Gymnasier behandler læsesvage elever vidt forskelligt

Elever med læsevanskeligheder bliver overladt til sig selv på flere gymnasier. Sådan er det ikke på Tradium. Her hjælper man ikke kun de ordblinde, men alle svage læsere.

Når de nye 1.g-klasser begynder på Tradium i Randers, bliver de screenet i læsning. Det er gymnasiets to læsevejledere på fuldtid, der tester alle nye hhx- og htx-elever og står for det opfølgende arbejde.

”Hvis screeningen viser tegn på ordblindhed, tager vi en længere snak med eleven. Vi gennemfører en egentlig ordblindetest, hvis eleven selv oplever problemer,” fortæller læsevejleder Marie Ågård Bennike.

I en gennemsnitlig klasse på Tradium er der to-tre elever, der er ordblinde. Derudover er der typisk mellem en og fire elever, der har læsevanskeligheder i en mildere grad.

På det østjyske gymnasium hjælper man begge grupper – også selvom en del af indsatsen er på skolens egen regning.

Den nationale ordblindetest, som skolen bruger, opererer med tre kategorier: rød, gul og grøn. For at blive kategoriseret som ordblind skal man være ’rød’. Ordblindhed regnes for en funktionsnedsættelse, og derfor kan disse elever få specialpædagogisk støtte (SPS) i form af hjælpemidler og særlige studiestøttetimer. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet, der bevilger støtten. Desuden må eleverne få ekstra tid til eksamen.

Anderledes er det for de ’gule’ elever, der har mildere læsevanskeligheder. I ministeriet bruger man betegnelsen ’elever med usikker fonologisk kodning’. De kan som udgangspunkt ikke få SPS.

”Det er typisk elever, der har haft problemer med læsning i de mindste klasser i grundskolen, men som er kommet efter det. Men ofte har de stadig en lav læsehastighed og en usikker stavning,” siger Marie Ågård Bennike.

Det volder ofte store problemer i gymnasiet at være en langsom læser eller have fonologiske vanskeligheder, og derfor har disse elever brug for hjælp, forklarer hun.