UDFORDRE CENSOR

Eksamen med eksterne censorer er et værdifuldt værktøj til at værne om fagligheden og sikre national standard og elevernes retssikkerhed. Men i takt med at færre lærere skal afholde flere eksamener, er der fare for, at kvaliteten lider nød, lyder det blandt andet fra GL.

På grund af corona er det til sommer første gang, at gymnasierne kører efter den nye reforms eksamensplan.

I sommeren 2020, 21 og 22 blev der aflyst eksamener, og derfor er det første gang, at eksamensplanen fra reformen 2017 bliver fuldt udfoldet på skolerne. Reformen betyder, at eleverne på stx, htx og hhx skal til mindst 10 eksamener, mens de før kunne nøjes med ni. Samtidig er de store skriftlige projekter SOP på hhx og htx og SRP på stx blevet en mundtlig eksamen med en større logistisk koordinering for censor. Og så er der blandt andet også indført obligatoriske årsprøver, som også giver ekstra internt censorarbejde på skolerne.

“Den samlede sektor skal for færre ressourcer gennemføre flere eksamener og prøver i forhold til den gamle reform. Man kan godt frygte, at kvaliteten af eksamen bliver lidt udvandet,” siger Kåre Blinkenberg, som er formand for uddannelsesudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Han henviser blandt andet til de nedskæringer, der var i sektoren fra 2016 til 2019, og som betød fyringer. Det har medvirket til, at en gymnasielærer i dag i gennemsnit underviser 10 procent flere elever end for 10 år siden, som en undersøgelse fra GL viser.

Eksamen har stor værdi

Eksamensperioden er gymnasiernes svar på høsten, hvor udbyttet af undervisningen endelig kan gøres op. Som med høsten er det for mange en travl periode, men også en tid med fagligt udbytte, når eksempelvis censor og eksaminator fra to forskellige skoler mødes til eksamen.

Der er i sektoren enighed om, at det danske eksamenssystem med mundtlige og skriftlige eksamener med ekstern censor har stor værdi. Systemet sikrer for det første en national standard, som dermed blåstempler et eksamensbevis fra Tønder og Tårnby som lige gode. Udvekslingen af eksterne censorer mellem skolerne er også en kæmpe øvelse i vidensdeling, faglig opdatering og efteruddannelse, som gavner både den enkelte lærer, fagene og skolerne. Endelig sikres elevernes retssikkerhed også med et sæt ekstra ører og øjne fra den eksterne censor.

Men der lyder samtidig en bekymring for, om den høje danske standard for eksamen kan bevares, eller om den måske allerede har fået lidt ridser i lakken.

“Alene det faktum at skolernes økonomi er blevet ringere, og hver enkelt lærer i gennemsnit underviser flere elever, vil logisk set også betyde, at eksamensbelastnin gen bliver øget for eksaminator og censor,” siger Kåre Blinkenberg.

Han og GL ser tendenser til, at eksamen og censorrollen er blevet mere presset i de senere år. Han nævner som et eksempel, at der kan være forskel på, hvor meget tid en censor har til de store skriftlige opgaver – SOP på htx og hhx og SRP på stx – som med den nye reform skal forsvares mundtligt. Han peger også på, at da det er tilfældigt, hvilke fag der bliver trukket ud til eksamen, bliver eksamensperioden en stor spidsbelastning for nogle lærere, som skal jonglere med rollerne som eksaminator, censor og eventuelt underviser for 1.g’erne.

På hf er der også skruet op for eksamensbelastningen i forhold til den tidligere reform. I den naturvidenskabelige faggruppe (NF) og i kultur­ og samfundsfaggruppen (KS) er der indført ekstra eksamener, da fagene nu både har en tværfaglig intern eksamen og en enkeltfaglig ekstern eksamen.

Kåre Blinkenberg understreger, at det er vigtigt at værne om kvaliteten af eksamen på de gymnasiale uddannelser.

“Vi står vagt om eksamen, som er en utrolig vigtig og væsentlig opgave, hvor man blandt andet sikrer, at den faglige standard er den samme i hele landet. Men der skal være ordentlig tid og ordentlige forhold til at forberede og udføre eksamen,” siger han.

Retssikkerhed udfordres

Gorm Kristoffer Bentsen er tillidsrepræsentant på Odense Tekniske Gymnasium og medlem af GL’s områdebestyrelse, som repræsenterer lærere på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Han mener, at det også har betydning for eksamen, at økonomien i sektoren er strammet.

“Når man har mange elever til eksamen flere dage i streg fra morgen til ud på eftermiddagen uden andre pauser end en frokostpause, som måske til dels går med at indhente tabte minutter fra formiddagens eksamener, så kan det i sagens natur godt gå ud over censors og eksaminators koncentration sidst på dagen. I yderste konsekvens kan elevens retssikkerhed godt være udfordret,” siger Gorm Kristoffer Bentsen, som selv har oplevet, at dage med eksamination er for tæt pakkede.

Han mener, det er vigtigt at værne om den mundtlige eksamen.

“Den mundtlige eksamen betyder jo blandt andet, at eleverne forbereder sig og arbejder intensivt med stoffet, og nogle elever udvikler sig pænt meget op til eksamen. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at sikre, at eksaminator og censor er så skarpe som muligt til alle elevers eksamen,” siger Gorm Kristoffer Bentsen og fortsætter:

“Samtidig bygger vores eksamenssystem jo på, at eksaminator og censor kigger hinanden i kortene og har en faglig sparring, hvilket vi også skal værne om. I sidste ende er dette samarbejde også med til at sikre eleverne retssikkerhed.”

100 Opgaver

Opgaven som censor i forhold til den mundtlige eksamen er en del af lærernes årsnorm. Den enkelte lærer bliver udpeget som censor og får på sidste skoledag at vide, hvor og hvornår eksamensdagene ligger.

Derimod melder man sig frivilligt som censor til den skriftlige eksamen, og opgaven ligger ud over ens årsnorm. Med andre ord er skriftlig censur en ekstra opgave

Flere eksamener, mindre tid

Efter gymnasiereformen 2017 skal elever på stx, htx og hhx til eksamen minimum 10 gange, det vil sige én gang mere end i den tidligere reform.

Samtidig er der også indført flere årsprøver.

SRP og SOP skal nu forsvares mundligt, og censorarbejdet er blevet en del af årsnormen, hvor det tidligere blev honoreret særskilt.

På hf blev der med reformen indført en tværfaglig intern eksamen og en enkeltfaglig ekstern eksamen i den naturvidenskabelige faggruppe (NF) og i kultur- og samfundsfaggruppen (KS).

I perioden med corona blev flere eksamener aflyst, og det betyder, at den kommende eksamensperiode er den første med fuld eksamensplan fra reformen 2017.

En gymnasielærer underviser i gennemsnit cirka 10 procent flere elever i dag i forhold til for 10 år siden. Effektiviseringen er især sket fra 2016 til 2019.

oven i lærernes andre opgaver i eksamensperioden. Og når man melder sig som skriftlig censor, ved man endnu ikke, hvor travlt man får i eksamensperioden.

Børne- og Undervisningsministeriet har i flere år efterlyst skriftlige censorer, og sidste år var det ifølge Gymnasieskolens oplysninger svært at skaffe censorer nok til skriftlig dansk og engelsk. Derfor – og formentlig fordi det giver dobbeltbetaling –vælger en del censorer også at have 200 opgaver frem for 100.

Forpersonen for Dansklærerforeningen for hhx, htx, eux og eud, Henning Nyegaard Holm, har selv været skriftlig censor flere gange, og han synes, det er lærerigt og en god måde at blive fagligt opdateret på. Men han kan godt forstå, at mange lærere er tilbageholdende med at melde sig som skriftlig censor.

“Du skal rette 100 eller 200 opgaver, deltage i en virtuel censordag med et båndet oplæg fra fagkonsulenten og votere virtuelt med en anden censor om hver enkelt opgave. Det kan være svært at bevare overblikket over så mange opgaver i en eksamensperiode, hvor man også kan have mange andre opgaver,” siger Henning Nyegaard Holm.

Hvis den skriftlige censoropgave skal udføres i et for højt tempo, er der risiko for, at det går ud over elevens retssikkerhed, mener han.

“I de fleste tilfælde oplever jeg, at vi er nogenlunde enige om karakteren for opgaven. Men jeg oplever også indimellem, at det måske er gået lidt for stærkt med at rette opgaverne. Det gælder især censorer, som har 200 opgaver frem for 100,” siger Henning Nyegaard Holm, som også peger på, at han de sidste to år har rettet opgaver, hvor der har været mistanke om snyd. Men snyd kan være svært at bevise, og censor skal bruge forholdsvis lang tid på at finde beviser og derefter dokumentere det.

“Man bliver nødt til at have en relativt grundig dokumentation for at indrapportere mistanke om snyd,” siger Henning Nyegaard Holm.

Tidligere meldte man sig som skriftlig censor til SRP og SOP og fik et separat honorar for opgaven. Efter reformen er censorarbejdet for de større skriftlige opgaver blevet en del af alle læreres årsnorm og eksamensbelastning.

I Danske Gymnasier, som repræsenterer stx- og hf-rektorerne, er man også opmærksom på den øgede eksamensbelastning.

“Det er rigtigt, at vi hører en bekymring om, at den kommende eksamensperiode bliver mere travl med en ekstra eksamensbegivenhed og øgede aktiviteter,” siger formand Henrik Nevers.

Han fortæller også, at flere skoler oplever en logistisk udfordring med at skaffe lokaler nok til afvikling af eksamen. Det skyldes også, at 24-timerseksamen, hvor eleven forberedte sig hjemme, i mange fag er afløst af eksamen med forberedelse på skolen.

GL vil lave en grundig undersøgelse af eksamensbelastningen og erfaringerne fra eksamensperioden blandt lærerne efter næste eksamensperiode.