Det andet kapitel er lidt mere tricky, fordi øvelserne her faktisk skal bruges fra den første tysktime i faget, idet der er utrolig mange øvelser til ord og vendinger, ordforråd, synonymer, G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

antonymer, kollokationer, idiomer, strategier, når man mangler ord ved eksamensbordet, kontekststrategier, Redemittel til at tale om teksten samt fremlægge en personkarakteristik; kapitlet kan udmærket bruges af læreren til at planlægge den enkelte time og tekstgennemgang fra 1.g og fremad. Det tredje kapitel giver i kortform en model til analyse af fiktive og ikkefiktive tekster med Redemittel, meget brugbart i den daglige undervisning. De sidste tre kapitler er lidt kortere og handler skematisk om selve den daglige forberedelse til eksamen, forberedelsen af en ukendt tekst på 60 minutter samt træning af udtale og en liste over vigtige grammatiske områder: genus, kongruens, pronominer, ordstilling, præpositioner og kasus, tempus, som censorer fokuserer på. Det sidste og syvende kapitel indeholder tre eksamensspørgsmål med tekster som øvelsesmateriale. Alt i alt er det en publikation, der i kortform viser, hvad der kræves til eksamen i tysk, og det nytter ikke at øve sig en måned før eksamen. Som sådan er denne bog også en fin oversigt for kollegerne over, hvordan man kan tilrettelægge arbejdet med de enkelte tekster gennem gymnasieforløbet.

En række gymnasielærere anmelder fagbøger og øvrige undervisningsmaterialer for Gymnasieskolen.

’Draußen vor der Tür’ aus neuer Perspektive

Fag_ Tysk Titel_ Außenseiter – Sozial Ausgegrenzte, Vertriebene, Einzelgänger Forfatter_ Helle Birk Forlag_ Gyldendal Uddannelse Pris_ 135 kr., 136 sider Vurdering og anmeldelse_ Jens Peter Jensen Vurdering_ j j j j j q

Helle Birk præsenterer her en tekstsamling om tyske outlaws, mennesker uden for samfundets lov og orden, eksilerede og isolerede personer, altså ikke-integrerede eksistenser, kort sagt: et emne, der vækker til eftertanke og til diskussion; allerede på det punkt et godt projekt. De tre kapitler begynder alle med et kort overblik og nogle for denne anmelder at se ret formelle spørgsmål, og til hver tekst er der rigeligt med gloser – desværre i for småt tryk, der burde være plads til større tryk, og det er et almindeligt problem for lærebøger – og rigeligt med øvelser af forskellig slags, og man kunne synes, at der er for mange af den slags, men det gode ved dem er jo, at de fører eleverne ind i tekstens sproglige univers, ind i idiomer samt

A N M E L D E L S E R _

Nationalhistorien som kampplads

Fag_ Historie Titel_ Konfliktzonen Danmark. Stridende fortællinger om nyere dansk historie Forfattere_ Redigeret af Sissel Bjerrum Fossat, Rasmus Glenthøj & Lone Kølle Martinsen Forlag_ Gads Forlag Pris_ 350 kr., 407 sider Vurdering og anmeldelse_ Morten Lassen Vurdering_ j j j j j q

i litteraturhistoriske og litteraturmetodiske aspekter. Godt tænkt. Det glæder denne anmelder, at også ældre tekster har fået plads i denne publikation, hvor temaet – det at være uden for fællesskabet – kaster nyt lys over læsningen af dem, for eksempel Grimms eventyr Hans Dumm (1812), Stefan Zweig: Die Welt von G estern (uddrag kapitel 18), en schweizisk Snehvide-variant fra 1874, samt – hatten af for det – uddrag af Goethes Faust I, kapitel 4 med fyldige øvelser. Vanskelige emner fra dagens samfund som misbrug, justitsmord, gentrificering, mobning, uønskethed, isolation og rodløshed får eleverne sat tyske gloser på, og dermed er bogen et væsentligt supplement til gymnasiets tyskrepertoire.

What’s not to like! Et danmarkshistorisk katalog over de sidste 200 års historiebrug fra Grundloven, nederlaget i 1864, forfatningskampen, det moderne gennembrud, besættelsen, velfærdsstaten, den kolde krig og frem til EU-debatten og dansk udenrigspolitik efter 1989. Titlen siger det meget tydeligt: Der gives ikke én sand Danmarkshistorie, og forståelsen og udlægningen af fortiden vil altid være præget af interesser og konflikter. Især når det gælder nyere politisk historie, hvor særlige fortællinger, og især hvis de vokser sig stærke, kan blive “retningsgivende for politiske handlinger”, som det hedder i bogens epilog. De stærke fortællinger er desværre også ofte de mest enkle,

men det gør dem jo ikke mere sande. B ogens mange kapitler er (næsten) alle bygget op over den samme skabelon: Først præsenteres den herskende grundfortælling (for eksempel den fredelige overgang til demokrati eller konsensusfortællingen om det kæmpende folk under besættelsen), hvorefter stridende modfortællinger bringes på banen. Brugen af begrebet ‘fortællinger’ og det overordnede fokus på historien som en kampplads er en klar konstruktivistisk tilkendegivelse, samtidig lægger redaktørerne ikke skjul på, at nogle fortællinger er mere sandsynlige end andre. Klar tale. Desværre kommer Uffe Østergaards efterskrift til at fremstå som en fejlplaceret apologi for den konstruktivistiske tilgang, og ikke som en væsentlig gennemgang af debatten om danskhedens fødsel. En konfliktzone, som burde have fået sit eget kapitel. Er man selv vokset op med alle de nationale myter og konsensusprægede grundfortællinger, er denne udgivelse et regulært syrebad, men for mange af vores elever vil en del af diskussionerne nok forekomme temmelig langhårede. For eksempel debatten om eftertidens (uretfærdige?) hårde dom over de konservative og nationalliberales gennemsete grundlov fra 1866 og de efterfølgende provisoriske love. At der langt ind i partiet Venstre var en stor forståelse for, at monarkiet fortsat skulle spille en rolle, er i dag glemt, og af gode grunde, vil mange nok hævde. Men det er den slags modfortællinger, som udgivelsen er så rig på, og som gør den helt uundværlig på skolens bibliotek. Af mere interessante modfortællinger kan nævnes Per Bojes fremhævelse af borgerskabet og erhvervslivet som velfærdsstatens sande fædre. Bogen er fejende flot, lækker forside, mange illustrationer, glat papir etc. Man kunne forledes til at tro, at læsningen ville være en ren strandpromenade i den dramatiske kamp om Danmarkshistorien, men nej, de fleste af artiklerne er altså knastørre og skrevet helt uden schwung. Er man i tvivl om, hvor man skal hente stof til læreplanens krav om at inddrage historiebrug, så ligger der trods alt fem stjerner her og venter. G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

s_53

A N M E L D E L S E R _

Hvad bogen har med, er meget anbefalet!

Fag_ Religion Titel_ Religion: Teori, Fænomenologi, Metode. Forfatter_ Dorte Thelander Motzfeldt Forlag_ Systime Pris_ 216 kr., 185 sider Vurdering og anmeldelse_ Hans Jørgen B. Thomsen Vurdering_ j j j j q q

s_54

Bogen er en revideret udgave af 1.-udgaven fra 2010 (anmeldt i Gymnasieskolen). I læreplanen fra 2017 for religion på B-niveau indgår fagets metoder og teorier under flere af de faglige mål, og indefra- og udefraperspektivet nævnes eksplicit. Et nyt kapitel om fagets dobbelte tilgang til stoffet er derfor tilføjet denne udgave, og det er da også denne udgaves fortjeneste, at eleverne ved mange opgaveøvelser med konkrete cases afprøver teorierne og trænes i at anvende de forskellige metoder. Eleverne introduceres til de evolutionistiske, religionskritiske og fænomenologiske teorier, religions sociologien, strukturalismen, funktionalismen og den moderne kogni tionsforskning. D en religiøs e fænomenologi præsenteres, og der gives råd og vink til projektopgaven. Bogens opsætning gør det til en fornøjelse at arbejde med den. Tekst, billeder, faktabokse, arbejdsopgaver er

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

indbydende og overskueligt sat op, og der er forklarende noter til fagets terminologi og fremmedord. Fint! Men, men, men … Jeg fatter stadigvæk ikke, at eleverne i forbindelse med den moderne hermeneutik blot henvises til en bog, hvor de så kan læse om det emne. Jeg forstår heller ikke, at eleverne ikke introduceres til historisk kritisk metode og teori til brug for for eksempel hovedværkslæsning, eller at der ikke er introduktioner til religionsfilosofi og sprogfilosofi, som man jo nok kan byde elever på B-niveau. I dag er man i sprogfilosofi kommet ud over oplysningstidens meget entydige forståelse af det religiøse sprog – et sprog, der er uden evidens, og som derfor nødvendigvis må kollidere med det videnskabelige sprog. Men det religiøse sprog, som det almindeligvis bruges, kan i sit udgangspunkt dreje sig om noget helt andet end Guds eller andre mytologiske væsners objektive eksistens “derude”. Filosoffen Ludwig Wittgenstein og en række fagfæller efter ham har undersøgt og arbejdet med, hvordan vi bruger sprog. Vi bruger i vores dagligdag en mængde forskellige ‘sprogspil’, herunder også religiøse (som udtryk for almindelige grundfølelser), de har en bunden ‘grammatisk’ form, og overholdes den, vil det sagte fremstå på meningsfuld måde. Denne sprogfilosofi kunne bidrage til en mere nuanceret forståelse af det religiøse sprog – hvordan det bruges og anvendes – end hvad denne bog giver.

Unge øjne på liv

Fag_ Biologi Titel_ Liv Forfattere_ Niels Høgslund, Signe Høgslund Forlag_ Lindhardt og Ringhof Pris_ 325 kr., 319 sider Vurdering og anmeldelse_ Lis Ravnsted-Larsen Vurdering_ j j j j j q

Forfatterne skriver i bogens forord, at de vil tage læseren ved hånden, og “kaste et undersøgende blik” på livet. Det gør de blandt andet ved at inddrage emner, der ikke sædvanligvis er behandlet i biologibøger. Bogen dækker C-niveau, men sidder især på en B-stol. Det faglige omfang er stort.

For eksempel findes omtale af: anammoxproces, mutualistisk interaktion og toxoplasmose. Jeg vil tro, at C-elever har svært ved at vurdere, hvad de skal huske, og hvad de alene skal opleve. Men der er meget spændende stof, som forhåbentlig kan begejstre. Fysiologien omtaler andet end mennesket, og det er godt, at de unge elever får en fornemmelse af, at der findes organismer, der er mere interessante end mennesket. Afsnit om følelser, depression og ADHD er nyttige for unge, der er på vej ud af børnelivet. Moderne bioteknologi er kort beskrevet. Klogt valg. De traditionelle emner med kønshormoner bringer også nyt. Tang har sex. Afsnit om nervesystem har tekst om synssans med mulighed for mange gode eksperimenter med elevernes syn, og det fortælles, at det er aktionspotentiale, der styrer svingtråde hos tøffeldyr. Wing-man-princip hos stære er også med. Illustrationerne er overalt vældigt gode. Det glæder mig at se, at fordøjelsessystemet er vist som det rør, det i virkeligheden er. Sproget er karakteriseret ved den direkte “du”-form, som unge betjener sig af. Men bortset fra det er der mange gode formuleringer, som jeg har nydt. For eksempel kaldes proteiner i cellemembranen for “portvagte”, cytoplasma er “grød”, processen i mitokondriernes indre membran er “elegant”, og mycorrhiza kaldes “wood wide web”! Nogle steder synes jeg desværre, bestræbelsen for at tale ungt kipper over i det poppede sprog. Cellen er ikke en “sydende fabrik” for mig. Den er en struktur.

Deutsch für die Handelsbranche

Fag_ Tysk Titel_ Genau! – Grundbog i tysk til HHX Forfatter_ Anne Lønberg Eskesen Forlag_ Gyldendal Pris_ 220 kr., 232 sider Vurdering og anmeldelse_ Jens Peter Jensen Vurdering_ j j j j j q

Der er ved at blive skrevet mange lærebøger i tysk for hhx, og forfatteren har præsenteret et udvalg på 30 tekster af passende længde, cirka tre sider, med mange øvelser til åbning af teksten, cirka seks-syv sider per tekst, der indeholder Einstieg, Textverständnis, Themenarbeit og Schriftliche Arbeit. Pædagogisk interessant er indledningen til hvert kapitel, der fremlægger de Lernziele, som eleverne helst skal have opnået, når arbejdet med kapitlet er færdigt; og disse Lernziele konkretiseres så af Einstieg zum Thema. Forfatteren har valgt emner fra det almenmenneskelige over det samfundsorienterede

til det merkantile domæne, det mest specifikke for en bog af denne art. Det almenmenneskelige felt handler om unges gruppetilhørighed, deres digitale liv og hvad der rører sig af tanker blandt dem. Det samfundsmæssige felt berører karrierevalg, generation Z, og det slutter med to provokerende tekster: Bölls Anekdote zur Senkung der Arbeitsmoral og Ruck-Pauquèts Arbeitslos. Derudover findes der tekster om nye tendenser til redning af overflodssamfundet, for eksempel minimalisme, affaldsbegrænsning og reparation i stedet for at købe nyt, og hvad der ikke må glemmes i disse år, robotudviklingen, der fremlægges dels med narrative tekster om bestemte tiltag i robotindustrien, dels med debattekster om robottens stilling i forhold til mennesket; alt sammen emner, der vedrører den unge europæiske generation i gymnasiet i dag, som den altså her får præsenteret på tysk med som sagt mange hjælpende opgaver. Desværre er gloserne trykt for småt; de burde nok være blevet forstørret. Og det sidste kapitel handler om økonomi og teori, specialområdet for hhx med interessante temaer, for eksempel SWOT-analysen, Geschäftsmodellkarte, Pitch og Airbnb. Forfatteren har fremlagt en interessant publikation, som denne anmelder håber, at hhx-eleverne bliver glade for.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

s_55

MINDEORD Niels Jørgen Helms

d 1940 2019

s_56

En markant rektor er ikke mere. Niels Jørgen Helms, rektor for Mulernes Legatskole fra 1983 til 2008, afgik ved døden den 7. april 2019. Niels Jørgen Helms var gennem 25 år rektor på Mulernes Legatskole i Odense, indtil han gik på pension som 67-årig. I Niels Jørgen Helms' rektorperiode udviklede Mulernes Legatskole sig på flere fronter. Dels voksede elevtallet betydeligt, dels blev elevgruppen mere sammensat. Denne flerstrengede forandringsproces styrede Niels Jørgen Helms skolen igennem med et solidt overblik og en sikker hånd, ligesom han på demokratisk

Gymnasieskolen modtager mindeord. De skal maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 heri bladet eller på gymnasieskolen.dk

vis forstod at inddrage skolens personale og eleverne både i denne udvikling og i andre relevante skolepolitiske sammenhænge. Han havde udtalt forståelse for både at bevare solide gamle traditioner på Mulernes Legatskole og udvikle skolen til et moderne gymnasium. Hans bredt funderede humanistiske livssyn gjorde, at han interesserede sig for den enkelte – både blandt skolens ansatte og også blandt eleverne. Især manifesterede det sig over for hf-eleverne, for hvem han i særlig grad interesserede sig. Han var helt overbevist om, at alle skulle have så gode muligheder for at uddanne sig som muligt. Niels Jørgen Helms var meget lydhør over for såvel personale som elever, han var socialt omsorgsfuld over det enkelte medmenneske, imødekommende og venlig – uden at det dog betød, at han ikke trådte i karakter som leder og tog de konfrontationer,

der altid vil være en del af et langt arbejdsliv. På den pædagogiske front var Niels Jørgen Helms ikke bange for at søge innovationen, hans idérigdom var stor – dog altid først og fremmest med elevernes tarv for øje. Han var altid særdeles åben over for lærerkollegiets udviklingsidéer, og han fulgte interesseret med i det pædagogiske arbejde og debatten om samme. Ligeledes betød hans demokratiske sindelag meget for det særdeles gode samarbejde med både ansatte, elever og bestyrelsen. Hans evne til at præsentere skolen udadtil – til forældre og det omgivende samfund – aftvang helt naturligt stor respekt. Niels Jørgen Helms blev 78 år – vi kunne godt have undt ham flere leveår. Finn Monsen og Kjeld Andersen, tidligere ansatte ved Mulernes Legatskole

GYMNASIESKOLENS

Jobmarked Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked. Vil du vide mere? Kontakt Sofia Malta Velling tlf.: 76 10 11 55 eller e-mail: smv@rosendahls.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

s_57

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

Konsulent til uddannelsespolitik

STILLINGSANNONCE

og internationalt arbejde til Gymnasieskolernes Lærerforening Vil du være med til at sikre gym nasielærerne indflydelse og på virke politiske beslutninger? Og vil du i tæt samarbejde med kol legerne i sekretariatet være med til at styrke GL’s uddannelses politiske interessevaretagelse og internationale arbejde?

s_58

Du bliver en del af vores uddannelsespolitiske afdeling, der arbejder for at fremme gymnasielærernes indflydelse på de gymnasiale uddannelsers indhold og udvikling. Du skal også varetage funktionen som international sekretær, hvilket indebærer, at du skal følge den uddannelsespolitiske udvikling i EU, OECD og UNESCO og indgå i det internationale lærersamarbejde samt have ansvaret for vores solidaritetsarbejde. Opgaverne er fordelt med ca. 2/3 uddannelsespolitiske opgaver og 1/3 internationale opgaver.

Arbejdsopgaver __

Du skal udvikle politiske oplæg til vores bestyrelse og udvalg.

Du skal være tovholder på større politiske indsatser.

u skal levere analytiske notater, D der kan danne grundlag for politiske beslutninger i hovedbestyrelsen og i udvalg.

u skal deltage i internationale møder D og rapportere om internationale uddannelsespolitiske tendenser.

u skal lave ansøgninger til udvikD lingspuljer og være tovholder på vores solidaritetsprojekter.

Din profil Du har indgående viden og erfaring fra undervisningssektoren, måske som underviser. Du har interesse og flair for at omsætte politiske visioner til konkrete initiativer og projekter. Du har politisk forståelse og forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation. Du kan levere høj kvalitet til vores hovedbestyrelse og politiske udvalg. Du skal kunne skrive klart, kort og præcist og formidle på et højt fagligt niveau. Du har analytisk sans og kan hurtigt sætte dig ind i komplekst og politisk stof, for eksempel politiske udspil, love og bekendtgørelser.

GL tilbyder Du bliver en del af uddannelsesgruppen; heraf arbejder seks kolleger med uddannelsespolitik. Vi kan tilbyde en stilling med spændende opgaver og en afvekslende hverdag med gode udviklingsmuligheder. Vi lægger vægt på, at GL er en attraktiv arbejdsplads med gode kolleger og gode løn- og arbejdsforhold efter intern overenskomst.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV til job@gl.org senest mandag den 10. juni 2019, og skriv “uddannelses konsulent” i emnefeltet. Vi holder ansættelses s amtaler i uge 25, og vores nye medarbejder kan begynde den 2. september 2019. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Gitte Grønnemose Butler på telefon 24437292, e-mail ggb@gl.org, eller tillidsrepræsentant Casper Klink på telefon 33290920, e-mail ck@gl.org.

Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse.

Gymnasieskolernes Lærerforening er en fagforening for gymnasielærere og -ledere på stx, hf, hhx, htx og eux. GL har til formål at virke til gavn for gymnasieuddannelserne og at varetage medlemmernes økonomiske, tjenstlige og faglige interesser. GL er medlem af Akademikerne (AC), er uafhængig af partipolitiske interesser og har cirka 14.800 medlemmer. I sekretariatet er vi 38 ansatte. Læs mere på www.gl.org.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 8

Rektor til HTX i Køge Kan du skabe ro, stabilitet og et godt fundament for sikker gymnasiedrift, så der leveres udvikling og kvalitet i undervisningen? Motiveres du af at skabe gode rammer, som elever og medarbejdere kan trives i, så gymnasiet både er et godt sted at være og et godt sted at lære? Så er du måske den kommende rektor for HTX i Køge. Om HTX Køge og EUC Sjælland EUC Sjælland søger en ny rektor til HTX i Køge med ansvar for både gymnasiet og EUX uddannelsen på afdelingen. Gymnasiet har været præget af lederskift i de seneste år og har som følge heraf et behov for stabilitet på både ledelsesposten og driftsopgaverne. Lærergruppen har med stor loyalitet og stort engagement løftet de daglige opgaver samtidig med, at de har løftet undervisningsopgaverne. Der er derfor behov for en rektor, der kan skabe ro, stabilitet og sikker drift, så lærerne kan fokusere på deres kerneopgave – at skabe læring for eleverne. Gymnasiet har et godt ry og lykkes godt med både fastholdelse og med overgangen til videregående uddannelser. Det er et gymnasium, der er præget af en uformel tone grundet den tætte relation mellem lærere og elever og gymnasiets størrelse. Stillingen som rektor Den overordnede opgave for den kommende rektor bliver at få skabt den nødvendige stabilitet i drift og kvalitet både gennem personaleledelse og struktur i procedurer, årshjul, arbejdsplaner, timefagfordeling og dagligdagen generelt, så opgaver kan løses gennem rettidig planlægning og omhu. Dette omfatter også det daglige budgetansvar inkl. ressourcestyring og -planlægning. Dertil bliver det rektors overordnede opgave at fastholde og udvikle både HTX og EUX uddannelserne i Køge, så der sikres et godt grundlag for stabilitet, vækst og kvalitet.

Faglige kvalifikationer Den ideelle kandidat besidder i alt væsentlighed følgende erfaringer og færdigheder: • Erfaring med ledelse i gymnasiesektoren • Erfaring med ledelse af vidensmedarbejdere på undervisningsområdet • Kendskab til ressourcestyring og drift i en uddannelsesinstitution • Erfaring med læsning og oversættelse af bekendtgørelser og information fra ministeriet • Erfaring med undervisning i den gymnasiale sektor • Relevant kandidatgrad og pædagogikum. Personlige kompetencer Den ideelle kandidat karakteriseres ved at være: • en tydelig leder, der er gennemsigtig i sine beslutninger, • professionelt eksekverende, når situationen kræver det, • planlæggende med evne til at udvise rettidig omhu, så opgaverne bliver set i god tid og løst, • lyttende, nærværende og kan skabe legitimitet og følgeskab både på individniveau og blandt medarbejderne generelt, • anerkendende og kan uddelegere ansvar og beslutningskompetence, når det er muligt, • troværdig og empatisk i relationer til både elever, forældre, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere, • dygtig til at samarbejde med forskellige ledelseslag både på eget niveau og på niveauerne over, herunder evne at lede opad.

s_59

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingen indplaceres i lønramme 34. Til stillingen er tilknyttet pension på 18 % samt resultatløn på kr. 40.000. Læs mere om EUC Sjælland og HTX Køge på http:// www.eucsj.dk/og læs den uddybende job og kravprofil på www.mercuriurval.dk Alle, der på baggrund af stillingsopslaget overvejer deres interesse i stillingen, er velkomne til at kontakte konsulent Mie Heinfelt fra Mercuri Urval på telefon 2179 6509.

Ansøgning og CV uploades på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-06266) senest den 3. juni 2019, kl. 10.00. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2019. Der afholdes 1. samtaler den 11. juni 2019 og 2. samtaler den 21. juni 2019. Mellem samtalerne gennemføres test, uddybende samtale og referencetagning af Mercuri Urval.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 0 1 9

STUDIEREJSER MED INDHOLD BARCELONA fra kr. 1.595,5 dage/4 nætter

LISSABON fra kr. 2.155,5 dage/4 nætter

LONDON fra kr. 1.905,5 dage/4 nætter

DUBLIN fra kr. 1.715,5 dage/4 nætter

BERLIN fra kr. 1.110,5 dage/2 nætter

Tlf. 98 12 70 22 • www.eurotourist.dk

s_60

MØD OS PÅ

Facebook Find Gymnasieskolen og Gymnasieskolernes Lærerforening på Facebook på den fælles side Gymnasielærer.

G Y M NA S I E S K O L E N

N O _ 0 4

2 01 9

DE BEDSTE STUDIETURE MADRID Fly & hostel fra 1.845,4 nætter

BARCELONA Fly & hostel fra 1.598,4 nætter BERLIN Bus & hostel fra 665,2 nætter

ROM Fly & hostel fra 1.915,4 nætter

BUDAPEST Fly & hostel fra 1.498,4 nætter

LONDON Fly & hostel fra 1.695,4 nætter

DUBLIN Fly & hostel fra 1.898,4 nætter Alle priser foroven er per person og baseret på flyrejser fra København t/r på økonomiklasse inkl. bagage og morgenmad. Prisen til Berlin er baseret på en busrejse t/r i 3-stjernet bus og opsamling, hvor I ønsker det.

kilroy.dk/studieture | Tlf. 70 22 05 35

BARCELONA

ISLAND

ATHEN

KRAKOW

STUDIEREJSE I EFTERÅRET 2019 KAN NÅS ENDNU! Der er stadig gode muligheder for at komme på studierejse i efteråret 2019 - endda til populære studierejsemål i de store rejseuger.

Restpladser i efteråret 2019* Uge 38 Uge 39 Uge 41

Island: fra 3.098,- (5dg/4nt) Barcelona: fra 2.698,- (5dg/4nt) Krakow: fra 2.598,- (5dg/4nt) Barcelona: fra 2.898,- (6dg/5nt) Athen: fra 2.998,- (5dg/4nt) Krakow: fra 2.498,- (5dg/4nt)

Studierejser med afsæt i jeres faglige mål

Unikt udvalg af spændende programmuligheder

Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut

24/7 adgang til jeres rejsedokumenter i AlfA Gaten

*Alle priser inkluderer flyrejse med direkte forbindelse, indchecket bagage, ophold samt morgenmad

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Billige, skræddersyede studieture til under kr. 2000 Når du køber studieturen hos BENNS, får du:

56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon

Kr. 500 - 1000 Berlin | Bus | 3d/2n

Kr. 1000 - 1500

665,-

Hamborg | Bus | 3d/2n

795,-

*Afg. fra Billund

Dublin | Fly | 5d/4n* Budapest | Fly | 5d/4n

1.400,1.498,-

Prag | Bus | 6d/3n 1.295,Amsterdam | Bus | 6d/3n 1.115,-

Bruxelles | Fly | 5d/4n

1.499,-

1.598,1.695,1.695,1.915,1.798,-

Madrid | Fly | 5d/4n München | Bus | 6d/3n Cesky Raj | Bus | 6d/3n Krakow | Fly | 5d/4n Milano | Fly | 5d/4n

Manchester| Fly | 5d/4n Wien | Bus | 6d/3n Sevilla | Fly | 5d/4n Warszawa | Bus | 6d/3n Strasbourg | Bus | 6d/3n

1.782,1.798,1.945,1.575,1.775,-

Kr. 1500 - 2000 Barcelona | Fly | 5d/5n London | Fly | 5d/4n Paris | Fly | 5d/4n Rom | Fly | 5d/4n Edinburgh | Fly | 5d/4n

1.845,1.615,1.695,1.850,1.695,-

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

LINDHARDT OG RINGHOF UDDANNELSE

GODE GRUNDBØGER

Flere titler til dine fag: rygbredde 16mm

100 mm

197 mm

S. BECERRA BASCUÑÁN, S. ØSTERGAARD & J. HØJGAARD

Silvia Becerra Bascuñán Sigrid Østergaard Julie Højgaard

GRUNDBOG

ISBN 9788770666909

”Grundbogen er særdeles anbefalet!”

Julie Højgaard, cand. mag. i spansk og idræt. Pædagogisk leder. Ansat på Christianshavns Gymnasium siden 2006. 250 mm

Viva la Vida

Sigrid Østergaard, cand. mag. i spansk og engelsk. Ansat på Christianshavns Gymnasium siden 2004.

Silvia Becerra Bascuñán, cand. phil. i spansk, ph.d. i spansk lingvistik. Ansat på Christianshavns Gymnasium siden 2002.

Lindhardt og Ringhof

WWW.LRU.DK

15 mm

bogblok 197 mm x 250 mm

flap 100 mm

J. Bækgaard, K. Lund Andersen, S. Straagaard Pedersen & E. Pors

Jakob Bækgaard Kristine Lund Andersen Stinna Straagaard Pedersen Eva Pors

Andre udgivelser fra Lindhardt og Ringhof Uddannelse

Sådan lød konklusionen i Gymnasieskolens anmeldelse af Religioner lever.

Mathilde Nygaard Beck og Christina Hove

WEST INDIES: THE RHYTHM & STRUGGLE OF LIFE

Melde dich mal!

Af: Jakob Bækgaard

Gebrauchsanweisungen für richtiges und gutes Deutsch

THE BEAT GENERATION Af: Matias Andre Fredriksen & Peter Brian Hogg

Lindhardt og Ringhof

OPEN WIDE EN GRUNDBOG 2. UDG.

CASE REOPENED Af: Tine Rønlev Eriksen

Glæd dig selv og dine elever med bogen, som indeholder: • En grundig fremstilling af verdens centrale globale religioner

CROSS COUNTRY CANADA Af: Mette Brynaa Hansen & Anne Louise Haugaard Christensen

EN GRUNDBOG

2. udg. (MERE END) 111 VARIATIONER TIL UNDERVISNINGEN Af: Eva Pors

ISBN 9788770668316

www.lru.dk

Lindhardt og Ringhof

www.lru.dk

• En lettilgængelig introduktion til religionsfagets teori og metode

04/07/2017 12.28

DORTE GRANILD & METTE WOLFHAGEN

DOX

ANDRE BØGER I SERIEN:

DOX

VAMPYR UNGDOM KRIG

DOX ser ‘virkeligheden på film’ med nye øjne. Den tilbyder et grundigt indblik i dokumentargenren og mulighed for at opbygge og tone forløb i dokumentarfilm og tv-dokumentarer på forskellig vis.

DOX giver indsigt i produktionsforhold og inddrager dokumentaristers og forskeres perspektiver på genren. DOX er skrevet i elevernes øjenhøjde med mediefaglige begreber og metoder i fokus. Den henvender sig til elever på alle gymnasiale uddannelser.

• Et væld af øvelser og innovative elevopgaver. D

FORLØB I MEDIER

DOX går i dybden med nye dokumentarer, nye tendenser og hybridformer. Såvel danske som internationale. Den foreslår to tematiske vinkler – MIKROUNIVERSER og DEN VIDE VERDEN – spændende fra det intime og selviscenesættende til global aktivisme.

Læs mere om bogen på lru.dk LINDHARDT OG RINGHOF 09/11/2016 09.06

Lindhardt og Ringhof Uddannelse Vognmagergade 11 1148 København www.lru.dk