Gymnasieskolen #5 2022

AkademikerPension har en ambition om at være Danmarks mest ansvarlige pensionskasse. De selskaber, vi investerer i, skal opføre sig ordentligt og betale den skat, de er forpligtet til. Derfor har vi som aktiv investor fokus på at modarbejde skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning.

Sammen gør vi en forskel.

seneste

deler

UDFORDRET_

folkeskolen

UDSYN_

bøger er fyldt med

og kønsstereotyper

sprogarbejde

også i folkeskolen

af de seneste debat- og blogindlæg

bøger er fyldt med sexisme

kønsstereotyper

formative

Omvendtslev

Engang var målet at uddanne folk så godt som muligt. Hvem forestiller politikerne sig egentlig skal udtæn ke de løsninger, der skal bringe vores samfund videre?

Jeg kan efterhånden ikke huske, hvor mange gange jeg har hørt det fra skiftende regeringer og diverse politikere. “Et uddannelsessystem i verdensklasse!”. “Viden er Danmarks råstof!”.

Jaaah, istemmer koret begej stret. Desværre forbliver de mange storladne ambitioner og visioner ofte en del af de politiske skåltalers beruselse.

Nu da et folketingsvalg uvæ gerligt kommer nærmere – ja, det gør det jo, fra det øjeblik det sene ste er afholdt – oplever vi det igen i tiltagende grad. Men hov, der er da noget galt denne gang! Dagsordenen er tilsyneladende, at befolkningen helst ikke skal have for lang uddan nelse og helst ikke på højeste niveau. Det er jo det rene Omvendtslev –desværre bare ikke helt så genialt som i den eksperimentelle landsby i Poul Nesgaards og Thomas Windings ikoniske børneprogram fra 1978 (Op på ørerne vi er kørende).

Længe har vi hørt på, at færre unge skal vælge gymnasierne, da vi har brug for flere håndværkere og så kaldte varme hænder. Nu omfatter diskursen med regeringens seneste udspil om kortere kandidatuddan nelser så også de videregående ud dannelser. Det sidste er selvfølgelig på en måde en naturlig konsekvens af det første.

I sig selv ikke odiøst med ideologisk leflen for specifikke vælger segmenter. Men det, vi oplever, er politiske overbud på småborgerlig hed, misundelse, indskrænkethed og et verdensbillede af i går.

At vi ganske rigtigt har brug for flere ‘varme hænder’ og håndværkere

– som også spiller en rolle i grøn om stilling – burde jo ikke udelukke de nærmest udskammede boglige og akademiske uddannelser. For hvem skal udtænke de løsninger og den teknologi, de andre skal bygge og im plementere? Hvem skal kommuni kere på højt fagligt niveau på tværs af grænser i en tid, hvor det – globa liseringsangst og fremmedfrygt til trods – er bydende nødvendigt?

Viden er som sagt Danmarks vig tigste råstof. Der er lige så meget brug for stærke gymnasier og stær ke universiteter, som der altid har været. Det har intet med uddannel sessnobberi at gøre. Det handler om velfærd. Og sund fornuft.

Man fristes til – i forlængelse af forrige udgave af Gymnasieskolen –at ønske sig lidt mere almen dannel se fra politikernes side. Apropos kan du i denne udgave læse et tema om studierejser – et område, som også er under pres af forskellige årsager, og som også handler om dannelse.

Morten Jest Chefredaktør

EFTERSYN

Lærerforeningers styrke svækker reformer

e e

Fagforeninger eksisterer for at varetage medlemmernes interesser. Derfor er det helt naturligt og legitimt, at de bekæmper reformer, som ofte ikke er evidensbaserede. En international undersøgelse peger da også på, at jo stærkere foreningerne er, desto ringere er chancen for reformer. Både godt og skidt, siger en af personerne bag undersøgelsen.

Der var mange blandt tilhører ne, der i første omgang ikke helt vidste, om de skulle gri ne eller græde, eller bare være vrede, da danske Susanne Wiborg, ph.d. og leder af masteruddannelsen i kompa rative studier af uddannelsespolitik ved University College London, i sep tember var oplægsholder på en stor nordisk konference i Oslo om fremti dens lærerroller.

Susanne Wiborg præsenterede nemlig resultaterne af et stort forsk ningsprojekt, som hun sammen med den amerikanske Stanford-professor Terry Moe har stået i spidsen for, om handlende dynamikkerne i forholdet mellem lærerforeningerne og myn dighederne i 12 forskellige lande – alt så: Hvor meget indflydelse har lærer organisationerne egentlig?

Nogle steder en hel del, viser det sig. Nu skulle man jo umiddelbart mene, at det er en god ting. Men forsknings studiet viser også, at lærerforeninger nes magt og indflydelse blokerer for succesfuld implementering af refor mer. Det budskab fik de mange fag foreningsrepræsentanter blandt kon ferencedeltagerne i Oslo op af stolene. Ikke mindst de danske, der jo med Lars Løkkes og Helle Thornings rege ringer nærmest har været hjemsøgt af reformer. Så kan det lyde provoke rende, at det kooperative system i de

nordiske lande styrker lærernes inte resser på bekostning af eleverne.

”Når foreningerne er under pres for at indgå kompromis, vil de forsøge at indgå aftaler, som er så tæt på status quo som muligt,” lød det blandt andet fra Susanne Wiborg.

Men, gentager hun på en Teams-for bindelse fra London et par uger sene re, der er tale om en analytisk poin te. For lærerforeningernes ageren er både forståelig, rigtig og legitim. Og mens regeringer skifter – med nye dagsordener og nye reformer – er inte resserne hos foreningerne de samme: at presse på for anordninger, der øger medlemmernes indkomst eller letter deres arbejde. Og at modsætte sig æn dringer i systemet, hvis reformerne sigter mod eksempelvis at gøre skolen mere effektiv. Det kan være omlæg ning af arbejdsmønstre, frit skolevalg og andet, der truer de materielle inte resser eller ændringer, der sætter lys på lærernes præstationer.

”Vores forskning tager ikke stilling til, hvorvidt det er godt eller skidt. Vi undersøger dynamik og relationer mel lem myndigheder og lærerforeninger. Vi problematiserer, at foreningerne si ger, at de vil eleverne det bedste. Det er vi også sikre på, de vil – i hvert fald som individer og professionelle lærere. Men foreningerne er en interessegruppe, og medlemmernes interesser kommer i

første række; det er derfor, de eksiste rer. Men nogle gange giver det konflikt i forhold til politiske ønsker om øget læring,” siger Susanne Wiborg.

“Det er for simpelt”

Det omtalte forskningsprojekt er så dan set ikke helt nyt, men udkom i 2017. En slags opfølgning på visse de le er på trapperne i en bogudgivelse i det nye år. Resultaterne her er iføl ge Susanne Wiborg i tråd med forlø beren, der placerede Danmark, Norge og Sverige i midten af spektret, hvor Frankrig og Finland ligger yderst i den ene ende – altså hvor reformer er næsten umulige at gennemføre på grund af lærerforeningernes magt –mens England, hvor der ikke er kol lektiv forhandlingsret, og USA befin der sig i den anden ende. Det skal dog nævnes, at der i et land som USA er gigantiske regionale forskelle. For ek sempel er det i New York så godt som umuligt at afskedige en lærer – i ste det placeres lærere, der ikke lever op til kravene, i såkaldte ‘rubber rooms’. Således sidder op til 1.500 lærere i ot te tomme varehuse og strikker, surfer på nettet, og hvad de ellers kan få ti den til at gå med, mens de hæver løn. Omvendt er der stater, hvor fagfor eninger slet ikke er tilladt.

I Frankrig har situationen med ført en langvarig tilstand af uløste

problemer og et væld af fejlslagne skoler, forklarer Susanne Wiborg.

”Det er nemt at drage normative konklusioner, især i et land med vold somme problemer og lærerforenin ger, der strejker ved hvert forsøg på at indføre reformer eller lave ændringer. Men man skal ikke skyde skylden på lærerforeningerne, det er for simpelt. Vi kan dog se, at hvis man erkender, at stærke ledere og autonomi på sko ler – også for underviserne – er forud sætningen for succes, er det næsten umuligt at opnå i Frankrig. Lærerfor eningerne kæmper typisk for centra lisme og har opnået en stor magt, som de ikke vil afgive.”

Hvor de i Frankrig opnår mål ved at blokere, er den store finske lærer forening OAJ dybt integreret i det po litiske system og har blandt andet formået at forhindre skoletilsyn og ekstern evaluering af lærerne. De er med til at formulere reformerne gen nem repræsentation i kommissorier, udvalg, ministerielle grupper etcetera. Derfor bliver det stort set i overens stemmelse med lærernes interesser –og det er status quo!

”Derfor er der fantastiske forhold for lærerne i Finland, og det er helt na turligt, at de ikke vil give køb på dem. Derfor har vi set ganske få ændringer over tid i det finske system. Og hvor for ændre et system, der klarer sig så godt i PISA-undersøgelser? Der er in gen incitamenter. Men den dag det sker, vil regeringen møde voldsom modstand,” mener Susanne Wiborg.

Manglende evidens bag reformer

Mere tumultarisk har situationen hi storisk været i Danmark, lyder skuds målet. Måske fordi politikken traditi onelt har været meget blokorienteret. Når borgerlige regeringer er ved mag ten, sættes organisationerne i højere grad udenfor, end når centrum-ven stre har roret. Det ændrede sig dog, da Helle Thorning og Socialdemokrati et blev mere New Labour-inspirerede. Men eksempelvis under Nyrup-rege ringen blev der taget færre initiati ver til ændringer af skolesystemet end i de borgerlige regeringer – hvil ket i øvrigt er et typisk mønster, for klarer forskeren, fordi de borgerlige ikke er allieret, heller ikke uformelt, med lærerforeninger og derfor er me re frit stillet til at indføre de reformer, de ønsker.

”Problemet med status quo er, hvis der er problemer, der skal løses. Dyb gående ændringer af skolesystemet er mere i overensstemmelse med be folkningens ønsker end med lærer nes. Tiltag, der skal hjælpe udsatte børn, forhindres ofte i lande, hvor læ rerforeningerne har stærk magt. At erkende konflikten er en ting, at gø re noget ved den er noget andet,” si ger Susanne Wiborg.

Hvad kan man så gøre? Forsk ningslitteraturen peger på forskelli ge muligheder. Et radikalt forslag er at forbyde lærerforeningerne, hvilket jo er både dumt og urealistisk, medgi ver Wiborg.

Et andet forslag går på kun at invol vere foreningerne i overenskomstfor handlingerne, altså ingen deltagelse i reformarbejde og uddannelsespolitik. Nogle politikere mener, det er en god løsning, fordi fagforeningerne ikke ses som repræsentanter for almenvellets interesser, men for særinteresser.

En tredje strømning foreslår me re pragmatiske tilgange fra fagfor eningerne i spørgsmålet om lærernes særinteresser.

”Lærerne vil ikke evalueres. Derfor er det ikke i foreningernes interesse, selvom det er i elevernes og forældre nes. Vel er lærere ej lige dygtige, det er en illusion, som i sidste ende også skader lærere selv.”

Den fjerde strømning handler om at høre lærernes stemme – men fri af fagforeningshensyn.

”Det er ikke tilstrækkeligt for po litikerne at have adgang til forskning, OECD og såkaldt ekspertviden. De skal have oplysninger inde fra skoler ne, fra lærerprofessionen, men ikke kun fra foreningerne, for de er farvet af særinteresser,” forklarer Susanne Wiborg rationalet bag den ‘skole’.

Man kan uden at komme galt af sted nok godt påstå, at vi i de nordi ske lande generelt har en demokra tisk og konsensussøgende etos, hvad beslutninger i uddannelsesspørgsmål angår.

Kan man ikke også sige, at den ny fundne enighed i det danske uddan nelseslandskab om fejlslagne refor mer med overdreven detailstyring netop er et skridt mod pragmatisme og mere autonomi med løsninger til elevernes bedste?

”Jo. I Norden har vi tradition for at inddrage interessegrupper, især

under venstreorienterede regerin ger. Lærerne er eksperter og ved me get, men de ved jo ikke alt. Lærer foreningerne alene kan ikke stå for ekspertviden i forhold til reformer. De lærerpolitiske forhold er et af fle re aspekter, der skal tages hensyn til. Forskning og evidens er andre,” siger Susanne Wiborg og gør i samme om bæring – inden alt for mange læse re bliver vrede over pointer, der her kan forekomme kontroversielle – op mærksom på, at forskerne i det om talte komparative studie ikke har for holdt sig til kvaliteten af reformerne, og om de har løst problemer.

”Så det skal man naturligvis sæt te spørgsmålstegn ved. Reformerne er ikke altid lavet ordentligt og ofte re baseret på politikernes ideologi og værdier end på evidens eller vælger nes interesser. Det er en del af den po litiske retorik. Men jeg vil mene, der er behov for en mere løsningsoriente ret debat med mere pragmatisme og mindre ideologi. Man kan så diskute re, hvem der skal være med til at lø se problemerne og huske, at der står andet på spil end uddannelse: job, of fentlige midler og arbejdsforhold.” •

FAKTA

Det omtalte forskningsstudie har baggrund i 13 forskeres undersøgelse af lærerforeningers indflydelse i 12 lande – heriblandt Danmark, Norge, Sverige, Finland, Frankrig, England, Tyskland, USA og Japan. Det er udgivet i The Comparative Politics of Education. Teacher Unions and Education Systems Around the World (redigeret af Susanne Wiborg og Terry Moe) på Cambridge University Press (2017).

Susanne Wiborg, som oprindeligt er uddannet i pædagogik og historie på Københavns Universitet og har en ph. d. fra det daværende DPU (nu Aarhus Universitet), har desuden en bog på trapperne: Who Controls Education: The rise of vested interests in Europe.

Den handler om, hvordan interesse grupper inden for uddannelsesområdet konkurrerer om indflydelse i EU, på centralt niveau i fem europæriske lande samt disses kommuner, og hvilke konsekvenser det har for skole og elever.

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

Hun foretrækker, at flere elever vælger fortsættersprog – også selvom de kun afslutter det på B niveau – frem for at flere elever vælger begyndersprog på A niveau.

”Det er ikke hensigtsmæssigt, at så stor en andel tager begyndersprog, som tilfældet er nu. Jeg vil ikke forby de nogen at have begyndersprog, men det skal helst være det tredje sprog. Derfor vil jeg kigge på, om vi kan lave nogle kraftigere anbefalinger i refor men for at vælge fortsættersprog,” siger Pernille Rosenkrantz Theil. •

Whistleblowerordning deler gymnasier

Ministeren vil have en højere prioritering af fortsættersprog

Der er alt for få studenter, der forlader gymnasiet med flere fremmedsprog på højt niveau. Det mener børne og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S).

Hun mener, at der især er to ting, som kan være med til at skabe bed re betingelser for fremmedsprogene.

“Jeg vil gerne kigge på studieret ningerne og studieretningsbindin gerne, men jeg tror, at der er en lige så vigtig ting, vi bør kigge på, nemlig i hvor høj grad vi vægter fortsætter sprogene,” siger hun og uddyber:

“Jeg synes, at der ligger en meget vigtig diskussion i, hvor mange hele sprog vores unge får.”

Ministeren nævner som eksem pel, at en del elever, der har haft tysk i grundskolen, fravælger det i gymna siet og i stedet vælger et nyt frem medsprog – for eksempel fransk.

“Det betyder grundlæggende, at eleverne får to halve sprog, tysk og fransk, og kun et helt sprog, engelsk. Havde eleverne i stedet fortsat med tysk, havde de derimod fået to hele sprog, tysk og engelsk, som de meget bedre kan bruge til noget,” siger Per nille Rosenkrantz Theil.

Det er langtfra alle gymnasier, der har lavet en whistleblowerordning, så eleverne har mulighed for anonymt at indberette tilfælde af seksuel chika ne eller anden krænkende adfærd.

Det har regeringen ellers opfordret gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner til at gøre.

Gymnasieskolen.dk har lavet en rundspørge til 15 tilfældigt udvalgte gymnasier over hele landet. Ud af de syv skoler, der har svaret, har fire ikke etableret en whistleblowerordning.

En af dem er Hasseris Gymnasium.

”Vi har en krænkelsespolitik, og eleverne ved, at de kan gå til studie vejlederne og ledelsen og tale om sek suelle eller andre krænkelser i fortro lighed. Den ordning fungerer. Derfor ser jeg ingen grund til at ændre på noget, og det gør elevrådet og lærer ne heller ikke,” siger Ole Droob, der er rektor på Hasseris Gymnasium.

Han understreger, at det er vig tigt, at der bliver reageret på seksu elle krænkelser, men muligheden for at rette anonyme anklager mod hin anden er en forkert vej at gå, mener han.

•

HELENE ER BEGYNDT I

”Jeg er helt klart en learning by doing­ type”

26 årige Helene Elbæk er ikke i tvivl. At overvære sin engelskvejleders un dervisning er det, hun har lært mest af i sine første tre uger som pædago gikumkandidat.

Hun har lagt mærke til, hvad hen des vejleder gør, og hvordan eleverne reagerer i forskellige situationer. Hun noterer ned, hvad der fungerer godt, og hvad der undrer hende, og så taler de om det efterfølgende.

”Jeg bider mest mærke i kontra sterne. Når hun gør noget, der adskil ler sig fra min måde at undervise på. Forleden splittede hun sin klasse op. Det havde jeg ikke prøvet, men alle rede samme uge prøvede jeg det af i en af mine egne klasser,” fortæller Helene Elbæk, der er i pædagogikum på Kolding Gymnasium.

Sidste gang overtog hun undervis ningen i de sidste 20 minutter af mo dulet. Til stor overraskelse for hende selv var hun ikke nervøs over at skul le undervise foran en erfaren kollega.

”Der var måske lidt fumlen, da vi skiftede computer, så det, jeg havde forberedt, kunne komme op på tav len. Men lige så snart det var i orden, føltes det helt okay. Jeg tror, det hjalp mig, at jeg skulle undervise i gram matik, som er det, jeg allerbedst kan lide. Det var der noget tryghed i,” for tæller Helene Elbæk.

Gymnasieskolen.dk har fået lov til at følge Helene Elbæk i hele hendes pædagogikumtid.

Foto: Marcel Zyskind

Still fra Du som er i himlen.

filmcentralen fyldt med nye muligheder

Filminstituttets læringsplatform er opgraderet med nyt design og flere faciliteter.

Blandt de 350 gymnasiefaglige materialer kan I bl.a. finde:

Du som er i himlen: et materiale til filmatiseringen af romanen En dødsnat. Målrettet dansk og mediefag.

70/30: om politikere og aktivisters arbejde med klimaloven. Målrettet samfundsfag.

Kortfilm i engelsk, fransk, tysk og spansk: fire materialer målrettet sprogfagene.

NÅR UNDERVISNINGEN RYKKER KLASSELOKALET

UNDERVISNINGEN UD AF KLASSELOKALET

En høj faglighed. Det er helt centralt for lærerne, når de rejser ud med eleverne. På flere skoler har ønsket om klimavenlige studieture givet nye rejsemål. Og nogle steder har det ført til en diskussion om, hvad man egentlig vil med studieturene.

Langt de fleste gymnasielærere har prøvet det. At stå med ansva ret for 28 elever i Berlin, Athen el ler Rom – nogle endda mange gange. For alle klasser tager på studietur.

Men selvom studieturen er en selv stændig del af gymnasiet, står der in genting i bekendtgørelser, læreplaner og vejledninger om, hvad en studietur skal indeholde, eller hvad formålet med den egentlig er.

Spørger man lærerne, er de dog ikke i tvivl. Det allervigtigste på en studietur

er, at der er et indhold med en høj faglighed. Det viser en rund spørge til 13 tilfældigt udvalgte gymnasier over hele landet, som Gymnasieskolen har lavet. Vi har bedt tillidsrepræsentanterne beskrive lærernes oplevelse af studieturene anno 2022.

Mens det på nogle skoler især er dansk- og historielærerne samt lærerne med studieretningsfag, der tager på studietur, er det på andre skoler alle lærere, der har mulighed for at komme afsted. Typisk har studieturen et overordnet emne, som eleverne også arbejder med i undervisningen inden og efter turen, og på mange skoler skal ele verne aflevere en eller anden form for produkt som afslutning.

Det stærke faglige fokus kommer til udtryk på mange forskellige måder. Flere i rundspørgen slår på, at studie turens store styrke er, at den

Tekst_ Tina Rasmussen og Johan Rasmussen

MADRID

ELLER

BARCELONASTOCKHOLM

Studieturen kan styrke det sociale fællesskab i en klasse, og det kan være med til at forbedre undervisningen, når man kommer hjem.

bidrager med noget fagligt, man ikke kan opnå hjemme i klasselokalet.

”I religion besøger vi for eksempel en moske, et buddhistisk tempel og taler med de lokale om deres religion. I sam fundsfag laver eleverne ofte kvarters analyser, og i sprogfagene interviewer de de lokale,” fortæller Allan Ahle, tillids repræsentant på Odder Gymnasium.

Ane Cecilie Gabel Preuss er tillids repræsentant på Rybners Gymnasium i Esbjerg. Hun har lige været på studie tur med sin samfundsfagsklasse i Edin burgh, hvor der var fokus på Brexit og skotsk løsrivelse fra Storbritannien.

”Vi besøgte blandt andet parlamen tet, talte med en politiker fra et skotsk nationalt parti, besøgte universitetet, og eleverne har interviewet lokale om løsrivelse. Og så har vi set Edinburgh Castle og været ude i højlandet,” for tæller hun.

ØGET FAGLIGT FOKUS

En høj faglighed har ifølge tillidsrepræ sentanterne i rundspørgen været ken detegnende for studieturene i mange år. Når to fag rejser sammen, kan det dog ikke undgås, at det ene fag nogle gange kommer mere i spil end det andet.

Noget tyder på, at der endda er blevet skruet yderligere op for det fag lige fokus på studieturene i de seneste 5-10 år, påpeger flere. De nedskæringer,

der har ramt skolerne i en række år, gør, at mange lærere oplever et øget ar bejdspres, og det kan betyde, at man er ekstra opmærksom på, hvad man bruger tiden på, og hvad eleverne får med hjem.

”En studietur skal have faglig værdi. Man vil have noget konkret fagligt med sig hjem, så man føler, at det har styrket elevernes forståelse af faget, at man var der,” siger Lisbeth Møller, der er til lidsrepræsentant på Nordfyns Gymna sium, og fortsætter:

”Nogle fag har ikke så mange timer, men stadig mange krav i læreplanerne. Der er lærere, der synes, at det koster for meget på det samlede timetal at tage på studietur, i forhold til hvad de kan nå at få af fagligt udbytte.”

Tillidsrepræsentanterne fortæller, at der dog næsten altid er lærere, der gerne vil på studietur, og at det er sjæl dent, at ledelsen må bede nogen om at påtage sig opgaven. Men de lægger ikke skjul på, at det er en opgave, der deler lærerkollegiet. Nogle elsker den, andre er helst fri.

”Lærere med små børn kan have svært ved at være væk hjemmefra i fem dage, og nogle synes, det simpelthen er for stor en mundfuld at rejse med eleverne. Andre synes, at studieturene er det krydderi, der gør, at gymnasielæ rerjobbet er fedt,” siger Maria Faldborg

Steinhausen, tillidsrepræsentant på Helsingør Gymnasium.

KAN STYRKE FÆLLESSKABET

Selvom det faglige udbytte er det pri mære fokus, er det almendannende og sociale på studieturen også vigtigt og har stor betydning, påpeger flere til lidsrepræsentanter.

”Studieturen kan styrke det sociale fællesskab i en klasse, og det kan være med til at forbedre undervisningen, når man kommer hjem. Hvis en klasse har det godt med hinanden, og der er et trygt og tillidsfuldt læringsrum, hvor ingen er bange for at sige noget for kert, har det stor værdi,” siger Anders Søding Sørensen, tillidsrepræsentant på Favrskov Gymnasium.

Line Thorsteinsson, der er tillids repræsentant på Nørre Gymnasium i København, mener faktisk, at det at få rystet klassen sammen socialt er det al lervigtigste fokus.

”Studieturen skal give trivsel. Ele verne skal have det sjovt og have nogle oplevelser med hjem. Men selvfølgelig foregår alting i lyset af noget fagligt. Det er klart, at man som lærer er sit fag. Det er meget svært for en lærer at tage afsted uden hele tiden at tale fag. På den måde foregår der nærmest un dervisning konstant,” siger Line Thor steinsson.

Selvom det kan være hårdt som lærer at være på studietur, er det givet godt ud, mener hun.

”Man får virkelig noget god tid med eleverne. Rejser man i 2.g og har klas sen i tre år, er det en investering, der kommer mange gange igen, fordi man har lært dem bedre at kende,” siger Line Thorsteinsson.

Flere skoler har sat et prisloft på stu dieturene på 4.000 kroner og rejser derfor kun inden for Europa. Det gør man, for at alle elever skal have råd til at komme med, selvom de kommer fra forskellige vilkår. Nogle af skolerne har dog også enkelte dyrere studieture, fordi man har venskabsskoler, for ek sempel i USA, som man laver udveks lingsture med.

MED TOG TIL STOCKHOLM

I de seneste år har klimadagsordenen i samfundet spredt sig til gymnasierne, og det har også påvirket studieturene. Flere skoler tænker således i klimaven lige og bæredygtige studieture, både når det gælder indholdet på

s_13

turen og transportformen, viser Gym nasieskolens rundspørge.

Flere tillidsrepræsentanter fortæl ler, at man inden for de seneste par år har skiftet flyet ud med tog eller bus på de fleste studieture. Man gennemfører dog stadig visse ture med fly, hvis der er et godt fagligt argument for det.

”Ønsket om mere bæredygtige stu dieture er primært kommet fra lærerne.

Vi har drøftet det i pædagogisk råd, og et udvalg har lavet retningslinjer. De fleste i lærergruppen synes, det giver god mening, at vi som uddannelsesinstitution prøver at gå lidt foran,” for tæller Lisbeth Møller, tillidsrepræsen tant på Nordfyns Gymnasium.

Lærerne har fundet nye rejsemål som Dresden, Bremen og Stockholm, hvor rejsetiden med tog eller bus er rimelig.

”Vi har fået øjnene op for nye desti nationer. Det kræver noget ekstra ar bejde i planlægningsfasen her i starten – også mere, end vi lige havde troet,” siger Lisbeth Møller.

Også på Nørre Gymnasium foregår de fleste studieture nu med tog eller bus.

”I hver klasse tager vi nu diskussionen med eleverne om, hvordan vi kan tage på en klimavenlig studietur. Nogle af vores supersproglige studieretninger vil fortsat kunne tage til Sydeuropa uden at skulle bruge et døgn i en bus. Så må eleverne finde en måde at kompensere lidt for flyets CO2 udledning på. Vi vil have dem til at reflektere over de valg, de hele tiden har,” fortæller tillidsrepræ sentant Line Thorsteinsson.

BORNHOLM ELLER BERLIN?

På nogle skoler har diskussionen om mere klimavenlige studieture sat gang i en større og mere generel diskussion af, hvad man i det hele taget vil med studieturene, viser rundspørgen.

Sådan har det været på Helsingør Gymnasium, fortæller tillidsrepræsen tant Maria Faldborg Steinhausen.

I de seneste tre fire år har de fleste af skolens studieture været med tog eller bus. I kølvandet på corona arbej dede det nordsjællandske gymnasium med idéen om at lave studieture i Dan mark. Det blev dog ikke til noget i første

omgang, men det har sat tanker i gang i lærerkollegiet.

”Mange unge er berejste i dag. Jeg tror, at flere lærere synes, der er en pointe i at blive i Danmark – flere vil måske rent faktisk få et meget større fagligt udbytte af sådan en tur,” siger Maria Faldborg Steinhausen.

”Men det er ikke noget, man lige bliver enige om fra den ene dag til den anden. Også fordi det tit ikke er billi gere,” tilføjer hun.

På Nørre Gymnasium gik samtlige studieture sidste år som et forsøg til Mols Bjerge, Klitmøller, Bornholm, Aarhus, Samsø og andre destinationer i Danmark.

”Det var nogle fede ture – det syntes eleverne også. Vi har diskuteret meget, om vi skulle fortsætte med studieture i Danmark. Mange af eleverne har været i Paris og Berlin, men kender ikke Mols Bjerge og Nationalpark Thy, så der er et almendannende aspekt i at vise dem Danmark. Den tankegang er mange i lærerkollegiet tilhængere af,” siger til lidsrepræsentant Line Thorsteinsson.

Men når det kommer til stykket, er flertallet imod at droppe udenlandsturene. Så for nu er skolen vendt tilbage til dem.

”Der er også almendannelse i at tage eleverne med uden for Danmarks grænser på en anden måde, end når de rejser med familie eller venner. Vi tager dem jo steder hen og giver dem ople velser, de aldrig selv ville have fået,” siger Line Thorsteinsson.

Maria Faldborg Steinhausen, tillidsrepræsentant, Helsingør Gymnasium

LÆS MERE OM STUDIETURE PÅ GYMNASIESKOLEN.DK

Mange unge er berejste i dag. Jeg tror, flere lærere synes, der er en pointe i at blive i Danmark.

“Jeg var godt brugt, da jeg kom hjem,” fortæller Christoffer Hegner om sin første studietur som lærer. Han forberedte sig grundigt – og er klar på at tage afsted igen.

Man kan lære meget ved at tage på studietur. En af de ting, som historie- og religi onslærer Christoffer Hegner lærte i Rom, er, at teenagere i samlet flok ikke går særlig hurtigt.

Det var en solskinsmorgen i marts, og eleverne i 3.y og Christoffer Hegner og hans kollega skulle med bus ud til kvarteret ved det olympiske stadion.

Busserne kørte ikke ved det første busstoppested og heller ikke ved det næste. Det viste sig, at de romerske buschauffører strejkede.

“Min kollega og jeg blev hurtigt enige om, at vi så måtte gå derud, selvom der er omkring syv kilome ter. Det var en lille stressfaktor, da det var mig, som havde planlagt dagens program og var tovholder. Jeg var lidt nervøs for, at eleverne ville blive nega tive over den lange gåtur, og at den ville gå ud over det, vi skulle nå i området

Jeg vidste, at jeg skulle stå ud af sengen som en trold af en æske, hvis der skete noget med en elev. Det var en stressfaktor.

omkring det olympiske stadion,” fortæl ler Christoffer Hegner.

Han arbejder på Gammel Hellerup Gymnasium, og studieturen til Rom i marts var hans første som lærer.

“Jeg gik i gang med at planlægge turen efter sommerferien sidste år, og jeg forberedte mig grundigt. Jeg lavede et forløb op til turen om det mo derne Italien, blandt andet om nationa lisme,” siger Christoffer Hegner.

Turen til området omkring det olympi ske stadion var derfor også en vigtig del af det faglige program. I området er der i arkitekturen stadig tegn og rester af Ita liens fortid som fascistisk diktatur under Benito Mussolini. Der står en obelisk med diktatorens navn, og der kan ses relieffer og billeder fra den fascistiske fortid i om rådet omkring Stadio Olimpico.

Heldigvis var det ikke nødvendigt at være derude på et bestemt tidspunkt, og derfor kunne Christoffer Hegner med nogenlunde ro stå og vente ved det ene lyskryds efter det andet for at få de lang somt slentrende elever med over.

I ALARMBEREDSKAB

Christoffer Hegner fra Gammel Hellerup Gymnasium var på sin første studietur som lærer i marts i år.

Studieturen til Rom gik godt. Ud over busstrejken og at et par elever havde lidt ondt i halsen, var der ingen problemer.

I ugerne op til afgang havde Chri stoffer Hegner været lidt nervøs for, hvordan turen skulle gå.

“Jeg var lidt anspændt og tænkte forskellige scenarier igennem. Hvad hvis der sker en ulykke, hvad hvis jeg selv bliver syg, og er det faglige pro gram godt nok? Jeg er typen, som godt kan lide at være godt forberedt, og at tingene går som planlagt,” siger Chri stoffer Hegner.

Der var dog ikke grund til at be kymre sig på forhånd.

“Jeg synes, eleverne tog det fag lige alvorligt på turen, og de lyttede på hinanden og på os lærere, når vi for talte. Men jeg kunne selvfølgelig også mærke, at for de fleste elever er det sociale på studieturen det vigtigste,” siger Christoffer Hegner.

Når eleverne slentrede på fortovene, var det ikke udviklingen i den moderne

Det tager sin tid at forberede et godt fagligt program til en studietur, mener Christoffer Hegner. Han gik i gang med forberelsen lige efter sommerferien sidste år.

italienske nationalstat eller sammenligningerne mellem nationalisme i 1930’ernes Italien og den danske nati onalisme i 1800 tallet, som samtalerne handlede om. Et mere udbredt samtale emne var: “Hvad skal vi lave i aften?”

Christoffer Hegner og hans kollega havde hjemmefra talt med eleverne om regler og rammer på turen. Eleverne skulle være hjemme på hotellet til midnat. Alkohol var ikke forbudt, men det var ikke tilladt at drikke sig fuld, og eleverne skulle være friske om morge nen og klar til det faglige program.

“Vi valgte ikke at kontrollere, om hver enkelt elev var hjemme på værel set til aftalt tid. Jeg mener også, at det er en del af dannelsesperspektivet, at eleverne selv tager ansvar for at følge reglerne og være friske næste dag,” siger han.

På studieturen vendte og drejede Christoffer Hegner sig i sengen mere end normalt. Kroppen var lidt i alarm beredskab hele tiden.

“Jeg sov ikke særlig godt på turen. Jeg vidste, at jeg skulle stå ud af sengen som en trold af en æske, hvis der skete noget med en elev, eller de ringede fra

receptionen med en klage over larm for eksempel. Det var en stressfaktor,” siger Christoffer Hegner.

Hans telefon ringede dog ikke en eneste nat.

“Nogle elever kom senere hjem end aftalt. Det fortalte de også om, da de var blevet studenter. Men turen gik godt, og de fleste var friske om morgenen og deltog aktivt i det faglige program,” siger Christoffer Hegner.

GLÆDER SIG TIL NÆSTE GANG

Lidt over midnat den sidste torsdag i marts landede de to lærere og 3.y i Kø benhavns Lufthavn.

Christoffer Hegner var med egne ord “godt brugt”, da han havde taget afsked med eleverne og var hjemme igen.

“Jeg var mentalt på fra morgen til aften, men det var en virkelig god uge,” siger han.

Christoffer Hegner skal ikke på stu dietur i dette skoleår, men han glæder sig til at komme afsted igen. Og næste gang vil han forsøge ikke at bekymre sig på forhånd.

“En studietur giver tid og plads til at lære eleverne bedre at kende på en mere

uformel måde. Samtidig er det en sjov ar bejdsopgave at flytte undervisningen ud, hvor historien og fortiden bliver materia liseret og bliver mere håndgribelig for eleverne, end den er i klasserummet,” siger Christoffer Hegner.

TRE GODE RÅD FRA CHRISTOFFER

Begynd i god tid med at planlægge turen.

Forventningsafstem med dine kolleger inden turen om deres syn på regler, rammer, afvikling af fagligt program med videre.

Tal med eleverne om regler og rammer for turen hjemmefra.

Tekst_ Johan Rasmussen

Lærernes arbejdstid til at planlægge og være på studietur varierer meget fra skole til skole. Det viser en rundspørge blandt tillidsrepræsentanter. Rammerne for at afvikle studieturen betyder noget for kvaliteten, mener flere.

STOR FORSKEL PÅ LÆRERNES VILKÅR FOR STUDIETUREN

Det er ikke blot destinationerne og det faglige indhold på stu dieturene, som varierer på de danske gymnasier. Den tid, lærerne har til at planlægge en studietur, og de ti mer, de får for at være afsted på turen, varierer også.

Det viser en rundringning til tillids repræsentanter på 13 gymnasier, som Gymnasieskolen har lavet.

Rundringningen viser, at der på sko lerne er forskellige typer aftaler, eller at ledelsens planlægningstal – hvis de er synlige – kan variere meget, for eksem pel mellem 50 og 100 timer.

Nogle steder får lærerne et kontant honorar for rådighedstid, andre steder ikke. Nogle steder er studieturen ren

tidsregistrering, andre steder har man en mere akkordlignende aftale.

På Vejen Gymnasium tidsregistrerer lærerne den tid, de bruger på planlæg ning og afvikling af studieturen. Sko lens planlægningstal er 75 til 80 timer, og derudover er der lavet en aftale for, hvordan rådighedstiden – når der ikke er fagligt program på turen – honoreres.

Tillidsrepræsentant Asbjørn Hansen mener, at planlægningstallene for turene og aftalen om rådighedstid er rimelige.

“Jeg elsker at være på studietur, men det er hårdt. Du er væk fra fami lien, og du er på, fra du møder i luft havnen, til du er hjemme igen. Derfor skal der også være nogle ordentlige rammer for turen, der gør, at lærerne

har lyst til at tage afsted og har tid til at planlægge et godt fagligt program hjemmefra,” siger han.

Rundspørgen til 13 tillidsrepræsen tanter giver naturligvis ikke et fuldt overblik over, hvilke rammer landets gymnasier har for studieture, eller hvad der er den mest udbredte tendens for arbejdstiden, når lærere og elever drager på studietur.

Det er også vanskeligt og nok også misvisende at sammenligne rammerne en til en fra skole til skole, for eksem pel er der skoler, hvor det er aftalt, at lærerne afvikler et vist antal undervis ningsmoduler på studieturen ved siden af den arbejdstid, som registreres.

TILLÆG PÅ 2.000 KRONER

På Frederiksberg HF-kursus er der netop lavet en ny aftale om studieture.

Her får de to deltagende lærere 48 timer til planlægning af program, trans porttid og selve turen. Derudover er der seks ekstra timer til hver lærer, hvis der er elever under 18 år med. En af lærerne er tovholder og får syv ekstra timer til lo gistik – for eksempel bookning af trans port, indkvartering, sørge for tilladelser, budget og så videre.

Derudover afvikles der to moduler á 95 minutter i hvert af de to fag, som er målrettet turen.

Endelig får hver lærer et tillæg på 2.000 kroner for at stå til rådighed uden for det faglige program. Sker der noget ekstraordinært, for eksempel at en elev skal til lægen, tidsregistrerer læreren tiden. Den nye aftale gælder fra dette skoleår.

“Vi sætter meget pris på gennem sigtigheden i aftalen, men det er også mit indtryk, at lærerne har brugt en del mere tid på forberedelsen af turene, end man forventer med aftalen,” siger tillids repræsentant Manisha de Montgomery Nørgård, som nævner, at aftalen skal evalueres, når den har været afprøvet i en periode.

TID TIL AFTENPROGRAM

På stx på Rybners Gymnasium er ledel sens planlægningstal for planlægning af studietur, rejsetid, fagligt program og rådighedstid 100 timer. Lærerne tidsre gistrerer ved siden af, og hvis en særlig

Der skal være nogle ordentlige rammer for turen, der gør, at lærerne har lyst til at tage afsted.

situation opstår, kan timerne godt løbe op over 100 timer.

“Vi er glade for de rammer, og det be tyder også, at lærerne har tid til at lave nogle gode faglige programmer,” siger tillidsrepræsentant Ane Cecilie Gabel Preuss.

Hun har selv været på studietur til Edinburgh for nylig, og her havde hun og hendes kollega også planlagt et af tenprogram med eleverne tre aftener. Ud over at aftenprogrammet giver noget ekstra socialt for klassen, er det også en god måde at have lidt mere styr på ele verne på, i forhold til hvis de havde fri fra klokken 16 hver dag, mener Ane Cecilie Gabel Preuss.

“Jeg tror ikke, vi ville planlægge tre aftener med eleverne, hvis der ikke var timer til det,” siger hun.

Rundspørgen viser også, at hvis sko lens rammer for studieturene ikke er til fredsstillende, kan det gå ud over kvalite ten af indholdet. Der er ikke tid til at lave et spændende fagligt program i en pres set hverdag med en stor arbejdsporte følje, siger flere tillidsrepræsentanter.

EFFEKTIVISERER STUDIETUREN

På et teknisk gymnasium fortæller en tillidsrepræsentant, at ledelsen i år har meldt ud, at de fremover forventer, at planlægning og afvikling af en studie tur nu tager 25 færre timer end sidste år. Før var planlægningstallet 85 timer, nu er det 60 timer.

Til gengæld skal lærere og elever på skolen tage til nogle få udvalgte desti nationer og gerne gentage program met fra år til år.

“Det er en måde at effektivisere studie turen på. Men det betyder også, at entu siasmen for at tage med på studietur er faldet,” siger skolens tillidsrepræsentant, som ikke ønsker at stå frem med navn.

Tillidsrepræsentant Louise Danielsen fra NEXT Vestskoven Gymnasium i Al bertslund, som udbyder både hhx, htx og stx, fortæller, at skolen er inde i en god proces, hvor planlægningstal bliver mere gennemsigtige. Det betyder også, at der bliver sat planlægningstal på stu dieture. På skolen er planlægningstal let for en studietur inklusiv planlægning af turen 37 timer. Dertil bliver der lagt et antal undervisningsmoduler.

“Jeg tror, at planlægningstallet for studieture er i underkanten, og risikoen er, at lærerne så ikke ønsker at tage på studietur,” siger Louise Danielsen.

Hun understreger dog, at lærerne tidsregistrerer, og hvis tallene viser sig ikke at holde, er det et stærkt argument i dialogen med ledelsen om fastsættel sen af planlægningstallene.

GL: SÅDAN SKAL ARBEJDSTID HÅNDTERES PÅ STUDIETURE

Enten laver ledelse og lærere en akkordaftale for studieture, eller også skal lærerne tidsregistrere. Det slår formanden for GL’s overenskomstudvalg fast.

En studietur er på mange måder en anderledes arbejdsopgave end hverdagen hjemme på sko len. Arbejdsdagene kan være lange, og læreren har ansvaret for eleverne 24 ti mer i døgnet.

I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) understreger man, at lærerne na turligvis skal honoreres rimeligt for den forholdsvis store arbejdsopgave, det er at være i udlandet med en stor flok elever.

“Overordnet set er der to muligheder: Enten laver man på skolen en akkord aftale for studieture, eller også skal læ rerne tidsregistrere,” siger Anne Sophie Huus Pedersen, som er formand for GL’s overenskomstudvalg.

GL har ikke et overblik over, hvordan studieturen håndteres på alle skoler, men det er indtrykket, at mange ledere har været interesseret i at lave akkord aftaler om studieture, fortæller Anne Sophie Huus Pedersen.

RÅDIGHEDSTID SKAL HONORERES

GL vil ikke fremhæve en model frem for en anden, men Anne Sophie Huus Pedersen understreger, at skolerne i begge tilfælde skal forholde sig til rådig hedstiden. Det kan godt være, at lære ren om aftenen sidder og puster ud på sit hotelværelse, men vedkommende har stadig ansvaret for eleverne.

“Du står til rådighed hele tiden, og du har ansvaret for elever, som eventu elt drikker alkohol i en fremmed storby. Du kan derfor ikke trække stikket og holde fri. Den tid, man er til rådighed,

skal selvfølgelig honoreres,” siger Anne Sophie Huus Pedersen, som selv under viser på Tradium Tekniske Gymnasium.

Hun understreger, at hvis man på en skole har en aftale om, at lærerne tids registrerer, så skal ledelse og medarbej dere stadig forholde sig til rådighedstiden – for eksempel med et honorar.

“Det er ikke o.k., hvis ledelsen melder ud, at man kun forventer, at lærerne tidsregistrerer 7,4 timer om dagen, uden at tage højde for den specielle arbejdsopgave, en studietur er,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

FORSKELLIGE VILKÅR

Erhvervsskolelærere på erhvervssko ler under Uddannelsesforbundet har en central akkordaftale for studieture. Her får lærerne 12 arbejdstimer i døg net plus 12 timers rådighedstjeneste. Rådighedstjeneste beregnes med en tredjedel arbejdstid eller udbetales. Med andre ord: Gymnasielærere og er hvervsskolelærere rejser på studietur med forskellige rammer.

“Det betyder, at lærere på samme erhvervsskole varetager sammenligne lige opgaver på helt forskellige vilkår,” siger Anne Sophie Huus Pedersen.

Tekst_ Johan Rasmussen

Tekst_ Tina Rasmussen Foto_ Jesper Voldgaard

REJSEN BLIVER HISTORIEN NÆRVÆRENDE"

aris, London, Krakow, Sarajevo, Madrid, Napoli og Berlin.

Tina Maimburg elsker at tage

på studietur med sine klasser. Hun un derviser i historie og fransk på Paderup Gymnasium og har været afsted næsten hvert år i de 12 år, hun har været lærer.

”Mit dogme er, at det skal være en faglig tur. Eleverne kan godt synes, at det lyder dødssygt, men de ændrer stort set altid holdning, fordi de får nogle op levelser, de ikke har regnet med,” siger Tina Maimburg, der havde en karriere

som speditør, inden hun blev gymnasielærer som 39-årig.

Hun lader et rejse bureau stå for at booke overnatning og trans port, men indholdet klarer hun selv. Det gør planlægningen tidskrævende, men det er besværet værd, synes hun.

”Jeg og min kollega skræddersyr ak tiviteterne til fagene. Det er det faglige, der skal binde tingene sammen,” siger Tina Maimburg.

Når de er afsted, er det vigtigt for hende, at eleverne er aktive. I Paris har hun for eksempel sendt dem på skatte jagt efter monumenter og bygninger, og i Sarajevo har de interviewet lokalbefolk ningen om borgerkrigen.

Den gode studietur kan noget helt særligt, mener Tina Maimburg, der har rejst med sine klasser mange gange.

”Det var faktisk lidt svært at få nogen til at sige noget, men det viste eleverne, hvor følsomt et emne krigen stadig er,” siger Tina Maimburg.

Hun vil have, at en studietur giver eleverne nogle oplevelser, de ikke kan få hjemme i Randers, og som de ikke får med mor og far i sommerferien. Og så skal deres syn på verden helst have rykket sig, når de er retur.

”Jeg vil have, at eleverne bliver udfor dret på deres verdensbillede. Bare inden for Europas grænser er levevilkårene jo vidt forskellige – det vil jeg gerne vise dem,” siger hun.

FRANCOS GRAV OG BYVANDRING

Tina Maimburgs studieture har altid et tema, og hun lader altid studieturen være en del af et fagligt forløb, så ele verne både arbejder med temaet før, under og efter rejsen.

Da hun rejste med en klasse til Napoli, var overskriften italiensk nationalisme. I London handlede det om The Blitz unde Anden Verdenskrig, og da turen gik til Madrid var temaet Den spanske borger krig. Her tog hun eleverne med ud til De faldnes dal. På det tidspunkt lå den span ske diktator Francisco Franco stadig be gravet der.

”Oppe ved Francos grav stod en sympatisør og bad. Senere på dagen var vi på byvandring i Madrid med en universitetslektor, der tydeligvis var på venstrefløjen og sympatiserede med republikanerne. Det var der en forbi passerende, der var falangist-sympa tisør, som fangede. Han begyndte at råbe efter hende, og hun råbte tilbage. Begge oplevelser rystede eleverne.”

Tina Maimburg fortæller om episo den, fordi hun synes, den er et godt ek sempel på, hvad den gode studietur kan.

”Når vi læser historiske kilder der hjemme, kan det godt være teoretisk og fjernt. Når vi står dernede, bliver hi storien nærværende. Her var det tyde ligt for eleverne, at historien har betyd ning for den måde, de her mennesker forstår nutiden på.”

En god studietur styrker også fælles skabet i klassen, og som lærer kommer man tættere på eleverne, mener Tina Maimburg.

”På en studietur er man sammen på en anden måde, og man skaber en fælles fortælling. Jeg oplever, at ele verne i langt højere grad kommer til mig

med både faglige og sociale ting bagef ter, fordi vi har fået en anden relation.”

PÅ FORKANT MED DET MESTE

I forhold til alkohol på studieturene er hendes regler, at eleverne godt må gå i byen om aftenen og drikke et par øl, men at de skal møde friske op til næste dags program.

”Jeg taler meget med dem om det inden. Jeg er tilhænger af ’frihed under ansvar’ og en grundig forventnings afstemning. Jeg har været forskånet for grimme oplevelser, de har faktisk opført sig ret pænt. Dermed ikke sagt, at nogle ikke har været fulde, for det ved jeg, at de har, men de har altid været klar næste dag.”

Hun kan tydelig huske, hvor nervøs hun var, da hun skulle på sin allerfør ste studietur. Hun havde kun undervist i tre måneder og kom med på turen til London i sidste øjeblik, fordi en kollega blev syg. Men alting gik godt.

I dag kan hun mærke, at hun er blevet en erfaren studietursarrangør. Forbere delsen af det faglige stof kræver stadig meget, men når de først er afsted, har hun en anden ro.

”Jeg føler, at jeg er på forkant med de fleste situationer, der kan opstå. Når man har rejst en del gange, har man hånd teret lidt af hvert. Men derfor kan jeg stadig godt blive ramt af bekymringen

TRE GODE RÅD FRA TINA

Hav et fagligt fokus og arbejd med det før, under og efter turen.

Tal med eleverne om, at alle skal have en god tur. Ingen skal gå alene.

Tal med eleverne om kulturforskelle.

for, hvad der kan ske. Man kan ikke for udse alt, og det er et stort ansvar at rejse med 28 unge mennesker.”

I dag er hun meget optaget af, at alle skal have en god tur. Det havde hun ikke blik for på samme måde på de første ture.

”Jeg siger igen og igen, at ingen må gå alene. Det handler om det sikker hedsmæssige, men også om det so ciale. Ser jeg, at en går meget alene, får jeg nogle til at tage vedkommende med, når de har tid på egen hånd,” siger Tina Maimburg.

Hun er sikker på, at hun vil blive ved med at tage på studietur, så længe hun er lærer.

”Studieturene udvider elevernes per spektiv, og de er med til at give mig arbejdsglæde.”

En studietur skal rykke ved elevernes syn på verden, mener Tina Maimburg, der er lærer på Paderup Gymnasium.

FÅ EN PH.D.STUDERENDE PÅ BESØG I KLASSEN

Få gratis besøg af en ph.d.-studerende fra DTU, og giv dine elever et inspirerende fagligt oplæg. De ph.d.-studerende formidler deres projekt i en ramme af FN’s verdensmål for bæredygtig udvik ling og fortæller, hvad der har inspireret dem til at vælge netop dén faglige retning. Et besøg af en ph.d.-studerende har derfor både elementer af karrierelæring og faglig tyngde.

Der er oplæg inden for en bred vifte af fag, fra matematik og fysik over bioteknologi til samfunds fag. Oplæggene gives både på dansk, engelsk og en række andre fremmedsprog. De ph.d.-studeren de rejser rundt i hele landet, og det er også muligt at aftale et virtuelt besøg.

Læs mere og book på:

GYMNASIESKOLEN.DK

Uddrag af de seneste nyheder

Hendes TR kollega Kristen Kirk Nygaard fra Aarhus Gymnasium Tilst er enig:

“Frit valg af gymnasium handler også om, at der er et gymnasium i de unges lokalområde. Hvis vores gym nasium lukker, vil polariseringen fortsætte andre steder.”

Pakker besparelser ind i myte om busreklamer

En tilbagerulning af elevfordeling kan betyde skolelukninger

Hvis elevfordelingsaftalen rulles til bage efter et valg, vil skoler sandsyn ligvis lukke, og problemet med pola riseringen af elever vil blive endnu større, mener tillidsrepræsentanter fra to af de berørte skoler.

De borgerlige partier har nærmest gjort det til et valgløfte at rulle elev fordelingsaftalen tilbage, hvis de får et flertal efter næste valg.

Det vil selvfølgelig være et pro blem for skolerne og for de lokalsam fund, hvor skolerne i dag ligger, men konsekvensen vil også være, at pro blemer med skæv elevfordeling og polarisering vil sprede sig til andre skoler og blive et endnu større sam fundsproblem flere år frem, mener tillidsrepræsentanterne.

“Hvis vores skole lukker, så stop per problemerne med polarisering af elever på de danske gymnasier og ungdomsuddannelser ikke. Proble merne rykker blot videre til andre skoler. Skal andre gymnasier så lukke hen ad vejen, fordi man ikke håndte rer problemerne nu?” spørger tillids repræsentant på Hvidovre Gymna sium & HF Ane Emilie Lentz Wildt retorisk.

Nu skal gymnasierne spare igen. Re geringen vil skære 0,8 procent af un dervisningstaxameteret på de gym nasiale uddannelser til næste år. Gymnasierne skal finde pengene ved at spare på markedsføringsudgifter, mener regeringen. Pengene skal være med til at finansiere et løft af uddan nelsen FGU.

En beregning fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) viser dog, at de almene gymnasier samlet set langtfra bruger så stort et beløb på markedsføring og information, som de skal spare.

Professor i økonomistyring Per Ni kolaj Bukh kalder det et ‘trick’, når re geringen peger på markedsføring som en mulig besparelse og derefter skæ rer ned på undervisningstaxameteret.

“Det er jo de facto en grønthøster besparelse, når man skærer ned på alle institutioner. Det er en retorisk omskrivning for en nedskæring at sige, at gymnasierne skal spare på markedsføring,” siger Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

Ifølge en beregning fra GL skal de almene gymnasier og hf kurser spare cirka 42 millioner kroner til næste år ifølge regeringens finanslovsforslag. Samlet set brugte skolerne dog kun 23 millioner kroner på posten mar kedsføring sidste år.

Børne og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S) afvi ser kritikken.

DANSKLÆRERNE: Flere røde streger er ikke løsningen

Dansklærerforeningen bakker op om ministeriets øgede fokus på sprog lig korrekthed. Men der mangler tid. Og det er ikke flere stavetest og mere fejlfinding, der er brug for, lyder meldingen.

”Forskning har vist, at eleverne ikke lærer noget af de røde streger i sig selv. De virker demotiverende, og der er andre veje til at lære at skrive godt. Vi skal udvikle gode skrivere, og her er sproglig korrekthed kun ét af fire parametre, vi skal vurdere ele vens skriftlighed på,” siger Mischa Sloth Carlsen, forperson for Dansklærerforeningens sektion for stx og hf.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) skruer lige nu op for opmærksomheden på korrekt sprog brug i dansk i gymnasiet. STUK har offentliggjort en ny vejledning til læ rere og censorer, hvor det er præcise ret, hvornår sprog bliver så fejlbehæf tet, at det skal influere på karakteren.

Tilbagemeldinger fra landets cen sorer på stx og hf har vist, at lan dets gymnasieelever i stigende grad har problemer med at stave og sæt te komma i deres skriftlige opgaver. Desuden har en undersøgelse fra Syd dansk Universitet i 2021 vist, at det ikke er noget, der prioriteres særlig højt i gymnasiets dansktimer.

”Skal der ekstra fokus på sprog lig korrekthed, skal der tilføres flere timer til danskfaget,” siger Ditte Eberth Timmermann, forperson for Dansklærerforeningens sektion for hhx og htx.

BEKYMREDE

TV, internet og streaming. Spillefilm. Musik.

TVIS-aftalen (TV, internet og streaming)

Aftalen giver sammen med et Film og TV-abonnement hos CFU, adgang til at streame mere end 50.000 tv-udsend elser, kort- og dokumentarfilm via mitCFU. Både for lærere og elever.

TVIS-aftalen giver også mulig hed for at bruge lovligt indhold fra YouTube, streame fra DR TV og bruge flow-tv fra udvalgte tv-kanaler i undervisningen. Og mere til.

Spillefilmsaftalen

Aftalen giver sammen med et Film og TV-abonnement hos CFU, mulighed for at streame 700 spillefilm til undervisningen fra mitCFU. I mitCFU er der ikke kun film. Der er også pædago giske vejledninger med tips til, hvordan man kan bruge for skellige film i undervisningen. Til forskellige fag og klassetrin. Og så giver aftalen eleverne mulighed for selv at streame på egne devices. Til gruppearbejde eller hjemmearbejde.

Musikaftalen

Aftalen om musik til læring er en supplerende aftale. Med musikaftalen er rettighederne på plads, når I kopierer musik til brug i undervisningen, f.eks. når I optager eller uploader musik til brug i opgaver og præsentationer, eller hvis I deler en optagelse eller præsentation på egne lukkede netværk (f.eks. Lectio).

Gå ikke glip af mulighederne i undervisningen. Få overblik over de tre forskellige aftaler hos Copydan AVU-medier.

Foto: FatCamera

LÆRERLIV

e

“Fordi jeg deler ud af mig selv, får eleverne lyst til at gøre det samme”

OM ANNA-KATHRINE MØLGAARD DYBTVED_

Alder_ 28 år.

Skole_ Mariagerfjord Gymnasium.

Underviser i_ spansk og billedkunst.

Hvad fylder mest i dit arbejdsliv lige nu?

Jeg er begyndt i pædagogikum. Det fylder rigtig meget. Jeg har været vikar i tre år, inden jeg blev fastansat – to af årene her på Mariagerfjord Gymnasium.

Jeg synes, det er en stor fordel, at jeg har lidt undervis ningserfaring og ikke kommer direkte fra universitetet. Nu er udfordringen, at jeg lige pludselig skal begynde at putte teoretiske begreber på noget, jeg hidtil bare har gjort. Det er lidt hårdt hele tiden at tænke over, hvad jeg gør og hvorfor. Men det er også vildt spændende og godt at blive tvunget til.

Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget som lærer?

Lige da jeg begyndte, rådede flere mig til at hol de den private person og underviserpersonen ad skilt. Jeg prøvede det i en periode, men det fungerede slet ikke. Så jeg har besluttet mig for, at jeg hele tiden er Anna-Kathrine, som jeg nu er. Jeg bruger mig selv ret meget i undervisningen. Sidste år var jeg med i Den store bagedyst på tv. Det fulgte mange af mine elever med i, og fordi jeg også deler mange ting fra mit liv på Instagram, ved mange af dem ret meget om mig. De ved, hvad jeg laver i min fritid, og vi har blandt andet talt om, hvordan jeg tidligere har kæmpet med generthed og med at tro på mig selv. Jeg synes, det gør noget rigtig godt for vores relation. Fordi jeg deler ud af mig selv, får eleverne lyst til at gøre det samme, og når de trives, har det en positiv effekt på deres motiva tion og læring.

Hvem har formet dig mest som lærer?

Det med at være meget personlig i forhold til eleverne har jeg fra min egen spansklærer på Esbjerg Gymnasium. Han var fra Spanien og virkelig god til at inddrage sine egne erfaringer og oplevelser. Det er 100 procent hans skyld, at jeg er blevet spansk lærer. Det sjove er, at jeg egentlig ville have haft tysk, men der var ikke plads på holdet, så mod min vilje endte jeg med at have spansk. Men han fik vendt mit mindset, og så blev jeg bare helt vild med sproget og kulturen.

Hvad er din dårligste vane som lærer?

Som ny lærer vil jeg gerne gøre det perfekt hele tiden. Jeg vil gerne have, at mine elever virkelig føler, at jeg har tænkt over, hvorfor det lige præcis er de her ting, de skal arbejde med. Jeg forbereder et modul, sådan som jeg forestiller mig i mit hoved, at det skal være. Men det bliver sjældent sådan, for eleverne påvirker jo undervisningen. Så kan jeg godt blive frustreret over, at jeg har brugt så meget tid på noget, der alligevel ikke lykkes helt. Det øver jeg mig på at acceptere. Jeg glem mer også, at eleverne har tre andre fag end mit på en dag. Jeg synes jo, at mine fag er de fedeste, og vil gerne have, at der sker en hel masse i modulerne, men nogle gange har eleverne måske bare brug for at fokusere på én ting.

Hvad er det bedste råd, du har fået af en kollega?

Det hænger lidt sammen med min dårligste vane.

En af min kolleger har sagt til mig, at 70 procent nogle dage godt kan være 100 procent. Man kan ikke altid forberede sig så meget, som man gerne vil, og så må man slutte fred med, at en 70 procent gennem tænkt undervisning stadig er god undervisning. Det er noget, jeg fortsat arbejder med. Som årsvikar ville jeg gøre alt ekstra godt, fordi jeg så gerne ville fastansæt tes. Nu føler jeg, at jeg skal leve op til noget, fordi jeg er en af de heldige, det er lykkedes for.

Vi stiller en lærer fem spørgsmål, der kredser om jobbet som underviser.

FAGPAKKER

TIL GYMNASIET

På fagpakker.dk

Afsætning,

Fysik

Kemi

Matematik,

Almen

Biologi

Informatik

Kommunikation

Matematik,

Matematik,

Spansk

Erhvervsøkonomi

Teknologi

UDFORDRET e

Alle skoler oplever udfordringer. Vi zoomer ind på store og små problemstillinger.

Tekst_ Malene Romme Mølby

Gymnasielæreres sprogarbejde ligger også i folkeskolen

På trods af sprogkrisen opretter Hjørring Gymnasium både sproglige studieretninger og et bredt udvalg af fremmedsprog. Aktiviteter både for elever fra folkeskolen og gymnasiet ser ud til at være en del af årsagen til succesen.

Det er et langt, sejt træk, for udbyttet af en stor del af deres arbejde kommer først senere. Alligevel lægger Hjørring Gymnasiums lærere og ledelse årligt mange kræfter i de lokale folkeskoler.

“Uddannelsessystemet er jo et økosystem. Det fordrer, at vi som gymna sium prioriterer arbejdet med folkeskolen, hvis vi skal få flere elever til at vælge sprog,” fortæller Hjørring Gymnasiums rektor, Elsebeth Gabel Austin.

Lærerne Line Rytter Mørkholt og Katrine Hegelund Krogh Andersen svarer med fødderne på den interaktive spilleplade i Det romanske hus.

Det ser ud, som om hun står midt på en italiensk markedsplads og ved siden af en lille fransk cafe, selvom hun ikke har fjernet sig fra gymna siets domicil. Skolen har nemlig for nylig indviet Det romanske hus, der er tapetseret med motiver fra Syd europa. Kulisserne er en del af et sprogværksted, hvor elever fra gym nasiet og de lokale folkeskoler kan træne sprog. Midt i lokalet har læ rere og elever smidt skoene og

bevæger sig rundt i en form for inter aktiv spillekonsol.

“Vi kan træne alt muligt her – ord forråd, grammatik og sprogforstå else,” forklarer Line Rytter Mørkholt, der underviser i fransk, dansk og ita liensk.

Det er ikke tilfældigt, at skolen har oprettet det interaktive og ander ledes undervisningslokale til sprog, for Hjørring Gymnasium arbejder målrettet med at få flere elever til at vælge sprog.

Gymnasiet er også et af de få, der år efter år opretter sproglige stu dieretninger. Og der er udbudt både italiensk, spansk, latin, græsk, tysk og fransk. I en tid hvor man gene relt i uddannelsessystemet oplever, at færre unge vælger sprog, og hvor mange gymnasier har svært ved at oprette sproglige studieretninger

eller fortsættersprog på A-niveau, er Gymnasieskolen taget til Nord jylland for at høre, hvad hemmelig heden er.

“Vi har en ledelse, der har meget fokus på sprog og støtter mange sprog aktiviteter. Det er meget vig tigt,” påpeger Line Rytter Mørkholt.

“Det betyder også noget, at kom munen har fokus på sprog. Jeg har haft skolebørn i kommunen i de se neste 10 år, og de er alle kommet i Das Deutsche Haus og The English House. Det er med til at skabe en interesse for sprog,” siger Katrine Hegelund Krogh Andersen, der underviser i en gelsk og samfundsfag.

Det romanske hus er det tredje sprogværksted i kommunen, hvor det tyske er placeret på en folkeskole i Sindal, og det engelske i Hirtshals.

Som en del af den tidligere og nu værende regerings sprogstrategi an befaler man, at kommuner laver sprogstrategier, men flertallet af kommuner har endnu ikke en. Hjør ring Kommune er en af de 15 kommu ner, som har en sprogstrategi.

“Vi har haft en godt samarbejde om sprogstrategien med kommunen. Kommunen har været meget positiv og støtter sprogindsatsen,” fortæller Elsebeth Gabel Austin.

Ifølge kommunens sprogstrategi er alle uddannelsesinstitutioner for pligtet til at lave mindst én aktivitet med sprog per semester. Derudover er der også planlagt netværksdannelse mellem sproglærere på folkeskolerne og gymnasierne.

På Hjørring Gymnasium er der sprogaktiviteter både for de nuvæ rende elever og for mulige kommende elever fra grundskolen. Gymnasiets lærere arrangerer faglige forløb for grundskoleelever, blandt andet et for løb med engelsk, der hedder Unge i protest, og et andet forløb med tysk, fransk, spansk og italiensk, som de kalder Unge på tværs af grænserne.

For gymnasiets sprogelever er der også i løbet af året både faste og spontane aktiviteter, der giver plads til sproglig og kulturel fordybelse i de forskellige sprogfag. Hvert år afhol der gymnasiet desuden en sprogcamp

Sebastian Dahl og Holger Hegelund Krogh Andersen prøver for første gang kræfter med Det romanske hus. Lærer Benita Vangsted Frandsen ser til.

” Vi har en ledelse, der har meget fokus på sprog og støtter mange sprogaktiviteter.

Line Rytter Mørkholt Lærer Hjørring Gymnasium

i samarbejde med Aalborg Universi tet for sproginteresserede gymnasie elever fra hele landet.

Andersen er ret begejstrede for at være sprogambassadører.

Brit Nielsen, Benita Vangsted Frandsen, Line Rytter Mørkholt og Katrine Hegelund Krogh Andersen er glade for, at sprog prioriteres så højt på gymnasiet.

Både for stærke og svage elever Nyeste tiltag er gymnasiets sprogam bassadører, som rekrutteres blandt 2.g-eleverne. Efter et kursus af den lokale professionshøjskoles lærer studerende tager sprogambassadø rerne ud til grundskolens 3.-9.-klas ser og underviser i engelsk, spansk, fransk, tysk eller latin. Corona satte en kæp i hjulet for de første spro gambassadører, derfor var det ikke før slutningen af sidste skoleår, at de fik gjort deres første erfaringer med undervisningen. 3.g’erne Seba stian Dahl og Holger Hegelund Krogh

“Det var superspændende at prøve at undervise. Vi har jo selv været der engang, så det var lærerigt at prøve at stå på den anden side,” fortæller Hol ger Hegelund Krogh Andersen, der nu overvejer at søge vikarjob på den lo kale folkeskole i sit sabbatår.

“Vi fik ros af klassens lærer for den måde, vi håndterede eleverne på, og for at vi kunne få eleverne til at sidde så stille og arbejde,” siger Seba stian Dahl og tilføjer:

“Det er fedt, hvis vi kan være med til at tænde en interesse hos eleverne i forhold til spansk eller et andet sprog.”

Tysk- og psykologilærer Benita Vangsted Frandsen har også oplevet den positive effekt ved at lade gym nasieelever undervise folkeskole elever. I de seneste fem år har hun arrangeret, at 2.g-elever underviser 8.-klasseselever i Das Deutsche Haus.

“Det er altid en kæmpe succes. Folke skoleeleverne synes, at det er sjovt at blive undervist af nogle ele ver, som de kan spejle sig i,” siger Be nita Vangsted Frandsen, der fortæller, at forløbet også har været en øjenåb ner for hende.

I starten troede hun, at det pri mært skulle være de dygtigste gym nasieelever, der skulle undervise i Das Deutsche Haus. Men et år meldte et par elever sig, som normalt lå til 2 og 4 i standpunkt, og hun lod også dem undervise.

“Det virkede faktisk rigtig godt. De knap så fagligt stærke elever i tysk blev meget motiveret af det, fordi de fandt ud af, at de måske kunne mere, end de selv følte. Jeg tror også, at det var godt for folkeskoleeleverne at se, at selvom man måske ikke får top karakterer i tysk, så kan man godt vælge tysk i gymnasiet. For mig er det altid en total win-win-situation,” siger Benita Vangsted Frandsen.

Myter om sprog

De to sprogambassadører er enige i, at der er behov for at gøre en ekstra ind sats, for at flere vælger sprog.

“Fra samfundets side oplever jeg, at der i højere grad er prestige i at tage en teknisk eller naturfaglig ud dannelse end en med sprog. Man

overser lidt, at vi også har brug for sprog,” siger Sebastian Dahl, der har en studieretning med bioteknologi. Han valgte netop spansk, for selvom han nok stiler mod en teknisk uddan nelse, så vil han samtidig gerne have mulighed for at kunne samarbejde med andre lande.

Der er også behov for at gøre folkeskoleeleverne opmærksomme på, at man arbejder med sprog på en anden måde i gymnasiet, påpeger Holger Hegelund Krogh Andersen.

“Sprogundervisningen i folkeskolen er måske lidt kedelig og meget baseret på grammatik og opbygning af ordfor råd, men her i gymnasiet ser vi sproget i et lidt større perspektiv. Sprog hand ler jo også om kultur og samfunds forhold. Det kan motivere flere til at vælge sprog, tror jeg,” siger han.

Faldet i fremmedsprogene skyldes mange ting, og der skal en stor ind sats til for at ændre den nedadgående spiral, påpeger både rektor og lærere. Det store arbejde få år tilbage for at få flere unge til at vælge en naturvidenskabelig uddannelse har resulte ret i en uheldig samfundsdiskurs, om at sprog ikke er så relevant som de na turvidenskabelige fag. Samme politi ske, organisatoriske og erhvervsmæs sige satsning inden for sprog ville være en stor fordel, påpeger de.

“Problemet er bare, at det ikke er lige så let at opdrive støtte og penge inden for sprog som i den tekniske og naturvidenskabelige verden, der har masser af fonde,” bemærker Elsebeth Gabel Austin.

Derudover har de seneste gymna siereformer som bekendt resulteret i et kæmpe fald af elever, der vælger fremmedsprog. Den seneste status rapport fra følgegruppen for regerin gens sprogstrategi påpegede flere for hindringer for, at gymnasieeleverne vælger sprog, blandt andet bindin gerne i studieretningerne, og at det er for dyrt for skolerne at oprette små sproghold.

Lærerne nævner også udviklin gen af den mest populære studieret ning på det almene gymnasium, sam fundsfag A og engelsk A. For en del elever handler det mere om et fravalg af en naturvidenskabelig eller sprog lig studieretning end om interesse for samfundsfag og engelsk.

“Generelt set er der måske kun en femtedel af de elever, der vælger sam fundsfag A og engelsk A, som virke lig er interesserede i engelsk. Jeg tror, at de vælger den, fordi de tror, at det er den lette studieretning. Nogle ele ver kalder den jo også for slacker stu dieretningen,” siger Katrine Hegelund Krogh Andersen og tilføjer:

“Jeg må indrømme, at jeg i grund forløbet og til studieretningsdagene nok kommer til at skræmme nogle elever lidt, fordi jeg gør meget ud af at fortælle, hvor meget der ligger i en gelsk A. Engelsk er jo lidt som dansk faget med analyser og fortolkninger. Det kommer som et kæmpe chok for mange elever!”

Sprogkoordinator og engelsklærer Brit Nielsen er enig i, at der findes en del myter om sprog, og det påvirker også elevernes valg.

“En del elever går efter, hvad de tror, der er nemt. Spansk og engelsk går vist for at være nemme, hvorimod tysk er svært,” siger Brit Niel sen, der for nylig er tiltrådt stillingen som skolens første sprogkoordinator. En stilling, som hun og skolen er ved at finde frem til, hvad skal indeholde.

“Det bliver nok noget med at koor dinere de mange sprogindsatser, som vi har. Og så tror jeg, at vi kan blive bedre til at tale sammen sprogfagene imellem, så vi kan hjælpe hinanden,” siger Brit Nielsen, der foreløbig har fået 40 timer til arbejdet. •

” En del elever går efter, hvad de tror, der er nemt.

Brit Nielsen Sprogkoordinator Hjørring Gymnasium

“Vi gør meget ud af ekstra aktiviteter og ture med sprog, for det er vigtigt, at eleverne ser et perspektiv med sprog,” siger rektor Elsebeth Gabel Austin.

Zugang gratuit netop now!

S T UDIETUR TIL KØBENHAVN ?

Tag klassen med på den fedeste tur til hovedstaden – vi har over 17 års erfaring med skolegrupper!

Hos os bor I lige i hjertet af København med mulighed for byens bedste udsigt. Har I brug for det, hjælper vi meget gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, planlægning af måltider og madpakker med mere – hos os kan I få skræddersyet det perfekte ophold, der passer til lige præcis jeres ønsker.

Psst! Vi er populære blandt gymnasier grundet vores super fede placering lige ved Langebro på HC Andersens Boulevard.

KONKURRENCE!

VIND den fedeste byvandring til din klasse!

Lige nu kan du deltage i konkurrencen om vinde en guidet byvandring med Gadens Stemmer til din klasse.

“Ifølge en af eleverne vi havde med, var det det mest spændende han havde hørt i hele sin skoletid” - udtalelse fra tidl. kunde om Gadens Stemmer.

Scan koden og deltag

GYMNASIESKOLEN.DK

blogindlæg

” Det virker som en fejlbeslutning, når regeringen ikke investerer i VUC.

Dorthe Schmittroth

Cand.mag. i tysk, historie og filosofi

BLOG: Kære minister: Der findes ikke hele og halve sprogfag

Ifølge børne- og undervisningsmini steren skal vi kigge på vægtningen af fortsættersprog (de skal vægtes højere), og hun omtaler disse fort sættersprog som hele sprog og sæt ter dem op som modsætning til be gyndersprogene, der åbenbart kun kan betragtes som halve sprog. Det er dette ordvalg, der har fået alle alarm klokker til at bimle hos mig.

Det sidste, vi har brug for i dis se år, er en indbyrdes kamp sprogfa gene imellem – fortsættersprog mod begyndersprog. Vi har ikke brug for, at der er flere, der vælger fortsæt tersprog på bekostning af begyn dersprogene. Vi har brug for, at der er flere, der vælger sprog. Punktum. At tale om hele og halve sprog i den sammenhæng er fuldstændig mis forstået. Det løser efter min bedste overbevisning ingenting. Nada, rien, nothing, nichts, niente … •

Bodil-Marie Ellerup Gade

Lærer, Horsens Gymnasium og HF Medlem af GL’s hovedbestyrelse

En kontrastfyldt sommer

Noget af det, jeg altid ser frem til, når sommerferien går på hæld, er at kom me tilbage til alle mine kære kolleger. Når man (eller i hvert fald jeg) indi mellem kører lidt træt i at rette afle veringer, forberede oplæg om den bri tiske historie eller didaktisere tyske artikler, så er det tanken om at se mi ne kolleger igen, der kan holde min motivation oppe. •

Janne Plauborg

Lærer, Aalborghus Gymnasium

BLOG: Er du klar til at komme op på fuld tid?

Så hvis politikerne ønsker at få flere lønmodtagere op på fuld tid, så er der en meget simpel måde, de kan få nog le af de deltidsansatte tilbage på fuld tid. De kan sørge for, at arbejdsbe tingelserne for gymnasielærere bli ver bedre, end de er i dag, hvor alt for mange lærere har svært ved at over skue at skulle undervise langt over halvdelen af arbejdstiden i de uger, hvor der kører normal undervisning. Hvis man genindførte de gamle ak korder fra OK 11 med fuld finansie ring, ville man sørge for at lægge en bund, hvor der ville være tid til at for berede god og motiverende undervis ning, rette opgaverne helt igennem og lette det enorme pres, der hviler på gymnasielærerne – både dem på del tid og dem på fuldtid. Så er jeg sikker på, at der ville være færre mennesker, der ville arbejde på deltid. •

Lars Bo Jensen

Lærer og tillidsrepræsentant, Kolding HF & VUC

UDSYN

Vi vender blikket udad og interviewer forskere, samfundsdebattører, kunst nere og andre med viden, erfaring og idéer, der på den ene eller anden måde har med gymnasiet at gøre.

”Brug de blå bøger til at sætte fokus på elevernes egne normer for køn og seksualitet,” foreslår Henriette Laursen, direktør i Kvinfo.

Blå bøger er fyldt med sexisme og kønsstereotyper

Der skal arbejdes med kultur og forestilling om køn blandt landets gymnasieelever, og så er der brug for langt mere viden om omfanget af seksuel chikane. Det mener Henriette Laursen, direktør i Kvinfo, der står bag en undersøgelse om køn, kultur, sex isme og seksuel chikane på landets gymnasier.

Den kun få uger gamle sag fra Munkensdam Gymnasium i Kolding, hvor fem drenge fra 3.g ranglistede samtlige piger fra 1.g ud fra deres udseende og inddelte dem i grupper med navne som ”Toppen af poppen” og ”Vil hellere skære pikken af”, viser med al tydelighed, at sexis me og seksuel chikane er en del af de danske gymnasier anno 2022.

Henriette Laursen, direktør for Kvinfo – Danmarks videnscenter for køn og ligestilling, er da heller ikke i tvivl. Sexisme og seksuel chikane foregår på landets gymnasier – og i et større omfang, end hidtidige undersøgelser har vist.

Kvinfo offentliggjorde i starten af september undersøgelsen Køn og kultur, sexisme og seksuel chikane i gymnasiet, der blandt andet inde holder en analyse af 1.565 elevprofiler i syv blå bøger fra syv geografisk spredte gymnasier.

Analysen viser, at eleverne bruger stereotyper og sexisme i beskrivelser ne af deres klassekammerater i de blå bøger, og der laves sjov med overgreb. Derudover bruges en masse kønsste reotype, sexistiske og krænkende ord

som ”cunt”, ”dildo tøs”, ”svans”, ”runde trunte” og ”pudderdåse”.

Henriette Laursen understreger, at blå bøger er en kras og satirisk genre, som man ikke kan læse som gengivelse af virkeligheden en til en.

”Blå bøger er satiriske – ofte med tingene sat på spidsen. Men de inde holder værdifuld viden, fordi det er elevernes egne tekster, og det for tæller os noget om kulturen og synet på køn blandt gymnasieelever. Om, hvordan sproget bruges, hvad der an ses for normalt eller unormalt, og om, hvilke forventninger og normer der er bundet op på køn.”

”Samtidig er de tendenser, vi har fundet i vores analyse af blå bøger, be kræftet i andre undersøgelser af køn, kultur, sexisme og seksuel chikane, så ja, der foregår sexisme og seksuel chikane på landets gymnasier,” kon staterer Henriette Laursen.

Grundantagelser om køn Analysen af de blå bøger viser, at drenge og piger beskrives forskelligt og kønsstereotypt. Ambitiøse piger beskrives som ”bossy” og ”selvud nævnt leder”, mens drenge med

Blå bøger er satiriske – ofte med tingene sat på spidsen. Men de indeholder værdifuld viden.

samme karaktertræk er ”fødte lede re”. Når piger får gode karakterer, ud lægges det som en præstation, mens det for drenges vedkommende bliver beskrevet som et karaktertræk.

Pigers udseende indgår som et centralt element i de blå bøger – ofte beskrevet på seksualiserede måder, hvor drenges udseende primært be skrives, hvis de skiller sig ud fra en bestemt maskulin norm.

Seksuelle forhold og handlinger er et stort emne i de blå bøger, både hos piger og drenge. Positionering og rangering af udseende beskrives på tværs af klasser, årgange og gymna sier – hos både piger og oftest dren ge. Der bliver talt om at ”score nedad” i forhold til udseende og popularitet, og der er eksempler på rangering af klassekammerater på en skala fra 1 til 10. Og sex med personer, der om fattes som mindre attraktive end den

anden part, beskrives som ”velgøren hedsarbejde”, ”at tage en for holdet” eller som at gøre den mindre attrak tive “en tjeneste”.

”Gymnasieeleverne beskriver piger som nogle, hvor fremtiden hænger sammen med familieliv, og som nogle, der har styr på tilværelsen. Samtidig seksualiseres pigernes krop via en objektivisering, og vi ved fra anden forskning, at sådan en grundlæggende kultur med meget stereotype og fa ste forestillinger om køn kan være det, der muliggør og tillader sexisme og seksuel chikane,” siger Henriette Laursen og fortsætter:

”Så vi siger ikke, at de elever, der har skrevet de her ting i blå bøger, har gjort noget forkert og forfærde ligt, men det skrevne siger noget om gymnasieelevernes grundantagelser om køn og den kultur, der er i vores samfund.”

Fuldstændig reproduktion

Når det gælder drenge, viser analysen primært to typer fremstillinger af drenge. Dem, der har styr på det hele, og dem, der ikke har. Samtidig beskri ves drengene som nogle, hvor det er smart at slagge lidt, komme for sent, have tømmermænd og ikke lave sine lektier.

”Beskrivelserne er en fuldstændig reproduktion af det, vi ser i samfun det – nemlig at vi har en overvægt af mænd i både toppen og bunden af samfundet. Samtidig bliver vi nødt til at stille os selv det spørgsmål, om den her fremstilling af drengene, hvor det er smart ikke at præstere, er grunden til, at drengene klarer sig dårligere i gymnasierne og på de videregående uddannelser og i det hele taget i for hold til at få en uddannelse.”

Ifølge Henriette Laursen kan de meget kønsstereotype beskrivelser

og forestillinger, som er tydeligt re produceret i de blå bøger, være med til at lægge grunden til både sexisme og seksuel chikane, men også til det meget kønnede arbejdsmarked.

Underbelyst område I den nye undersøgelse har Kvinfo og så kigget på eksisterende viden, love og regler på området, og de konklude rer, at området er underbelyst.

Ifølge en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) fra 2021 har 25 procent af piger ne oplevet krænkende kommentarer på deres gymnasium, og 20 procent af pigerne har været udsat for uønsket fysisk berøring af seksuel karakter.

Ifølge Børne- og Undervisnings ministeriets trivselsmåling fra 2021 har 14 procent af gymnasieeleverne oplevet at blive udsat for uønsket sek suel opmærksomhed af andre elever

eller ansatte på skolen. Otte procent har oplevet det sjældent, fire procent en gang imellem og to procent tit el ler meget tit.

Ifølge Henriette Laursen er proble met bare, at DGS-undersøgelsen er en lille undersøgelse – kun med data på piger, og at trivselsmålingen kun stil ler ét overordnet spørgsmål om uøn sket seksuel chikane.

”Det er vidt og bredt erkendt, at ét overordnet spørgsmål ikke er egnet til at afdække seksuel chikane. Det er nærmere egnet til at dække over om fanget,” pointerer hun.

Med et enkelt overordnet spørgs mål lader man nemlig gymnasie eleverne selv vurdere, hvad seksuel chikane egentlig er.

”Gymnasieelever ved ikke, hvad der står i ligebehandlingsloven. Sam tidig er seksuel chikane tabuiseret, og nogle tænker: Jeg er ikke sådan et

KVINFOS UNDERSØGELSE

Rapporten Køn og kultur, sexisme og seksuel chikane i gymnasiet bygger på analyse af syv blå bøger med 1.565 elevprofiler. Derudover har Kvinfo lavet interview med seks rektorer/ uddannelsesledere fra seks gymnasier.

Desuden bygger rapporten på Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings undersøgelse af seksuelle krænkelser i gymnasiet fra 2021 samt Børne- og Undervisningsministeriets trivsels målinger i gymnasierne fra 2021.

Kvinfo understreger, at undersøgelsen ikke er repræsentativ, men indikerer udfordringer.

Det reelle omfang af seksuel chikane på gymnasierne er ikke kortlagt med de eksisterende undersøgelser.

offer. Så det reelle omfang af seksuel chikane er ikke kortlagt med de eksi sterende undersøgelser,” mener Hen riette Laursen.

Ifølge hende er der brug for en un dersøgelse med en række konkrete spørgsmål: Har nogen sendt dig por nografisk materiale? Har nogen upas sende inviteret dig ud? Lavet uønske de berøringer? Givet dig uønskede seksuelle kommentarer? Så gymna sieeleverne kan genkende situatio nerne og krydse af.

11 anbefalinger

Som en del af rapporten kommer Kvinfo med fem anbefalinger til Børne- og Undervisningsministeriet og seks anbefalinger til gymnasierne.

Ud over anbefalingen om en bedre undersøgelse af omfang og karakter af seksuel chikane i gymnasierne ønsker Kvinfo en ændring af undervisnings miljøloven, så gymnasier får pligt til at lave tiltag mod seksuel chikane.

”De nuværende rammer og proce durer er ikke tilstrækkelig til hånd tering af seksuel chikane, og netop lovgivningsmæssige rammer kan på virke kulturer. Samtidig gør vi gym nasier og gymnasielærere en bjørne tjeneste ved ikke at hjælpe dem fra centralt hold, men i stedet lade dem famle hver især, i forhold til hvordan man tackler de her ting,” siger Henri ette Laursen.

Ifølge hende er der behov for at blive klogere på både omfang og på, hvordan man konstruktivt, videns baseret og målrettet kan forebygge sexisme og seksuel chikane.

Nogle af de øvrige anbefalinger handler om obligatorisk og timesat seksualundervisning på ungdoms uddannelserne, etablering af uddan nelses- og efteruddannelsestilbud, så lærere på ungdomsuddannelser er i stand til at varetage seksualunder visning. Derudover anbefaler Kvinfo, at alle gymnasier udarbejder politik og procedurer for, hvordan gymnasiet håndterer sager om seksuel chikane.

”Det er et superkompliceret om råde. Vi har et omkringliggende sam fund, der taler om nultolerance over for seksuel chikane, og som kræver handlekraft, men kigger vi på defi nitionen af seksuel chikane, så bliver vi nødt til at erkende, at der er mange grænsetilfælde.”

”Så det handler ikke bare om at smide nogle elever ud. En af de aller vigtigste opgaver er at arbejde med kulturen på gymnasiet – den kultur, som de blå bøger er et udtryk for, og som vi alle sammen er en del af.”

En af Kvinfos anbefalinger er der for også, at gymnasierne sætter fokus på elevernes egne normer for køn og seksualitet – for eksempel ved at se på, hvordan køn omtales i blå bøger og ved nomineringer.

OM HENRIETTE LAURSEN_

Født i 1965.

Uddannet jurist fra Aarhus Universitet i 1993.

Direktør i Kvinfo siden 2017.

Tidligere generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd og direktør i AIDS-Fondet.

Ansat som advokat hos Kammeradvokaten 1993-1998.

”De blå bøger kan bruges som en genre i danskfaget eller i gymnasi ernes trivselsarbejde. For når man arbejder med forestillinger om køn, forebygger man seksuel chikane og arbejder dermed med at højne både den sociale og den faglige trivsel. Med 150.000 unge rundt på landets gym nasier er det en opgave, vi som sam fund bliver nødt til at tage på os,” siger Henriette Laursen.

FOKUS.KU.DK

ANMELDELSER e

s Lærebog i romersk kultur og det latinske sprog

Fag_ Latin

Titel_ LATINBOGEN

– Grundbog til latin C

Forfattere_ Lasse Ager Pedersen og Sara Ahrendt Svenningsen

Forlag_ Systime

Pris_ 499,95 kr., 271 sider

Vurdering_ j j j j j j Anmelder_

Jens Peter Jensen

Underviser i_ blandt andet latin og græsk på Syddansk Universitet

En ny lærebog til latin C har set dagens lys, takket være de to erfarne undervisere S.A. Svenningsen og L.A. Pedersen fra henholdsvis Skanderborg og Silkeborg Gymnasium. Og der er flere nye tiltag i dette projekt. Ud over det indbydende billedmate riale, som favner bredt, lægges der lige så meget vægt på de kulturhistoriske forudsætninger som den sprog lige læring, og det er jo med den vægt, kulturhistorien får her, en nyskabelse i en lærebog om sprog. Forfatterne føl ger dermed op på den tanke, at sprog først bliver interessant, når indlæring kobles med viden om kultur, samfund, historie, litteratur, vaner og ritualer. Det er sket i rigeligt mål her, hvilket gør læsningen spændende og hori sontudvidende. For den interesserede

elev er bogen guf. Da sprogindlæring altid er hårdt arbejde, uanset hvor dan grammatikken pakkes ind, har forfatterne lagt opgaverne ud i grup per på to og flere, og der er opgaver i ri geligt mål til både sprog og kulturelle spørgsmål, så hele klassen kan støtte hinanden i analysearbejdet, men også i diskus sionerne om Romerriget, hu mor, filosofi og kvinder; det er over skriften på de store kapitler. Ud over de af forfatterne konstruerede sæt ninger og tekster møder vi Martial, Terents, Catul, Cicero, Petron, Horats, Seneca, Sulpicia og Ovid med særdeles relevante arbejdsop gaver til elever ne. Man møder altså både de humoristiske, frække, intellektuelle og emoti onelle sider af romersk litteratur i sit første møde med latin og Rom, hvil ket er ganske imponerende. Gloselisterne kunne være trykt større, men det kan skyldes anmelders alder, og så er der et par gennemgående trykfejl. Ellers er det en fornem og inspireren de udgivelse, der kan tjene som model for kommende lærebøger i sprog OG kultur. •

s Columbus gennemdidaktiseret

Fag_ Historie

Titel_ På sporet af den nye verden

Forfattere_ Mathias Strand

Forlag_ Praxis

Pris_ 318 kr., 160 sider

Vurdering_ j j j j j q

Anmelder_ Morten Lassen

Underviser i_ historie og dansk på Københavns VUC

Endnu en bog om Columbus og ‘den nye verden’ er ankommet. Denne ud mærker sig især ved at være uhyre let læst og i en sjælden grad didaktiseret i form af arbejdsopgaver til både frem stillingsteksten og kilderne. Det er sjældent, at en fremstillingstekst så tydeligt er skrevet til eleverne og ikke til læreren. Det burde være en selvføl ge, men er det ikke. Ud over en enkel og direkte stil tager teksten ofte ud gangspunkt i elevernes egen nutid og tager dem dermed i hånden i en fæl les ‘undren’ (et lidt irriterende mode ord?). For eksempel fungerer det rigtig godt at indlede med datidens fore stillingsverdener og dermed straks

Gymnasieskolens faste anmelderpanel tester fagbøger og undervisningsmaterialer. Læs deres dom.

få mentalitetshistorie og fortidens anderledeshed på banen. Der optræ der (desværre) kun få faglige begreber, og de forklares og udlægges, med det samme de introduceres. Forenklinger har naturligvis en pris, og indimellem bliver kapitlerne nok lige lovlig ‘over bliks-agtige’. Den amerikanske uaf hængighedskrig fandt for eksempel sted, fordi Frankrig ”rottede sig sam men med de utilfredse indbyggere i de britiske kolonier”. Bum, tjek. Den slags lige lovlig hurtige forklaringer er der en del af samt lidt uskarpe for muleringer som ”nogle mener …” (side 127). Underligt nok er bogen noget til bageholdende, når det gælder nutidens identitetspolitiske kampe omkring kolonialismen og slaveriet, her udfol des potentialet for erindringspolitik og historiebrug slet ikke.

Er fremstillingsteksten en strand promenade, møder eleverne så ellers muren i kildematerialet. Her savner jeg (ofte) grundigere introduktioner til kilderne i form af ophav, kon tekst og biografiske detaljer, og selv om kilderne er nogenlunde forsynet med ord- og begrebsforklaringer, er de fortsat en stor mundfuld. Bagerst i bogen er der imidlertid opgaver og ar bejdsforslag til de respektive kapitler, og herunder rigtig gode kildeøvelser. I det hele taget er der tale om nogle særdeles spændende og underholden de arbejdsopgaver, som rummer alle de taksonomiske niveauer. Desuden er hvert kapitel bygget op over nogle klare faglige mål. Lækkert!

Anmelderen vaklede mellem fire og fem stjerner, men den får den fem te for at være så gennemdidaktiseret og henvendt til eleverne. •

s En kærkommen grundbog

Fag_ Design og arkitektur C- og B-niveau

Titel_ Design og arkitekturbogen, form, funktion, kommunikation

Forfattere_ Katrine Charlotte Busk og Janne Yde Forlag_ Columbus Pris_ 250 kr., 224 sider

Vurdering_ j j j j j q Anmelder_ Maria Stensgård Poulsen

Underviser i_ kunsthistorie, dansk og design på HF & VUC Nord

Forlaget Columbus har føjet endnu en undervisningsbog til rækken ret tet mod de kunstneriske fag. Bogen er systematisk inddelt i fem kapitler, der i tæt samspil med fagets bekendt gørelse behandler hovedelementerne designproces, produkt design, kommuni kations design, arkitek tur og fysiske omgivelser. Systema tikken er en ledetråd, der til hvert kapitel føjer et afsnit om meto de samt temartikler, der belyser fa gets fire hovedfelter: produktdesign, kommunikations design, arkitek tur og fysiske omgivelser. Med bogen som følgesvend er man godt hjulpet

som både ny og erfaren under viser i faget design og arkitektur. Bogen er ledsaget af mange velvalgte fotos og illustrationer, der tydeliggør og præ ciserer teorien, ligesom der løben de er forslag til øvelser og progressi on via videre søgning på egen hånd. I 2013 kom i-bogen Billedkunstbogen, form, indhold og kontekst rettet mod billedkunst C- og B-niveau med Katrine Charlotte Busk som forfat ter og Janne Yde som redaktør. Den udkom i redigeret version i 2017, og i 2020 udkom i-bogen Om arkitektur og byrum med samme forfatter og re daktør.

Det vil sige, at bogen er den tredje i rækken med samme besætning om bord, der grundigt og let læseligt ta ger elever og lærere med ind i faget design og arkitekturs myriader af in teressant historie om kunsthånd værk, design og arkitektur, ligesom der er mangfoldige samtidsperspek tiver at gå på opdagelse i. Denne ud gave har den force både at kunne er hverves som i-bog og som fysisk bog. Skulle der være en lille mislyd at gøre opmærksom på, er det den fysi ske bogs tynde papir og lille format. Bogen ville have været smukkere i større format og med kraftigere pa pirkvalitet. Samlet set en kærkom men grundbog til faget, der medtager alle fagets seneste tilføjelser fra be kendtgørelsen i 2017. •

sTo halve, der ikke giver en helhed

Fag_ Historie (samfundsfag, religion, kulturfag)

Titel_ Danmarks kulturmøder med Mellemøsten – fra vikingetiden til krigen mod terror Forfatter_ Iman Hassani Forlag_ Frydenlund Pris_ 249 kr., 223 sider

Vurdering_

Anmelder_ Jakob Sørensen Underviser i_ historie på Københavns VUC

De fleste undervisningsbøger til ung domsuddannelserne lever et stille liv i den brede offentlighed. Deres målgruppe er de unge mennesker, for matet og vinklingen naturligvis et andet end fagbøgerne til det bredere marked. Men indimellem er der alli gevel undervisningsbøger, som bli ver genstand for en bred debat, og i dette tilfælde skyldes det naturligvis, at nærværende bog behandler em ner, som har været blandt de mest fremtrædende på debatsiderne i årti er: indvandring, radikalisering, inte gration, Muhammedtegningerne, ter rorisme og så videre. Med dét fokus kommer man nemt i søgelyset, især i de borgerlige medier, og selv vores stats minister har været ude med krabasken.

Iman Hassanis bog er bygget op med et kapitel om ”Den videnska belige ramme” med definitioner af centrale begreber som for eksempel kultur og introducerende afsnit om diskursanalyse og postkolonialistisk teori. Dernæst et kapitel om vikin gerne og araberne (15 sider), om dan ske korsfarere (19 sider), oplysnings tiden og guldalderen (18 sider). Med andre ord en stort set ubrudt, tradi tionel kronologisk fremstilling, hvor de enkelte kapitler enten har forslag til kildetekster eller rent faktisk har kildetekster. Men hvorfor ikke bare være konsekvent? Generelt er det passende fremstillinger, og især vi kingeafsnittet fungerer fint, selvom den arabiske rejsende Ibn Fadlan fyl der ganske meget, og afsnittet om vi kingeangreb på Andalusien virker lidt søgt med de ganske få kendte ek sempler på angreb.

Herefter er det, som om bogen knækker over i to. Af bogens 223 sider bruges de første 112 på tiden fra år 800 til 1870 – inklusive indledning og teori. Så springes perioden frem til 1960’erne over, og så bruges resten el lers på tiden fra 1965 og til i dag. Vi er dog ganske hurtigt fremme ved de seneste års integrationsdebat, sym bolpolitik på indvandrerområdet og nedslag om for eksempel tørklæder, håndtryk og burkaforbud. Samlet 35 sider. Så følger et 25-siders kapitel om Muhammedtegningerne – uden at gengive dem, i øvrigt, så unge menne sker må se giraffen andetsteds, hvad der jo er en pointe i sig selv. Endelig et tilsvarende kapitel om krigen mod terror og myndighedernes forskellige modtræk over for terror og fremmed krigere. Med andre ord er der i bogen en stor skævhed i vægtningen. Det er en konsekvens af, at man har skre vet en bog først og fremmest til hi storiefaget, men som også er tænkt at kunne bruges sammen med dansk, samfundsfag, religion og billedkunst – og så kombineret med at forfatte ren helt tydeligt er mest optaget af de sidste par årtiers historie. Så mange stole kan det være svært at sætte sig i på én gang, og som læser er oplevel sen da også, at bogens to dele passer dårligt sammen som en helhed.

En bog til ungdomsuddannelserne må nødvendigvis behandle sit emne

overordnet og med den brede pensel i perioder, så derfor kan man givet vis altid finde hår i suppen, hvis man leder efter dem. Det er vilkårene. Kri tikken af bogen har primært handlet om bogens meget korte afsnit om an grebet på Krudttønden og Synagogen i 2015. Den er (næsten) taget til efter retning og betyder, at bogen nu har et lille retteark stukket ind på side 168. Nu opdateret med en udglattende be skrivelse, der retter faktuelle fejl og beskriver handlingerne som terror –i myndighedernes beskrivelse, godt nok, man er stadig i tvivl om, hvad forfatteren mon selv mener om be givenheden. At gerningsmanden in den angrebet lagde en video om hellig krig på nettet, forbigås stadig i tavs hed. Hvorfor mon? Sammen med an dre relativerende skævheder i frem stillingen kommer bogens anden del til at fremstå mere som et partsind læg. Og det klæder ikke en undervis ningsbog.

Afslutningsvis skal det siges, at bogen har en række gode elementer, som bestemt bør roses. Der er gode sammenfatninger af enkelte kapit ler, der er forslag til videre læsning om emnet, og der er en meget om fattende litteraturliste – dejligt! Må ske kommer vi ligefrem en dag til at opleve undervisningsbøger med fod noter, så man for alvor kan vurdere bøgernes udgangspunkt? Endelig er der en række forslag til aktiviteter og øvelser, der generelt er fornuftige og brugbare, men indimellem også lidt luftige med for eksempel opfordring til at lave en podcast uden at fore slå et program til optagelse og redi gering. Den slags øvelser skal helst fungere som hjælp til den evigt pres sede underviser – ikke sende ved kommende ud på en større opgave. •

7 af 10 piger poster ikke et billede, før de ser helt perfekte ud.

Presset fra de sociale medier skader de unges selvværd og kan påvirke deres liv negativt. Lad os ændre det

Dove Selvværdsprojekt er navnet på vores arbejde med at hjælpe børn og unge med at styrke deres selvværd og få en mere positiv kropsopfattelse.

Download Doves gratis værktøjssæt for lærere og hjælp med at øge selvværdet hos unge mennesker 45 minutter er alt der skal til for at køre en workshop og øge kropsselvværdet i din klasse. Vores pakke er målrettet mod 11-14-årige og har alt hvad du skal bruge for at køre en engangsworkshop om kropsselvværd

KRONIK

Styrk den formative feedback på mellemniveau

I sidste skoleår holdt Peter Hobel fra SDU en workshop for gymnasielærere, hvor nogle SRP-opgaver blev næranalyseret. Han fremlægger her fem temaer med gode råd til den formative feedback – og den mundtlige eksamination – fra workshoppen.

OM PETER HOBEL_

Peter Hobel er lektor i skrivedidaktik og fagdidaktik ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.

Han har forsket i gymnasieelevers skrivning siden 2005.

Tidligere gymnasielærer med fagene dansk, religion og filosofi.

For nogle år siden deltog jeg som følgeforsker i et udvik lingsprojekt om skrivning i alle fag på Frederiksværk Gymna sium & HF. Vi fandt blandt andet ud af, at der gives meget feedback på det overordnede niveau: faglige genre krav og fagligt indhold, ligesom det understreges, at det er vigtigt at bru ge fagbegreber. Der gives også feed back til formalia, men kun i mindre grad til mellemniveauet: sætninger, sætningskoblinger, hvordan fagbegre ber indgår i sætninger, mindre afsnit, kobling mellem afsnit.

Denne kroniks hypotese er, at mere formativ feedback på dette niveau vil styrke elevernes faglige skrivekom petence. Hvis lærere og elever disku terer, hvordan man kan gøre de fag lige formuleringer mere præcise, og hvis formuleringer på mellemniveau et bliver mere skarpe, vil det styr ke den faglige argumentation og bi drage til, at opgaverne overordnet set bliver bedre. Ved den mundtlige ek samination kan man også dykke ned

på dette mellemniveau. Det er en god ide at have det i baghovedet, når man læser det følgende, hvor fokus er på den formative feedback i vejledningen.

I forlængelse af det nævnte udvik lingsprojekt afholdt jeg i sidste skoleår sammen med syv kolleger en prak tiker forsker workshop, hvor vi med udgangspunkt i en næranalyse af nogle SRP opgaver diskuterede faglig og tværfaglig skrivning. Vi inddrog det nævnte mellemniveau, og vi hav de også fokus på inddragelse af viden skabsteori og metode.

I det følgende præsenterer jeg nog le af overvejelserne fra workshoppen

og præsenterer dem som fem temaer. Jeg inddrager to SRP opgaver. Ronjas om racisme i USA (engelsk og histo rie) og Mettes om sammenhængen mellem stoffet ayahuasca og religiø se oplevelser (biologi og religion). Det er to gode og solide opgaver, og det er vigtigt at tilføje, at mit ærinde hver ken er at kritisere eller bedømme op gaverne. De har begge mange kvaliteter, og det er ikke dem alle, der nævnes i denne kronik. Formålet er at bidrage til en diskussion af, hvordan vi kan styrke den faglige og formative feedback af elevernes skriftlige arbej de med fokus på fagligt valide formu leringer på sætningsniveau.

Første tema: Hvordan ser vi elevens anliggende på sætningsniveau?

Det er vigtigt at give feedback på, om og hvordan eleven formulerer sit an liggende. Eller sagt på en anden må de: Hvad er det, eleven undrer sig over og vil undersøge, og hvordan formule rer eleven det som sætninger?

” Vi fandt ud af, at der gives meget feedback på det overordnede niveau: faglige genrekrav og fagligt indhold.

Mette vil ”undersøge, om der er en sammenhæng mellem ayahuasca og menneskers religiøse oplevelser”. Hun formulerer på sætningsniveau en klar undren, der har givet lærerne mulighed for at formulere en takso nomisk opgaveformulering, hvor hun skal redegøre for centralnervesyste met og ayahuasca-religionen og ana lysere dels de fysiologiske effekter af ayahuasca, dels fremstillinger af bru gen af den i religiøse sammenhænge. På den baggrund skal hun diskutere sin undren.

Ronja skriver: ”Problemstillingen forsøges [besvaret] via …” og gengi ver derefter den taksonomiske opga veformulering. Hun skal redegøre for afro-amerikanernes forhold i 1950’er ne og 1960’erne, hun skal analysere fil men The Green Book og beretninger fra 1950’erne og 1960’erne, og hun skal diskutere, om USA i dag stadig er præ get af racediskrimination. Hun henvi ser i bestemt form til ”problemstillin gen”, men hvad den består i, nævner hun ikke. Måske opfatter hun pro blemstillingen som identisk med den taksonomiske opgaveformulering.

Mette har en klar undren, som hun har præsenteret for sine vejlede re – måske i skriftlig form – og den har gjort det muligt for vejlederne at skrive en opgaveformulering, hvor Mette i de to første taksonomiske af snit får et fagligt grundlag for i det tredje afsnit at kunne diskutere sin undren.

Ronja har nok også undret sig over noget, men hun har ikke i opgaven og måske heller ikke i vejledningen for muleret det. Når man læser opgaven, får man dog det indtryk, at hun vil undersøge, hvordan man kan komme den strukturelle racisme til livs, og hvilken betydning Black Lives Mat ters spiller i den sammenhæng. Man kan spørge, om de redegørende og analyserende spørgsmål klæder hen de på til at diskutere dette.

Allerede i vejledningsfasen er det vigtigt, at eleverne formulerer deres anliggende, og Mette udfolder fak tisk sit anliggende, kort efter at hun har formuleret sin undren. Hun skri ver, hvorfor hun undrer sig over det, og hvorfor det er væsentligt at under søge. Hun skriver endvidere, hvilke materialer, teorier og metoder hun vil inddrage. Hun leverer som sagt til

Hvis formuleringer på mellemniveauet bliver mere skarpe, vil det styrke den faglige argumentation og bidrage til, at opgaverne overordnet set bliver bedre.

vejlederne, så de kan skrive en opga veformulering, hvor det redegørende og det analytiske niveau lægger op til, at hun kan diskutere sin undren. Hun skriver en undersøgende opgave, hvor hendes faglige stemme kan høres, og hun undgår at skrive en SRP, hvor hun besvarer tre adskilte spørgsmål.

Andet tema: Skabe sammenhæng på sætningsniveau og sammenhæng mellem de taksonomiske afsnit

I diskussionerne i workshoppen un derstreger de deltagende lærere, at det er vigtigt, at eleverne skaber sam menhæng i teksten ved at have en personlig, faglig stemme.

En deltager peger på, at Ronja i de redegørende afsnit lægger sig ”meget tæt op ad sprogbrugen og formulerin gerne i litteraturen”. Det er lærebø gernes stemme og ikke Ronjas, man hører. Deltagerne peger på, at elever nes personlige, faglige stemme kan

komme frem, hvis de metakommuni kerer om, hvad de trækker ud af litte raturen, og hvad de skal bruge det til, altså hvorfor de gør det. Ronja kunne skrive, at hun sammenfatter disse op lysninger fra litteraturen, fordi hun skal bruge dem senere i sin analyse og diskussion, og dér kan hun vise tilba ge ved at skrive ”som tidligere nævnt” og eventuelt kort gentage pointerne. Gennem denne metakommunikation bliver det klart, at Ronja har udvalgt stof med en bestemt hensigt i forhold til at afklare sin undren. Det bliver hendes stemme, vi hører.

En deltager med biologi som fag gør opmærksom på, at Mette kun ne referere mere eksplicit tilbage til redegørelsen og analysen i diskus sionen: ”Her vil det være naturligt at flette en sætning ind, hvor hun refe rerer den biologiske viden, der næv nes i redegørelsen og analysen. Der ved vil eleven vise, at hun formår at koble de to fag og bruge den

biofaglige viden til at spille op imod teksten fra religionsfaget”. En anden deltager, der også har biologi, tilføjer, at analysen bliver for tynd, når Met te ikke inddrager redegørelsen for det limbiske system, når hun skal forkla re hallucinationerne under analysen. Det er dette, der så kort kan refereres i diskussionen.

Gennem små metakommunike rende sætninger eller afsnit kan ele verne altså markere, hvordan fund i et afsnit hænger sammen med og an vendes i andre afsnit. I den formati ve feedback er det vigtigt at disku tere metakommunikationen – eller manglen på dem – og hvordan den kan sikre, at der kommer en undersøgende og problemløsende rettethed i opgaverne og dermed også en per sonlig, fagligt funderet stemme.

Tredje tema: Faglige forklaringer

Det er vigtigt, at faglige forklaringer er fuldt udfoldede og valide. I den for mative feedback kan man se på, om forklaringerne er valide i opgaven som helhed, om der er et kompleks af valide faglige forklaringer, der leder frem til opgavens konklusion. Men man kan også på sætningsniveau un dersøge, om forklaringerne er fuldt udfoldede og valide. Det er jo forud sætningen for, at de kan anvendes til at underbygge konklusionen. Man kan spørge, om eleven inddrager flere bevirkende årsager til en virkning, og om eleven diskuterer, hvilke betin gelser der skal være til stede, for at de bevirkende årsager får en virkning. Man kan også spørge, om eleven i for bindelse med menneskers aktivitet skelner mellem årsagsforklaringer og intentionelle forklaringer. Dette ind hold realiseres på sætningsniveau.

Går vi ind på sætningsniveau, skri ver Ronja om Rosa Parks, der nægte de at give sin plads i bussen til en hvid mand: ”Dette resulterede i, at 90 pro cent af de afroamerikanske indbyg gere boykottede de offentlige busser den 5. december. Martin Luther King besluttede som formand for organi sationen, at strejken skulle fortsæt te, og herved fortsatte boykotten i 11 måneder”. Den første forklaring er en årsagsklaring. I en formativ feedback kan man diskutere, om denne mono strukturelle forklaring er dækkende. Var der ikke flere årsager? Ville det

være på sin plads med en flerstruk turel forklaring? Og hvilke betingel ser var til stede, som gjorde, at Rosa Parks handling (og andre årsager) ud løste boykotten? Tilsvarende kan man spørge, om Kings beslutning var den eneste grund til, at boykot ten fortsatte. Man kan også undersø ge forklaringerne som intentionelle forklaringer: Hvad var det for et mål, Park og King ville nå, og hvorfor anså de netop disse handlinger for at væ re det bedste middel til at realisere deres ønsker? Gør man det, diskute rer man både de bevirkende årsager til en begivenhed og betydningen af menneskers bevidste handlinger. Det kan lede frem til en diskussion af, hvordan formuleringerne kan bli ve mere præcise og mere fagligt va lide og dermed bedre underbygge den samlede konklusion.

opgaven, og det er oplagt at give for mativ feedback på udkast til dette og spørge dem om, hvad de mener med formuleringerne dér, og hvordan man senere i opgaven kan se, at det er den måde, de arbejder på. Udfordringer ne i den forbindelse fremgår, når man ser nærmere på Mettes og Ronjas op gaver.

Både Ronja og Mette har et kort indledende teori og metodeafsnit, hvor de præsenterer, hvordan de vil arbejde. I begge afsnit forekommer centrale nøgleord, som eleverne sand synligvis er blevet præsenteret for på kurset om basal videnskabsteori og faglig metode. For Mette vedkom mende drejer det sig om: verificere, falsificere, fænomenologisk metode, hermeneutisk spiral, hypotetisk de duktiv og hypotese. Af disse optræder kun de to sidste senere i opgaven. De optræder i et afsnit om et biologifor søg, der indgår i opgaven. For Ronjas vedkommende drejer det sig om: ef fekt af virkemidler, kildekritik, her meneutisk spiral, fortolkning og for ståelse. Af disse optræder kun det sidste senere i opgaven, men ikke i en teori og metoderelateret sammen hæng.

Det ser ud til, at det krav om me tode og teorirefleksion, der er i lære planen, overrules af en tradition for at arbejde taksonomisk med redegø relse, analyse og diskussion/perspek tivering. Dét bliver de centrale me todiske begreber både for Ronja og Mette.

Går vi igen ind på sætningsniveau, skriver Mette om amygdala, et områ de i hjernen: ”Hvis amygdalaområdet stimuleres, kan det frembringe ag gressions og raserireaktioner plus en øget aktivitet i dele af det autonome nervesystem”. I en formativ feedback kan man til denne betingelsessæt ning spørge: Hvilke stimuleringer ta ler vi om? Hvilke betingelser skal der være til stede, for at stimuleringen medfører de nævnte virkninger – der tilsyneladende kun kan forekomme.

Fjerde tema: Videnskabsteori og metode Refleksion over, hvilke teorier og metoder man bruger, er centralt i SRP arbejdet. Mange elever har et teori og metodeafsnit i starten af

Det er for eksempel også interes sant, at Ronja understreger, at hun arbejder kildekritisk, men i rede gørelsesafsnittet om 1950’erne og 1960’erne anvender hun lærebøger og ingen kilder. I analyseafsnittet ind drager hun beretninger fra afroame rikanere, der husker tilbage. Dem pa rafraserer og kommenterer hun og analyserer lidt med inddragelse af danskfaglige begreber om fortællety per. Det er også interessant, at Mette siger, at hun arbejder hypotetisk de duktivt i forbindelse med sit forsøg, men hun viser ikke, hvordan man kan se, at hun gør det, og hun reflekte rer ikke over, hvilke styrker og svag heder der er ved metoden. Men begge elever har en meget klar taksono misk opbygning af deres opgave. Det er, som om de antager, at opgaven er

”

Det ser ud til, at det krav om metodeog teorirefleksion, der er i læreplanen, overrules af en tradition for at arbejde taksonomisk med redegørelse, analyse og diskussion/ perspektivering.

teoretisk funderet og metodisk klar, og af diskussionen er valid, hvis der er et redegørende og et analyserende af snit inden diskussionsafsnittet.

Femte tema: Den tværfaglige diskussion

Hvordan skal man sammenfatte sine analyser og fund i en tværfaglig opga ve på en måde, så man adresserer sit anliggende, besvarer sin problemfor mulering og får svar på sin undren? Hvilket fagsprog skal man anven de, og hvordan skruer man sætninger sammen, så sammenhænge udtryk kes, og der argumenteres klart?

Som nævnt ovenfor er Ronjas an liggende ikke helt klart. Muligvis er det at undersøge, hvordan man kan komme den strukturelle racisme til livs. Hun understreger flere gange, at en sådan findes. Hun har, jævn før opgaveformuleringen, ”gjort re de for de sorte amerikaneres positi on i samfundet i 50’erne og 60’erne”, og hun har diskuteret ”i hvilken ud strækning nutidens USA – Amerika

stadig er præget af racediskriminati on”, men hun har ikke forklaret årsa gerne til den strukturelle racisme, og hvordan man kan komme den til livs.

I konklusionen begrænser hun sig til at sige, at ”borgerrettighedsbevægel serne gjorde deres” og at ”blandede ægteskaber (…) er med til at skabe en samfundskulturel ændring”.

I sit diskussionsafsnit repeterer Mette kort nogle biologifaglige poin ter og lidt mere omfattende nogle re ligionsfaglige. Og så skriver hun: ”Der er ikke nogen konkrete beviser for, at ayahuasca giver religiøse oplevelser, (men det er) muligt at opnå hallucina tioner, som med rette forarbejdning

kan give religiøse visioner. Det bety der altså, at under visse fysiske om stændigheder, med det rette mindset … vil det være muligt for et individ at opnå religiøse oplevelser …”. Met te refererer til sine faglige undersø gelser i religion og (knap så meget til sine faglige undersøgelser i) biolo gi og slutter (”det betyder altså”), at der kan være, men ikke nødvendig vis er, en sammenhæng mellem aya huasca og religiøse oplevelser, jævn før hendes anliggende og undren. Hendes konklusion er ikke formuleret i et fagsprog, der transcenderer biolo gis og religions. Måske regrederer hun til hverdagssprog med formuleringer som ”den rette forarbejdning” og ”un der visse fysiske omstændigheder” – i en formativ feedback kunne man diskutere det – men hun har, hjulpet på vej af sin opgaveformulering, for klaret, hvorfor der, når visse betin gelser er opfyldt, kan være en sam menhæng, men at der ikke altid er det. Mette har bearbejdet sin undren og forholdt sig til sit anliggende. •

MINDEORD

Gymnasieskolen modtager mindeord.

må maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasie skolen@gl.org – se deadline i kolofonen på

3 eller på gymnasieskolen.dk

Jakob Smidt Hansen

Den 28. april mistede vi vores kære kollega og ven Jakob Smidt Hansen efter kort tids sygdom. Jakob vokse de op i Aunslev på Østfyn. Efter fol keskolen startede han på Den Fri Ungdomsuddannelse i Svendborg. Den sammensatte han, så den indeholdt et år på produktionshøjsko le, et år på Gerlev Idrætshøjskole og til sidst et år i Skotland på en Rudolf Steiner skole. Herefter tog han hf eksamen på Mulernes Legatskole i Odense.

I 2004 startede Jakob med at læse bachelor i idræt og sundhed på SDU i Odense. Efter denne færdiggjorde han sin kandidat i kultur og formid ling med medievidenskab som til valgsfag. I 2011 startede Jakob i en stilling som idræts og mediefagslæ rer på Rosborg Gymnasium & HF. Jakob var med sine mange facetter ikke, som folk er flest. Og måske var det netop Jakobs baggrund, der lå til grund for det enormt sympatiske og empatiske menneske, som Jakob var. Jakob blev fra første færd et naturligt samlingspunkt både i sine faggrupper og på lærerværelset.

I idrætsgruppen var han med sit væsen og sin høje faglighed ekstremt værdsat og respekteret. Han var et festfyrværkeri af energi og glæde og med en altid positiv og løsningsori enteret tilgang til tingene. Lige så meget Jakob kunne løfte folk om kring sig, lige så meget insisterede

han på høj faglighed og ikke mindst inklusion af alle, hvor særligt de mere vanskeligt stillede elever lå ham meget på sinde.

Jakob var flere år også formand for faggruppen i mediefag på Ros borg. Det var altid møder, kolleger ne så frem til, da Jakob så det som sin fornemmeste opgave at sørge for, at der altid skulle hyggesnakkes og spi ses kage, INDEN man tog fat på dags ordenen.

Jakob var på alle måder en fanta stisk underviser, en vidunderlig ven og et prægtigt menneske. Han kunne se lyset i enhver. Mest lyste han selv op, når han snakkede om sin familie. Intet kunne frembringe større lykke eller stolthed hos Jakob end dem.

Jakob vil for altid være dybt savnet på Rosborg. Æret være hans minde.

Idræts- og mediefagsgruppen på Rosborg

Vores tidligere kollega på Aalborghus Gymnasium Kirsten Hørby sov stille ind 14. juli, på Bastilledagen. Fransklæreren, der som gymnasieelev på Lycée Chateaubriand i Rom lærte den klassiske franske litteratur udenad og af selveste præsident de Gaulle fik overrakt en pris for udmærkelse og flid. Som voksen underviste hun ita lienske universitetsstuderende i Rom i dansk litteratur og sprog. Kirsten

kom til Aalborghus Gymnasium i 1993 med i alt fem fag: fransk, itali ensk, dansk, billedkunst og oldtids kundskab. At formidle sine fag var en hjertesag for hende. Og i al sin udfol delse var hun grænseløst flittig og bå ret af både en stor pligtfølelse og af en dyb kærlighed til litteratur, sprog, filosofi og kunst. Det nød både elever, deres forældre, kolleger og andre i by og land stor glæde af.

Kirsten elskede at få ting til at ske. Hun arrangerede teaterture til Aalborg Teater; hun kørte elever på teatertur til København; fik fornem kunst til Aalborghus; byggede til jul med eleverne Nordens største jule krybbe med terrakottafigurer, hun selv havde samlet gennem sin op vækst i Italien; lavede utallige studie ture, hvor hun guidede eleverne rundt i Rom og kunne fortælle alt om Roms

historie og kultur; flere af disse ele ver valgte siden at studere i Rom. H.C. Andersens samlede eventyr og histo rier oversatte hun til italiensk. En mageløs præstation.

For sin store indsats med at formid le italiensk kultur og kunst og fremme det kulturelle samarbejde mellem Ita lien og Danmark modtog Kirsten en ridderorden af den italienske stat.

Kirstens hjerte lå i Rom, hvor hun var vokset op, og hvor hun som vok sen tilbragte alle sine ferier. Kirsten var et klassisk dannet menneske, en ildsjæl, et meget vidende menneske, der elskede at dele sine passioner med andre, en inspirator.

Æret være Kirsten Hørbys minde.

Kell Madsen, Jane Kristensen og Karin Munk

BOGEN DER GØR DIG STOLT OVER AT VÆRE DANSK

”En prægtig og vellykket bog, der fortjener bred læsning i offent ligheden, en plads på gymnasiets pensum og endog fortalt til folke‑ skolens ældre klasser.” (Helmuth Nyborg, professor emeritus).

”Et væld af emner, for kultur er jo netop mange ting.” (Lektørudtalelse fra DBCl).

”Hvad der gør ”Dansk kultur fra istid til nutid” til noget særligt, er dens fremhævelse af alt det, der gør Danmark til danskernes elsk‑ede fædreland. I en tid, hvor selvpineriet har kronede dage, og et højtråbende mindretal af etniske danskere lader hånt om Danmark, ja på mange måder hader det, er det en lise for sjælen at læse en bog om danskerne, der uden at være ukritisk fremhæver alt det, som vi med rette kan være stolte af.” (Morten Uhrskov, forfatter og historiker).

410 sider, 248 kr plus porto bogsalg@danskkultur.dk

GL M E N E R

Kun et fintmasket net af gymnasier over hele landet giver unge lige adgang til uddannelse

Elevernes frie valg til at vælge gym nasium bliver et tema i den kom mende valgkamp, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at fakta om elev fordelingsaftalen bliver ofret på valgkampens alter. Der vil med stor patos blive argumenteret for, at af talen fjerner elevernes frie valg. Det gør aftalen ikke. Der er ikke frit valg i dag. Det bliver bare lidt mere nuan ceret, hvem der har frit valg.

Lad mig derfor slå fast med syvtommersøm, at elevfordelings aftalen løser nogle centrale proble mer i sektoren: Alle vil gerne have et fintmasket net af gymnasie skoler over hele landet, som har nogenlun de lige vilkår for at udbyde gymna siale uddannelser af en ensartet høj kvalitet. Men hvis vi ikke giver det en hjælpende hånd, vil en række gymnasier i tyndtbefolkede områder have svært ved at overleve, fordi der ikke vil være elever nok. Samtidig skal alle – uanset køn, etnicitet eller socioøkonomisk baggrund – have lige adgang til uddannelse. Det for udsætter, at vi sikrer en balanceret elevsammensætning på alle gymna sier. Hvis elevfordelingsaftalen efter et valg rulles tilbage, vil problemer ne bare eskalere. Hvis man koldt og kynisk lukker de skoler, der nu står med problemerne, forsvinder proble merne med polarisering af eleverne ikke. Problemerne vil bare flytte til andre skoler, foruden at færre unge måske vil få en ungdomsuddannelse. Frit valg er også at kunne gå på et lo kalt gymnasium. Og derfor er det et politisk ansvar at sikre lokale gym nasier i alle egne af Danmark.

Der er som nævnt ikke frit valg i dag, hvor fordelingsudvalgene forde ler eleverne. Nogle unge oplever i dag

at måtte rejse langt, fordi de ikke synes, det lokale gymnasium er et reelt valg, fordi det har en skæv elev sammensætning. Andre unge flytter proforma adresse, så de kan komme ind på det, de synes er et attraktivt gymnasium. Den form for snyd vil vi i stor udstrækning komme uden om med elevfordelingsaftalen, hvor alle stilles mere lige. Det giver en større grad af frit valg for alle – og ikke kun for særligt privilegerede unge.

I sektoren har vi stået sammen om at støtte op om en ny elevfordelingsaftale. I GL har samtlige net værksformænd og jeg skrevet et fæl les indlæg i Altinget i maj i år, hvor vi blandt andet fremhævede, at en stram kapacitetsstyring er den af gørende faktor, så konkurrencen om eleverne minimeres, og hvert gym nasium sikres et realistisk antal ele ver. Kun på den måde sikrer vi bedre og mere stabile muligheder for at ud byde gymnasieuddannelser af ensartet kvalitet i hele landet.

I den kommende tid bliver sam menholdet og fællesskabet i sektoren udfordret, når alverdens argu menter fyger rundt. Jeg vil opfordre alle til at stå fast i modvinden. Uan set ens egen skoles udgangspunkt vil den samlede gymnasiesektor på sigt vinde med en fælles opbakning til en stram kapacitetsstyring og en for nuftig fordeling af eleverne. Kun på den måde kan vi sikre et fintmasket net af gymnasier over hele landet, hvor alle unge får lige adgang til ud dannelse, til glæde og gavn for såvel den enkelte som for samfundet. For tæl det til dine lokale folketingskandidater!

BR E VKASS E N

GL’s sekretariat svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

Anette Rachlitz & Tina Barming

r

Nye besparelser

Jeg har set, at regeringens forslag til finanslov indeholder en besparelse på gymnasiernes markedsføringsud gifter. Personligt synes jeg også, det er fjollet, at skoler bruger penge på at reklamere for eksempel på busser og i biografer, men jeg er ikke meget for, at gymnasierne skal spare igen. Hvad mener GL om forslaget?

t

Anette Rachlitz, konsulent i GL, svarer

Har du et godt spørgsmål?

Send det til gymnasieskolen@gl.org

GL mener heller ikke, at vores ud dannelsesinstitutioner bør bruge de knappe ressourcer til at konkurrere om eleverne. Der er dog to væsentlige problemer i regeringens forslag.

For det første overstiger det beløb, de almene gymnasier og hf-kurser skal spare, det, de normalt har af om kostninger til markedsføring – de skal næsten spare dobbelt så meget, som de bruger. Samtidig er der stor forskel på, hvor meget den enkelte institution anvender. Det betyder, at besparelsen flere steder vil gå ud over undervisningen.

For det andet så har skolerne ud gifter til aktiviteter, der skal fremme kendskabet til institutionen og til trække nye elever/kursister. Det er blandt andet aktiviteter som infor

mationsaftener, reklame for uddan nelsen, informationsmateriale og så videre. Derfor vil et stop for skolernes markedsføringsomkostninger reelt betyde, at de gymnasiale uddannel ser ikke længere kan informere om uddannelsen – og eventuelt tiltrække elever, der ellers ikke ville få en ung domsuddannelse.

Derfor arbejder GL på, at forslaget bliver taget af bordet, og at de knap 70 millioner kroner dermed bliver i de gymnasiale uddannelsers under visningstaxameter. GL ser dog ikke noget problem i, at rene ‘reklamer’ forbydes.

Jeg er gået på barselsorlov og har lige modtaget min første lønseddel. Nu kan jeg se, at de funktionstillæg, jeg plejer at få, ikke er med. Kan det passe, at jeg ikke skal have dem under min orlov? Det vil jeg være ked af, da der er tale om et pænt stort beløb.

t Tina Barming, konsulent i GL, svarer

Det kan jeg godt forstå, at du vil være ked af, og jeg kan berolige dig med, at det heldigvis ikke forholder sig sådan.

Du skal have din sædvanlige løn under den lønnede del af din orlov, og den sædvanlige løn er den løn, du ville have modtaget, hvis du ikke var på orlov. Dette følger af barsels aftalens § 12.

Jeg vil anbefale, at du kontakter skolen og gør opmærksom på, at du ikke har fået dine funktionstillæg, og

på den måde får afklaret, om der er tale om en misforståelse.

Hvis skolen mod forventning ikke retter op på den manglende lønud betaling, bør du kontakte din tillids repræsentant eller GL’s sekretariat.

Kurser i GL-E’s udbud afholdes i henhold til gældende retningslinjer vedrørende COVID-19

Se flere kurser for lærere og ledere på www.gl.org/GLE

Tilmelding www.gl.org/GLE

Kontakt

GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

At være underviser i det mangfoldige klasserum

3 TID OG STED

7 UDBYDER

IKV i samarbejde med GL-E

Klasseværelserne på landets ung domsuddannelser befolkes i dag af en mangfoldig elevgruppe. Der er store variationer i interesse, fagligt niveau, socioøkonomisk baggrund, etnici tet, læringsstile m.m. Mangfoldighe den udfordrer vante normer og vær dier og stiller krav om udforskning og undersøgende dialoger. Heri ligger et stort dannelsespotentiale, men også behov for refleksion over lærerens rolle som normbærer, norm bryder og normbygger i skabelsen af et me ningsfuldt, anerkendende og demo kratisk klasserum. Omdrejnings punktet for dette kursus er, hvordan skoler kan kvalificere sig som ’mang foldighedens mødeplads’, og hvordan

mangfoldigheden kan udgøre en res source i undervisningen. På kurset vil vi have fokus på, hvordan man didaktisk kan gribe denne mangfol dighed an og skabe positive og inklu derende læringsmiljøer ved at forstå, hvad mangfoldighed er, og hvilke dy namikker der kan udspille sig i mang foldige klasserum. Kurset vil endvi dere fokusere på, hvordan man kan modarbejde for eksempel social eks klusion, uhensigtsmæssig segrege ring eller berøreringsangst over for kontroversielle emner i klasserum met ved at arbejde med alternative og konstruktive perspektiver på mang foldighed.

Elevaktiverende itværktøjer i den fysiske undervisning

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 1. november 2022 i Aarhus C. Kurset kan også afholdes skolebaseret på din skole.

7 UDBYDER GL-E

OG STED

På dette kursus bliver du præsente ret for en række gode og håndgri belige it-didaktiske værktøjer, som du efterfølgende let kan indarbej de i den daglige undervisning i det fysiske rum for at skabe variation, motivation og elevinddragelse. Flere af værktøjerne er dertil velegnede til dage med kort forberedelsestid. De it-didaktiske værktøjer, du in troduceres for, giver alle elever mu lighed for at være aktive deltagere og få med ansvar i undervisningen.

Oplever du ofte utilfredshed med, hvad du når af opgaver på en arbejds dag? Føler du dig ofte presset, stres set og tynget af for mange opgaver? Dette kursus henvender sig til alle, der ønsker at blive bedre til at plan lægge og udnytte egne ressourcer mere målrettet. Kurset er til med arbejdere, der ønsker at forebygge stress ved at opnå overblik og styring over egne arbejdsopgaver. På kurset får du redskaber til at tackle ansvarsog forventningsstress, at blive bedre til at håndtere og forebygge stress, at

Værktøjerne kan variere og rede signe undervisningssekvenser som lektieopsamling, læreroplæg, gruppe arbejde og opsamling på gruppe arbejde, brainstorming, elevpræsen tationer m.m. Det er et centralt mål på dette kursus, at alt er meget kon kret og ’hands on’, så der prioriteres værktøjer, der er lettilgængelige for både lærere og elever, og der fremvi ses konkrete eksempler på brugen af værktøjerne i forskellige fag.

skabe overensstemmelse mellem ar bejdspladsens og egne ønsker, at sige til og fra og blive respekteret for det, at prioritere og planlægge realistisk, at øge arbejdslivskvaliteten, at reali sere egne ressourcer og sætte mål for eget arbejde samt at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privat liv. Endvidere får du indsigt i værktø jer til planlægning af arbejdet, sam arbejde og relationers betydning for stress samt prioritering og opgave overblik.

Tegning som redskab

3

TID OG STED

Kurset afholdes online den 3. november 2022.

7 UDBYDER

GL-E i samarbejde med www.ingridlill.dk

På dette kursus lærer du at anvende tegning til kommunikation og for midling. Gennem opvarmningsøvel ser og træning af hånd-øje-koordina tion, grundlæggende tegneteknikker og tricks, simple ansigter med for skellige emotioner, forskellige måder at tegne hurtige figurer på, afbildning af processer, opbyggelse af et biblio tek af visuelle symboler og genstan de samt tips til at skrive hurtigt og

pænt lærer du på kurset at blive mere sikker, når du skitserer noget på tav len, at formidle viden visuelt, at illu strere noget hurtigt med et par stre ger samt at tegne figurer til at skabe relation til eleverne. En sideeffekt af alt dette er, at du åbner for kreativite ten i dig selv. På kurset vil undervi ser dele sin skærm, og deltagerne vil kunne se, hvad der tegnes.

Køn, normer og elevtrivsel

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 8. november 2022 i København K og igen den 2. marts 2023 i Aarhus C. Kurset kan også afholdes skolebaseret på din skole.

7 UDBYDER

Sex & Samfund i samarbejde med GL-E

Normer og forventninger til køn har stor betydning for unges trivsel og fællesskab. Sex & Samfund får flere og flere henvendelser fra fagfolk, der efterspørger viden om, hvordan de kan forstå, møde og støtte unge, der bryder med normer for køn. Det kan for eksempel være elever, der ønsker at bruge et nyt pronomen eller navn, eller at du som underviser bliver i tvivl om, hvordan I kan fordele væ relser på studieturen. Kurset sætter fokus på, hvordan normer og kultur skaber muligheder og udfordringer

Undervisning for bæredygtig udvikling

3 TID OG STED

Kurset afholdes den 9. november 2022 i København K. Kurset kan også afholdes skolebaseret som både halv- og heldagskursus på din skole.

UDBYDER

Kreative og samskabende arbejdsformer

3 TID OG STED

Kurset

7 UDBYDER

Økologisk krise og klimaforandringer er vor tids vigtigste samfundsudfor dringer, som samtidig skaber åbnin ger for udvikling af uddannelsesinsti tutioner, fag, pædagogik og didaktik. Hvordan kan vi arbejde med bære dygtighedens kompleksitet og di lemmaer? Kurset introducerer til centrale pointer og begreber fra den pædagogiske forskning om uddan nelse og bæredygtighed. På bag grund af fælles erfaringer med at sætte bæredygtighed på dagsordenen

Kreativitet og bearbejdning af fag lig viden på forskellige måder moti verer tit mange elever. Kreative og samskabende arbejdsformer kan også få de mere passive elever til at blive mere aktive og 'blomstre', fordi de kan vise nogle færdigheder, som måske kun i mindre grad kommer til udtryk i den mere almindelige undervisning. Når en elev oplever at kunne bidra ge positivt og have betydning, frem mer det både fællesskabet og den en kelte elevs trivsel og faglige læring. Kurset giver dig inspiration til ti for skellige og kreative arbejdsformer

for at forstå sig selv og andre, og målet med kurset er, at du føler dig tryggere ved at tale om normer og skabe plads til forskellige køn, så du kan understøtte trivslen hos både den enkelte elev og i klassefælles skabet. På kurset gennemgår vi væ sentlige begreber og forståelser af køn, så vi sammen bliver klogere på, hvordan kønnede normer kan stå i vejen for unges trivsel.

i forskellige fagområder diskuterer og afprøver vi pædagogiske og di daktiske tilgange til bæredygtighed med fokus på kompleksitet, dilem maer og ‘wicked problems’, på antro pocæn pædagogik og på hel-instituti onstænkning. Kurset foregår delvist i uderummet og lægger op til at kom binere abstrakt og kritisk refleksion med konkrete, praktiske erfaringer og handlinger.

og understøtter også den didakti ske videndeling og kollegiale relati oner. Centralt ved arbejdsformerne er, at de giver eleverne mulighed for at skabe faglig viden og forståelse på anderledes måder – for eksempel ved at trække på minder fra elevernes barndom og/eller fritid. Du får des uden en skabelon, som eleverne kan anvende til at samskabe jeres kreati ve arbejdsformer, hvilket understøt ter elevernes opfattelse af medindfly delse på undervisningen.

GL OG DG'S ARBEJDSMILJØ

SEMINAR

I år vil seminaret fokusere på de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af nogle væsentlige tendenser i tiden. Vi ser bl.a. på relationen mellem gymnasiernes studiemiljø og lærerne og ledernes arbejdsmiljø samt de udfordringer, som mistrivsel, overbudsadfærd og perfekthedskultur kan repræsentere i den sam menhæng.

På seminaret kan du bl.a. høre oplæg fra Mette Pless (lektor og Phd., Center for Ungdomsforskning) , Rikke Høgsted (psykolog og konsulent), Susanne Ekman (lektor i Ledelse, organisation og arbejdsliv, Roskilde Universitet) og Svend Brinkmann (professor, Aalborg Universitet).

Seminaret er primært for arbejdsmiljørepræsentanter og ledere fra alle gym nasiale uddannelsesinstitutioner. På seminaret får du indblik i ny og aktu el viden om arbejdsmiljø, og du kan sparre om konkrete problematikker med andre arbejdsmiljørepræsentanter og ledere fra hele landet.

kan læse

fra

Invitation til generalforsamling: Demokratisk a-kasse

Mød op den 24. november kl. 17.00 til generalforsamling hos Magistrenes A-kasse, Peter Bangs Vej 30 på Frederiksberg. Eller vær med digitalt.

Har du forslag til dagsorden, skal du sende det til input@ma-kasse.dk senest fire uger før. Du kan rekvirere generalforsamlingsmaterialet tidligst 14 dage før på samme mail.

MA yder tilskud til transport til og fra generalforsamlingen og byder ud over den formelle del på et oplæg og en lille forfriskning. Alle medlemmer er velkomne. Tilmelding på ma-kasse.dk/gf-tilmelding2022

Valg 2022 Hvem skal sætte retningen for Magistrenes A-kasse?

MA har direkte demokrati. Medlemmerne stemmer hvert andet år og vælger de syv medlemmer af bestyrelsen, som skal sætte kursen for Danmarks foretrukne a-kasse for humanister og scient.er.

I de forløbne to år har fire lister repræsenteret MA’s medlemmer: En DM-liste, en MA-liste, en Forum for Akademikere-Fællesliste og en Medlemmerne i centrum-Samarbejdsliste.

Den 7. november åbnes valget

Du kan se, hvem du kan stemme på, når du i din mailboks eller – hvis vi ikke har en mailadresse på dig – med posten mandag den 7. november modtager valgmaterialet med en præsentation af kandidaterne og listerne.

Du stemmer digitalt på MA’s hjemmeside. Har du ikke modtaget valgmaterialet fra os senest den 14. november, så skriv til valgudvalget på valg@ma-kasse.dk.

Valget slutter den 28. november, og vi offentliggør resultatet umiddelbart efter.

Har du lyst til at stille op?

Alle kan stille op alene eller sammen med andre. Der er bestemte retningslinjer for opstilling. De fremgår i detaljer på ma-kasse.dk/valg. Valgudvalget skal have modtaget dit kandidatur senest den 17. oktober.

Hold øje med disse tidspunkter:

• Mandag den 17. oktober kl. 15

Sidste frist for at anmelde sin opstilling til valget

• Mandag den 7. november

Valgmaterialet udsendes

• Mandag den 14. november

Sidste frist for henvendelse til MA, hvis du ikke har modtaget valgmateriale

• Mandag den 28. november kl. 10

Sidste frist for at afgive sin stemme

Er du mere nysgerrig?

Du finder al information om valget på ma-kasse.dk/valg

Kort om MA

MA er a-kassen for humanister og scient.er – og faglighederne i krydsfeltet mellem de to. Vores mere end 84.000 medlemmer evner både at tænke dybt, tværfagligt og nyt; præcis de kompetencer der skal til for at flytte Danmark fremad i stedet for bare at effektivisere og strømline det bestående.

MA er Danmarks eneste akademiske a-kasse med en direkte medlemsvalgt bestyrelse.

har heldigvis fastholdt

fleste

vores

har

betyder,

hos

vores erfarne

Ring helt uforpligtende idag.

Oplev

Skirejser

Studierejser med indhold !

Vi er et uafhængigt privatejet rejsebureau med mere end 20 år på bagen og vi arrangerer alle former for studie- og grupperejser i Europa og USA.

Vores kunder er skoler, gymnasier, lærerrejser, erhvervsuddannelser, kommuner og regioner, foreninger, institutioner, firmaer og virksomheder.

I skal blot være min. 10 rejsende.

Vi samarbejder med alle de europæiske flyselskaber, rutefly som lavprisselskaber, og har derfor altid fingeren på pulsen når det gælder billige flybilletter for grupper. På de nære destinationer benytter vi naturligvis også busser og tog.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed - det er både tidskrævende og dyrere i transport at bo udenfor centrum, derfor ved vi hvor vigtigt, det er at bo centralt ! Og vi bruger megen tid på at inspicere vores hostels og hoteller da der kan være stor forskel på standarden, rengøring, atmosfære m.m.

Vi har mange kontakter til spændende studie- og virksomheds besøg og masse af sjove aktiviteter til lands og til vands.

Vi følger jer på rejsen fra A-Z, har højt serviceniveau, ingen skjulte gebyrer og højt fagligt niveau på studiebesøg.

De sidste 12 år har jeg været seks gange i London, to gange i Prag, to gange i Istanbul og en gang i Liverpool - alle gange med GRUPPEREJSEBUREAUET. Hver gang har jeg haft den samme kontaktperson på bureauet, og alle aftaler er altid blevet overholdt.

FOR LIVET

I GRUPPEREJSEBUREAUET kender vi hver en krog af Europa. Vi har mere end 20 års er faring med at arrangere inspirerende studieture, hvor I får de helt rigtige oplevelser med hjem. Og vi sørger for, at alting klapper fra start til slut.

får du:

Markedets bedste

Samme

24 timers døgnvagt

Faglige

Bæredygtige

Stefan Flensmark, Køge Gymnasium

GRUNDBØGER TIL GYMNASIET

Velskrevne grundbøger i kombination med moderne læringsteknologier, der understøtter elevernes læring, forståelse og motivation.

Husk, at du med unilogin altid har adgang til alle grundbøger på online.praxis.dk