Organdonation i undervisningen

Mange unge reflekterer for første gang over deres egen og andres dødelighed, når de skal tage stilling til organdonation. Det er en vanskelig beslutning om et emne, som de unge er nysgerrige på, men ikke føler, de ved nok om. Organdonation kan behandles kernefagligt i overraskende mange fag, og ved at arbejde med organdonation i undervisningen kan gymnasielærere støtte eleverne i deres overvejelser. Kronikkens forfattere, der er redaktører bag ny, frit tilgængelig udgivelse om organdonation, forklarer her hvordan.

“Det er et samvittighedsspørgsmål, et etisk spørgsmål. Vores organer er jo vores egne, og derfor er det et spørgsmål, som ligger lidt ud over det, som vi normalt beskæftiger os med,” sagde Venstres daværende sundhedsordfører Martin Geertsen, da han skulle begrunde, hvorfor Venstres medlemmer blev stillet frit, da Folketinget i juni 2022 tog stilling til et borgerforslag om såkaldt aktivt fravalg til organdonation.

Og han har ret, Geertsen, det er et spørgsmål, der ligger lidt ud over, hvad man almindeligvis går og tænker på.

Ifølge forslaget skal alle borgere ved det fyldte 18. år automatisk tilmeldes Organdonorregistret som donorer, men med mulighed for at framelde sig. At være registreret som organdonor betyder, at i det tilfælde ulykken er ude, og man dør i respirator på en intensivafdeling, så skal ens organer gøres tilgængelige for organdonation. Forslaget om aktivt fravalg vil vende valgsituationen om, i forhold til hvordan det er i dag, hvor man aktivt skal tilmelde sig som organdonor.

Diskussionen om aktivt fravalg – eller formodet samtykke, som det også kaldes – raser med jævne mellemrum i den offentlige debat. Forståeligt nok viser de mennesker, der er personligt berørt af organdonation, stort engagement, og lige så forståeligt bruger medierne tid og spalteplads på emnet. Det har en umiddelbar almenmenneskelig appel, idet det handler om virkelige menneskers håb, liv, død, tab og sorg. Andre kan nemt identificere sig og føle med de skæbner, de møder i debatterne. Måske af samme grund omgås politikerne emnet med stor forsigtighed. For som Martin Geertsens svar antyder, er organdonation et vanskeligt og dybt personligt spørgsmål at tage stilling til.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at tage stilling til organdonation? Kunne man ikke bare give sig

Anders Ølsgaard er cand.mag. i filosofi og engelsk og underviser på Randers Statsskole. Som specialkonsulent og projektleder hos Dansk Center for Organdonation har han været medredaktør på udgivelsen Når død giver liv – organdonation i undervisningen.

Mads Rangvid er cand.mag. i filosofi og dansk og underviser på Gladsaxe Gymnasium. Han har udgivet flere lærebøger i sine fag og senest været forfatter og medredaktør på udgivelsen Når død giver liv – organdonation i undervisningen skæbnen og lovgivningen i vold, og så må der ske det med ens krop efter døden, som der nu engang sker?

Der er flere gode grunde til at tage stilling til organdonation, også i en tidlig alder.

Eksistentiel selvrefleksion og filosoffen Pelle Guldborg Hansen siger i et interview, så er diskussionen om organer vigtig, ikke så meget fordi den måske kan give flere organer til transplantation, men “fordi den handler om, hvordan vi relaterer til hinanden som mennesker i et samfund. Det er også derfor, det er vigtigt, at de unge træffer beslutningen og ikke bare bliver auto-defaultet [automatisk indskrevet] ind i Organdonorregistret, for så tænker de ikke over relationen til andre. (...) Hvordan relaterer jeg til andre mennesker? Livet er endeligt. Vil jeg modtage et organ fra andre? Vil jeg give det til andre? Hvordan hænger jeg sammen med de mennesker, der omgiver mig, om jeg vil det eller ej?” information om organdonation fra deres uddannelsessted. Der er med andre ord et udtrykt behov for information og rum for refleksion. Det kan gymnasielærere hjælpe med at give de unge.

For det første fritager en aktiv og udtrykt stillingtagen de pårørende fra at tage stilling i en ubærlig situation ved dødslejet. Det er nemlig sådan, at hvis en hjernedød, potentiel donor ikke har udtrykt sin holdning til organdonation, vil de nærmeste pårørende blive bedt om at træffe beslutningen. De fleste pårørende, der har stået med den byrde, siger efterfølgende, at de ville ønske, at deres kære selv havde taget stilling. Hensynet til ens efterladte er altså en god grund til at tage stilling.

Gymnasielærere kan hjælpe Borgerforslaget om aktivt fravalg blev ved Folketingets førstebehandling henvist til udvalg, idet Folketinget bad Det Etiske Råd om at udarbejde en udtalelse, inden spørgsmålet igen tages op til behandling.

For det andet er spørgsmålet om kroppens status efter døden ikke trivielt, selvom mange elever umiddelbart betragter den afdøde krop som rent livløs materie. Hertil knytter sig tværtimod store spørgsmål om forholdet til ens krop, pårørende og til døden og efterlivet. Når man tænker efter, kan det vise sig, at man har særlige ønsker til, hvordan ens krop skal behandles efter døden. De ønsker bliver opfyldt, hvis man tager stilling. Man kan eksempelvis nedlægge forbud eller give et begrænset samtykke til organdonation og undtage ét eller flere af sine organer. En del danskere har særlige følelser knyttet til deres hornhinder og hjerte. Som en ældre borger rørende udtrykte sin beslutning, “jeg vil gerne være organdonor, men mit hjerte kan I ikke få, for det gav jeg til min Karen Marie i 1976.”

For det tredje ligger der også en mulighed for eksistentiel selvrefleksion i spørgsmålet. Som adfærdsforskeren

Men uanset hvad udtalelsen konkluderer, og uanset hvad Folketinget beslutter vedrørende aktivt fravalg, så ophører de etiske dilemmaer, der knytter sig til organdonation, ikke med at trænge sig på. Det etiske spørgsmål rejser sig stadig for os alle, uanset hvilken tilmeldingsordning der bestemmes ved lov. Borgere står over for at skulle tage stilling til, om de ønsker at donere deres organer til andre efter døden. Det gælder ikke mindst de unge.

Spørgsmålet om organdonation bliver man nemlig typisk opmærksom på som ung voksen, det vil sige i gymnasiealderen. Danske unge kan registrere en beslutning, allerede fra de er 15 år, men den mulighed kender ikke mange til. Undersøgelser gennemført af Dansk Center for Organdonation viser, at de unge er nysgerrige på emnet, men de er også den befolkningsgruppe, der er mest i tvivl, og blandt hvilke færrest har taget stilling til organdonation. Samtidig er de unge den befolkningsgruppe, der taler mindst om emnet sammen med andre. Derfor er det helt forståeligt, at de unge i undersøgelser eksplicit udtrykker ønske om at modtage

For de unge knytter der sig forestillinger om familie, livsmening, identitet og medborgerskab til emnet. Derfor opleves det som umiddelbart personligt vedkommende: “Man kan relatere til det, for det handler om min krop og min familie.” Det giver dialog og liv i klasseværelset, og når dertil lægges, at emnet kan behandles som en del af kernestoffet eller med kernefaglige metoder, har man en god motor for faglig motivation og nysgerrighed for såvel elever som lærere. I det følgende vil vi kort skitsere mulige faglige indgangsvinkler til emnet i nogle udvalgte fag, nemlig biologi, bioteknologi, matematik, samfundsfag, filosofi, religion og psykologi.

Når man arbejder med emnet organdonation i undervisningen, bør succeskriteriet ikke være, at eleverne får taget stilling til organdonation. Målet skal først og fremmest være at arbejde fagligt med et aktuelt og motiverende emne som anledning. Sådan et emne er organdonation. Endvidere skabes et rum, hvori eleverne kan søge viden, diskutere og reflektere over organdonation. Det vil for nogle føre til, at de tager stilling. Andre vil blot blive bragt et stykke længere på vejen, og de vil senere kunne tage mere kvalificeret stilling.

Oplagte indgange

En indlysende indgang til emnet organdonation findes i biologi og bioteknologi. I Danmark transplanterer man (med undtagelse af nyrer) kun vitale organer fra hjernedøde personer. Hvad er hjernedød? Og hvordan kan det være, at man med så stor sikkerhed kan sige, at hjernedød er irreversibel? Det kan de biologiske fag forklare. Men organdonation er jo