Gymnasieskolen #01 2021

Page 1

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Februar 2021

&

O V E R B L I K _

Nr_01

e

Lærere gør status over reformen:

mener, at fagligheden i gymnasiet er eller uændret.


% 2 , 8

I 2020 fik AkademikerPension

et afkast på 8,2 procent – og medlemmernes samlede formue er vokset med 10,6 milliarder kroner. Alle vores medlemmer investerer i klimaet og bidrager til den grønne omstilling. Det enkelte medlem kan ikke til- eller fravælge at investere grønt. Hos AkademikerPension er vi grønne i flok. Vi har over 140.000 medlemmer, som tilsammen investerer ca. 140 milliarder kroner.

akademikerpension.dk


Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Rosendahls A/S, telefon: 76 10 11 44, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Creative Zoo | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 2. marts 2021.

s_03

INDHOLD

s_04 s_06 s_08 s_10 s_22 s_26 s_28

Leder og temaintro Eftersyn Løn & ansættelse Tema Hverdag Kort om uddannelsespolitik Perspektiv

s_30 s_34 s_36 s_40 s_44 s_46 s_50

Udsyn Kort om undervisning Anmeldelser Kronik Diskussion Mindeord GL’s sider

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

e

·

2 0 2 1


T E M A _

Kyndelmisse slår sin knude …

Gymnasiereformen

Der er ikke så meget at glæde sig over for tiden.

s_04

Det skulle da lige være, at sneen vælter ned uden for vinduet, og at temperaturen er et godt stykke under frysepunktet, hvilket både er passende for årstiden og ganske hyggeligt, når man nu alligevel sidder i en slags hjemmefængsel. I skrivende stund er de formentlig sidste møder i årets overenskomstforhandlinger i gang og forventes afsluttet omkring præcis samme tidspunkt, som disse sider går i trykken. Jeg må derfor henvise til gymnasieskolen.dk for opdateret viden. Meldingen hidtil fra forhandlingslokalet har dog ligesom vejrudsigten lydt på temperaturer under frysepunktet, hvad lærernes arbejdstid angår. Det ligner status quo. At det i det mindste næppe bliver dårligere end nu, er imidlertid ingen undskyldning for børnenes statsminister og hendes regering, der blandt andet markedsførte sig selv på investering i uddannelse (nu er det selvfølgelig ikke statsministeren, der forhandler overenskomst, men alligevel ...). Og apropos; i denne udgave kan du læse et tema om gymnasiereformen fra 2017, som den nuværende regering og dens støttepartier jo også har del i. Det er ikke rar læsning for politikerne. Skal man tro lærerne, har reformen i hvert fald ikke været en synderlig succes. Lad os sige, at der er lidt at tænke over – opfordringen er hermed ­givet til politikerne. Morten Jest Chef­ redaktør

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

Er målene indfriet, eller er reformen et flop?

Når nye reformer ser dagens lys, er politiske målsætninger altid en del af pakken. Sådan var det også med gymnasiereformen, der trådte i kraft i august 2017. Den skulle ifølge forligspartierne på Christiansborg ­styrke elevernes faglighed, almendannelse og studieegnethed. Det er derfor disse områder – og en hel del flere – vi har spurgt ind til i den spørgeskemaundersøgelse om reformen, som vi i januar sendte ud til 2.000 tilfældigt udvalgte medlemmer af Gymnasieskolernes

Lærerforening (GL). Vi ville vide, hvad lærerne synes om reformen, nu hvor det første kuld studenter under de ’nye regler’ på både stx, hf, hhx og htx er blevet færdige. 402 lærere har svaret, og resultatet kan du læse om i dette nummer og på gymnasieskolen.dk i den kommende tid. Er målene indfriet, eller er reformen et flop? Døm selv! God læselyst! Gymnasieskolens redaktion


iBibliotek

®

Adgang til mere end 500 iBøger® Alle på skolen har adgang til det samme Søg på tværs af alle materialer Nem administration

Nyhed: Køb adgang til en måned

iBibliotek.dk


EFTERSYN Nyt opgør med smertensbarnet Et A- og et B-hold, lyder det ofte i diskussionen. Den manglende ­udmøntning af lokalløn på erhvervsgymnasierne er et fortsat problem, men også en stigende prioritet for GL. Men hvor galt står det egentlig til?

s_06

D

et synes at være et evigt problem. Talt om i årevis på både lokalt og centralt politisk niveau. “Nu skal vi altså have gjort noget ved det”. Alligevel er problemet ikke blevet løst. I hvert fald ikke alle steder og ikke i tilstrækkelig grad. Det handler om erhvervsgymnasielærernes løn. Eller nærmere smertensbarnet udmøntning af lokalløn, der har fået Gymnasieskolernes Lærer­forenings (GL) medlemmer på erhvervsgymnasierne til lønmæssigt at sakke bagud i forhold til kollegerne i det almene gymnasium og pustet til en i forvejen ulmende utilfredshed blandt dele af hhx-, htx- og eux-­lærerne. Således brød diskussionen igen ud ved foreningens seneste ordinære repræsentantskabsmøde for blot et par måneder siden. Her åbenbaredes forskellige standpunkter og fraktioner i kølvandet på forhandlingsfællesskabets afvisning af at bringe problemet med udmøntningen af erhvervsgymnasielærernes lokalløn videre som et krav ved de i skrivende stund pågående overenskomstforhandlinger.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

Dog kunne alle blive enige om at give lønspørgsmålet en særlig prioritet fremadrettet.

Halv udmøntning De forskellige gymnasiale r­ etninger blev med struktur- og gymnasiereformerne i 2000’erne og 2 ­ 010’erne som sådan ligestillet, ligesom 2013-overenskomsten (OK 13) med sin ‘normalisering’ skabte mere ens forhold med hensyn til arbejdstid. Kigger man i de offentligt tilgængelige lønstatistikker på GL’s hjemmeside, ser det på overfladen da også ganske fint ud i de fleste tabeller, hvor erhvervsgymnasielærerne i visse af dem faktisk tjener et par hundrede kroner mere om måneden end stx-lærerne. Når det handler om grundlønnen, vel at mærke. Som det kan ses i nærværende diagram, er erhvervsgymnasierne nemlig ikke så gode til at udmønte lokalløn, som de burde være, i forhold til stx-udmøntningen på cirka 10 procent. Kun 5,7 procent er gennemsnittet ifølge de seneste tal, GL har kunnet samle fra erhvervsgymnasierne

Fik det politiske tiltag den ønskede effekt, og hvad kom der ud af det særlige indsatsområde på skolen? Vi kigger tilbage og gør status.

e

e Tekst_Morten Jest

– i øvrigt en anden problemstilling, vi vender tilbage til om lidt. Hvorfor nu den forskel? ­G anske vist er der tale om to forskellige overenskomster, hvor den særlige GL-overenskomst generelt anses for den fordelagtige. Hvilket vel også understreges af, at arbejdsgiverside ved de seneste mange overenskomstforhandlinger har forsøgt at slippe af med den med argumentet om, at en fælles overenskomst for sektoren ville være lettere – mens GL hellere ser GL-overenskomsten fungere som løftestang. Men i henhold til overenskomsterne og den statslige lønpolitik er skolernes ledelser faktisk forpligtet til at afsætte midler til lokal løndannelse, som på statens ­område udgør omkring 10 procent af den samlede lønsum. At det ikke sker på erhvervsgymnasierne i tilstrækkelig grad – for det ses i diagrammet, at nogle godt kan finde ud af det – kan der være forskellige grunde til. Dels har mange l­ edere i en årrække undskyldt sig med de tidligere regeringers nedskæringer, som så passende kunne fi ­ nansieres


ved ikke at indgå aftale om lokale lønstigninger. Dels – og måske nok så væsentligt – har det mange steder vist sig svært at samle lærerkollegi­ et, der også har medlemmer af andre organisationer end GL, og dermed gi­ ve tillidsrepræsentanterne et stærkt mandat i de lokale forhandlinger på skolen.

Svagt samlet mandat Før OK 13 var der på erhvervsgym­ nasierne blandt både ledere og med­ arbejdere en udbredt accept af, at den ‘ekstra’ løn kom hjem gennem mer­ arbejde – i enkelte tilfælde var der så­ gar tale om eksorbitante beløb. Den indtjening er i store træk forsvundet med førnævnte normaliseringspro­ ces, og lærerne er derfor i endnu høje­ re grad afhængige af lokallønnen. Måske har de forskellige organi­ sationskulturer og identiteter betyd­ ning, når det handler om evnen til at lægge pres i de lokale forhandlinger. “Det er helt klart GL, der er den ak­ tive spiller her. Det bedste ville væ­ re, hvis alle lærerne meldte sig ind i GL. Som det er nu, har mange tillids­ repræsentanter simpelthen ­ikke et stærkt nok mandat fra kollegerne, når organisationerne ikke står til­ strækkeligt sammen eller ikke al­ tid vil det samme,” forklarer Allan Nørgaard Andersen, der er formand for erhvervsgymnasiernes område­ bestyrelse i GL. “Ledelsen skal lære at forstå, at det er legitimt for medarbejderne at have en løninteresse. Mange steder bliver det betragtet som illoyalt, og folk bliver intimideret med trusler om fyring og så videre. Det er ærligt talt mærkeligt, at det ikke flere ste­ der betragtes som en konkurrence­ parameter at kunne give en god løn.” Så er vi tilbage ved det med ind­ samlingen af lønstatistik; op mod 30 skoler indgår slet ikke i statistikken. Netop de manglende indberetninger har i kroge af foreningen ført til kri­ tik af dele af TR-korpset. Men det er ikke så simpelt og handler ikke om, at tillidsrepræsentanterne ikke gør de­ res arbejde, mener Martin Lamberth, som er næstformand i erhvervsgym­ nasiernes områdebestyrelse i GL. “Nogle steder vil ledelsen gan­ ske enkelt ikke udlevere løn­ op­

lysningerne til tillidsrepræsentan­ terne. Igen er det et problem, når mandatet fra lærerkollegiet ikke er stærkt nok,” siger han. Områdebestyrelsen har i det for­ løbne efterår lavet en handlings­ plan, og repræsentantskabet vedtog en række initiativer, der skal styrke medlemmernes forhold på erhvervs­ gymnasierne. Herunder ikke mindst løse lønproblematikken. Ifølge ­Allan Nørgaard Andersen er den eneste vej frem en stærkere lokal organi­ sering bakket op af en organisati­ on, der er rustet til at servicere præ­ cist og intenst lokalt. Samtidig er der i øjeblikket en intern strukturreform, som skal give flere ressourcer til net­

værksformændene, til høring i for­ skellige dele af GL. “Vi skal grundlæggende blive b ­ edre til at fortælle kollegerne på skolerne, at de skal deltage i det her. Og så skal vi blive endnu mere systematiske i netværkene med planer og målsæt­ ninger for lønforhandlinger. Der er et komplekst økonomisk system, som kan være svært at gennemskue, på de enkelte skoler. Det gælder om at få viden et skridt længere ud lokalt – og så i øvrigt få opsamlet lønstatistik på alle skoler og erfaringer med lønfor­ handlinger. Det kan være med til at give det nødvendige skub,” siger Allan Nørgaard ­Andersen. •

Udmøntning af lokalløn på erhvervsgymnasierne Diagrammet viser udmøntningen af lokalløn på de 51 erhvervsgymnasier/­ afdelinger, GL har lønstatistik fra (med det forbehold, at tallene – på grund af coronaepidemien og deraf følgende forsinkelser i den sædvanlige proces med at indhente data – er fra skoleåret 2018/2019). Den røde linje marke­ rer gennem­snittet, 5,7 procent, som altså dermed kun er godt det halve af de ­almene gymnasiers udmøntning. Det er bemærkelsesværdigt, at en ­række skoler ligger pænt på skalaen, men for mange ligger lavt og trækker dermed gennemsnittet ned. Udmøntet lokalløn i procent 10,0% 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0%

0

10

20

30

40

50

Antal skoler/afdelinger G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

s_07


KORT

OM Løn og ansættelse Læs mere på gymnasieskolen.dk

e

Ligestilling i gymnasiet: “Det skal være en del af hverdagen” s_08

“Det er meget let at gøre ligestilling synligt ved at afholde en temadag. Så laver man nogle aktiviteter 8. marts, og så sker der ikke mere. Vi prøver i stedet at gøre det til en del af hver­ dagen.” Ordene kommer fra Karl-Johan Arnér. Han underviser i virksom­ hedsøkonomi på Stagneliusskolan. Gymnasiet er en del af Kalmarsunds Gymnasieförbund, en sammenslut­ ning af fire kommuner på den sven­ ske østkyst, der driver gymnasier i fællesskab. Karl-Johan Arnér og en række læ­ rere og ledere har været med til at ud­ vikle gymnasiesammenslutningens omfattende ligestillingsplan. Medarbejderrepræsentanter og le­ dere på de fire kommuners g ­ ymnasier har i fællesskab udarbejdet en 17 si­ der lang ligestillingshandlingsplan. Heri fremgår en lang række konkre­ te arbejdsopgaver, der skal sikre bed­ re lige­stilling, både for elever og for lærere. Hvert enkelt underemne har flere konkrete arbejdsopgaver til­ knyttet, hvor det fremgår, om det er rektor, lærere eller andre, der har an­ svaret, men også hvornår de enkelte punkter skal op til diskussion igen. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

Længere dage og lavere løn – alligevel fortryder Sofia ikke flytning til Sverige Skoler sætter fokus på sexchikane Debatten om seksuelle krænkelser har også bredt sig til gymnasierne. Det har resulteret i, at man mange steder er i gang med at drøfte, hvor­ dan man kan skabe nogle rammer, der i højere grad registrerer krænkelser. Gymnasieskolen.dk har talt med tillidsrepræsentanter, der netop nu er i gang med arbejdet. På Aarhus Han­ delsgymnasium har tillidsrepræsen­ tant Christian Schumacher i den se­ neste tid drøftet med skolens lærere og tillidsrepræsentanter, hvordan de skal gå til problematikken. “Vi tager problemstillingerne om sexisme aldeles alvorligt og er bevid­ ste om, at de er til stede på arbejds­ pladsen. Vores fokus er, hvordan vi sikrer, at arbejdspladsen fortsat er et rart sted at være, og hvordan vi for­ holder os, hvis der skulle opstå noget, som er krænkende,” fortæller Chri­ stian Schumacher. Arbejdet kommer også på foran­ ledning af skolens bestyrelse, der har bedt ledelse og samarbejdsudvalg om at sætte problematikken på dags­ ordenen. Gymnasieskolen.dk fanger Chri­ stian Schumacher på vej til møde i skolens hovedsamarbejdsudvalg, hvor emnet er på dagsordenen. “Vi skal drøfte, hvilke muligheder vi har for at skabe nogle gode ram­ mer, der tager højde for krænkel­ ser. Skal der for eksempel være en whistle­blowerordning eller ­s ærlige samværsregler, når en mand og en kvinde arbejder alene i et rum?” s ­ iger han.

Et andet karaktersystem, arbejdsda­ ge, der slutter klokken 17, og en løn, der ikke kan hamle op med den dan­ ske. Det er nogle af de ting, der mødte Sofia Ottesen, da hun efter 10 år som gymnasielærer i Danmark rykkede teltpælene op og tog familien med til Sverige, hvor hun selv er født og op­ vokset. Det var en stor omvæltning, men hun er godt tilfreds. “Man må spørge sig selv, om løn­ nen er det vigtigste. Jeg vil gerne tri­ ves og have gode kolleger. Lønnen er vigtig, men ikke det vigtigste,” siger hun. Hun fik i første omgang en deltids­ stilling i Malmø, hvor hun underviste i spansk og dansk. “Der er mangel på dansklærere i Skåne, Gøteborg og Stockholm, men man skal vide, at det er dansk på et meget grundlæggende niveau. Man læser ikke romaner. Det er helt fra bunden.”

Mit håb er, at en tilbageførsel af midler er lig med en tilbageførsel af arbejdsglæde. Marie Trier Blogger og gymnasielærer Rødovre Gymnasium I blogindlæg på gymnasieskolen.dk


Bliv hørt Alle vores 144.000 medlemmer kan deltage i vores elektroniske generalforsamling lørdag den 20. marts kl. 13. På generalforsamlingen fortæller vi blandt andet, hvordan det går med afkastet, de grønne investeringer og samfundsansvaret. Du har også mulighed for at sige din mening og blive hørt. Hvis du ikke kan deltage, opfordrer vi dig til at afgive fuldmagt. Du kan tilmelde dig og afgive fuldmagt på akademikerpension.dk

akademikerpension.dk


Reformen får hug af lærerne Politikerne havde klare mål med gymnasiereformen, da den trådte i kraft i 2017. Men de er l­ angtfra nået, lyder dommen fra ­gymnasielærerne i dag. Tekst_ Tina Rasmussen og Malene Romme-Mølby Illustration_Creative ZOO

s_10

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


s_11


T E M A _

G Y M N A S I E R E F O R M E N

Almendannelse

Hvad mener lærerne om reformen?

Uændret 50 % Svækket 27 % Styrket 5 %

Gymnasieskolen har lavet en undersøgelse om reformen blandt landets gymnasielærere. Her er resultatet.

Se hele undersøgelsen på gymnasieskolen.dk Tekst_ Tina Rasmussen og Malene Romme-Mølby Illustration_ Beatrix Hatcher

Trivsel Formativ feedback

49 % mener, at elevernes trivsel er faldet. 3 % mener, at trivslen er styrket.

Uændret 43 % Styrket 22 % Svækket 19 % s_12

Kortere grundforløb 53 % er positive.

Færre studieretninger 46 % synes, det er godt, at der centralt er skåret ned på antallet.

SRP/SOP 83 % mener, at mundtligt forsvar er en styrke.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


Ændringer af studieområdet 40 % er negative 36 % er positive

Overordnet holdning til reformen Mere end hver 3. er negativ.

Fagligheden Svækket 42 % Uændret 38 % Styrket 6 %

Projekt- og praktikforløb 59 % er negative 10 % er positive

s_13

Overordnet holdning til grundforløbet 67 % er negative

Valg af studieretning 55% mener ikke, at grundforløbet kvalificerer elevernes valg af studieretning.

Studieegnethed Uændret 45 % Svækket 25 % Styrket 6 %

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


T E M A _

G Y M N A S I E R E F O R M E N

Lærere:

Reformen har ikke styrket fagligheden s_14

8 ud af 10 lærere mener, at ­fagligheden i gymnasiet er svækket eller uændret, viser ny undersøgelse. Det er bekymrende, mener eksperter. Tekst_ Tina Rasmussen

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

D

a den nye gym­ nasiereform trå­dte i kraft for tre et halvt år siden, var ­meldingen fra forligskredsen på Chris­ tiansborg klar: Reformen skulle ­styrke elevernes faglighed, studiekompe­ tencer og almendannelse. Men ifølge landets gym­ nasielærere er det mål på ingen måde nået. I en spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har foretaget, svarer et stort flertal, at der ingen foran­ dring er sket, eller at refor­ men ligefrem har haft en negativ effekt. ”Det er bekymrende og bør tages alvorligt. Det er jo de tre helt grundlæggen­ de formål med gymnasiet,” siger Ane Qvortrup, der er professor og leder af Cen­ ter for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet. Hun bakkes op af ud­ dannelsesforsker Lea Lund. ”Det er alarmerende. Men man skal også huske, at reformer tager tid. Der har aldrig nogensinde været en reform, hvor alle har armene over hovedet efter

tre år,” siger Lea Lund, der er leder af videreud­ dannelsesafdelingen ­ Pædagogik og Læring på UCL og i en årrække har beskæftiget sig med lærer­ udvikling inden for de gymnasiale uddannelser. De to forskere ­finder det især bekymrende, at hele 42 procent af lærerne mener, at reformen har svækket fagligheden i gymnasiet. Kun seks procent mener, at fagligheden er blevet styrket. 38 procent mener, at den er uændret. ”Det er helt klart en ad­ varselslampe. Vi ved i­ kke, hvad lærerne helt konkret mener, når de siger, at fag­ ligheden er svækket, og hvad der præcist er skyld i det. Men uanset hvad kan politikerne ikke se igen­ nem fingre med tallene, når målet var det modsat­ te,” siger Ane Qvortrup. Undersøgelsen er sendt ud til 2.000 tilfældigt ud­ valgte medlemmer af Gymnasieskolernes Lærer­ forening. 402 lærere fra både stx, hf, hhx og htx har svaret, hvilket giver en svarprocent på 20.


Forskellige forståelser Hver fjerde lærer mener, at reformen har svækket elevernes studieegnethed. Knap halvdelen svarer, at niveauet er uændret. ­Billedet er stort set det samme, når lærerne svarer på, hvad der er sket med almendannelsen. Også her er der uden tvivl mange forskellige for­ ståelser på spil blandt læ­ rerne, påpeger eksperterne. ”Bare tag begrebet almen­dannelse, humani­ sterne tænker det på én måde, naturvidenskabs­ lærerne på en anden og så videre. Desuden vil der nok også være forskelle uddannelserne imellem,” siger Lea Lund. Ifølge Ane Qvortrup er der højst sandsynligt et vist overlap mellem grup­ pen af lærere, der mener, at studieegnetheden er faldet, og dem, der er kede af, at almen studieforbere­ delse (AT) blev afskaffet. 29 procent af lærerne i undersøgelsen savner AT. ”Modstanden var stor, da AT kom ind i gymnasiet med 2005-reformen, men efterhånden blev en del lærere ret positive. De så elevernes styrkede tvær­ faglige evner som en vigtig del af det at være studie­ egnet,” siger Ane Qvortrup. Intet er ændret Når lærerne bliver spurgt om deres helt overordne­ de holdning til reformen, er billedet meget blandet: 22 procent er positive eller meget positive, 36 procent er negative eller meget

negative. Den største andel – 39 procent – er hverken positive eller negative. Det overrasker Lea Lund. ”En ny reform betyder nye bekendtgørelser, nye læreplaner, nye eksamens­ krav. Det er voldsomme forandringer. Derfor er det vildt, at hele 39 procent ikke har nogen holdning. De siger jo faktisk, at re­ formen ikke har ændret noget som helst,” siger Lea Lund og tilføjer: ”Man skal dog huske­, at reformen stadig er for­ holdsvis ny. Der kan sag­ tens være lærere, der ­faktisk er positive over for ­flere af de nye elementer i reformen, men som ­bare ikke synes, at de har fået dem til at fungere optimalt endnu.”

"­Politikerne kan ikke se ­igennem ­fingre med t­ allene, når målet var det modsatte." Ane Qvortrup Professor og leder af Center for Gymnasieforskning SDU

Ane Qvortrup har ­stået i spidsen for det forsker­ hold, der har fulgt reform­ implementeringen for ­Børne- og Undervisnings­ ministeriet. Hun genken­ der det brogede billede derfra. ”Den store midter­ gruppe kan også skyldes,

at nogle ikke ser så m ­ eget nyt i reformen. Har man for eksempel arbejdet med formativ feedback og elev­ ernes digitale kompetencer i flere år, ser man m ­ åske ikke den store forandring,” siger hun.

Nedskæringer spiller ind Blandt lærerne, der er ­negative, handler det hos nogle om en generel mod­ stand mod forandringer og reformer, mens ­andre reagerer på konkrete ele­ menter i reformen. Men det handler også om de nedskæringer, der har ­været i gymnasiesektoren i de seneste år, mener Ane Qvortrup. Det stemmer godt over­ ens med undersøgelsen. Her tilkendegiver mere end hver tredje lærer (39 procent), at der er ting, der forhindrer dem i at ud­ folde reformens elemen­ ter, og heraf svarer mere end halvdelen, at årsagen netop er nedskæringer og mangel på tid. ”Helt overordnet er det en dårlig kombination at sætte lærerne til at imple­ mentere en reform, sam­ tidig med at man gennem­ fører besparelser. Jeg har oplevet, at en del f­ aktisk var positive over for ­flere af reformens ­konkrete ele­ menter, men som så blev skuffede, fordi de i­ kke

havde tid og ikke kom ­nogen vegne,” siger Ane Qvortrup. Lea Lund er helt enig. ”Lærernes oplevelse af deres arbejdsliv får afgø­ rende betydning, når de generelt skal forholde sig til reformen,” siger hun.

Dårligere trivsel Blandt politikerne var det også et mål, at reformen skulle øge elevernes triv­ sel. Men i undersøgelsen svarer kun tre procent af lærerne, at det er sket. 49 procent mener, at elever­ nes trivsel er faldet, og 33 procent svarer, at den er uændret. Lea Lund kalder det pro­ blematisk. Hun er sikker på, at forklaringen primært skal findes i grundforløbet og det klasseskift, elever­ ne nu allerede skal foretage efter tre måneder. ”Mit indtryk er, at man­ ge lærere synes, at det for­ ringer deres muligheder for at skabe relationer – både eleverne imellem og mellem elev og lærer. Det går ud over trivslen,” siger hun.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

s_15


s_16

i det mindste tilkendegiver, om de primært interesserer sig for sprog, naturviden­ skab, samfundsvidenskab eller de kunstneriske fag, så man kan samle dem i klas­ ser efter deres interesse.

Samme melding lyder fra Ane Qvortrup: ”Mange lærere synes, at det skaber for meget s ­ ocial uro. For en del elever er det svært at skulle falde på plads i en ny klasse to g ­ ange inden for meget kort tid. Og trives man ikke, er det svært at lære noget.” To ud af tre lærere i ­undersøgelsen har over­ ordnet en negativ hold­ ning til grundforløbet. 55 ­procent mener ikke, at grundforløbet ­kvalificerer elevernes valg af studie­ retning, og kun 18 procent mener, at grundforløbet er et godt fundament for overgangen til studieret­ ningerne. ”Det er tilsyneladende i høj grad stadig det ­sociale, der er en afgørende f­ aktor for elevernes valg. Den funktion, politikerne øns­ kede, grundforløbet s ­ kulle have, kan mange ­lærere ikke få øje på,” siger Ane Qvortrup. Lea Lund tror, at en del læreres holdning til grund­ forløbet er så negativ, at det farver deres overordne­ de holdning til reformen. ”Grundforløbet ­bliver som en dårlig snebold­ effekt. Har man ingen tæt relation til eleverne, er det for eksempel også sværere at give god feedback,” siger Lea Lund. Med den nye reform skal eleverne ­ikke læng­ ere afgive en forhånds­ tilkende­givelse om ønsket studieretning, inden de ­begynder i gymnasiet. ­Ane Qvortrup hører mange lærere efterlyse, at eleverne G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

"Det er ­ larmerende. a Men man skal også huske, at reformer tager tid." Lea Lund Uddannelsesforsker UCL

”I de blandede grund­ forløbsklasser i dag er det meget svært at tilpasse ­niveauet i det enkelte fag, så både den svage og den dygtige elev føler sig set,” siger hun. I undersøgelsen ­svarer 42 procent, at de ­ikke

·

2 0 2 1

­mener, at grundforløbet er

tilpas fagligt ­udfordrende for hovedparten af e ­ leverne.

Skoler har brug for ro Selvom reformen får en hård medfart af lærerne i undersøgelsen, er der ifølge de to uddannelses­ forskere ikke brug for en ny reform. Grundforløbet bør ændres, for her er kritik­ ken så alvorlig, at der skal handles, men ellers skal politikerne trække vejret og give skolerne arbejdsro, lyder anbefalingen. ”At lave en reform har ingen effekt i sig selv. ­Lærerne skal have tid og ro til at arbejde med refor­ men. Det har de ikke haft,” siger Ane Qvortrup. Lea Lund understreger, at en reform også kræver meget af ledelserne. ”Det tager tid for ledel­ sen at få en reform til at passe til det læringsfælles­ skab og den kultur, man

har på skolen. Det skal jo helst være noget, man ­løser sammen og ser som en mulighed frem for en kamp,” siger hun. De efterlyser begge en dialog mellem ­politikere og lærere om faglighed, ­almendannelse og studie­ kompetencer, for noget kunne tyde på, at man har forskellige opfattelser af begreberne. Har man i­ kke en klar fælles definition, hvordan skal man så måle, om man er kommet i mål? ”Der er brug for et stærkt samarbejde mellem politikere og lærere, hvis man vil flytte ­gymnasiet. Politikerne bør have ­fokus på, at de ikke bevæger sig væk fra de fagprofes­sio­ nelle på skolerne. Det ­virker lidt, som om det er det, der er sket,” siger Ane Qvortrup. •


T E M A _

G Y M N A S I E R E F O R M E N

Lærere om reform:

Gode intentioner, men svær at realisere Det er svært at se, om det er en dårlig reform, ­eller om nedskæringerne står i vejen for mange af reformens elementer, fortæller tre lærere. Især grundforløbet får kritik. Tekst_ Malene Romme-Mølby Foto_ Privat

D

et er vel den lige vej til en meget dårlig opstart: at indføre en re­ form, samtidig med at de, der skal indføre den, bliver udsat for massive bespa­ relser. Det er også en af de præmisser, som tre gym­ nasielærere peger på, da de skal bedømme gymnasie­ reformen fra 2017. “En reform kræver jo, at jeg som lærer gør ­noget anderledes, men ompriori­ teringsbidraget k ­ ræver, at lærerne gør meget ­mere. Det resulterer i øget arbejds­ belastning og ­dårligere ­betingelser for reformens tiltag,” siger Anders ­Nuka Poulsen, der underviser i historie, samfundsfag, ­filosofi og oldtidskundskab på Horsens Gymnasium og HF. Han mener dog, at reformen på papiret over­ vejende er god. Det er Bente ­Danielsen enig i. Hun underviser i

biologi, bioteknologi og ­kemi på htx på Midtbyens Gymnasium i Viborg. “Helt overordnet er der nogle gode intentioner i ­reformen, som for eksempel styrket faglighed, ­almen­dannelse og s ­ kriftlighed, men jeg tror, at vi er man­ ge lærere, der oplever, at det er svært at føre inten­ tionerne ud i livet i slip­ strømmen af OK 13 og ­omprioriteringsbidraget,” siger hun. Ser man bort fra de ­dårlige betingelser, som ­reformen er indført under, er grundforløbet det ­første, som ­gymnasielærerne nævner ved reformen. Især grundforløbets ­negative påvirkning af elevernes trivsel bekymrer lærerne. “Det kræver ekstremt meget af eleverne, at de to gange på fire m ­ åneder skal starte i en ny k ­ lasse, hvor de skal skabe nye ­relationer, samtidig med at

alt det faglige også er nyt,” siger Thomas Andersen, der underviser i virksomheds­ økonomi, erhvervscase og finansiering på hhx på Midtbyens Gymnasium. “For de socialt s ­ tærke elever er det ikke n ­ oget problem at danne nye ven­ skaber hurtigt, men for de introverte elever er det ­noget af en kamp – og det er synd for dem, at det skal fylde så meget, når de ­starter i gymnasiet,” siger Thomas Andersen. Men selvom p ­ roblemet står soleklart for gymnasie­ lærerne, er løsningen ­ikke ligetil. Den logiske løsning kunne måske være at gå tilbage til strukturen før ­reformen, hvor folkeskole­ eleverne valgte studie­ retning i deres ansøgning til gymnasiet, men idéen ­falder ikke helt i god jord blandt lærerne. “Jeg synes, det er godt, at vi nu med reformen

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

s_17


T E M A _

G Y M N A S I E R E F O R M E N

Thomas Andersen, Midtbyens Gymnasium, Viborg.

s_18

udfordrer elevernes valg af studieretning, for ­valget er meget p ­ sykodynamisk, og folkeskoleelevernes valg var nok for meget p ­ åvirket af vennerne, og hvis de for eksempel havde haft en dårlig relation til en ­lærer,” siger Anders Nuka Poulsen.

"Det er godt, at vi nu med ­reformen ­udfordrer ­elevernes valg af studieretning." Anders Nuka Poulsen, stx-lærer, Horsens Gymnasium og HF

Også Bente Danielsen fremhæver fordelen ved, at det er gymnasierne, der introducerer eleverne for studieretninger.

Bente Danielsen, Midtbyens Gymnasium, Viborg.

“Selvom gymnasie­ elever også er påvirket af kammeraternes valg, op­ lever jeg, at gymnasierne tager højde for det og har meget fokus på at h ­ jælpe de unge til at vælge studie­ retning på et ordentligt grundlag,” siger hun og ­tilføjer: “Desuden har vi en del fag, som elever og l­ ærere i folkeskolen kun kender perifert, som for eksempel bioteknologi og teknologi.”

Hårdt grundforløb Prøverne i grundforløbet er en forbedring, mener Thomas Andersen. “Prøven i ­økonomisk grundforløb ­fungerer godt, fordi den giver ­eleverne et indblik i, hvad ­kravene i gymnasiet er, ­samtidig med at det er en god ­øvelse for eleverne. Jeg kan o ­ gså godt lide, at ­karakteren tæller lidt med på eksamens­beviset, men

uden at fylde for meget,” siger han. Hans kollega på htx er ikke enig. “Det føles forkert, at vi allerede fra studiestart er nødt til at fokusere på, at de skal til eksamen efter to måneder. Mange af elever­ ne bliver også lidt skræmte af det,” siger Bente Daniel­ sen og tilføjer: “Jeg synes også, at man skal nå rigtig meget i natur­videnskabeligt grundforløb – der er mange begreber, sammenhænge og eksperi­ menter, som eleverne skal have styr på på meget kort tid.” Derudover skaber grund­­­forløbet en skæv arbejds­ belastning for ­mange ­lærere, påpeger Bente ­Danielsen. “Nogle lærere har ret mange moduler, og derud­ over lægger man som l­ ærer mange kræfter i for at få en ny klasse til at f­ ungere.


Anders Nuka Poulsen, Horsens Gymnasium og HF.

Når jeg som erfaren l­ ærer synes, at grundforløbet kan være en stor mundfuld, tør jeg slet ikke ­tænke på, hvordan det opleves for mine mindre erfarne ­kolleger,” siger hun.

"Det kræver ekstremt ­meget af eleverne, at de to gange på fire måneder skal starte i en ny klasse." Thomas Andersen, hhx-lærer, Midtbyens Gymnasium

Det bedste ved reformen Reformens bedste tiltag er det mundtlige forsvar af studieområdeprojektet (SOP) og studieretningsprojektet (SRP), lyder det samstemmende fra de tre lærere.

“Det mundtlige forsvar er en styrke, og så er det med til at sikre, at det er eleverne selv, der har skrevet opgaven, og ikke en mor eller far, som man indimellem havde mistanke om tidligere,” siger Thomas Andersen. “Jeg oplevede et ubegribeligt højt og fremragende niveau ved det mundtlige forsvar i sommer, og selvom man måske skal tage forbehold for, at eleverne nok fik lidt mere tid til at læse op til prøven, tror jeg, at forsvaret er en styrke for både 12-tals-eleven og den mere jævne elev,” siger Anders Nuka Poulsen. Thomas Andersen ­kunne dog godt ­undvære samtalen mellem eksaminator og censor før det mundtlige forsvar af SOP. “Det er utroligt tidskrævende, i forhold til hvad man får ud af det. Jeg frygter også, at l­ ærere i studieretningsfag vil ­blive voldsomt presset, når der igen er en ­almindelig eksamensperiode. Sidste år var jo et anderledes år med meget få eksamener,” ­siger Thomas Andersen, der samtidig peger på det problematiske i, at lærerne får tildelt forskellig tid til opgaven som censor i stedet for at der er en national standard. Anders Nuka Poulsen fremhæver desuden afskaffelsen af almen studieforberedelsen (AT).

“Jeg er glad for, at man med reformen har taget et velovervejet opgør med AT, som var alt for blafrende og forskellig både blandt faggrupper og skoler. Alt for mange elever blev s ­ tudent uden at forstå formålet med AT,” siger han.

"Jeg mener ikke, at reformen har styrket fagligheden." Bente Danielsen, htx-lærer, Midtbyens Gymnasium

Faglighed ikke øget Øget faglighed var et af de vigtigste formål, som politikerne betonede, da de i 2016 kom ud fra forhandlingslokalet med en ny gymnasiereform. Så hvordan synes de tre lærere, at det er gået med at indfri de politiske målsætningerne? “Jeg mener ikke, at reformen har styrket fagligheden. Fagligheden blev styrket med forrige reform med kernestofmålene for studieområdet (SO),” siger Bente Danielsen, der dog endnu en gang påpeger, at det er svært at se, om det skyldes reformen eller nedskæringer. “Det er jo helt vildt, hvor stor en ­indflydelse nedskæringerne har haft på gymnasielærernes ­arbejdsliv og kvaliteten af vores arbejde,” siger Bente Danielsen og uddyber:

“For eksempel i f­ orhold til skriftlighed er det jo desværre kun gået en vej, og det er ned ad bakke. Med flere og flere moduler har man som lærer ikke tid til at give eleverne i­ ndividuel feedback på alt deres skriftlige arbejde, og det bliver de jo ikke bedre af,” siger hun. Anders Nuka Poulsen er ifølge eget udsagn p ­ ositivt stemt over for ­reformen, men han mener også, at hans fag ikke er blevet vold­somt berørt af reformen. “Jeg oplever, at fagligheden er nogenlunde u­ forandret. Jeg føler, at jeg kan undervise i det samme som før reformen. Måske har fagligheden fået ­bedre ­vilkår med de flerfaglige forløb,” siger Anders Nuka Poulsen. Thomas Andersen ­mener heller ikke, at re­ formen har styrket fagligheden – tværtimod. “Der er alt for ­mange opbrud i uddannelsen, som for eksempel studie­ området og erhvervs­case. Det betyder, at der ­nogle gange kan gå for langt tid mellem modulerne med en klasse,” siger Thomas ­Andersen og uddyber: “Alle afbrydelserne er med til at trække noget af fagligheden ud af uddannelsen, samtidig med at de gør det sværere at planlægge forløb.” •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

s_19


T E M A _

G Y M N A S I E R E F O R M E N

Her er reformens største styrker og problemer Lærernes formand og rektorernes ­formand giver deres bud. Tekst_ Malene Romme-Mølby og Tina Rasmussen

s_20

Tomas Kepler Formand Gymnasieskolernes Lærerforening

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

Største styrke: ”Det er indførelsen af det mundtlige forsvar af den store skriftlige opgave. Selvom der stadig udestår diskussioner med at ­finde den rette form og perioden, som den skal ligge i, så er lærernes tilbagemeldinger meget positive. De giver udtryk for, at det mundt­ lige forsvar giver mening, fordi det kvalificerer alt det arbejde, der er lagt i opgaven. Formålet var jo at op­ dage, hvis opgaven ikke var skrevet af eleven selv, ·

2 0 2 1

samtidig med at man øns­ kede at kvalificere op­gaven ved at gøre den mere stu­ dieforberedende. Det er glædeligt, at det fungerer så godt, dels for opgaven i sig selv, dels ­fordi alle parter i ­reformen har opnået det, man ­gerne ville. Jeg tænker også, at vi kan tage denne vellykkede ændring som en ­indikation på, hvordan vi kan se på eksamensformerne og ­udvikle dem. Vi skal i­ kke være så bekymrede for at ændre på eksamens­ former.”

Største problem: ”Det er de s ­ trukturelle skævvridninger, som for eksempel ligger i grund­ forløbet, hvor eleverne to gange på kort tid skal starte i en ny klasse. Både ­lærere og elever oplever, at det er svært at skabe ­noget, som man kan over­ føre og bygge videre på i studieretningsklasserne. Det svækker relationsdan­ nelsen i klasserne, elever­ nes trivsel og deres mulig­ hed for at komme godt,

hurtigt og trygt i gang med deres reelle gymnasieud­ dannelse. Mange l­ ærere op­lever, at strukturen for­ korter den tid, de reelt har til at få eleverne godt igen­ nem uddannelsen – og der følger ekstra arbejdsbe­ lastninger med for både elever og lærere. Derfor ­mener jeg, at omkostnin­ gerne ved grundforløbet langt overstiger de gevin­ ster, der måtte være ved det. Også hf-­uddannelserne har strukturelle skævvrid­ ninger. Her er ­problemet, at man ikke kommer i gang med fagpakkerne t­ idligt nok. Det betyder, at arbejds­be­­ -lastningen for både elever og lærere er meget skæv. Jeg tror, at der politisk har manglet en overordnet forståelse for, at en re­ form også kan skabe nogle meget uhensigtsmæs­sige skævvridninger i et uddan­ nelsesforløb. Jeg håber, at politikerne vil erken­ de, at det ikke fungerer, og ­lytte til lærernes ønske om at komme i gang med den ­reelle gymnasieuddannelse fra første færd.” •


­ ivet en oplevelse af samg menhæng og mening i det faglige.”

Birgitte Vedersø Formand Danske Gymnasier Største styrke: ”Det er, at man har holdt fast i strukturen med stu­­die­retninger og et tæt fagsamarbejde fra 2005-­ reformen. Vigtigheden af samarbejdet mellem fag­ ene i studieretningerne er blevet yderligere cemen­ teret med den nye reform. Det er vigtigt, fordi de studenter, vi sender videre, skal kunne tænke i hel­ heder frem for i fag. De skal være med til at løse nogle af de store problemstillinger, vi har i verden, og derfor skal de i gymna-

siet have lært at trække på mange fag, når komplekse problemer skal løses. Lærerne er blevet virke­ lig dygtige til at ­arbejde sammen og kan se gevinsterne i det. Der er ikke længere nogen undren eller tvivl. Det er en selvfølge, at for eksempel historie­ læreren toner sin undervisning efter den studieretning, han indgår i. Det har givet lærersamarbejdet et helt konkret mål, og mange lærere har nydt godt af det. De er blevet ­inspireret af det, og nye samarbejder på tværs af lærerværelset er o ­ pstået. Det er virkelig dejligt at se. Og for eleverne har det

Største problem: ”Jeg kan godt se fornuften i, at der er blevet s ­ trammet op på antallet af studieretninger. Det har givet en vis ensartethed. Men det er er ærgerligt, at vi ikke længere må koble et f­ ælles valgfag på en studieretning. Store skoler har ­typisk mange klasser med studie­ retningen engelsk og samfundsfag, hvor man før kunne koble for eksempel filosofi B eller billedkunst B på. Jeg savner ­muligheden for den slags toninger. Det var en kæmpe gevinst. Det gav mulighed for spændende fag­lige projekter, og det øgede interessen hos eleverne, når eksempelvis billedkunst smittede af på de ­øvrige fag. En del rektorer mener også, at det korte grundforløb er en udfordring. Det er også min opfattelse. Det er hårdt for eleverne socialt, at de skal begynde i en ny klasse to gange inden for få måneder, og det tager fokus fra det ­faglige. Men rektorerne ser forskelligt

på grundforløbet. I Danske Gymnasier ønsker vi derfor, at det skal ­være muligt – men ikke obligatorisk – at spørge e ­ leverne før start, hvilken studieretning de tror, at de vil vælge. Det vil give skolerne mulighed for at lave studieretnings­ klasser fra starten. Det vil give mindre social uro, og man kan allerede i grundforløbet tage hul på det, der er fokusområderne i den pågældende studie­ retning.” •

s_21

Temaet fortsætter på gymnasieskolen.dk •• Flere fik matematik – hvordan er det gået?

•• Farvel til AT – hvordan har tværfagligheden det?

•• Hf med fagpakker –h ­ vordan fungerer det?

•• Fremmedsprogskrisen – hvad er løsningen?

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


s_22

Som andre gymnasier er Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro i København nødt til at holde orienteringsaften virtuelt. De har derfor valgt at få professionelle til at optage videoer, der kan vises på selve aftenen, hvor lærere og elever vil sidde klar på chatten. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


I N G R I D

J E S P E R S E N S

G Y M N A S I E S K O L E _

HVERDAG Et skoleår består af cirka 200 skoledage og en næsten uendelig række af stunder. I denne serie indfanger Gymnasieskolen i billeder og tekst glimt fra hverdagens gymnasieliv.

s_23

e

Tekst og foto_ Jacob Nielsen Sted_ Ingrid Jespersens Gymnasieskole Dato_ 18. j anu ar 2021

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


“Det er svært og uvant for mig at blive filmet, og det er ikke rart, når der er fokus på mig som person. Det er noget andet end at stå foran 100 elever,” siger Maria Dohlman, der underviser i samfundsfag og historie.

s_24

3.g’eren Frida Eg Corydon er blevet valgt til at være vært på skolens virtuelle orienteringsaften. Hun imponerer produktionsfolkene med selv at formulere, hvad der skal siges, og fremføre det professionelt. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


H V E R D A G _

s_25

Det var oprindeligt planen, at skolen selv skulle filme videoerne, men samfundsfag- og historielærer Kristian Clemensen er glad for det professionelle setup. “Det ­bliver mere statisk end den normale ­orienteringsaften, men et interessant alternativ, og jeg glæder mig til at se resultatet.”

Astrid Marie Lakjer er studievejleder og underviser i dansk og dramatik. Hun skal fortælle om, hvorfor hun er glad for at undervise på Ingrid, som skolen bliver kaldt til daglig. “Frygten ved at lave det på denne måde er, at de unge slukker, men jeg håber, at de bliver hængende, og at mit lille bidrag formår at vise, hvad skolen kan, og hvad Ingrid-ånden er.” G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


KORT

Uenighed om ny virtuel studieretning

OM

e

Uddannelsespolitik Læs mere på gymnasieskolen.dk

s_26

Erhvervsliv vil have ændret reformen: Der er intet sket med sprogfagene

GL efterlyser en plan: Flere eksamener bør aflyses

Den nye gymnasiereform har ikke hjulpet på sprogkrisen i gymnasiet, hvilket var intentionen, og derfor er politikerne på Christiansborg nødt til at reagere og ændre reformen. Det mener underdirektør i Dansk Industri (DI) Lone Folmer Berthelsen. “Vi står med en lige så stor udfordring som før reformen. Derfor bør den justeres. Vi kan ikke bare fortsætte i samme spor,” siger hun. Som Gymnasieskolen tidligere har skrevet, er der sket en stigning i andelen af stx-studenter med mindst tre fremmedsprog fra tre procent i 2019 til 17 procent i 2020. Men det skyldes primært, at mange flere har valgt latin på C-niveau. I stort set ­alle øvrige sprogfag er der nedgang eller status quo. “Ud over engelsk er det stærke kompetencer i tysk og fransk, som virksomhederne primært har brug for,” siger Lone Folmer Berthelsen.

Det er åbenlyst, at eleverne skal til færre eksamener til sommer. Det mener GL’s formand, der efterlyser en konkret plan for eksamen i god tid. “Vi skal til at have afklaret, hvordan vi forholder os til eksamen til sommer. Allerede nu er det åbenlyst, at sommerens eksamensperiode ­ikke bør afvikles på normal vis,” siger ­Tomas Kepler. Han henviser til, at ­ gymnasier i Nordjylland og Aarhus i perioder har været lukket ned i dette skoleår, at mange elever har oplevet, at de selv eller deres klasse er blevet sendt hjem i kortere eller længere tid på grund af smitte, og at samtlige gymnasier har været lukket ned fra midten af december. Tomas Kepler vil ikke på stående fod komme med et færdigt, konkret forslag til, hvad løsningen skal være, og hvilke og hvor mange eksamener det er rimeligt, at eleverne skal op. Han skeler dog til sidste forårs model.

Næste år skal elever på en ny studieretning kun være fysisk til stede 20 procent af tiden. Det er H.C. Ørsted Gymnasiet, der har fået lov til at oprette klassen. “Under nedlukningen erfarede vi, at der var nogle elevtyper, der trivedes bedre med den virtuelle undervisning og nærmest blomstrede op. De erfaringer har vi nu mulighed for at bygge videre på,” siger gymnasiedirektør Kirsten Flagstad og uddyber: “Det er især introverte elever, der trives bedre i det virtuelle rum end i klasserummet. Og dem har vi en del af på htx.” Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening undrer sig over, at Børne- og Undervisningsministeriet vælger at godkende studie­retningen. “I en tid hvor alle evalueringer viser, at udbyttet af den virtuelle undervisning er ringere både i forhold til det faglige, almendannelsen og elevernes trivsel, er det mig en gåde, at ministeriet godkender sådan et eksperiment,” siger Tomas Kepler.

Vælg fra, skær til, lad eksamen afspejle den afviklede undervisning, men bevar eksamen. Morten Winther Bülow og Hans Elgaard Mogensen Lærere Aarhus Katedralskole I debatindlæg på gymnasieskolen.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


Webinarer Din genvej til faglig inspiration

24/2 – kl. 15:30-16:30 Filosofi Overvågning, magt og frihed

10/3 – kl. 15:30-16:30 Engelsk Værklæsning

16/3 – kl. 15:30-16:30 Hvad viser forskningen? Læringsdesign – en introduktion

17/3 – kl. 15:30-16:30 Historie Eksamen efter ny ordning

24/3 – kl. 15:30-16:30 Matematik Spiralprincippet

7/4 – kl. 15:30-16:30 Samfundsfag Aktualitet i undervisningen

14/4 – kl. 15:30-16:30 Hvad viser forskningen? Mock-ups, scenario, prototyper

21/4 – kl. 15:30-16:30 Dansk Nyeste skønlitteratur fra Gyldendal

5/5 – kl. 15:30-16:30 Psykologi Kreative øvelser

Afholdt – se eller gense webinaret SRP Vidensmønstre

Afholdt – se eller gense webinaret Historie Anden Verdenskrig

Afholdt – se eller gense webinaret Fysik Kosmologi

webinar.systime.dk Deltag i livestreamede faglige oplæg Stil spørgsmål til erfarne undervisere og forfattere Få inspiration til din undervisning Alle webinarer optages, så du kan se dem, når det passer dig bedst.


PERSPEKTIV

s_28

Ungdomsfængsel

Coronaen isolerer fortsat landets gymnasieelever på deres værelser.

e Tekst_ Tina Ra smu s s en

Illustration_ Mia Mottels on

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


s_29

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


UDSYN

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

Tekst_ Johan Ra smu s s en Fo t o _ Hu n g T i e n Vu

e

s_30

Frans Ørsted Andersen mener, det er et ­problem, at drenge og unge mænd tabes på gulvet i skolen og på ungdoms­ uddannelserne. Hvis drengene har svært ved at sidde stille, så er det ikke dem, som skal laves om, mener han.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


U D S Y N _

Marginalisering af drenge i skole og gymnasium skal stoppe nu Drenge og mænd klarer sig markant dårligere i uddannelsessystemet. Det er et kæmpe spild af ressourcer og talent, som vi bliver nødt til at gøre noget ved, siger forsker Frans Ørsted Andersen.

D

rengene er det svage køn i skolen og uddannelsessystemet. På stort set alle parametre klarer drenge og mænd sig dårligere fra første skoledag, til de måske en dag kommer på universitetet. For eksempel viser en ny ulighedsundersøgelse fra Finansministeriet, at det at være en dreng i sig selv nedsætter sandsynligheden for at få en ungdomsuddannelse. Hvis dit cpr-nummer ender på et ulige tal, er der en større risiko for at ende uden studenterhue eller svendebrev, end hvis du for eksempel er vokset op i et hjem med lav indkomst. Frans Ørsted Andersen, som er psykolog og forsker på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddan­ nelse (DPU) under Aarhus Universitet, mener, at vi som samfund spilder enorme ressourcer på, at halvdelen af en ungdom klarer sig dårligere end den anden halvdel. “Det er et meget stort problem for samfundet, at halvdelen af eleverne i skolen er marginaliseret blot på grund af deres køn. Piger får bedre afgangskarakterer i stort set alle

s_31

fag i folkeskolen, selvom karaktererne statistisk set burde være ligeligt fordelt,“ siger Frans Ørsted Andersen. Han har forsket i drenge på kanten af skolen, uddannelsessystemet og samfundet i mange år. Og han har forsket i undervisning og pædagogik og studeret, hvordan noget undervisning tilsyneladende kan hjælpe ­drenge og unge mænd til at udfolde deres potentiale.

Studenterne er piger Skævheden mellem drenge og piger i grundskolen fortsætter på ungdomsuddannelserne. Når de unge bliver student, sidder 59 procent af studenterhuerne på hovedet af pigerne – og det er inklusive htx og hhx. Det skyldes både, at f­ ærre drenge begynder i gymnasiet, og at deres frafald er større. “Piger er ikke biologisk mere egnede til at tage en boglig uddannelse end drenge. Derfor er det et problem for samfundet, at færre drenge end piger går i gymnasiet. Mange drenges evner og talent indfries ikke, og nogle af dem falder helt igennem

­ ystemet,” siger Frans Ørsted Anders sen og nævner eksempelvis, at flere mænd ender i misbrug, kriminalitet og i fængsel. Set udefra kan det virke, som om vi som samfund ganske enkelt har accepteret, at drenge bare klarer sig dårligere i skolen og i uddannelse. Det sker, samtidig med at politikere og eksperter igen og igen slår fast, at fremtidens arbejdsmarked for de ikke-uddannede kan blive som at hoppe fra den ene smeltende isflage til den anden, mens temperaturen stiger. Frans Ørsted Andersen lægger ­ikke skjul på, at det er et meget komplekst problem, som har mange årsager. Han peger dog også på, at der findes løsninger og muligheder; dem vender vi tilbage til.

Drenge ikke mindre egnede “Drenge er mere urolige og vilde i de små klasser. Drengene er mere umodne, når de begynder i gymnasiet. Pigerne er bedre til at passe deres ting og lave lektier.” Sådan lyder nogle af beskrivelserne fra lærere og eksperter i artikler, når man googler f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


Der kommer en masse drenge i skole, som ikke er dummere end pigerne, men som faktisk bliver det.

s_32

‘forskel på drenge og piger i skole og uddannelse’. Frans Ørsted Andersen peger på, at socialisering kan betyde, at der er forskel på drenge og piger i skolen og på ungdomsuddannelser, men han mener, det er forkert at tale om drenge som mere urolige eller umodne, underforstået at de så er mindre egnede til at lære og gå i skole og tage en uddannelse. “Nogle drenge har tilsyneladende sværere ved at sidde stille og ­høre efter og lave det, som læreren siger. Men så må vi se på, hvordan vi knækker det problem, frem for at vi skal prøve at presse drengene ind i et system, de ikke passer til. Der kommer en masse drenge i skole, som ikke er dummere end pigerne, men som faktisk bliver det, fordi vi ikke formår at indfri deres talent,” siger Frans Ørsted Andersen om mange af de drenge, som begynder i skole og derfra hurtigt kommer bagud på point i forhold til pigerne. Frans Ørsted Andersen gentager, at der ganske enkelt ikke er en biologisk forskel på kønnene, som kan forklare, at pigerne får højere karakterer i gymnasiet, mens drengene har et større frafald. “Man taler nogle gange om, at drengene er mere umodne end pigerne i gymnasiet, men selvom piger kommer før i puberteten end drenge, G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

er der ikke noget biologisk belæg for, at drengene skulle klare sig dårligere i gymnasiet. Derimod kan socialisering have en stor betydning. Hvad er drengene opdraget til, hvad bliver accepteret i familien? Hvad gør de andre drenge, og hvad gør jeg selv? Tager jeg noter i timerne, laver jeg lektier? Og så videre og så videre. Modenhed handler også om opdragelse, og her kan der godt være en forskel i socialisering mellem drenge og piger,” siger Frans Ørsted Andersen.

F A K T A

__

Drenge har 9 procentpoint mindre sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, end deres søstre har.

__

59 procent af dem, som fuldfører gymnasiet, er piger.

Opdragelse er en forklaring En del af forklaringen kan altså komme fra opdragelse og socialisering i familien og i samfundet, som igen er påvirket af vores historie og vores kultur. Frans Ørsted Andersen vil ­ikke afvise, at en del af løsningen ligger her, men han foreslår dog ikke, at vi venter på, at drengene bliver socialiseret til at passe ind i vores nuværende ­skole- og uddannelsessystem. “Det er selvfølgelig en meget vanskelig opgave for institutionerne, ­fordi årsagerne til, hvordan drengene og pigerne klarer sig, er så komplekse. Men institutionerne må tage et ansvar for at ændre det, da vi ikke ­bare kan se på, at drenge og unge mænd klarer sig dårligere i skole og uddannelsessystemet.” Han mener, at både ­folkeskolen, ungdomsuddannelser og videre­

K A R A K T E R ­ G E N N E M S N I T

STX Piger:

7,8 Drenge: 7,2

HHX Piger:

7,6 Drenge: 6,6

HTX Piger:

8,2 Drenge: 7,4

HF Piger:

6,5 Drenge: 6,0


U D S Y N _

gående uddannelser i højere grad skal gribe fat i værktøjer, som allerede findes, og som mange også bruger. “Undersøgelser og eksperimenter viser, at rigtig mange drenge, men ­o gså flere piger, bliver fanget af en mere problemløsende tilgang til undervisningen. I stedet for at tage fat i et emne med et curriculum, hvor man reproducerer viden og læring, kan man i stedet have en engineering-­ tilgang,” siger han og uddyber: “Eleverne skal designe løsninger og lave eksperimenter enten teoretisk eller som konkrete produkter. Det er nogle undervisningsprincipper, man kan hæfte op på uddannelses­ filosoffen John Deweys principper om ‘learning by doing’. Det er en didaktisk tilgang, vi kan bruge i alle fag, og som ikke kræver, at vi skal gå over i et andet lokale.”

Det er et problem for samfundet, at færre drenge end piger går i gymnasiet. Som eksempel nævner han, at man kan lave en lyrikworkshop, som kan supplere undervisningen om danske digte. “En engineering-tilgang kan bruges i alle fag, også de humanistiske. Den undervisningsform vil også gavne nogle piger, som måske kan komme lidt mere ud af den stressfyldte præstationskultur, de er en del af,” siger Frans Ørsted Andersen. Både i grundskolen og i gymnasiet bliver der lavet meget anvendelsesorienteret undervisning, og problemløsninger inddrages i undervisningen. Er der i forvejen ikke rigeligt af den slags undervisning? “Det er rigtigt, at mange skoler og ungdomsuddannelser bruger en didaktisk tilgang med ‘hands on’ og problemløsning. Men grundskolen har over mange år udviklet sig til at ­være meget traditionelt boglig, og der er meget undervisning, som handler om at læse tekster, svare på arbejdsspørgsmål og fremlægge noget i klassen,” siger Frans Ørsted Andersen.

Han har forsket i de såkaldte T-klasser, som var et begreb i den danske folkeskole fra 1959 til 1975. Her var der fra 7. til 10. klasse fokus på teknik blandt andet via værkstedsundervisning, men samtidig med et højt fagligt niveau i matematik. Klasserne samlede nogle af drengene, som havde svært ved at sidde stille i klassen. “Det var en succes. Eleverne blev senere elektrikere, ingeniører og uddannet inden for andre lignende fag. Den slags tiltag mangler vi lidt i dag,” siger han. Er det ikke en myte, at d ­ renge er særligt interesserede i og ­b edre til teknik og naturvidenskab, og at de derfor skal være ­h åndværkere og ingeniører, mens piger skal i ­gymnasiet? “Jo, det er en myte, som drengene dog er socialiseret ind i – geografisk set nogle steder mere end andre. Den socialisering er dog også under opbrud. Men tilgangen til undervisning som i T-klasserne kan også bruges i andre fag,” siger Frans Ørsted Andersen. Men hvorfor skal vi lave skolen og uddannelserne om, når pigerne godt kan finde ud af det og klarer sig godt? “I fremtiden kommer vi til at mangle en række uddannede medborgere på alle niveauer. Alene i forhold til klimaforandringer får vi behov for en masse uddannede, som kan arbejde med nye teknologier og løsninger. Derfor er det også ærgerligt, at vi har så mange mennesker, som er kørt af sporet og ikke får en uddannelse. Samtidig er der også mange piger, som betaler en høj pris på grund af præstationspres i uddannelsessystemet. Vi skal have et uddannelsessystem, hvor vi taber færre børn og unge,” siger Frans Ørsted Andersen. •

O M F R A N S Ø R S T E D A N D E R S E N _

__

65 år.

__

Lektor, ph.d., forsker på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet siden 2003.

__

Læreruddannet 1981. Psykolog 1998. Ph.d. 2009.

__

Forsker i børn og unges læring og udvikling samt i undervisning og pædagogik, blandt andet med fokus på drenge på kanten af uddannelse.

__

Forfatter til en række bøger, blandt andet Intensiv læring, Motiverende undervisning og Pædagogik på kanten. Især for drenge men også for piger.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

s_33


KORT

OM

e

Undervisning Læs mere på gymnasieskolen.dk

Skoler skaber nye tiltag for at hjælpe elever gennem nødundervisning s_34

Elevernes trivsel er i fokus på mange gymnasier. På trods af træthed over virtuel undervisning forsøger skoler med nye initiativer, der skal få a ­ lle elever med. På Sønderborg Statsskole er lære­ re, studievejledere og ledelse ved at lægge sidste hånd på klassetimen – et nyt initiativ, som de forventer at rulle ud i næste uge i alle klasser. “Formålet er, at klassetimen skal have både en lærings- og en trivsel­ svinkel, som klassens kerneteam af lærere skal have fokus på,” fortæller rektor Ole Kamp Hansen. Lærerne skal blandt bruge den ugentlige time til at zoome ind på ele­ vernes oplevelse af undervisningen og trivslen. “Vi håber at kunne bruge elevernes erfaringer til at højne trivslen og læ­ ringen, som jo i høj grad hænger sam­ men,” siger Ole Kamp Hansen.

Undersøgelse af virtuel undervisning: Kvaliteten faldt Elevernes motivation faldt, det sam­ me gjorde kvaliteten af undervisnin­ gen, men lærernes arbejds­mængde steg. Det er nogle af hovedpointerne i en stor evaluering af den v ­ irtuelle nød­ undervisning i foråret. Det er Gymna­ sieskolernes Lærerforening (GL), der har lavet undersøgelsen blandt s ­ ine medlemmer. 1.895 lærere har sva­ ret på spørgsmål om deres ­oplevelse af konsekvenserne af den virtuelle ­undervisning. Tre ud af fire lærere svarer, at kva­ liteten af deres arbejde blev lavere, da undervisningen overgik til fuld virtuel undervisning. Værst gik det ­ifølge lærerne ud over kvaliteten af selve undervisningen og den mundt­ lige feedback. Formand for GL Tomas Kepler me­ ner, at evalueringen bidrager med vigtig dokumentation. “Undersøgelsen tegner et klart billede af, at lærerne vurderer, at un­ dervisningen ikke levede op til sam­ me kvalitet som normalt, da den vir­ tuelle nødundervisning satte ind,” siger han.

Små lyspunkter og katastrofer – sådan oplever lærere under­ visningen lige nu Nogle elever klarer sig udmærket med den virtuelle undervisning, mens det er en katastrofe for andre. Tre lærere fortæller om hverdagen med under­ visning bag en skærm. Den virtuelle undervisning be­ tyder, at Anne Harbo Frandsen når mindre på en lektion end normalt, og hun sidder oftere med en fornem­ melse af, at hun ikke trænger rigtigt igennem til nogle af eleverne. “Jeg har ikke den samme forbin­ delse til eleverne. Jeg mangler at have fornemmelsen af, om de har forstået tingene. I en almindelig time kan jeg kigge på dem og se i deres øjne, om de har forstået det, vi taler om. Det er sværere virtuelt,” siger Anne Har­ bo Frandsen, der underviser i tysk på hhx på uddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg. Når hun har mindre føling med, om de enkelte elever er med i under­ visningen, kræver det ifølge hende, at eleverne selv siger til, hvis de skal have hjælp, eller hvis der er noget, de ­ikke forstår.

Aflysningerne af eksamenerne i sommeren 2020 var efter min mening for omfattende. Bodil-Marie Ellerup Gade Blogger og lærer Horsens Gymnasium og HF I blogindlæg på gymnasieskolen.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


LATIN   – HER OG NU L atinske tekster i dialog med nutiden ”Lesbia, din fucking luder!” Sådan ville eleverne måske i dag omformulere Catuls vrede over Lesbias utroskab. Denne grundbog i Latin C er fuld af sådanne øvelser, der placerer de originale tekster historisk og skaber en dialog med nutiden. Latin – Her og nu gør tillige latin tilgængeligt for eleven ved at præsentere forskellige læsestrategier og gennemgå en række konstruerede tekster af stigende sværhedsgrad. Opfindsomme grammatiske opgaver, billeder og tidslinjer imødekommer forskellige læringsstile og gør det muligt for dig at differentiere undervisningen.

s_35

Se en læseprøve her. Forudbestil bogen fra uge 8 hos praxis.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


ANMELDELSER

s_36

s

mere opmærksomhed på nyere tyske sociologer som Hartmut Rosa og An­ dreas Reckwitz. Især sidstnævntes store værk Singulariteternes sam­ fund må forventes at indtage en ikke u­væsentlig plads i fremtidens lære­ bøger. Jeg ved godt, at han o ­ mtales i det s ­tore kapitel Relationel teo­ ri, proces­teori og nyere praksis­teori, men det k ­ unne have været spænden­ de med en kyndig analyse af hans bi­ drag til den moderne sociologi. Af nyere kapitler i værkets del tre om nutidige udfordringer til klas­ sisk og moderne samfundsteori skal fremhæves Teorier om globalisering – før og nu, Migration og endelig Køn og samfund. Værket havde oprindeligt et om­ fang på 646 sider. Sjette udgave er næsten dobbelt så tyk, 1.259 sider. Så nu er de mange sider fordelt i to bind. Værket har fået et par pædagogi­ ske elementer. For det første er der efter hvert kapitel indsat en række nøglebegreber, ligesom der er indsat en række refleksionsspørgsmål. Det betyder dog ikke, at vi nu har at gøre med en gymnasial lærebog. Målgrup­ pen er fortsat højere læreanstalter, men vi kan som samfundsfagslære­ re finde stor inspiration i bøgerne. Og måske er der netop i denne lange coronaperiode tid til fordybelse og in­ spiration.

Standardværket om samfundsteorier

Fag_ Samfundsfag Titel_ Klassisk og moderne samfundsteori Forfattere_ Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.) Forlag_ Hans Reitzels Forlag Pris_ 780 kr., 1.259 sider Vurdering og anmeldelse_ Benny Jacobsen Vurdering_ j j j j j q

De fleste samfundsfagslærere har nok på et eller andet tidspunkt stif­ tet bekendtskab med Klassisk og mo­ derne samfundsteori, marmorbogen ­kaldet. Den aldrende anmelder har haft førsteudgaven stående i reolen siden 1996. Her i starten af 2021 er vi nået til sjette udgave – og stadig redigeret af de to samme redaktører, som star­ tede arbejdet i 1990’erne. I sagens natur er der sket ændrin­ ger fra tidligere udgaver. Denne spal­ te tillader ikke en nøjere gennem­ gang af ændringer, men i årenes løb er adskillige af de oprindelige kapitler skrevet om, og der er tilføjet nye. Per­ sonligt kunne jeg godt ønske mig lidt G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

En række gymnasielærere anmelder fagbøger og øvrige undervisningsmaterialer for Gymnasieskolen.

s

e

Alfred og Line

Fag_ Historie Titel_ Tyendet – det tjenende folks danmarkshistorie Forfattere_ Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley Forlag_ Frydenlund Pris_ 229 kr., 208 sider Vurdering og anmeldelse_ Morten Lassen Vurdering_ j j j j q q

Mon ikke de fleste af vores elever er vokset op med Emil fra Lønneberg? Men har de tænkt over, hvorfor tje­ nestepigen Line sover i køkkenet, og karlen Alfred i et lille (karle)kammer? Kender de overhovedet begrebet ‘ty­ endet’? Med disse spørgsmål indleder nærværende udgivelse sin ‘det tje­ nende folks danmarks­historie’, som tager sin begyndelse i senmiddel­ alderen og har sit tyngdepunkt i det 19. og det 20. århundrede. Især kam­ pen for bedre forhold fylder m ­ eget, og der argumenteres fint for, at op­ gøret med den forhadte tyendelov (fra 1854) skal ses i sammenhæng med de mange andre bevægelser i 1800-tallet: arbejderbevægelsen,


A N M E L D E L S E R _

kvindebevægelsen etc. Forfatterne ønsker da også at trække netop denne del af historien frem i lyset, for der er ingen tvivl om, at de andre bevægelser fylder mest i den kollektive erindring. Hvem forbinder i dag ikke først og fremmest grundlovsændringen i 1915 med kvindernes stemmeret? ­Ikke mange husker, at ‘folkehold’ ved samme lejlighed også fik stemmeret. Bogen skriver sig fint ind i strømningen af danmarkshistorier, som udfordrer de klassiske fortællingers master narrativ (den type, som har et maleri af Christian den 4. på forsiden) og i stedet sætter spot på bag­ siden (når det er sagt, så er det vist ikke ligefrem husmænd og daglejere, vi savner fortællinger om). ­Desværre oplever vi denne bagside i Tyendet mest ‘fra oven’, det vil sige gennem kommissioner, forordninger og ­love, som alle omhandler tyendets vilkår. Tyendet selv kommer primært til ­orde i de kilder, som endnu ikke er tilgængelige på hjemmesiden (der er en oversigt bagerst i bogen). Det righoldige billedmateriale og enkelte optegnelser vidner imidlertid uden omsvøb om en kold, klam og kummerlig bagside. Samtidens legitimering af disse forhold skriger (også) i dag til himlen. Til sidst trækkes der tråde til nutidens ‘tyende’: filippinske au pairer, østeuropæere i byggebranchen, illegale indvandrere og andre, som ordner det hårde manuelle arbejde, de færreste danskere (i hvert fald til den løn) ønsker at røre ved. Et polemisk afslutningskapitel, man med fordel kunne have rykket frem som bogens indledning. Ud over en lang række fakta- og emnebokse (mest som supplement til brødteksten) er det så som så med didaktiseringen af stoffet: Der er ingen begrebsforklaringer, ingen læse- eller refleksionsspørgsmål, og ingen arbejdsopgaver. Ærgerligt, at der ikke gøres mere for at inddrage eleverne. Bogen anbefales nu alligevel, den kan sagtens bære et helt forløb, og hvorfor ikke et dristigt langt linjeforløb fortalt gennem det tjenende folk?

s

USA på vej mod ny vælgersammensætning

Fag_ Samfundsfag Titel_ Latinos – USA's store mindretal Forfatter_ Niels Boel Forlag_ Columbus Pris_ 149 kr., 156 sider Vurdering og anmeldelse_ Benny Jacobsen Vurdering_ j j j j q q

Det nyligt overståede valg i USA blev med rette fulgt nøje af også de danske massemedier. Vi fik alle de sædvanlige analyser af det amerikanske vælgerkorps, men denne gang blev ­latino-faktoren fremhævet som a ldrig tidligere. De fleste analyti­ kere spåede, at Biden ville få et meget stort flertal af latino-vælgernes stemmer. Det viste sig imidlertid, at Trump fik flere af disse stemmer end forventet, og et par svingstater blev mere spændende, end godt var. Niels Boels bog om latinoer giver g ­ limrende baggrund for at forstå det største etniske mindretal i USA. På få årtier er latinoernes andel af den amerikanske befolkning steget fra tre en halv til 18 procent. Der er nu cirka 60 millioner latinoer i USA,

og bogen når vidt omkring i bestræbelserne på at give læseren et grundigt indblik i denne befolkningsgruppes levevilkår og kultur. På baggrund af en kort indføring i det amerikanske politiske system får vi placeret latinoerne som politiske aktører. Her er det for eksempel interessant at læse, hvordan tidligere sikre republikanske delstater, som for eksempel Nevada, langsomt, men sikkert, bliver demokratiske på grund af en kraftigt voksende vælgerandel af latinoer. Det varer nok heller ikke så længe, før den største politiske ­latino-stjerne Alexandria Ocasio-Cortes kommer frem i forreste række. Hun portrætteres i en af de mange fine tekstbokse. Bogen giver en god beskrivelse af den arbejdssituation, som ­mange latinoer lever med. Det er oftest ­manuelle job til lav løn, blandt andet illustreret ved Moises Mendozas arbejds­hverdag som flugtplukker i Sydcalifornien (i en tekstboks). Endelig får vi også et indtryk af latinoernes kultur. Førstegenerationsindvandrerne er typisk præget af en konservativ livsholdning med vægt på familieværdier. Måske derfor ofre for Trumps demagogi? Latinos er en yderst informativ bog. Problemet er måske, at mange lærere vil vælge en mere generel indføring i det fascinerende samfund, som USA udgør.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

s_37


s

Et lyst skær i en mørk tid

Fag_ Tysk Titel_ Dürers hare – 1.000 års tyske kærlighedsdigte Forfatter_ Tysk og dansk tekst, udvalgt og oversat af Henrik Nebelong Forlag_ Forlaget Vandkunsten Pris_ 300kr., 250 sider Vurdering og anmeldelse_ Jens Peter Jensen Vurdering_ j j j j j q

s_38

Den kendte oversætter og Wagner-­ specialist har udvalgt og oversat 156 digte om kærlighed og sex fra minne­ sangens Dû bist mîn (slutningen af 1100-tallet) til Marcel Beyers Sommerende fra 1965 i omvendt kronologi, deriblandt et par latinske fra Carmina Burana (middelalderens vagant­ viser) og Johannes Secundus (1511-36, hollænder!), i en moderne letflydende, poetisk og elegant ­oversættelse, der følger originalens stil og tone. Denne anmelder glæder sig over, at nogle af tysk litteraturs indholdsrigeste digte er blevet nyoversat for et interesseret publikum i det 21. århundrede, og at de unge forfattere er kommet med i antologien. Det er altid et projekt i sig selv at oversætte poesi i tidens og sprogets ånd, men Nebelong formår at følge originalens syntaks, så læseren kan følge med i den t­ yske tekst, selvom ordvalget – som ofte i poesi – kan være kringlet. Tag for eksempel Peter Turrinis (født 1944) Ich habe an deinem Körper: “Ich bin / mit Zungenschlägen / durch die Auen / deiner feuchtgeringelten / Haare gerudert”. Det bliver til: “Jeg har / roet / med tungeslag / gennem dit fugtkrusede / hårs enge”. Enkelt og smidigt oversat under bibeholdelse af den poetiske tone. Og Nebelong holder stilen, hvad enten det gælder Günter Grass’ prosaiske digt Ehe, Paul Celans stemningsskabende Leise, Geliebte, Leise, den humoristiske metafor Liebe ist ein Omnibus, eller Brechts kontante Sonett über einen G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

durchschnittlichen Beischlaf, for slet ikke at tale om klassikerne i tysk litteratur; det er tydeligt at se, at Nebelong er en øvet herre i oversættelsens disciplin, og det gælder også de middelhøjtyske tekster; her ville en moderne tysk version ved siden af nok hjælpe den danske læser. Kort sagt: En pragtfuld læsebog og gaveoption til den, der interesserer sig for tysk digtning.


A N M E L D E L S E R _

s

En farverig lærebog

Fag_Fysik Titel_ En verden af fysik A Forfattere_ Kasper Grosman Michelsen og Danni Thorkild Pedersen Forlag_ Gyldendal Pris_ 560 kr. Vurdering og anmeldelse_ Jesper Nymann Madsen Vurdering_ j j j j j q

En verden af fysik A virker som en god lærebog i fysik. Den formidler både fagets deskriptive og matematiske sider på en god og lettilgængelig måde. Den er en anelse mere matematisk end nogle af de tilsvarende lærebøger, men adskiller fint de matematiske afsnit fra de mere beskrivende. Bogen er en naturlig efterfølger til bøgerne En verden af fysik C og En verden af fysik B, og de dækker tilsammen pensum til A-niveau i ­fysik. Matematiske udledninger er placeret i grå bokse, de færdige formler i gule faktabokse (som også benyttes til naturkonstanter og ­beskrivelse af grundlæggende begreber), mens den beskrivende og forklarende tekst står i umiddelbar forbindelse med disse bokse. Adskillelsen af beskrivende og matematiske afsnit er sikkert tænkt som en støtte for den lidt mindre

matematisk stærke elev, der således mere flydende kan læse igennem de forklarende dele. Det er i det hele taget en ret visuelt opbygget bog. Hvert kapitel har sin egen farve, som benyttes til overskrifter og rammer omkring eksemplerne, og opgaverne hørende til hvert kapitel følger kapitlets farve. Sidst i hvert kapitel er to bokse (trykt i kapitlets farve), der indeholder nøglebegreberne og kapitelmålene for det foregående kapitel. Nøglebegreberne består af en række stikord og en opfordring til eleven om at prøve at forklare begreberne, og kapitelmålene af en række opgaver, som dækker hovedindholdet i kapitlet. En typisk kapitelmålsopgave begynder med “Forklar hvordan ….” eller “Formuler ….”, og de adskiller sig fra opgaverne ­inde i kapitlerne ved at fokusere på forståelse og udledninger. Siderne er opdelt med en central brødtekstdel og en bred margen, som indeholder små billeder, figurer, grafer, simple modeller og diagrammer. Sidst i bogen findes en række appendikser. Et af disse er en god gennemgang af Eulers metode med såvel en klar teoretisk beskrivelse som nogle gode eksempler (et om raketopsendelse og et om dæmpede fjedersvingninger). Dette appendiks er så generelt, at det kunne benyttes i forbindelse med en SRP om for eksempel raketter eller kast med luftmodstand.

Der er siden reformen i 2017 kommet en række grundbøger til fysik på A-niveau. De fleste bøger kommer nu både som almindelige papirbøger og som mere eller mindre interaktive ibøger. En verden af fysik A kan fås både som i-bog og som papirbog, men når man klikker sig gennem i-bogen, viser det sig, at denne i-bog i stor udstrækning er en webudgave af papirbogen. Der er således nok mere tale om en e-bog i dette tilfælde. Det kan man naturligvis se som en fordel, for der kan være elever, der helst vil have en papirbog, mens andre elever hellere vil have en e-bog, og når de to udgaver er så ens som i dette tilfælde, kan man sagtens opfylde begge typer elevers ønsker i samme klasse. Hvad er en god lærebog til fysik i gymnasiet? Det må være det spørgsmål, som enhver fysiklærebogsforfatter stiller sig selv, inden han begynder. Men ikke nok med det, for hvis der skal skrives en ny lærebog, så må det skyldes, at de gamle i­kke længere kan klare opgaven. Det kan enten være, fordi pensum er blevet et andet, eller fordi nye didaktiske indsigter har åbenbaret en ny måde at formidle faget på. Endelig kan det være, fordi eleverne har ændret sig, så de nu lettere kan nås på en ny måde. En verden af fysik A er bestemt et godt bud på en reformopdateret fysikbog. Der hvor den adskiller sig mest fra de tilsvarende lærebøger er gennem den gennemførte brug af farver, der følger hvert kapitel. Ud over farverne, som følger kapitlerne, er der i bokse med udledninger og i faktabokse brugt en gennemgående farve i hele bogen. Måske forvirrer det lidt, at nogle farver således går igennem, mens andre er kapitelspecifikke, men kapitlernes farver hjælper eleven til hurtigt at kunne finde de sider, eleven søger, og de gennemgående farver kan sikkert hjælpe eleven med bedre at forholde sig til forskellige aspekter af faget. Det er mit bud, at brugen af farver til en tematisk inddeling af stoffet har været en af forfatternes idéer med bogen. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

s_39


KRONIK

e

Tekst_ Anette Hestbæk Jørgensen, Sara Mac Dalland, Mads Strarup

Gymnasieskolen bør spille en afgørende rolle i den bæredygtige omstilling s_40

Der er mere end nogensinde før brug for en samlet gymnasie­sektor, der tør gentænke de sigtelinjer, der skal lægge grundlaget for morgen­dagens samfund, og dermed også den omfattende bæredygtige ­omstilling, som i mærkbar grad vil komme til at præge de næste mange årtier, lyder det fra kronikørerne.

E

fter omkring et års samliv med coronaen og alt, hvad den har ført med sig af restriktioner, hjemmetid og omlægning af vaner, er det gået op for mange, at det, vi antog som normalt, ikke nødvendigvis er det bedste. Det var bare sådan, terningerne tilfældigvis landede, da cementen i fundamentet s ­ tørknede. Men vi må give coronaen det, at den har tvunget os til at se på vores hverdagspraksisser i et ­forandrende lys. Coronaen har vist os alle, at de forestillinger, som vi troede var uforanderlige, i virkeligheden er plastiske – og hele tiden har været det. Netop den erkendelse er vigtig i disse år, hvor vi står foran en eskalerende klimakrise, og der er derfor mere

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

end nogensinde før brug for en samlet gymnasiesektor, der tør gentænke de sigtelinjer, som vi hver og en ­navigerer efter. Alle os, der til daglig slår vores folder på gymnasier landet over, ved, at vi – gennem vores elever – har noget helt afgørende at bidrage med, når det handler om at lægge grundlaget for morgendagens samfund, og dermed også den omfattende bæredygtige omstilling, som i mærkbar grad vil komme til at præge de næste mange årtier.

Den formbare alder Den danske gymnasieskole indtager en både unik og fremtrædende position i det nationale uddannelseslandsskab. I årtier har

O M A N J Ø R G E M A C D M A D S

E T T E H E S T B Æ K N S E N , S A R A A L L A N D O G S T R A R U P

Anette Hestbæk Jørgensen er rektor på Aurehøj Gymnasium, Sara Mac Dalland er rektor på Det fri Gymnasium, og Mads Strarup er vicerektor på Københavns åbne Gymnasium. De tre kronikører er initiativtagere til Gymnasieskolernes Klimaalliance.


K R O N I K _

gymnasieskolen vare­taget en betydelig samfundsopgave, som både er dannende og uddannende. Det har vi gjort i tale og i handling og altid med en krog i det omgivende samfunds aktuelle tilstand og ­ u dfordringer. ­Gymnasieskolen har aldrig været en ø, men altid en dybt integreret del af samfundet. Det skal den blive ved med at være. I den formbare alder mellem 15-19 år, mens eleverne går på vores s ­ koler, udvikler de sig enormt. Fra u ­ sikre 1.g’ere med flakkende blikke og skiftende frisurer til studenter med mod på såvel tilværelsen som det videre studieliv. Men vigtigst af alt, så udvikler vores elever sig i gymnasieårene til at være ansvarsbevidste ­borgere. Dette er ikke blot en løs påstand, men et faktum, som bærer sit eget klare bevis i alle dem, for hvem den personlige udvikling, som de gennemgik i gymnasieårene, står som noget helt særligt. Vi skal være ­stolte over, at vi har været – og fortsat er – med til give danske borgere et v ­ arigt dannelsesaftryk, og det er denne oparbejdede tradition for at b ­ idrage til samfundets positive udvikling, som vi i disse år skal videreudvikle.

Vi tror på, at alle de fag og fakulteter, der i dag er repræsenteret i gymnasieskolen, kan og skal bidrage i den bæredygtige omstillingsproces. Når FN i sin rapport fra oktober 2018 skriver, at for ”at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius [så vil det] kræve hastige og vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde af enhver side af samfundet”, er det et alarmerende budskab, der ikke er til at misforstå. Vi tror fuldt på, at gymnasieskolen kan og skal bidrage til denne omstilling. Det gør vi, ­fordi netop gymnasieskolen kan ­ tilføre

den bæredygtige omstilling noget essentielt og med en bred gennemslagskraft, som ingen andre af v ­ ores velfærds mange institutioner ­ville kunne. Hvis vi som samfund skal nå i mål med den bæredygtige omstilling, og hvis gymnasieskolen skal fastholde sin helt unikke p ­ osition i dansk dannelses-, uddannelses- og ­ungdomsliv, er det afgørende, at vi i gymnasieskolen melder os på b ­ anen og er parate til at tage vores del af dette store, kollektive ansvar. Vi er klar – og vi drømmer om en gymnasieskole, der aktivt bidrager til den bæredygtige omstilling.

Lyt til protesterne En bæredygtigt orienteret gymnasieskole er på den vis en del af svaret på det endnu uformulerede spørgsmål, som vi begynder at ane konturerne af i kølvandet fra de protester, som børn og unge verden over har igangsat i løbet af det seneste år. Unge, som erklærer sig enige i Greta Thunbergs velplacerede uddannelseskritik, hvori et uddannelsessystem, der ikke i overvejende grad forbereder sine elever på den fremtid, som ­alle siger kommer, ingen mening giver. Det handler i høj grad om, hvordan uddannelsessystemet i bredeste forstand kan indrettes for og til de udfordringer, som verden står over for i dag og i morgen. Lad os komme de unge i møde. Lad os lytte til deres protesters indhold og indlede en national diskussion om, hvordan vi udvikler uddannelses­ sektoren, herunder også gymnasieskolen. En nødvendig transformation, der – helt i tråd med klimapanelets anbefalinger – bør hvile på den forudsætning, at enhver side af samfundet skal bidrage, hvis vi skal gøre de bæredygtige ambitioner til bæredygtig virkelighed. Gymnasieskolen er en del af dette samfund og skal derfor også være en del af forandringen.

Alle fag og fakulteter skal bidrage Nogle antager, at den ­b æredygtige omstilling vil komme i mål alene gennem teknologisk innovation, og

at vi derfor i uddannelsessektoren blot bør opprioritere de naturvidenskabelige fag. I vores perspektiv er dette et klart fejlvalg, som på sigt kan vise sig skæbnesvangert. Vi tror på, at alle de fag og fakulteter, der i dag er repræsenteret i gymnasieskolen, kan og skal bidrage i den bæredygtige omstillingsproces.

Gymnasie­ skolen kan tilføre den bære­ dygtige omstilling noget essentielt og med en bred gennemslagskraft, som ingen andre af vores velfærds mange institutioner ville kunne. De humanistiske fag vil kunne bidrage med etiske p ­ erspektiver omkring, hvad mennesket og dets relation til naturen er og kan være, ligesom humaniora også står centralt i den kæmpe formidlings-, kommunikations- og vidensdelingsopgave, som vi alle står over for. Samfundsvidenskaberne vil kunne bidrage med en forståelse af de præmisser, som vores forskellige samfundstyper hviler på, og i­ kke mindst hvordan vi som (verdens)samfund kan arrangere og organisere os på andre, alternative måder, som i højere grad vil hjælpe omstillingen i gang. De kunstneriske fag arbejder med billeder, ord, sange og andre alternative udtryksformer; forskelligartede kunstneriske greb, som historisk set har været vigtige og virkningsfulde elementer for s ­ tørre samfundsforandringer. Og endelig bidrager naturfagene selvfølgelig med konkret faglig indsigt i teknologi og ressourceforvaltning, ligesom naturvidenskaben også bibringer en dyb forståelse af det komplekse artssammenspil og den gensidige afhængighed, som livet på planeten Jorden er betinget af. Der er ikke ét af ­disse f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

s_41


s_42

Gymnasie­ skolen har aldrig været en ø, men altid en dybt integreret del af samfundet. Det skal den blive ved med at være. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


K R O N I K _

i alt fire perspektiver, som er mere ­eller mindre værd end de andre, og derfor er alle fag og fakulteter også ­lige væsentlige at have blik for i gymnasieskolens bidrag til den bæredygtige omstilling.

Et miniaturesamfund Men det handler om mere end blot fag, fakulteter og uddannelse. Gymnasiet er så meget mere end det, der kan udledes af et ugeskema. Gymnasiet er i sig en slags samfund in miniature, og derfor bør vi – som det o ­ mgivende samfund – også ­forholde os til samtlige af gymnasiets enkeltdele, hvis vi skal i mål med omstillingen.

Det handler i høj grad om, hvordan uddannelses­ systemet i bredeste forstand kan ind­ rettes for og til de udfordringer, som verden står over for i dag og i morgen. Lærere, elever, TAP’er og ledere bør i fællesskab formulere ambitioner for, hvordan deres arbejdsplads og gymnasium skal imødekomme og håndtere den interne omstilling. Det ­handler om indkøbspolitik, IT-aftaler, genbrug, printløsninger, forventninger til studieture og anden transport, affaldssortering, kantineordning med mere. I en samlet betragtning er det aftryk, som vi som arbejdspladser sætter på klimaet, mindst lige så vigtigt og symbolsk væsentligt for den bæredygtige omstilling som det aftryk, vi som uddannelsesinstitutioner sætter på vores elever.

ressortområder som transport, energi, forsyning, klima, skat, føde­varer, transport, forskning og erhverv. Først når Rosenkrantz-Theil ­sidder med om bordet, vil hun have mulighed for at påvirke sine minister­kolleger og overbevise dem om, at den største accelerator for forandring i samfund som det danske er børne- og undervisningssektoren, og en gang for alle slå fast, at hvis d ­ enne sektor trækkes ud af ligningen eller gøres til et sekundært redskab, bliver den bæredygtige omstilling ikke blot svær, men ­direkte umulig.

F A K T A

Gymnasieskolernes Klimaalliance er et gymnasialt uddannelsesnetværk, som ser det som sit hovedformål at understøtte og styrke sammenhængen mellem gymnasiets forskelligartede opgaver og den ­bæredygtige omstilling. Gymnasie­skolernes Klima­alliance blev etableret i februar 2020 og består

Klar til en ny kurs

i ­skrivende stund af 43 gymnasier

Det er med ovenstående idéer og perspektiver in mente, at vi gerne vil opfordre børne- og under­visnings­ ministeren til, i tæt samarbejde og dialog med alle, der har lyst, at starte en målrettet proces, der skal munde ud i en gentænkning af gymnasieskolens dannelses- og uddannelsesmæssige koordinater, således at den bære­ dygtige omstilling tildeles en langt mere central placering i alle led af den unikke ungdomsuddannelse, som vi alle ønsker det bedste for. I Gymnasieskolernes Klimaalliance er vi klar. Klar til at sætte en ny kurs for vores ungdomsuddannelser. Klar til at tage vores del af ansvaret for den ­bæredygtige omstilling. Fordi vi kan, vil og skal. •

spredt ud over hele­­Danmark.

s_43

Ministeren med i klimaråd Som et første skridt i den rigtige retning foreslår vi, at børne- og un­ dervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil tildeles en plads i regeringens klimaråd på linje med tunge G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


DISKUSSION

e

Indlæg til diskussion må maks. indeholde 2.500 enheder inkl. mellemrum. Send indlæg til gymnasieskolen@gl.org.

Tæt på ligestilling

s_44

Betragtninger i forhold til Gymnasie­ skolen, december 2020. I en tid med tiltagende pseudo­ arbejde, uklare arbejdsmål og stress er det glædeligt at se, at hele 31 pro­ cent af mine kvindelige kolleger ­finder økonomisk råderum til at ­lette arbejdsbyrden for at prioritere n ­ ære familieværdier. Desværre lykkes det kun for 18 procent af mine ­mandlige kolleger. Vist rammer nedsat arbejds­ tid kønsmæssigt skævt, hvad angår

indtægt og pension, men man må hå­ be, at en stadig udbredt fællesøkono­ mi i husholdningerne kan råde bod på dette, ligesom kvinders generel­ le længere levealder må skønnes at ­rette op på de umiddelbart ulige pen­ sionsvilkår kønnene imellem. At kønsforsker Jo Krøjer b ­ etragter det som et arbejdsmiljøproblem, at knap en tredjedel af kvinderne ar­ bejder på deltid, beror vel på fore­ stillingen om, at ønsket om fuld tid

er udbredt? Hvorvidt fuld tid er et ­ideal, afklares desværre ikke i bla­ dets ­artikler. Kristian N. Jensen Thy-Mors HF & VUC

LÆS MERE PÅ

gymnasieskolen.dk Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Værsgo. Vi giver tæt på

70 mio. kr. tilbage i renter til kunder, der er medejere af Lån & Spar

Sådan får du 3% i rente på din lønkonto Du er medlem af GL og har afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). De 3% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0% på resten. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Læs mere på www.lsb.dk/gl Bare fordi du er medlem af

Tæt på 70 mio. kroner! Det får vores kunder tilbage i januar. Fordi de er medlem af en faglig organisation, der ejer os. Som medlem af GL kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os. For eksempel 3% i rente på lønkontoen. Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.

Bliv kunde i Lån & Spar Bank Ring 3378 1979, book på lsb.dk/gl eller skriv til gl@lsb.dk


MINDEORD Jens Vind

d 1934 2020

s_46

Skønt født ind i landbruget i knappe tider fik Jens Vind lov til at komme på Latinskolen inde i Ribe og begynde i 1. mellem i 1946. Bøger og pænt tøj kostede penge, men en storesøster overbeviste forældrene om, at uddannelse er vejen frem. Således blev Jens Vind mønsterbryder, og bøger blev hans skæbne. For at blive optaget i den gammelsproglige klasse læste han latin hos sognepræsten i sommerferien efter mellemskolen. Efter studentereksamen kom han på kostskole i Cannes, hvor han ­havde fået et års ophold som flidspræmie,

Finn Stefánsson

d 1942 2020

Finn døde pludseligt af et hjertestop i en alder af 78 år. Han var langtfra færdig med livet og var i gang med at udgive rejseberetninger, artikler, anmeldelser, kronikker, noter og andet. Hans kalender var som altid fuld af begivenheder, han ønskede at deltage i: koncerter (især jazz), museumsbesøg, udstillinger, tennisaftaler – og i særdeleshed rejser. Finns vej til arbejdet som gymnasielærer gik over studentereksamen fra Aarhus Katedralskole, ophold på Askov Højskole, folkeskolelærer fra G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

Gymnasieskolen modtager mindeord. De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

men efter et halvt år stak han af og tomlede hjem, fordi han ikke kunne døje den franske disciplin. Kort efter flyttede han ind på Borchs Kollegium, hvor han fik venner for livet fra alle mulige fag. Universitetsstudierne omfattede blandt andet et ophold på Det Danske Institut i Rom, hvor han studerede Terents på Vatican-bibliotekerne. Som nyuddannet klassisk filolog fik han i 1964 ansættelse på Ribe Katedral­ skole, hvor rektor gav de klassiske fag 10 år tilbage at leve i. Jens Vind blev der til 2001. Han underviste i græsk, latin, oldtidskundskab og religion, men hans viden rakte langt ud over disse fag – han læste alt, nyt som gammelt, dansk som udenlandsk, humanvidenskabeligt som naturvidenskabeligt – en sand polyhistor. I mange år passede han skolens meget store og kulturhistorisk set meget betydningsfulde bibliotek.

Marselisborg Seminarium og cand. mag. i dansk og kristendomskundskab fra Københavns Universitet. Så kom ansættelsen ved Roskilde Katedralskole i 1971, en stilling, som han forlod efter næsten 30 år i 2002 for at gå på efterløn. Længe inden var han blandt de første til at ­arbejde på Den Store Danske Encyklopædi ­inden for områderne religion, teologi og kirkehistorie. Lige siden 1970’erne skrev og bidrog han til mange bøger, specielt leksikalske værker inden for faget religion. Der kan ikke være nogen lærer i det fag, som ikke har anvendt hans bøger. Af natur var han generøs, nænsom i sin kritik af andre, og han ville i­ kke have uvenner. Ikke at han manglede temperament, hvilket hans tennis­ kammerater kan bevidne under kampe, hvor konkurrencemennesket i ham udfoldede sig.

e

En særlig indsats ydede han ved flytningen og nyopstillingen af de over 40.000 bind i drengenes gamle gymnastiksal. Han var blandt initiativtagerne til forældreaftener på skolen, hvor lærerne underviste forældrene i gymnasiets fag for at åbne skolen for det omgivende samfund. Han kendte skolens og byens historie som ­ingen anden og skrev adskillige artikler derom i skolens årsskrifter. Han var formand for FOF og medlem af Ribe Kunstmuseums bestyrelse i en årrække. Alle disse vidtfavnende formidlingsaktiviteter gav Jens Vind en særlig status på skolen og i byen. Som kollega var Jens Vind hjælpsomheden selv, aldrig påtrængende. Som lærer var han omsorgsfuld, men blufærdig. Som menneske mødte han verden med et smil. Æret være Jens Vinds minde. Tidligere kolleger ved Ribe ­Katedralskole

Han var belæst som få, var en forstående og venlig lærer, en mild censor ved lærereksamen og på universiteterne og desuden meget populær på lærerværelset, også på grund af sin store humoristiske sans. En super ven. Med døden den 20. november 2020 sluttede et uhyre aktivt liv. Esben Andreasen, tidligere kollega på Roskilde Katedralskole


M I N D E O R D _

Poul Victor Kjærulff

d 1949 2020

Victor Kjærulff var født og opvokset i Slagelse, og efter studentereksamen på Slagelse Gymnasium i 1968 studerede han historie og kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Historiestudiet var på den tid præget af nymarxismen. Dette var en udfordring for Victor, der vel nærmest kunne karakteriseres som kulturkonservativ – med streg under kultur. En ­lignende udfordring mødte Victor i 1980'ernes venstreorienterede gymnasium, men han oplevede også, at kollegernes fællesskab om det faglige og

­ ociale efterhånden fik de ideologis ske modsætninger til at træde en del i baggrunden. Efter kandidateksamen blev han – efter en afstikker til Rødkilde Gymnasium, Vejle – i 1979 ansat på Langkær Gymnasium, nu Aarhus Gymnasium. Han underviste i historie og billedkunst, og siden efteruddannede han sig i oldtidskundskab. Studievejleder blev han også. Hans undervisning og vejledning var præget af stor faglig dygtighed og dybt engagement. Victor nød udenlandsrejser, både med familien og med eleverne. Især Italien stod hans hjerte nært, og han lærte sig at tale italiensk. Ikke kun på studierejser, men også på Københavns-ture og byvandringer i Aarhus inspirerede han eleverne og åbnede deres øjne for bygningsmæssige detaljer, inspireret af klassisk arkitektur – ofte over øjenhøjde. ”Se op!” var hans valgsprog.

Han grundlagde og var formand for Langkær Kunstforening. Han arrangerede udstillinger ikke kun med etablerede kunstnere, men også med debutanter, ofte fra lokalområdet. Victor elskede sprog og ord. Han var reflekteret og havde en underfundig humor. Vi kolleger ved stambordet på lærerværelset nød hans små ordspil – ’victorismer’ døbte vi dem. Han var en dygtig kok, hjemmet var meget gæstfrit, og han forkælede kolleger og venner med sin kogekunst – ofte med italiensk inspiration. Victor valgte at gå på pension i 2018. Tiden efter pensioneringen blev præget af sygdom, og en mild novemberdag gik han bort. Vi vil huske ­Victor som polyhistor, som den gode kollega og den kære ven. Vores medfølelse går til hans hustru, Bente, til børn og børnebørn. Kaare Ulrich Jessen og Frede Storborg

s_47

Otto Boserup

d 1954 2020

I juni fik vi den triste besked, at vores tidligere kollega Otto Boserup pludselig var død. Som musik- og tysklærer var O ­ tto en ildsjæl. Med stor dedikation kastede han sig i en lang årrække ud i et parløb med drama i opsætningen af den årlige 2.g-skolekomedie, som blev omskabt til årets musical med flere hundrede medvirkende på tværs af gymnasieårgange. Han tilbragte sommeren med at skrive partituret til vinterens forestilling. På det musiske og kreative felt var Otto en sand virtuos. Han delte med glæde sin viden og passion med eleverne. Han åbnede musikkens verden for dem ved at arrangere musical- og

operature i København i årets løb og sågar til London i efterårsferien. Ofte gav O ­ tto mulighed for, at også vi kolleger og ansatte kunne deltage i de kulturelle arrangementer. Vi blev a ­ lle dannede. Otto var en dygtig rejsearrangør. Han stod for kollegarejser til Berlin og Vilnius og faglærerture til Nürnberg og Wien. Rejseprogrammet var nøje tilrettelagt –han var detaljens mester. Menuerne på udsøgte restauranter var forudbestilt, ligesom de svale drinks i operaen. Der var sørget for alt. Rejser fyldte også meget i Ottos privatliv. Med årene blev rejsemålene flere, destinationerne f­ jernere og mere eksotiske. Han nåede ud i alle verdenshjørner: New York, Yemen, Japan, Tanzania og Indien. På en weekend præsterede Otto at sende postkort fra Bayreuth, Dresden og slutte af med en frisk hilsen fra østersbaren i Berlins KaDeWe. Postkortene vidner om Ottos enestående opmærksomhed over for a ­ lle venner og ­b ekendte. Når han var i London,

hjembragte han Royal Blend fra Fortnum & Mason til skolens pensionerede sekretær. Han var en klassisk gentleman. Ottos selskab var altid muntert. Han havde ofte en humoristisk bemærkning i situationen og en smittende latter. Otto var også i øjenhøjde med vores børn, og med stor omsorg og interesse underholdt han dem. Ved flere festlige lejligheder har de spillet keyboard og elguitar i hans band. Han roste dem i høje skyer for deres indsats. Hvad ungerne ikke vidste, var, at Otto havde trukket stikket til instrumenterne. Vi mindes Otto med stor glæde og varme. Sven Engelbrecht, Charlotte M ­ øller og Dorthe Mondrup, Gammel ­Hellerup Gymnasium

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


Ole Vadmand

d 1951 2020

Midt i november fik vi den triste besked, at vores kollega gennem mange år havde tabt kampen til kræften ­efter et kort sygdomsforløb. Det er kun to år siden, at Ole valgte at gå på pension fra sit virke som uddannelseschef på Efterslægten. Ved den lejlighed fejrede vi ham med en stor reception og havde her lejlighed til at se tilbage på et skoleliv, hvor udvikling, faglighed og ikke mindst flid var hovedoverskrifterne. Lige fra sammenlægningen med enkeltfagsinstitutionen på Nattergalevej har Ole været med i hf-historien på Efterslægten. Ole var first mover

omkring udvikling af hf-enkeltfags­ pakker og temaklasser på hf, og han var medskaber af de succesfulde interesseklasser på hf-uddannelsen på Efterslægten. Han var også primus motor i udvikling af undervisningsmateriale i forbindelse med skriveog læreprocesser, som blev grund­ laget for bogen At lære – en håndbog i studiekompetence. Oles forfattervirksomhed tæller også flere lærebøger til engelskfaget, som adskillige kolleger har nydt godt af. De senere år var han optaget af det store informationsarbejde, der fulgte i kølvandet af, at selvejet blev indført. Ole styrede med sikker hånd brochurer og PR og fik lejlighed til at udfolde sit sproglige talent. Sætninger som: ‘Efterslægten – et godt sted at lære’ og ‘Det er sjovt, når det er seriøst’ står stadig mejslet ind i skolens ­idégrundlag. Ole var altid den sprogligt skarpe, så hvem kunne være en bedre

redaktør, da Efterslægtens historie skulle skrives sammen til et digert værk om hele Efterslægtens historie fra 1786 og frem til en moderne skole, hvor tradition og fornyelse går hånd i hånd. Men Ole var også levende interesseret i meget andet. Ikke mindst fodbold stod Oles hjerte nær. Her var det specielt Fremad Amager, hvor han har været tilknyttet i mere end 60 år som spiller, leder og historie­skriver. Det er ikke mange hjemmekampe på Sundby Stadion, Ole har mistet i de mange år. Den sidste kamp fløjtede dommeren desværre alt for hurtigt af. Vores tanker går til Jette og hele Oles familie. Æret være Ole Vadmands minde.

blev eleverne bibragt viden og færdigheder, der forbandt teori og praksis, og hendes æstetiske sans satte sit præg på skolen. Som formand for Morsø Kunstforening gennem mange år var Vibeke en eminent organisator og formidler. Vibeke var garant for faglighed og kvalitet i undervisningen. Gymnasiet skulle give eleverne en almen kulturel dannelse og udvide deres horisont, både i timerne, ved fællesarrangementer og på studierejser. Tendenser i tiden til banalisering og ‘tivolisering’ af undervisningen fandt ikke genklang hos Vibeke. Hun krævede en solid indsats i arbejdet med stoffet, var en kritisk læser og præcis sprogbruger. Hendes engagement førte hende blandt andet til Europa­ skolen i Luxembourg, hvor hun b ­ oede med familien og underviste alle klasse­trin fra 1990 til 1999. Som kollega var Vibeke uhyre hjælpsom, havde altid ­konstruktive forslag og idéer. Hun bidrog gerne i

planlægningen af faglige og tværfaglige forløb, temadage, danskkurser, fællesarrangementer og oplæg til debat. I sin egenskab af studievejleder i en årrække havde Vibeke tæt kontakt med eleverne og tog hånd om deres faglige og personlige problemstillinger. Den sidste tid blev kort for Vibeke. Hvad der så ud som noget banalt, viste sig at være uhelbredelig kræft, der krævede stadig mere smertelindring. Vibekes død efterlader et stort savn hos alle, der stod hende nær – familie, kolleger, venner og bekendte, ­alle, hun har samarbejdet med. Hun efter­ lader sig sin mand, Jens Smærup ­Sørensen, deres to døtre og tre børnebørn i Paris og på Færøerne. Æret være Vibekes minde.

På HF-Centret Efterslægtens vegne Søren Kraunsøe

s_48

Vibeke Schmidt Sørensen

d 1947 2020

Vibeke blev ansat på Morsø Gymnasium i 1975 med fagene dansk og billed­ kunst. Hun gik på pension i 2012 og bevarede kontakten med skolen ved at deltage i jule- og sommerfrokoster og en årlig sammenkomst for seniorer. Vibeke tog også initiativ til en læsegruppe for tidligere kolleger, ­drevet af sin interesse for litteratur og kunst. Vibeke var en højt værdsat lærer. Hun var en faglig kapacitet i dansk, dygtig og vidende, velbevandret i litteraturhistorien, idérig, når det gjaldt om at sætte en tekst i perspektiv til tiden. Også i billedkunst G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

Kolleger ved Morsø Gymnasium


M I N D E O R D _

Ole Juhl

d 1937 2020

Tidligere rektor ved Århus Statsgymnasium Ole Juhl døde den 22. ­november efter lang tids sygdom, 83 år gammel. Ole Juhl blev mag.scient. og cand. mag. i fagene matematik, fysik, kemi og astronomi fra Aarhus Universitet i 1963 og blev derpå ansat som amanuensisvikar samme sted. I 1964 valgte han universitetet fra til fordel for fagligt samarbejde med mennesker i gymnasieverdenen og blev ansat ved Århus Statsgymnasium. Fra 1969 til 1974 var han fagkonsulent i matematik i Direktoratet for Gymnasieskolerne og HF. Han

blev studielektor i 1970, og fra 1975 og frem til sin afgang i 2000 rektor. Ole Juhl blev rektor på et velfungerende gymnasium, på et tidspunkt hvor der virkelig var grøde i gymnasieverdenen. Det var et stort set enstemmigt lærerkollegium, der havde anbefalet, at en fra dets egen flok skulle besætte stillingen som ny rektor, bestemt ikke en normal holdning i skoleverdenen! Men det siger noget om oplevelsen af Ole som ­både en dygtig fagperson, underviser og administrator med et godt forhold til både kolleger og elever, dog først og fremmest som et engageret og imøde­kommende menneske. Udviklingen i de år og de kommende gik stærkt i skoleverdenen. Og den udvikling lykkedes det Ole Juhl som rektor at indoptage på Århus Statsgymnasium uden voldsomme brud med traditionen, men også med respekt for ændringerne i elevsammensætning og i elevernes holdning til

tilværelsen. En yngre kollega nævnte en gang efter et lærermøde det forbløffende i, at Ole var i stand til at ændre sin holdning til det modsatte overbevist af diskussionen på mødet. Ligesom der ikke er noget, der hedder en perfekt lærer, er der heller ikke noget, der hedder en perfekt rektor, og naturligvis var der til tider som sagt uenighed og diskussion om måden, skolen blev ledet på. Men tilbage står som det altovervejende indtryk, at ledelse og diskussioner blev foretaget i en atmosfære af venlighed, imødekommenhed og retskaffenhed. Her var ikke bare nogle kompetencer, der blev bragt i spil, men fundamentale menneskelige egenskaber, som på afgørende vis kom til at præge det efter­mæle, Ole får. Ivan Tafteberg og Jørgen Sørensen, tidligere lærere på Århus Stats­ gymnasium

s_49

Carsten Bender

d 1951 2020

Lige inden jul modtog vi den triste meddelelse om, at vores tidligere kollega og gode ven Carsten Bender alt for tidligt var død. Carsten blev ansat på N. Zahles Gymnasieskole i 1983 med fagene g ­ eografi og dansk. Han underviste i sine fag, samtidig med at han varetog forskellige inspektorater frem til 2016, hvor han gik på pension. Undervejs havde han også energi til at tage en masteruddannelse i ledelse. Når Carsten underviste, oplevede eleverne hans smittende engagement i og interesse for f­ agene. Ikke mindst på studieture og ekskursioner

havde eleverne glæde af hans store indsigt, der både dækkede byplanlægning, arkitektur, litteratur og kunst. Turene til især Rom og Berlin står takket være Carstens pædagogiske dygtighed klart i mange elevers og kollegers bevidsthed. Også på inspektorkontoret hos Carsten mødte kollegerne stor lydhørhed og venlighed, og der var tid til at finde en løsning på problemerne. Uden for skolelivet var Carsten lige­ledes meget aktiv og havde ­mange andre interesser. Han var en ­ivrig maratonløber, indtil knæene blev slidte. Siden blev det på racercyklen, han vedligeholdt sin form. Ved siden af de fysiske udfoldelser var Carsten og hans kone, Kirsten, glade for opera, ligesom de begge var engagerede i forskellige kunstforeninger. Det var ikke alene i skoleregi, at Carsten rejste. Familien tog ofte til deres feriebolig i Tyrkiet, hvor cyklen også blev taget i brug i bjergene. I det seneste års tid har der været fokus

på sommerhuset på Odden med de to børn og svigerbørn samt de tre elskede børnebørn. Carsten er dybt savnet af såvel ­familie som kolleger og venner. På vegne af tidligere kolleger på N. Zahles Gymnasieskole, Peter Bengtsson-Thomsen og ­Gunver Pedersen

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


GL MENER

s_50

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

Tiden til at snakke om coronakonsekvenser for næste skoleår er nu

Mange elever bliver mere og mere triste, demotiverede og har svært ved at holde koncentrationen bag skærmen. De oplever, at fællesskabet i klassen er presset – ja, mange 1.g’ere har dårligt lært klassekammeraterne at kende som andet end frimærker på den computerskærm, der kører med virtuel undervisning i seks-syv timer om dagen. Hverdagen er p.t. ikke bare en rutine, men en trummerum, hvor det sociale liv er sat på pause. Mange føler sig stressede, og flere oplever direkte ensomhed. Jeg får tilbagemeldinger, ikke bare fra gymnasielærere, men også fra forældre, der oplever, at eleverne nærmest visner bag skærmen. Jeg ved, at alle lærere gør ­deres bedste for at støtte og fastholde eleverne under coronaen, hvilket ny forskning bekræfter, og hvilket såvel eleverne som vores minister ­ofte fremhæver – og roser. Man bruger ekstra kræfter på at variere den virtuelle undervisning og gør alt for at motivere eleverne. Men skærmen er en stor barriere. Man kan ­ikke ­lige kigge over skulderen og tegne på blokken og vise, hvor fejlen i matematikopgaven er, man kan ikke etablere den samme kontakt og fornemmelse for eleven eller tage den nødvendige, fortrolige samtale. Det er tydeligt for enhver, at de praktiske og tekniske fag er hårdt ramt, men også mundtligheden i fremmedsprog har trange kår. I det hele taget har den virtuelle undervisning negative konsekvenser for alle fag. De almendannende aktiviteter har stort set været lukket ned siden coronaens indtræden, og med dem også mulighederne for at understøtte elevernes relationer. Og det er,

uanset om eleverne går i 1.g, 2.g eller 3.g. De er alle hårdt ramt. Det er disse unge, som gymnasielærerne skal samle op. Det er afgørende, at de unge i den kommende genåbning får støtte, og at lærerne får ordentlige vilkår til at ­gøre det. Gymnasielærere er generelt udsat for ubalance mellem arbejdsliv og privatliv, høje følelsesmæssige krav, og kravene har været endnu højere i det forgangne år. Det tærer på de mentale kraftreserver, i et omfang så mange allerede nu nok er ved at køre på reservetanken, og kræver meget forberedelse. Hvad man vil gøre i løbet at foråret for at sætte ind over for elevernes trivselsproblemer og såkaldt faglige efterslæb, drøftes af politikerne, imens disse linjer skrives; vi mener, det ikke er en holdbar løsning at pålægge hårdt pressede lærere (og elever) ekstra opgaver med undervisning i weekenden eller om aftenen i løbet af foråret. I stedet tænker jeg, at det kan give rigtig god mening med ekstra lærerkræfter efter sommerferien til at støtte eleverne – fagligt, socialt og almendannende, og ekstra ressourcer til særlige aktiviteter. Og så skal Folketinget være klar med hjælp, hvis der er uforudsete følger af coronanedlukningen; for eksempel hvis der bliver en utilsigtet mangel på elever på visse gymnasier. Så er der brug for, at skolerne understøttes, til de kommende forhandlinger om elevfordeling og kapacitet er afsluttet – og det skal man altså tage fat på at drøfte nu. Det er bestemt ikke for tidligt at indse, at der også i det kommende skoleår bliver behov for at samle op på konsekvenserne af coronatiden 2020-21.


BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

r

LØN

Betaling for skriftlig censur Honorar for skriftlig censur udbetales i marts på min skole. Jeg kunne allerede den 2. december sende dokumentation på, hvor mange opgaver jeg skulle bedømme, så er det ikke lidt sent først at få betaling for skriftlig censur i marts?

l

ARBEJDSMILJØ

Flere penge til gymnasierne i 2021-2024 På min skole har de seneste års nedskæringer medført afskedigelser. Derfor var det virkelig en god nyhed, at der med finansloven for 2021 gives flere penge til gymnasierne. Men hvor meget drejer det sig egentlig om? Og kommer vi til at mærke det ude på den enkelte skole?

t

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Casper Klink & Anette Rachlitz

Casper Klink, konsulent i GL, svarer

Skriftlige censorer beskikkes (ansættes) af Børne- og Undervisningsministeriet, men af administrative årsager er det ansættelsesskolen, som på vegne af ministeriet udbetaler honoraret for skriftlig censur. Det er ikke meningen, at skolen skal skylde en lærer penge for et udført arbejde – men arbejdet, altså den skriftlige censur, skal også udføres, før man har krav på honoraret. Derfor er udgangspunktet, at honoraret for skriftlig censur skal udbetales, hurtigst muligt efter at den skriftlige censur er udført og indberettet. I praksis vil det sige med den

t

Anette Rachlitz, konsulent i GL, svarer

Finansloven for 2021 betyder, at gymnasierne får tilført 220 millioner kroner mere årligt de næste fi ­ re år. Det svarer til, at omprioriteringsbidraget for 2019 tilbageføres til hhx, htx, stx, hf og eux. Gennemsnitligt vil der komme en million kroner ­mere ud til det enkelte gymnasium. Det er vigtigt, at I lokalt på skolerne, i SU og i bestyrelserne drøfter, hvordan pengene bedst kan understøtte kvaliteten af de unges uddannelse. Som du selv skriver, har nedskæringerne betydet, at der nu er færre lærere til eleverne. Derfor bør tilbageførelsen af pengene modsat betyde, at der ansættes flere kolleger.

første lønkørsel, der ligger umiddelbart efter indberetningen. Dog skal man være opmærksom på, at skolens administration indberetter til løn­ systemet cirka midt på måneden, så typisk skal skolen have censurindberetningen cirka den 10. i måneden, for at honoraret kan komme til udbetaling samme måned.

s_51

Tilbageførelsen omfatter desværre ikke hf-enkeltfag og gymnasial supplering. GL har gjort meget for at ændre det, men uden held. Der er dog afsat ekstra penge til, at blandt andet VUC kan udvikle og investere i fjern­ undervisningen på almene voksen­ uddannelser.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


GLE

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

33TID OG STED

Kurset afholdes den 17. marts 2021 i København og udbydes også som skolebaseret kursus

77UDBYDER GL-E

s_52

Feedback med video som redskab

33TID OG STED

Kurset afholdes den 15. april 2021 i København og udbydes også som skolebaseret kursus

77UDBYDER GL-E

Sport med andre midler

33TID OG STED

Kurset afholdes den 25. februar 2021 i Herning

77UDBYDER

Historielærerforeningen

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

Tilmelding www.gl.org/GLE Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Kollegial supervision – masterclass

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

Kollegial supervision er en arbejdsform, der inspirerer gensidigt, skaber fælles refleksion om undervisningen og styrker relationer mellem lærerne. Arbejdsformen er baseret på et forpligtende samarbejde mellem lærere, og omdrejningspunktet for supervisionen er lærernes selvvalgte temaer i relation til undervisningen. Supervisionsarbejdet foregår i en systematisk proces, hvor I be­ arbejder undervisningen i en gensidig og forpligtende dialog og refleksion.

Processen bringer en af lærernes centrale faglige kompetencer i fokus, nemlig kompetencen til i situationen at beslutte den næste undervisningshandling. Kurset giver inspiration og redskaber til skolens, teamets eller gruppens forberedelse af og arbejde med kollegial supervision. E ­ fter kurset vil der ligge selvstændige opgaver med at organisere og rammesætte kollegial supervision på skolen.

På kurset vil vi beskæftige os med lærer-elev-feedback på video, elev-­ elev-feedback, vlogging (videoblogging), elevrefleksioner og feedback på skriftlige opgaver. Formålet med kurset er at give deltagerne redskaber til videofeedback i forskellige former, og udgangspunktet er, at eleverne skal få et større udbytte af undervisningen, uden at underviseren samlet set bruger mere tid. På kurset vises og diskuteres konkrete eksempler på lærerbaseret videofeedback, hvorefter der

vil være praktiske øvelser for den enkelte lærer. Vi har endvidere fokus på, hvordan video som værktøj kan være med til at øge elevernes (selv-)refleksionsniveau.

Kurset vil byde på en spændende eftermiddag omhandlende sportens dystre sider og fodboldens forvandling til det bedre og det dårligere, når Stanis Elsborg og Asker Hedegaard Boye tager deltagerne med igennem foredrag og diskussion om De Olympiske Lege som talerør for politisk propaganda og fodboldens forvandling og historie. I begge kursets dele kommer du med på historiske rejser

gennem nogle af de begivenheder, der ændrede og satte sine spor i sportens og i fodboldens verden.


Coaching, et individuelt tilbud

33TID OG STED

Samtalerne kan foregå online og kan bestilles hos gl-e@gl.org

77UDBYDER GL-E

Stresshåndtering og personlig planlægning i arbejdslivet

33TID OG STED

Kurset afholdes den 25. marts 2021 i Odense

77UDBYDER GL-E

Stille elever – klar til forandring?

33TID OG STED

Kurset afholdes den 18. marts 2021 i Aarhus

77UDBYDER Generator

Den gode elevsamtale

33TID OG STED

Kurset afholdes online den 25. og 26. februar 2021

77UDBYDER

Inter-mezzo.dk

Formålet med forløbet er at bidrage til at afklare og omsætte dine ressourcer, kompetencer og ­strategier for at nå de mål, som identificeres. Samtalerne tager udgangspunkt i din aktuelle situation med henblik på at skabe nye vinkler og nye indsigter – give ny inspiration. Der er hos coachen ingen forudfattede meninger

eller fokus på at løse problemer. Coachen er i sin tilgang værdifri og er alene centreret om at stille spørgsmål, lytte, udforske potentialer og ­give dig support og nye strategier for fremtiden. Forløbet omfatter fem individuelle samtaler.

Oplever du ofte utilfredshed med, hvad du når af opgaver på en arbejdsdag? Føler du dig ofte presset, stresset og tynget af for mange opgaver? Formålet med dette kursus er at forebygge stress ved at opnå overblik over og styring af egne arbejdsopgaver, og kurset henvender sig til alle, der ønsker at blive bedre til at p ­ lanlægge og udnytte egne ressourcer mere

målrettet. Kurset giver blandt andet indblik i og redskaber til tackling af ansvars- og forventningsstress, prioritering og opgaveoverblik, samarbejde og relationers betydning for stress, realisering af egne ressourcer og målsætning for eget arbejde samt at skabe overensstemmelse mellem arbejdspladsens og egne ønsker.

Stille elever forstyrrer ikke, og de arbejder pligtopfyldende, men de siger bare aldrig noget. For dem kan det være angstprovokerende at markere i timerne, og derfor skal de være 120 procent sikre, inden de åbner munden. De får ofte at vide, at de ‘bare’ skal mere på banen, men de formår sjældent på egen hånd at foretage disse ændringer. Kurset kvalificerer dig til at hjælpe de stille elever til at handle på deres frygt for ’at være på’ i klasserummet. Derudover giver kurset dig

indsigt i teorier om den kognitive adfærdsmodel og perfektionisme, øvelser og redskaber, der hjælper de stille elever på banen og styrker deres selvværd, samt en manual over et forløb for stille elever, som med succes er afprøvet flere gange i gymnasiet.

Få inspiration til det, du endnu i­kke gør, og en træningsbane at øve dig på, så du kan omsætte det direkte til praksis i morgen. Du får mulighed for at flytte fokus fra dig som formidler til dig som hjælper og facilitator i samtalen. Du vil både i teori og praksis lære at balancere mellem en klar struktur og en coachende tilgang til samtalen med henblik på at styrke elevens ejerskab, dannelse, faglige

udvikling og trivsel, og du vil lære at sætte form, formål, mål og retning på samtalerne og lære redskaber til at rammesætte samtalerne og skabe progression og ejerskab hos eleven ved hjælp af gode spørgsmål.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1

s_53


Kom til Online Åbent Hus 4. marts 2021

KENDER DU EN AF FREMTIDENS INGENIØRER? I år holder vi Online Åbent Hus. Her kan du og dine elever møde vores studerende, opleve vores flere end 30 forskellige uddannelser og høre om, hvordan ingeniører og teknologi kan skabe en bæredygtig forandring i samfundet. I kan både deltage fra klasseværelset og hjemmefra. Se programmet på aabenthus.dtu.dk fra 1. februar

s_54

FAKTA OG FAKE Læringsplatform om misinformation, sandhed og fup Kampen om den offentlige dagsorden er spidset til. At navigere på det digitale hav af informationer og nyheder bliver stadig sværere. Misinformation, fake news, spin og spam stiller større krav om at kunne sortere i mediernes informationsstrømme. FAKTA OG FAKE er en lærings- og studieplatform til de gymnasiale uddannelser om oplysning, journalistik og debatkultur med en overbygning for særligt motiverede og højtbegavede elever. FAKTA OG FAKE består af tre felter til undervisning og fordybende studier: LÆRINGSFELT STUDIEFELT MENTORFELT Selvstudier i fakta Indsigtsfulde fagfolk Undervisningsforløb stller sig til rådighed for om oplysning, presse, og fake for særligt interesserede elever særligt talentfulde elever medier og fake news DER ER FRI ADGANG TIL

FAKTAOGFAKE.DK

Materialet er produceret af Henrik Poulsen I/S i samarbejde med Kruses Gymnasium i Farum, og er støttet af Undervisningsministeriet og Den A.P.Møllerske Støttefond G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 1

·

2 0 2 1


Kontakt os og få en sna k og et uforpligte nde tilbud!

Studierejser overalt i Europa Nu er der lys forude… foråret er på vej og vaccinationerne er i gang. Vi ser frem til den forestående genåbning af samfundet, så vi igen kan sende vore kunder ud og opleve verden. Den voldsomme nedlukning har stillet store krav til både lærere og elever, fagligt såvel som socialt og behovet for fælles oplevelser er stort. Snart bliver studierejserne igen en del af skolernes almindelige planlægning og vi glæder os til at yde vores sædvanlige gode service.

     

Samme erfarne rejsekonsulent fra start til slut Fleksibilitet når alle brikker skal falde på plads Faglige programmer til alle europæiske storbyer Attraktive Covid-19 afbestillingsregler Bæredygtige busrejser overalt i Europa Attraktive priser på flyrejser

Vi tilbyder også studierejser overalt i Danmark Vi sender altid uforpligtende, skriftligt tilbud – kontakt os på tlf.: 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk


TIL ALLE LANDETS GYMNASIELÆRERE:

UDGIV DIT LÆRINGSFORLØB SAMMEN MED FORLAGET PRAXIS Et godt læringsforløb er gennemarbejdet, udviklet og afprøvet i forbindelse med praksis. Derfor er netop du vigtig. Vi har mange faglige fyrtårne på landets gymnasier. Du er måske ét af dem? Har du et godt materiale liggende, som du har mod på at udgive? Vi leder efter undervisere, der vil være med til at udvikle fremtidens undervisningsmidler. Et godt læringsforløb ... • giver eleverne appetit på læring. • udspringer fra praksis. • er med til at løfte alle elever, så de kommer styrket ud af ungdomsuddannelsen. • giver eleverne indsigt i emner, som knytter sig den verden, der omgiver dem.

Synes du, det kunne være spændende at samarbejde med forlaget Praxis om fremtidens undervisningsmateriale, så kontakt os for nærmere information.

Shân Mari Linnet Nissen smn@praxis.dk +45 2639 6268

OM PRAXIS I over 100 år har vi udgivet i tusindvis af fagbøger og undervisningsmaterialer på papir. Teknologien har i årenes løb udviklet sig kolossalt og givet os muligheden for også at lave digitale udgivelser. Og de nye interaktive muligheder åbner op for mange nye spændende undervisnings- og læringsprocesser. Vores materiale består af de nyeste teknologier indenfor adaptivitet, temabaseret forløb bygget i Moodle og webbøger, med de fordele den moderne teknologi tilbyder. Som en del af Egmont arbejder vi sammen med Forlaget Alinea om at skabe de bedste undervisningsmaterialer og har taget porteføljen fra Lindhardt og Ringhof Uddannelse til os.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.