Gymnasieskolen #03 2021

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Maj 2021

&

O V E R B L I K _

Nr_03

e

T E M A _

TILBAGE TIL EN BEDRE HVERDAG? Nedlukningen forandrede lærernes arbejdsliv voldsomt. Nu skal der gøres en indsats for at få arbejdsmiljøet tilbage på sporet. s_10 Kvalitetsløft? Virtuel

Elevmangel. Små

Sprogtab. Vi er tæt på en

undervisning deler rektorer

gymnasier kæmper

national sprogkatastrofe,

og lærere. s_06

for overlevelse. s_22

mener Lykke Friis. s_32

L

ANSIERIN G Ring 3378 1979 – eller se mere på lsb.dk/gro en-bil

Spar på billånet, når du skifter til en klimavenlig bil RENTE 1,25%

De fleste af os vil gerne være med til at løse klimakrisen. Som forbruger kan du vælge en bil, der reducerer CO2-udslippet. Derfor gør vi det mere attraktivt at låne til en Plug-in hybrid/elbil.

Vælg et grønt billån, der er markant billigere end et traditionelt billån.

Lån & Spar er ejet af bl.a. GL. Er du medlem, ejer du os. Derfor får du billigere finansiering, bedre vilkår og en ejerkreds, der forlanger, at vi er med til at tage ansvar for klimaet.

Giver det mening? Ring 3378 1979 og fortæl, hvad du har brug for.

PS. Du kan selvfølgelig stadig få billån på fornuftige betingelser til traditionel brændstofdrevet bil.

til medlem

mer

af GL Låneeksempel.

400.000 kr. til køb af Plug-in hybrid/elbil

Grønt billån med medlemsfordele · 4.074 kr./md. før skat Løbetid 96 mdr./udbetaling 40.000 kr. (10%) Bilens pris 400.000 kr. Lånebeløb 360.000 kr.

Rente 1,25% p.a. (var.) Debitorrente 1,26% p.a. (var.)

Samlede låneomkostninger · 372.000 kr. ÅOP: 2,10% Samlet tilbagebetaling ekskl. udbetaling · 391.083 kr.

Læs mere på: lsb.dk/groen-bil Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse.

Du skal samle hele din privatøkonomi i Lån & Spar og være medlem af GL. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl

GRØN BI

GRØN FIN

UDFORDRET_

Overlevelseskamp på Mors s_22

TEMA_

Relationsarbejdet for elever og lærere er lige nu det allervigtigste s_14 UDSYN_

Mit English kommt man durch – mit Deutsch kommt man weiter s_32

s_03

eINDHOLD s_04 L E D E R _ __ Arbejdsmiljø og relationer i nyt perspektiv s_06 E F T E R S Y N _ __ Lærere og rektorer uenige om virtuel undervisning s_08 G Y M N A S I E S K O L E N . D K _ Uddrag af seneste nyheder s_10

s_22

UDFORDRET_

__ Overlevelseskamp på Mors

s_30 G Y M N A S I E S K O L E N . D K _ Uddrag af seneste debat- og blogindlæg s_32

UDSYN_

__ Mit English kommt man durch – mit deutsch kommt man weiter

s_38 A N M E L D E L S E R _ TEMA_

Tilbage til en bedre hverdag? __ Arbejdsmiljø år nul efter corona __ Relationsarbejdet for elever og lærere er lige nu det allervigtigste __ Meget skal opbygges igen

s_20 G Y M N A S I E S K O L E N . D K _ Uddrag af seneste nyheder

s_40 K R O N I K _ __ Den største opsparing i dit liv s_44 D I S K U S S I O N _ s_45 M I N D E O R D _ s_46 G L ’ S S I D E R _

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

LEDER Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Rosendahls A/S, telefon: 76 10 11 44, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Benny Box | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 01. juni 2021.

s_04

Arbejdsmiljø og relationer i nyt perspektiv

G Y M NA S I E S K O L E N

Så kom der endelig lidt mere skub i en længe imødeset ‘genforening’ på de danske gymnasieskoler. Om end i ­skrivende stund endnu et pænt styk­ ke fra fuldt blus, som vi kender det, men dog alligevel med mere ­fysisk skolegang og undervisning, end vi har været vant til i efterhånden mange måneder.

Belært af det seneste års erfarin­ ger med, hvor hurtigt tingene kan ændre sig, skal jeg ikke garantere, at situationen ikke kan se anderle­ des ud, når du læser disse linjer. Men med vacciner, der – trods alt – stille og roligt udrulles blandt flere og fle­ re i befolkningen, må vi nødvendig­ vis være på vej mod bedre tider. Og i det mindste satse på, at et nogenlun­ de normalt skoleår kan tage sin be­ gyndelse efter sommerferien.

Allerede nu er både lærere og ele­ ver som sagt i gang med at vænne sig til det fysiske fremmøde og sam­ været på skolerne.

De fleste er umiddelbart glade for muligheden, men midt i jubelen er der elementer, der er værd at væ­ re opmærksom på. I denne udgave af Gymnasieskolen kan du læse et te­ ma om, hvor vigtigt relationsarbej­ det er i denne tid. Ikke bare mellem lærere og elever, men mellem alle parter på skolen.

Det stiller krav til ledelserne, som ikke skal tro, at alt bare sådan uden videre kan vende tilbage til det, der var før tiden med corona. Både men­ nesker og skoler er forskellige; derfor er der heller ikke en færdig formel, som alle bare kan gå ud fra. Nog­ le elever har klaret hjemmearbej­ det bag skærmen fint, mens en del

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

e

1.g’ere måske først for alvor skal til at lære, hvad det vil sige at gå i gym­ nasiet – såvel fagligt som socialt.

Det samme gælder på sin vis ­lærerne, der skal genfinde rytmen med fysisk samvær med kolleger og elever. Eksperter, tillidsrepræ­ sentanter og ledere peger på vigtig­ heden af den kommende tids fo­ kus på arbejdsmiljøet. Nogle lærere har befundet sig fint med hjemme­ arbejdet og et mere intenst familie­ liv, mens andre har haft svært ved at skille arbejde og privatliv fra hin­ anden.

Ligeledes er corona stadig et sær­ deles følsomt emne, som gode kol­ leger på lærerværelset kan have forskellige tilgange til, og som kan bringe sind i kog.

Lærerne må således være indstil­ let på ekstra medmenneskelighed og tolerance – men det er ledelsen, der skal sikre rammerne for det.

God læsning!

Morten Jest Chefredaktør

% 2 , 8

I 2020 fik AkademikerPension

et afkast på 8,2 procent – og medlemmernes samlede formue er vokset med 10,6 milliarder kroner.

Alle vores medlemmer investerer i klimaet og bidrager til den grønne omstilling.

Det enkelte medlem kan ikke til- eller fravælge at investere grønt.

Hos AkademikerPension er vi grønne i flok.

Vi har over 140.000 medlemmer, som tilsammen investerer ca. 140 milliarder kroner.

akademikerpension.dk

EFTERSYN

s_06

Tekst_ Tina Ra smu s s en

e

Lærere og rektorer uenige om virtuel undervisning Vil det give et kvalitetsløft, hvis lærerne fortsætter med at bruge virtuelle aktiviteter, når corona­ krisen er ovre? Ja, siger rekto­ rernes formand. Nej, lyder det fra lærernes formand.

K

an elementer af virtuel undervisning være med til at løfte den faglige kvalitet i gymnasiet, når det bliver hverdag igen?

Det spørgsmål begynder lærere og ledere på landets gymnasier for alvor at drøfte, nu hvor eleverne er vendt tilbage på halv tid efter den seneste COVID-19-nedlukning, og en normal skoledag så småt kan skimtes forude.

Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), mener, at svaret er et klart nej. Han største anke ved den virtuelle undervisning er, at den tætte kontakt mellem lærer og elever forsvinder. ”Det gør det meget svært at opretholde den samme kvalitet. Vi ved, at en tæt lærer-elev-relation er det mest afgørende for elevernes

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

læringsudbytte og trivsel,” siger ­Tomas Kepler.

Men virtuel undervisning kan godt være et redskab i lærernes værktøjskasse, som de kan benytte sig af en gang imellem, mener han.

Hans vurdering er, at den virtuelle undervisning kan bruges til vejledning, for eksempel i forbindelse med de store skriftlige opgaver i 3.g, og hvis man skal holde kontakt til elever i situationer, hvor de sidder forskellige steder og arbejder. Han nævner også muligheden for, at man kan deltage i et møde virtuelt på en skemafri dag og dermed slippe for turen til skolen. ”Alle tre ting kan give fleksibi­litet i lærernes arbejdsliv,” siger ­Tomas ­Kepler.

Flere undersøgelser, blandt a ­ ndet fra Syddansk Universitet og Danmarks Evalueringsinstitut, har vist, at elevernes faglige udbytte generelt set har været mindre i perioden med nedlukning og virtuel undervisning.

Det er gået mest ud over l­æringen hos de fagligt svage elever. Mange har også oplevet et dyk i trivsel og

motivation. Men der er o ­ gså en mindre gruppe, som har trivedes ­b edre med at være derhjemme. Det drejer sig blandt andet om stille elever, som har det svært med at indgå i det ­sociale spil i klassen. ”Vi skal selvfølgelig ­interessere os for, hvad der får disse elever til at ­svare, som de gør. Skyldes det den virtuelle undervisning, eller handler det egentlig om noget andet,” spørger ­Tomas Kepler.

Større fordybelse Formanden for landets rektorer på stx og hf, Birgitte Vedersø, er til gengæld sikker på, at det kan øge kvaliteten, hvis virtuel undervisning bliver en arbejdsform, som lærerne fremover vil benytte sig af. ”Det fungerer rigtig dårligt, når 100 procent af undervisningen er virtuel. Elever og lærere har brug for at have en tæt kontakt, og eleverne har brug for at være sammen. Men der er elementer, der har fungeret godt,” siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.

Hun nævner ”træningsprægede opgaver” og vejledning som eksempler. ”Jeg har lige talt med en lærer, der fortalte, at det SRO-forløb, han ­havde kørt i en 2.g-klasse, var blevet bedre end nogensinde. Den virtuelle vej­ ledning havde givet meget færre forstyrrelser og større fordybelse hos eleverne.”

I forhold til undervisningsdifferentiering ser hun også gode muligheder. ”Trænger nogle elever til noget ­regulær træning i for eksempel brøk­ regning, mens andre er parate til større udfordringer, kan man fint udstikke opgaver på forskellige niveauer virtuelt og besøge eleverne vir­ tuelt,” siger Birgitte Vedersø.

Brugen af virtuelle aktiviteter vil give afveksling og øget fleksibilitet både i forhold til fag og stof, elev­typer og den enkelte lærer, mener hun. ”Har en lærer kun et enkelt modul en dag, hvor han samtidig skal ­have rettet en bunke engelske stile, så kan jeg ikke se nogen problemer i, at modulet bliver afviklet virtuelt,” siger Birgitte Vedersø.

Tvang er dårlig ledelse Fra sin dialog med medlemmer er det Tomas Keplers indtryk, at en del af den virtuelle undervisning, som nogle ledelser tænker på i fremtiden, ­mere kan karakteriseres som ‘lærerfri undervisning’.

Men skal virtuel undervisning ­have bare en snert af den samme kvalitet som normal undervisning, er ledelserne nødt til at erkende, at lærerens tilstedeværelse spiller en central rolle. Handler det om at s ­ pare lærerressourcer, er det dybt problematisk, påpeger han. ”Taler vi om synkron virtuel under­visning, er både forberedelsen og afviklingen endnu mere ressource­ krævende end normal klasseundervisning,” siger Tomas Kepler.

Birgitte Vedersø er enig i, at det ­ikke må være en spareøvelse. ”Det er ikke det, der er for­målet.

Det er at have endnu et redskab i værktøjskassen,” siger hun.

Med den seneste reform blev det muligt for skolerne at lade op til 20

procent af undervisningen i studieretningsforløbet være virtuel. Hverken Birgitte Vedersø eller Tomas­ ­Kepler har indtryk af, at nogen ­skoler inden nedlukningen har benyttet muligheden fuldt ud. Birgitte ­Vedersø tror heller ikke, det kommer til at ske fremover. Hun er glad for den fleksi­ bilitet, som grænsen på de 20 procent giver. Thomas Kepler så omvendt gerne, at grænsen blev sat ned. Han er bekymret for, om mange ledelser ønsker at skrue op for den virtuelle under­visning i fremtiden, nu hvor ”døren er sparket ind”, og at det nogle steder direkte vil blive pålagt lærerne, at for eksempel 10 procent af deres undervisning skal være virtuel. ”Nogle ledelser ser den slags perspektiver for sig. Det er det, jeg hører.

Men det vil være dårlig ledelse. Jeg mener, at det bør være op til lærerne,

om de vil bruge virtuel undervisning eller ej. Man skaber ikke kvalitet ved at fratage lærerne deres frie didaktiske valg,” siger Tomas Kepler.

Birgitte Vedersø har ikke hørt om ledelser, der dikterer en vis m ­ ængde virtuel undervisning. Hun kunne ­ikke selv forestille sig at gøre det på nuværende tidspunkt. Hun går ind for ”valgfrihed, men også for k ­ ollektiv autonomi”, og derfor mener hun, at beslutninger om brug af virtuel under­visning skal tages ude i faggrupperne. ”I et professionelt læringsfællesskab sparrer vi med hinanden om, hvad der virker didaktisk. Ser et flertal i en faggruppe et potentiale i at bruge virtuel undervisning i nogle bestemte situationer, så mener jeg, at resten må gå med,” siger rektorformanden. •

s_07

Det siger lærerne også til virtuel undervisning. 402 ­

18 %

lærere deltog. Sådan svarede de:

vil udnytte 20-procents-

Gymnasieskolen har for nylig lavet en spørgeskemaundersøgelse om gymnasiereformen. Her spurgte vi

26 %

Er nervøs for, at ledelsen reglen til grænsen.

af undervisningen.

27 %

27 % Det egner sig godt

59 %

til visse elevtyper.

af ­undervisningen

Det egner sig godt til dele

39 %

Det giver fleksibilitet.

Det er for tidskrævende.

Det får kvaliteten til at falde.

Se hele undersøgelsen på gymnasieskolen.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

5 GODE R Å D FR A EKSPERT:

Sådan styrker du elevernes motivation

Matematiklærere forsøger at påvirke politikere

s_08

En gruppe matematiklærere ­griber nu til handling, efter at børne- og under­v isningsministeren blankt har afvist, at der skal ændres i lære­ planen for matematik A på stx. ­Lærerne har startet en digital underskriftindsamling, fordi de frygter, at det læreplansudkast, som ministeriets fagkonsulent har præsenteret for dem, vil blive ændret og udsat.

Søren Bredlund Caspersen er en af lærerne, der har startet underskriftindsamlingen, hvor man kan skrive under på et brev til børne- og undervisningsministeren og Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

I brevet betoner lærerne blandt ­andet vigtigheden af ændringer af matematik B’s læreplan, og de udtrykker håb om, at læreplanerne ikke forsinkes. De mener desuden, at den verserende debat om, at de nye læreplaner vil betyde et lavere fagligt niveau på matematik A, er “helt forfejlet“.

“Vi frygter, at kritikerne får lov til at sætte dagsordenen, så politikerne trækker i nødbremsen, og vi ikke får nogen ny læreplan til august,” siger Søren Bredlund Caspersen, der under­ viser i matematik på Sct. Knuds Gymnasium.

“Konsekvensen vil være, at endnu en årgang får sværere ved at gennemføre matematik B. Det bliver hårdt for eleverne – og for lærerne. Vi taber simpelthen de svage elever på gulvet og måske også nogle af de e ­ lever, som ville kunne klare sig ganske godt i ­faget, hvis læreplanen ikke var så presset,” tilføjer han. • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

En lang periode med onlineundervisning har slukket lyset i en del elevers øjne. Lærerne er nødt til at skrue op for relationsarbejdet, siger uddannelsesforsker Dorte Ågård.

“Jeg er med på, at nogle elever har trivedes godt under nedlukningen, især de fagligt stærke elever og de sårbare, der har det svært i det ­fysiske klasserum. Men der er også en meget stor gruppe elever, der har fået banket deres motivation for at lære helt i bund. Og den kommer ­ikke nødvendigvis tilbage af sig selv,” ­siger Dorte Ågård, der er seniorrådgiver ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.•

G L’ S F O R M A N D :

Sådan løser vi elevkrisen for en række gymnasier Indskrænk elevernes frie skolevalg og selvejet, lav en stram styring af kapaciteten, og tag politisk ansvar. Formand for Gymnasieskolernes Lærer­ forening Tomas Kepler anbefaler politikerne en række værktøjer for at skabe nye holdbare elevfordelingsregler.

“Det er vigtigt at slå fast, at GL ­ikke har én færdig ­løsningsmodel, som vi slår på som den eneste r­ igtige til at løse problemerne. Hvis vi gør det, så tror vi, at vi får dårligere mulig­heder for at præge de politiske forhandlinger. Der er dog ingen tvivl om, at målet er at løse den problematik med, at mindre gymnasier på landet mister elever til de større byer, og at vi ser, at elever med samme kulturelle baggrund samles på de samme gymnasier. Det har vi sagt gentagne gange til flere undervisningsministre, og nu skal det løses,” siger ­Tomas Kepler. •

Øget samarbejde mellem ledelse og lærere gav større tilfredshed På Faaborg Gymnasium er lærernes tilfredshed med arbejdet steget markant i de seneste par år. Det viser skolens årlige måling af professionel kapital, hvor især retfærdighed og tillid har taget høje spring i den positive retning.

Fremgangen er skolen ikke kommet sovende til, men den er resultatet af et målrettet arbejde, som den forholdsvis nye ledelse har taget initiativ til, og som skolens tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant har samarbejdet om.

En vigtig grund til, at lærerne oplever en større grad af retfærdighed og tillid, er, at de i højere grad er ­blevet inddraget i opgavefordelingen, fortæller arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) og tillidsrepræsentanten.

“Vi er gået fra et uoverskueligt og ulogisk system til et system præget af gennemsigtighed. Blandt andet var fordelingen af øvrige opgaver tidligere svær at gennemskue og blev derfor ofte opfattet som uretfærdig,” forklarer Simon Vikkelsø Holmstrøm, AMR. Det har blandt andet bidraget til gennemsigtighed, at alle øvrige opgaver nu drøftes i samarbejdsudvalget. •

“Eminent “Eminent fortalt, fortalt, simpelthen.” simpelthen.”

SERIELAND.DK SERIELAND.DK

gjort til Begum fortsat

Jahan yndlin omve flikte hun og u hun

I kr sin lev stæ og H s fl d

ste, der raftig fyr inser handlek nye prov som en e med te kuns e sit rig nerend udvided tte impo sa lrige ng Ta r. kte og iga er turproje er den ek ing flo kit bygn og ar set fra gsier og rin Mahal ler j ge ma Ta re med bøger, Jahans Postkort ra hel ny et Shah han en , Ag tilskrev Indien skabte /1992 , P 398 t nuvæ i Delhi Samling tid, og abad! (de mange Davids ahjahan ensens by – Sh ). Fyrst det verd 8, r lhi ille De d de i 165 hal, tet forest rende Ol g en en Taj Ma do Postkor um fik rio ole spe de ter e maus aktivite sygdom 1647 af berømt te søn, der en 1631 og han un djeælds til hans mellem n tre da t ha ldt sin før Ja ho op ah der ltet af v han ulen Sh Mahal, blev væ refter ble n itastormog n Mumtaz zeb. He Ifølge de lssenge hustru Aurang nde døden.

1 i barse elskede ngen indtil ien rejse juni 163 ge ma Ind 16 n fan d. og De måtte døde barn. e forfatter nucci, rrets 14. med sin lienske lao Ma f med pa bygning erte at n, Nicco , hvide i samtide lide den tort sm af sin reter og kuplede ed e mina ttet ved tståend han tilm gede ho er omslu fire fri t afhug ykning oh. Selv de på uk sm dt ve Sh ud en ha ra tils anlagt elegante søn, Da e isk ne tyv . uk etr ca om er 2 foretr af en ge 0 m , ell n i 1666. t opfattes d 176.00 døde ha mere en numente aner. Mo isk-mus fodboldb den ind en af perle i fortsat som en er er. og ing kunst e bygn limske berømt s mest verden

AHAL TAJ M

DAVIDS SAMLINGS GRAPHIC NOVEL OM KUNST, HISTORIE OG KÆRLIGHED ER SÆRDELES GODT NYT FOR DEN KREATIVE UNDERVISER

LÆS OM DEN PÅ NETTET OG KØB DEN 1666) (1592 v Jahan død ble Shah hangirs støtte eren Ja PÅ MUSEET ELLER m med ra Efter fad ur ad Kh gtfulde Muhamm kring hans ma om n nye fra folk han, de PÅ COBOLT.DK Nur Ja sit nye Under stedmor,

8. ul i 162 han sig stormog n, viste ah Jaha navn, Sh

81) 14 - 16 ra (16 a va Jahana m Sahib ra Begu dste ba Jahana som æl og e az M prinsess og Mumt n ha andre Shah Ja blandt ster til de storesø Efter mo ngzeb. v og Aura død, ble ls ha Ma Mumtaz

“Vanvittig flot og ambitiøs graphic novel i en klasse for sig selv med en vellykket kobling mellem fiktion og historie, der suger læseren ind i et kalejdoskop af kunst, farver, mønstre og fantasi.

Man behøver ikke at være specielt kunst- eller historieinteresseret for at nyde dette værk, men det kan til gengæld godt være, at man bliver det.”

LITTERATURSIDEN.DK Tirsdag til søndag 10 – 17 Onsdag 10 – 21 Mandag lukket www.davidmus.dk

126

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

T EM A

TILBAGE til en bedre hverdag?

Arbejdsmiljø

ÅR NUL

EFTER CORONA

Lærernes hverdag og arbejds­ miljø har i over et år været i en form for undtagelsestilstand. På flere skoler mener man, at ned­ lukningen har sat dybe aftryk på arbejdsmiljøet på godt og ondt.

Hverdagen er på vej tilbage, men spørgsmålet er, om den bliver som før coronaen.

s_11

Te k s t _ J o h a n R a s m u s s e n Illustration_ Benny Box

SNART er de fleste danskere vaccineret, hverdagen vender tilbage, og onlinemøder bliver afløst af møder rundt om ét bord. Året har været turbulent for mange, og selvom den værste nedlukning nu er forbi, er vi et stykke vej fra normale tilstande på skolerne. Coronanedlukningen skabte et arbejdsliv og et arbejdsmiljø, som ingen før coronaen kunne forestille sig, og derfor bør man ikke forvente, at alt bliver som før lige med det samme eller måske på noget tidspunkt, lyder det fra arbejdsmiljørepræsentanter og ledere.

“Jeg tror, der vil være ‘senfølger’ hos lærerne i en lang periode efter et nedlukningsår, hvor der hele tiden har været forandringer og korte tidsfrister, som lærerne ikke har haft indflydelse på. Det, tror jeg, har stresset mange og været

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

T E M A TILBAGE til en bedre hverdag?

frustrerende, og det kan sidde længe i kroppen hos nogle,” lyder det fra Jacob Hallberg Hasemann, som er vicerektor på Rødovre Gymnasium.

Han mener, at der nu ligger et stort stykke arbejdsmiljøarbejde på skolerne, som ledelserne skal forholde sig til, og som lærerne også bliver en del af.

“Vi skal lytte rigtig meget til lærerne, og så skal vi også være klar over, at lærerne kommer tilbage med vidt forskellige perspektiver.

Nogle har brug for stille og roligt at finde ind i hverdagen igen, mens det ikke kan gå hurtigt nok for andre,” siger Jacob Hallberg Hasemann.

s_12

"Det er nok gået op for mange, hvor meget de værdsætter at kunne komme på arbejde og tale ansigt til ansigt med deres kolleger."

Hanne Glumsøe Bach, arbejdsmiljørepræsentant, Frederikshavns Gymnasium.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

Bedre til at tale sammen Gymnasieskolen har talt med ledere og arbejdsmiljørepræsentanter fra en række skoler om, hvad nedlukningen har gjort ved arbejdsmiljøet, og hvordan man finder tilbage til en normal hverdag eller måske en bedre hverdag end før coronaen i de kommende år.

Coronaen og den undtagelsestilstand, den har sat skolerne i, har også været en øjenåbner for, hvad en god arbejdsplads er, lyder det blandt andet fra skolerne.

“Det er nok gået op for mange, hvor meget de værdsætter at kunne komme på arbejde og tale ansigt til ansigt med deres kolleger. Det er lykkedes at gennemføre virtuel undervisning, men man opdager også, hvad det gør ved os som kolleger og lærere, at vi ikke er sammen med hinanden og eleverne. Jeg tror dog, at vi som kolleger kan blive endnu bedre til at tale sammen om, hvad der rører sig, end vi var før corona,” siger arbejdsmiljørepræsentant på Frederikshavn Gymnasium Hanne Glumsøe Bach.

På Frederikshavn Gymnasium blev der før coronaen aftalt, at ledelse og lærere skal holde et arbejdsmiljøseminar om trivsel. Hanne Glumsøe Bach mener, at nedlukningen og coronaen kun har gjort det endnu mere relevant at afholde seminaret, når det igen er muligt, at alle lærere mødes fysisk.

“Nogle lærere har indimellem svært ved at finde balancen mellem arbejde og privatliv og tager arbejdet med hjem. Det kan sommetider også være vanskeligt at finde ud af, hvornår arbejdet er gjort godt nok,” siger Hanne Glumsøe Bach og peger på, at nedlukningen forstørrede den problematik på godt og ondt.

Pludselig blev arbejdet tvangsflyttet hjem i privaten, og det blev endnu sværere at skille arbejdsliv og privatliv.

Omvendt fandt nogle gymnasielærere ud af, at hjemmearbejde også kunne få arbejdsliv og familieliv til at hænge bedre sammen.

“Det er tydeligt, at vi kan blive bedre til at finde balancen mellem arbejdsliv og fritid også efter corona,” siger Hanne Glumsøe Bach.

" Flere lærere og ledelsen har fået øjnene op for, at det at arbejde hjemme kan noget.”

Claus Steenberg, arbejdsmiljørepræsentant, Campus Bornholm

Frygter effektivisering Bornholm blev den første landsdel, som fik lov til at åbne skolen for alle elever. Selvom alle elever på Campus Bornholm igen er begyndt at gå i skole, er hverdagen ikke helt normal. Coronatest og testcenter på skolen er for eksempel en påmindelse om, at tiden før corona er langt væk.

“Stemningen er god, men det er ikke den samme forårsstemning, som vi kendte fra før coronaen,” siger arbejdsmiljørepræsentant for lærerne på htx, hhx og stx Claus Steenberg.

Selvom der er en generel glæde blandt lærerne ved at være tilbage, har nedlukningen måske også skabt en ny opmærksomhed om arbejdslivet, fortæller han.

“Flere lærere og ledelsen har fået øjnene op for, at det at arbejde hjemme kan noget. Nogle lærere sætter pris på den frihed, det giver, for eksempel i forhold til børn,” siger Claus Steenberg, der personligt ikke trives med at arbejde hjemme.

Han mener dog, at erfaringerne fra nedlukningen har sat tanker i gang på skolerne om arbejdslivet som gymnasielærer. På godt, men også på ondt.

“Jeg kan godt frygte, at man på nogle skoler får øjnene op for, at det faktisk kan være effektivt at arbejde hjemmefra, og at der er en vis risiko for, at man vil bruge det til at effektivisere. De fleste skoler har jo en presset økonomi,” siger Claus Steenberg.

Behov for normalitet Søren Christensen, som er rektor på Thisted Gymnasium, er enig i, at coronanedlukningen på sigt kan ændre på måden at indrette arbejdslivet på. Men lige nu er det ifølge ham ikke det vigtigste at udvikle nye onlineløsninger.

“Vi skal prøve at finde tilbage til normaliteten, og vi skal ikke undervurdere det menneskelige samvær, at snakke sammen og spise med vores kolleger. Lærerne har været imponerende omstillingsparate og fulgt de politiske udmeldinger. Nu er der brug for at komme tilbage til en normal rytme,” siger Søren Christensen.

På sigt vil han gerne sammen med lærerne se på, om skolen kan tage gode ting med fra nedlukningen, som kan forbedre arbejdslivet for lærerne.

“Vi har lært, at nogle møder godt kan klares på Teams, og hvis man har et møde om eftermiddagen, kan man måske godt tage det hjemmefra. Vi er en skole med mange pendlere, så det kan være en fordel for flere,” siger Søren Christensen.

Slut med hovedpine på arbejdet Coronaen har også ændret adfærden i forhold til det fysiske arbejdsmiljø, lyder det fra flere. Og det er godt ifølge arbejdsmiljørepræsentant Hanne Glumsøe Bach på Frederikshavn Gymnasium.

“I 2019 gik nogle lærere på arbejde med hovedpine og ondt i halsen, men det vil man ikke gøre mere. Vores håndhygiejne vil nok også være bedre, og vi vil holde mere afstand,” siger hun.

Vicerektor på Rødovre Gymnasium Jacob Hallberg Hasemann mener, at medarbejdernes adfærd i forhold til corona også er en meget vigtig diskussion i forhold til arbejdsmiljøet på skolerne.

“Selvom alle er vaccineret, vil der være lærere, som er rædselsslagne for at få corona, mens der er lærere, som synes, det er overdrevet at gå med mundbind. Synspunkterne kan godt bunde i personlige oplevelser, og diskussionerne kan være mere følelsesladede end en normal faglig snak. Jeg tror, der kan være to yderfløje på et lærerværelse, og vi skal kunne rumme begge. Det er også vigtigt for at få et godt arbejdsmiljø,” siger han.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

s_13

T E M A TILBAGE til en bedre hverdag?

RELATIONSARBEJDET FOR ELEVER OG LÆRERE ER LIGE NU DET ALLERVIGTIGSTE Gensynet med elever og kolleger gav arbejdsglæden et boost, fortæller lærerne Caroline Plummer og Josephine Gyldenhammer Mollerup. Men der ligger også et arbejde i at finde sammen som lærerkollegium igen.

Te k s t _ M a l e n e R o m m e - M ø l b y

Foto_ Jacob Nielsen

s_14

NEDLUKNING, nødbekendtgørelser, virtuel undervisning, aflyste eksamener, onlinekaraktergivning, vejledning på Teams, udeundervisning, smittefare, ugentlige COVID-19-test og afstand. Det er nogle af de ord, som man kan sætte på gymnasielærernes arbejdsliv det seneste år.

Men selvom skolerne nu er åbnet igen, er det for tidligt at tale om arbejdslivet post corona. Det mener lærerne Josephine Gyldenhammer Mollerup og Caroline Plummer, der begge arbejder på NEXT Københavns Mediegymnasium.

“Det seneste år har sat sit præg på både undervisningen og lærerlivet, og udfordringen er nu at samle op på de konsekvenser, coronaen har haft,” siger Josephine Gyldenhammer Mollerup, der underviser i dansk og mediefag.

“Selvfølgelig er det faglige vigtigt, men gymnasiet er ret fattigt uden det sociale både for elever og lærere. Derfor er relationsarbejdet det allervigtigste nu både for elever og lærere,” tilføjer Josephine Gyldenhammer Mollerup.

Hun oplevede, at en stor del af arbejdsglæden forsvandt, da skolen blev lukket ned.

“Jeg må indrømme, at en stor del af min glæde ved undervisningen og lærerrollen ligger i samspillet med eleverne og kolleger. Jeg havde det svært med, at jeg ikke kunne mærke, hvor eleverne var, og tilpasse undervisningen. Jeg følte, at min undervisning blev stiv og skematisk,” siger hun.

For hendes kollega Caroline Plummer har nedlukningen også været speciel. Den 1. februar startede hun i sit første job som gymnasielærer.

“Jeg har jo ikke prøvet andet, så jeg har ikke noget at sammenligne med, men det var da svært at lære eleverne at kende og G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

Caroline Plummers (forrest) første lærerjob startede bag en skærm. Men hun føler alligevel, at Josephine Gyldenhammer Mollerup og de andre kolleger har været gode til at række ud og tage godt imod hende.

s_15

T E M A TILBAGE til en bedre hverdag?

s_16

fornemme, hvor de var, når de blot var en masse firkanter på min skærm,” siger Caroline Plummer, der underviser i engelsk.

På trods af at hun ikke havde den daglige gang med de nye kolleger, var de gode til at række ud og hjælpe hende, fortælle Caroline Plummer, der også har benyttet sig af muligheden for at sidde på skolen og arbejde indimellem.

“Selvom det er første gang, jeg underviser, har jeg ikke følt mig alene. Folk har været søde til at skrive både for at hjælpe med det tekniske, og hvis jeg havde brug for nogen at sparre med,” siger hun.

Nedlukningen har måske også gjort mange mere bevidste om værdien af gode kolleger, mener Josephine Gyldenhammer Mollerup.

“Alle har jo manglet det sociale med kollegerne, derudover har jeg også oplevet, at mange rigtig gerne ville hjælpe kollegerne,” siger hun.

Dagen før interviewet - og ni uger efter ansættelsen - h­ avde Caroline Plummer sit første modul i det fysiske klasselokale.

“Det var dejligt, for jeg følte lidt, at jeg i højere grad glemte mig selv i det fysiske klasselokale end virtuelt, hvor jeg hele tiden kunne se et lille billede af mig selv. Her i klasselokalet havde jeg fuld fokus på eleverne og kunne bedre mærke deres respons,” fortæller hun.

Finde tilbage I den næste tid bør skolen også have fokus på, hvordan lærerne har det, mener Josephine Gyldenhammer Mollerup.

“Det er jo en anderledes verden, vi er kommet tilbage til, og det er nok forskelligt, hvordan det påvirker en. Selvom vi er en lille skole, hvor lærerne har haft det rigtig godt socialt, så skal vi da lige finde tilbage til, hvordan vi gør tingene igen. Det er især ledelsens ansvar, og jeg ved også, at de har fokus på det,” siger Josephine Gyldenhammer Mollerup og tilføjer: “Faren ved den måde, som vi har arbejdet på det seneste år, er, at der godt kan være nogle lærere, der har puttet sig lidt. Nogle kan måske også opleve det voldsomt anstrengende at komme tilbage til arbejdet på den her måde.”

De to lærere ser frem til, at arbejdslivet og privatlivet i højere grad er adskilt, efter at undervisningen er flyttet ud af deres hjem og tilbage på skolen. Nogle ting skal måske aflæres igen.

“Som ny lærer har jeg haft svært ved at stoppe med at arbejde, fordi arbejdslivet og privatlivet flød sammen. Så jeg glæder mig over at kunne lukke computeren og cykle hjem,” siger Caroline Plummer.

“Under nedlukningen har jeg i højere grad været tilgængelig uden for arbejdstiden, hvis eleverne skrev til mig, fordi jeg følte et stor ansvar, i forhold til hvis der var noget, de havde svært ved,” siger Josephine Gyldenhammer Mollerup.

Hun er dog enig med Caroline Plummer i, at den måde, hvorpå nedlukningen har vist, at nogle elever har været mere trygge ved at kontakte læreren skriftligt, er noget, man som lærer måske bør have i baghovedet fremover.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

“ Nogle kan måske opleve det voldsomt anstrengende at komme tilbage til arbejdet på den her måde.”

Josephine Gyldenhammer Mollerup, lærer, NEXT Københavns Mediegymnasium

Der har også været ting, hvor den virtuelle platform fungerede fint, som lærerne overvejer at bruge indimellem.

“For eksempel fungerede de virtuelle møder rigtig godt, da jeg skulle vejlede elever. Det lykkedes mig at tale med mange flere på kortere tid, end hvis jeg skulle have indkaldt dem til fysiske møder på skolen. Det er en fordel på en skole som vores, hvor eleverne kommer fra hele København og omegn,” siger Josephine Gyldenhammer Mollerup.

Nedlukningen gjorde også, at skolen i højere grad fik øje på mulighederne i at have virtuelle oplægsholdere, fortæller hun.

Og så er der det, som de meget gerne vil have på afstand hurtigst muligt: at undervisningen og den faglige sparring var begrænset til skærmen.

“Jeg kan mærke arbejdsglæden kommer tilbage på fuldt blus, efter en time hvor jeg har fyldt en tavle med elevernes kloge ord og bagefter kan snakke med kollegerne om stort og småt,” siger Josephine Gyldenhammer Mollerup.

T E M A TILBAGE til en bedre hverdag?

MEGET SKAL OPBYGGES IGEN Konsekvenserne af nedlukningen vil mærkes længe på lærerværelserne, hvis ikke ledelserne har fokus på, hvordan lærerne har det. Ledelses­ forsker Helle Hein giver sine bud på, hvordan man får arbejdsmiljøet tilbage på sporet.

Cand.merc. og ph.d. Helle Hein har

s_17

som selvstændig forsker fokuseret på forskellige aspekter af motivation og ledelse, herunder talentudvikling,

Te k s t _ M a l e n e R o m m e - M ø l b y

vidensarbejde og kreativitet.

Foto_ Jacob Nielsen

HVIS ledere tror, at alt bliver godt igen, når bare alle er tilbage på skolen, tager de fejl. Det mener cand.merc. og ph.d. Helle Hein, der i mange år har forsket i ledelse, stress og motivation. Det vil tage tid, før alt på skolen er tilbage til normalen igen.

“Som ledelse er det vigtigt at tænke på, hvad medarbejderne har mistet under nedlukningen. Der er ikke kun tale om det arbejdsmæssige og samhørigheden, men de har også manglet det, man kan kalde ‘kulturel kapital’,” siger Helle Hein.

Den kulturelle kapital beskriver Helle Hein som at have en fornemmelse af, hvad der karakteriserer skolen og lærerne. Og at man som medarbejder har en forståelse af, hvorfor man er lærer på lige netop dét gymnasium.

Det er de dybe værdier og normer, der skaber identitet, samhørighed og fællesskab om en opgave.

“Mange medarbejdere har under nedlukningen haft en fornemmelse af, at de kunne have arbejdet hvor som helst. Så der er et behov for at få styrket den kulturelle kapital – forståelsen af, hvem vi er som gymnasium,” forklarer hun.

En anden konsekvens af det seneste års meget anderledes måde at arbejde på er, at der er behov for, at der

bliver indsat noget på ‘tillidskontoen’, som Helle Hein formulerer det. Både tilliden mellem ledelse og medarbejdere og kollegerne imellem. Tillid på arbejdspladsen opstår primært af to ting, forklarer Helle Hein: én til én-samtaler i det uformelle rum, og at man føler, at man bidrager i fællesskab til noget større.

“I den forbindelse har ledelsen en vigtig rolle som kulturgenskaber, der skaber ledetråde til at få en stærk kultur og et tilhørsforhold til skolen igen. Man må ­ikke tro, at det bare handler om at skabe en normal hverdag igen og tilrettelægge driften. Ledelsen skal nærmere ‘stille sig op på ølkassen’ og få sagt de ting, der gør, at folk føler, at de er tilbage i noget, som er større end dem selv,” siger Helle Hein, der understreger, at det ikke er ledelsen alene, der definerer kulturen.

“Gymnasielærere er som fagprofessionelle stærke kulturmedskabere, men det er ledelsen, der skal sætte rammer for G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

T E M A TILBAGE til en bedre hverdag? debatten og sørge for, at den bliver sat på dagsordenen.”

Også i det uformelle rum bør ledelsen gå foran.

“Husk, at det sted, hvor der bliver delt mest kompleks viden per kvadratmeter, er omkring kaffemaskinen på lærerværelset,” siger Helle Hein, der tidligere blandt andet har forsket i ledelse af gymnasielærere..

s_18

Det tager tid Nedlukningen har påvirket medarbejdere meget forskelligt, derfor bør ledelsen gøre en indsats for at få et indblik i alle medarbejderes situation, råder Helle Hein til.

“Alle har oplevet et meningstab, men af forskellige årsager. Spørg, hvad den enkelte har oplevet af meningstab – og husk, at mangel på mening er en overset, men primær kilde til stress. Spørg derfor også, hvad man kan gøre for at styrke meningen i arbejdet fremover.”

Det tager tid at komme tilbage til arbejdsgangene på skolen, og der vil ikke være ‘one size fits all’ i vejen dertil, påpeger ledelsesforskeren.

“Det kan lyde lidt åndssvagt, men nogle skal faktisk lære at arbejde på skolen igen, andre skal bare tilbage og mærke hverdagen,” siger Helle Hein, der mener, at situationen kan sammenlignes med at være nyansat, hvor det ofte tager et halvt år, før den nye medarbejder bidrager 100 procent.

Selvom alle lærere formentlig er trætte af det seneste års nedlukning og utallige forandringer, vil der også være stor forskel på, hvor meget det har tæret på lærerne.

“Nogle lærere er så tyndslidte, at de skal skånes lidt, og andre sukker efter

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

flere faglige udfordringer. Derfor er det vigtigt, at ledelsen gør sig den ulejlighed at finde ud af, hvordan det står til hos hver enkelt medarbejder, og at ledelsen i videst muligt omfang forsøger at tilpasse arbejdet til personen,” siger Helle Hein.

Undersøgelser peger på, at nedlukningen også har påvirket ledelser, der har brugt mest tid på driftsopgaver og distanceledelse, fortæller Helle Hein.

“Mange ledelser har nok oplevet, at deres arbejde primært har været præget af det usjove, så nogle af dem vil måske også stå og trippe for at komme ud af startboksen med nye udfordringer og udviklingsprojekter på skolen, men af de førnævnte grunde bør de tøjle iveren lidt,” siger Helle Hein.

Mere stress Helle Hein mener, at arbejdspladser generelt – også gymnasier – vil opleve mere stress i den kommende tid. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at kilden til stress er vidt forskellig, påpeger hun.

De to stressformer boreout og moralsk stress er ret oversete, fortæller Helle Hein, der har lavet flere forskningsprojekter om stress og akademiske

“ Det kan lyde lidt åndssvagt, men nogle skal faktisk lære at arbejde på skolen igen.”

Helle Hein, ledelsesforsker

medarbejdere. Boreout rammer, når højtuddannede ikke bliver udfordret fagligt, eller hvis de oplever barrierer i arbejdet.

Moralsk stress kan opleves, hvis man føler, at man har svigtet opgaven. Ligesom der er forskel på kilden til stress, er der også forskel på, hvilket behov lærerne har, når de kommer tilbage.

“Hvis en lærer er slidt ned til sokkeholderne af arbejdsbyrden, skal han eller hun naturligvis skånes lidt. Derimod har en lærer, der har fået stress af boreout, ikke brug for at blive skånet, fordi han eller hun faktisk først vil blomstre op af faglige udfordringer og den direkte interaktion med elever og kolleger igen,” siger hun og tilføjer: “Det er vigtigt at huske, at robusthed ikke er en medfødt egenskab, men at mening og robusthed går hånd i hånd. Jo mere mening, man oplever i arbejdet, des mere robust er man. Derfor er mening i arbejdet det bedste værn mod stress.”

Den første tid tilbage på skolerne vil også været præget af, at positioner og relationer skal genforhandles, siger Helle Hein.

“Der kan let komme knas i maskineriet, fordi medarbejderne misforstår hinanden.

Det skal man være forberedt på som ledelse og skabe rammer og støttesystemer, der tager højde for det,” siger hun.

Støttesystemer kan for eksempel være kompetenceudvikling, sparring med ledelsen eller kolleger.

Selvom de fleste har travlt med at komme væk fra nødundervisningens rammer, vil der formentlig være ting, som man tager med i det længere perspektiv. Også her er det vigtigt at være opmærksom på, at lærerne har forskellige behov og erfaringer, påpeger Helle Hein, der forudser, at graden af hjemmearbejde kommer til at fylde mere. Men man bør ikke pålægge alle det.

“Vi har erfaret, at nogle trives med en vis grad af hjemmearbejde, andre bliver stresset af det og vil have brug for en mere fast rutine, der kan adskille arbejdsliv og privatliv,” siger Helle Hein.

Nedlukningens arbejdsform kan også resultere i anden mødekultur, mener hun.

“Jeg tror, at nogle møder vil blive afholdt lidt mere effektivt, og så har erfaringerne fra de virtuelle møder nok gjort os mere bevidste om, hvor vigtigt alt det uformelle og relationsstyrkende omkring mødet er i forhold til opbygning af den sociale og kulturelle kapital,” siger Helle Hein.

N YHEDER FRA PRAXIS

Bogen udgør et afrundet undervisningsforløb, bygget op over eksempler, forståelsesopgaver og øvelser.

Bogen indeholder: • Grundig lærervejledning og forløbsplan, modul for modul.

• Videoer med uddybende forklaringer samt facitliste.

• Fokus på kompetencer inden for bevisførelse.

• Særligt udfordrende materiale til klasser med matematik på A-niveau.

Køb bogen på praxis.dk

TEORI TIL ANALYSE OG PRAKSIS I BILLEDEKUNST

Otatur seque veliquiaspit laudam, omnihil et am 27

aborese exerum quam verehen isci mendis rem

Augustus bliver kejser

sum ut quam aliciis eum ime parcidias simporibus

100 CATUL ca. 84 f.v.t – 54 f.v.t.

200

OVID 43 f.v.t – 17 e.v.t.

reriamus doloriberum fugitaq uidellupid eum, voloriatios ulloriam asperis enihilitiae doloritae. Mus, volorest auta pra nis pelluptat

300

REPUBLIKKEN dellam idebis aut pel mil iusdanit, utati nullab

is est, solo experem remos incto berspelitam, a

400

500

vellitas as ipietur, aborese quiandic tem. As etus auditasseque nis nimi, tecta il mosanisquo

509

Republikken Rom etableres

600

KONGETIDEN

700

800

753

T A P

T EORI TIL A

NA

Andersen & Porse

SENECA 4 f.v.t. – 64 e.v.t.

e.v.t. f.v.t.

0

LY

T

Som den matematiske abstraktion af netværk har grafteori i samspil med algoritmer utallige anvendelsesmuligheder.

PHAEDRUS Ukendt – ca. 50 e.v.t.

100

NS

Diskret matematik – en introduktion til grafteori

KEJSERTIDEN

200

KU

- HER OG NU

300

KOMMER SNART

KSIS I BILLED

L ATI N

Roms grundlæggelse

DEN MYTISKE TID

900

30

praxis.dk

Roms sidste kejser afsættes

P RA

476

400

OG

De fire hovedkapitler fokuserer på emnerne ’Phaedrus og fablerne’, ’Catul og kærligheden’, ’Ovid og myterne’ samt ’Seneca og stoicismen’. Et væld af opfindsomme grammatiske opgaver, billeder og tidslinjer imødekommer forskellige læringstile og gør det muligt at differentiere undervisningen. Bogen afrundes med et grammatisk appendiks og forslag til forløbsplaner.

500

SE

Katrin Bügel Jørgensen er lektor i latin, oldtidskundskab og engelsk på Christianshavns Gymnasium.

LATIN – HER OG NU

Denne grundbog til latin C er fuld af øvelser og eksempler som disse, der placerer de latinske tekster historisk og skaber en dialog med nutiden. Bogen går trinvist frem og præsenterer først forskellige læsestrategier, før den gennemgår en række konstruerede tekster på latin af stigende sværhedsgrad.

600

TEORI TIL ANALYSE OG PRAKSIS I BILLEDEKUNST

’Lesbia, din fucking luder’!

Sådan ville den romerske digter Catul måske have udtrykt sin vrede i dag. Han fandt ud af, at hans elskede Lesbia var ham systematisk utro. Det påstår han i hvert fald i sine digte om deres forhold: Caeli, Lesbia nostra, Lesbia illa, illa Lesbia, quam Catullus unam plus quam se atque suos amavit omnes, nunc in quadriviis et angiportis glubit magnanimi Remi nepotes.

KOMMER SNART

Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-Pedersen Jensen

Andersen & Porse

Louise Torp-Pedersen Jensen er lektor i latin, fransk og dansk på Christianshavns Gymnasium.

’Hun vor Lesbia (…), som Catullus engang har elsket højere end sig selv og alle sine – nu ved gadekryds og skumle gyder, skræller hun skindet af Remus’ stolte sønner.’

Katri Bügel Jørgensen og Louise Torp-Pedersen Jensen

NYHED

1000

Praxis

Praxis

Latinske tekster i dialog med nutiden ”Lesbia, din fucking luder!”

Sådan ville eleverne måske i dag omformulere Catuls vrede over Lesbias utroskab.

Grundbogen i Latin C er fuld af øvelser, der placerer de originale tekster historisk og skaber en dialog med nutiden.

Bogen indeholder opfindsomme grammatiske opgaver og præsenterer en række læsestrategier og konstruerede tekster af stigende sværhedsgrad, der gør det let at differentiere undervisningen.

Se læseprøve her.

Hvad har æstetik, avantgarde og Das Unheimliche til fælles?

s_19

TAP. Teori til Analyse og Praksis i billedkunst lægger op til en fleksibel, flertydig og åben undervisning, der gør det muligt for eleverne at arbejde undersøgende og eksperimenterende med billedkunst på alle niveauer i gymnasiet.

TAP-metoden er en måde hvorpå du kan få teori, analyse og praksis til at vekselvirke i din undervisning og i elevernes arbejde med billedkunst.

Forudbestil bogen på praxis.dk

Forudbestil bogen på praxis.dk

Praxis Forlag A/S Vognmagergade 7, 5. sal 1148 København K www.praxis.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

LÆRERE SER STORT PÅ R E F O R M K R AV :

s_20

Lærere lægger hundredvis af timers frivilligt arbejde i de faglige foreninger

Mange arbejder ikke med de nye kompetencer Der er langt endnu, når det gælder de fire nye kompetencer, der kom med 2017-reformen. Karrierelæring bliver prioriteret lavest, viser ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet.

At lærerne er mest skeptiske over for karrierelæring, kommer ikke bag på cand.pæd. Laura Cordes Felby, der er ved at færdiggøre sin ph.d.-afhandling om karrierelæring i det almene gymnasium. Her har hun set, hvordan det nye krav har frustreret mange ­lærere. De synes, det er uklart, hvad der ligger i begrebet, og hvad for­ målet reelt er. De har følt sig dårligt informeret, og hun forstår dem godt. ”Lærerne har følt, at de selv har stået med hele oversættelsesarbejdet for at få det ind i deres fag. Det har været uoverskueligt for mange. Til sammenligning har flere nok et billede af, hvad det vil sige at have kompetencer inden for de tre andre felter,” siger Laura Cordes Felby. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

Timerne løber hurtigt op, når de fag­ lige foreninger laver kurser, holder møder og opdaterer medlemmerne om fagene. En ny undersøgelse v ­ iser, at flere forpersoner bruger over 200 timer om året på arbejdet uden at ­blive kompenseret for det.

“Undersøgelsen bekræfter, at forpersonerne og bestyrelserne i de faglige foreninger bruger rigtig meget tid på det faglige arbejde. Vi bruger aftener, weekender og ferier på arbejdet. Det gør vi, fordi det er fagligt givende og interessant, og f­ ordi vi går så meget op i udviklingen af ­vores fag,” siger Line Højgaard Porse, som er formand for Billedkunst -og Design­lærerforeningen og med i et underudvalg af faglige foreninger under Samarbejdsudvalget for faglige og pædagogiske spørgsmål (PS) i GL. Selvom ­bestyrelsesmedlemmerne i de faglige foreninger gør arbejdet frivilligt, fordi de går op i deres fag, mener Line Højgaard Porse, at det vil være rimeligt, at noget af arbejdet bliver kompenseret i tid af arbejdspladserne. •

N YA N S AT I E N C O R O NAT I D :

Relationen til eleverne var svær

Selvom Mikkel Visby Krægpøth er i gang med sit andet år som gymnasielærer, sidder rutinen ikke helt på rygraden endnu, for årene har været alt andet end rutine, fortæller han. Hans første gymnasielærerår var i et vikariat på Marselisborg Gymnasium i skoleåret 2019-2020, hvor pandemien ændrede alt. 15. november 2020 blev han fastansat på Vejle Tekniske Gymnasium. Han synes, at den seneste nedlukning har været den ­hårdeste.

“Da mærkede jeg, at jeg ikke h ­ avde haft tid nok til at opbygge ­relationer til eleverne. Jeg er en af de lærere, der får energi af at være sammen med eleverne, men det er altså stort set umuligt at opbygge relationer bag en skærm,” siger Mikkel Visby Krægpøth, der i januar fik en eux-klasse, som han ikke havde mødt før. •

SKOLEKONKURRENCE

Arbejd med H.C. Andersens eventyr i skolen og fortæl NATTERGALEN på en ny måde Hvem kan deltage?

Alle elever i grundskolens ældste klasser (7.-10.) og på ungdomsuddannelserne kan deltage i konkurrencen. Læs mere om konkurrencen på www.eventyrligelege.dk Sidste frist for indsendelse af bidrag er 6. maj 2021.

K ativ konkreurr en for skolecre

Vind 10.000 kr. til klassen!

s_21

MØD OS PÅ

Facebook Find Gymnasieskolen og Gymnasieskolernes Lærerforening på Facebook på den fælles side Gymnasielærer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

UDFORDRET

Alle skoler oplever udfordringer.

Vi z ­ oomer ind på store og små ­problemstillinger.

e

Overlevelses­ kamp på Mors s_22

Den demografiske udvikling gør livet sværere for visse g ­ ymnasier.

På få år har Morsø Gymnasium mistet en tredjedel af klasserne og en fjerdedel af lærerne. Det ­giver mavepine på lærerværelset.

Tekst_ Andre a s Ra smu s s en

F o t o _ J e s p e r Vo l d g a a r d

e G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

N

år man triller over Sallingsundbroen fra Salling til Mors, ser der livligt ud. Der er masser af trafik på broen, og indtrykket af et levende hjørne af produktionsdanmark bliver bekræftet af en totalt fyldt parkeringsplads ved gymnasiet i Nykøbing Mors.

Men hovedparten af ­trafikanterne skal ikke i skole. Testcentret ved gymnasiet er det eneste sted, hvor øens 20.066 beboere kan blive lyntestet, og det benytter mange sig af.

Køen snor sig rundt om bygningernes mange udspring, og øboer i alle aldre skutter sig i vinden.

Inden for på gymnasiet er der anderledes tomt. Selvom det er frokostpause, sidder der kun 10 medarbejdere i lærerværelset, flere af dem er administrative medarbejdere. De ansatte sidder ved små topersonersborde, der står med stor afstand.

Selvom en del af de tomme s ­ tole skyldes coronarestriktioner, er der også en anden, usynlig elefant til stede i lokalet. Fra 2017 til 2020 blev 10 medarbejdere fyret, først

og fremmest fordi et markant fald i elevtallet resulterede i færre klasser.

I disse år kæmper en række gymnasier i udkantsområder for at b ­ evare antallet af klasser og lærere. Det er en af de problemstillinger, en ny ­aftale om elevfordeling skal a ­f hjælpe, en aftale, som børne- og under­ visningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forventer kan træde i kraft i skole­året 2022-2023.

Fra 15 til 10 klasser For fem år siden var fagbladet Gymnasieskolen på besøg på Morsø Gymnasium. De nye toprocentsbesparelser, der ramte sektoren fra 2016, gav dengang bekymrede miner hos både ledelse, lærere og Limfjordsøens beboere.

Dengang kæmpede rektor Kurt Sonne Thomsen for at bibeholde 15 klasser, fem på hvert klassetrin, på den rene stx-skole, selvom han erkendte, at det ville blive svært.

I dag er der kun 10 klasser tilbage.

"Det har skabt stor utryghed. Stemningen har været elendig, og folk f

Hvis Mors mister sit gymnasium, vil det for nogle af eleverne betyde ­væsentlig længere transport end blot en tur over Sallingsundbroen, og det kan få store konsekvenser.

s_23

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

s_24

”

Kan vi over­ leve? Hvad er smertegrænsen?

Hvornår er det ikke længere økonomisk forsvarligt? Frygten mærkes, når vi snakker sammen privat blandt lærerne.

Olivier Cointe, TR Morsø Gymnasium

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

har været bange," fortæller Olivier Cointe, der er tillidsrepræsentant for lærerne.

De sølvgrå nuancer, der ved Gymnasieskolens besøg i 2016 prægede hans skæg, har bredt sig til håret. Men hans entusiastiske gestikuleren og store smil smitter lige så meget, som det gjorde for fem år siden.

Olivier Cointe er ikke bare blevet ældre, han er også mere bekymret.

Det har været nogle hårde år.

“Der er flere forskellige årsager til fyringerne. Faldende elevtal, toprocentsbesparelserne og måske også

Det er gået værre med elevtallet, end TR Olivier Cointe havde troet for ikke så længe siden. Han er ikke ubetinget optimistisk, hvad skolens fremtid angår.

reformen. Men den største faktor er elevtallet. Det er gået værre, end jeg troede,” siger han.

I skoleåret 2014-2015 havde Morsø Gymnasium 15 stx-klasser. I år har de 10: fire 1.g-klasser, men kun tre på hvert af de andre klassetrin. Det er årsagen til, at hver fjerde kollega er

U D F O R D R E T _

forsvundet. Og det har konsekvenser for jobtrygheden.

“Mange bliver bange for at sige nej til flere opgaver, selvom de i forvejen løber stærkt. Det faldt lidt til ro sidste år, da vi fik fire nye klasser, men da vi fik at vide, at der kun bliver oprettet tre klasser efter sommerferien, blev folk urolige. Ledelsen siger heldigvis, at vi ikke skal fyre i år,” siger han.

Faldende frekvens ‘Ledelsen’, som Olivier Cointe henviser til, er personificeret af Kurt Sonne Thomsen. Han har været rektor siden 2003. Han fortæller, at det faldende elevtal kom på et tidspunkt, hvor pensionering af de ældste lærere ikke kunne afbøde situationen.

“I årene op til havde vi haft en stor gruppe ældre lærere, der gik på pension. Der var mere end 10 lærere, der var ældre end mig. Nu er der kun en,” siger han.

Det faldende elevtal skyldes flere ting. Først og fremmest er befolkningstallet i Morsø Kommune faldet med mellem 100 og 200 personer årligt de seneste år.

Samtidig er gymnasiefrekvensen faldende.

“Vi lå stabilt på 30-33 procent,” fortæller Kurt Sonne Thomsen bag coronavisiret.

“Men så faldt vi til 23 procent og har haft svært ved at komme op igen.

Det er en ø, hvor de fleste kommer fra hjem, hvor gymnasiet ikke er det naturlige valg,” siger han.

Han tilføjer, at muligheden for at få socialt taxameter i 2019-2021 har været en vigtig årsag til, at besparelserne ikke er blevet mere omfattende.

skrivebord fyldt med bøger, blokke, papir, noter og en kaffekop i et stort kontorrum med to håndfulde skriveborde. Det er her, lærerne forbereder sig, når de er på skolen.

“Da vi nåede til 1. marts, gibbede det i mig. Hvad blev elevtallet? Sidste år gik det fremad, men for det kommende år ser det sort ud. Det er en bekymring, der ligger i en uden at blive italesat til hverdag.”

Det manifesterer sig for eksempel, når hun er blevet bedt om at påtage sig flere opgaver.

“Det gør det svært at sige nej. Man tænker, om man tør siger nej. Selvom ledelsen siger, at der ikke er f

Små hold og skæve kombinationer

Lærer Marianne Damgaard Andersen

En af dem, der har mærket bekymringen for fremtiden, er Marianne Damgaard Andersen, der underviser i kemi og biologi. Hun sidder ved et lille

frygter en sammenlægning med andre af egnens institutioner – og at lærerne dermed bliver tvunget til at pendle mellem flere steder for at få timer nok.

s_25

f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

s_26

Små gymnasier i de såkaldte udkantsområder risikerer en fatal mangel på elever, hvis ikke politikerne griber ind. Tomheden bag TR Olivier Cointe og eleverne på dette foto skyldes dog Corona-situationen.

risiko forbundet med at sige nej, så tænker man en del over det.”

Ud over at undervise er hun involveret i skemalægningen, og det er ikke let at få puslespillet til at gå op, fortæller hun.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

“Vi er nødt til at lave mange skæve kombinationer, hvis alle skal kunne følge deres hold. Det betyder også, at vi opretter nogle små hold, for eksempel kemi A med kun fem elever, så eleverne kan få opfyldt deres ønsker,” siger hun.

For Marianne Damgaard Andersen er frygtscenariet, at Morsø Gymnasium ikke kan klare sig på egen hånd og i stedet bliver lagt ind under en af regionens andre institutioner.

“Så skal vi til at pendle mellem forskellige arbejdspladser for at få timer nok.”

”

Da vi nåede til 1. marts, gibbede det i mig.

Hvad blev elevtallet?

Sidste år gik det fremad, men for det kommende år ser det sort ud.

Marianne Damgaard Andersen, lærer Morsø Gymnasium

U D F O R D R E T _

For hende kommer det ikke på tale at flytte fra egnen. Hendes mand arbejder i landbruget, og de er tæt forbundet til det vestjyske. Men om hendes egne børn, der begge er i førskolealderen, kommer til at gå i gymnasiet på Mors, er hun ikke sikker på.

“Jeg kommer til at bakke dem op, uanset hvad de gerne vil lave. Også hvis det betyder, at de flytter herfra.”

Schrödingers gymnasium Opslagstavlen på lærerværelset er hovedsageligt prydet af vittighedstegninger. Printede memes om lærergerningen, bandeords-huskeregler for forskellen på navne, udsagnsord og tillægsord samt en joke om Schrödingers kat.

Men det er ikke kun kattens liv, der er på spil. For Olivier Cointe er det i sidste ende et spørgsmål om, hvorvidt Morsø Gymnasium kan fortsætte.

“Kan vi overleve? Hvad er smertegrænsen? Hvornår er det ikke længere økonomisk forsvarligt? Frygten mærkes, når vi snakker sammen privat blandt lærerne,” siger han og tilføjer: “Men det betyder også, at lærerne er meget engagerede i, hvordan skolens ressourcer bruges, og hvordan vi laver den bedste markedsføring. Men som et lille gymnasium i udkanten er vi meget påvirkede af, hvad politikerne gør.”

Helt så pessimistisk er rektor Kurt Sonne Thomsen ikke.

“Hvis vi lukker, er der nogle elever, der har to timer til det nærmeste gymnasium. Det, tror jeg simpelthen ikke på, kommer til at ske.” •

U D K A N T S­G Y M N A S I E R R A M M E S __

En række gymnasier – først og fremmest dem, der ligger langt fra storbyerne – er i disse år ramt af faldende elevtal. Det skyldes en kombination af den demografiske udvikling, hvor flere forlader landområderne til fordel for større byer, og en øget andel af elever, der vælger en erhvervsuddannelse.

__

24 kommuner vil opleve et fald i antallet af 15-årige unge på mere end 20 procent i perioden fra 2019 til 2030, anslår Danske Gymnasier, der repræsenterer rektorerne på stx og hf, på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

__

Samtidig er gymnasiefrekvensen faldende. Fra 2018 til 2020 faldt antallet af elever på de gymnasiale uddannelser fra 150.518 til 145.470, mens antallet af elever på erhvervsuddannelserne steg fra 104.528 til 110.847.

__

Region Hovedstaden er den eneste region, hvor antallet af elever er steget fra 2018 til 2020. Region Syddanmark og Region Nordjylland er hårdest ramt med fald i elevtallet på henholdsvis fem og seks procent.

Mors er en ø, hvor de fleste elever ikke kommer fra hjem, hvor gymnasiet er det naturlige valg. Det er en ekstra grund til vigtigheden af det lokale gymnasiums fortsatte eksistens, fortæller rektor Kurt Sonne Thomsen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

s_27

iBibliotek

®

Stream din undervisning med over 500 iBøger® fra førende undervisningsforlag som dækker gymnasiets fag til alle på din skole

Se mere på ibibliotek.dk Kontakt os og hør om vores attraktive indfasningsordning.

GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

Vi må ikke glemme gymnasielærernes trivsel!

Øv for plagiat

s_30

Jeg tror, vi alle kan skrive under på, at plagiat virkelig er øv. Det er blandt andet øv for os at opdage, at vores elever tager chancen og snyder, selvom de ved, at det kan få store konsekvenser for dem, og øv for os, at vi skal bruge tid på at ‘fange’ dem. Sagen er den, at de fleste, der snyder, tror, de er snedigere end os, og hvis de bare omskriver teksten lidt hist og her, vil det ikke blive opdaget. Skulle uheldet være ude, bliver det formentlig blot en løftet pegefinger, i hvert fald i første omgang. Går den, så går den, virker tankegangen til at være. Men ligesom eleverne prøver at være kreative med deres omskrivninger og dækken over deres ‘tyveri’, kan vi heldigvis være kreative i vores metoder til at afsløre dem. Desværre kræver det bare en stor portion tid og overskud, hvad vi dog ikke altid har. Kort sagt kan det være ekstremt tidskrævende at ‘tage’ ens elev i at snyde, for det er sjældent helt ligetil.

I forbindelse med dansk-idehistorieforløbet på 2. år har jeg besluttet at gå nærmere i dybden med, hvad plagiat egentlig er. Eleverne ved godt, det er snyd at copypaste afsnit fra andre rapporter ind i deres egen rapport, men de fleste bliver chokerede over, at omskrivninger eller oversættelser rent faktisk også anses som plagiat, hvis der ikke følger en kildehenvisning med. • Louise Daugaard Madsen, lærer H.C. Ørsted Gymnasiet G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

Onlinemødets værdi Vi betragter typisk nye teknologiske muligheder som noget, der skaber værdi. Tænk på radioen. Fjernsynet. Smartphonen. Tænk på, i hvor høj grad de i hver deres tid fik lov at definere, hvad man synes er god kultur, gode muligheder og god underholdning.

Man skal bare huske, at teknologien ikke i sig selv giver tilværelsen værdi. Det er os, der tillægger tingene denne – måske tilsyneladende objektive – værdi. Som Marx sagde, så er det ikke idealerne, der bestemmer, hvad vi udvikler af materielle goder; det er derimod den materielle udvikling, der kommer til at definere vores idealer. De teknologiske muligheder kommer altså til at bestemme, hvad vi forstår som værdifuldt. Derfor kan det betragtes som noget godt (fordi det er nemt, fleksibelt, bekvemt og trygt) at mødes online, selvom det ikke nødvendigvis er godt.

Kort sagt: at man kan, betyder ikke, at man skal.

Online er vi nemlig ikke sammen.

Men det er i det fælles rum, at mennesket lærer sig selv og andre at kende; at vi lærer grænser og normer, respekt og kultur; at vi lærer livet. Når vi mødes og skilles rent fysisk, kan vi mødes og skilles rent åndeligt. • Marie Trier, lærer Rødovre Gymnasium

På skolerne kæmper vi med at få selvtest, mundbind og skemagymnastikken til at gå op. Vi husker eleverne på at spritte af og på at holde afstand til hinanden, og samtidig er vi topforberedte, fordi vi skal sikre, at eleverne får det maksimale udbytte af undervisningen efter en lang virtuel vinter.

Vi må imidlertid ikke glemme at stoppe op og huske vores egen trivsel: Vi skal kræve af ministerium og ledelser, at man husker, at vi lærere er den vigtigste krumtap, der får hele maskineriet til at fungere på skolerne.

Mange lærere har nu halvstore børn, som hver anden uge modtager virtuel undervisning hjemmefra, og det er i disse genåbningstider blevet en om muligt endnu større udfordring at få familielivet til at gå op. Og endda på et tidspunkt, hvor vi nok mest af alt trænger til restitution efter en lang og følelsesmæssigt udmattende vinter.

Samtidig skal vi nu navigere i et stressende hybridunivers med fysisk undervisning kombineret med virtuelle moduler – for slet ikke at tale om komplekse valgfagsklassekonstruktioner, hvor der som regel må tages flere klasseværelser i brug for at overholde de strenge coronarestriktioner i de sociale klassebobler. • Anders Bærholm Frikke, næstformand Gymnasieskolernes Lærerforening

”

Det opleves nærmest surrealistisk at være vidne til det seneste stormløb fra en mindre gruppe mod de glimrende nye læreplansudkast i matematik.

Matematikfaggruppen Øregård Gymnasium

Nu ogs å onlineforløb

Handlerummet.dk

Gratis undervisningsmateriale om unge og digitalt forbrug

Dansklæreren fortæller om sproglige- og vis uelle virkemidle

r.

Handlerummet byder på engagerende, digitalt undervisningsmateriale til samfundsfag, dansk og de merkantile fag, som er nemt at gå til - nu også som online-undervisning.

Gennem styrede læringsforløb med vedkommende temaer får eleverne mulighed for at træne en række faglige mål, der samtidig understøtter digital dannelse.

Eleverne skal klikke sig igennem en række sekvenser og designe en digital produktpræsentation. Undervejs får de mulighed for at gøre brug af nogle markedsføringstricks, der også benyttes på virkelige handelsplatforme som fx ASOS, Amazon, dba.dk, Trendsales, Zalando og Wish, som mange af de unge anvender dagligt.

Handlerummet.dk indeholder: •

Aktiviteter til både gruppearbejde og individuel læring

•

Filmklip, figurer og tekster med en lang række eksperter

•

Materiale, der kan bruges i sin helhed eller i uddrag

•

Uddybende lærervejledninger

•

Forslag til faglige undervisningsforløb

•

Inspiration til eksamensopgaver.

”Særligt de unge forbrugere føler sig presset af markedsføring på online platforme”

Samfundsfagslæreren fortæller om senmoderne identitet.

Adfærdseksperten fortæller om digitale markeder samt de psykologiske mekanismer bag vores valg.

Økonomen fortæller om brugerne som den valuta, der handles med på nettet.

Bookingplatforme, hoteller og forbrugere (KFST, februar 2019) Kommunikationseksperten fortæ ller om hvilke strategier, der er mest effektivt når en målgruppe.

i samarbejde med

Zetland-journalisten fortæller om algoritmer, og hvordan de bruges til at målrette markedsføring.

UDSYN

s_32

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

Tekst_

T i n a R a s mu s s e n

Fot o _ Ja c ob Ni el s e n

e

U D S Y N _

Mit English kommt man durch – mit Deutsch kommt man weiter Det er en myte, at vi kan klare os med engelsk, men den lever ­desværre fortsat og er en stor del af forklaringen på sprogfagenes krise, mener Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Vi taber både kultur, dannelse og eksportordrer, siger hun.

L

ykke Friis glemmer aldrig en stor klimakonference i Bonn, hvor hun deltog som Dan­ marks klimaminister. Tysklands kansler, Angela Merkel, var møde­ leder. Lykke Friis besluttede at ind­ lede sit indlæg på tysk, og efter hende talte repræsentanter fra USA, Kina og Storbritannien. Da pausen oprandt, styrede kansleren direk­ te ned til den danske minister for at ­høre, hvad hun mon ellers havde på hjerte.

I dag er Lykke Friis direktør for Tænketanken Europa, og anekdo­ ten er for hende et klart eksempel på, hvor afgørende det er, at vi kan andre fremmedsprog end engelsk.

”I dag er alle sprogfag – bortset fra engelsk – i frit fald. Vi er tæt på en na­ tional sprogkatastrofe. Vi har talt om det i årevis, men der er intet sket,” siger Lykke Friis, der er lige så hurtigt snak­ kende i telefonen som på tv-skærmen, hvor hun i omkring 20 år har kom­ menteret tysk og europæisk politik.

Ikke kun som minister, men også som prorektor på Københavns Uni­ versitet og lobbyist for Dansk Indu­ stri (DI) har hun oplevet situationer, hvor hendes tyskkundskaber blev en genvej til større indflydelse, end hun ellers ville have fået. ”Mit English kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter,” ­siger hun og fortsætter:

s_33

”Men der har spredt sig en myte om, at vi kan klare os med engelsk.

Den gennemsyrer desværre vores samfund og vinder mere og mere hævd. Alle andre sprog har fået status som noget, vi sagtens kan undvære.”

Den sejlivede myte er en stor del af forklaringen på sprogkrisen, der præger uddannelsessystemet, mener Lykke Friis.

”

Vi er tæt på en national sprogkatastrofe.

Vi har talt om det i årevis, men der er intet sket.

Hele ’fødekæden’ er ramt. Kun på omkring hver fjerde folkeskole kan eleverne vælge fransk, og 23 f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

Lykke Friis er tidligere prorektor på Københavns Universitet og ­klima-, energi- og ligestilling­s­ minister. I dag er hun direktør for Tænketanken Europa.

s_34

af alle landets folkeskoler tilbyder spansk. I gymnasiet vælger få tysk eller fransk som fortsættersprog, og ganske få har tre sprog på A-niveau.

Kun på tre af landets læreruddannelser kan man blive fransklærer, og på universiteterne er der tilbagegang i antal studerende på både tysk, fransk og spansk.

Tab for den enkelte Manglende sprogkundskaber er først og fremmest et tab for det enkelte menneske, for det er kultur og dannelse, der er på spil, mener Lykke Friis.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

Hun kalder det utilgiveligt, hvis nutidens unge er ude af takt med en verden, hvor Berlin, Barcelona og ­B eijing mentalt og reelt er flyttet helt ind i Danmarks baghave. ”Personligt mister man noget ved kun at se verden gennem ét sæt briller. Som menneske bliver man fattigere. Det lyder måske lidt højtragende, men der er jo reelt dimensioner, man går glip af. Noget historie og kultur, man ikke forstår. Har man kun få farver på paletten, bliver livet mere kedeligt.”

Selv er Lykke Friis vokset op i Gentofte nord for København med

en dansk far og en tysk mor. Hun ­lærte at tale tysk, fra hun var lille, og gik fra 6. til 9. klasse på den dansk-­ tyske skole, Sankt Petri Skole, i ­København. ”Som barn tænker man jo ­ikke over det, men allerede i ­gymnasiet gik det op for mig, hvilken kolossal fordel det var. Også at det blev så natur­ligt for mig at kigge ud over Danmarks grænser.”

Hun havde engelsk, tysk og fransk i årene på Øregård Gymnasium, men det er kun engelsk og tysk, hun taler i dag. ”Jeg ærgrer mig stadig over, at jeg ikke tog til Frankrig som au pair eller

U D S Y N _

Sætter politikerne ikke flere penge af til sprogfagene, vil de fortsat bløde. s_35

lignende efter gymnasiet og fik lært sproget rigtigt.”

Sprog åbner døre Men manglende sprogkundskaber handler naturligvis også om Danmarks bruttonationalprodukt, fastslår hun.

Hos DI og Dansk Erhverv er man dybt bekymrede over udviklingen.

Selvom mange i Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien i dag kan tale engelsk, ligesom vi kan herhjemme, er det et faktum, at manglende sprogkundskaber betyder tabte ordrer for danske virksomheder. Ud over

engelsk er det især stærke kompetencer i tysk og fransk, virksomhederne har brug for. Omkring 80 procent af DI’s internationalt orienterede virksomheder handler med Tyskland, og der er et potentiale for at øge eksporten til landet med Europas største og verdens fjerdestørste økonomi. Hvis altså man kan skaffe medarbejdere med de rette sprogkompetencer.

Handler man med en udenlandsk virksomhed og har lært sproget, viser man, at man interesserer sig for det pågældende land. Det åbner døre og gør udebane til hjemmebane, siger Lykke Friis.

Sprog er ikke kun ren kommunikation, understreger hun. Når man lærer et sprog, får man også en kulturel indsigt og forståelse, der gør en forskel. ”Sprog er kongevejen til at forstå et andet lands kultur. For at kunne

begå dig i et andet land skal du vide, hvordan landet er skruet sammen og agerer, og det forudsætter en sproglig kompetence. At man kommer tættere ind på livet af en kunde, kan være det, der sikrer ordren. Omvendt mister man den, hvis man ikke kender the do’s and dont’s. I Tyskland kan du miste en ordre alene ved at sige ’du’ i stedet for ’Sie’.”

Hun håber, at Brexit kan være med til at ændre synet på fremmedsprog i Danmark. ”Tyskland og Frankrig kommer til at spille en større rolle i EU og politisk for Danmark. Det vil være helt uforståeligt, hvis vi bliver ved med at tro, at engelsk er nok.”

Lav reformen om Men hvem peger pilen på, når ansvaret for sprogfagenes nedtur skal placeres? De seneste mange års f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

”

U D S Y N _

Personligt mister man noget ved kun at se verden gennem ét sæt briller.

s_36

det også nødvendigt, at man kigger på ­ lærernes kompetencer og selve under­visningen. Ifølge Lykke Friis er der brug for et ”pædagogisk løft hele vejen op igennem fødekæden”. ”Den her situation skyldes givetvis også, at der mange steder ikke under­vises på den mest stimulerende m ­ åde. Jeg er blandt andet bekymret for, at der i folkeskolen stadig er for m ­ eget fokus på grammatik frem politiske beslutninger bærer et stort for at l­ ære eleverne at kommunikere,” ansvar, mener Lykke Friis. siger ­Lykke Friis.

Hun nævner gymnasiereformen i Hun mener, at det, der vil give den 2005, der skrottede den t­ raditionelle største effekt, er at indføre tysk alleinddeling i sproglige og m ­ atematiske rede fra 1. klasse, hvilket man har eksstudenter og fik andelen af stx-­ perimenteret med i Sønderjylland. studenter med mindst tre fremmed”Når børnene leger sprogene ind, sprog på deres eksamensbevis til at bliver de afmystificeret,” siger hun og styrtdykke. I 2019 var tallet sølle tre foreslår, at man bør gøre det samme procent. med fransk.

Den nye gymnasiereform, der trådDesuden anbefaler hun, at både te i kraft i august 2017, skulle vende folke­skolen og gymnasiet skruer op udviklingen, men endnu er intet sket. for brugen af partnerskoler, så det bliGodt nok er der nu 17 procent, der har ver helt almindeligt, at danske klasmindst tre fremmedsprog, men det ser møder tyske, franske og spanske skyldes primært, at mange flere har klasser i virtuelle fælles timer og på valgt latin på C-niveau. Sandsynligudvekslingsture. vis fordi reformen lader elever, der ta”Eleverne finder med det samme ger latin C, slippe billigere i forhold til ud af, at de kommer tættere på deres matematik og naturvidenskab, vurnye kammerater og får indsigt i kulderer fagfolk. turen, hvis de kan deres sprog. Det viI stort set alle øvrige sprogfag er ser dem tydeligere end noget andet, der nedgang eller status quo. Kun én hvad det er, sprog kan.” procent af stx-studenterne i 2020 har Hun opfordrer i det hele taget fransk fortsættersprog på A-niveau, sproglærerne i gymnasiet til at lade og seks procent har tysk fortsætterdet kulturelle være en central del af sprog på A-niveau, viser tal fra Børneundervisningen og bruge rollemodelog Undervisningsministeriet. ler, for eksempel danske skuespillere, Ifølge Lykke Friis er der brug for hvis tyskkundskaber har sikret dem en ny struktur, så det bliver sværere roller i vores naboland. at fravælge sprog. Hun foreslår, at der ”Du fanger i hvert fald ingen unge indføres studieretninger, der komved at løfte pegefingeren og fremhæbinerer sprog med matematik og/elve, at Danmarks eksport er afhængig ler naturvidenskab på A-niveau, og at af, at de vælger sprog.” man kobler et ekstra sprogfag på den Men pædagogisk opkvalificering populære studieretning med engelsk og nye tiltag er ikke gratis, understreog samfundsfag. Og så skal det væger Lykke Friis. Hun nævner den nare et krav, at eleverne fortsætter med tionale fremmedsprogsstrategi, som det andet fremmedsprog, de har haft den daværende VLAK-regering lani folkeskolen, så slutniveauet kan blicerede i 2017, men som ”nærmest var ve højere. blottet for penge” og derfor ikke har ”Vil man ændre udviklingen, komkunnet forhindre sprogfagenes demer man ikke uden om at ændre reroute. formen,” siger hun. ”Sætter politikerne ikke flere penge af til sprogfagene i folkeskolen, Udvikling koster penge gymnasiet og på de videregående udMen skal flere vælge sprog i gymdannelser, vil de fortsat bløde,” fastnasiet og senere på universitetet, er slår Lykke Friis. • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

O M

L Y K K E

F R I I S _

__

Født i 1969.

__

Cand.scient.pol. og ph.d. i statskundskab fra Københavns Universitet samt master i European Studies fra London School of Economics.

__

Direktør i Tænketanken Europa.

__

Var inden Berlingskes korrespondent i Berlin i halvandet år.

__

Har altid haft Europa som omdrejningspunkt for sit virke. Først som forsker, seniorforsker og forskningschef på Dansk Udenrigspolitisk Institut siden som europapolitisk chef i Dansk Industri.

__

Prorektor på Københavns Universitet i to perioder fra 2006 til 2018 – afbrudt af fire år i politik, hvor hun var klima-, energi- og ligestillingsminister og siden europaordfører for Venstre.

__

Flittigt benyttet som ekspert­ kommentator og analytiker af EU og europæisk politik i tv.

__

Har modtaget Danmarks Radios Rosenkjærpris for enestående formidling af aktuelle politiske og historiske spørgsmål om primært EU og Europa.

__

Forfatter til flere bøger.

LAD ELEVERNE OPDAGE NYSGERRIGHEDEN

Tag med til Ungdommens Folkemøde!

Demokratifestivalen er gratis, alkoholfri og finder sted i Valbyparken d. 8.-9. September.

På programmet er engagement, demokrati og samarbe de, og toppolitikere, organisationer og meningsdannere står klar til at møde unge i en oplysende, udfordrende og nysgerrig samtale.

Ungdommens Folkemøde byder også på et katalog af gratis undervisningsmateriale, der kan bruges før, under og efter festivalen.

Læs me e på www.ungdommensfolkemoede.dk Her kan du tilmelde nyhedsbrev, finde undervisningsmateriale og mere information. Vi har også en fa ebookgruppe: Ungdommens Folkemøde - gruppe for undervisere s_37

MØD OS PÅ

Nyhedsbrevet Modtager du ikke Gymnasieskolens nyhedsbrev?

På gymnasieskolen.dk kan du tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev og følge med i nyheder, debat og blogindlæg om den gymnasiale verden.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

ANMELDELSER

s

Høj faglighed og aktualitet

Fag_ Biologi og bioteknologi Titel_ Mikrobiologibogen Forfattere_ Lone Als Egebo Forlag_ Nucleus Pris_ 230 kr., 156 sider

s_38

Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Hans Marker Underviser i_ biologi, bioteknologi og idræt på Sankt Annæ Gymnasium

Lone Als Egebo er barslet med en bog om mikrobiologi: Mikrobiologibogen, som I godt kan glæde jer til at bruge.

Den kan anskaffes både som almindelig bog og som e-bog. Målgruppen er elever på stx og htx med biologi A eller bioteknologi A. Bogen er inddelt i t­ ematiserede kapitler: Mikroorganismerne – en introduktion, Mikrobiologiske arbejdsmetoder, Tarmens mikrobielle liv, Når kroppen inficeres, Mikro­ organismers rolle i natur og miljø samt Mikroorganismer og bioteknologi. Den dækker det mikrobiologiske kernestof rigeligt.

Den tematiske struktur falder helt i tråd med læreplanerne for de to fag. Opbygningen er klassisk lærebog med beskrivelser og forklaringer med tilhørende grafisk materiale. De enkelte kapitler kan læses selvstændigt og kan derfor nemt integreres i G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

forskellige undervisningsforløb. Den lidt bredere målgruppe, end man ser i bøger rettet alene mod biologi, mærkes i form af en udbygget biokemisk tilgang og et øget fokus på metoder.

Begge dele fungerer imidlertid fint i konteksten, og den enkelte underviser kan jo selv vægte stoffet, så det passer til elevernes fagvalg.

Teksten er på trods af en høj informationstæthed letlæst, og teksten understøttes af de mange og glimrende illustrationer, som letter elevernes forståelse af stoffet. Mikrobiologibogen er fagligt ajourført og desuden dejligt aktuel: Eksempelvis er både kabelbakterier, tarmfloraklassifikation og – selvfølgelig – SARS-CoV 2 kyndigt behandlet.

Der er til bogen tilknyttet en hjemmeside, som rummer en lille guldgrube af ekstra materiale, som ifølge forlaget løbende udbygges. I øjeblikket kan man finde 14 gennemarbejdede eksperimentelle vejledninger på siden. Desuden er der arbejdsspørgsmål til hvert kapitel samt forslag til yderligere læsning, alt sammen organiseret kapitelvis. Der er rigtig megen inspiration at hente, b ­ åde for den nyere underviser og for de ­mere erfarne kolleger.

Tilrettelæggelse af undervisningen overlader Mikrobiologibogen fornuftigvis til den enkelte underviser, men den er en glimrende lærebog til emneområdet, som anbefales varmt til biologi A og bioteknologi A. •

e

Gymnasieskolens faste ­anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer.

Læs deres dom.

s

Kalejdoskopisk bluessolo

Fag_ Historie Titel_ Overvågningens historie.

Fra sorte kabinetter til digital masseovervågning Forfattere_ Andreas Marklund Forlag_ Gads Forlag Pris_ 300 kr., 302 sider Vurdering_ j j j q q q Anmelder_ Morten Lassen Underviser i_ historie og dansk på Københavns VUC

Det er klart sjovere selv at spille en bluessolo end at lytte til en. Og jeg tænker, at Andreas Marklund har haft en fest med at skrive Overvågningens historie. Som jo ovenikøbet er mere aktuel end nogensinde: overvågningskapitalisme, Cambridge Analytica, Edward Snowden, techgiganternes

A N M E L D E L S E R _

algoritmer etc. Desværre er det ingen fest for læseren, og det til trods for et overflødighedshorn af anekdoter og fatale afsløringer. Alene ordene ‘sorte kabinetter’ vækker jo kære minder om søndagsmatinéens kårde og kappe-film, men læseren drukner i teknologiske påfund og historiske eksempler. Usynligt blæk, krypteringsteknikker, felttelefoner og Enigmas udvikling nævnes i deres historiske kontekst, og det er spændende læsning, imidlertid afløser det ene eksempel det andet, uden at man helt forstår, hvor vi skal hen, andet end at det handler om overvågning. Den uendelige bluessolo.

Bogen er bygget kronologisk op og indleder med fyrsten og den spirende moderne stat i 1500-1600-­tallet, så følger enevælden, 1800-tallets teknologiske gennembrud (telegrafen!), masseovervågningens fødsel, mellem­krigstiden og de ­t otalitære stater, den kolde krig og en smule om nu­tidens digitale masseovervågning, som desværre mest optræder som epilog. Det overordnede fokus er statslig overvågning, og Marklund forsøger at finde en rød tråd i dilemmaet: Kan demokratier tillade sig at bruge udemokratiske metoder til at ­beskytte demokratiet? Jævnfør Nick Hækkerups new speak i Folketinget: ”Jo m ­ ere overvågning, des mere frihed”. Men tæt på halvdelen af eksemplerne omhandler totalitære staters overvågning eller krigssituationer, hvor problematikken er helt anderledes. Hvis man ønsker sig en kalejdoskopisk tour de force i overvågningens historie og kan leve med telegrammer uden adresse, er denne bog sikkert sagen. Ønsker man sig derimod overblik og klarhed, er nærværende ud­givelse desværre en skuffelse. •

s

Kompliceret teori gjort forståelig

Fag_ Matematik Titel_ Diskret matematik – et forløb i grafteori Forfattere_ Andreas Achen og Kasper Lyngsie Forlag_ Praxis Pris_ 118 kr. eller 25 kr. pr. licens Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Peter Anker Andersen Underviser i_ matematik på Skive College

Et af matematikkens store problemer, set med pædagogiske briller, er, at man ofte skal så meget igennem, før man kan se det virkelighedsnære og dermed det brugbare i det, der skal læres. For eksempel skal man sætte sig ind i mange nye abstrakte begreber og tankemønstre, når man skal introduceres til differentialregning.

Uden denne sammenhæng med virkeligheden kan det resultere i, at eleven taber tråden undervejs og ikke kommer helt i mål med forståelsen af det pågældende emne.

I Andreas Achen og Kasper L ­ yngsies Diskret matematik – et forløb i grafteori, bliver læseren/eleven introduceret til et emne, som er meget anderledes, i forhold til hvad man som gymnasieelev er vant til at arbejde med. Der er en del nye begreber og tankegange, som skal tillæres, og der skal arbejdes noget med emnet, før man får en fornemmelse af, hvad det går ud på. Achen og Lyngsie formår på bedste vis at gøre emnet tilgængeligt i kraft af deres lette og uformelle sprogbrug, der hele tiden holder læseren i

hånden og fortæller, hvor man er på vej hen. Dette er specielt tydeligt i kapitel 3.3, hvor de har lavet en guide til et bevis for Dijkstras algoritme. Ved hjælp af de gode og retningsbestemte spørgsmål hjælper forfatterne læseren igennem et forholdsvis svært og komplekst delemne, uden at man undervejs mister modet.

Der er skrevet utallige matematiske lærebøger, hvor man i høj grad gør brug af det matematiske sprog til at forklare og overbevise læseren om sandhedsværdien af det pågældende emne. Denne entydige sprogbrug kan bevirke, at forfatterens tanker og intentioner ikke altid bliver videreført til læseren/eleven.

Gennem denne bog gør man brug af små videosekvenser, som via QR-­ koder er med til at fremme forståelsen af det stof, der netop er ­blevet gennemgået. Dette foregår ­ligeledes i et roligt og letforståeligt sprog. Imidlertid savner jeg, at det, der bliver gennemgået i de små videosekvenser, også er beskrevet i selve bogen.

I mate­matik har man ofte brug for at vende tilbage til læst stof, hvilket s_39 godt kan blive besværliggjort ved den anvendte teknik.

Som før nævnt er der ofte i matematik meget grundlæggende ­teori, der skal gennemgås, før man når frem til noget, som har berøring med virkeligheden, og som kan gøre det mere interessant og dermed også lettere at forstå. Her savner jeg lidt, at man indledningsvis gør mere ud af, hvordan grafteorien hænger sammen med for eksempel GPS-teknologien, eller hvad moderne programmering har med emnet at gøre, og ikke bare nævner, at det har det.

Jeg synes generelt, at boget er velskrevet, og man kan fornemme, at de to forfattere ikke bare har et ønske om at videregive et matematisk emne, men også har gjort sig tanker om, hvordan man bedst muligt kan videreformidle en forholdsvis kompliceret teori på en let og forståelig måde.

Ud af seks stjerner vil jeg gerne give bogen fem stjerner. Det er, som før skrevet, lidt en skam, at ­Andreas Achen og Kasper Lyngsie ikke gør mere ud af formidlingen af, hvordan grafteorien bruges uden for det matematiske klasseværelse. • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

KRONIK

e

Tekst_ Jens Holst

Den største opsparing i dit liv Måske tænker du ikke så meget over din pension, før den nærmer sig.

Men det bør du, skriver kronikøren, der giver nogle bud på, hvad du bør være opmærksom på, og hvordan du selv kan påvirke din pension. s_40

H

vor mange penge får du udbetalt per måned, den dag du går på pension? Hvor mange penge har du egentlig sparet op? Sparer du nok op? Og hvordan forvalter vi egentlig dine penge?

Jeg spørger, fordi det er vigtigt.

Bortset fra en eventuel høj friværdi i huset er din pensionsopsparing sandsynligvis den største opsparing i hele dit liv. Ofte på flere millioner kroner.

I Akademikerpension gør vi naturligvis vores allerbedste for at sørge for, at din alderdom bliver økonomisk tryg. Men vi kan kun gøre det inden for de rammer, du har givet os.

Derfor vil jeg herunder give et overblik over, hvordan vi forvalter din pensionsopsparing, hvordan vi konstant øger vores grønne investeringer, om vores ansvarlighed og ikke mindst om, hvad du selv kan gøre for

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

at sikre dig, at din pensionsopsparing er skruet optimalt sammen.

Men lad mig begynde med at berolige dig. Dine penge har det rigtig godt hos Akademikerpension. Sidste år lavede vi et afkast på 8,2 procent, hvilket var blandt de allerhøjeste i branchen, når vi sammenligner os med konkurrenter med samme sammensætning af investeringerne.

Med afkastet i 2020 har vores medlemmer siden 2009 fået et gennemsnitligt årligt afkast på lige knap ni procent om året. Det betyder, at du og de andre medlemmer siden 2009 har fået størrelsen på jeres depoter mere end fordoblet. Selvom COVID-19 stadig spøger og øger usikkerheden på de finansielle markeder, ser vi med en vis optimisme ind i 2021 og håber og satser på, at vi igen kan levere et godt afkast på din pensionsopsparing. f

O M

J E N S

H O L S T

Jens Holst er direktør for pensionskassen Akademikerpension.

K R O N I K _

Vi ønsker ikke at gamble med dine og de andre medlemmers penge. Derfor vil vi hellere love for lidt og i stedet overraske positivt.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

s_41

Vi prøver at ekskludere de værste af de værste, når det gælder overtrædelser af menneskerettigheder – og være transparente om, hvor vi må gå på kompromis for at værne om din pension.

s_42

Vi bliver grønnere og grønnere En ting er et højt afkast. I Akademiker­ pension har vi også en vision om, at det skal ske på et ansvarligt grundlag. Der­ for har vi i årevis haft en ambition om at være frontløber på klimainvesterin­ ger. Og i den seneste klimarapport fra WWF Verdensnaturfonden indtager vi da også en flot andenplads. En place­ ring, vi naturligvis satser på at skifte ud med en førsteplads næste år.

Vi har tre måder at tilgå klima­ udfordringerne på. Vi frasælger de selskaber, der ikke lever op til Paris-­ aftalen, vi investerer grønt, og vi bru­ ger vores indflydelse som investorer på at få selskaber til at blive mere kli­ mavenlige. Og det giver faktisk god mening på flere punkter.

Hvis vi skal nå Paris-aftalens mål om en global temperaturstigning på maksimalt to grader, kræver det enorme investeringer i klimavenlige projekter. Der kan pensionsselskaber være med til at gå forrest. Af sam­ me årsag bliver fossile investerin­ ger mere og mere usikre, efterhånden som flere og flere investorer frasæl­ ger dem. Investeringerne er ikke kun godt for den grønne omstilling.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

Samtidig har vi besluttet, at vo­ res portefølje inden for aktier og virksomhedsobligationer skal væ­ re CO2-neutral senest i 2050, og al­ lerede inden 2025 skal den samlede CO2-udledning være faldet med 26,8 procent.

Det giver også rigtig god mening rent økonomisk at satse klimaven­ ligt. I 2020 gav vores grønne aktier et afkast på 24 procent mod de øvri­ ge aktier med 11,2 procent. Det peger på, at vores tilgang med at understøt­ te den grønne omstilling også er en god forretning for dig.

Ved slutningen af 2020 havde vi investeret cirka otte milliarder kro­ ner i selskaber og projekter, der dri­ ver den grønne omstilling, Og vi har et mål om at nå op på mindst 25 mil­ liarder kroner i grønne investeringer i 2030. Det vil til den tid svare til, at 12 procent af vores samlede formue er investeret klimavenligt. Ligesom flere af vores medlemmer ser vi også gerne, at det tal er højere end 25 mil­ liarder kroner, når vi når 2030. Men det tager tid at finde og analysere de rigtige investeringer og partnere. Og vi ønsker ikke at gamble med dine og

de andre medlemmers penge. Derfor vil vi hellere love for lidt og i stedet overraske positivt.

Færre fossile investeringer Og hvad har vi så gjort med hensyn til den grønne omstilling? En del fak­ tisk.

I februar 2018 besluttede besty­ relsen, at vi senest ved udgangen af 2020 skulle have frasolgt alle selska­ ber, der udvinder olie, kul eller tjæ­ resand. Siden da har vi frasolgt 73 selskaber, heriblandt de 10 største olieselskaber i verden, og sortlistet mange flere selskaber. Indtil videre har det været en meget stor afkast­ mæssig fordel. Og nu er turen så kom­ met til forsyningsselskaber. Det vil sige, at vi udvider vores fokus fra tid­ ligere kun at være producenterne af kul til nu også at omfatte de helt sto­ re forbrugere af kul.

Det opmærksomme medlem vil nok have bidt mærke i, at vi fortsat har en del fossile virksomhedsobli­ gationer. Og flere af vores medlem­ mer ønsker, at vi straks frasælger disse. Det vil vi også gerne. Lige nu har vi blot den udfordring, at disse

K R O N I K _

obligationer fylder for meget af vores samlede portefølje til, at vi blot kan frasælge dem. Det vil simpelthen påvirke vores samlede risikohåndtering i negativ retning. Vi er i gang med at undersøge, hvordan vi kan frasælge dem. Men I må lige have lidt tålmodighed endnu. Det er dog vigtigt at understrege, at vi faktisk gerne vil investere i fossile selskaber, så længe de har en plan og er på rette vej mod at leve op til Paris-aftalen. Og det er netop noget, vi kan følge ved at bruge vores egne mål om at reducere vores CO2-udledning i porteføljen.

Vi gør altså rigtig meget for at have færre og færre fossile investeringer. Og selv vil vi gerne have endnu mere fart på. Det er jo altså jeres penge, der er på spil. Og derfor er det helt nødvendigt at bruge tid på at finde de helt rigtige grønne investeringer, før vi kan frasælge de fossile.

Afkast og ansvarlighed I Akademikerpension har vi et motto, der hedder, at afkast og ansvarlighed går hånd i hånd. Og med til ansvarlighed hører også menneskerettigheder.

Vi ønsker kort sagt ikke at investere i lande og selskaber, der systematisk bryder menneskerettighederne.

Derfor har vi blandt andet ekskluderet Kina og senest Hviderusland samt 43 andre lande. Med eksklusion mener jeg, at vi frasælger statsobligationer samt aktier og obligationer i selskaber, hvor den pågældende stat ejer mere end 50 procent.

Men hvad så med lande som Rusland, Egypten og UAE, spørger du måske? Og jeg erkender, at det er et stort dilemma. For de lande er kandidater til eksklusion ud fra et ansvarlighedsperspektiv, men vi skal også agere økonomisk forsvarligt. Så det er vi ikke komfortable med investeringsmæssigt for nuværende. Hver gang vi ekskluderer et land, står der et, som er næsten lige så slemt, ved siden af.

Skal vi så også ekskludere det land?

For lige ved siden af det, står der et tredje land, som er næsten lige så slemt. Det er udfordringen, når vi har med eksklusion at gøre.

Hvis vi skal sige det lidt firkantet, så prøver vi at ekskludere de værste af de værste, når det gælder overtrædelser af menneskerettigheder – og være transparente om, hvor vi må gå på kompromis for at værne om din pension. Det er i tråd med, hvad der forventes af os under de internationale retningslinjer for ansvarlige investeringer.

”

Det op­ mærksomme medlem vil nok have bidt mærke i, at vi fortsat har en del fossile virksomheds­ obligationer.

parat til at give dig gratis rådgivning om din pensionsordning og dine forsikringer. Vi har over de seneste år styrket vores muligheder for rådgivning gennem ansættelse af flere rådgivere samt opbygget et digitalt univers, som du kan bruge, og så du selv kan sidde og få dig et overblik. Her kan du blandt andet se, om du sparer nok op til pension, jævnfør anbefalingerne. Og du kan skrue op eller ned for de beløb, du vil få udbetalt, hvis du skulle være så uheldig at blive syg ­eller invalid. Gør dig selv den tjeneste at logge ind eller ringe til os. For mange – og måske for dig – er pensionsopsparingen som sagt den største opsparing i hele livet. •

Du bestemmer Måske ved du det ikke, men du er faktisk medejer af Akademikerpension.

Vi er nemlig 100 procent ejet af medlemmerne. Halvdelen af vores bestyrelse er helt almindelige medlemmer valgt ind af alle de andre medlemmer.

Vores og din formand gennem de sidste fem år, Egon Kristensen, er eksempelvis pensioneret gymnasielærer. Det betyder, at du og alle andre af vores 146.000 medlemmer har en enorm indflydelse på, hvem der sidder i bestyrelsen og tegner de store linjer for pensionskassen. Og ved den årlige generalforsamling har du mulighed for at stille forslag, som så kommer til afstemning. De sidste to generalforsamlinger har været afholdt rent elektronisk på grund af COVID-19-restriktioner. Det har betydet, at mange flere end tidligere har haft mulighed for at deltage og for at stille spørgsmål til bestyrelsen. Vi håber dog, at vi næste år kan holde en kombineret fysisk og elektronisk generalforsamling.

s_43

Har du styr på din pension?

Generalforsamlingen er dog langtfra det eneste sted, hvor du kan få svar på eventuelle spørgsmål. Hver dag sidder vores dygtige og flinke rådgivere G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

DISKUSSION

e

Indlæg til diskussion må maks. indeholde 2.500 enheder inkl. mellemrum. Send indlæg til gymnasieskolen@gl.org.

Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

s_44

Diskussionen om pres på lærernes ytringsfrihed er blomstret op efter mordet på den franske lærer Samuel Paty og senest bortvisningen af tre lærere fra den engelske skole Batley Grammar School, hvor den ene havde vist Muhammedtegninger, mens de to andre var vidende om, at det ville foregå i hans undervisning. Skolens rektor gav en uforbeholden undskyldning, og lærernes fagforening er heller ikke kommet med noget forsvar for dens medlemmer. P.t. har 130 imamer og muslimske lærde sendt et brev til den engelske premierminister, Boris Johnson, hvori han opfordres til at fordømme visningen af tegningerne.

Herhjemme har undervisningsministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, været i samråd om emnet den 26. november 2020, og der har ligeledes været en forespørgselsdebat om det i Folketinget den 4. marts 2021.

En undersøgelse foretaget af Information viser, at hele 34 procent af historie- og samfundsfagslærerne i folkeskolen føler sig bekymrede over at vise Muhammedtegningerne.

DR har foretaget en undersøgelse for gymnasieområdet, hvor de har lavet en rundspørge til samfundsfagsundervisere, der viser den samme tendens, men i mindre målestok. Her er omkring hver sjette underviser bekymret for sikkerheden i nogen eller G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

høj grad. Undersøgelsen er dog problematisk, da kun cirka halvdelen af de adspurgte har svaret.

Vi kommer derfor med en opfordring til GL om at presse på for at få sat en ny og grundig undersøgelse i værk om problemets omfang. Det kan kun være i alles interesse at få dette belyst. Det er vigtigt at afdække, hvor konkret truslen er, hvor udbredte bekymringerne er, og hvor udbredt selvcensuren er, så vi åbent kan diskutere, hvad vi kan gøre for at vende denne udvikling.

Formand for GL Thomas Kepler har tidligere udtalt til Kristeligt Dagblad: ”Men det, man principielt kan være bekymret for, er, at der muligvis er nogle, som ikke ytrer sig og føler sig nødsaget til at udøve en form for selvcensur”. Det er netop deri, vores bekymring består. Vi er ligeledes bekymrede for en vis berøringsangst, så man undlader bestemte emner eller vinkler, fordi man ikke ønsker at krænke nogen. Det, mener vi, er et misforstået hensyn. Man gør minoritetseleverne en bjørnetjeneste, hvis de forlader skolesystemet uden at have lært, at den skole, de sidder i, er funderet på oplysningens princip om at erstatte overtro, fordomme og religion med viden og indsigt. Som til gengæld altid er underlagt diskussion, kritik og selvkritik for at kunne udvikles og kontrolleres.

Carsten Gormsen, IBC Kolding Erik Jerlung, Køge Gymnasium (­p ensioneret) Kresten Mouritzen, Campus Vejle Benjamin Graneberg, Skive Gymnasium og HF Maja Tangsgaard, HF-Centret Efterslægten Jens Christian von Holck, Sorø Akademi Jesper Jørgensen, IBC Aabenraa Rasmus Alminde, Aarhus Handelsgymnasium Benjamin Bilde Bak Boelsmand, Slagelse Gymnasium

MINDEORD Birgitte Arker

d 1944 2021

Da Birgitte Arker i 1982 kom til Duborg-Skolen i Flensborg, var det som et frisk pust fra Berlin. Det blev til næsten 40 år i fjordbyen.

Birgitte var opvokset på Falster og længtes væk. Hun brændte for litteratur og kunst. Men der skulle først en solid uddannelse til. Efter studentereksamen blev hun derfor uddannet til lærer på seminariet i Vordingborg. I sit arbejde i folkeskolen underviste hun blandt andet i dansk, kunst og musik.

Endelig kunne Birgitte dog drage ud i verden til Berlin og boltre sig i det intellektuelle liv. Hun havde fået anbefalet at søge ind på Hochschule für

Niels Ebbesen Bay

d 1953 2021

Musiklæreren, musicaliscenesætteren, korlederen og festmennesket Niels ­Ebbesen Bay er her ikke mere. Fredag den 5. marts sov han ind efter lang tids sygdom. Niels Ebbesen Bay, der i 1972 blev student fra Herning Gymnasium, blev ansat som musiklærer på Herning Gymnasium i sommeren 1993.

Før den tid havde han været ansat på ­både Struer Statsgymnasium og Ring­ købing Gymnasium. Med hans ansættelse styrkedes ikke alene musiklivet på gymnasiet, men tillige styrkedes det samarbejde, som allerede var indledt, om at opsætte en årlig musicalproduktion. 25 store forestillinger blev

Gymnasieskolen modtager mindeord.

De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

e

bildende Künste (HfbK). Det lykkedes. Samtidig læste hun tysk og politik på Freie Universität og tog en magistergrad.

I 1982 fik Birgitte af Flensborg-bekendte anbefalet at søge stilling på Duborg-Skolen. Birgitte tog dansk pædagogikum og kastede sig med stor entusiasme over arbejdet med undervisning i fagene tysk og dansk.

Hun formåede at smitte sine elever med sin begejstring for litteratur og samfundsforhold og knyttede gode relationer til eleverne. Det blev til 20 intensive, arbejdsfyldte år. Efter sin pensionering udløst af en kræftsygdom arbejdede Birgitte med succes på at få pædagogikum i faget kunst ved Sønderborg Statsskole. Det resulterede i, at hun derefter kunne få en timelæreransættelse på Duborg-Skolen i dette fag.

Birgitte slap dog aldrig sine egne kunstneriske udfoldelser. Det blev til udstillinger flere steder. Hun havde hele to soloudstillinger. Heller ikke

litteraturen blev glemt. En autofiktiv Berlin-roman om en ung kvinde, der kommer til byen med sparsomme forkundskaber i sproget, fik hun desværre ikke afsluttet. Flere kortere tekster kunne dog udgives. Et kendetegnende digt hedder Op med nakken.

De sidste år blev til en voksende fysisk udfordring, mens tankerne stadigvæk kunne slå de mest morsomme kolbøtter og havde intellektuelt skarpsindige pilespidser. Med stålsat vilje kæmpede Birgitte imod stadig nye fysiske udfordringer. Til sidst dog forgæves.

Tankerne går til ægtefællen. Dieter, der i den sidste lange tid trofast understøttede og hjalp Birgitte på opofrende vis. Æret være Birgitte Arkers minde.

Niels musikalsk ankermand for, og samarbejdet var altid præget af en velkoreograferet organisation. Da Niels i 2018 lod sig pensionere, kunne hverken han eller vi slippe samarbejdet.

Så Niels fortsatte som konsulent for musicalen.

Niels havde øje for den enkelte elev med et musikalsk talent. Mange elever er af ham blevet set – og skubbet til – på den gode måde. Hvis han øjnede et talent, der også selv var klar til at bruge tid på at udvikle dette, så var der ikke grænser for, hvad han ville gøre for at hjælpe til. Så var han en utrættelig ildsjæl.

Siden 1970, det vil sige i 50 år, har et spillevende kongebalsorkester – nu bestående af cirka 40 tidligere og nuværende elever – spillet op til 3.g’ernes lancier og efterfølgende vals.

Niels formåede om nogen at fastholde kontakten og engagementet blandt musikerne, og så snart hans egne børn var store nok, blev også de

tilknyttet orkestret. I februar 2020 overtog hans søn Kristian Bay, som også er musiklærer på Herning Gymnasium, dirigentrollen fra sin far. ­Orkestret er i gode hænder.

Niels var et festmenneske. Han ­elskede det gode grin og bidrog gerne til de selskabelige løjer, når mulighederne bød sig. Nu har Niels blæst i trompeten for sidste gang. Men jeg er sikker på, at vi er mange, der vil trække på smilebåndet og mindes ham, når musikken spiller op ved de kommende musicals og kongeballer.

Jeg er sikker på, at Niels vil være til stede i vores tanker. Tak for musikken, Niels. Æret være Niels Ebbesen Bays minde.

Maike Lohse, Flensborg

s_45

Forhenværende rektor Søren Brøndum med hilsen fra alle kolleger på Herning Gymnasium

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

GL MENER

s_46

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

Kan vi glæde os til en bedre hverdag i næste skoleår?

Dette skoleår har nok været det mærkeligste – det mest udfordrende – vi nogensinde har oplevet. Samti­ dig har det måske været det skoleår, som i nyere tid har gjort mest for at styrke det lokale samarbejde.

Jeg synes, jeg får mange tilbage­ meldinger om, at ledelser, tillids­ repræsentanter og arbejdsmiljø­ repræsentanter har haft et godt samarbejde om at få håndteret coronaåret så godt som muligt. Der har været en gensidig anerkendel­ se af, at det har været en usædvanlig vanskelig situation for både lærere og ledere at håndtere op- og nedluk­ ninger, hurtige omlægninger, virtuel undervisning, hybridundervisning, undervisning på tværs af flere klas­ selokaler for lærernes vedkommen­ de og for lederne at skulle planlæg­ ge omlægningerne, testregime og så videre. Der har efter alt at dømme de fleste steder været gensidig re­ spekt og en erkendelse af, at samar­ bejde er nødvendigt for at få tingene til at fungere bedst muligt. Så selv­ om det har været og stadig er et eks­ tremt belastende arbejdsår, tegner det godt, at man har anerkendt, at man er hinandens forudsætninger.

Det kommende skoleår er ved at blive hældt i støbediglen, og jeg bå­ de håber og tror på, at samarbejds­ ånden vil svæve over planlægnin­ gen. Samarbejdet kan også støttes af den nye overenskomst, som trådte i kraft 1. april. Tillidsrepræsentanten, som ellers har været ude af overens­ komsten om lærernes arbejdstid, er igen på banen. Og ledelsen skal ta­ le med hver enkelt lærer om sam­ menhængen mellem opgaver og tid

forud for normperiodens begyndel­ se, ligesom der skal følges op mindst hvert kvartal. Den tætte dialog og opfølgning på lærernes arbejde skul­ le gerne ­være med til at give lærer­ ne en mere jævn arbejdsbelastning.

En skæv fordeling af arbejdet bela­ ster mange lærere voldsomt, uanset om det er på en aftale- eller en tids­ registreringsskole. Derfor er det vig­ tigt, at man på alle skoler har særligt fokus på skævbelastning i den igang­ værende planlægning.

Måske skal det lokale samarbejde udmøntes i en lokalaftale – den mu­ lighed fremhæves jo i OK 21. Det er endegyldigt slut med myten om, at ledelserne ikke må indgå lokale ar­ bejdstidsaftaler.

Og så er det vigtigt, at der bliver tid til at finde sig selv på skolen igen.

Er der noget fra coronaåret, som vi kan tage med os videre? Så er det selvfølgelig vigtigt at få samlet op på. Men der er næppe nogen tvivl om, at alle først og fremmest har brug for at kunne finde sig selv og hin­ anden i en forhåbentlig ­mere konti­ nuerlig hverdag, hvor vi får skabt og genskabt en kultur, der giver plads og rum til alle. Under alle omstæn­ digheder er det ikke nye projekter, men den forbandede hverdag, der er så savnet lige nu. "Jeg holder af hver­ dagen, mest af alt holder jeg af hver­ dagen", med salig Dan Turèlls ord.

BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

b

ARBEJDSTID

Flere arbejdssteder Jeg er fastansat på en skole, men kun på deltid. Jeg har i flere år ønsket at komme på fuld tid, men desværre kan skolen ikke tilbyde mig flere timer på nuværende tidspunkt.

På gymnasiejob.dk og andre steder slås der lige for tiden flere stillinger op, heraf flere deltidsstillinger.

Mit spørgsmål går på, om jeg må søge disse stillinger, og skal jeg, hvis jeg får tilbudt en anden deltidsstilling, orientere min arbejdsgiver?

�

PENSION

Død før pensionen Efter at jeg har læst en artikel i Jyllands-Posten om pension, er jeg blevet i tvivl om, hvad der sker med ­mine opsparede pensionspenge, hvis jeg dør, før jeg går på pension.

Har du et godt spørgsmål?

Send det til gymnasieskolen@gl.org

Mikkel Kruse & Kenneth Petersen (Akademiker­ pension)

Jeg er meget glad for at være på skolen og ønsker at forsætte min ansættelse der med en bibeskæftigelse på en anden skole, men overvejer dog også at prøve noget helt andet end at være gymnasielærer.

t

Mikkel Kruse, konsulent i GL, svarer

hensyn, og du har mulighed for at kombinere dine to stillinger. Kan arbejdsgiveren ikke tage disse hensyn, må du gøre op med dig selv, hvor du ønsker ansættelse.

I forbindelse med dine overvejelser om at søge arbejde uden for sektoren vil jeg gerne gøre opmærksom på GL’s tilbud om karrieresparring.

Som udgangspunkt er der ikke noget til hinder for, at du søger s­­upplerende beskæftigelse. Det skal dog altid ­være foreneligt med tjenesten.

Da du som gymnasielærer ikke har en fast arbejdstid, vil det altid være en god idé at orientere din arbejdsgiver, i det tilfælde at du får tilbudt en anden stilling, så din nuværende arbejdsgiver kan tage skemamæssige

t

Kenneth Petersen, markeds- og kundechef i Akademikerpension, svarer Din opsparing skal først og fremmest sikre dig en så høj pension som muligt, fordi 97 procent af vores medlemmer oplever at gå på pension. Men der skal naturligvis også tages hånd om de efterladte, hvis du skulle være så uheldig at gå tidligt bort.

Hvis du har en livsvarig pension, bliver opsparingen ikke udbetalt til efterladte, hvis du skulle dø, inden du går på pension. Men alle vores medlemmer bliver optaget med en 10-årig ægtefælle-/samleverpension, en børnepension ved død og tab af erhvervsevne samt gruppelivsforsikringer ved død, tab af erhvervsevne og ved visse kritiske sygdomme. Det

s_47

betyder, at vi udbetaler de pågældende forsikringer ved tidlig død, ved tab af erhvervsevne og ved kritisk sygdom. Der bliver udbetalt pension i 10 år til din ægtefælle/samlever. Hvis du ikke har en ægtefælle/samlever, kan du alternativt vælge en dødsfaldssum. Sammen med gruppelivsforsikringen vil denne sum give dine efterladte økonomisk tryghed.

Du skal være opmærksom på, at jo mere du ønsker, vi skal udbetale til dine efterladte ved tidlig død, jo mindre vil du spare op til din egen pension. Du kan naturligvis vælge at indbetale ekstra for at få det hele til at gå op.

Du kan altid tilpasse din pension og dine forsikringer, og det er gratis for alle vores medlemmer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

GLE

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

33TID OG STED

Det nye kursuskatalog er online 20. maj og kommer med posten sammen med Gymnasieskolen nr. 4 den 25. juni 2021.

77UDBYDER GL-E

Visuel formidling – et værktøj til bedre læring

33TID OG STED s_48

Kurset afholdes den 28. september 2021 i Aarhus.

33UDBYDER GL-E

Sport med andre midler

33TID OG STED

Kurset afholdes den 26. august 2021 i Herning.

77UDBYDER

Historielærerforeningen

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

Tilmelding www.gl.org/GLE Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

GL-E kursuskatalog

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

Har du efteruddannelse til gode?

Den 20. maj kan du se GL-E’s kursuskatalog online her: www.gl.org/ kurserog­arrangementer. GL-E, Gymnasieskolernes Lærerforenings Efteruddannelse, præsenterer et professionelt og bredt sammensat kursustilbud til lærere og ledere i gymnasiesektoren: stx, hf, hhx, htx, eux og studenterkurser. Kursusudbuddet er sammensat i samarbejde med de faglige foreninger, IKV ved Syddansk Universitet og andre samarbejdspartnere.

Ambitionen er et kursustilbud, der dækker behovet for gymnasielæreres kompetenceudvikling.

Hjernen opfatter og ’tænker’ i vidt omfang gennem øjet. Derfor forstår og husker mange af os bedre i billeder. På dette kursus sætter vi fokus på, hvordan du kan bruge visuelle virkemidler i din undervisning og i arbejdet med elevernes læring. Visuelle pædagogiske virkemidler er motiverende for eleverne og med til at skabe engagement. Man behøver ikke at være en ørn til at tegne, for at det virker – det handler ikke om at tegne godt, men om at formidle. De visuelle og grafiske elementer er o ­ fte et frisk pust og skaber positiv opmærksomhed omkring opgaven.

De kan også være med til at skabe struktur og overblik og er frem for

alt elevaktiverende. I en digitaliseret hverdag er det desuden en kærkommen mulighed for at arbejde analogt og taktilt. På kurset lærer du at bruge visuelle virkemidler i din undervisning, og du får inspiration til anvendelse og viden om gevinsterne ved at have visuelle virkemidler i din formidlingsværktøjskasse.

Kurset vil byde på en spændende eftermiddag omhandlende sportens dystre sider og fodboldens forvandling til det bedre og det dårligere, når Stanis Elsborg og Asker Hedegaard Boye tager deltagerne med igennem foredrag og diskussion om De Olympiske Lege som talerør for politisk propaganda og fodboldens forvandling og historie. I begge kursets dele kommer du med på historiske rejser gennem nogle af de begivenheder, der ændrede og satte sine spor i sportens og i fodboldens verden.

Klemte køn – kønsbevidst pædagogik i praksis

33TID OG STED

Kurset afholdes den 26. maj 2021 i Hvidovre.

77UDBYDER Generator

Aktionslæring

33TID OG STED

Kurset afholdes den 5. oktober 2021 i Odense. Kurset kan også rekvireres skolebaseret.

77UDBYDER

IKV – Syddansk Universitet i samarbejde med GL-E

På kurset får du en indføring i nutidens opfattelser af køn og identitet, et refleksivt syn på institutionernes kønspolitik samt redskaber til at diskutere og implementere en mangfoldig og rummelig kønspædagogik. Vi arbejder med at forstå den kønnede mangfoldighed, som vi møder i vores daglige virke i uddannelsessystemet, og på at udvikle handlemuligheder i forhold til at skabe de bedste udviklings- og læringsbetingelser for de elever, som vi møder i vores hverdag.

Vi kigger nærmere på den store gruppe af elever, der ikke pr. definition

forstår sig selv (eller forstås) som afvigende fra en kønsnorm, men som ikke desto mindre føler sig klemt i forhold til normative opfattelser af køn. På kurset arbejder vi med indblik i naturaliserede forståelser af drenge- og pigekønnet, vi adresserer den fagprofessionelles pædagogiske rolle, og vi arbejder med at udvikle en handleplan eller en egentlig kønspolitik tilpasset den enkelte skole eller institution.

Aktionslæring er en velegnet metode til at arbejde med udvikling af egen undervisning på – både for erfarne og for nye lærere. Aktionslæring anvendes også af alle kandidater på de teoretiske kurser i pædagogikum. Kurset giver dig redskaber til at arbejde med udvikling af din undervisning – både individuelt og sammen med andre.

Formålet med kurset er, at du skal udvikle din egen undervisning via aktionslæring og anvende aktioner til at

undersøge, eksperimentere og skabe gode rutiner i undervisningen samt håndtere mulige d ­ ilemmaer.

s_49

LÆS MERE PÅ

gymnasieskolen.dk Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

Vælg Biodiesel, når du kører med os og reducer CO2-udledningen med op til 90 %

Vi har busser til enhver lejlighed Bestil din bus på www.ditobus.dk eller ring på +45 30 10 20 30

s_50

TRYKSAGER MED

TOUCH – se alt det vi kan tilbyde dig på vores nye hjemmeside

ROSENDAHLS.DK G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 3

·

2 0 2 1

ER NEV U YO AT GET OND SEC NCE CHA AKE M O T ST A FIR N SSIO E R IMP

Kontakt os og få en sna k og et uforpligte nde tilbud!

Studierejser i Europa

BERLIN

Lys forude….

BRUXELLES

Vaccinationerne er i fuld gang og det samme gælder bestillinger af studierejser til efteråret.

De klimavenlige busrejser Der er et stigende ønske om bæredygtige studierejser, hvilket betyder større efterspørgsel efter tog- og busrejser. Vi kører med langtursbusser, der er godkendt efter de nyeste Miljøstandarder, såkaldt Euro-norm 6.

BARCELONA ATHEN

De nødvendige flyrejser Med få dage til rådighed kan det være fornuftigt at tage en flyrejse. Der er stadig et stort behov for at komme til f.eks. Malaga, Lissabon, Athen, Rom, osv. for at få dækket de relevante faglige områder.

KRAKOW

Vi er konkurrencedygtige på de rigtige flyforbindelser på de attraktive flydestinationer og selvfølgelig er vi konkurrencedygtige på priserne.

HAMBORG

Vi sender altid uforpligtende, skriftligt tilbud – kontakt os på tlf.: 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk

ROM

LISSABON

fra kr. fra kr.

955,-

1.440,-

fra kr.

2.685,-

fra kr.

2.450,-

fra kr. fra kr.

1.540,-

2.585,-

fra kr. fra kr.

995,-

2.565,-

Mangler du ferielæsning?

Få inspiration til din egen virtuelle undervisning med denne bog, der tager udgangspunkt i gymnasielærernes virkelighed.

KOMMER SNART Lars Due Arnov & Anne Boie Johannesson (red.)

Er du på?

Virtuel undervisning i praksis

E R DU PÅ

Virtuel undervisning i praksis

Af Lars Due Arnov og Anne Boie Johannesson (red.).

Med bidrag af - Christian Aalborg Frandsen - Michael Merrild - Lars Zimsen - Liselotte Poulsen - Søren Ocansey - Anna Mogensen - Hanne Heimbürger - Peter Andreas Tonnesen - Thomas Jensen - Pernille W. Christoffersen - Lars Ljungqvist 180 sider webBog 149 kr.

Papirbog 249 kr. inkl. moms

Forudbestil bogen på prx.dk/erdupaa

Praxis

Antologien Er du på? giver masser af ideer og inspiration til virtuel undervisning og er skrevet af en række dygtige og erfarne gymnasielærere.

Hvert kapitel sætte fokus på centrale aspekter af virtuel undervisning, og på hvordan god virtuel undervisning bidrager til varierede undervisningsformer og kvalificerer elevernes læring og dannelse.

I første del stilles der skarpt på potentialet og udfordringerne i forskellige formater, fx korte asynkrone aktiviteter, blended learning og virtuel samskrivning. Bogens anden del videreformidler inspiration og eksempler fra STX, HTX, HHX samt HF og VUC.

Skriv dig op til vores nyhedsmail på prx.dk/nyhed-erdupaa og få adgang til en inspirerende og praksisnær podcast.

Praxis Forlag A/S Vognmagergade 7, 5. sal 1148 København K www.praxis.dk