Gymnasieskolen #2 2022

Page 1

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

April 2022

JEG HAVDE HJERTEBANKEN OG LÅ SØVNLØS. MIN KROP HAVDE LÆNGE FORTALT MIG, AT DEN VAR GAL.

Lærer Frida Hansen opfordrer andre til at stoppe op, før stress gør dem syge. s_10 Studieture. Fly eller ej?

Eksamen. Den mundtlige

På Aurehøj Gymnasium

­eksamensform er for

afgør eleverne det. s_26

­tilfældig. s_34

&

O V E R B L I K _

Nr_02

e


AkademikerPension har en ambition om at være Danmarks mest ansvarlige pensionskasse, og vi siger nej tak til investeringer i sort energi. I 2018 begyndte vi at frasælge aktier i fossile selskaber, der udvinder olie, kul, tjæresand og gas. I 2022 er turen kommet til frasalg af fossile erhvervsobligationer for 2 milliarder kroner.

Sammen gør vi en forskel.

akademikerpension.dk


UDSYN_

“Den mundtlige eksamen er baseret på et vakkelvornt system” s_34 UDFORDRET_

På Aurehøj afgør en klassediskussion studieturens transportform s_26

TEMA_

Når stress får dig til at miste dig selv s_10 s_03

eINDHOLD s_04

s_06

s_08

s_10

s_24

LEDER_

_ Hamsterhjulet får lov til at snurre videre

s_26

UDFORDRET_

_ På Aurehøj afgør en klassediskussion studieturens transportform

H OV E D B E S T Y R E L S E S VA L G _

_ Mangfoldighed i ny hovedbestyrelse – men to lister dominerer

s_32

LÆRERLIV_

_ ”Jeg vil gerne være en autoritetsfigur uden at blive en diktator”

GYMNASIE SKOLEN.DK_

Uddrag af seneste nyheder

s_34

TEMA_

Stress _ Når stress får dig til at miste dig selv _ Skemalæggeren kan også forebygge stress _ Frida blev sygemeldt: Min krop havde længe sagt fra _ Stressforsker: Stress skal løses i fællesskab

UDSYN_

_ “Den mundtlige eksamen er baseret på et vakkelvornt system”

s_38

GYMNASIE SKOLEN.DK_

s_40

ANMELDELSER_

s_44

KRONIK_

s_50

GL’S SIDER_

s_55

MINDEORD_

Uddrag af seneste debat- og blogindlæg

GYMNASIE SKOLEN.DK_

Uddrag af seneste nyheder

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Kasper Kristensen, Stibo Complete Mediaservice, telefon: 76 10 11 44, kakr@stibo.com | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Jasper Carlberg | Tryk: Stibo Complete | Oplag: 14.500 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Specialmedier | Næste deadline: 12. maj 2022.

s_04

LEDER

G Y M NA S I E S K O L E N

Hamsterhjulet får lov til at snurre videre

Stress er længe blevet betegnet som en folkesygdom her til lands. Der bliver ikke rigtig gjort noget overordnet ved det. Hvorfor ikke? Og hvor længe mon det får lov til at fortsætte? Det er relevante spørgsmål, som ingen umiddelbart kan (eller vil?) svare på. Der er mange lokale indsatser og projekter i gang, der skal nedbringe antallet af stresstilfælde, men mange brancher oplever alligevel fortsat stigning. Det gælder ikke mindst vidensarbejde og relationelt arbejde, som begge er en del af det at være gymnasielærer. Som du kan læse eksperter forklare i temaet i denne udgave af Gymnasieskolen, er der oftest to hovedårsager bag stress i denne branche: 1) Lærerne føler ofte, at de ikke har den fornødne tid til at levere den opgave, som både de selv og omgivelserne forventer. De risikerer at martres af det, fordi det går ud over eleverne. Paradokset er, at det, der gør arbejdet meningsfuldt, også bliver den belastende del, fordi 2) planlægningen og rammerne for arbejdet ­ikke er tilstrækkelige. Dermed kommer arbejdsmængden til at spille en rolle, uanset lærernes dedikation og passion. Når du konstant bliver revet ud af din fordybelse, fordi der ikke er tid nok, bliver arbejdet ineffektivt. Det er vel sådan set ikke noget nyt, men når tilfældene af stress i løbet af det seneste årti synes at ­have galopperet afsted med stigende hastighed, skyldes det måske udviklingen i samfundet, der går hurtigere og skaber nye forventninger og muligheder. Men rammerne passer

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

e

ikke til det – tværtimod, vil nogle nok sige med tanke på OK 13 og andre overenskomster, om end OK 21 var et skridt i den rigtige retning. Det gør det ikke lettere for lederne lokalt at planlægge og rammesætte, for pengekassen skal jo stemme. En teori kunne være, at politikernes virkelighedssyn i vid udstrækning er bagud i forhold til ­realiteterne – den digitale udvikling, større diversitet i elevgrupperne, fl ­ ere diagnoser etc. Under alle omstændigheder er konklusionen, at løsningen på stress­ problemerne ikke skal være op til den enkelte. Problemerne skal løses kollektivt, og derfor er åbenhed det første vigtige skridt. Vi må håbe, at flere – både lokalt og ikke mindst centralt – vil få øjnene op for, at vi står med et kæmpe problem, der skal løses. Morten Jest Chefredaktør


Mød kunsten i Islams verden

Davids Samling tilbyder gratis undervisning. Tirsdag til fredag kl. 10 og kl. 13. Book nu, se davidmus.dk

Åbningstider Tirsdag til søndag 10 – 17 Onsdag 10 – 21 Mandag lukket


HB-VALGET

Tekst_Morten Jest og Malene Romme-Mølby Foto_Jac ob Niels en

e

Mangfoldighed i ny hovedbestyrelse – men to lister dominerer 2022-valget til GL’s hovedbestyrelse vil nok mest blive husket for den lave valgdeltagelse, et opgør med den skæve kønsfordeling og en ny listes entré – som samtidig har gjort Liste 1 og 3 endnu mere ­dominerende.

D s_06

et er nok de færreste, der vil påstå, at det netop overståede valg til Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) hovedbestyrelse kommer til at gå over i historien, hvad drama angår. M ­ åske fordi der i GL-perspektiv var en usædvanligt ringe interesse blandt medlemmerne for at sætte et kryds hos en af listerne eller kandidaterne. Således endte stemmeprocenten lige akkurat over de 44. Isoleret set ikke bemærkelsesværdigt lavt – tallet kunne såmænd skabe misundelse i andre organisationer – men stemmeprocenten ved GL’s hovedbestyrelsesvalg ligger traditionelt på den pæne side af de 50 og var eksempelvis 57 ved foregående valg. Den lave valgdeltagelse er da ­heller ikke gået ubemærket hen. Formand Tomas Kepler erkendte umiddelbart efter offentliggørelsen af valg­resultatet, at stemmeprocenten kommer til at rejse nogle spørgsmål. ”Man kan altid diskutere, om det har været de rigtige temaer, der har fyldt i valgkampen. Eller måske er det også et udslag af, at vi har haft en valgperiode med godt samarbejde i hovedbestyrelsen. Måske skyldes det en afmatning eller en desillusionering i forhold til GL. Føler man ikke, det gør en forskel at deltage? De ting bliver vi nødt til at forholde os til.”

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

Også Mikael Busch fra Liste 2 var klar i mælet. “Den lave stemmeprocent må mane til eftertanke i organisationen. Hvad gør vi mon forkert?” lød spørgsmålet.

Mandatflytning Til gengæld skabte den ­ manglende interesse hos medlemmerne ‘valgteknisk’ spænding, idet de relativt få stemmer viste sig at blive spredt bredt ud på kandidaterne. Det skabte dels tæt opløb internt på listerne – for eksempel var der kun en-to stemmers forskel på flere af Liste 3’s kandidater – dels skulle der ikke så meget til at flytte mandater mellem de 12 ledige pladser. Det 13. og sidste medlem af hovedbestyrelsen udpeges som bekendt af det stående udvalg for ikke-fastansatte, IFA. Det medførte blandt andet, at Liste 5, også kendt som Hhx-, htxog eux-listen, kunne gøre sin entré med en enkelt plads. Liste 3 vandt et mandat, mens både formandens Liste 1 og Liste 2 hver mistede et mandat. Resultatet har måske udadtil ikke den store betydning, men der er alligevel ændret lidt på styrkeforholdet, idet Liste 1 og 3 nu igen er næsten ­lige store, efter at OK 13-resultatet ved valget for otte år siden viste sig kostbart for 3’erne og tilsvarende succesfuldt for 1’erne. De to lister sidder på tilsammen 9 af de 13 pladser.

Det gjorde de sådan set også i­ nden valget, men Liste 2 må siges at v ­ ære svækket med nu kun to pladser i ­hovedbestyrelsen efter i de seneste perioder at have siddet på den ene næstformandspost og også på den ganske vigtige post i AC’s bestyrelse. Den nye konstituering har medført, at der kun er én næstformand, nemlig Liste 3’s Anders Frikke, der også sætter sig på AC-posten. Den enes død er som bekendt den andens brød. Således lykkedes det som nævnt Liste 5 at komme ind i hovedbestyrelsen ved Gitte Husted Madsen.

Smal konstituering Tomas Kepler blev valgets topscorer og fortsætter som formand. Han bekendtgjorde forud for valget, at han ville fortsætte sin hidtidige linje med bredt samarbejde og en bred konstituering. Med endnu en liste i det ­fine selskab og en formindsket ­Liste 2 kostede det altså 2’erne en næst­ formandspost. Heller ikke en udvalgsformandspost blev det til. Den b ­ rede konstituering består nu i, at såvel ­Mikael Busch som Gitte Husted Madsen sammen med formand og næstformand kommer til at udgøre GL’s forretningsudvalg. Tomas Kepler sagde forud for den endelige konstituering, hvor han og Anders Frikke havde aftalt de store linjer, til gymnasieskolen.dk, at mandatfordelingen retfærdiggør, at det er Liste 1 og 3, der står bag konstitueringsaftalen:


GL's hovedbestyrelse pr. 1. august 2022. Bagerst fra venstre Mai Møller Nielsen, Anne Sophie Huus Pedersen, Kåre Blinkenberg, Tomas Kepler, Mikael Busch, Stine Wolff, Peter Hall og Inger Staahl Jensen. Forrest fra venstre Jan Maintz, Gitte Husted Madsen, Anders Frikke, Bodil-Marie Gade og Helene Caprani.

“Aftalens hensigt er ikke at udelukke nogen, tværtimod. Hoved­ bestyrelsen består i næste valgperiode af fire lister, to store og to mindre, og vi har aftalt nogle ændringer, som i den virkelighed giver mere mening og en mere ligelig involvering af Liste 2 og 5, end hvis vi eksempelvis skulle fordele to næstformandsposter som hidtil. Det har jeg ud fra markeringer i valgkampen vurderet var muligt at aftale med Liste 3.”

FAKTA

Flertal af kvinder

F Ø L G E N D E K A N D I D A T E R B L E V V A L G T :

Af nyskabelser i den kommende konstituering kan desuden nævnes, at politikerne i hovedbestyrelsen har bevilget sig selv et årligt ekstra honorar på 20.000 kroner. Argumentet er, at mange ved indtrædelse i hovedbestyrelsen risikerer lønnedgang, da de får sværere ved at komme i betragtning til lokal løndannelse på deres skole samt i visse tilfælde mister TR-tillæg, hvilket dog ikke er tilfældet for de nyvalgte HB-medlemmer. Honoraret finansieres ved hjælp af nedlæggelsen af den ene næstformandspost. Endelig er det værd at nævne, at den skæve kønsfordeling, der l­ænge har præget GL’s hovedbestyrelse, sluttede med dette valg. Der er nu syv kvinder og seks mænd, hvilket afspejler medlemsmassen. •

Læs i øvrigt mere om hovedbestyrelsesvalget, konstitueringen og de forskellige

5.667 af de 12.861 stemmeberettigede medlemmer afgav deres stemme til GL’s hovedbestyrelsesvalg i marts. Det er en stemmeprocent på godt 44. Ved valget i efteråret 2018 var stemmeprocenten på 57.

_

Tomas Kepler (Liste 1), 410 stemmer

_

Helene Caprani (Liste 1), 312 stemmer

_

Kåre Blinkenberg (Liste 1), 226 stemmer

_

Anne Sophie Huus Pedersen (Liste 1), 177 stemmer

_

Mai Møller Nielsen (Liste 1), 167 stemmer

_

Jan Maintz (Liste 2), 170 stemmer

_

Mikael Busch (liste 2), 130 stemmer

_

Anders Bærholm Frikke (Liste 3), 183 stemmer

_

Bodil-Marie Gade (Liste 3), 181 stemmer

_

Stine Wolff (Liste 3), 180 stemmer

_

Peter Hall (Liste 3), 100 stemmer

_

Gitte Husted Madsen (Liste 5), 71 stemmer

_

Inger Staahl Jensen (udpeget af IFA)

Tomas Kepler, der har beklædt formandsposten siden januar 2019, fortsætter som formand, mens ­Anders Frikke, der i den seneste periode har været delt næstformand sammen med Asger Wille, som ikke genopstillede, bliver næstformand ­alene. Kepler og Frikke udgør også det kommende forretningsudvalg (FU) sammen med Mikael Busch og Gitte Husted Madsen. Anne Sophie Huus Pedersen fortsætter som forkvinde for overenskomstudvalget (OKU), mens Helene Caprani og Kåre Blinkenberg bliver forpersoner for henholdsvis arbejdspladsudvalget (APU) og uddannelsesudvalget (UDU). Anders Frikke får GL’s post i Akademikernes bestyrelse, og Peter Hall bliver GL’s udpegede repræsentant i Akademikerpensions bestyrelse. Den nye hovedbestyrelse tiltræder 1. august i år.

lister på gymnasieskolen.dk. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

s_07


GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

ØKONOM M ED FORT I D I U N D E R V I S N I N G S­M I N I S T E R I E T :

FA G L I G E F O R E N I N G E R :

Politikere må aldrig tvinge lærere til at vise Muhammedtegninger

s_08

Terese vil være brobygger Hvordan skaber man en god dialog? Hvordan rummer man uenighed og håndterer ekstreme ytringer? Det er gymnasielærer Terese Kokseby Frisdahl ved at lære – og hun vil give det videre til sine elever. ”Jeg vil egentlig bare gerne bi­drage til den demokratiske samtale, hvor vi lytter til hinanden frem for at ­råbe. Det har vores samfund i den grad brug for,” siger Terese Kokseby Frisdahl. Hun er lærer på Gefion Gymnasium i København og er lige nu i gang med at uddanne sig til brobygger. Formålet med uddannelsen er at klæde deltagerne på til at gå i dialog med andre på en konstruktiv måde – også når man er uenig. ”Der er en politisk polarisering i de her år, og på de sociale medier b ­ liver tonen mere og mere hård. Men det er så vigtigt, at vi taler ordentligt og lytter til hinandens argumenter, selv når vi er drønende uenige,” siger ­Terese Kokseby Frisdahl, der underviser i engelsk og italiensk. • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

Teoretisk set er der en risiko ved at vise en Muhammedtegning i sin undervisning, og blandt andet derfor skal politikerne holde sig fra at ­gøre Muhammed-tegninger til en obligatorisk del af undervisningen i de ­danske gymnasier. Sådan siger formanden for Foreningen af ​historielærere ved handelsgymnasiet, Lars Løbner Hansen. “Man kan ikke afvise, at der kan være en risiko ved at vise Muhammedtegningerne i undervisningen. Risikoen er nok meget lille, men den er der. Derfor kan staten heller ikke pålægge lærere at gøre noget, som i teorien kan være forbundet med en risiko,” siger Lars Løbner Hansen. Gymnasieskolen.dk har spurgt f lere relevante faglige foreninger ­ om, hvad de mener om tanken om at ­gøre Muhammedkrisen og eventuelt Muhammedtegningerne til en obli­ gatorisk del af undervisningen i gymnasiet. Sidste år var diskussionen oppe at vende igen, da de blå partier i Folke­ tinget stillede forslag om at ­ gøre Muhammedkrisen til en fast del af historiekanonen i folkeskolen. Og i en artikel på gymnasieskolen.dk argumenterer en gymnasielærer for at gøre Muhammedtegningerne obligatoriske i de danske gymnasier for at undgå, at det er den enkelte lærer, som skal stå med ansvaret. •

Skrot taxameter­ systemet, og begynd forfra

Taxametersystemet kan sammenlignes med et gammelt kludetæppe, som politikerne over tid har repareret på eller syet en ny lap på en gang imellem. I løbet af foråret skal politikerne i Folketinget justere eller lappe på ­taxametersystemet igen. Det er dog på høje tid, at politikerne sender det gamle taxametersystem – eller kludetæppe – på genbrugs­ stationen og i stedet laver et nyt. Det er billedligt talt det budskab, der kommer fra Hjarn von Zernichow Borberg. Han er partner og senior­rådgiver i rådgivningsvirksomheden Cph­ facilitation, som løser opgaver for kommuner, staten og interesse­ organisationer. “Taxametersystemet og skolernes økonomi er bygget op over ­mange år, og det er næsten umuligt at for­klare, hvorfor det ene og det andet taxameter har den størrelse, det har. Jeg mener, det er på tide, at politikerne starter forfra og laver et nyt taxa­ metersystem i stedet for at justere på det nuværende,” siger Hjarn von ­Zernichow Borberg. Han arbejdede i Børne- og Under­ visningsministeriet fra 1995 til 2006, herunder med en periode i ­Nordisk Ministerråd. I dag under­viser han også på Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Han har for nylig lavet en ­analyse af taxameteret for tre erhvervs­skoler, hvor taxameteret for hhx sammenlignes med taxameteret for stx. •


FAGPAKKE TIL SPANSK 100 mm

flap100 mm

197 mm

Ocho Appelidos Vacos – filmscript og ekstramateriale John B. Jensen

Viva la vida består af denne bog, et lille grammatikhæfte og et website (lru.dk/vivalavida). Her findes øvelser til print, et emneorgaViva la Vida Silvia Becerra Bascuñán, niseret ordforråd samt lydoptagelser som gør det muligt at arbejde Sigrid Østergaard og med intonation, rytme, tryk og udtale. Julie Højgaard

Der er tre hovedkapitler: España, Hispanos en Estados Unidos og México. Teksterne består af uddrag af artikler, litterære tekster, sange, breve, interviews og blogs. Herigennem får eleverne indblik i kulturelle, politiske, historiske og aktuelle forhold. Der lægges op til Ocho Appelidos Vascos beskrivelse, beretning, referat og dialog. – filmscript og

Narraciones de Bolivia Gitte Pedersen

Viva la Vida opslagsgrammatik til spansk på alle niveauer i gymnasiet. Den kan benyttes som supplement til begynderbogen Viva la vida og andre grundbogssystemer.

Enkel og let tilgængelig med mange konkrete eksempler.

GRUNDBOG

Sigrid Østergaard, cand. mag. i spansk og engelsk. Ansat på Christianshavns Gymnasium siden 2004.

Gramática de uso básica

ISBN 9788770666909

lru.dk

I fagpakken får du:

Silvia Becerra Bascuñán, cand. phil. i spansk, ph.d. i spansk lingvistik. Ansat på Christianshavns Gymnasium siden 2002.

Lindhardt og Ringhof Lindhardt og Ringhof

WWW.LRU.DK

9788770666909_omslag.indd 1

Julie Højgaard, cand. mag. i spansk og idræt. Pædagogisk leder. Ansat på Christianshavns Gymnasium siden 2006.

Silvia Becerra Bascuñán, cand. phil. i spansk, ph.d. i spansk lingvistik. Ansat på Christianshavns Gymnasium siden 2002.

España – hechos y cultura Annie M. Pedersen

lru.dk

Sigrid Østergaard, cand. mag. i spansk og engelsk. Ansat på Christianshavns Gymnasium siden 2004.

Julie Højgaard, cand. mag. i spansk og idræt. Pædagogisk leder. Ansat på Christianshavns Gymnasium siden 2006.

240 mm

De første tekster er korte hverdagsdialoger og præsentationstekster, der giver eleverne en følelse af at de hurtigt kan sige noget på spansk. Målgruppen er 1. og 2.g

España – hechos y cultura Annie M. Pedersen

– una ciudad catalana Silvia Becerra Bascuñán

Fagpakken i spansk dækker både kernestoffet og supplerende stof i spansk på B- og A-niveau.

100 mm

250 mm

Alle tekster er rigt gloseret og er af overskuelig længde.

I alle kapitler findes samtale- og grammatikøvelser der anvender varierede læringsstrategier.

172 mm

100 mm

Silvia Becerra Bascuñán Sigrid Østergaard Julie Højgaard

Gramática de uso básica

Narraciones de Bolivia Gitte Pedersen

John B. Jensen Ordforrådsindlæring står centralt i bogen. Eleverne møder jævnligt de samme ord og vendinger. Det øger deres mulighed for at tilegne sig et ordforråd inden for det nære og genkendelige. Desuden trænes specifikt og alment ordforråd i alle kapitlerne ved opsamlingsøvelser. Voces de Berga

ryg 16mm

172 mm

Gramática de uso básica er en anvendelsesorienteret

Viva la Vida

ekstramateriale

Voces de Berga – una ciudad catalana Silvia Becerra Bascuñán

197 mm

Silvia Becerra Bascuñán Sigrid Østergaard Julie Højgaard

S. Becerra Bascuñán, S. Østergaard & J. Højgaard

Vislumbres de Bolivia Rikke Arnholtz

rygbredde 16mm

Andre spansktitler fra Lindhardt og Ringhof

Viva la vida er et nyt begyndersystem med hurtig progression.Uddannelse Kompetenceområderne kommunikation, kultur og samfund tilgodeses.

S. BECERRA BASCUÑÁN S. ØSTERGAARD & J. HØJGAARD

Andre Spansktitler fra Lindhardt og Ringhof Uddannelse

WWW.LRU.DK

20/11/2017 11.25

9788770668033_omslag.indd 1

18/01/2018 13.08

• den populære grundbog Viva la vida og den supplerende grammatik, Gramática de uso básica. • adaptive boostforløb, der giver eleverne mulighed for at træne deres forståelse af spansk grammatik samt ordforråd. • forløbet ¿Conoces a Lorca? giver eleverne indsigt i Federico García Lorca’s forfatterskab og liv som kunstner. Eleverne tages med på en æstetisk rejse og får samtidig indblik i den historiske kontekst, som Lorcas liv og værker indskriver sig i.

s_09

Flere forløb kommer til efteråret PRØV GRATIS

Få gratis adgang: prx.dk/fagpakker-gratis

• Kannibaler og guitarister i moderne spansk litteratur • Hispanos en Estados Unidos hoy • Las huellas del Franquismo • flere er på vej.

Praxis Forlag A/S Vognmagergade 7, 5. sal 1148 København K www.praxis.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


T E M A _ S T R E S S

s_10

ALVORLIG ALVORLIG RAMMER RAMMER MANGE MANGE NOGLE NOGLE SYGE SYGE G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


STRESS STRESS FORTSAT FORTSAT LÆRERE. LÆRERE. BLIVER BLIVER AF AF DET. DET.

s_11

Åbenhed og kollektive løsninger er afgørende, hvis der skal ske ændringer, lyder det fra eksperter. Tillid til ledelsen er også vigtigt, fortæller tidligere stressramt lærer. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


T E M A _ S T R E S S

GYMNASIELÆRERE FØLER SIG BELASTET AF

Øgede krav

Øget arbejdspres

Øget usikkerhed i deres ansættelse

Mange lærere tackler arbejdspresset ved at benytte sig af forskellige individuelle overlevelsesstrategier. Nogle af de typiske er: s_12

Dropper pauser og arbejder i stedet Øger egen arbejdstid Går på deltid

2 ud af 3 lærere, der er gået på deltid, har gjort det på grund af et for højt arbejdspres.

Skifter job/branche Sparer op for at kunne lade sig pensionere før tid Gør sig mere ligeglad eller ligefrem kynisk Bliver civil ulydig og ’glemmer’ opgaver, der ikke virker meningsfulde

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

Den største kilde til arbejdsglæde og motivation:

Den største kilde til frustration og demotivation:

At kunne løse kerneopgaven og gøre en forskel for eleverne

At have for travlt og gå på kompromis med kvaliteten

·

2 0 2 2


Te k s t _ T i n a R a s m u s s e n Infografik_Creative ZOO

GYMNASIELÆRERE HØRER TIL BLANDT DE JOBGRUPPER, DER ER MEST PLAGET AF STRESS, SYMPTOMER PÅ ANGST OG FØLELSES­MÆSSIGE BELASTNINGER

Ud af 36 ­faggrupper er gymnasie­lærere den ­gruppe, hvor arbejdet ­tager mest energi fra ­privatlivet

s_13

I DAG ER DER ANSAT CIRKA 1.400 FÆRRE LÆRERE PÅ LANDETS GYMNASIER END I 2015

Næsten 50 % af de gymnasielærere, der har fået psykologhjælp hos Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS) i 2021, har oplevet et stort arbejdspres.

Nedskæringerne på grund af omprioriteringsbidraget har på mange skoler betydet fyringer, og at årsvikarer ikke har fået forlænget deres ansættelse.

Kilder: Trivsel og motivation gennem arbejdslivet i uddannelsessektoren. Undersøgelse fra Københavns Professions­ højskole – lavet for Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig Administration (BFA), 2021. Belastninger og håndteringsstrategier i gymnasielærerarbejde. Undersøgelse fra Aalborg Universitet, 2021. Fakta om arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2018. Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


T E M A _ S T R E S S

NÅR STRESS FÅR DIG TIL AT MISTE DIG SELV s_14

Stress kan blive så alvorlig, at du begynder at tvivle på, hvem du er, og hvad meningen med dit a ­ rbejde er. Stressekspert og filosof M ­ ette Vesterager kalder det eksistentiel stress. Og det kan hun godt forstå, at gymnasielærere kan blive ramt af. Te k s t _ J o h a n R a s m u s s e n Foto_Morten Holtum

Ofte taler vi om de konkrete fysiske og psykiske symptomer, når vi taler om stress. “Dårlig søvn, ondt i hovedet, hjertebanken, tankemylder, vrede og at blive ked af det.” Mette Vesterager opremser en række af de væsentlige symptomer, når mennesker bliver ramt af ved­ varende og alvorlig stress.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

“Men vi overser ofte de eksistentielle symptomer, som også er meget alvorlige. Man kan opleve en frem­ medgørelse over for sig selv, hvor man ikke rigtig ved, hvem man selv er. Meningsløsheden er en central erfa­ ring for mange stressramte,” siger Mette Vesterager. Hun er uddannet filosof med tilvalg i psykologi fra Københavns Universitet og arbejder i dag med blandt andet ledelsesrådgivning og stress. Hun har haft mange samtaler med mennesker, som er blevet alvorligt ramt af stress. “Den eksistentielle krise, som alvorlig stress kan føre med sig, kan være en meget voldsom oplevelse. Den rammer ind i selvforståelsen af, hvem vi er, og det kan være en fortvivlende oplevelse. Nogle mennesker bliver aldrig helt sig selv igen,” siger Mette Vesterager, der har skrevet bogen Stress og eksistens.

Relationer bliver overset Gymnasielærere bliver også ramt af alvorlig stress, og det har Mette Vesterager flere forklaringer på. “Mennesker, der arbejder med mennesker, bliver ofte mere stressede. Man har for eksempel på gymna­ sier ikke altid blik for det relationelle i arbejdet, når man sætter tid af til opgaver. Styringsmekanismerne er ofte rationelle og handler om tal, mål og hvor du skal være hvornår. Men det væsentligste ved jobbet som


Mette Vesterager Stressekspert og filosof

FAKTA OM STRESS

Hvad er stress Stress kan beskrives som en ­kortereeller længerevarende tilstand, der er karakteriseret ved anspændthed og ulyst. Oplevelsen af stress er subjektiv og afhænger af forskellige faktorer, herunder egne og miljøbestemte ressourcer, samt hvordan man som individ fysisk og psykisk reagerer på og håndterer stress.

gymnasielærer er relationerne, og det bliver ofte ­overset,” siger Mette Vesterager. Hun peger på, at det kan betyde, at læreren eksempelvis ikke har tid til at yde omsorg for den enkelte elev, løse konflikter og balancere de behov, eleverne har. Det stresser den enkelte lærer. Arbejdsmængden – antallet af opgaver og hold – betyder også noget i forhold til stress. “Hvis arbejdsmængden bliver stor, så betyder det også, at du eksempelvis har mindre tid til at løse en konflikt. Hvis du har tid til at tale med en elev, så har du det også bedre, når du går hjem,” siger hun. Og så betyder arbejdsmængden også noget i sig selv. “Der har været en tendens til at sige, at hvis man bare kan udleve sin passion, så kan man holde til at ­arbejde rigtig meget. Men arbejdsmængden kan i sig selv også blive for stor,” siger hun.

Tempoet er skruet op Mette Vesterager peger også på, at der er nogle struk­ turer på arbejdsmarkedet, i samfundet og i det moder­ ne liv, som er med til at presse mange mennesker – ikke kun gymnasielærere. “Forandringstempoet er langt højere i dag end tid­ ligere. Vi står hele tiden i nye situationer, og meget

Følger af stress Til trods for at stress ikke i sig selv betegnes som en sygdom, kan stress­ belastninger have en negativ indvirk­ ning på både livskvalitet og alment velbefindende samt udgøre en risiko­ faktor for en række sygdomme. Kort- og langvarig stress Det er væsentligt at skelne mellem kort- og langvarig stress. Kortvarig stress opstår typisk akut i pressede situationer, hvor kroppen sættes i alarmberedskab og gør os i stand til at handle. Når stressbelastningen aftager, kan kroppen slappe af igen og vende tilbage til udgangspunktet. Langvarig stress opstår derimod, hvis stresspåvirkningen ikke ­aftager ­eller forsvinder, så kroppen ikke kan ­restituere. Langvarig stress vil altid ­udgøre en belastning for kroppen, der fysiologisk ikke er skabt til at være i konstant alarmberedskab. Langvarig stress øger risikoen for eksempelvis forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom, depression samt forværre prognosen for eksisterende sygdomme.

Kilde Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

s_15


T E M A _ S T R E S S

s_16

lidt er, som det var sidste år. Det betyder også, at vi bruger mange ressourcer på at prøve at forudse, hvad der kommer til at ske. Uvis­ heden er en meget central del af stress. Den tilstand er med til at øge den eksistentielle stress,” siger hun og uddyber. “Uvished betyder, at man kan blive i tvivl om, hvordan man skal handle, og hvad man kan stå inde for. Man kan blive ukendt for sig selv, og det er meget belastende at stå i.” Samtidig med at forandringer sker i et stadigt højere tempo, er vores mulighedsrum blevet større, som Mette Vesterager beskriver det. Der er for eksempel uendelig mange muligheder for at tage nye initiativer, lave ny undervisning, gø­ re noget mere ved elevernes trivsel. “Jeg tror, mange lærere befinder sig i en tilstand af, at der hele tiden er nye ting, de burde gøre, og de ser på deres kolleger, der tager nye initiativer. I dag siger man, at man skal gribe mulighederne og se nye muligheder, men vi kan ikke holde til alle de muligheder,” siger hun og fortsætter: “Måske skal vi blive bedre til at vælge fra i stedet for at vælge til.”

Social acceleration Samtidig med at mulighedsrummet er blevet udvidet, er vi også ramt af social acceleration, påpeger Mette Vesterager.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

“Vi kommunikerer langt hurtigere i dag på grund af den digitale udvikling, og der er en forventning om, at vi giver hurtige svar både til kolleger, elever og ledelse. Det betyder også, at man træffer hurtige beslutninger om forandringer, og i det hele taget at hamsterhjulet kører hurtigere. Det er ekstremt usundt, og vi kan slet ikke holde til det tempo. Men vi får ikke øje på det, når vi er i det,” siger hun. Mette Vesterager peger på, at stress skal tages meget alvorligt i samfundet og på arbejdspladser. “Stress fører til mistrivsel, vi bliver syge af det, og stress kan føre til for tidlig død. Nogle får svært ved at koncentrere sig og mister kompetencer. Stress kan føre angst og depressioner med sig. Der er mange gode grunde til at tage stress meget alvorligt,” siger Mette Vesterager. Hun tilføjer dog også, at mennesker, som har været ramt af alvorlig stress kan få det godt igen, hvis de får den rigtige hjælp. ”Her er det først og fremmest vigtigt at tale med nogen, der har den nødvendige ekspertise, så man kommer frem til at få en dybere forståelse af sine vilkår og valg. Og ikke mindst er det vigtigt, at man i fællesskab på arbejdspladsen arbejder med strukturelle løsninger. Ledelsen har med andre ord et ansvar for at nedbringe stressniveauet,” siger Mette Vesterager og tilføjer: “Det er vigtigt, at man ikke kun symptombehandler med for eksempel meditation, som er så populært.”

Uvisheden er en meget central del af stress. Mette Vesterager Stressekspert, ledelsesrådgiver


Te k s t _ J o h a n R a s m u s s e n Foto_Jacob Nielsen

Helle Hein Stress- og ledelsesforsker

SKEMALÆGGEREN KAN OGSÅ FOREBYGGE STRESS Det kan være meget stressfyldt aldrig at have tid til fordybelse og til at udvikle sin undervisning. Stressforsker Helle Hein peger på, at planlægningen af lærernes tid og opgaver kan blive bedre. Tid er ikke bare tid. Og timer er ­ikke bare timer. Planlægningen af lærer­ nes arbejdstid og rammerne for ar­ bejdet betyder meget for, om den enkelte kan blive ramt af stress. “Hvis du har brug for fordybelse, men du hele tiden bliver revet ud af den fordybelse, så består dit arbejde ikke af andet end startom­ kostninger, og du arbejder hamren­ de ineffektivt,” siger Helle Hein, der er selvstændig stress- og ledelses­ forsker. Hun har forsket i stress blandt akademiske medarbejdere, blandt andre gymnasielærere. Helle Hein peger på to stressfor­ mer, som ifølge hende især rammer gymnasielærere – moralsk stress og boreout. Hun peger på, at arbejdets til­ rettelæggelse kan have stor ind­ flydelse for boreout-stress, som kan ramme os, hvis vi ikke har tid til at fordybe os og udvikle nyt. “Jeg har ofte på gymnasier hørt lærere sige, at de ikke har tid nok, mens lederne siger, at de ikke kan give dem mere tid. Jeg tror dog, noget kan løses ved en bedre planlægning af tiden,” siger hun og uddyber: “Hvis du har et skema, hvor der aldrig er sammenhængende tid til fordybelse, og hvor du hele tiden bliver afbrudt af en kollega eller et nyt teammøde, så får du en fragmenteret hverdag uden sam­ menhæng, og det er en af hovedårsagerne til boreout-stress.”

Hvis man har mentalt krævende vidensopgaver eller fokusarbejde, kræver det ifølge Helle Hein halvan­ den times sammenhængende tid.

Det er utilfredsstillende, hvis du aldrig har tiden til fordybelse. Helle Hein Stress- og ledelsesforsker

“Mindre tid end det er en joke. Hvis du skal gøre fremskridt med en kognitivt svær opgave, skal du have tid til at komme ind i opgaven og tid til at blive der. Der er mange andre typer opgaver og arbejde, du kan klare på kortere tid, men det er utilfredsstillende, hvis du aldrig har tiden til fordybelse,” siger Helle Hein, der peger på, at storrumskontorer og digitale afbrydelser på telefonen og computeren også er et problem for fokusarbejde. Konsekvenserne af ikke at have tiden til fordybelse og at udvikle noget nyt er, at man er tvunget til konstant at trække på rutinen, bru­ ge standardløsninger og i det hele taget ikke kan bruge sin faglighed

tilfredsstillende. Det kan give bore­ out-stress, forklarer hun.

Moralsk stress Moralsk stress og følelsesmæssigt pres opstår på mange arbejdsplad­ ser, hvor man arbejder med menne­ sker. Mange definerer moralsk stress med, at man må gå på kompromis med sin faglighed, og man føler, at man kunne levere noget bedre til borgerne, eleverne eller brugerne. “En vigtig tilføjelse om moralsk stress er, at det mest stressudløsen­ de er, at man martres af, at nogen lider under det, man leverer,” siger Helle Hein. Men dilemmaet er, at det, som er følelsesmæssigt belastende ved et job med mennesker, samtidig også er det meningsfulde ved arbejdet. Helle Hein siger, at nedskæringer på gymnasier og færre ressourcer kan betyde, at flere lærere rammes af stress. Men det er vigtigt, at man i samtalen om moralsk stress ikke kun taler om timer og ressourcer. “Jeg var ude på en skole, hvor en række lærere led under moralsk stress, og de talte meget om ikke at have tid. Det viste sig, at skolen havde smidt nogle ordblinde elever ud, fordi det ikke gik rent fagligt. Nogle lærere lå vågne om natten og tænkte på, at de havde svigtet disse elever, som nu havde fået ændret deres livsbane,” siger ­Helle Hein. Hendes pointe er, at moralsk stress på gymnasier også kan opstå, fordi diversiteten blandt eleverne er blevet meget større, nogle elever kan for eksempel have diagnoser og andre problemer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

s_17


T E M A _ S T R E S S

Frida Hansen Tidligere stressramt gymnasielærer

s_18

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


Te k s t _ J o h a n R a s m u s s e n Foto_Jasper Carlberg

FRIDA BLEV SYGEMELDT:

MIN KROP HAVDE LÆNGE SAGT FRA Gymnasielærer Frida Hansen blev sygemeldt med stress efter et forløb med for meget arbejde og en dårlig dialog med sin nærmeste leder. I dag er hun arbejdsmiljørepræsentant og advarer om, hvor alvorligt stress kan være. “Du risikerer at vågne op en dag og ikke kan huske, hvordan du binder dine snørebånd.” Lægen så alvorligt på Frida Hansen. “Du har brug for en længere sygemelding,” fortsatte lægen.

Gymnasielærer Frida Hansen var på det tidspunkt sygemeldt i 14 dage, og alvoren af hendes stresstilstand var ikke helt gået op for hende. “Jeg sad stadig og tænkte på, at hvis jeg var væk i 14 dage, kun­ ne jeg godt nå at forberede og ­føre mine elever til eksamen, og så var der sommerferie,” fortæller Frida Hansen. Lægens ord var den sandhed, hendes krop længe, men forgæves havde forsøgt at fortælle den den­ gang 38-årige gymnasielærer.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

s_19


T E M A _ S T R E S S

“Jeg havde konstant hjerte­­ banken. Jeg vågnede om natten og kunne ikke sove mere, og jeg var grådlabil. Jeg havde kontant samme følelse, som når du sidder på toppen af en rutsjebane, lige inden det går nedad,” fortæller Frida Hansen om den stresstilstand, som kostede hende en sygemelding i 2018. Hun har sagt ja til at fortælle sin egen historie, fordi hun ønsker at være med til at sætte fokus på alvorlig stress. I dag er hun arbejds­ miljørepræsentant på Roskilde Katedralskole, og det giver stor mening for hende at forsøge at hjælpe andre med at undgå at gå ned med stress.

Hjertebanken

s_20

Hun sidder på en café i København en sen eftermiddag. Foran hende står et glas te og damper, mens hendes fortælling om stress bliver lagt frem bid for bid. “På det tidspunkt var jeg i mit hoved og ikke i min krop. Jeg ­mærkede ikke min krop, men stress sætter sig i kroppen. Jeg havde hjertebanken i flere måneder, men jeg l­yttede ikke til min tilstand,” ­siger hun og lægger sin hånd på ­ sit hjerte. Frida Hansen, der underviser i dansk og mediefag, blev ansat på Roskilde Katedralskole i 2012. Hun kunne godt mærke, at arbejds­ tempoet blive skruet lidt op med

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

Jeg vågnede ofte klokken tre-fire om natten og kunne ikke sove mere. Frida Hansen Lærer, Roskilde Katedralskole

nedskæringerne i uddannelsessek­ toren i 2016. Men ifølge hende selv havde hun ikke haft tegn på stress før skoleåret 2017/18. “Jeg havde ikke så mange timer i grundforløbet, men til gengæld blev der så fyldt ekstra timer og opgaver på derefter. Det var meget skævt fordelt,” fortæller hun.

Ikke til forhandling En dag i efteråret 2017 stod hendes nærmeste leder uden for klasse­ lokalet, da hendes undervisning var slut. Lederen var vikar på skolen for Frida Hansens normale leder, så hun kendte ham ikke særlig godt. Lederen ville gerne lige tale med hende, og mens de gik ned ad gan­ gen mod lærerværelset, fik hun at vide, at hun skulle vikariere og undervise en 3.g-klasse i dansk frem til sommerferien. Frida Hansen gav udtryk for, at hun havde svært ved at se, hvordan hun skulle overkomme det, da hun på det tidspunkt havde fået fyldt opgaveporteføljen godt op og blandt andet havde sagt ja til en ekstra studietur i marts. “Særligt det at rette deres opgaver kunne jeg ikke se, hvordan jeg skulle nå. Han gav dog udtryk for, at det ikke var en forhandlingssituation, og inden vi nåede ned

til lærerværelset, var den samtale slut,” fortæller hun. Den pågældende leder er ikke længere på Roskilde Katedralskole, og hun lægger ikke skjul på, at hendes stress ikke havde udviklet sig så alvorligt, hvis dialogen med lederen havde været anderledes. Og ikke mindst, at han havde taget ­alvorligt, at hendes arbejdsopgaver var for belastende for hende fra ­efteråret 2017. “Hvis dialogen havde været mere tillidsfuld, havde jeg nok sagt fra noget før, men jeg følte, at det var som at møde en mur, når jeg sagde noget til ham,” siger Frida Hansen.

Arbejdede hele tiden “Du arbejder hele tiden.” Sådan sagde Frida Hansens kæreste til hende flere gange i 2018. Han forsøgte at få hende til at indse, at arbejdet var blevet for meget, og at hun burde syge­ meldes, hvis det ikke ændrede sig. “Jeg arbejdede hele tiden. Jeg sad om aftenen og i weekenderne, men mange gange sad jeg bare og kiggede på en bunke opgaver, jeg skulle rette, uden at jeg kunne tage mig sammen til at gå i gang.” Når hun gik i gang, var hun en halv time om at rette en opgave, som hun før havde brugt 10


minutter på. Hun slog sig i hovedet og bebrejdede sig selv, at hun kun­ ne bruge så lang tid på opgaverne. “Jeg græd også meget der­ hjemme. Der skulle ikke så meget til, at jeg begyndte at græde,” fortæller hun. En nat drømte hun, at hendes nærmeste leder meddelte hende, at hun skulle have en gruppe ud­ vekslingselever boende. Hun fortæller historien med et skævt smil, som om hun erkender, at det set på afstand er lidt komisk, men det understreger samtidig alvoren i hendes tilstand dengang. Hun havde forholdsvis nemt ved at falde i søvn om aftenen, men hendes nattesøvn blev dog sjældent lang. “Jeg vågnede ofte klokken tre-fire om natten og kunne ikke sove mere.”

Hvor er jeg? Frida Hansen talte med sine kol­ leger om, at hun havde for meget at lave, og der var også flere, som opfordrede hende til at tale med sin nærmeste leder om det. Men hun gjorde det ikke. En dag stod hun på gaden uden at kunne huske hvorfor, eller hvad hun skulle. Hun havde en tom ind­ købspose i hånden, og på den måde gættede hun på, at hun nok skulle ud at købe ind. Men følelsen var som et blackout. Der skulle dog mere til, før Frida Hansen nåede sin grænse. En elev pegede mod tavlen og sagde: ‘Jeg tror din strømforsyning brænder’. Det var en dansktime i 3.g i slut­ ningen af april. Frida Hansen, der på det tidspunkt var i en konstant tilstand af alarmberedskab, kunne næsten ikke tro sine egne øjne, da hun så strømforsyningen til sin com­ puter begyndte at ryge kraftigt. Situationen blev lidt panikagtig, og en pedel blev tilkaldt, mens eleverne blev sendt uden for døren. Efter ti­ men kunne Frida Hansen ikke mere.

“Jeg gik direkte op til vores HR-chef, og da jeg kom ind på kontoret, begyndte jeg at græde,” fortæller hun. De aftalte, at Frida Hansen blev sygemeldt i 14 dage. Og få dage efter sad hun hos lægen, hvor denne artikel begyndte. Der var cirka halvanden måned til sommerferien, og på nær nogle få møder på skolen blev Frida Hansen sygemeldt frem til ferien. Nu begyndte Frida Hansen at mærke, hvor stresset hun var blevet. “Stressen forsvandt ikke. Jeg var stadig i alarmberedskab, og jeg havde konstant hjertebanken og søvnproblemer. Jeg kunne ikke sid­ de og se en film, for midt i filmen anede jeg ikke, hvad der foregik. Det var hårdt at begynde at mærke min krop igen og indse, hvordan jeg havde det. Jeg græd hele tiden,” fortæller hun. Gennem Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) blev hun henvist til en psykolog, og det hjalp hende. “Psykologen forklarede, at det tager dobbelt så lang tid at komme ned igen, som det tager at bygge stressen op.” Frida Hansen lejede et sommer­ hus i en skov i Nordsjælland i en måned og gik lange ture, fik lidt ro i hovedet og mærkede sin krop igen.

Panikknappen i hjernen Det er nu fire år siden, at hun blev sygemeldt på grund af stress. Efter­ følgende havde hun en periode, hvor hun udviklede angst og ofte fik en følelse af, at det værste ville ske lige rundt om hjørnet. Hun fik hjælp af en psykolog og har det godt i dag, selvom hun siger, at vejen til panikknappen i hjernen stadig er lidt kortere, end før hun blev syg med stress. Hun holder altid fri og tjekker aldrig sin mail i weekenderne. Hun vil hellere stå op mandag morgen klokken fem for at forberede sig end at tænde computeren i weekenden. Hun arbejder stadig på Roskilde

Katedralskole og har siden 2020 været arbejdsmiljørepræsentant. “Det giver meget mening for mig at være med til at arbejde for at skabe et bedre arbejdsmiljø for mine kolleger,” siger hun. Hun siger, at der er kommet mere fokus på at forebygge stress på skolen. “Vi arbejder for, at opgaveforde­ lingen bliver lavet allerede i foråret, så man kender sine arbejdsopgaver for det kommende skoleår. Og der er skabt rum til også at drøfte op­ gavefordelingen med nærmeste leder. Nogle lærere kan godt lide, at arbejdsopgaverne nærmest er fordelt som sæsonarbejde, mens andre ønsker en meget jævn forde­ ling af opgaver. Jeg har selv en god dialog med min nærmeste leder,” siger Frida Hansen.

Stress er alvorligt Hun mener dog også, man på Ros­ kilde Katedralskole og sikkert også på andre gymnasier kan blive bedre til at spotte stress og forebygge stress i god tid. “Stress på gymnasier er jo et strukturelt problem, og arbejdsrela­ teret stress er arbejdspladsens an­ svar. Vi skal blive bedre til at spotte, når en lærer ikke har det godt, og sørge for, at der bliver grebet ind i tide. Det er ikke nok at sige, at den enkelte lærer selv må gå til sin nærmeste leder, hvis det bliver for meget. Det gjorde jeg ikke selv,” siger Frida Hansen og fortsætter: “Når jeg fortæller min historie, så er det også for at fortælle andre, at vedvarende stress ikke er en lille ting. Det er alvorligt, og man skal reagere tidligere, end man tror.”

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

s_21


T E M A _ S T R E S S

STRESSFORSKER:

STRESS SKAL LØSES I FÆLLESSKAB s_22

Man kan ikke forebygge stress på gymnasierne, så længe lærerne forsøger at tackle problemet alene og i det skjulte, siger stressforsker Tanja Kirkegaard. Der er brug for kollektive løsninger. Te k s t _ T i n a R a s m u s s e n

Det er et alvorligt problem, hvis man som medarbejder ikke taler højt om arbejdspres og stress på sin arbejdsplads, men i stedet forsøger at tackle det selv. Det mener stressforsker og cand. psych. Tanja Kirkegaard fra Psyko­ logisk Institut på Aarhus Universitet. ”Det er et problem, hvis man bare tilpasser sig og arbejder videre. Det er ikke den enkelte medarbejders opgave at håndtere stress,” siger hun. Flere undersøgelser har vist, at en stor del af gymnasielærerne netop tackler arbejdspres ved at benytte sig af individuelle over­ levelsesstrategier. For eksempel springer nogle over pauserne og ar­ bejder til langt ud på aftenen, andre forsøger at gøre sig mere ligeglade og skruer ned for ambitionerne.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

Fra sin forskning ved Tanja Kirkegaard, at det er typiske reaktioner for specielt vidensarbejdere, der er pressede på deres job – næsten uanset branche. ”Det er også typisk, at man forsøger at arbejde hurtigere, planlægger sin tid minutiøst og isolerer sig,” fortæller hun. Måske kan det løse problemet nu og her, men på den lange bane er det ifølge Tanja Kirkegaard uholdbart. Hun mener, at alle individuelle strategier er bekymren­ de, hvis de står alene, fordi arbejdspresset bliver den enkelte medarbejders problem og ikke arbejdspladsens problem. Ofte tyr medarbejderne nemlig til strategier­ ne i det skjulte og siger ikke noget til hverken kolleger eller ledelsen. Som lærer bruger man for eksempel mere tid på forberedelsen, end ens leder ved, og man bliver på skolen efter arbejde for at snakke med en elev, der har private problemer. Der kan være flere grunde til, at man ikke taler åbent om det pres, man oplever. På nogle arbejdspladser kan der for eksempel være en ’her arbejder vi os bare ud af problemerne-kultur’, påpeger Tanja Kirkegaard. ”Det er der tit de steder, hvor arbejdsformen er meget individuel. Det gælder for gymnasierne. Lærerne er vant til at klare tingene selv og glemmer helt, at der faktisk er nogle, der kan hjælpe dem.”

Øger presset på alle Mange medarbejdere bebrejder sig selv, når de ikke kan leve op til deres egne faglige krav, fortæller Tanja Kirkegaard. ”Mange vender det indad. Det bliver enormt skam­ fuldt, at man ikke kan klare arbejdet, når ens kolleger tilsyneladende godt kan. Det er let at føle sig uduelig


Tanja Kirkegaard Stressforsker, cand. psych.

og tænke ’det er mig, der er for langsom’, eller ’det er mig, der ikke er dygtig nok’.” ”Man glemmer, at der er nogle fælles vilkår, og når man ikke får talt om det i fællesskab, så lever de indivi­ duelle strategier videre. Det samme gør opfattelsen af, at man er den eneste, der ikke kan klare det,” siger hun. Det er ikke kun en uholdbar løsning for den enkelte lærer, men for skolen som helhed, fastslår Tanja Kirke­ gaard.

Der er så meget lindring i at kunne genkende sig selv i andre. Tanja Kirkegaard Stressforsker, Aarhus Universitet

Hun er ved at afslutte et projekt for Dansk Magister­ forening, som netop handler om arbejdsfællesskaber samt individuelle og kollektive måder at tackle arbejds­ pres på. De individuelle løsninger øger belastningen for den enkelte lærer, men faktisk også arbejdspresset på hele lærerkollegiet, og lærere og ledelse får ikke den dialog, der måske kunne have ført til ændringer, under­ streger hun. ”Det kan blive en meget ond spiral. Man kan ikke komme et problem til livs, når det bliver holdt hemme­ ligt,” siger Tanja Kirkegaard, der har holdt oplæg om stress på en række gymnasier.

Åbenhed er første skridt Alternativet er at finde kollektive løsninger på arbejds­ presset. Ifølge Tanja Kirkegaard er det afgørende, hvis man vil forebygge arbejdsrelateret stress. Første skridt er, at lærere og ledelse ude på den enkelte skole i fæl­ lesskab kan tale åbent om arbejdspres, hvordan man

kan lave god undervisning med de rammer, der nu engang er, om der er nogle belastninger, som mange lærere oplever og hvordan man løser dem i fællesskab. ”Pludselig er man ikke alene med problemet. Der er så meget lindring i at kunne genkende sig selv i andre,” lyder det fra stressforskeren. Det er ledelsens opgave, at man får taget de snakke, pointerer hun. ”Hvad er det, der presser os? Hvordan kan vi i fællesskab mind­ ske presset? Er der noget, vi ikke taler om? Det er den slags, man er nødt til at få talt om,” siger Tanja Kirkegaard. Hun anbefaler, at ledelsen sætter lærerkollegiet til at komme med konkrete løsninger på, hvordan man kan mindske presset i hverdagen. ”Det er lærerne, der kender deres arbejde bedst, og dem, der bedst kan komme med løsningerne. Men lærere er også vidt forskellige. Der er ikke et ’onesize fits all’, men man kan lave et fælles idékatalog, som de forskellige team og faggrupper kan diskutere og bruge af.” Og så er det selvfølgelig også et must, at det ikke kun bliver ved snakken, påpeger Tanja Kirkegaard. ”Det afgørende er, at der er en ledelse, der indgår i dialogen og hjælper med at finde løsninger,” ­siger hun.

s_23

Læs mere om stress på gymnasieskolen.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste nyheder

N Y E S Ø G ETA L :

Stx hitter – htx og eux går tilbage

s_24

Det overordnede søgemønster for elever, der forlader grundskolen, har ­ikke ændret sig særligt i de seneste år. Flest unge ønsker at starte på en gymnasial uddannelse, og flere starter i 10. klasse, når de forlader grundskolen. Det viser de nyeste søgetal for de elever, som færdiggør 9. og 10. ­klasse i grundskolen til sommer. I år har 71,6 procent af landets 9.og 10.-klasses-elever søgt optagelse på en gymnasial uddannelse. Sidste år var andelen 72,1 procent, og i 2020 var den 72,7 procent. Af denne gruppe har 58,8 procent søgt stx i år, hvilket er en stigning på 0,9 procentpoint i forhold til året før. Andelen af elever, der søger hhx, stiger lidt mere i år. Derimod falder søgningen til htx med 1,2 procentpoint. Desuden oplever hf og eux et fald i ansøgere. •

Markant færre studenter tager suppleringskurser Andelen af studenter, der tager gymnasiale suppleringskurser for at få de nødvendige fag og niveauer for at kunne komme ind på drømmestudiet, er dykket markant. Fra 2.772 studenter, da tallet toppede i 2012, til bare 792 sidste år, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Dermed er der tale om et fald på mere end 70 procent. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

Med gymnasiereformen, der trådte i kraft i august 2017, var det et af politikernes mål at få ryddet op i antallet af studieretninger og målrette dem mere til adgangskravene på de videregående uddannelser. Ønsket var at bremse den store stigning, der siden 2005-reformen var sket i antallet af studenter, som havde brug for at tage et gymnasialt suppleringskursus. Ifølge Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier, er der ingen tvivl om, at det er reformen, der har haft den ønskede effekt. ”Det mere fokuserede studieretningsudbud har gjort det lettere for eleverne at vælge og har helt tydeligt nedbragt behovet for efterfølgende at supplere med adgangsgivende fag,” ­siger Henrik Nevers. •

arbejdet hen imod, at eleverne skulle til eksamen i år,” siger formand for Gymnasieskolernes Idrætslærer­ forening Andreas Nyboe Schiørring. •

FA G L I G E F O R E N I N G E R :

Stadigt flere unge er stressede og mistrives, viser rapporten Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Gymnasierne skal gøre alt, hvad de kan, for at styrke fællesskabet blandt eleverne – både i og uden for klasserummet. Det mener ungdomsforsker og professor Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. ”Vi skal tænke i fællesskaber, så vi tager luften ud af det meget individualiserede og præstationsprægede samfund, der er i dag. Det er afgørende for at rykke ved den stigende mistrivsel blandt unge,” siger han. Størst er mistrivslen blandt u ­ nge kvinder mellem 16 og 24 år, hvor hver tredje scorer lavt på den mentale helbredsskala og for eksempel oplever ensomhed og angst, mens over halvdelen har et højt stressniveau. Hos mænd i samme aldersgruppe har hver femte et dårligt mentalt helbred, og hver tredje et højt stressniveau. Der er sket en stigning siden 2017, hvor undersøgelsen sidst blev gennemført. •

Eksamensaftalen udelukker for mange fag Flere faglige foreninger mener, at Folke­ t ingets partier har valgt at skære for hårdt i eksamenerne for årets kommende studenter. Som bekendt skal 3.g’erne kun op til fire eksamener. Alle elever skal til skriftlig eksamen i dansk, de skal forsvare deres SRP/SOP ved en mundtlig prøve, og derudover skal de til to mundtlige prøver i studieretningsfag (A- og B-niveau) eller andet ­A-­niveaufag. Derved bliver dette års eksamen for de almene, tekniske og merkantile studenter præcis samme model som sidste år. Men det er en skam, for tiden er en anden, lyder det fra flere faglige foreninger. De ærgrer sig blandt andet over, at eleverne ikke kan komme til eksamen i fag på C-­ niveau. “Vi synes, at det er ærgerligt ­både for faget og eleverne, for vi har

U NGDOMSFORSK ER:

”Er man ikke i en gruppe, er man fucked!”


Engagerende grammatik – til de gymnasiale uddannelser Vi har netop udgivet moduler til spansk og fransk!

t ov

erblik

opgaver e nd

em

Selvre tte

Fransk

Se

N

lvs t

in æ n dig l æ r

g

Kunne du også tænke dig at prøve spansk, fransk eller et af vores andre moduler i din undervisning? Ring til os på +45 66 12 60 00 eller skriv på support@grammatip.com og få en gratis prøve i dag! Tilbuddet gælder frem til den 31. juni.


UDFORDRET

Alle skoler oplever udfordringer. Vi ­zoomer ind på store og små ­problemstillinger.

e

På Aurehøj afgør en klassediskussion studieturens transportform s_26

Bæredygtige studieture har været på dagsordenen på Aurehøj ­Gymnasium siden efteråret 2021. Nogle lærere ville have flyve­forbud – andre ville gerne flyve. Resultatet er blevet en opfordring til, at ­alle klasser tidligt i planlægningsfasen drøfter, om de skal rejse bæredygtigt eller ej.

F

em klasser rejser med fly, og fire klasser skal med tog ­eller bus. Flyturene går til F ­ irenze, Norditalien, Barcelona, London og Dublin. Tog- og busturene går til Prag, Amsterdam og Budapest. Sådan er billedet, når de kommende 3.g’ere på Aurehøj Gymnasium til efteråret tager på studietur. Det er samtidig resultatet af en proces omkring bære­ dygtige studieture på gymnasiet i Gentofte. Et emne, der for alvor har været på dagsordenen siden efteråret, hvor skolens klima- og miljøudvalg valgte at sætte fokus på bæredygtige studie­ ture. Udvalgets oplæg om bæredyg­ tige studieture med blandt andet beregninger om CO2-aftryk – alt efter

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

transportform – blev diskuteret i såvel elevrådet som pædagogisk råd. ”Vores oplæg om bæredygtige studieture gled ikke lige igennem i pædagogisk råd. Nogle lærere kunne godt se idéen, men der var også klassiske argumenter som ’vi er for små – det vil gøre så lille en forskel, om vi flyver’,” fortæller Søren Vig Lind, lærer i historie og samfundsfag samt medlem af skolens klima- og miljøudvalg. ”Tidsaspektet og det komfortmæssige blev også nævnt, for ­mange finder det ikke skideskægt at skulle sidde 18 timer i tog. Og flere pegede på de fagfaglige aspekter, for eksempel at studieretninger med engelsk gerne vil til engelsktalende lande, som er sværere at komme til uden fly, da der ikke længere er færge mellem

Tekst_ Dorthe Kirkgaard Nielsen

Foto_ Jac ob Niels en

e Danmark og Storbritannien,” fortsætter han.

Faglige begrundelser Hvor Søren Vig Lind gerne ville have, at skolen af hensyn til klimaet indførte et decideret flyforbud på skolens studieture, er Dennis Martinsen, der underviser i idræt og matematik og er medlem af skolens internationaliseringsudvalg, en af de lærere, der ikke er tilhænger af et flyforbud. ”Vi går alle ind for, at vi skal være mere klimabevidste, men vi skal hverken kriminalisere eller udskamme ­nogen for at ville flyve. For der kan være fagligt gode begrundelser for at bruge fly – for eksempel er det vigtigt fortsat at kunne interagere med engelsktalende lande,” siger Dennis Martinsen.

f


U D F O R D R E T _

s_27

Asger Korsgaard Berglund og Una Sigurbjörnsdóttir går begge i 2.k, der har valgt en bæredygtig ­studietur via afstemning i klassen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


s_28

Lærerne Søren Vig Lind (tv) og Dennis Martinsen er uenige om tilgangen til bæredygtige studieture. Den ene vil have indført et flyforbud, den anden vil fortsat gerne flyve.

Med tilbagemeldinger fra såvel elevrådet som pædagogisk råd blev der nedsat et udvalg med skolens rektor, Anette Hestbæk Jørgensen, og netop Søren Vig Lind og Dennis Martinsen som repræsentanter for henholdsvis klima- og miljøudvalget og internationaliseringsudvalget. Det endelige resultat af processen blev en opfordring til, at alle klasser tidligt i planlægningsfasen af studieturen i 3.g drøfter, hvorvidt klassen skal rejse bæredygtigt eller med fly. Klasserne skal gerne beslutte valget af rejseform, inden de kender G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

destinationen, og som udgangspunkt går de bæredygtige rejser til destinationer nord for Alperne. På Aurehøj Gymnasium har man ikke tradition for lange, oversøiske studierejser, men holder altid studieturene inden for Europas grænser. ”Men vi vil gerne bibeholde muligheden for at kunne rejse til Færøerne og Island og fastholde muligheden for, at sprogene i studieretningerne kan blive repræsenteret via rejser til ­Irland, Storbritannien og Italien,” fortæller Anette Hestbæk Jørgensen.

Ingen tvang Vælger en klasse at rejse bære­dyg­ tigt, og en af studierejselærerne udelukkende ønsker at rejse med fly, ­fritages læreren for studierejsen. For der er tale om en frivillig ordning. ”Det er vigtigt, at vi som gymna­ sium arbejder med klima og bære­ dygtighed – herunder bæredygtige

studieture. Men det er vigtigt at få bredden med i det her arbejde – ikke kun dem, der i forvejen er optaget af klimadagsordenen,” pointerer ­Anette Hestbæk Jørgensen og fortsætter: ”Så både i forhold til dannelsen af vores elever og for at få hele organisationen med ønsker jeg ikke at starte en proces om bæredygtige studieture med et flyforbud, der udfordrer både elever og lærere. Ej heller med brug af tvang.” Til gengæld vil Anette Hestbæk Jørgensen gerne understøtte arbejdet med bæredygtige studierejser, og derfor bevilges en ekstra rejsedag, hvis en klasse vælger den bæredyg­ tige studietur. ”Rejser med tog eller bus giver længere rejsetid, så det skal læreren honoreres for – i både tid og penge. Mit oplæg til lærerne er, at den ekstra rejsedag lægges i den første weekend op mod rejsen, så de har tid til at


restituere i weekenden, når de kommer hjem fra studieturen.” Dennis Martinsen er glad for den demokratiske løsning, den ekstra rejse­dag og ekstra honorering. ”Det er vigtigt med en ekstra rejse­ d ag, fordi man med tog- eller busrejser får væsentlig længere rejse­tid. Samtidig har vi en kultur her på skolen for demokratiske processer, så valgfriheden er vigtig, og nu kan jeg sætte mig op i et fly uden at have dårlig samvittighed,” siger han.

Vanetænkning Søren Vig Lind mener, der er alle mulige aspekter og dilemmaer i arbejdet med bæredygtige studierejser: Mange lærere har faste programmer til specielle rejsedestinationer. Der bliver længere transport uden fly. Lærerne er i forvejen pressede af øget undervisningstid. Tit er det dyrere at rejse bæredygtigt – og ja, det kan være ukomfortabelt og trække tænder ud at rejse med tog i 24 timer. ”Alligevel mener jeg, at den største udfordring i gymnasiernes arbejde med bæredygtige studieture er vanetænkning. For det her med studieture med fly er en lomme, vi er røget ind i de sidste 20 år, fordi det er blevet så billigt at flyve. Længere tilbage tog man jo altid på studietur med tog eller bus.”

Den største udfordring i gymnasiernes arbejde med bæredygtige studieture er vanetænkning. Søren Vig Lind Lærer Aurehøj Gymnasium

Samtidig er han af den overbevisning, at han som historie- og samfundsfagslærer kan lave gode studieture alle steder. ”Det siger jeg også med erfaringen fra sidste års corona-studieture, der alle foregik i Danmark, og for mange af vores elever kan Vestjylland være mere eksotisk end Paris, Rom og London.”

Han kan dog godt se, at der er et kæmpe dannelsesperspektiv i, at ­valget er lagt ud i den enkelte klasse. ”Det her tvinger klasserne til at agere som en demokratisk enhed, de lærer at lytte til hinanden, og de ­bliver tvunget til at forholde sig til deres egen rejseform.” Han mener dog ikke, at skolen skal være blind for, at læreren har relativt stor magt. Kigger man på klassernes valg af rejseform – er det tydeligt, at elevernes valg lægger sig ret tæt op ad lærernes holdninger i forhold til rejseform. ”Min klasse skal for eksempel ­rejse med tog, og Dennis’ klasse med fly, så selvfølgelig har lærernes holdning stor betydning,” siger Søren Vig Lind.

U D F O R D R E T _

Vi skal hverken kriminalisere eller udskamme nogen for at ville flyve på studietur. Dennis Martinsen Lærer Aurehøj Gymnasium

Elever bakker op Hos eleverne er der opbakning til det frie valg og den demokratiske dialog om rejseform. Asger Korsgaard Berglund og Una Sigurbjörnsdóttir går begge i 2.k og havde hvert sit synspunkt, da klassen skulle diskutere rejseform. ”Mine argumenter gik på klimaet og dermed bæredygtig transport, men også på at tog er langt mindre stressende at rejse med end fly. Her kan man sidde og hygge sig og se landskabet ændre sig,” siger Una ­Sigurbjörnsdóttir. ”Jeg var den eneste, der åbent sagde, at jeg gerne ville flyve, fordi vi ­allerede vidste, at turen skulle gå til Firenze. Selvom jeg egentlig gerne vil gøre noget for miljøet, var jeg lidt skeptisk, i forhold til at en togtur ville tage 21 timer hver vej – og at omkring to døgn derfor ville gå fra vores destinationstid,” forklarer Asger Korsgaard Berglund. Klassens afstemning endte med et massivt flertal for bæredygtig transport, og efterfølgende er destinationen så ændret til Prag – på grund af problemer med køb af togbilletter grundet coronarestriktioner. ”Det er altid spændende at være i opposition, og det er der plads til her på gymnasiet, og nu, hvor vores tur går til Prag, giver det rigtig god mening at tage toget,” siger Asger Korsgaard Berglund. f

s_29

G R Ø N

S K O L E

_

Aurehøj Gymnasium er en del af Gymnasieskolernes Klimaalliance og arbejder med klima og bæredygtighed på flere niveauer – blandt andet med affaldssortering og energibesparende tiltag.

_

For at styrke biodiversiteten har skolen etableret en bi-venlig have. Skolen har også etableret et udendørs klasselokale med fokus på grøn læring.

_

Seneste tiltag er fokus på bæredygtige studieture.

_

Skolens rektor, Anette Hestbæk Jørgensen, er en af tre initiativtagere til Gymnasieskolernes Klimaalliance.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


U D F O R D R E T _

s_30

Rejser med tog eller bus giver længere rejsetid, så det skal læreren honoreres for – i både tid og penge.

For rektor Anette Hestbæk Jørgensen er det vigtigt at få bredden med i arbejdet med bæredygtighed – ikke kun dem, der i forvejen er optaget af klimadagsordenen.

Anette Hestbæk Jørgensen Rektor Aurehøj Gymnasium

Arbejdet fortsætter Om resultatet med fem flyrejser og fire rejser uden fly opleves som godt nok i det første år med fokus på bære­ dygtige studieture, kommer an på, hvem man spørger. Dennis Martinsen er tilfreds med resultatet, fordi det netop viser, at der er plads til både tanker om bæredygtighed og fagfaglige argumenter. Søren Vig Lund er til gengæld ­ikke helt tilfreds. Han ville gerne have haft, at alle studieture var uden brug af fly som transportform. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

”I min optik er det problematisk, at så vigtig en beslutning er lagt ud til individet. Jeg havde hellere set en strukturel beslutning, så både elever og lærere er fri for fristelse,” s ­ iger han. Arbejdet med bæredygtige studie­ ture fortsætter på gymnasiets klima­ folkemøde den 1. september. Sam­ tidig skal politikken om bæredygtige studie­ture tages op en gang om året. •

K L I M A - O G M I L J Ø U D V A L G E T _

Klima- og miljøudvalget på Aurehøj Gymnasium har syv medlemmer: ­skolens rektor, tre lærere, skolens pedel og to elever. De to elever repræsenterer skolens grønne udvalg, der har 18 elevrepræsentanter.

_

Klima- og miljøudvalget arbejder med skolens strukturelle linjer omkring klima og miljø.


Nyt undervisningsmateriale til biologi, samfundsfag og andre gymnasiefag

Biodiversitetskrisen – og dens sammenhæng med klimakrisen

s_31

I tre undervisningshæfter med tilhørende videoer og lærervejledning præsenteres eleverne for seneste nyt vedrørende biodiversitetskrisens årsager, omfang og løsninger. Foruden lærestoffet indgår opgaver og øvelser til at understøtte den faglige forståelse og til belysning og diskussion af elevernes egne og de samfundsmæssige handlemuligheder. Materialet bygger bl.a. på de nyeste resultater fra FNs tværfaglige forskerpanel

om biodiversitet: ”The Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Services” (IPBES), og er produceret af det danske IPBES-kontor, som er etableret af fem danske universiteter og Miljøministeriet. Udarbejdelsen af materialet er sket på en bevilling af Aage V. Jensen Naturfond. Materialet vil være gratis tilgængeligt fra starten af 2022, hvor det vil kunne downloades fra det danske IPBESkontors hjemmeside: www.ipbes.dk/ undervisning/undervisningsmateriale/

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


LÆRERLIV

Vi stiller en lærer fem spørgsmål, der kredser om jobbet som underviser. Tekst_ Malene Romme-Mølby

e

“Jeg vil gerne være en autoritetsfigur uden at blive en diktator” OM M I K K EL K R AG H A N DR E A S EN _

Alder_ 31 år Skole_ VUC Vest Underviser i_engelsk og filosofi

s_32

Hvad fylder mest i dit arbejdsliv lige nu? Helt lavpraktisk fylder det meget, at jeg er midlertidigt ansat. Jeg er ved at forhandle om at få en fuldtidsansættelse på skolen. Siden jeg blev færdig fra universitetet i 2018, har jeg kun haft midlertidige ansættelser som gymnasielærer. Jeg har også været nødt til at tage et ufaglært job i en periode. Nu læser jeg dansk som et ekstra fag. Derudover har jeg meget fokus på, at eleverne skal være klar til eksamen. Det betyder blandt andet, at jeg forsøger at sikre mig, at også de fagligt svage eller udfordrede elever føler sig tilpas i ­eksamenssituationen. Det betyder blandt andet, at jeg sikrer mig, at den ordblinde kursist har styr på, hvordan man får hjælp til at læse opgaven til eksamen, og hvordan jeg får eleven med angst til at føle sig tilpas i ­eksamenssituationen.”

Hvad har du senest sparret om med en kollega? Jeg sparrede med en kollega om en kursist, der havde fortalt noget meget personligt om sygdom i familien. På VUC møder man en del, der har haft en hård skæbne, som man naturligvis skal forholde sig til. Det er også en af årsagerne til, at jeg elsker mit job. For mig er det ikke kun en succesoplevelse, når en kursist får 12, men i lige så høj grad når jeg kan se, at en kursist har gennemført studiet på trods af faglig eller social modvind. Udfordringen er, at man som lærer nogle ­gange får involveret sig for meget. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

Hvad er det bedste råd, du har fået af en kollega? Et råd, som jeg har tænkt over mange gange, kom fra en kollega, der mindede mig om, at man kun kan håndtere én ting ad gangen. Jeg tror, at mange nye føler, at de skal præstere godt på alle plan: Man skal ­opfinde den dybe tallerken fagligt, være den friske nye lærer, der giver eleverne en ny undervisningsoplevelse, have styr på læreplanen, være en god kollega og præstere noget særligt over for ledelsen. Men kollegaen så måske, at jeg i min iver var ved at brænde mit lys i begge ender.

Hvornår går du stolt hjem fra arbejde? Hver dag! Helt konkret er det, når jeg mærker, at jeg har medvirket til, at lyspæren er blevet tændt hos kursisterne. Som ny lærer oplever jeg også selv ­nogle erkendelser, som gør mig stolt. For eksempel indførte jeg på et tidspunkt computerfri undervisning. Det var lidt grænseoverskridende, fordi jeg gerne vil være en autoritetsfigur uden at blive en diktator. Men heldigvis gav eleverne god respons på mit initiativ.

Hvad har haft størst betydning for din måde at undervise på? Især to af mine gymnasielærere. Jeg havde en fantastisk samfundsfagslærer, som, da han fandt ud af, at vi ikke havde læst, fortalte os, at han var ­meget skuffet, for han havde højere forventninger til os. Det gjorde indtryk. Sidenhen har jeg tænkt mange ­gange på, at jeg som lærer også gerne vil hvile så meget i min autoritet, som han gjorde, da han ikke greb til ­vrede Jeg havde også en skideskør filosofilærer, der med sin undervisning viste, at der er mange måder at nå målet på.


FOKUS.KU.DK Københavns Universitets brobygningsportal

Find foredrag, øvelser, undervisningsmateriale og muligheder for at opleve forskning på KU


s_34

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


UDSYN

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunstnere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

Tekst_ Malene Romme-Mølby Foto_ Jac ob Niels en

e

“Den mundtlige eksamen er baseret på et vakkelvornt system” s_35

Gymnasieeleverne har svært ved at gennemskue, hvad der ­tæller til den mundtlige studentereksamen. Det viser en ny ph.d.-­ afhandling, som Julie Marie Isager har lavet. Og hun forstår godt eleverne.

D

e mundtlige eksamener i gymnasiet er tilfældige og usikre. Det mener Julie Marie Isager, der sidste efterår forsvarede sin ph.d.-afhandling, Hvis du vakler, er der ridser i lakken. Her undersøger hun gymnasieelevers perspektiver på den mundtlige studentereksamen. “Min forskning viser, at velreflekterede elever har udfordringer med at identificere, hvad den gode mundtlige eksamensbesvarelse i fagene er,” siger Julie Marie Isager, der er ansat som specialkonsulent på Københavns Universitet, hvor hun udvikler universitetsundervisning til humaniora, teologi og jura. I fem måneder har Julie Marie Isager fulgt tre 3.g-klasser med i alt 80 elever på to gymnasier. Hun har

observeret undervisning i 10 forskellige fag. “Jeg fulgte eleverne i månederne op til eksamenen, fordi samtalen til eksamenen ikke kan ses som et øjebliksbillede. Eksamenen er kulminationen på et langt forløb, som samtalen sker på baggrund af,” forklarer eksamensforskeren. Inden eksamensudtrækningen talte hun med eleverne om, hvad der tæller til den mundtlige eksamen, men svarene var præget af m ­ eget usikkerhed. “Det kommer meget an på faget og læreren,” mente e ­ leverne, der ikke gav sig i kast med systematisk at undersøge alle deres eksamensfags kriterier. Eleverne forklarede, at den mundtlige eksamen handler om “at give læreren det, hun gerne vil have”. “Eleverne orienterer sig meget mod deres lærer som bærer af en abstrakt fagkonvention, som ikke er nær så tydelig for dem,” fortæller ­Julie Marie Isager. Men er det ikke meget naturligt, at de målretter deres eksamen mod læreren, som formentlig har været

deres faglige autoritet i de seneste år? “Det er meget skrøbeligt, for hele eksaminationssituationen er bygget op om, at en fagperson kan udskiftes. Eleverne har ikke krav på at blive eksamineret af deres egen lærer,” svarer Julie Marie Isager.

Eleverne går rundt med en stærk fornemmelse af, at det er lærerpersonens faglige billede, de skal ramme. “Eleverne taler for eksempel om, at danskundervisningen vare­ t ages anderledes i naboklassen. De går rundt med en stærk fornemmelse af, at det er lærerpersonens faglige billede, de skal ramme. Hvis de tilfældigvis går ind i en eksamenssitua­ tion i samme fag, men med en anden lærer, så er det et andet fagligt billede, de skal ramme. Censor er et f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


wildcard. Så der er meget på spil for eleverne.” Julie Marie Isager understreger, at hun har meget stor respekt for lærerne. Systemet omkring den mundtlige eksamen gør bare, at de står i en svær position. Eleverne giver også udtryk for antagelser om, at lærerens fagsammensætning har betydning for, hvilket ­fokus læreren har på faget. Julie ­Marie Isager giver et eksempel på det: En ­engelsk- og historielærer er mere orienteret mod substans og indhold, hvorimod det sproglige vil vægte tungere hos en engelsk- og dansklærer. Julie Marie Isager understreger, at hun er meget åben over for, at fag­ personer er bærere af deres fag. At de forskellige faglige billeder, som ­lærerne har, er med til at holde faget i live og udvikle det. Udfordringen er, at den mundtlige eksamen foregår i en nanokontekst, påpeger hun:

s_36

P H . D . O M M U N D T L I G

E K S A M E N _

_

Julie Marie Isagers ph.d. har titlen Hvis du vakler, er der ridser i lakken –mundtlige danske studentereksamener fra elevperspektiv.

_

Studiet består af observationer af undervisning og interview.

_

Hun har fulgt tre 3.g-klasser med i alt 80 elever på to gymnasier. Fire elever fulgte hun særligt tæt i undervisningen, eksamensforberedelsen og ved deres i alt otte eksamener.

_

Find ph.d’en i den digitale version af artiklen på www.gymnasieskolen. dk, hvor vi sætter yderligere fokus på eksamen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

“Det vil sige, at netop den elev ­ liver eksamineret i netop det eksab mensmateriale af netop den lærer og netop den censor på netop den eftermiddag,” siger hun og uddyber: “Vi får et dilemma, fordi den mundtlige eksamen bliver ud­møntet i en nanokontekst, men resul­t atet af eksamenen bruges i en lands­ dækkende makrokontekst.” Et øjebliksbillede kan på den m ­ åde få store konsekvenser for elevernes fremtid.

Argumenterne mangler Ud over observationer og interview med gymnasieeleverne har Julie ­Marie Isager nærlæst de forskellige styredokumenter, der omhandler den mundtlige eksamen i gymnasiet – ­eksamensbekendtgørelsen, formålsparagraffen, læreplaner og lærervejledninger. Og hun er ikke imponeret! Det står nemlig ikke klart, hvad eksamenerne måler, eller hvad formålet er at måle. “Det system for bedømmelse, som udmønter sig i den mundtlige studentereksamen, er ikke særlig transparent. Hverken i styredokumenterne eller for de elever, der deltager i det, og hvis fremtid rent faktisk bliver påvirket af det,” påpeger hun. Julie Marie Isager har især kigget efter, hvad hun kalder generaliseringsantagelser. “Vi generaliserer til eksamen. Hvis ikke vi gjorde det, så mister eksamen sin mening. Idéen med eksamen er jo ikke kun at undersøge lige det, man stiller spørgsmål i. Hvis man for eksempel eksaminerer en elev i hjul­ ploven, er man jo ikke kun interesseret i at vide, hvad eleven kan om hjulploven. Man bruger hjulploven som eksempel for andre stofområder. Og til at få et indtryk af, hvor dybt en elev kan tænke og inddrage informationen mere generelt,” siger hun. Julie Marie Isager tog udgangspunkt i såkaldt argumentations­ baseret assessmentteori. Den giver et blik på, hvad den gode eksamen er – helt centralt står spørgsmålet om validitet. I forhold til eksamen skal man ifølge teorien kunne argumentere for, at man har fundet frem til en måde at bedømme på, som faktisk giver relevant information om det, man intenderer at udtale sig om i eksamensresultatet, forklarer Julie Marie Isager

og overfører teoriens principper til den mundtlige eksamen i gymnasiet. “I international kontekst tænker man, at i et sobert, transparent eksaminationssystem ville man kunne finde en argumentation for, hvad og hvordan man bedømmer. Men det finder man ikke i de danske styre­ dokumenter, så jeg er nødt til at analyse mig frem til det på tværs af ­dokumenterne.” Ifølge ­eksamensbekendtgørelsen er formålet med eksamen at do­ku­ mentere, at eleven opfylder mål og krav i faget og i uddannelsen. “Men som systemet er bygget op, og da der ikke er eksamen i uddannelsen, må pointen være, at uddannelsens mål prøves lige godt i alle fag. Det lyder vakkelvornt. Mange lærere vil formentlig også mene, at det ene fag ikke sådan lige kan byttes ud med et andet,” siger Julie Marie Isager, der tilføjer, at det også var tydeligt, at eleverne oplevede, at der var forskel på fagene. Det så hun blandt andet ved udtrækningsarrangementet på gymnasierne, hvor de elever med et ‘dårligt udtræk’ græd og blev trøstet, og hvor andre med ‘det gode udtræk’ hoppede rundt af glæde.

Det er tanke­ vækkende, at den mundtlige eksamen i øjeblikket er sidemands­ oplæring. “Ud fra en etnografisk betragtning må man sige, at det har kæmpe­stor betydning, om eleverne bliver prøvet i det ene eller andet fag,” be­mærker hun. Det generaliserbare udfordres ifølge eksamensforskeren også af læreplanerne. De er nemlig udformet for det enkelte fag og ikke med tanke på de andre fag, som eleverne har. Det skaber endnu et vakkelvornt dilemma, som Julie Marie Isager også observerede blandt eleverne. En dygtig elev fik at vide, at han fik 7 i stedet for 10 til den mundtlige eksamen, fordi han ikke havde overholdt faggrænsen til nabofaget, som han havde på A-niveau. “Det vil sige, at hans kompetencer i nabofaget endte med at blive en risiko for ham, fordi han ikke overholdt


U D S Y N _

O M J U L I E M A R I E I S A G E R _

faggrænsen. Ingen havde i øvrigt peget på de faggrænser. Men ifølge formålsparagraffens underliggende logik skal man til eksamen kunne generalisere til andre fag,” påpeger hun.

Vanvittigt svær eksamensform Den mundtlige eksamen har eksi­ steret i Danmark siden 1848. Den ­bliver praktiseret i få andre ­lande, hvor Norges form er mest sammenlignelig med den danske. Men på trods af eksamensformens høje alder er der forsket meget lidt i den. “Det er tankevækkende, at vi har en eksamensform, som er oprettet prædemokratisk, dengang hvor vi formentlig havde en anden tilgang til, hvad uddannelse var, hvordan undervisning så ud, og hvad formålet var. Muligvis praktiserer vi eksamens­ formen anderledes nu, men vi ved det faktisk ikke,” siger Julie Marie Isager. Ifølge hende er eksamensformen så fleksibel, at den kan praktiseres, stort set som man vil. “Hvis du har lyst til at praktisere overhøring, kan du bare gøre det – det er der ikke noget i formen, der

umuliggør. Hvis du i løbet af din undervisningspraksis har vist eleverne, at det værdifulde i undervisningen er at huske fakta, så er det det, de tror, de skal til eksamen,” siger hun. Julie Marie Isager mener, at det er på høje tid, at man kigger på den mundtlige eksamen. “Jeg vil gerne anerkende, hvor svær en situation lærerne står i. Jeg har stor respekt for, at de skal udmønte det her system,” siger hun og peger på, at der ikke i teoretisk pædagogikum er særlig meget fokus på, hvordan man bedømmer. Julie Marie Isager deltog for nylig i en konference med dansklærere i gymnasiet, der også fortalte hende, at det mest udfordrende i deres hverdag var, at de skulle bedømme eleverne i hverdagen og til eksamen. “Vi skylder gymnasielærerne at få den mundtlige eksamen nøjere undersøgt, for det er en vanvittigt svær eksamensform at praktisere godt. Det er tankevækkende, at den mundtlige eksamen i øjeblikket er sidemands­ oplæring,” siger Julie Marie Isager, der understreger, at det i høj grad er gymnasielærerne, der skal være med til

_

Født 1982.

_

Specialkonsulent, Københavns Universitet.

_

Tidligere universitetspædagogisk konsulent, Samfundsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet.

_

Ph.d. om mundtlig eksamen, Syddansk Universitet.

_

Cand.mag. i retorik på Københavns Universitet.

at undersøge og diskutere eksamens­ formen. Som nævnt har dansk uddannelsesforskning ikke haft meget fokus på, hvad det er, lærerne gør, når de bedømmer. Men fra norsk forskning ved man, at det er rigtig svært at etablere de faglige, hermeneutiske fortolkningsfællesskaber blandt lærere om, hvad en god præstation er, fortæller Julie Marie Isager. “Man kunne også overveje, om hele den centralisering, der er foregået på det skriftlige eksamensområde, kunne overføres til den mundtlige eksamen. Hvad ville det gøre for eksaminationen, hvis vi foretog en form for kollektivisering af det materiale, man bruger?” spørger hun. I takt med at gymnasieelevernes karaktergennemsnit har større indflydelse på deres fremtidsmuligheder, skylder man også eleverne at sætte spot på den mundtlige eksamen, understreger Julie Marie Isager. “Vi har så lidt viden om, hvad der sker i maskinrummet, der genererer karakterer, som vi selekterer deres fremtid efter,” siger hun. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

s_37


GYMNASIESKOLEN.DK e Uddrag af de seneste debat- og blogindlæg

DE B AT :

Lad os ikke tabe flere unge på gulvet i centraliseringens navn

BLOG: BLOG:

SEX!

s_38

Fangede jeg din opmærksomhed? Godt. Men det var egentlig ikke et billigt trick, for det her handler faktisk om sex. Der er efterhånden tydelige ønsker fra både DGS, Danske Gymnasier og GL om at få seksualunder­ visning i gymnasiet. Med ‘samtykke’ som årets tema­ ord er ‘hvorfor’-spørgsmålet be­ svaret. Dog mangler stadig de andre: hvem, hvad, hvordan og hvornår? Som en del af ‘almendannelse’­ -pinden risikerer seksualunder­ vis­ ningen at blive glemt, hvis den ikke nævnes eksplicit. Nævnes den eks­ plicit, tipper de i forvejen godt overlæssede læreplaner måske helt over. Samtidig er det givetvis en god idé at lade seksualundervisning (i en eller anden forstand) være et spor, der ­kører igennem den alminde­lige under­visning. Som engelsklærer ser jeg gode muligheder for at arbejde med seksualitet og grænser i alle mulige sammenhænge, og der er sikkert rigeligt med tekster, der kan bruges i et sådant emne. Foruden sprog­fagene er samfundsfag og historie oplagte fag at diskutere kønskonstruktioner og kulturelt skabte adfærdsmønstre i, og biologi er allerede en slags natur­ ligt forekommende medspiller på sexbanen. Mange andre fag kan sikkert også byde ind. Tiden er til det. Men har lærerne tid? •

·

N R _ 0 2

Aj, tænker du. Har hun først opdaget det nu? Altså, at vi er en business, der skal have taxameterkroner ind for at få noget løn ud og en hestevogn af sted med smukke unge mennesker. Jo, men kan vi ikke være mere tyde­lige over for vores elever og kursister, så de ikke tager forbrugeridentiteten helt ind i klasseværelset? Vi skal insistere på, at der er forskel på at indgå i et studie og på at købe nye jeans. Set med kommunikative øjne er det klart, at kursister får denne shoppe-­opfattelse, og vi må tage ansvaret på os, for vi hjælper ikke dem, der virkelig har brug for hjælp. Vi har så mange kursister, der er meget, meget studiefremmede. De skal have vores kærlige og didaktiske tilgang, som er noget helt andet, end at kunden ­altid har ret. Jeg er vejleder, og jeg ved, at mange af de unge mennesker ikke aner, hvad de er havnet i. Og så er det forvirrende med en webshop. Vi er selv med til at gøre vores kursister til forbrugere, hvis vi ikke er tydelige over for dem. Så hvad gør vi? Begynder at t­ ale om, at kursister ikke er kunder. Dropper shoppejargonen, får websites uden frit valg og en kurv til varerne. Og så ville det klæde os at arbejde på, at alle fag skal være uden gebyrer. ­Ikke mere brugerbetaling på VUC’erne. Vi er skoler, ikke butikker. • Helle Borup Lærer, Københavns VUC

Marie Trier Lærer, Rødovre Gymnasium G Y M NA S I E S K O L E N

Kom din kunde til undervisningen i dag?

·

2 0 2 2

Den nye fordelingsmodel for ungdomsuddannelserne risikerer at ødelægge VUC’ernes mulighed for fleksibelt optag af flere vigtige grupper elever. Hvordan kommer det til at gå, når det fremover bliver regionernes opgave at behandle ansøgere, og kan ansøgere med funktionsnedsættelser fortsat være sikre på at få adgang til lokale, specialiserede tilbud? På mange ungdomsuddannelser er 1. marts en magisk dato, som betyder, at man kender næste års optag. På vores VUC med toårig hf er virkeligheden en anden. De færreste ansøgere kommer direkte fra folkeskolen, efterskole eller 10. klasse. Mange har været væk fra skolesystemet nogle år, inden de søger. Det betyder, at vi på vores afdelinger i Hillerød og Helsingør kun kender cirka 60 procent af vores optag på nuværende tidspunkt. Resten, de såkaldte ‘efter­ tilmeldere’, kommer først i månederne op til sommer og i de første 14 ­dage efter ferien. Gruppen kan udgøre så meget som fem hele hf-klasser. Vi er bekymrede for regionernes mulighed for at behandle alle disse ansøgninger hurtigt og effektivt. • Rektor Trine Larsen og bestyrelsesformand Bolette Christensen HF & VUC Nordsjælland

DE B AT :

Det er jo ikke fair, at vores lærere har mindre tid til opgaverne. Direktør Anya Eskildsen, Niels Brock, direktør Jens Gamauf Madsen, ­International Business College, IBC, og ­direktør Gitte Nørgaard, Aarhus Business College.


Studie+

Det nye studiesytem til STX Studie+ samler alt, hvad du har brug for til driften af dit gymnasie: • Sikkerhed - vi passer på dine data • Åbenhed og dialog - vi samarbejder med andre leverandører • Håndtering af arbejdstid, ferie og fri • Rapporteringsmuligheder, der giver overblik • Gode kommunikationsmuligheder mellem elever og lærere • Egenudviklet app til elever og medarbejdere • Skemaer for lærere, hold og elever • Tovejs-integration til Outlook • Samtykke og politikker 6122 • Systemgodkendt af Undervisningsministeriet. 222 7

k

ist.d

ung@

www.ist.dk www.ist.dk s_39

Bliv Talentvejleder Med Science Talenters Talentvejlederuddannelse bliver du klædt på til at udfordre talenterne i gymnasiet og vejlede dine kollegaer i talentudvikling. 2 kursusgange i efteråret 2022. 8.000 kr. ekskl. moms. Uddannelsen er i 2022 støttet af Lundbeckfonden.

Meld dig til og læs mere på sciencetalenter.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


ANMELDELSER

s_40

s

Sydstaterne på skemaet

Fag_ Engelsk Titel_ Southern Stories for Y’All Forfattere_ Mette Holm Forlag_ Systime Pris_ 319,50 kr., 205 sider Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Flemming André Philip Ravn Underviser i_ fransk, engelsk og psykologi på Solrød Gymnasium

For de lektorer/adjunkter, som gerne vil have sydstaterne på skemaet i gymnasieskolen, er her udkommet en god, gedigen og brugbar bog, som tidsmæssigt spænder over nogle århundreder (en del tekster er ældre), og som derfor også kommer ind på flere interessante historiske forhold, for eksempel Den Amerikanske Borgerkrig og sortes borgerrettigheder. Endvidere arbejder bogen ud fra emnet Southern Literature as a Genre, som opstod i 1830 og har ­været produktivt lige siden. Genrens værker har en række fællestræk, for eksempel anvendelse af Southern G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

dialect, eller de kan tage udgangspunkt i Southern settings. Deraf følger, at også borgernes liv og levned i sydstaterne står i fokus i de litte­ rære tekster. Bogen fordrer, at vores elever er interesserede i et historisk emne som dette, hvor den tidsmæssige tyngde ligger længe før deres fødsel. Sydstatslitteraturen underinddeles genremæssigt i følgende tre: 1) Literature of Slavery; 2) Literature of the Pastoral; og 3) Literature of the Counter-pastoral. For litteraturelskere kan det nævnes, at William Faulkner, Eugenia ­B acon, Mark Twain og Edgar Allen Poe med flere indgår i bogen. Bogen (med fire kapitler med hvert sit tema) er vellavet og har r elevante arbejdsspørgsmål og fin ­ glossering. Den er henvendt til både A- og B-­niveau – og har en god faglig bredde, for eksempel med hensyn til undergenrer (herunder også diary), tematikker (for eksempel gender roles) og analyseredskaber (for eksempel writing style og literary devices) i et niveau, der også kan fange de dygtige elever. Mette Holm (Espergærde Gymnasium) har skrevet mange nyttige intro­duktioner og uddybende historiske og teoretiske afsnit, hvilket må have krævet en del arbejde. Hendes faglige sprog er et behageligt engelsk og adækvat til formålet. Layoutet er standard for Sys­time med Sans Serif-font og sider med mange firkanter, hvilket er befordrende for monotoni. Sidetallet står med svag farve. Til gengæld er der ­flere gode illustrationer her og der. Denne bog gives fem stjerner ud af seks for et fortrinligt materiale med et dejligt ordforråd og fine faglige redskaber – en bog, der fortjener at blive studeret, hvis man er interesseret i emnet og de berørte tids­epoker. •

e

Gymnasieskolens faste ­anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer. Læs deres dom.

s

Vis din 2.g eller 3.g et Colombia, de ikke kender

Fag_ Spansk Titel_ Una Mirada a las Realidades en Colombia Forfattere_ Salka Wollesen m.fl. Forlag_ www.micuerpominkrop.dk/books Pris_ 245 kr. med flere rabatmuligheder, 86 sider Vurdering_ j j j j j j Anmelder_ Kristina Knappe Underviser i_spansk og dansk på Svendborg Gymnasium

Una Mirada a las Realidades en Colombia er indbydende opbygget af tekster (skrift, lyd og video), fotos, illustrationer, figurer og fakta­b okse med et passende antal gloser og i et sprog, der giver 2. og 3.g’ere en op­ levelse af faktisk at kunne læse og forstå autentisk spansk. Samtlige lydfiler er indtalt af latinamerikanere i et let forståeligt og tydeligt artikuleret spansk. At colombiansk tradition og k ­ ultur bør skrives i flertal, bliver meget tyde­ligt i Una Mirada …, der gennem


A N M E L D E L S E R _

ni kapitler fører lærer og elever igennem salsamoduler, opskrifter og højaktuelle emner som for eksempel Desigualdad social og Machismo, ­violencia de género y acoso callejero. Vi bliver klogere på hvad ‘estratos socioeconómicos’ er for noget (Colombias sindrige system over skatteloft og colombianernes ret til offentlige midler), forskellen på at være beskæftiget i et ‘trabajo formal e informal’, og vi får kendskab til den almindelige colombianers hverdag. I kapitlet Movimientos de mujeres en Colombia får de danske gymnasie­ elever noget at tænke over og et ­s olidt fagligt grundlag at diskutere ud fra, når de først lytter til og læser kapitlet og efterfølgende selv får mulighed for at spore sig frem til emnets omfang ved et enkelt opslag på ­Instragram #NiUnaMenos #MareaVerde #AbortoLegalYa. Imens giver et emne som ”Estudiar en Colombia” eleverne en dybere viden om et uensartet skolesystem fordelt på ulige steder som ’el colegio público’, ’privado’, ’rural’, ’de monjas’ y ’en pandemia”. Kapitlet om det colombianske skolesystem er om noget et kapitel, der kan få en dansk gymnasieelev til at reflektere over egne friheder, bekvemmelig­ heder og mulig­heder, for slet ikke at tale om uddannelsesmuligheder i et velfærdssamfund før, under og efter en global pandemi. En elev skriver: “Las nueve unidades reflejan la realidad de Colombia hoy al describir ejemplos de cómo la sociedad afecta a los habitantes. Las unidades v ­ ienen con temas buenos e importantes ­para comprender mejor la cultura y ­sociedad.” … og læreren siger, det var lige, hvad jeg manglede •

s

Gevinst for engelskundervisningen

Fag_ Engelsk Titel_ Narrating truth Forfattere_ Katrine Brøndsted og Mathias Larsen Forlag_ Alt i ord Pris_ 354,95 kr., 292 sider Vurdering_ j j j j j j Anmelder_ Flemming André Philip Ravn Underviser i_fransk, engelsk og psykologi på Solrød Gymnasium

Denne bog tager pulsen på ‘sandhed’ som tekstanalytisk begreb ud fra forskellige vinkler, som blandt andet inkluderer narrative non-fiction, kriminalitet og memoirer. Man ser, at der er tale om meget diverse genrer, og dermed favner bogen (292 sider) bredt og kan være nyttig i flere sammenhænge, medmindre man vælger at køre Truth som ét emne og bruger hele bogen. Bogen indeholder teoretiske afsnit om forskellige non fiction-undergenrer. Jeg kan godt lide, at bogen arbejder med journalistik, for det er jo en vigtig del af non fiction. Det er godt for eleverne at få teoretisk viden og nyt materiale at arbejde med desangående (ud over det, vi har i forvejen).

Antologien indeholder en række tekster, hvortil der er knyttet arbejdsspørgsmål, herunder også idé­ rige creative excercises. Tekstudvalget er spændende. Jeg kan blandt andet godt lide Airports and Audi­ tions af Riz Ahmed. Undertiden finder jeg fonten lige rigelig lille (for eksempel p. 51 samt gloselister). Ellers er layoutet godt og overskueligt med gode illustrationer indimellem og variation på siderne. Jeg tænker også her på målgruppen, hvoraf en stor del (ud over lektorerne eller adjunkterne) jo er mellem 15 og 22. Kapitel 2 om konspirationsteorier interesserer ikke mig personligt, men vil måske kunne interessere nogle af vores elever eller kursister. Kapitel 3 handler om Apologies, og kapitel 4 om True Crime – On Real-Life Atrocities. Dér opgøres forskellene mellem genrerne crime fiction og true crime, hvor sidstnævnte er et medie­fænomen, mens førstnævnte er et litterært ditto. Sproget i bogen er et velformuleret idiomatisk engelsk – lækkert for alle sprogelskere. Bogen har amerikansk ortografi (for eksempel behavior) og er rig på fagtermer, for eksempel longform article, podcast, biography og plot device. Et frisk pust er også den amerikanske cartoonist Alison Bechdels grafiske tekst Fun Home: A Family Tragicomic (pp. 166-187) – dén vil vores elever givetvis synes om. Dertil kommer kapitler om memoirer og populærvidenskab – begge med fokus på ‘sandhed’. Tools for analysis afrunder bogen – et uhyre nyttigt kapitel med en række nye vinkler og perspektiver. Denne bog gives seks stjerner ud af seks for et fremragende materiale med et super tema og ordforråd samt glimrende faglige redskaber, opdateret til vores it-tid – alt i alt en gevinst for undervisningen i engelsk. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

s_41


A N M E L D E L S E R _

s_42

s

Når Putin af vestlige journalister konfronteres med spørgsmål om ‘menneskerettigheder’ og ‘russisk aggression’, så svarer han sjældent direkte på spørgsmålet, men svarer igen: ”Hvad med jer selv?” “Hvad med Irakkrigen?” “Racismen i USA etc.” Dette retoriske greb, som kaldes whataboutism, er perfekt til at udstille andres hykleri og dobbeltmoral, og forfatter og journalist Jens Jørgen Nielsen har skrevet en hel Ruslands-historie, som netop skal udstille Vestens dobbeltmoral og ‘blinde vinkler’. Med andre ord, Vestens russofobi skygger for, at vi heller ikke er perfekte. To eksempler: Ivan den Grusommes barbari optræder ofte som et sandfærdigt billede af Rusland (gerne ført helt op til i dag), men hov,

Whataboutism

Fag_ Historie Titel_ Rusland på tværs Forfatter_ Jens Jørgen Nielsen Forlag_ Hovedland Pris_ 300 kr., 416 sider Vurdering_ j j j q q q Anmelder_ Morten Lassen Underviser i _ historie og dansk på Københavns VUC

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

var 1500-1600-tallets Europa ­ikke mindst lige så brutalt og voldeligt? Og er Vestens forsøg på at udbrede demokrati og menneskerettigheder ­ikke at sammenligne med Kominterns forsøg på at udbrede kommunismen? En af bogens hovedpointer er at vise, at Rusland er mere europæisk end asiatisk, og det er der bestemt gode argumenter for at mene. Men der er også rigtig mange gode argumenter for det modsatte, men dem hører vi så ikke så meget om. Bogens hovedfokus er lagt på nyeste tid (fra 1980’erne og frem til i dag), og konstant forklares og legitimeres den russiske stats handlinger (med behørig afstandtagen til stalinismens excesser). Og hvis nogen skulle være i tvivl, så er det Vesten, som tilskrives skurkerollen: Det er Vestens hovmod og aggressioner, som er skyld i, at Ruslands demokrati ikke ligefrem er blomstrende, og at Rusland nu væbner sig til tænderne. Bogen er et vigtigt bidrag til at forstå Ruslands ‘brydsomme’ forhold til Vesten, og det er stærkt tiltrængt at få Kremls perspektiv loyalt præsenteret i en dansk kontekst (farverevolutionerne i henholdsvis Ukraine og Georgien udlægges for eksempel som topstyrede aktioner, hvor en lille gruppe vestligt finansierede ballademagere hjælper USA-venlige politikere til magten). Imidlertid ender den endimensionelle historiefortælling med at blive et partsindlæg, således at den ønskede dialog bliver til en monolog. Men bogen er uomgængelig i en historiebrugs-diskussion i et Ruslands-forløb eller i en SRP/ SSO. Eller i et retorikforløb om whataboutism. •


Nyt job? Tag del i mulighederne

Se de ledige stillinger her www.naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/Ledige-stillinger s_43

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


KRONIK

e

Tekst_ Mart Tiemensma

En karakterskala handler ikke om tal og lovtekst, men om kultur s_44

Vores gentagne behov for at forny karakterskalaen skyldes, at ­ansvarlige embedsmænd, skoleledere og journalister ikke forstår ­eller vil tage højde for de danske karakterer som dansk kulturfænomen, skriver kronikøren, der har et ben i både gymnasieog universitetsverdenen.

I

Danmark opfattes en karakterskala som noget, der kan skiftes ud ligesom en mobiltelefon. ­Ikke nok med det: Det er tilsyneladende ikke comme il faut at sætte spørgsmålstegn ved denne galskab. I dagspressen, i rapporter fra EVA og Under­ visningsministeriet eller i v ­ ores eget Gymnasieskolen læser vi kun om argumenter mod 7-trins-­ skalaen og for indførelse af en hel ny skala, som skulle være bedre end de forrige. I de seneste 10 år har jeg forsøgt at blande mig i diskussionen, men alle mine indlæg – stort og småt – om, at ikke skalaen, men anvendelsen er problemet, er blevet afvist. Jeg har været sikker på, at andre ville skrive mere velformulerede indlæg mod at skifte karakterskala så hovedløst, som vi gør, men det er ikke

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

sket. Jeg formoder, at alle, der har ment noget i retning af denne kronik, har fået deres indlæg retur. Den 7-trins-karakterskala, som skribenter fra cirka 2013 til og med nu vil erstatte, blev indført i 2006. Katherine Richardson var en af hoved­arkitekterne. Skalaen erstattede en 13-skala fra 1963, som erstattede den nyeste version af Ørsted-skalaen (1943-1963 med karakter fra -16 til og med 15), som erstattede den i 1919 indførte Ørsted-skala version 3, som erstattede et heltalsværdiskala, som, igen, var en i 1911 justeret version af heltalsværdiskalaen fra 1903, som erstattede Ørsted-skala ­version 2 fra 1871, som kom efter Ørsted-­ skala version 1 fra 1833 – og så kan vi grave længere tilbage. Hver ændring har været velbegrundet, og ifølge de

O M M A R T T I E M E N S M A _

Mart Tiemensma er videnskabelig assistent på Københavns Universitets Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, hvor han underviser i fagene analytisk praksis, visualisering og analyse samt billedkunst/design og gymnasial praksis. Han er desuden lektor i billedkunst og design på Hillerød Tekniske Gymnasium.


K R O N I K _

forskellige ekspertkomitéer, livsnødvendig. Alle komitéer har glemt at inddrage et meget vigtigt aspekt af en karakterskala som en del af evalueringsstrategier (for eksempel eksamener). Og det er, at karakterskala ikke handler om tal og lovtekst, men om massekultur. En karakter har kun en værdi, for så vidt den er en del af vores fælles kulturelle intuition.

De andre gør det ikke Hvis jeg kun ser på karakterværdiforskelle som symboler – og ser bort fra, hvordan symbolerne præcis beskrives i lovteksterne – er der i de seneste mere end 100 år ikke forandret en karakterskala i andre lande, som vi elsker at sammenligne os med. Tyskland, Østrig, Schweiz og ­Polen har haft den samme karakterskala, som bygger symbolmæssigt på et system fra 1850’erne, hvor den højeste karakter er den dårligste, og som lokalt varierer med 4, 5 eller 6 karakterer. I USA har de haft deres A-F-­system uændret siden cirka samme tid. I Holland og Belgien har man haft den samme 10-tals-karakterskala siden 1870. I Frankrig anvendes et 20-tals-system fra 1600-tallets R ­ atio Studiorum. Et kort historisk øjeblik (fra 1969 til 1971) forsøgte franskmændene sig med det internationale A-F-system

for at vende tilbage til deres eget 20-tals-system. Jeg må desværre indrømme, at jeg har fundet disse oplysninger på Wikipedia, eftersom jeg ikke kan finde en videnskabelig bog eller bare en artikel om international anvendte karakterskalaers begrundelser, bortset fra de danske betænkninger om danske forhold. I den faglitteratur om karakterkritik, jeg har læst, handler det ikke om symboler, skalaer, tal ­eller bogstavrækker, men om, hvorvidt den måde, en skala anvendes på, kan misbruges eller har uønskede bieffekter. Ikke skalaens symboler beskrives som et problem, men selve anvendelsen af skalaen. Det modsatte sker og er sket i Danmark. Her er alt det negative tilsyneladende skalaens skyld, og en skala er lig med tallene som symbol og dertilhørende lovtekst.

Argumenterne holder ikke Argumenterne mod 7-trins-skalaen har ikke udviklet sig de seneste år; de er de samme i eksempelvis Renna Aggers interview med Kathrine Richardson (Politiken, 23.8.2019), ministeriets skrivelser og skoleledernes debatindlæg (Politiken, 25.2.2022). De består af fem punkter: lovtekstens trinbeskrivelser tager udgangspunkt i elevernes mangler i stedet for

at belønne det, de har bidraget med; negativtallet -3 ødelægger elev-sjælen; store spring i midten; karakterinflation, der gør, at en gennemsnitlig dansk elev efterhånden er dygtigere end tidligere; og til sidst: Ekstra indsats kan ikke belønnes, som vi kunne med 13-tallet.

De fleste argumenter for at indføre et nyt system holder lige så godt eller dårligt som argumenterne for at beholde den gamle skala. Idéen er, at hvis vi erstatter de eksisterende karaktersymboler med nye symboler, så er alle problemer løst. En ekspertgruppe, dannet af folk, som er klogere end Ørsted gange Richardson, skal nok finde ud af, hvad den objektivt bedste løsning er! De fleste argumenter for at ind­ føre et nyt system holder efter min mening lige så godt eller dårligt som argu­ menterne for at beholde den gamle skala. Eller for den sags skyld var argumenterne for at afskaffe f

Jeg har været sikker på, at andre ville skrive mere velformulerede indlæg mod at skifte karakterskala så hovedløst, som vi gør, men det er ikke sket. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

s_45


s_46

Der findes ikke ”en objektivt bedste løsning”, som kan regnes ud – heller ikke af den klogeste ekspert­gruppe. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


K R O N I K _

eller beholde 13-skalaen i 2006, afskaffe Ørsted og så videre lige så gode eller dårlige som nutidens argumenter. Der er ingen forskel, fordi argumenterne glemmer at inddrage det mest elementære karakterskalaaspekt: En skala er ikke bare en samling tal, men en karakterskalas eksistensgrundlag er den fælles intuitive forståelse for skalaen. Vi, almindelige kulturdeltagere, ved, hvad en karakter betyder, uden at vi er i stand til at definere den præcis, uden at vi behøver at kende den abstrakt formulerede lovtekst. Kulturdeltagerne, som er opvokset med 7-trins-skalen, føler 7-tallets værdi. Og så længe underviserens og elevernes følelser er sammenlignelige, er alle tilfredse. Det er måske derfor, at Kathrine Richardson, født og opvokset i USA, foretrækker en skala, som ligner det skema (A-F), hun kender intuitivt. Personligt vil jeg anbefale det hollandske 10-tals-system, jeg er opvokset med, som jo objektivt er meget bedre end alle de andre systemer.

Eleven kender ikke ordlyden At karakterbeskrivelser defineres ud fra mangler, som er et af de tunge kritikpunkter, er kun et problem for lovspecialister og forfattere, der leder efter kritikpunkter. En gennemsnitselev kender ikke lovtekstens ordlyd. Værdien 7 er 7. Med den intuitive værdi in mente kunne lovgiveren beslutte at genformulere lovteksten. Men om en elev bliver i bedre humør, når karakteren 7 i en ny lovtekst omformuleres til ”præstationen er god”, betvivler jeg: Der vil stadigvæk kræves en del forbedringer, før opgaven kan bedømmes ”rigtig god” (10) eller ”exceptionelt god” (12). Teoretisk er ”-3” nedgørende og negativ. Men den kulturelt symbolske forståelse opstår i anvendelse – ikke i teori. En tysk elev kender 6-tallets konsekvenser lige så godt, som en dansk elev kender -3. Ud fra ”minus”-argumentet må vi forvente, at en Ørsted-skala-elev, som i 1950 fik -16, har følt sig totalt nedgjort, i modsætning til den tyske elev, som ­føler sig positivt stemplet med et 6-tal. Men de er selvfølgelig i deres tyske og danske verden lige kede af det.

Budskabet er forståeligt i disse tre omstændigheder, fordi en karakterskala er kulturbaseret massekommunikation, som er en skalas kernefunktion. I alle talskalaer findes der vurderinger, som burde ligge imellem to standarder. Mellem 4 og 5 i Tyskland, mellem 4 og 7 i Danmark, mellem B og C i USA og så videre. I USA er der nogle steder indført mellemtrin ved hjælp af tal eller ved hjælp af + eller -. A- er bedre end B+. Men tallene og plus/minus relateres til det velkendte A-F-system. På den måde bibeholdes det, man har lært at kende, og der er ikke indført et nyt sprog. I den danske undervisningsdagligdag kan ­underviseren og eleverne beslutte at gøre det samme som disse amerikanere uden at indføre et nyt karaktersymbolsprog.

Jeg kan på forhånd sige, at den nye skala, som eksperterne regner sig frem til, vil møde mindst lige så meget modstand som 7-trins-skalaen. Undersøg anvendelsen af symbolerne Gennemsnitskarakterniveau ­stiger, og det samme skete for 13-­skalaen. I betænkningen om indførelse af en ny karakterskala til erstatning af 13-skalaen kan læses: ”…. at der over tid iagttages en karakterglidning (karakterinflation) …..” Den skala, der kommer til at erstatte 7-trins-skalen, vil garanteret efterhånden blive udsat for en samme karakterinflation. Inflationen er ikke symbolernes skyld, men skyldes anvendelse af symbolerne, og derfor er det dét, vi skal undersøge. Måske finder vi ud af, at vores idé om absolutte karakterværdier er problemets årsag. Afskaffelse af 13-tallet som ekstra belønning er et symbolsk valg. Hvis vi gerne vil, kan den genindføres som 8. trin i 7-trins-skalaen, uden at det vil ændre de andre symbolværdier.

I Politiken foreslår skolelederne et ”solidt fagligt grundlag” for karakterforandringsprojektet, som om der findes en objektivt bedste skala, som kan beregnes. Som om der ikke lå en solid faglig begrundelse bag 7-trins-skalaen, bag 13-skalaen og bag Ørsteds skalaer. Jeg vil anbefale, at den bedre-end-sidste-gang-ekspertgruppe starter med at undersøge, hvorfor lande, vi så gerne sammenligner os med, aldrig skifter deres karakterskala ud som en tandbørste. Hvorfor ønsket om at udvikle den allerbedste skala ikke findes i andre lande, hvorfor emnet karakterskala overhovedet ikke drøftes som et symbolproblem. Jeg tror, at komitéen vil finde ud af, at man i disse lande opfatter en karakterskala som del af massekulturen, som ikke kan og ikke skal ændres med et fingerknips.

Samme plus nye svagheder Udskiftning af 13-skalaen var (og er tilsyneladende stadigvæk) et vildt og frustrerende eksperiment. Den erfaring skal vi igen igennem, uden at den nye skala vil løse noget som helst. Der findes ikke ”en objektivt bedste løsning”, som kan regnes ud – heller ikke af den klogeste ekspertgruppe. Alle systemer har fordele og ulemper (siger også Katherine Richardson). Det, der bekymrer mig mest ved læsning af dagspressen og rapporter, er den naive tal-og-lovtekst-logiske indstilling, forfatterne har til et kulturfænomen, og uviljen til at diskutere karakter som sådan et fænomen. Derfor kan jeg på forhånd sige, at den nye skala, som eksperterne regner sig frem til, vil møde mindst lige så meget modstand som 7-trins-skalaen og vil vise præcis de samme – samt nogle nye – svagheder, efterhånden som tiden går. Ikke på grund af tallenes logik eller lovtekstordenes subtilitet. Men fordi ekspertgruppen og andre ansvarlige embedsmænd, skoleledere og journalister ikke forstår eller vil tage højde for de danske karakterer som dansk kulturfænomen. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

s_47


Mere tid til forberedelse og højere faglighed i undervisningen Ingeniøruddannelserne på SDU tilbyder en lang række gratis workshops for gymnasier. Formålet er at gøre den tekniske videnskab inden for fysik, kemi og matematik relevant og håndgribelig for eleverne. Vores workshops er tilpasset gymnasiernes kernestof og designet til at få eleverne ud på gulvet og væk fra stolene. De gratis tilbud strækker sig fra 90 minutter til hele undervisningsforløb, og kan enten finde sted på dit gymnasium eller på SDU i Sønderborg eller Odense.


”Vi deltog i en workshop med autonome biler, som ramte plet i forhold til vores læringsmål i fysik. SDU udviste kæmpe fleksibilitet i forhold til både logistikken og det faglige indhold. Eleverne fik en oplevelse af at være medskabere af teknologi, hvilket gav dem en aha-oplevelse med spontan jubel og udbrud som ”yes, vi gjorde det” undervejs. Undervisningen var tilrettelagt på en måde, hvor eleverne oplevede at teorien var til at forstå, samtidig med at de direkte kunne anvende det, de lærte.” Michael Lentfer Jensen, fysiklærer på Alssundgymnasiet

SDU står for planlægningen og undervisningen, så du får mere tid til din forberedelse. Start, slut eller suppler dit undervisningsforløb med en af vores spændende workshops eller oplæg, som spænder fra Autonome Biler til Matematik i Robotter, Ølbrygningens Kemi, Energiteknologi og Grøn Omstilling og mange andre. Som noget helt nyt tilbyder vi i foråret fysik gennem VR. Læs mere om alle vores tilbud på www.sdu.dk/da/tek/brobygning eller skriv direkte til brobygningskoordinator Sebastian Nisted Bertelsen på snb@tek.sdu.dk Vi glæder os til at bidrage til din undervisning.

sdu.dk/ing

#sduing


GL MENER

s_50

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

Det er et kollektivt problem, når gymnasielærere rammes af stress

Gymnasielærere har det – som så mange andre jobgrupper – med at reagere individuelt på arbejdsmiljø­ belastninger i stedet for at hånd­tere problemerne i fællesskab. Dermed kommer hver enkelt til at opleve at stå alene, selvom belastninger­ ne måske er et generelt og kollektivt problem på arbejdspladsen. Undersøgelser viser, at gymnasie­ lærere i høj grad er belastet af ­høje følelsesmæssige krav i arbejdet og af belastninger som følge af stor ar­ bejdsmængde, intensitet og mod­ stridende eller uklare krav i arbejdet. Samtidig er grænseløshed og dermed balancen mellem arbejds- og privat­ liv et problem. Det er derfor helt afgørende, at lærere og ledere på den enkelte s ­ kole arbejder for at få en arbejdsplads­ kultur, som er præget af trivsel og psykologisk tryghed. Man skal som gymnasielærer trygt kunne adresse­ re oplevede belastninger i arbejdet. Og sammen med kollegerne og ledel­ sen skal man arbejde hen imod m ­ ere kollektive håndteringsstrategier og dermed mere varige løsninger. I GL hjælper vi selvfølgelig de medlemmer, som bliver syge af de­ res arbejde. Men det er faktisk end­ nu vigtigere for os at arbejde for, at medlemmerne generelt får et bed­ re arbejdsmiljø, så færre lærere bli­ ver syge af at gå på arbejde. For at kunne finde mere langsigtede, bære­ dygtige løsninger arbejder GL for, at belastninger, som er generelle og kollektive, også på sigt mødes med mere kollektive håndteringsstrate­ gier, så vi kan få arbejdspladser, der er præget af psykologisk tryghed. Og

så kæmper vi selvfølgelig for at få ændret på det grundlæggende res­ sourcemæssige og strukturelle pres, da lokale kollektive tiltag ikke kan løse problemerne alene. Vi har her i foråret lanceret en ar­ bejdsmiljøstrategi, som du kan se på GL’s hjemmeside. Den har en ræk­ ke indsatsområder, og vi arbejder på mange niveauer for at forbedre med­ lemmernes arbejdsmiljø. Et vigtigt indsatsområde for GL er at kompetenceudvikle tillids­ repræsentanter og arbejdsmiljøre­ præsentanter og andre, som arbej­ der med at forbedre arbejdsmiljøet i gymnasiesektoren. På den enkel­ te arbejdsplads er det vigtigt, at alle medlemmer er med til at adressere og handle på oplevede belastninger. Løsningen er ikke at arbejde hver aften, hver søndag og så videre. Det går man bare ned på. Første skridt til langsigtede løsninger er at tale sammen om de belastninger, man udsættes for, og sammen handle på dem.


BREVKASSEN GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

h

UNDERVISNING

Pædagogikum med ét fag Jeg blev fastansat i august 2021 til at undervise i et enkelt fag. Jeg er ­ansat på deltid, fordi der ikke er nok timer til en fuldtidsstilling. Hvad gør jeg i forhold til pædagogikum? Jeg har hørt, at det er en fuldtidsstil­ ling, men hvilken betydning har det, at jeg kun har faglig kompetence i ét fag? Og kan jeg eventuelt nøjes med at få pædagogikum til at undervise på C-­niveau?

p

BARSEL

Nye regler for barsel Jeg skal være far til september og har hørt rygter om, at der kommer nye regler for barselsorlov. Har det betyd­ ning for mine muligheder for at h ­ olde orlov?

t

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Morten Bayer & Tina Barming

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

Når du er fastansat, skal du påbegyn­ de pædagogikum senest et år e ­ fter ansættelsen. Udgangspunktet er fak­ tisk, at alle nyansatte i faste stil­ linger skal gennemføre pædagogi­ kum i ansættelsens første år, men skolerne har mulighed for at udsætte påbegyndelsen af uddannelsen i nog­ le helt særlige tilfælde – for eksempel hvis der er et samlet lavt timetal på skolen i dit fag. Reglerne for påbegyn­ delse af pædagogikum er de samme, uanset hvor mange fag du har faglig kompetence i. Skolen kan i øvrigt også – i sær­ ­­ lige tilfælde – tilrette­ lægge pæda­ g og­ ikum over mere end et år – for ek­ sempel i forløb, der vil med­ f øre en deltidsansættelse. En pæda­­­-

t

Tina Barming, konsulent i GL, svarer

Der er ganske rigtigt vedtaget en ny barselslov den 3. marts 2022. Loven gælder for børn, der fødes 2. august 2022 eller senere. De nye regler medfører en ligestil­ ling mellem forældrene, så begge par­ ter kan holde 24 ugers orlov hver, hvis de ikke ændrer på fordelingen. 11 af de 24 uger er øremærket og kan ikke overdrages. De resterende 13 uger kan helt eller delvist overføres til den an­ den forælder. Retten til løn under barsels-/fæd­ re- og forældreorlov er ikke regule­ ret i barselsloven, hverken den gam­ le eller den nye barselslov, det er kun retten til dagpenge, som reguleres i ­loven.

gog­i­­kum­kandidat skal dog kun bru­ ge cirka en tredjedel af den samle­ de arbejds­tid på egenundervisning og cirka en tredjedel på praktisk pæda­ gogikum blandt andet på vejledernes hold. Resten af uddannelsen/arbejds­ tiden bruges til teoretisk pædagogi­ kum. Så en pædagogikumkandidat fylder ikke nær så meget i skemaet som en anden fuldtidsansat. I mange tilfælde vil det være uproblematisk at samle de fornødne timer, selvom kandidaten kun har faglig kompeten­ ce i et enkelt fag. Den samlede pædagogikumuddan­ nelse fylder et årsværk (60 ECTSpoint). Når uddannelsen er gennem­ ført, kan du undervise på alle niveauer i det eller de fag, du har undervis­ ningskompetence i.

Retten til løn reguleres derimod i den statslige barselsaftale, og efter den nuværende aftale har faren ret til løn i to ugers fædreorlov og derudover i op til 13 ugers forældreorlov. Efter vedtagelsen af den nye bar­ selslov er der påbegyndt drøftel­ ser mellem CFU og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om, hvilke æn­ dringer der skal laves i barselsaftalen som en konsekvens af den nye bar­ selslov. Vi kan i sagens natur ikke forud­ sige, hvordan drøftelserne om en ny statslig barselsaftale vil ende, men umiddelbart har det formodningen imod sig, at farens mulighed for løn­ net orlov vil blive reduceret. Så snart den nye statslige barsels­ aftale er på plads, vil vi orientere her­ om på GL’s hjemmeside.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

s_51


GLE

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

3 TID OG STED

Kurset afholdes på din skole og kan afholdes som halveller heldagskursus.

7 UDBYDER GL-E

Bæredygtighed og verdensmål i undervisning og vejledning – skolebaseret s_52

3 TID OG STED

Kurset afholdes på din skole og kan afholdes som halveller heldagskursus.

7 UDBYDER GL-E

Elevaktiverende itværktøjer i den fysiske undervisning – skolebaseret

3 TID OG STED

Kurset afholdes på din skole og kan afholdes som halveller heldagskursus.

7 UDBYDER GL-E

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2

Tilmelding www.gl.org/GLE Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

Køn, normer og elevtrivsel – skolebaseret

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

Normer og forventninger til køn har stor betydning for unges trivsel og fællesskab. Hvordan kan man som underviser eller vejleder forholde sig reflekteret til de normer, der former vores forståelser af køn? Og hvordan møder vi unge, der bryder med nor­ mer for køn – for eksempel elever, der ønsker at bruge et nyt pronomen eller navn? Kurset sætter fokus på, hvor­ dan normer og kultur skaber mulig­ heder og udfordringer for at forstå sig

selv og andre. Gennem øvelser og dia­ log får du kendskab til væsentlige be­ greber for køn, der gør det nemmere at forholde sig reflekteret til de nor­ mer, der former vores forståelser af køn og køns betydning i samfundet og i skolen. Vi taler om, hvordan man som underviser/vejleder kan støtte den enkelte elev i at være sig selv, og hvordan man kan styrke klasse- og skolefællesskabet.

‘Bæredygtige uddannelser’ og ‘ver­ densmål i undervisningen’ er blevet mantraer i uddannelsesfeltet, men hvad betyder bæredygtighed egent­ lig i en uddannelsessammenhæng? Hvordan kan vi arbejde med bære­ dygtighedens kompleksitet og di­ lemmaer? Kurset introducerer til centrale pointer og begreber fra den pædagogiske forskning om uddannel­ se og bæredygtighed. På baggrund af fælles erfaringer med at sætte bære­ dygtighed på dagsordenen i forskelli­ ge fagområder diskuterer og afprøver

vi pædagogiske og didaktiske tilgan­ ge til bæredygtighed med fokus på kompleksitet, dilemmaer og ‘wicked problems’ på antropocæn pædagogik og på hel-institutionstænkning. Kur­ set kombinerer abstrakt og kritisk refleksion med konkrete, praktiske erfaringer og handlinger.

På kurset introduceres du for it-di­ daktiske værktøjer, der kan variere og redesigne undervisningssekven­ ser som lektieopsamling, lærerop­ læg, gruppearbejde/opsamling på gruppearbejde, brainstorming og elevpræsentationer. Værktøjer, der gør, at alle elever kan være akti­ ve deltagere og få mere medansvar.

Centralt mål i kurset er, at alt er me­ get konkret og ‘hands on’, og der pri­ oriteres værktøjer, der er lettilgæn­ gelige for både lærere og elever. Flere af værktøjerne er dertil velegnede til dage med kort forberedelsestid.


Brug stemmen bedre – skolebaseret

3 TID OG STED

Kurset afholdes på din skole og kan afholdes som halv- eller heldagskursus. Kurset afholdes også som dagskursus den 12. oktober 2022 i Aarhus.

7 UDBYDER GL-E

Pas godt på dig selv – og dine kolleger – skolebaseret

3 TID OG STED

Kurset afholdes på din skole og kan afholdes som halv- eller heldagskursus.

7 UDBYDER GL-E

Undervisning for bæredygtig udvikling

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 29. september 2022 i Middelfart og medio november 2022 i København.

7 UDBYDER GL-E

Gode arbejdsformer til travle dage

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 13. oktober i Aarhus. Kurset kan også afholdes skolebaseret som halv- eller heldagskursus på din skole.

7 UDBYDER GL-E

Kurset retter sig både mod lærere med stemmeproblemer som hæshed og træthed i stemmen og lærere, som ønsker redskaber til at kunne bru­ ge stemmen bedre. Her sættes fokus på, hvordan den gode brug af stem­ men kan blive en del af den ­enkelte lærers undervisningspraksis. Med udgangspunkt i mindre, teoretiske ­oplæg og stemmetekniske øvelser får deltagerne tilbudt en mulighed for at­

reflektere over og undersøge den må­ de, man bruger sin stemme på. Efter kurset får du en oversigt over de øvel­ ser, der har været brugt på kurset, så der er mulighed for at arbejde vide­ re med den gode stemmebrug i hver­ dagen.

Formålet med kurset er at bidrage til en øget opmærksomhed på, hvor­ når vi som undervisere bliver følel­ sesmæssigt belastede af arbejdet, og give inspiration til, hvordan vi hver især og i fællesskab kan håndtere og forebygge, at belastningerne udvikler sig. På kurset kommer vi ind på, hvad der belaster i arbejdet som gymna­ sielærer, særligt de følelsesmæssige krav i arbejdet, som kan være van­ skelige at håndtere, for eksempel når man oplever utilstrækkelige res­ sourcer, tidspres og uforudsigelighed, uklare krav, utilstrækkelige kom­ petencer, konflikter og mangelfuldt

samarbejde. Belastningerne kan give sig udslag i stress, og vi ser nærme­ re på en stressteori, der forstår stress som et udslag af, at ens selvværd bliver truet, enten gennem sociale stressorer eller igennem oplevelser af, at man ikke kan udføre sit arbej­ de, som man gerne vil. Mulighederne for både individuelle og fælles fore­ byggelses – og håndteringsstrategi­ er drøftes – hvordan kan vi organi­ satorisk og kollegialt understøtte et arbejdsmiljø, som skaber bedre kva­ litet i arbejdet og færre belastninger?

Økologisk krise og klima­forandringer er vor tids vigtigste samfundsud­ fordringer, som samtidig skaber åb­ ninger for udvikling af uddannelses­ institutioner, fag, pædagogik og didaktik. Hvordan kan vi arbejde med bæredygtighedens kompleksitet og dilemmaer? Kurset introducerer til centrale pointer og begreber fra den pædagogiske forskning om uddan­ nelse og bæredygtighed. På baggrund af fælles erfaringer med at sætte

bæredygtighed på dagsordenen i for­ skellige fagområder diskuterer og af­ prøver vi pædagogiske og didaktiske tilgange til bæredygtighed med fokus på kompleksitet, dilemmaer og ‘wick­ ed problems’ på antropocæn pædago­ gik og på hel-institutionstænkning. Kurset foregår delvis i uderummet og lægger op til at kombinere abstrakt og kritisk refleksion med konkrete, praktiske erfaringer og handlinger.

Mange lærere oplever begrænsnin­ ger i den tid, der er til planlægning og efter­b ehandling af undervisningen og til implementering og udvikling af nye tiltag i undervisningen. Kur­ set giver dig inspiration til en ræk­ ke konkrete og forskellige arbejds­ former, som ikke tager al din tid, men som: udvider din palet og mulighed for variation i undervisningen, kan over­føres direkte til din undervis­ ning eller kræver få tilpasninger,

hvilket du får tid til på kurset, sætter eleverne i centrum i læringsrummet. Du får synliggjort, hvordan arbejds­ formerne kan indgå i forskellige mo­ dulplaner, og du får tid til kollegialt samvær og vidensdeling. Inden kur­ set får du materialet tilsendt elektro­ nisk til download på din pc, som med­ bringes til kurset.

s_53

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


Har du fortalt dine elever om Datavidenskab? Datavidenskab er en ny uddannelse på Aarhus Universitet, som kombinerer elementer fra matematik, ingeniørvidenskab, datalogi, statistik og økonomi. På Datavidenskab uddanner vi analytikere, som kan håndtere og analysere de store mængder data, samfundet indsamler – såkaldt big data. Big data findes i både sundhedssektoren og finanssektoren og anvendes til udvikling af kunstig intelligens og meget andet. Det kræver kompetencer inden for flere forskellige fagområder at foretage analyser af big data, og både den private og den offentlige sektor har hårdt brug for medarbejdere med netop denne profil.

Læs mere på https://bachelor.au.dk/laes-it/ https://bachelor.au.dk/datavidenskab/

Foto · Søren Kjeldgard

Fortæl dine elever om Datavidenskab, og send dem i retning af et arbejdsliv med uendelige muligheder og stor efterspørgsel på deres kompetencer.


MINDEORD Herluf Forchhammer

d 1955 2021

Herluf Forchhammer var det mest elskede menneske. Ikke alene var han en elsket mand og far, men også en elsket kollega, lærer og ven. Derfor var Herluf også et lykkeligt menneske, der formåede at dele ud af et kæmpe overskud, både menneskeligt og fagligt. Dette overskud medførte samtidig, at han havde stor tillid til sine medmennesker, hvilket automatisk fik det bedste op i dem, der var så heldige at møde ham. Et hjertestop i december 2021 satte et hårdt punktum for drømmen om det aktive pensionistliv, som han og Neel havde set frem til med rejser,

Eva Lene Kristensen

d 1959 2021

Frederiksborg Gymnasium & HF har mistet en dygtig og engageret lærer, kollega og ikke mindst en begavet og farverig personlighed. Eva Lene var altid veloplagt og delte rundhåndet ud af sin viden i de tre fag, som hun underviste i; dansk, oldtidskundskab og engelsk. På skolen var hun først og fremmest fagperson, og for hende var pædagogik derfor forankret i lærdom og fagligt engagement. At åbne nye videnshorisonter for eleverne var for hende noget intuitivt, som man ikke kunne sætte på en formel. Hun brugte en altid positiv indstilling til eleverne og humor til at overbevise dem

Gymnasieskolen modtager mindeord. De må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 eller på gymnasieskolen.dk

e

en masse sang og selskab af især hans elskede piger og deres børn. Det blev helt anderledes end forventet. Ubærligt og uretfærdigt! Herluf var cand.phil. i historie. Senere tog han bifag i religion, så han kunne blive fastansat gymnasie­ lærer. Efter en kort periode ved ­Virum Gymnasium blev han i 1994 ansat ved Odsherreds Gymnasium. Det var ikke tilfældigt, at Herluf havnede på OG – han blev simpelthen forelsket. I forbindelse med en skoleudflugt fandt han pludselig sig selv på Vejrhøj, og han blev så betaget af udsigten, at han på stedet besluttede, at her skulle han bo. Odsherreds skønne natur kombineret med det levende kunstneriske miljø samt høj­skolens stærke ånd gjorde Vallekilde til det mest naturlige sted for Herluf at slå sig ned med sin familie. Ud over passionen for sine fag elskede Herluf de skønne kunster. ­Ballet, billedkunst, musik, teater og

ikke mindst opera, og han engagerede sig med samme passion i elevernes årlige musicalperformance. Allerede året efter sin start på OG instruerede og koreograferede han eleverne med stor glæde – og hans gode øje og sans for æstetik kom eleverne til gode. Herluf var en god kollega og et godt menneske, der spredte positiv energi og tog både de lette og de ­dybe samtaler på lærerværelset, på studie­ tur eller til lærerfesterne, som han holdt meget af. Han vil blive savnet af os alle – Herlufs sidste ord til en kær kol­lega var: ”Fra nu af vil jeg sige ja til alt, hvad der er godt” – det kunne vi godt have undt ham og verden. Hans afsked blev alt for definitiv for os alle, men ikke mindst for hans elskede familie, som er i vores tanker.

om, at det faglige var interessant og væsentligt. Også som kursusleder udfordrede hun sine lærerkandidater til at undervise med personlighed frem for med færdigpakkede pædagogiske modeller. Det var engelskfaget, som stod hende hjerte nærmest, og faget var med alle dets facetter også i fritiden hendes store lidenskab. Hun interesserede sig for det klassiske, som hendes speciale om Shakespeare og balletten vidnede om, men fulgte også levende med i det, der rørte sig i nuet på den litterære scene. I ferierne tog hun gerne på rejse i for eksempel Dylan Thomas’, Jane Austens og V ­ irginia Woolfs fodspor, og hun under­holdt gerne sine kolleger med sine oplevelser, blandt andet om dengang da hun ved Alfred Lord Tennysons stambord på en walisisk kro læste op af Merlin and Vivien og fik pubgæsterne til at forstumme. Som barnebarn af forfatteren og digteren Tom Kristensen forvaltede

hun generøst både den litterære arv og rettighederne til hans oeuvre. Det er derfor Eva Lene, vi kan takke for den store udbredelse af hans værker som nyudgivelser, i antologier, omsat til musik og teater og senest en nyoversættelse af Hærværk til det amerikanske bogmarked. Hendes kendskab til litteratur var både bredt og dybt, og hun var nok den eneste lærer i den danske gymnasieskole, der havde mødt Alfred Hitchcock personligt. Vi vil savne hendes kloge og hjerte­varme sans for humor, hendes overskud af ord, gakkede associationer, sproglige musikalitet og usnobbede tilgang til verden. Da hun måtte give op efter 13 måneders forgæves kamp mod hjernecancer, efterlod hun os med et hul i universet, men det ville hun nok bare have leet ad.

På Odsherreds Gymnasiums ­v egne, Henrik Larsen, Søren Pfeffer og

s_55

­Anna-Louise Herskind Porret.

Eva Botofte og Christina ­Gjermandsen

f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


M I N D E O R D _

Rasmus Jørgensen

d 1975 2022

Vores kære kollega Rasmus ­Jørgensen er til vores store sorg efter kort tids sygdom meget pludseligt gået bort. Rasmus var vores kollega på Tietgen Handelsgymnasium siden 2012, og i al den tid var han værdsat af alle som en venlig og god kollega. En person, der havde glimt i øjet, på sin egen stilfærdige måde, og et empatisk menneske med integritet, der holdt fast i sine humanistiske værdier. Rasmus underviste i historie, samfundsfag og international økonomi og brændte for sine fag. Hans elever elskede ham, og han havde en naturlig og interesseret tilgang til eleverne.

Han ville dem alle det så godt, han ‘så’ dem, og det kunne de mærke. ­Flere elever nævnte ham også i blå bog med yndlingscitater og som en, man ville have med sig på en øde ø. Rasmus nåede at skrive flere ­bøger om besættelsestiden i Danmark. Blandt andet om de danske kz-fanger i Tyskland, og kort før han blev syg, havde han været i arkiverne og skrevet en artikel om en dansk nazistisk digter, og hvad der skete med ham ­efter krigen. Rasmus var et vidende menneske, som man altid kunne få en god samtale med, og som historikerkollega eller bare kollega var der altid god mulighed for at diskutere samfundsrelevante emner eller vende betydningen af historiske begivenheder, såvel gamle som nye. En anden af Rasmus’ interesser var musik. Her hørte han alt fra ­ABBA til TV-2 og elektronisk musik. Han producerede også selv musik og var

meget optaget af dette. Her k ­ unne han udøve sin mere kreative side og koblede af på den måde. Vores tanker går til Rasmus’ efter­ladte, hans livs kærlighed, hus­ truen Ninna og datteren Ditte Marie. ­Rasmus fortalte altid om Ditte M ­ arie som sin stjerne, nu er han hendes stjerne på himlen. Rasmus ønskede, vi skulle leve ­livet, og hans budskab kom særligt til syne gennem musikken til bisæt­ telsen: ”Kys det nu, det satans liv Og grib det, fang det Før det er forbi” (TV-2) Vi vil alle savne ham. Æret være hans minde. Rene Leth Christensen og Sune Buur Ogilvie

s_56

LÆS MERE PÅ

gymnasieskolen.dk Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


TAG MED GLOBAL CONTACT PÅ STUDIETUR

og giv eleverne en oplevelse for livet. I tæt samarbejde med jer, arrangerer vi grupperejser til: Afrika Asien Mellemøsten Latinamerika Europa

Læs mere på: globalcontact.dk/studietur eller ring til os på: 7731 0155 s_57

Den gode opgave på stx kan hjælpe dig og dine elever ... sikkert gennem de flerfaglige forløb og større skriftlige opgaver.

×

UDKOMMER 10/6! Med Den gode opgave på stx får eleven blandt andet hjælp til at: ∙ ∙ ∙ ∙

foretage en god flerfaglig undersøgelse gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser arbejde innovativt med udviklingen af et løsningsforslag skrive og præsentere en større skriftlig opgave Læs mere på samfundslitteratur.dk

Den gode opgave på stx Af Simon Haldbo, Anne Bang-Larsen og Magnus Riisager Med Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Ca. 300 sider | 250 kr. (vejl.)

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


Rejs trygt på studietur Berlin m/bus fra kr. 960,Barcelona m/fly fra kr. 1.610,Paris m/bus fra kr. 1.885,Lissabon m/fly fra kr. 2.285,Rom m/fly fra kr. 2.320,38 års erfaring

Skræddersyede rejser

Fast kontaktperson

Tlf. 98 12 70 22 • www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk s_58

GYMNASIESKOLENS

Jobmarked Opnå en effektiv og målrettet eksponering af dit stillingsopslag over for både aktive og passive jobsøgende ved at kombinere print- og online jobannoncering på Gymnasieskolens jobmarked. Vil du vide mere? Kontakt Kasper Kristensen tlf.: 76 10 11 44 eller e-mail: kakr@stibo.com

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N R _ 0 2

·

2 0 2 2


Studierejser med tryghed og sikkerhed Uanset om I rejser i foråret 2022 eller efteråret 2022, så sidder vores team af erfarne rejserådgivere klar til at hjælpe! Vi svarer indenfor 48 timer, så I kan komme videre i planlægningen!

Oplev Dublin

Oplev Barcelona

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.098

Fra kr.

2.398

Vores team er opgraderet og vi er klar! Vi har heldigvis fastholdt de fleste af vores rejserådgivere og har budt velkommen til flere nye. Det betyder, at du hos AlfA Travel stadig møder de allerfleste af vores erfarne rejserådgivere med mange års arfaring i bagagen.

Oplev Budapest

Aktivrejser

Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad

Vi laver aktivrejser til både Norge, Tjekkiet, Østrig og Spanien.

Fra kr.

3.298

Sanne, Mette, Louise & Kirsten Ring til os direkte: sanne@alfatravel.dk mette@alfatravel.dk louise.k@alfatravel.dk kirsten@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 81 31 +45 96 10 04 23 +45 96 10 04 29 +45 96 10 04 28

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Ring og hør mere


MED BUS fx.

MED FLY fx.



Studierejser med indhold ! Vi er et uafhængigt privatejet rejsebureau med mere end 20 år på bagen og vi arrangerer alle former for studie- og grupperejser i Europa og USA. Vores kunder er skoler, gymnasier, lærerrejser, erhvervsuddannelser, kommuner og regioner, foreninger, institutioner, firmaer og virksomheder. I skal blot være min. 10 rejsende. Vi samarbejder med alle de europæiske flyselskaber, rutefly som lavprisselskaber, og har derfor altid fingeren på pulsen når det gælder billige flybilletter for grupper. På de nære destinationer benytter vi naturligvis også busser og tog. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed - det er både tidskrævende og dyrere i transport at bo udenfor centrum, derfor ved vi hvor vigtigt, det er at bo centralt ! Og vi bruger megen tid på at inspicere vores hostels og hoteller da der kan være stor forskel på standarden, rengøring, atmosfære m.m. Vi har mange kontakter til spændende studie- og virksomhedsbesøg og masse af sjove aktiviteter til lands og til vands. Vi følger jer på rejsen fra A-Z, har højt serviceniveau, ingen skjulte gebyrer og højt fagligt niveau på studiebesøg.


De sidste 12 år har jeg været seks gange i London, to gange i Prag, to gange i Istanbul og en gang i Liverpool - alle gange med GRUPPEREJSEBUREAUET. Hver gang har jeg haft den samme kontaktperson på bureauet, og alle aftaler er altid blevet overholdt. Stefan Flensmark, Køge Gymnasium

STUDIETURE FOR LIVET I GRUPPEREJSEBUREAUET kender vi hver en krog af Europa. Vi har mere end 20 års erfaring med at arrangere inspirerende studieture, hvor I får de helt rigtige oplevelser med hjem. Og vi sørger for, at alting klapper fra start til slut. Her får du: • Markedets bedste priser • Samme erfarne rejsekonsulent fra start til slut • 24 timers døgnvagt med svar inden for 1 minut • Faglige programmer til alle europæiske storbyer • Bæredygtige busrejser overalt i Europa

Bliv ins pireret på www.g ruppere jsebureau et.dk

Lad os tage en god snak om jeres ønsker - kontakt os på 4494 6090 eller info@grupperejsebureauet.dk


Kom med ind i en verden af viden Tilmeld faggruppen til bogpakken fra Praxis og bliv opdateret med gratis grund- og temabøger til faget, få tilsendt lærereksemplar af nye udgivelser og få samtidigt gratis adgang til hele vores digitale univers resten af 2022 med mulighed for at give elevadgang til udvalgte undervisningsmaterialer.

Tilmeld faggruppen til bogpakken her prx.dk/bogpakken

Besøg af Praxis Med bogpakken takker faggruppen samtidigt ja til tilbuddet om et besøg fra Praxis på jeres næste faggruppemøde. • Vi vil rigtig gerne fortælle om, hvordan I kommer omkring kernestoffet ved brug af både grundbøger, digitale forløb og adaptiv træning • Bliv inspirere til at inddrage digitale elementer i undervisningen • Få hjælp til at finde og anvende de bedste læremidler til jeres elevgruppe. • Fortæl os om jeres ønsker til fremtidige materialer

Praxis Forlag A/S www.praxis.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.