1 minute read

GYMNASIESKOLEN.DK

BLOG:

BLOG:

DEBAT:

De gymnasieelever, der kom igennem coronatiden og endte med en studenterhue og en dør til mange uddannelser, skal nok komme sig. Det har jeg tillid til. Men på VUC’erne har vi mange, der er lang tid om at komme i mål. De har arbejde ved siden af, små børn, en diagnose eller et bagland, der modarbejder deres uddannelsesplaner. Og de hænger i en sump af fravær, der stadigvæk minder om coronatidens. Det har sin egen logik, for dengang døde de jo ikke af at have meget fravær, vel? Når det gik sidste år og året før, så kan højt fravær (og jeg tør slet ikke komme med tal her) da ikke skade. Men her tager man fejl: Kursister har ret til, at der bliver stillet krav. Det er helt urimeligt ikke at få hævet barren for indsatsen. Alle kursisterne skal være med. De skal komme til undervisningen, aflevere deres opgaver, få en kærlig feedback, deltage i en dialog, være med simpelthen. •

Et konkret foreløbigt bud på et muligt svar på de store spørgsmål, som den kunstige intelligens stiller til vores uddannelsessystem, kunne være at iværksætte en proces, hvor lærerne i alle fag (herunder via de faglige foreninger) skal kaste et kritisk lys på læreplaner og eksamensformer i lyset af den nye AI-teknologis muligheder og risici. Men før det besluttes, er vi nødt til politisk at forholde os til, om det er den vej, vi vil gå. Et andet bud kunne være, at vi udvikler idéer til et uddannelsessystem med mere fokus på dannelse, relationer og trivsel for mennesker. Med mindre fokus på præstationer og karakterer vil mulighederne for snyd med chatbotter blive mindre relevant. Det kan godt være, vi ikke lige oven på mange reformer de senere år ønsker os store nye ændringer, men hvis vi ikke gør noget som helst, frygter jeg, at techgiganterne i stedet tager styringen med vores sektor, og så kommer der helt sikkert store forandringer af sig selv – blot uden at vi som mennesker har haft noget at sige. •

En vigtig ting i forbindelse med arbejdet med anglicismer er at bevidstgøre eleverne om, at der er forskel på, hvordan man taler blandt fæller, og hvordan man taler i undervisningen. Mange anglicismer er uformelle udtryk – udtryk, jeg ikke vil acceptere på engelsk (hverken mundtligt eller skriftligt) i undervisningen. Lady Macbeth er ikke like manipulating-ish, og imperialistiske tanker er ikke cringe. Jeg siger direkte til mine elever, at sådan må man naturligvis gerne tale, hvis man står og prøver at score en rimelig nice influencer-type – men ikke i mit klasselokale. Her taler og skriver man, som hvis man skulle tale til dronningen. (Deres billede af, hvordan man taler til dronningen, svarer meget godt til mit billede af, hvordan man taler til en ret afslappet midaldrende akademikertype). •

This article is from: