ANMELDELSER e

sKærkommen udgivelse til mediefagslæreren

Fag_ Mediefag

Titel_ Kvinder på skærmen – nye kvinderoller i amerikanske tv-serier

Forfatter_ Lotte Brodersen

Forlag_ Systime

Pris_ 170 kr., 56 sider

Vurdering_ j j j j j q

Anmelder_

Ken Nielsen

Underviser i_ mediefag og dansk på Brønderslev Gymnasium og HF

Denne ‘lille’ udgivelse til mediefagsundervisningen taler med stor vægt ind i en tid, hvor nye kvinderoller på skærmen er uhyre relevante, og samtidig rummer bogen et tydeligt potentiale, hvad angår tværfagligt samarbejde (for eksempel med fagene psykologi, dansk, historie og samfundsfag). Den gennemgår i en kort og overskuelig form kvindernes rolle på lærred og skærm fra stumfilmsperioden frem til streamingtjenesternes magtfulde position i dag.

Kvinder på skærmen – nye kvinderoller i amerikanske tv-serier er en kærkommen udgivelse til enhver mediefagslærer, og den er i den grad brugbar på alle mediefaglige niveauer, idet den er skrevet i et anskueligt og letforståeligt sprog. Den ville eksempelvis kunne bruges i forbindelse med genre-, auteur- og tematiske forløb.

Bogen er bygget op, så man får både et teoretisk, historisk, distribu- tionsmæssigt og konkret forløbsmæssigt afsæt, og man har mulighed for at bruge de konkrete øvelser i sin daglige undervisning. På B- og Aniveau ville man muligvis få brug for at grave dybere i de emner, som bogen introducerer, men det er i og for sig kun en fordel, da det giver en tiltrængt frihed hos den enkelte underviser.

Bogen er også oplagt til SRP- og SSO-elever, da den rummer en redegørende, analyserende og diskuterende del, hvilket betyder, at de elever, som finder emnet interessant, vil opleve at blive inspireret og få mod på at søge uddybende materiale.

Lotte Brodersen tager fat i et højaktuelt emne på en måde, som efterlader læseren med lyst til at udforske problemfeltet yderligere, og omfanget og formatet af bogen er virkelig velegnet til gymnasieskolen, da man uden videre vil kunne udlevere bogen til en 1.g- eller 1.hf-klasse. De vil igennem læsningen og gennemgangen kunne nikke genkendende til mange af de nyere eksempler, samtidig med at man som underviser vil kunne udbygge deres mediefaglige dannelse ved at informere om og diskutere ældre værker, som nutidens populære serier står på skuldrene af.

Udgivelsen skal have fem ud af seks stjerner, da den er velskrevet, interessant, letfordøjelig og spækket med gode og diskuterbare eksempler. •

Gymnasieskolens faste anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer. Læs deres dom.

sPiketty for begyndere

Fag_ Samfundsfag

Titel_ Introduktion til Piketty

Forfatter_ Rune Møller Stahl

Forlag_ Hans Reitzel

Pris_ 240 kr., 156 sider

Vurdering_ j j j j q q

Anmelder_

Benny Jacobsen

Underviser i_ samfundsfag og tysk

De fleste læsere af denne spalte har hørt om og måske læst Thomas Piketty. Hans to – foreløbige – hovedværker er Kapitalen i det 21. århundrede og Kapital og ideologi, to moppedrenge, som i en fortravlet tid er svære at trawle sig igennem.

Så derfor er det prisværdigt, at Rune Møller Stahl har skrevet en introduktion til Piketty. Ulighed er det centrale begreb i Pikettys forskning. Den stigende ulighed har ført til kriser og politisk utilfredshed verden over, og med sine historiske analyser af uligheden er Piketty ikke til at komme uden om i forståelsen af verdens tilstand i dag.

Det er især de rigestes indkomst og formueudvikling, Piketty har interesseret sig for, og ved hjælp af nye dataindsamlingsmetoder kan han konstatere, at uligheden – målt som den andel af den samlede nationalindkomst, som top-en procent eller top-10 procent af indkomstfordelingen modtog – var i første del af 1900-tallet faldet markant, men i 1980’erne var udviklingen vendt. Nu begyndte uligheden at stige for alvor, og i lande som England og USA betød stigningen, at landene nu nærmede sig det samme niveau af ulighed som for godt 100 år siden – det vil sige den verden med tjenestefolk og herskaber, som vi kender fra film og bøger.

Piketty udgav i 2013 sin først bog, Kapitalen i det 21. århundrede, hvor en af hovedpointerne er, at forrentningen af kapital er afgørende for den stigende ulighed.

I værket Kapital og ideologi ændrer Piketty fokus. Nu er vægten ikke længere på økonomiske variable som kapitalbeholdning, lønkvoter og profitrater, men på de politiske institutioner, der styrer, hvordan forskellige samfund har set på ulighed gennem tiden. Han identificerer fire historiske ulighedsregimer: Det trifunktionelle samfund, hvor religiøse og adelige eliter dominerer almuen, fra 1789 er ulighedsregimet ejerskabssamfundet, den tidlige kapitalisme, fra 1914 det socialdemokratiske regime og fra cirka 1980 det hyperkapitalistiske regime. Piketty påviser, at i det socialdemokratiske regime falder uligheden, mens den stiger voldsomt i vores hyperkapitalistiske tid.

Introduktion til Piketty gengiver hans tanker og analyser på en læseværdig måde og indeholder en række illustrative figurer, der klart beviser Pikettys pointer. Hvis man ikke orker at pløje igennem de 1.100 sider, som Kapital og ideologi fylder, så er Møller Stahls lille introduktion er god genvej. Introduktionen er også forsynet med et kapitel om ulighedens udvikling i Danmark, ligesom den refererer kritikken af Piketty fra den neoliberale og marxistiske vinkel. •

sTopaktuel koldkrig

Fag_ Historie

Titel_ Den Kolde Krigs verden

Forfattere_ Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge

Forlag_ Systime

Pris_ 235 kr. (95 kr. som i-bog), 147 sider

Vurdering_ j j j j q q

Anmelder_

Jakob Sørensen

Underviser i_ historie og dansk på Københavns VUC

Krigen i Ukraine har effektivt trukket Den Kolde Krig ud af mølposen som topaktuelt emne i historieundervisningen. Ruslands adfærd og geopolitiske analyser giver næring til en opfattelse af, at Den Kolde Krig måske slet ikke sluttede i 1991, som vi gik og sagde til os selv. Måske holdt den bare en pause i stil med mellemkrigstiden mellem de to verdenskrige? Koblingen er forfatterne, Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge, ikke blinde for i deres nye bog, Den Kolde Krigs verden.

Gennem otte kapitler føres vi fra et indledende overblikskapitel frem til den kolde krig i dag. Bogen er gennemillustreret og fuld af grafer og tabeller samt kilder til de enkelte afsnit. I i-bogen er der derudover interaktive rebusser, som kan bruges til at repetere kapitlerne, men ellers er der ikke meget andet at hente der ud over en enkelt video. Billedsiden er fuld af velkendte motiver, og man kan da godt diskutere, om det er nødvendigt med både billedet af de napalmramte børn og det af den sydvietnamesiske politichefs nedskydning af et medlem af Viet Cong i et kort afsnit om Vietnamkrigen, men på den anden side: De billeder har mere end noget andet påvirket vores opfattelse af krigen, og de unge mennesker har jo netop ikke set dem før. Hvis den dybe tallerken fungerer, er der jo ingen grund til at opfinde den igen.

Bogen fremstår generelt gennemarbejdet og lige til at gå til, men det, der kaldes ‘kildearbejde’ i bogens kilde afsnit, lover en del mere, end det kan holde, hvis man tror, man får specifikke spørgsmål til de enkelte kilder. Det gør man ikke, i stedet er der opstillet to helt generelle problemstillinger, som man så skal se, om man kan få til at passe sammen med kapitlets kilder. Det ville have været rart med flere spørgsmål til den specifikke kilde.

I efteråret havde jeg ligefrem lejlighed til at bruge et par af bogens kapitler i undervisningen, og det fungerede fint. Bogens omfang på halvanden hundrede sider inklusive kilder og illustrationer gør, at den egner sig til et specifikt koldkrigsforløb samt opgaveskrivning. I-bogen kan jo heldigvis løbende udbygges, og måske er der mere på vej online? Det ville jo være guld værd med henvisninger til nogle af de mange museer og steder i landet, hvor man kan se levn fra perioden, eller måske forslag til egnede dokumentarfilm. Endelig kunne man generelt savne endnu mere om selve historieskrivningen om Den Kolde Krig, der jo rummer forskellige tydelige faser i Vesten, men jo også betydelige forskelle i fokus og vurdering, afhængig af hvilken side at jerntæppet man befandt sig på. •

sVellykket bog til både undervisning og studieture

Fag_ Design og arkitektur på C- og B-niveau

Titel_ Rom – En arkitekturhistorie eller Rome – An Architectural History

Forfattere_ Maria Fabricius Hansen og Lars Horneman

Forlag_ Arkitektens Forlag

Pris_ 449 kr., 191 sider på dansk, 194 sider på engelsk

Vurdering_ j j j j j q

Anmelder_ Maria Stensgård Poulsen

Underviser i_ design og arkitektur, dansk og billedkunst på HF & VUC NORD

Maria Fabricius Hansen har sammen med tegneren Lars Horneman skabt en interessant introduktion til europæisk arkitekturhistorie med udgangspunkt i Rom, som rummer hele arkitekturhistoriens artefakter. Lidt usædvanligt for genren er bogens tekst ledsaget af tegninger frem for fotos, der giver bogen et overraskende tvist og måske især tiltrækker et yngre publikum, der er fortroligt med tegneserier og animationsfilm.

Vi begynder med Roms grundlæggelse, der ifølge legenden fandt sted i år 753 f.Kr. af tvillingerne Romulus og Remus, der havde en ulvinde som plejemor. Tvillingeparret konkurrerede om at blive konge af den lille bystat. De skulle begge tage varsler, og fordi 12 ørne viste sig for Romulus, blev han konge, og deraf navnet Rom. Rom fik dog snart en større udstrækning i 200-tallet f.Kr. via mange togter og erobringer og var visionær i sin byskabelse med akvædukter og udvikling af hovedveje igennem byen. Desuden havde byens ledere en formidabel evne til lade sig inspirere af de folk, de erobrede; herunder de kultiverede etruskere, som var beslæg- tet med samtidens grækere. Det var da også især arkitekturen fra Grækenland, der kom til at præge bybilledet og gør det den dag i dag, ligesom Rom har formået at være i en konstruktiv dialog med arkitektoniske strømninger frem til vor tid og derfor fremstår som en forbilledlig by, hvad angår funktionsniveau og skønhed. Bogen er inddelt i syv kapitler, der hver formidler henholdsvis antik, senantik og oldkristen tid, middelalder, renæssance, barok samt historicisme og moderne tid i tekst og tegninger overskueligt og systematisk. Bogen sluttes med en tidslinje med et subjektivt udvalg af historiske begivenheder og kulturelle fænomener, hvis pointe er at sætte arkitekturhistorien i perspektiv. Samlet set en meget vellykket bog, der egner sig til den daglige undervisning i design og arkitektur på både C- og B-niveau, ligesom den vil være velvalgt til forberedelse af studieture til Rom og på de toårige IB-linjer, hvor undervisningssproget er engelsk, da bogen findes på både dansk og engelsk. •