Gymnasieskolen #7 2019

Page 1

I N D B L I K

Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening

Oktober 2019

&

O V E R B L I K _

No_07

e

E

S

K

N

T E M A _

FREMTIDENS EKSAMEN

Er det tid til nye prøveformer i gymnasiet? Debatten om eksamen er kompleks, vigtig og igen aktuel. s_10 Samarbejde. Dramalærer vil

Flyttedag. Opgør med

Sange. Claus Hempler smed

give eleverne en følelse af

Corydons styrelse? s_34

filteret og begyndte at skrive

‘larger than life’. s_06

E

A

M

på dansk. s_36


Vi sætter fokus på studieturens centrale omdrejningspunkt – det faglige indhold

Det faglige indhold og valg af destination går hånd i hånd. Vi kender de faglige muligheder på destinationerne og med et stort kontaktnet over alt i Europa, kan vi tilbyde et skræddersyet program til netop jeres studietur. Med 15 års erfaring i at arrangere studierejser tilbyder vi: • Skræddersyede studierejser over alt i Europa • Stort fagligt program på de fleste destinationer • samme rejsekonsulent fra start til slut • Altid konkurrencedygtige priser

Siden 2004 har vi haft fokus på at arrangere studierejser for ungdomsuddannelser - vi har stor erfaring i at sammensætte det rigtige program ud fra jeres budget.

Kontakt os på telefon 44 94 60 90 eller send os en email på info@grupperejsebureauet.dk – vi sidder klar til at hjælpe dig.

Få inspiration og hent vores faglige katalog online! grupperejsebureauet.dk

Den faglige guide

inspirati on til stu dieturen faglige indhold s


Gymnasieskolen | Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening | Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org • Tina Rasmussen, tina@gl.org • Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org • Johan Rasmussen, johan@gl.org • Lea Schønemann Karlsen, lsk@gl.org | Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: 33 29 09 00 | Hjemmeside: www.gymnasieskolen.dk | Rejse-, stillings- og forretningsannoncer: Sofia Malta Velling, Rosendahls A/S, telefon: 45 7610 1155, smv@rosendahls.dk | Design og koncept: Creative ZOO, www.creativezoo.dk | Forside: Creative ZOO | Tryk: Rosendahls A/S | Oplag: 14.700 | Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol | Medlem af Danske Medier | Næste deadline: 15. oktober 2019.

s_03

INDHOLD

s_04 Leder s_06 Mig & mit fag s_10 Tema s_24 Perspektiv s_26 Kort om løn og ansættelse s_28 Hverdag s_32 Kort om undervisning s_34 Bag om

s_36 Udsyn s_40 Kort om uddannelsespolitik s_42 Kronik s_46 GL’s sider s_53 Diskussion s_54 Anmeldelser s_56 Mindeord

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

e

·

2 0 1 9


Dannelse før det grønne bord

T E M A _

Fremtidens eksamen

Den nye regering har lagt op til at kigge på muligheden for nye eksamensformer, men som du kan læse i dette blad, er der mange forskellige holdninger til spørgsmålet.

s_04

I denne udgave af Gymnasieskolen kan du læse et tema om eksamensformerne i gymnasiet. Er de tidssvarende, eller er det på tide at tone dem kraftigere i retning af “den virkelige verden”, eleverne kommer til at møde efter gymnasiet? Nu skal vi imidlertid huske, at gymnasiet jo ikke kun handler om at ruste eleverne til eksamen – men også til selve livet! Derfor må begrebet almendannelse uvægerligt også blive en del af den samlede pensumog curriculumdiskussion (hvad almen­dannelse er i dag, er så en anden diskussion). GL-formanden tager tråden op i GL mener forud for GL’s temadag om dannelse senere på året, og du kan også ­læse et interview med musikeren og sangskriveren Claus Hempler. Han fortæller blandt andet, hvordan han syltede en stor del af gymnasiets faglighed til fordel for musikken og måtte op i fuldt pensum, men at gymnasietiden med sprog og litteratur alligevel havde en stor betydning og gav ham redskaber, som har haft stor betydning for hans karriere. Dannelsesvinduet gik med ­andre ord op! God læsning.

Skal vi bruge det til eksamen? Det er et spørgsmål, som mange lærere får i timerne af deres elever. Et spørgsmål, der vidner om, hvor meget eksamen fylder i elevernes bevidsthed. Karakterer og dermed eksamen har aldrig fyldt så meget hos eleverne, og smitter også kraftig af på undervisningen, fremhæver en række forskere, som vi har interviewet i forbindelse med denne måneds tema. Vi sætter fokus på eksamen og prøveformerne. Hvad vil vi med eksamen, hvad skal vi måle, og er de nuværende prøveformer gode nok til det?

Morten Jest Chefredaktør

G Y M NA S I E S K O L E N

Karakterer og dermed eksamen har aldrig fyldt så meget hos eleverne.

·

N O _ 0 7

·

2 01 9

Regeringen vil vurdere, om der skal indføres nye prøveformer for at mindske præstationskulturen og fremme trivslen, fremgår det af det såkaldte forståelsespapir skrevet med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Og dermed er bolden givet op til yderligere debat om eksamen. Spørgsmålene er mange. Skal der være internet til eksamen? Skal vi måle elevernes innovative kompetencer? Skal der være mere projektarbejde, eller skal vi tværtimod koncentrere os om klassisk faglighed? Diskussionen om prøveformer er meget kompleks, og i dette tema leverer vi ikke svarene. Ambitionen er derimod at sætte skub i debatten på lærerværelset, i klasselokalet, på de sociale medier og på Christiansborg. God læse- og debatlyst Lea og Johan


VIDEN & INSPIRATION

TIL DINE FAG

Som PLUSLÆRER får du: + + +

Fri adgang til alle Systimes udgivelser til dine fag Fri søgning i hele Systimes iBibliotek® Fri adgang til undervisningsforløb, PowerPoints og vejledninger.

1

Gå til systime.dk

2

Log ind eller opret dig som lærer/underviser

3

Vælg dine fag under Mine faginteresser

Et kæmpe PLUS til dig som underviser – helt enkelt.

Læs mere på pluslærer.systime.dk


MIG & MIT

FAG Brænder ildsjælene stadig trods nedskæringer, reformer og elevernes smartphonebrug? I denne serie besøger vi en række lærere og zoomer ind på deres faglighed og passion.

s_06

e

Marlene Ballebye_ Underviser i drama og dansk på Rysensteen Gymnasium

Tekst_ Lea Schønemann Karlsen Foto_ Ulrik Jantzen

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9

Drama får elever til at løfte blikket

Drama handler om samarbejde og at skabe et særligt rum med eleverne. Det fortæller dramalærer Marlene Ballebye, der også mener, at eleverne får redskaber til deres andre fag og livet generelt.

“B

are en gang imellem vil jeg gerne føre eleverne derhen, hvor de oplever, at tiden står stille et øjeblik. At det, vi har sammen, eller det, de har skabt, er ‘larger than life’. Det er meget smukt, synes jeg.” Sådan siger dramalærer fra Rysensteen Gymnasium Marlene Ballebye om sin undervisning. Hun er inspireret af læresætningen ‘larger than life’, som stammer fra skuespiller og instruktør Jens Arentzen. Netop teatrets og kunstens evne til at skabe et rum, hvor det kun handler om at være til stede og formidle et budskab, er essentiel, når Marlene Ballebye beskriver, hvorfor hun holder så meget af dramafaget. “Drama er et fag, hvor du skal være til stede og bruge dig selv og de andre. Eleverne får løftet blikket i drama. Løftet blikket fra computeren og telefonen. Det er samarbejdet, det handler om. Det kan jeg godt lide,” fortæller Marlene Ballebye. De mørkerøde vægge og gardiner påvirker lyset i teatersalen, og det giver en både hyggelig og dramatisk belysning. Vi har fået lov til at tage en snak om dramafaget i den røde sal på Husets Teater på Halmtorvet

i København. Et teater, der ligger en spytklat fra Rysensteen Gymnasium, og som Marlene Ballebye og hendes elever flittigt besøger. Elever bliver dygtige formidlere I en bunke på gulvet ligger forskellige kostumer og rekvisitter, men Marlene Ballebye har ikke brug for alt dette for at gøre sin fortælling levende. Hun tænker nøje, imens hun fører pegefingeren hen over de usynlige tebreve. Hun vælger et, hælder kogende vand op i sin imaginære kop og skærer en grimasse. Teen er varm. Marlene Ballebye spiller scenen for at vise en af de øvelser, som hun beder sine elever lave foran hinanden. Med øvelser som denne forsøger hun at udfordre elevernes grænser for på den måde at styrke deres selvtillid.

Eleverne får løftet blikket i drama. Løftet blikket fra computeren og telefonen. Det er samarbejdet, det handler om. Særligt forløbet med improvisation gør en stor forskel for eleverne, oplever hun. “Når improvisation lykkes, er man i flow. Så glemmer man f


s_07

Der ligger en stor empati i dramafaget, når eleverne skal sætte sig ind en karakters følelser, mener Marlene Ballebye.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9


s_08

tid og sted, og at der sidder et publikum og kigger på en. Du er bare til stede nu og her og tør bruge de ting, du har med at gøre lige nu. I starten er de lidt generte, men når de har overvundet den blokering, så rykker det dem milevidt.” For Marlene Ballebye startede interessen for dramatik da også, da hun som barn blev introduceret for improvisation. Evnen til at improvisere er også gavnlig i de unges arbejdsliv, hvor de ofte skal kunne gribe de bolde, de får, påpeger hun. Hun mener, at eleverne i det hele taget tager meget af det, de lærer i drama, med til deres andre fag og til deres liv generelt.

Eleverne får nogle værktøjer med fra drama, som de kan bruge i rigtig mange andre formidlings­ situationer. “I den aldersgruppe, hvor der sker meget med en selv og ens liv, er det vigtigt, at man får lov til at forsvinde lidt ud af sig selv. Eleverne får et metablik på deres liv ved at prøve at sætte sig ind i, hvordan en anden person har det. Den empati, der ligger i dramafaget, er rigtig vigtig.” Marlene Ballebye mener, at eleverne lærer om det at være menneske og får

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9

en række sociale kompetencer i drama. Samtidig bliver de dygtige formidlere. “De dramaelever, jeg har haft i tre år, er super gode til at gå til mundtlig eksamen. Eleverne får nogle værktøjer med fra drama, som de kan bruge i rigtig mange andre formidlingssituationer,” siger hun.

For Marlene Ballebye er det vigtigt at tage eleverne ud i teatermiljøet, hvor de kan tale med skuespillere og producenter.

Møde med professionelle Flere gange om året tager Marlene Ballebye sine dramaelever med i teatret for at se en forestilling og tale med de medvirkende. “Det er meget vigtigt, at vi får besøgt teatrene og møder det professionelle liv. Det er lærerigt for eleverne at indgå i den dialog med professionelle skuespillere og instruktører, og det er vigtigt at se gode og spændende stykker, der kan inspirere dem.” Marlene Ballebye bliver også mødt med store smil og faste håndtryk af de ansatte på Husets Teater, da vi bliver lukket ind. Det er tydeligt, at de har en fast gæst i dramalæreren fra det lokale gymnasium. Ud over at eleverne hører om at være skuespiller eller producent på en større teaterproduktion, mener Marlene Ballebye også, at hendes elever lærer at være et godt publikum. Også her handler det om at være til stede og have fokus på andre, fortæller hun.

En afspejling af samfundet Marlene Ballebye startede med at undervise i drama som vikar for sin

gamle dramalærer på Herning Gymnasium, imens hun indsamlede empiri til sit speciale. Egentlig havde hun troet, at hun skulle forske, men vikariatet vækkede en lyst til at undervise. “Det her fag er fantastisk at undervise i, fordi du kan fange eleverne på mange parametre. Visuelt, auditivt og kropsligt, men også tekstmæssigt og intellektuelt.” Derfor ærgrer det hende, at de kunstneriske fag ikke får lov til at fylde mere i gymnasiet, efter at gymnasiereformen fra 2016 begrænsede antallet af studieretninger. Hun oplever, at eleverne ofte vælger teaterstykker til deres eksamensprojekt, der handler om at være ung. For eksempel temaer som alkohol eller iPhone-forbrug. Eksamensprojekterne bliver dermed en pejling på, hvad der optager ungdommen, forklarer hun. “Man siger, at kunst er en afspejling af, hvad der rører sig i samfundet. Det er også derfor, at et fag som drama er supervigtigt,” siger Marlene Ballebye. •


Vi ekskluderer verdens ti største olieselskaber MP Pension ønsker at tage et medansvar for den grønne omstilling og sikre medlemmernes langsigtede afkast

MP Pension ønsker at bidrage til den grønne omstilling og sælger aktier for 644 mio. kr. i ExxonMobil, BP, Chevron, PetroChina, Rosneft, Royal Dutch Shell, Sinopec, Total, Petrobras og Equinor. Vi har analyseret os frem til, at det er den rigtige beslutning i forhold til både afkast og ansvarlighed.

mppension.dk


T E M A _

s_10

F R E M T I D E N S

E K S A M E N

M S E N R F DE I T ind , r o g f om nin onen get d y e et ssi r b isku for ­mriode o t r d å s og de ­pe naft s siet, e, er valgGym a h na rn de r. ig ldr i gym røve men orme a e n l p om ef åsk inge ne ti en k prøv a. m n r ar is ve i d re tem n h ndervr ele n vil s andette e am g u le ge øre i d Eks et o vi mågerin indf tten a l d l ho rdan e. Re r ska å deb e d o hv øren om d hul p r g , e f e a er tag d r ­vu kolen s e i s

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9


us

se

n

N

bl y r 24 an ef og -t dt or fo a im a m (A rb lm er nd me T) er e s et d . e n s ek de t s ls ud am e ie e ­ n

t a ks R Te h a n Jo

sm

se l e f f ligt a k f s u n d tnye A . m ,“ t m r T, S R P r d e , o f A r e a f a f hvo n t ” y N a r e r, l eva e n v s m m f o re ­f o ri g t r ee ks a nye , v g l p i r­ o g l e s ø r p r fa pa es, vik s . e lig as ud se f t u d f ve r d f a i r sk rø g in p o e l a it g i d

s_11

F i n to r s ø ern g m væ e t s e d r o ek k tøj m sa ti me l n.

Af s a f ka f f til int els ek ern e sa et me n. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9


­ S N E E M N A R E S L K M I E R T O L F A K S T E M A _

s_12

Te k Jo st ha nR

as

mu

F R E M T I D E N S

sse

E K S A M E N

Skal der indføres andre prøveformer i gymnasiet? Det vil regeringen vurdere i den kommende valgperiode. Dermed begynder en kompleks diskussion om de prøver, som har fået en kæmpe betydning for undervisningen. Måler vi det rigtige, ruster prøverne eleverne til fremtiden? Og skal internettet tilbage til prøverne? Spørgsmålene er mange, og svarene endnu ­flere. n

I C r l l u st e a ra tiv tio eZ n OO

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9

Eksamen er den hale, som logrer med hunden. Og ha­ len er blevet stærkere i de se­ nere år. Selve billedet på gymna­ siet er den afsluttende eksa­ men, hvor den sidste karakter uddeles, huen sættes på ho­ vedet, og det endelige karak­ tergennemsnit udregnes for at se, om det rækker til inter­ national økonomi på CBS el­ ler medicinstudiet på Aarhus Universitet. Ingen uddannelsesforske­ re er i tvivl om, at eksamen og prøveformer har en g ­ anske stor afsmitning på under­ visningen og lærernes og ele­ vernes fokus i hverdagen. Betydningen er blevet større, i takt med at fokus på karak­ terer blandt eleverne stiger, mener flere forskere, som Gymnasieskolen har talt med.

Alene af den grund er det et meget vigtigt område, som regeringen i den kommende valgperiode vil undersøge. I forståelsespapiret, som regeringen skrev sammen med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten i juni måned, står der, at det skal vurderes, om der skal indføres andre prøve­ former. Formuleringen står i et afsnit, der handler om, at re­ geringen vil fremme børn og unges trivsel. Flere uddannelsesforskere, som Gymnasieskolen har talt med, understreger, at debat­ ten om prøveformer er vigtig, men også ufattelig kompleks. På den ene side er der en palet af prøveformer og vari­ ationer af skriftlige og mundt­ lige prøver i gymnasiet. På den anden side mener nogle uddannelseseksperter,


at prøverne ikke følger med ti­ den og den digitale udvikling. Og at eksamen langtfra te­ ster eleverne i alt det, som er målet med de gymnasiale ud­ dannelser.

Skal afspejle undervisningen En af disse eksperter er Jens Dolin, som er professor emeri­ tus på Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. “Jeg mener, at eksamens­ formerne i højere grad skal afspejle undervisningen. Eleverne undervises i, hvordan de kan bruge deres faglige vi­ den i komplekse og autentiske situationer, og for eksempel fire timer i en gymnastiksal er ikke en kompleks og autentisk situation,” siger han.

prøvebevidsthed blandt ele­ verne, og det smitter endnu mere af på undervisningen,” siger Jens Dolin. Han mener derfor, at poli­ tikerne, lærere og mange an­ dre, som deltager i debatten om gymnasierne, skal have for øje, at prøverne kun te­ ster en delmængde af de mål, som politikerne har vedtaget, at eleverne skal opfylde, når de står med studenterhuen på hovedet. Der står for eksempel sort på hvidt, at formålet med gymnasieuddannelsen også er udvikling af personlig myn­ dighed, at eleverne skal lære at forholde sig reflekteren­ de og ansvarligt til deres om­ verden, og at gymnasiet skal udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans. Og det er bare nogle af de kompetencer, som eleverne skal opnå. “Eksamensformerne bør også måle kom­ petencer og dan­ nelse, for ellers måler man kun en delmængde af må­ lene for gymnasiet, og der er risiko for, at den delmængde vil komme til at fyl­ de endnu mere i un­ dervisningen,” siger Jens Dolin. Han er glad for, at prøve­ formerne flere steder i gym­ nasiet har udviklet sig mod en mere autentisk situation, som han kalder det. For eksempel arbejder eleverne i kemi og fy­ sik i laboratoriet med en eks­ perimentel problemstilling som et led i den mundtlige eksamen. Jens Dolin mener dog, at der er behov for at afprøve

Eksamens­formerne bør også måle kompetencer og dannelse, for ellers måler man kun en del­mængde af målene for gymnasiet. Jens Dolin Professor emeritus Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Han har forsket i evalue­ ring og prøveformer i mange år og fortæller, at eksamen har fået endnu større betyd­ ning i gymnasiet end før. “I danske gymnasier har der tidligere været en god nedtoning af eksamens be­ tydning, men i takt med at karakterer og eksamen bliver en vigtig målestok for elever­ nes muligheder senere i livet, så opstår der en langt større

flere former. Han peger på portfo­ lio, hvor eleven over en længere perio­ de laver opgaver af forskellig art, og lærerne giver feed­ back undervejs, in­ Michael Paulsen den eleven til sidst Lektor får en karakter. På Syddansk Universitet den måde bliver eleven ikke bedømt ud fra en enkelt præstation med en blyant og papirprøve ved den grønne eksamensdug, i løbet af skoleåret, som viser, men ud fra en større h ­ elhed. om eleverne har styr på den Jens Dolin understreger grundlæggende faglighed. dog, at diskussionen langtfra “Og så kan vi så bruge ­flere kun bør handle om prøvefor­ ressourcer på produkter, mer, men i lige så høj grad om projekt­eksamen, portfolio og mængden af prøver og karak­ andre mere komplekse prøve­ terer i gymnasiet. former, hvor eleverne skal an­ “Prøver kan risikere, at man vende deres viden i en større får mere fokus på det præ­ sammenhæng og måske også stationsfremmende miljø og tværfagligt,” siger Michael overfladelæring på bekost­ Paulsen. ning af mestringen af faget,” Han mener også, at der bør siger han. ske en evaluering af den mundt­ lige eksamen i gymnasiet. Ryd op i “Det er mit indtryk, at det eksamensformerne er meget varieret, hvordan Michael Paulsen er lektor på den mundtlige eksamen bli­ Syddansk Universitet og har ver brugt i forskellige fag og blandt andet forsket i it og på C-, B- eller A-niveau. Hvis didaktik i gymnasiet. Han eksamen er en dialog, som gi­ mener, at eksamen og prøve­ ver eleven mulighed for at re­ former trænger til en grundig spondere og reflektere, så evaluering og måske en efter­ giver den mening, men hvis følgende oprydning. den mere får karakter af over­ “Prøveformerne i gymna­ høring, så kan vi lige så godt siet er groft sagt de s­ amme, lave en skriftlig prøve og så som før vi fik internettet. bruge ressourcerne bedre,” Eksamen og karaktersystem siger Michael Paulsen, som bygger stadig på traditionen også mener, det er værd at om, at man overvåger, om overveje, om der skal være eleverne kan deres ting,” siger færre prøver i gymnasiet. Michael Paulsen. Han mener, det er vigtigt, Skal ikke måle alt at eleverne kan løse en lig­ Mens nogle uddannelses­ ning, skrive korrekt og har styr forskere mener, at fremtidens på den grundlæggende fag­ prøver skal måle flere af elever­ lighed. Men ifølge ham kan nes kompetencer og gymnasi­ eleverne testes med en selv­ ernes mål, er andre forskere rettende digital prøve eller mere påpasselige. f

Prøve­formerne i gymnasiet er groft sagt de samme, som før vi fik internettet.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9

s_13


Vi skal være mere afklarede med, hvad snyd er, og hvad vi vil med prøverne i gymnasiet. Torben Spanget Studieleder masteruddannelsen i gymnasiepædagogik SDU

s_14

Lene Tanggaard er profes­sor i pædagogisk ­psykologi ved Institut for Kom­ m unikation på Aalborg Universitet, hvor hun forsker i kreativitet og læring. Hun mener, det er vigtigt, at eleverne i gymnasiet lærer en række kompetencer som for eksempel innovation og kreativitet og evne til at samarbejde om et produkt. Hun advarer dog mod at udvikle prøveformer, som måler de kompetencer. “Jeg mener ikke, at lærere har den etiske og moralske dømmekraft til at vurdere elevernes personlige og menneskelige evner eller kompetencer. Vi skal ikke ud i, at man skal bedømme eleverne på, om de er gode kreative samfundsborgere, som mestrer at samarbejde,” siger ­Lene Tanggaard. Derimod mener hun, at man i gymnasiet kan fremme kreativitet, samarbejde

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

og personlig myndighed ved for eksempel at lave projektarbejde og andre faglige aktiviteter. “Men vi skal vurdere den faglige præstation, og hvis den så er blevet bedre på

·

2 01 9

grund af et godt samarbejde, så er det godt, men eleverne skal ikke bedømmes på deres personlige kompetencer,” siger Lene Tanggaard. Hun giver andre uddannelsesforskere ret i, at eksamen og prøver har stor afsmitning på undervisningen og fokus i gymnasiet. Hun mener dog, at politikerne skal prøve at løse den udfordring ved at skabe et uddannelsessystem med mindre fokus på karakterer. “Optagelsessystemet til de videregående uddannelser er blevet meget karakterfikseret,


og det kan godt betyde, at eleverne ­bliver mindre risikovillige, ­fordi de er bange for at lave fejl. Jeg har intet imod karakterer, men betydningen af dem i adgangssystemet skal nok svækkes en anelse,” siger ­Lene Tanggaard.

Meget på spil til eksamen Hanne Leth Andersen er rektor på RUC og har skrevet bogen Eksamen og eksamensformer og har beskæftiget sig med prøverformer og evaluering i mange år. Hun så også gerne, at karakterer fik lidt mindre fokus i hverdagen på uddannelserne. Hun beskriver, at eksamen har fået større betydning i de sidste 20-30 år, i takt med at folkeskoler, gymnasier og universiteter i højere grad er ­styret af mål. “De studerende har vænnet sig til, at der er meget på spil med eksamen, og eksamen har fået en styrende placering i uddannelserne, og derfor skal vi være påpasselige med valget af eksamensformer og indhold, for det bliver meget styrende for undervisningen,” siger Hanne Leth Andersen. Hun mener, at gymnasierne og de videregående uddannelsers opgave blandt andet er “at uddanne selvstændige, dannede, kreative mennesker, som kan klare sig i en digitaliseret verden, som også vil blive præget af kunstig intelligens.” “Derfor skal vi også anvende flere åbne eksamensformer, hvor svaret ikke er givet på forhånd og ikke kan findes på nettet, og så må vi lade evalueringen være lidt mere op til lærernes og censorernes faglige dømmekraft,” siger Hanne Leth Andersen. Hun mener dog ikke, vi behøver at opfinde den dybe tallerken for at afprøve andre prøveformer. Ifølge hende er der i Danmark og internationalt en lang række forskellige

prøveformer. Hun nævner for eksempel formen case, som blev udviklet på Harvard Business School for over 100 år siden, hvor de studerende skal bruge deres faglighed til at forholde sig til for eksempel en virksomhed. Formen bliver for eksempel brugt på hhx i læringsforløbet erhvervscase, som er et samarbejde mellem fagene afsætning og virksomhedsøkonomi. Hanne Leth Andersen mener, det er fint, at regeringen vil vurdere om, der skal indføres andre prøveformer, men når det er sagt, så er det efter hendes mening i sidste ende fagpersoner, som i de enkelte fag og uddannelser skal udvikle den eksamen, som giver mening. “Jeg synes ikke, politikere skal tage beslutninger om noget så specifikt som adgang til internettet eller gruppeeksamen. Det må komme an på de enkelte fag, og hvad der giver mening der,” siger Hanne Leth Andersen.

Vi skal ikke ud i, at man skal bedømme eleverne på, om de er gode kreative samfundsborgere, som mestrer at samarbejde. Lene Tanggaard Professor i pædagogisk psykologi Aalborg Universitet

der er behov for at begynde diskussionen om internet som værktøj til eksamen nu. “Jeg mener, det er bagstræberisk at afskaffe internettet til prøver. Der er måske problemer i forhold til snyd, men det må vi så løse,” siger han. Han mener, vi bliver nødt til at se på, hvordan elever bruger internettet, og diskutere, hvad snyd er. “Internettet svarer til et bibliotek, hvor du henter viden. Spørgsmålet er, om den viden, du henter, er relevant, er den sat ind i en relevant sammenhæng, og henviser du til, hvor du har taget den fra. Vi skal være mere afklarede med, hvad snyd er,

s_15

Derfor skal vi også anvende flere åbne eksamensformer, hvor svaret ikke er givet på forhånd og ikke kan findes på nettet. Hanne Leth Andersen Rektor RUC Tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) afskaffede muligheden for at bruge internettet som værktøj til eksamen. Mange partier, inklusive Venstre og Det Konservative Folkeparti, kritiserede ministerens beslutning. Omvendt er alle også enige om, at det er vigtigt at bekæmpe snyd til eksamen. Diskussionen om internet til eksamen vil uden tvivl komme op igen. Torben Spanget er studieleder på SDU og underviser masterstuderende i gymnasiepædagogik. Han mener,

og hvad vi vil med prøverne i gymnasiet,” siger han. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9


T E M A _

F R E M T I D E N S

E K S A M E N

a nK

an em t n s ø k Te S c h a Le , a rd ga itorp o o r t Fo e n B g Le S t em m i n Fle

Regeringen vil i den kommende valgperiode vurdere behovet for nye eksamensformer. Fem ordførere byder ind i diskussionen om fremtidens eksamen.

R: STØRRE LOKAL FRIHED

s_16

Gymnasier skal have større frihed til at eksperimentere med eksamensformer, mener Radikale Venstre. Det fortæller partiets ungdomsuddannelsesordfører, Anne Sophie Callesen. “Jeg ved ikke, om der er behov for færre eller flere prøveformer. Men der er behov for større lokal frihed til at vælge at gøre det på forskellige måder.” Anne Sophie Callesen mener, at prøveformerne er en del af forklaringen på den præstationskultur, som mange elever oplever. “Vi skal have nogle ungdomsuddannelser, hvor lærin-

R

gen kommer i centrum. Det er vigtigt, at vi får prøveformer, der understøtter læring, og ikke ‘teaching to the test’.” Hvordan nye prøveformer kunne se ud, mener hun ikke, at hun er den rette til at svare på. Men Radikale Venstre mener, at det er en god idé med flere midler til forsøgs- og udviklingsprojekter, som gymnasierne kan melde sig til, fortæller Anne Sophie Callesen.

K: IKKE ÆNDRINGER FOR ÆNDRINGERNES SKYLD Der er ikke umiddelbart behov for nye eksamensformer i gymnasiet. Det siger undervisningsordfører hos Det Konservative Folkeparti Mai Mercado. “Medmindre der kommer et stort ønske fra for eksempel elever eller gymnasielærere, synes jeg, at det er vigtigt, at vi giver gymnasiereformen G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

ro til at sætte sig,” siger hun og uddyber: “Der kan godt være god ræson i at lave nye prøveformer, fordi samfundet og uddannelsesområdet udvikler sig, men man skal ikke lave ændringer bare for at gøre det.” Når det kommer til, hvordan nye eksamensformer kunne se ud, mener Mai Mercado ·

2 01 9

ikke, at uddannelsessystemet alene skal indrettes efter arbejdsmarkedet. “Man skal passe på, at det ikke bliver for instrumentelt og kun handler om at uddanne til arbejde. Uddannelse er også for dannelsen og kundskabernes skyld.”

K

rls

en


SF: EKSAMEN SKAL FØLGE MED UDVIKLINGEN siger hun, men fremhæver også, at der stadig mangler en løsning for at undgå, at eleverne snyder ved at få andre til at løse deres opgave via internettet. At kigge på nye eksamensformer er ikke det højeste på SF’s prioritetsliste. Lige nu prioriterer de problemet med

V DF: DEN TRADITIONELLE EKSAMEN ER GOD Der skal ikke være internet til eksamen. Det mener Marie Krarup, der er gymnasieordfører hos Dansk Folkeparti. “Det er ikke holdbart med internet til eksamen, for så kan vi ikke stole på resultaterne, fordi der i mange tilfælde er mulighed for at snyde.” Ifølge Marie Krarup er der ikke behov for nye eksamensformer som eksempelvis portfolioeksamener. “Den gammeldags eksamen er meget god. Den får eleverne til at indlære stoffet.

Hvis du skal op i 2.000 sider, og du ikke ved, hvilke du kommer op i, er du nødt til at læse alle 2.000 sider,” siger Marie Krarup og tilføjer: “Portfolio og AT-agtige eksamener kan være spændende nok, men eleverne får et snævert kendskab til et lille område. Nogle gange kan det give god mening, men det må absolut kun være i få tilfælde. Ellers lærer eleverne ikke nok.”

elevernes trivsel og at mindske fokusset på karakterer, fortæller Astrid Carøe.

SF

“Det er vigtigt, at eksamensformerne følger med udviklingen.” Sådan lyder det fra SF’s gymnasieordfører, Astrid Carøe, til spørgsmålet om behovet for nye eksamensformer. Hun mener, at eksamenerne skal være naturlige i forhold til den virkelighed, som eleverne møder efter gymnasiet. “For eksempel giver det god mening, at man kan søge oplysninger på internettet og researche, som vi andre gør,”

V: INTERNETTET TILBAGE TIL EKSAMEN “Vi ønsker, at eksamensformer i gymnasiet både repræsenterer den traditionelle almene dannelse og det, man forventes at kunne, når man kommer ud i den virkelige verden,” siger undervisningsordfører fra Venstre Ellen Trane Nørby, der var undervisningsminister i forbindelse med gymnasieforliget i 2016. “De initiativer, vi tog med gymnasieforliget, rummer både en fornyelse af eksamensformerne på nogle punk-

ter og gav mulighed for, at man ­kunne afprøve forskellige ting,” siger hun og henviser blandt andet til muligheden for flere portfolioeksamener. Med et portfolio bliver eksamen ikke kun et øjebliksbillede, men viser elevens bredere kompetencer og kundskaber, mener hun. Ifølge Venstre skal internettet bruges i de sammenhænge, det giver mening. Derfor skal det ikke udelukkes fra alle eksamener. “I den verden, vi lever i, er det, at man kritisk kan søge efter information og navigere i en informationstung verden, en kompetence, som unge mennesker skal have,” siger Ellen Trane Nørby.

F D G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9

s_17


T E M A _

F R E M T I D E N S

E K S A M E N

“DET ÅBNER FAGET TIL EN VERDEN UDEN FOR KLASSELOKALET” s_18

er øver p l af or e es r m v i u , h d e et s å D na forms p er. erm s e d c Gymenrderten un - og g y a u e t gbeks å v mp en oojek n Ly ny ogs ko am pr s e enrne tivet ek er . m ve ova r, aver eret n e en in tyd bli ient rls g e Ka b nin mor n an vis ble em n t ø o ks h pr Te a S c Le

to Fo c o b Ja

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

e Ni

2 01 9

lse

n

Andrea fra 3.z på ­ Lyngby Gymnasium var i sommer til en anderledes eksamen i ­kemi. Sammen med sin gruppe havde hun udviklet en øl til en bestemt målgruppe. Til eksamen skulle de individuelt rede­gøre for deres projekt og forklare, hvordan de kunne få målgruppen til at købe øllen. “Jeg synes, at det var en bedre eksamensform end den normale, fordi man kunne bruge kemi til noget og forholde sig til det. Det føler jeg ikke, at man kan, når man bare snakker om kemiske reaktioner. Det var federe, fordi man snakkede om noget, man selv havde lavet,” forklarer hun. Lyngby Gymnasium er en del af det rammeforsøg med prøver i innovative kompetencer, som Undervisningsministeriet igangsatte i 2017. I løbet af undervisningen skal de tilmeldte hold gennemføre mindst tre projekter, herunder et eksamensprojekt.

Projekterne har fokus på at udvikle innovative løsninger på en virkelighedsnær problemstilling. Lærerne Benny Winther og Jacob Kindtler Skov fra Lyngby Gymnasium har begge hold med i forsøget, der fortsætter frem til sommeren 2020. Benny Winther havde forrige år et biologihold til eksamen og et kemihold i sommer. Dette skoleår har han to kemihold. Jacob Kindtler Skov har en 3.g-klasse i dansk, der har deltaget i forsøget siden 1.g og derfor først skal til eksamen til sommer. Benny Winther oplever ofte, at han i den traditionelle undervisning mister elevernes opmærksomhed, men denne eksamensform og dens indflydelse på undervisningen gør eleverne langt mere engagerede, fortæller han. “De kan se, at det, jeg underviser i, er relevant for dem, fordi de kan bruge


Benny Winther oplever, at hans elever bliver mere engagerede i at lære pensum, når de arbejder med projekter.

pH-beregninger i deres projekter. Når de kan se en mening i det, er det, som om de hører bedre efter,” siger Benny Winther, som dog også fremhæver visse udfordringer ved forsøget. Dem vender vi til­ bage til.

Eleverne føler ejerskab Innovationstankegangen er ikke helt ny på Lyngby Gymnasium, der beskriver sig selv som et ‘innovationsgymnasium’, der har fokus på at løse opgaver til værdi for andre. Gennem forsøget er der kommet endnu mere fokus på netop det, fortæller Jacob Kindtler Skov. “Det er en ny vinkel på danskfaget, hvor det ellers implicit ligger, at eleven i mødet med Oehlenschläger vil få dannelse og værdi til sig selv. Det er ikke alle elever, der oplever det. Her skal de producere noget til andre gennem anvendelse af deres faglighed.” Et af de projekter, som dansklærer Jacob Kindtler Skov har lavet i sin undervisning, var at samarbejde med en lokal præst. Han skulle have hjælp til, hvordan

han kunne nå unge mennesker. Det kombinerede Jacob Kindtler Skov med et forløb om salmer, der resulterede i, at eleverne skrev deres egne salmer, som de præsenterede for præsten. “Når vi arbejder med gamle tekster, oplever jeg ofte, at det kan være svært at engagere eleverne. Det er måske ikke så vedkommende for dem. Men her oplevede jeg, at de tog det alvorligt og tog genren til sig,” siger Jacob Kindtler Skov og tilføjer: “Jeg er sikker på, at de ved mere om salmer efter at have arbejdet på den her måde, end de ville have gjort traditionelt.” Jacob Kindtler Skov oplever, at når eleverne arbejder med problemløsning, bliver danskfaget mere konkret for dem. Derfor kan det at måle innovative kompetencer være givende, mener han. “Det åbner faget til en verden uden for klasselokalet. Det synes jeg er givende, fordi det i højere grad legitimerer vores fagnørderi, at de skal kunne bruge det i praksis.” Da Benny Winthers kemi­ elever skulle til eksamen i

sommer, oplevede han, at de elever, der ikke trak kemi, blev skuffede over ikke at skulle op. Netop elevernes engagement er grunden til, at ­Benny Winther er begejstret for en eksamensform, hvor der arbejdes projektorienteret. “Eleverne bliver motiverede, fordi de selv er med til at styre og udvikle projektet. De føler et ejerskab til eksamen og bliver engagerede,” siger Benny Winther.

s_19

Det skal være sjovt at lære, og det er man godt på vej til med det her. Benny Winther Lærer Lyngby Gymnasium “Det skal være sjovt at l­ære, og det er man godt på vej til med det her,” uddyber han.

“Balancen er lidt forkert” Til eksamen gives karakteren ud fra en helhedsvurdering af elevens innovative kompetencer, og hvorvidt eleven lever op til de faglige f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9


Lærerne Jacob Kindtler Skov (tv) og Benny Winther (th) synes begge, at det er spændende at arbejde med innovation til eksamen og i undervisningen.

Det er en ny vinkel på dansk­ faget, hvor det ellers implicit ligger, at eleven i mødet med Oehlenschläger vil få dannelse og værdi til sig selv. Jacob Kindtler Skov Lærer Lyngby Gymnasium

s_20

mål. Til at vurdere de innovative kompetencer er der blevet udarbejdet en taksonomi, som lærer og censor skal bruge. Selvom Benny Winther er begejstret for den projektorienterede eksamen, mener han, at innovationsdelen fylder for meget. Ifølge ham er innovation og fag delt 50/50, og det er et problem, som Benny Winther vil tage med, når han skal evaluere forsøget i ministeriet. “Balancen er lidt forkert. De har jo ikke innovation som fag. De har kemi, hvor de har et kernepensum, som de skal igennem. Med den fordeling bliver de to fag slået sammen,” siger han. Han oplever, at det er tidskrævende at skulle inkorporere den innovative del i undervisningen. “Jeg har problemer med at nå pensum. Projekterne skal passe med elevernes kernepensum, og undervisningen G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

tager meget udgangspunkt i deres projekter. Man skal finde noget, de kan koble til deres projekter,” forklarer Benny Winther, som mener, at man skal anstrenge sig for at finde de innovative vinkler i kemifaget. Efter forsøgets afslutning i 2020 vil det blive evalueret i samarbejde med de deltagende gymnasier. •

RAMMEFORSØG MED PRØVER I INNOVATIVE KOMPETENCER →→ I deres projekter udvikler og afgrænser eleverne et virkelighedsnært problem og udarbejder et eller flere innovative løsningsforslag. →→ Hvert projekt skal dokumenteres i et projektportfolio, der inddrages til eksamen. →→ Eleverne laver deres eksamensprojekt i den afsluttende del af undervisningen. →→ Eksamen er en individuel mundtlig prøve på 30 minutter uden forberedelsestid. →→ Under eksamen præsenterer eleven sit projekt og svarer på uddybende spørgsmål. Prøven går derefter over i en faglig samtale, som tager udgangspunkt i elevens projekt og bevæger sig ud i fagets kernestof. →→ 15 gymnasier er tilmeldt forsøget med hold i forskellige fag. →→ Rammeforsøget blev igangsat af Undervisningsministeriet i 2017. Det fortsætter frem til sommeren 2020. Kilde: Undervisningsministeriet.

·

2 01 9


T E M A _

F R E M T I D E N S

T R E E N V R E E L T ? E N L N I E A E K S UG SAM BR EK L I T t a ks R Te h a n Jo

sm

us

se

E K S A M E N

Skal internet som værktøj til eksamen genindføres, og skal vi måle elevernes innovative kompetencer? To lærere med ­forskellige holdninger til eksamen har fået ordet.

n

Anette Thoft Jacobsen Engelsk Hhx på Campus Vejle

Jan Maintz Dansk, filosofi og samfundsfag Virum Gymnasium

“INTERNETTET UNDERGRAVER FORDYBELSEN” Jeg er skeptisk over for internet til eksamen, og i for eksempel dansk er jeg imod. Jeg mener, vi skal teste elevens evne til selvstændigt at fordybe sig og formidle s­ ine erkendelser, og det harmonerer godt med vigtige gymnasieformål som faglig viden, fordybelse og nuanceret tænkning. At skulle søge rundt på nettet til eksamen kan under­ grave fordybelsen og også omforme undervisningskulturen og føre til mere overflade, støj og kompetencetænkning. Vi kan ikke både græde over, at de u ­ nge efterhånden ikke kan læse en bog, og samtidig sende dem ud på nettet hele tiden. Overordnet er jeg også skeptisk over for at begynde at teste for eksempel innovative kompetencer i alle fag.

Jeg tror, det vil føre til banale og overfladiske erkendelser. Samtidig skal vi huske, at vi skal studieforberede de fleste studenter til at være pædagog, økonom, lærer, jurist og så videre. Spørgsmålet er også, hvad innovation betyder. Nye problemformuleringer for eksempel er fint, men innovation for markedets skyld er ­ikke gymnasiets opgave. Arbejdet med en Blixen-tekst har en værdi i sig selv og skaber mere nuancerede mennesker, der bliver bedre til at leve livet og bygge gode samfund.

“ELEVERNE SKAL MESTRE DET DIGITALE”

Meget undervisning og arbejde i det daglige tager udgangspunkt i det digitale og internettet, og derfor synes jeg, det er uhensigtsmæssigt at fjerne muligheden for at bruge internettet som værktøj til eksamen. Med den nye reform fylder de digitale kompetencer endnu ­mere end tidligere, og derfor er det grotesk, at eleverne ­ikke skal vise, de mestrer dem til eksamen. Til daglig træner vi for eksempel kompetencer i informationssøgning og -behandling og kildekritik. Jeg er klar over, at der er et problem med snyd til skriftlig eksamen, men det må vi kunne løse uden at lave forbud. Hvis det er muligt, er det en god idé også at ­ i nddrage

elevernes innovative kompe­­tencer, ikke mindst i n ­ ogle af de økonomiske fag til eksamen. Den faglige basis skal dog være i orden, og du vil heller ikke kunne være innovativ, hvis du ikke har en faglighed at stå på som fundament. Det er et godt princip, vi har i Danmark med både mundtlig og skriftlig eksamen med censor, så eleverne får uvildige øjne på deres prøver. M ­ ange elever føler sig pressede af årskarakterer og af, at de skal præstere i et stort forum med 28 elever, men så klarer de sig godt til eksamen, oplever jeg tit.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9

s_21


T E M A _

F R E M T I D E N S

E K S A M E N

PRØVER OG GYMNASIET Gymnasier har en palet af prøveformer. De fl ­ este prøver er dog enten en mundtlig prøve med kort forberedelsestid og eksamination ­eller en skriftlig prøve på fire-fem timer.

Jo

h

an

Ra

sm

t ks Te e n s us

Eksempler på andre former for prøver: 24 timers forberedelse

Den lange forberedelsestid til eksamen var en af nyskabelserne ved gymnasiereformen fra 2003. I den seneste reform blev antallet af 24-timers eksamener reduceret fra 49 til 14.

Gruppeeksamen Eleverne skal vurderes individuelt til prøver i gymnasiet, men der har i mange år været mulighed for, at elever i visse fag kan gå til gruppeeksamen, for eksempel i drama og musik. Gruppe­ eksamen er dog ikke så udbredt i gymnasiet.

SRP eller SOP

s_22

t xl h x , s kap t s x o å P h hr n e1 0 o geve s t å e l i n dr. Pt e s i mø ve l u t e d p r a f sa g m h fl e f r. a l ø ve pr

I studieretningsprojektet eller studieområdeprojektet arbejder eleverne som udgangspunkt på tværs af fag og fordyber sig i faglige problemstillinger og områder i et skriftligt produkt. Med den seneste reform skal eleverne til en mundtlig eksamination i projektet.

Portfolio Portfolio bruges blandt andet i billedkunst på stx, hvor eleverne gennem hele undervisningsforløbet dokumenterer arbejdet med praksis, analyse og teori. Portfolio er ikke særlig udbredt i gymnasiet.

Projektarbejde Det er en eksamensform, hvor eleverne eksempelvis arbejder med en problemstilling inden for et tema og på baggrund af en synopsis går til en mundtlig eksamen. Bruges for eksempel i ­faget international økonomi.

Laboratoriearbejde Til den mundtlige eksamen i eksempelvis fysik arbejder eleverne i laboratoriet i cirka 90 minutter i grupper på normalt to og højst tre med en eksperimentel problemstilling. Derefter går de op til en individuel mundtlig eksamination.

In e kt e r n e ns a me t 2 0 r æ e ns o m u n 0 8 k ke b l e væ M d e r. S i d f a v i r k nd tø (L e r e v i s s t eg s o f j i n A ) at e Rn i n å r m ø r t t i l te d ii gs a fo i rn ga sa m fs rs e t n g g e i n ka ø g te t r ist f f i t . il er ed e G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9


BLIV STUDERENDE FOR EN DAG

Vil dine elever vide, hvordan det er at studere på IT-Universitetet? Når man står overfor at skulle vælge uddannelse, kan man have mange spørgsmål, som man måske ikke kan læse sig til på en hjemmeside. Derfor har dine elever mulighed for at blive studerende for en dag og følge en nuværende studerende rundt. De kommer med til forelæsning, snakker med de studerende og mærker stemningen herude. • • • •

Data Science Digital Design og Interaktive Teknologier Global Business Informatics Softwareudvikling

Læs mere på: itu.dk


PERSPEKTIV

s_24

På Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet har ­underviserne fået tre råd til at inkludere non-binære studerende. Skal gymnasielærere også tænke på, om deres sprog er inkluderende nok?

e

Tekst_ Lea Schønemann Karlsen

Illustration_ Helle Scheffmann

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9


s_25

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9


KORT

Rigsrevisionen afslører omfattende problemer med rektorlønninger

OM Løn og ansættelse Læs mere på gymnasieskolen.dk

e

Nyuddannet lærer: Det føles meningsfuldt s_26

I juli måned blev 27-årige Astrid ­Kallestrup Henningsen færdiguddannet fra Syddansk Universitet. Den 1. august startede hun i sit nye job som gymnasielærer for et hold enkelt­ fagskursister på hf og VUC. Dem ­underviser hun i matematik. Hun husker ikke ret meget fra sin første dag på jobbet. Intromøder, rundvisning og nye kolleger. Der var mange nye indtryk at holde styr på. Andendagen gjorde til gengæld stort indtryk på hende, for det var her til en fælles pædagogisk dag om FN’s verdensmål, at hun blev bekræftet i, at hun er havnet det rigtige sted. “Det var lidt som at komme hjem. Det gav mening, hvorfor jeg havde læst fem år på universitetet. Det var for at komme hertil og være gymnasielærer. Det føles meget meningsfuldt at uddanne unge og voksne mennesker - ekstra meningsfuldt at det er på VUC, hvor man giver folk en ekstra chance,” fortæller Astrid ­Kallestrup Henningsen.

Lærerne hyldede den bedste kollega “Jeg er helt overvældet og ved ­næsten ikke, hvad jeg skal sige.” Det var reaktionen fra Jesper Skovlund, da Gymnasieskolen og htx-kollegerne fra EUC i Køge overraskede ham midt i frokostpausen og kårede ham til verdens bedste ­kollega. Før sommerferien havde Gymnasieskolen sat gang i en kampagne, hvor man som gymnasielærer kunne nominere sine gode kolleger. Formålet var at hylde alle de gode kolleger på gymnasierne og at finde frem til en kollega i verdensklasse. Og kollegerne forstod i den grad at hylde Jesper Skovlund. Hujen og klapsalver fyldte kantinen, da Jesper Skovlund fik prisen. “Det er en af de største anerkendelser, jeg kan få, at mine kolleger har nomineret mig til det. Jeg er meget taknemlig,” sagde Jesper Skovlund. Jesper Skovlund modtog en fl ­ aske champagne og 5.000 kroner til et s ocialt arrangement sammen med ­ ­kollegerne.

I august udgav Rigsrevisionen sin årlige beretning om statens forvaltning. Den dokumenterede en ­række problemer med rektorernes løn på landets gymnasier. Rapporten afslører blandt ­andet, at hver fjerde af de undersøgte ­gymnasier har udbetalt for meget i chef­lønstillæg til rektorerne, og at rektorerne lidt for hyppigt får fuld udbetaling på resultatlønskontrakterne. Desuden har gymnasierne ikke lyttet til ministeriets indskærpning om at begrænse engangsvederlagene. Rigsrevisionen har lavet stik­ prøver på 30 af landets 141 almene gymnasier. Undersøgelsen viste, at otte af de 30 gymnasier havde ud­ betalt chef­ l ønstillæg i strid med ­reglerne. Varigheden af de fejlagtige udbetalinger svinger fra sted til sted. Det korteste sted var der tale om tre år, mens det tre steder har stået på i mere end 10 år. I alt har de otte gymnasier tilsammen udbetalt 2,5 millioner kroner mere, end reglerne ­tillader.

Var det ikke bedre at komme på lidt færre kurser for til gengæld at bruge mere tid på at implementere det brugbare, man tog med sig umiddelbart efter hvert enkelt kursus? Morten Rudfeld Henriksen Blogger og underviser Middelfart Gymnasium & HF

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9


STUDIETUR I KØBENHAVN? Tag klassen med på den fedeste tur til hovedstaden – Danhostel Copenhagen City tilbyder de perfekte rammer til jer! Hos os bor I lige i hjertet af København med mulighed for byens bedste udsigt. Har I brug for det, hjælper vi meget gerne med koordinering af buskørsel, råd om sightseeing, planlægning af måltider og madpakker med mere – hos os kan I få skræddersyet det perfekte ophold, der passer til lige præcis jeres ønsker. Ring eller skriv til os og få et godt tilbud på jeres næste studietur! Psst! Vi er populære blandt gymnasier grundet vores super fede placering lige ved Langebro på HC Andersens Boulevard.

+45 3318 8338 gb@cphhostel.dk www.cphhostel.dk


s_28

Hvert år går en lille gruppe unge mennesker mod strømmen og søger det lille intime fællesskab i vandkantsdanmark, når de skal vælge gymnasium. Thy-Mors HF & VUC oprettede i 2014 den unikke uddannelse: HF-Cold Hawaii. Her er der surfing på skoleskemaet, eleverne bor på kollegiet Kroen hos Klitmøller Gl. Kro & Badehotel, og skoleundervisningen foregår i Thisted. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9


H F - C O L D

H A W A I I

s_29

HVERDAG Et skoleår består af cirka 200 skoledage og en næsten uendelig række af øjeblikke. I en ny serie indfanger Gymnasieskolen i billeder og tekst glimt fra hverdagens gymnasieliv.

e

Tekst_ Marie Rohleder F o t o _ J e s p e r Vo l d g a a r d Sted_ HF-Cold Hawaii Dato_ 12. s ept emb er 2019

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9


18-årige Kathrine Bimler (med stribet trøje) har dyrket gymnastik og cheerleading på højt plan. Så hun er vant til at bruge sin krop. Surfing kræver dog nogle andre muskler, og så skal man vænne sig til at få tæsk af bølgerne, fortæller hun. Hun går i 1.hf og kommer oprindeligt fra Aalborg. Sidste år gik hun på efterskole, og kollegielivet i Klitmøller ligger ikke så langt fra efterskolelivet. “Vi lærte hurtigt hinanden at kende, og nu er det bare dejligt, at der altid er venner omkring en,” siger Kathrine Bimler.

“Det bedste er at se unge mennesker udvikle sig til at blive både selvreflekte-

s_30

rende og modige nok til at stoppe op og stige ud af hamsterhjulet. Livet er ikke et kapløb, og surferkulturen kan lære de unge at tage den lidt med ro og nyde livet her og nu,” siger Claus Jokumsen (i midten med solbriller), som er surf- og kollegieansvarlig på HF-Cold Hawaii. Han har været med fra uddannelsens start, og når han ikke ligger i våddragt på et surfboard sammen med eleverne, så hjælper han dem med at opbygge et sundt fællesskab på kollegiet. Flere elever ser ham som en bonusfar, der både rummer den trøstende skulder, den løftede pegefinger og den altid entusiastiske surfer. “Den her skole er jo mit hjertebarn,” siger Claus Jokumsen.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9


H V E R D A G _ Eleverne kommer ud af deres komfortzone, når det vilde Vesterhav spiller med musklerne, og der ikke er andet at gøre end at lade sig rive med strømmen. Derfor er adrenalinkicket også ekstra fedt, når man fanger den gode bølge og svæver ind mod land, fortæller de.

s_31

I sommerferien blev Jeanette Bryde boende på kollegiet Kroen for at arbejde som rengøringshjælper og ikke mindst for at surfe hele sommeren. Rutinen med våddragten og voks på surfboardet ligger i hænderne for 2.hf-eleven, som overvejer at tage et sabbatår efter gymnasiet, så hun kan blive ved med at surfe.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9


KORT

OM

e

Undervisning Læs mere på gymnasieskolen.dk

s_32

Syrisk flygtning blev student efter tre år i Danmark Mohamad Alnabhan kom til D ­ anmark fra Syrien for tre et halvt år siden. I sommer blev han student og fik et 12-tal i mundtlig dansk på HF + VUC Fyn i Odense. Gymnasieskolen.dk møder ham på VUC Odense, hvor han fortæller om sit møde med Danmark og det danske uddannelsessystem. “Lærerne har været søde og forstående. Flere af dem sagde, at hvis der var noget, jeg ikke forstod, og jeg syntes, det var pinligt at række hånden i vejret og spørge, så kunne jeg altid spørge dem på et andet tidspunkt,” ­siger Mohamad Alnabhan.

Studentereksamen uden at gå i skole

Matematiklærer bag ny undersøgelse om karakterer: "Belønner vi i for høj grad pigernes kompetencer?" Piger får højere karakterer end ­drenge, men falder mere i niveau end drengene til eksamen. Spørgsmålet er, om vi didaktisk har udviklet gymnasiet til en pigeskole, spørger matematik­ lærer Morten Noack, der har skrevet en masterafhandling om forskellen på piger og drenge i gymnasiet. Masterafhandlingen påviser også, at der til matematikeksamen er opgaver, drenge klarer bedre end piger – og omvendt. Med andre ord kan man måske ligefrem tale om drenge- og pigeopgaver. “Jeg gik i gang med at undersøge disse ting, fordi jeg gik og spekulerede på, om skolen er god nok til drengene. Drengene er overrepræsenterede i specialklasser i folkeskolen, de klarer sig dårligere i gymnasiet, og flere bliver tabt i systemet. Så jeg tænkte, om det ikke kan gøres bedre eller anderledes,” siger Morten Noack.

Matematikundervisningen består af små videoer. Har eleverne spørgsmål, kan de træffe læreren online en fast time om ugen – og ellers må de ­spørge læreren på Messenger. De har oprustet fjernundervisningen i Grønland. “De fleste elever har svært ved at læse en matematikbog. Det gælder også elever, der har traditionel klasse­ undervisning i gymnasiet,” ­siger Iben Hammer, der er uddannelsesleder for e-læring og fjern­undervisning samt underviser i matematik på GUX ­Sisimiut, gymnasiet i Sisimiut. Til daglig bor hun i Aalestrup mellem ­Viborg og Aalborg. Matematikundervisningen foregår ved, at eleverne hver uge får en af Iben Hammers hjemmelavede videoer, hvor hun gennemgår den følgende uges pensum – og stiller eleverne en ­opgave, de skal løse og aflevere.

Det svære for os som lærere er, at vi skal være villige til at gå aktivt ind i konflikt­ løsning. Anne Boie Johannesson Blogger og underviser Køge Gymnasium

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9


Bestyrelsesvalg 2019

Vil du tage ansvar for 134.000 medlemmer?

Dette efterår skal der vælges tre bestyrelsesmedlemmer til MP Pensions bestyrelse. Skal du være en af dem? Du kan stille op, hvis mindst 25 andre medlemmer indstiller dig. Deadline er den 1. november 2019 kl. 12. Selve afstemningen foregår fra den 21. november til 12. december kl. 18.

Læs mere på mppension.dk/valg

mppension.dk


BAGOM

e

Tekst_ Andre a s Ra smu s s en

Ekspert om ny styrelse:

s_34

Vigtigt at undgå relations­ tømmermænd Den nye regering har beslut­ tet, at arbejdsgiverrollen for de statsligt ansatte ikke længe­ re skal ligge i Moderniserings­ styrelsen. En stor gruppe em­ bedsmænd rykkes i stedet til Skatteministeriet, hvor de skal varetage samme opgave.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9

L

idt under 100 medarbejdere i Moderniseringsstyrelsen får snart ny arbejdsgiver. Inden længe ligger det fast, hvor mange af den omstridte styrelses medarbejdere der rykker videre, når der senere på året annonceres en ny styrelse under Skatteministeriet. Her bliver statens rolle som arbejdsgiver for cirka 180.000 medarbejdere fremover placeret. Den socialdemokratiske skatteminister, Morten Bødskov, bliver øverste chef. Dermed er centraladministrationen i gang med at virkeliggøre det løfte, som fulgte med regeringen og de tre støttepartiers såkaldte forståelsespapir, der blev offentliggjort i ­juni. I det lød det blandt andet: “Der er brug for et opgør med den kortsigtede styring af den offentlige sektor, hvor for meget bureaukrati og kontrol og for mange krav om dokumentation fjerner tid fra kerneopgaverne og mindsker medarbejdernes

F A K T A

I 2011 stod den nyvalgte S-RSF-regering bag oprettelsen af Moderniseringsstyrelsen, der overtog rollen som arbejdsgiver i overenskomstforhandlinger på det statslige område. Styrelsen har fået meget kritik for sit, efter manges opfattelse, snævre fokus på økonomi i forhandlingssituationerne. Politiske kommentatorer vurderer, at flytningen af arbejdsgiverområdet til Skatteministeriet er et led i Socialdemokraternes opgør med Bjarne Corydon-æraen.


arbejdsglæde. En ny regering vil sammen med de faglige organisationer, de offentlige arbejdsgivere og andre relevante parter drøfte, hvordan der skabes en større grad af tillid til den enkelte medarbejder og institution og til, at man lokalt kan finde de løsninger, man vurderer er bedst for borgerne. Det vil være en ny regerings udgangspunkt, at den offentlige sektor omfattes af færre mål, at gevinster ved effektiviseringer kan gavne lokalt, og at det overvejes, hvordan der kan indføres flerårige budgetter, der kan skabe større stabilitet i planlægningen.”

Kan give udfordringer Selvom arbejdsgivernes forhandlingspart fremover hører hjemme i et nyt ministerium, så kan de historiske erfaringer fra de senere år dog stadig påvirke fremtidige overenskomstforhandlinger. Og det behøver ikke at være entydigt positivt, at det er mange af de samme embedsmænd, som skal deltage ved fremtidige overenskomstforhandlinger, mener Robert Ibsen, der er underviser i forhandlingsteknik på Copenhagen Business School (CBS). “Hver gang man forhandler, så er der to elementer i spil. På den ene side de konkrete resultater, man gerne vil opnå ved forhandlingen, og på den anden side den relation, man opbygger. Når man ved, at man skal mødes igen i fremtiden og forhandle, så har man en interesse i ikke at forpeste forhandlingsklimaet,” siger han og konstaterer: “På den måde kan man have relationstømmermænd, når det kommer til forhandling. Alle vil have i baghovedet, hvordan det gik sidst.” Robert Ibsen peger på, at der er tale om erfarne og dygtige forhandlere med et højt niveau af

Vi har ikke noget problem med, at de rykker med fra Moderniserings­styrelsen, det afgørende er, hvilket mandat de kommer med. s_35

Flemming Vinther CFU-formand

professionalisme på begge sider. Det er dog ingen garanti. “Både i kommercielle forhandlinger mellem virksomheder og i overenskomstforhandlinger kan man møde nogen, der forhandler, som om der ikke var nogen i morgen. De opfører sig, som om de ikke behøver at møde modparten igen. Men man møder jo tit dem, man fik pisset af, ved en senere lejlighed,” siger Robert ­Ibsen.

Ingen naivitet hos CFU Det er Flemming Vinther dog ikke bekymret for. Han er formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, der er arbejdstagernes forhandlingsorgan i de statslige overenskomster. Han vurderer, at det kan være positivt, at embedsmændene rykker med over i den nye styrelse fra Moderniseringsstyrelsen. “Det er jo ikke et succeskriterium i sig selv at sidde over for nye, uprøvede kræfter. Så skal man starte helt forfra og opfinde et fælles sprog. Vi har

ikke noget problem med, at de rykker med fra Moderniseringsstyrelsen, det afgørende er, hvilket mandat de kommer med,” siger han. Han oplever forståelsespapiret som en åbning, der kan lede til bedre samarbejde med arbejdsgiverne. “Vi oplever en minister på området, som rækker hånden ud, og som klart signalerer, at man ønsker en dialog og et andet samarbejde end det, vi så med OK 18. Det er meget positivt. Nu håber vi, at det udmønter sig i praksis,” siger Flemming Vinther. Han tolker udspillet som et opgør med fortiden: “Det kunne godt se ud, som om man gerne vil væk fra doktrinen om, at overenskomstforhandlinger er en del af udgiftspolitikken. Der er jo væsentlig forskel på, om man starter med at sige, at man vil finde gode løsninger, eller at man vil have kassen til at stemme,” siger han og tilføjer så: “Jeg er ikke mere naiv, end at jeg godt ved, at pengene skal række.” • G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9


Sangeren Claus Hempler har altid tænkt på engelsk, når han skrev sange, men pludselig dukkede små tekststykker op på dansk, og dem begyndte han at skrive ned. Resultatet er det anmelderroste album Kuffert fuld af mursten, og en fornyet opmærksomhed fra publikum.

Sprog er meget mere end at v ­ idereformidle information. Og en tekst er ikke en ­kode, som eleverne skal ­lære at tyde. Sangeren og sang­s kriveren Claus Hempler er 30 år inde i karrieren begyndt at skrive på dansk. Han stod et sted i livet, hvor modersmålet pludselig var det eneste rigtige at arbejde med.

s_36

e

Tekst_ Johan Ra smu s s en

Foto_ Ja sp er Carlb erg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9


U D S Y N _

Han vendte hjem til modersmålet M

elodistumper og ord er altid dukket op i hovedet på Claus Hempler. Et vers eller en god sætning trænger sig på, og Claus Hempler får dem optaget eller skrevet ned, inden de flyver væk igen. For lidt over et år siden skete der noget nyt i Claus Hemplers indre lydstudie. “Pludselig begyndte jeg at høre melodilinjer på dansk. Jeg hørte noget, som jeg ikke havde hørt før,” fortæller sangeren og sangskriveren. “Tidligere når jeg tænkte i musik og satte akkorder sammen, og der kom to gode linjer, der passede til, så var de på engelsk. Så det kom bag på mig, at det danske sprog trængte sig på,” siger han. Han sidder i et mødelokale hos sit pladeselskab, Sony, i indre København. Uden for vinduet glimter Marmorkirkens kuppel i solen. På endevæggen hænger en indrammet plakat med fire storsmilende Gasolin-medlemmer. Og så er der Claus Hempler i sort skjorte, mørke briller – og for tiden nærmest med masser af succes.

Kuffert fuld af mursten Hans seneste album, Kuffert fuld af mursten, er blevet skamrost af anmelderne, og i 2020 er der planlagt en

ny danmarksturne, efter at forårets koncerter hurtigt blev udsolgt. Ikke mindst hans tekster på dansk er blevet godt modtaget, og Claus Hempler er derfor glad for, at han lyttede til de små tekstbidder, der pludselig trængte sig på i hovedet for lidt over et år siden. “Jeg tror, det har noget med min alder at gøre. Der kom et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne afvise at komme dybere ind og tættere på mig selv i mine tekster, og det kan du med dit eget modersmål. På engelsk er der et filter, både når man arbejder med teksterne, og når man lytter til dem,” siger Claus Hempler. Han har sagt ja til at fortælle om, hvordan han arbejder med tekster, sproget og musikken. Og om, hvordan litteratur og musik altid har fulgt ham og er en evig inspirationskilde til at skrive tekster og komponere musik. Lidenskaben og interessen for det skrevne ord og tekster blev for alvor gødet i gymnasietiden. En tid, som ifølge Claus Hempler i høj grad har været med til at forme og danne ham som menneske.

Højt fravær Claus Hempler var for få år siden ude på sit gamle gymnasium, Midtfyns

Gymnasium, og fortælle og spille ­sange. “Vi grinede af, at jeg fremstod som et utrolig dårligt eksempel for eleverne på skolen. Jeg kom op i fuldt ­p ensum og havde for meget fravær,” griner han. Han var dog ikke doven i gymnasietiden. Tværtimod. Han sad og skrev sange til langt ud på natten eller sang og spillede dem med sine klasse­ kammerater i bandet Fielfraz.

Jeg kan huske fra min egen gymnasietid, at jeg blev provokeret af spørgsmål som: Hvad vil forfatteren med teksten? “Vi havde en kompromisløshed i vores orkester, og jeg gjorde mig meget umage med at skrive sange. Så måske sløsede jeg med skolen, men jeg sløsede ikke med musikken,” ­siger Claus Hempler, som understreger, at han havde nogle dygtige og inspirerende lærere, som ovenikøbet så igennem fingre med, at han afleverede sine opgaver for sent eller f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9

s_37


U D S Y N _

slet ikke, fordi han igen havde været i København og spille musik.

Gymnasietiden er unik

s_38

Selvom Claus Hempler ikke fik en studentereksamen med potentiale til at blive læge eller advokat, har gymnasietiden betydet meget for ham. “Man er utrolig modtagelig i de år, og der er meget af den litteratur og musik, jeg begyndte at interessere mig for dengang, som jeg stadig vender tilbage til i dag. Som mange unge, følsomme mennesker læste jeg også franske eksistentialister, Albert Camus, danske 80’er-digtere og så videre,” fortæller Claus Hempler. Og så opdagede han, at latin er spændende, og det har han siden dengang haft glæde af, når han arbejder med sproget. “Jeg synes, der er noget smukt ved, at du bliver præsenteret for en masse forskellige ting i gymnasiet, som åbner flere døre for dig og præsenterer dig for forskellige veje at gå i livet.” Claus Hempler valgte en vej, som ikke er beskrevet i Uddannelsesguiden. Han og barndomsvennerne i Fielfraz jagtede drømmen om at slå igennem som rockband. “Som Hans Scherfig sagde engang, ‘Hvis du har noget at falde tilbage på, så gør du det’,” siger Claus Hempler og smiler. Drømmen fik hurtigt vinger, og få år efter gymnasiet stod Claus Hempler og Fielfraz på Orange Scene på Roskilde Festival, og man talte i branchen om, hvornår det internationale gennembrud for det fynske band kom. Det gjorde det dog ikke, og efter tre plader stoppede de fynske barndomsvenner med at spille sammen. Siden har Claus Hempler udgivet soloplader med års mellemrum og modtaget anmelderros og stor anerkendelse fra publikum for sine sange leveret med mørk croonerstemme. Sådan er årene gået, og nu er Claus Hempler blevet 49 år. De danske ord og sætninger, som trængte sig på i hans hoved for et år siden, var ofte i datid. De handlede meget om liv, der er levet, parkerede drømme, kærlighed og om den bagage, som bliver tungere med årene. Claus Hempler siger, at han hader at bruge ordet autofiktion, men kommer alligevel til at gøre det, da snakken går på sangene. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9

O M C L A U S

H E M P L E R

__ Født 1970. __ Student fra Midtfyns Gymnasium. __ Tidligere forsanger i rockbandet Fielfraz, som udgav tre plader i 1990’erne. __ Gik siden solo og skiftede rocksangene ud med en mørkere croonerstemme. __ Har udgivet fire engelsksprogede plader siden 1999. __ Udgav sin første dansksprogede plade, Kuffert fuld af mursten, i år. __ Har en datter på 14 år fra tidligere ægteskab.

I en af sangene nævner Claus Hempler den norske forfatter Karl Ove Knausgård, som måske er et af de klareste eksempler på autofiktionen, hvor forfatterens ærlige beskrivelser af sit eget liv ligger i grænselandet mellem fiktion og virkelighed.

Navnet er Hempler Navnet er Hempler, sådan hedder første sang på den nye plade. Er sangskriveren gået ‘all in’ og har skrevet om sit eget liv, som Karl Ove Knausgård gør? “Der er en dobbelthed i det. På den ene side viser det, at jeg har et behov for at invitere indenfor og understrege, at teksterne ikke bare er pjat. Men det er også et spil, hvor jeg måske er jeg, eller jeg måske er udtryk for noget andet. Kriteriet for en god sang er jo ikke, at den handler om en mand, som plaprer løs. Sangen skal have et sprogligt løft, som gør lytteren nysgerrig og også rammer noget genkendeligt og universelt hos mange, og det, tror jeg, er lykkedes,” fortæller han og fortsætter: “Men det er klart, når jeg synger Navnet er Hempler, så vil man også lytte til resten af sangene i lyset af den begyndelse.” Han fører sine hænder gennem luften, i takt med at han understreger eller forklarer en pointe.

Claus Hempler fortæller, at da han først havde åbnet op for modersmålet, så åbnede han også op for sig selv. Pladen er meget personlig og rammer måske noget genkendeligt hos mange lyttere – for eksempel den tabte ungdom og erkendelsen af, at livet ikke varer evigt. “Mine nye tekster har utvivlsomt noget med min alder at gøre. Det giver ikke mening at skrive erindringer, når du er 28 år, så er der ikke elastik nok til at gøre dig overordnede overvejelser om, hvad der er sket i dit liv. Nu er jeg 49 år, og jeg har sandsynligvis mindre end halvdelen af livet tilbage, og så rumsterer de store spørgsmål i hovedet – for eksempel er man det rigtige sted i livet?” siger Claus Hempler.

Hvad er en god tekst? Den slags spørgsmål skaber dog i­kke i sig selv en god sang. Ifølge Claus Hempler skriver man ikke en god sang eller skaber god litteratur ved at beslutte sig for at ville skrive om livets store spørgsmål som kærligheden og døden og formidle et bestemt budskab. “Jeg kan huske fra min egen gymnasietid, at jeg blev provokeret af spørgsmål som: Hvad vil forfatteren med teksten? Et digt er ikke en k ­ ode, som du skal lære at bryde, og ind­ holdet er ikke gemt i en kasse, vi kan åbne, og så ligger sandheden der. Man skal passe på ikke at tage den umiddelbare oplevelse af digtet eller teksten ud ved hurtigt at pinpointe indholdet.” For Claus Hempler starter en sang med en melodistump og noget tekst, som udstikker en retning for ­resten af sangen. Han arbejder ­længe og grundigt med teksterne, og som han selv siger, så er hans nye tekster formmæssigt meget stramme med en velorganiseret rimstruktur. “Det er kedeligt at afsløre, men at skrive en sang handler også om, at jeg har en linje, og det næste, som kommer, skal rime og passe på verse­ fødderne. Nogle linjer opstår, uden jeg ved, hvad de betyder, eller hvor de skal hen, og så prøver jeg virkelig at holde fast i dem. Sprog er jo ikke bare at videreformidle information, sprog er også musik,” siger Claus Hempler. Han nævner forfatteren I­nger Christensen – og skynder sig derefter


Et digt er ikke en kode, som du skal lære at bryde, og indholdet er ikke gemt i en kasse, vi kan åbne. at under­strege, at han ikke sammenligner sig med hende – men hun er et godt eksempel på, hvad musik i sproget kan være. “I digtsamlingen Sommerfugledalen skriver hun: De stiger op, planetens sommerfugle. Jeg kan huske, hun sagde, at hvis hun havde skrevet: Planetens sommerfugle stiger op, så havde det egentlig været samme information, men det havde slet ikke været det samme. Den første sætning har meget mere musik i sig, og den kalder på en linje mere,” siger Claus Hempler. Musikken i sproget kan ikke altid forklares, og det kan en god sang heller ikke. Claus Hempler mener, det er vigtigt at forstå, at sangtekster kan være gode på papir, men de er skabt til at blive sunget og lyttet til. “Jeg har skrevet tekster, hvor alt bliver sagt, men alligevel er de døde, og de rører mig ikke en skid. En god sang skal først og fremmest puste liv i noget, og hvis den er god, så skal den springe op som en trold af en æske, også selvom den er 20 år gammel,” ­siger Claus Hempler. •

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9

s_39


KORT

OM

Sprogfolk slår alarm: Fødekæden til gymnasierne knækker

e

Uddannelsespolitik Læs mere på gymnasieskolen.dk

Skoler til ministeren: Sådan løser du udfordringen med skæv elevfordeling

s_40

Frustrerede matematiklærere efterlyser svar fra ministerium Frustrationen har bredt sig blandt mange matematiklærere. For det før­ ste har læreplanen for matematik B og C mødt en del kritik, og en grup­ pe lærere oprettede en underskrift­ indsamling for at få den ændret. Sidenhen kom ændringen af oversæt­ telsesskalaen først ved den skriftlige eksamen i matematik C på hf sidste år, men i udbredt grad ved den sene­ ste skriftlige eksamen i matematik B på stx i sommer. Carl Winsløw, der er professor i matematikkens didaktik på Køben­ havns Universitet, forstår frustratio­ nen. Generelt er der nemlig et mate­ matikproblem i Danmark, siger ham. “Vi er nødt til lave en koordineret indsats omkring matematik i folke­ skolen og gymnasiet og gøre en mål­ rettet indsats i bestemte områder, som har været forsømt,” siger Carl Winsløw. G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9

Det haster med at finde gode løsnin­ ger. Mens politikerne i flere år har debatteret, hvordan eleverne kan fordeles på gymnasierne efter nye principper, vokser den skæve forde­ ling af elever mellem skolerne. Derfor vækkede det også glæde, da undervisningsminister Pernille ­Rosenkrantz-Theil (S) meldte ud, at regeringen ønsker at gøre noget ved udfordringen. Regeringen foreslår, at der sættes et loft, så andelen af ele­ ver med anden etnisk baggrund end dansk ikke overstiger 30 procent. Og så vil ministeren have gjort no­ get ved skolernes konkurrence om ­eleverne. Rektor på Hvidovre Gymnasium Kirsten Jensen mener, det er fornuf­ tigt at sætte en grænse på 30 procent elever med anden etnisk baggrund end dansk på den enkelte skole. “Der sker det, at når andelen over­ stiger 30 procent, så begynder de etnisk danske elever at fravælge skolen og derefter begynder de res­ sourcestærke elever med indvandrer­ baggrund også at finde andre skoler,” siger hun.

Sprogundervisningen på gymnasier­ ne er truet, når få unge vælger at stu­ dere sprog på universitetet. Der er brug for nye tilbud på uddannelserne, og at man taler fremmedsprogene op, mener fagfolk. “Med det lave antal ansøgere ­både på universiteterne og til læreruddan­ nelsen på ­ p rofessionshøjskolerne er det ganske enkelt ikke muligt at opretholde den undervisning, vi i øjeblikket kan tilbyde de unge i folke­skolerne og på ungdomsuddan­ nelserne. Fødekæden knækker sim­ pelthen,” siger Mette Skovgaard An­ dersen, der er centerleder på Det Nationale Center for Fremmedsprog. Hvis vi skal have flere til at vælge at studere fremmedsprog på de vide­ regående uddannelser, er der brug for nogle nye tilbud, der supplerer de nu­ værende, forklarer hun.

Det undrer mig, at der ikke og aldrig har eksisteret fordelings­ nøgler på erhvervs­ gymnasierne. Kim Michael Christensen, Blogger og underviser Erhvervsgymnasierne Aars


(Gen)oplev sangskatten remixet af Simon Kvamm Dejlig er jorden Se, nu stiger solen Solen er så rød, mor Septembers Himmel er så blå Drømte mig en drøm i nat og mange flere ...

Ungdomsbilletter

65 kr.

Man-tors, B, C og D-pladser

Se undervisningsmateriale og andre tilbud på aarhusteater.dk AARHUS TEATER / STORE SCENE FRA 31. JAN 2020

s_41

Tænk større

Invitation: Generalforsamling den 21. november kl. 17 Mød op hos Magistrenes A-kasse, Åboulevarden 23, 2. sal, 8000 Aarhus C. Og mød din a-kasse og din bestyrelse. Har du forslag til dagsorden, skal du sende det til input@ma-kasse.dk senest fire uger før. Du kan rekvirere generalforsamlingsmaterialet tidligst 14 dage før på samme mail. MA yder tilskud til transport til og fra generalforsamlingen og byder ud over den formelle del på et spændende oplæg og en lille forfriskning. Alle medlemmer er velkomne.

Oplæg: Bias-blokkere er vejen til ligestilling Oplev CBS-professor Sara Louise Muhr fortælle, hvordan kvinder systematisk bliver bedømt lavere end mænd. Og hør, hvad de såkaldte bias-blokkere kan gøre ved det. Sara Louise Muhr udgav i forsommeren bogen ’Ledelse af køn – hvordan kønsstereotyper former kvinder og mænds karrierevalg’.

Tilmelding på ma-kasse.dk/gf-tilmelding-2019

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9


KRONIK

e

Tekst_ Lise Bitsch Holm

Når vendeploven vender om

Endnu et skoleår og en reform er forbi. Med dette skoleår vender vi reformploven og kører den anden vej. Men jorden – og det er netop det smarte ved vendeploven – kastes fortsat i samme retning, skriver kronikøren.

s_42

D Lise Bitsch Holm_ Uddannelsesleder, cand.mag. dansk og tysk på Randers Statsskole.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9

et føles som måneder og en sommer siden, og det er det også. Dengang, på den sidste fredag i juni på kanten af en ferie, var himlen over skolegården blå, fanen bag talerstolen rød, solen mellem søjlerne gul, birken ved brønden grøn, og kinden under studenterhuen bleg ... Sådan har det været før. Mange gange før, og i Randers Statsskoles skolegård mere end 90 gange før. Set i det lys var skoleåret 2018-19 og dimissionen 2019 såmænd ikke anderledes end andre skoleår og andre dimissioner, hvis man ser bort fra, at skolen denne gang havde imponerende besøg af en kvindelig 80-års jubilar, student fra 1939. Alligevel var og er noget anderledes. For med skoleåret 2018-19 dimitterer også en gymnasiereform. Reform 2005 takker af og sendes med studenterhuerne op i det blå himmelrum – muligvis med enkelte skyer. Studenterårgangen 2019 blev

den sidste på 2005-reformen, og vi, der har vores gang på en skole, hilser det faktum velkomment, at vi har sendt de gamle afsted og i dette skoleår derfor kun skal forholde os til én gymnasiereform.

Almen studieforberedelse Reformen 2005 stod i tværfaglighedens tegn. Og tværfagligheden kan ingen vel anfægte. Verden er tilpas mangfoldig til, at den må belyses fra mere end én vinkel. Det ved enhver, og det vidste også det dengang nye reformfag almen studieforberedelse, forkortet AT som i almen tudieforberedelse, fordi faget astronomi som bekendt allerede havde patent på forkortelsen AS. AT var ikke et fag. Måske snarere et fænomen. Fænomenet stod ikke på skemaet, i hvert fald ikke i udgangspunktet. Og ikke desto mindre blev det en større sag i det nye gymnasium dengang i 2005. Og hvad det


Kendskabet til andre og andres verdener er en forudsætning for at gå det ukendte i møde, som fremtiden utvivlsomt byder på. studieforberedelsesmæssige angik, viste det sig at handle om alt andet end studieteknik, tavlenoter og spidsede blyanter.

Evneuge Vi, der i 2005 kom tilbage fra en ferie, havde altså over sommeren fået et nyt fag, som ikke var et fag, men som på sin egen måde gav mening. En kompetence var det vel … På omtrent samme tid havde min søn i 1. klasse en emneuge om vikinger og vikingetid. Selv omtalte han det begejstret fejlagtigt som evneuge. Men præcis sådan var det jo i gymnasiet. AT var ikke et fag, men en evne – den selvstændigt tænkende, metodebevidste, småforskende, metakognitive, omstillingsparate, livslangt lærende og innovative elevs evne til at se sammenhænge, belyse fænomener fra flere vinkler, reflektere, tænke, forklare, vurdere og diskutere. For uden for skolen og i den vide verden har elever og mennesker i almindelighed jo ikke fag som bekendt. De færreste kan nok være uenige i, at det er gode evner at besidde. Hvorvidt der også er tale om evner, som alle elever tilegnede sig, er nok mere tvivlsomt. Det blev gennem årene et elevmantra, at vi lærere ikke var enige i forståelsen og fortolkningen af AT, hvad vi måske heller ikke var og er. Men det var jo langt hen ad vejen blandt andet denne ’uenighed’,

som AT-undervisningen havde sit udspring i. Fag er forskellige, fag anvender forskellige metoder, fag har forskellige interesseområder, fag er uenige. I AT’s ungdom havde jeg som dansklærer et AT-forløb med en matematiklærer. I udgangspunktet kaldte vi forløbet for Sandt og falsk. I dansk drejede det sig om den hippe genre, autofiktion – en genre, hvor det kan være svært at afgøre, om der fra forfatterens side er tale om fiktion eller virkelighed, og hvor det, at det er svært at afgøre, netop er en pointe – hvis pointen da ikke er, at det i visse tilfælde er uden betydning for fortællingen, om noget er virkelighed eller fiktion, sandt eller falsk.

Vi, der har vores gang på en skole, hilser det faktum velkomment, at vi har sendt de gamle afsted og i dette skoleår derfor kun skal forholde os til én gymnasiereform.

Efter lange overvejelser appellerede matematiklæreren forsigtigt til, at vi ændrede i overskriften, med den

begrundelse, at inden for matematikken kan noget ikke rigtigt være både sandt og falsk. Det måtte jo i sagens natur blive et enten-eller. Alene i diskussionen af overskriften og fagenes forskellighed havde vi jo et helt AT-forløb! Alligevel udarbejdede vi i årene derefter den ene AT-synopsisskabelon efter den anden til de eksamensramte elever for dog at hjælpe ensrettetheden på vej …

AT 2010, vendeplove og andelsmejerier Hvert år siden 2008 har 3.g-elever skullet til eksamen i AT, og hvert år har Undervisningsministeriet meldt emnet/evnen/sagen ud. Vi har været vidt omkring i årenes løb. Det begyndte med Fremtiden, visioner og forudsigelser og skred året efter og i samme boldgade over til Rejser, opdagelser, forandringer og ny viden. Så fulgte årene med katastrofer, muligheder og problemer og kampe for det gode liv, og andre år med mad og mennesker, grænser og natur og alternative idéer til forandring og fornyelse. Vi og eleverne har i årenes løb skullet tænke frem og tilbage, ind og ud, til siden – eller faktisk helst helt uden for boksen … Jeg nævnte ikke eksamenssagen fra 2010 om Videnskabelige gennembrud og teknologiske landvindinger 1851-1914, måske fordi f G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9

s_43


_ K R O N I K

det emne blev lidt fortænkt. Der var vist nok gennembrud, der aldrig blev videnskabelige, og lande, der aldrig blev vundet, omendskønt vi i fremskridtsoptimismens ånd fremdrog både telegrafer, andelsmejerier og vendeplove!! I sommer forlod vi for sidste gang den faste grund og kastede os i de dødbringende eller livgivende bølger. Og til sommerfrokosten efter dimissionen tog vi – med en dramalærers mellemkomst – en tårevædet afsked med AT på melodien My way: Jeg kæmped’ for min sag, forsøgte alt – til havs i sommer. Men jeg fik hårde slag, der blev tit dømt metode-ommer! Censorerne så rødt, selv når der var alternativer. Jeg var for god til jer, But it was my way! (Thyge C. Holting)

Betragter månens bue s_44

Faggymnasiet og den privatpraktiserende lærer, der hver morgen ’gik i staldene’, nåede med kursændringen i 2005 en afslutning og blev afløst af fagligt samspil, projektarbejde og omstillingsparate, rullende skemaer i en for alle parter mere kompliceret verden. Og mens vi under entusiastiske planlægningsmøder bevægede os ind på hinandens fagområder, var der vel enkelte, der spurgte, hvorvidt elevernes evne til samarbejde udvikledes på bekostning af den faglige fordybelse og den almindelige akademiske forståelse af faglighed. I 2017 fik vi en ny reform uden AT. Hvad er der så tilbage? må man spørge, nu hvor almen studieforberedelse, globalt udsyn og refleksionsevne umiddelbart er afskaffet? Det foreløbige svar må blive, at det hele og kernen er tilbage. For intet er mere afskaffet, end at det med reformen 2017 er tilbage i nye former af metodebevidsthed og flerfaglig byggen bro. Og noget har vi jo lært også som lærere. Vi ved langt mere om hinanden og hinandens fag, nu hvor staldene er blevet besøgsstalde, nu hvor vi har lært at navigere mellem forskellige arbejdsformer, og nu hvor vi i 15 år har talt med kolleger om forskellige G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9

fags forskellige måder at forstå og arbejde på, mens vi med vedholdende trofasthed har opfundet det ene AT-forløb efter det andet til lands og til havs.

Fra tid til anden var almendannelsen skrevet ud af reformteksten til fordel for besyngelsen af mere anvendelsesorienterede kompetencer. Den nye gymnasiereform satser på det faglige løft. Hvorvidt de skærpede krav til optagelse og studieegnethed betyder noget i den sammenhæng, ved vi i sagens natur ikke noget om endnu. Men måske kan samspilstanken i højere grad leve på linje med den fagfaglige diskurs, og den teoretiske til tider lidt for udvendige metodesnak forankres i spørgsmålet om, hvad man som elev rent faktisk har gjort og tænkt i en given arbejdsproces eller opgave. Så er der jo det med almendannelsen, som overlevede. I årene op til 2017- reformen var denne almendannelse, den historiske kerne i det almene gymnasium, fra tid til anden skrevet ud af reformteksten til fordel for besyngelsen af mere anvendelsesorienterede kompetencer, lige indtil visse meningsdannere kom på banen. Med almendannelsen endte det således lykkeligt. Og den er som bekendt så meget andet end Emma Gad og opførsel og almindelig høflighed. Vi kan kun håbe på, at almendannelsen og dannelsessynet med reformen rækker ud over den enkelte og helt ud i de afkroge af verden, som vi i gymnasiet skal lære at forholde os medmenneskeligt til. I det almene gymnasium må vi fortsat bestræbe os på at uddanne om ikke AT-kompetente unge mennesker så dog fortsat medborgere, der formår at hæve sig op over både

deres fag og sig selv, og som lærer andre verdener og andres verdener at kende og derigennem får konstruktive og muligvis kritiske modspil til egne snævre cirkler. Kendskabet til andre og andres verdener er en forudsætning for at gå det ukendte i møde, som fremtiden utvivlsomt byder på. Og selvom AT er skrevet ud af reformen, har digtere og andre jo altid vidst, at sager og sandheder har flere sider, og at vi – som det hedder i Matthias Claudius’ gamle salme (i nyere tid genoplivet af Nephew) ikke skal nøjes med at tage den halve måne i betragtning: Betragter månens bue! den kun er halv at skue og er dog hel og rund. Så er vel f lere sager, som nu vort hjerte vrager, fordi vi halvt dem skue kun. Reformen 2005-17 stak så dybt, at den pløjede på tværs af velkendte fag og furer. Med dette skoleår vender vi reformploven og kører den anden vej. Men jorden – og det er netop det smarte ved vendeploven – kastes fortsat i samme retning. •


Ny portal til ENGELSK i gymnasiet og HF Differentieret engelsk grammatik med øvelser, videoer, værktøjskasse, mm. ▶

Gennemgang af de grammatiske regler med eksempler. Differentieret i tre niveauer (blå/rød/grøn).

Interaktive øvelser med respons og point (drag-and-drop, drop down, bullet, click-on).

Grammatisk værktøjskasse med grundlæggende gennemgang af ordklasser og sætningsled.

Videoer repeterer de grammatiske regler (velegnet til visuelle elever og ‘flipped learning’).

Vælg selv danske eller latinske betegnelser.

Af Hanne Wacher og Kim Kjærgaard (forfatterne til de meget solgte grammatik- og øvebøger “Stifinderen” og “Step by Step”).

Andrico FA Forlaget Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg

Prøv den gratis på www.andrico.dk

• Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk

T EN S UD ST KET M TIC

CH

IN

L

TEA

O FR 40,. KR

AV E A I LA B L

s_45

G

M AT E R

IA

CRAZY CHRISTMAS GLASSALEN, TIVOLI

12. NOV 2019 - 11. JAN 2020 TICKETS: 3315 1001 OR TEATERBILLETTER.DK OR BILLETLUGEN.DK LONDONTOAST.DK

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9


GL MENER

s_46

GL’s formand Tomas Kepler

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 8

Almendannelsens trange kår

Kernen i de gymnasiale uddannelsers formål er, at gymnasietiden både skal almendanne og studieforberede. Almendannelsen handler om at udvikle elevernes evne til at agere i tilværelsen som myndige, kritiske, demokratiske og beslutningsdygtige borgere. Dannelse er et begreb, der rækker ud over skolen og omhandler, hvordan man begår sig i alle aspekter af tilværelsen. En delmængde heraf er den almene dannelse, som vi aktivt udvikler og anvender i gymnasiefagenes undervisning, men også ud over og på tværs af fagene. Almendannelsen er stærkt forankret i fagene og indebærer, at eleven overskrider sig selv i de faglige fællesskaber, åbner sig selv over for faget og omverdenens sammenhænge og udfordringer og vender tilbage til sig selv som et mere vidende, kompetent, reflekteret og kritisk menneske. Desværre er almendannelsen presset i gymnasieuddannelserne. En undersøgelse blandt GL’s medlemmer viser, at hver anden lærer mener, at der på grund af besparelser ikke er det nødvendige rum til det almendannende. Konsekvensen bliver, at eleverne i stigende grad kun forberedes til eksamen – og det er udansk og uambitiøst. Truslen mod dannelsen kommer også udefra. I Kina tror man, at man kan styre samfundet med overvågning og big data. Regeringen vil indføre et digitalt overvågningssystem, der giver kineserne point for opførsel, for at hjælpe myndighederne med at opdrage borgerne. Kinesiske it-virksomheder har frit spil til at indsamle data om kunderne, som ofte spiller med, fordi de digitale produkter

er sjove eller bekvemme. Udviklingen er i sig selv skræmmende, men også, fordi Kina på verdensplan er i færd med at erobre titlen som digital ‘frontrunner’ – bygget på idéer, som grundlæggende strider mod vores tradition for at udvikle dannede, kritiske, myndige og demokratiske borgere. Derfor skal vi ikke bare ­værne om, men opruste uddannelse, der bygger på dialog og menneskelige relationer, hvor læreren billedlig talt tager eleverne ved hånden og åbner døren til verden. Lærerne skal have tid og rum til at se hver enkelt elev, og eleverne skal kunne åbne sig for at lære og ikke styres så ensidigt af fokus på karakterer. Ramme- og ressourcestyringen skal understøtte sammenhæng og fordybelse i undervisningen, hvilket for eksempel er blevet et problem på hf, hvor fagpakkekonstruktionen de facto har opdelt den toårige uddannelse til to etårige uddannelser, hvilket hæmmer kontinuiteten og ­dannelsen. GL vil i den kommende tid sætte fokus på dannelse på alle de gymnasiale uddannelser. Danske Gymnasier og GL inviterer til en temadag den 7. november med det formål at tydeliggøre almendannelsen. Ikke for at tale for eller imod almendannelse som gymnasieuddannelsernes ledestjerne. Men for at vi alle skal blive bedre til at fortælle, hvad almendannelse er, og hvorfor den er så vigtig. DG og GL håber, at lærere og ledere efter temadagen vil holde pædagogiske dage, så almendannelsen kommer på dagsordenen over hele landet.


BREVKASSEN GL’s sekretariat. svarer hver dag på spørgsmål fra medlemmerne. Gymnasieskolen ­bringer fremover nogle af de spørgsmål, der har en bred relevans og interesse for medlemmerne.

l

ARBEJDSMILJØ

Vagtskifte på Borgen Hvilken betydning har regerings­ skiftet for gymnasiesektoren?

i

ARBEJDSTID

Mulighed for nedsat tid Vores skole har ikke fået det antal elever, som vi havde håbet på, der­ for forventer vi en fyringsrunde. Jeg er lige blevet 60 år. Jeg føler mig lidt nedslidt, hvorfor jeg godt vil høre om mine muligheder i forhold til at gå ned i tid. Jeg er ikke med i efterløns­ ordningen.

t

Har du et godt spørgsmål? Send det til gymnasieskolen@gl.org

Morten Bayer & Jess Rasmussen

Morten Bayer, konsulent i GL, svarer

D en nye minister P ­ernille ­Rosen­krantz-Theil (S) har ­allerede bebudet ændringer af fraværs­ reglerne og ­dele af optagelsesreglerne til gymnasieuddannelserne. Det fremgår også af de overordne­ de punkter i den politiske forståelse mellem Socialdemokratiet, ­Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, at der "skal satses på uddannelse". Det kom­ mer blandt andet til udtryk i hensig­ ten om at afskaffe omprioriteringsbi­ draget på uddannelsesområdet. GL forventer desuden, at rege­ ringen vil arbejde målrettet for at mindske ‘præstationskulturen’, hvilke indebærer en vurdering af, om karakterer kan fylde mindre i

t

Jess Rasmussen, konsulent i GL, svarer

Du skal være opmærksom på, at ved nedsat tid er lønnen forholdsvis i for­ hold til beskæftigelsesgraden. Det har ligeledes betydning for en eventuel fratrædelsesgodtgørelse, hvis du opsiges fra en stilling på ned­ sat tid, da den også vil være forholds­ mæssig. Du bør også overveje og aftale med skolen, om nedsat tid skal være tids­ begrænset eller permanent. Vi anbefaler, at en sådan aftale indgås skriftligt.

uddannelsessystemet, om karakter­ skalaen skal ændres, og om der skal indføres andre prøveformer. Det er også regeringens intention at færdig­ gøre den igangsatte evaluering af op­ tagesystemet. GL's formand, Tomas Kepler, har allerede hilst på den nye minister og drøftet den uddannelsespolitiske dagsorden, men han besøger i øje­ blikket også alle folketingspartiernes nye ordførere på gymnasieområdet – både for at afsøge mulighederne for samarbejde og for at gøre opmærk­ som på GL's politikker på de områ­ der, som GL forventer bliver relevan­ te i den kommende tid – for eksempel elevfordeling, optag til de gymna­ siale uddannelser, taxameterreform, sprogfagenes udvikling og så videre.

Der er ligeledes andre muligheder, blandt andet at du kan starte din al­ derspension fra det fyldte 60. år, det­ te skal du aftale med MP Pension. Du kan læse mere om de forskellige mu­ ligheder på GL’s hjemmeside: https://www.gl.org/loenogans/ senior/Sider/Hjem.aspx

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 8

s_47


GLE

Her finder du GL-E’s nye kurser og andre kurser, som du stadig kan nå at tilmelde dig.

Kontakt GL-E på gl-e@gl.org eller telefon 33 29 09 00.

EFTERUDDANNELSE

b

Aktuelle kurser

SU-grundkursus for alle SU-medlemmer på gymnasierne Gennem SU-grundkurset bliver du bevidst om din rolle som SU-medlem, og du får en grundlæggende forståelse for samarbejdsudvalgets arbejde og opgaver på en gymnasiearbejdsplads. Du får også indblik i samarbejdets muligheder og begrænsninger samt bliver bevidst om de holdninger, der kan føre til et bedre samarbejde. Kurset tager afsæt i SU’s hverdag i gymnasieverdenen og bygger på en høj grad af deltageraktivitet. Der vil bl.a. være gruppeøvelser, hvor du får mulighed for at afprøve og drøfte synspunkter og erfaringer fra gymnasierne som arbejdsplads. Kurset afholdes den 25. oktober i Fredericia.

s_48

b

Kender du GL-E's nyhedsbrev? Her sender vi information om aktuelle kurser. Kunne du eller din skole tænke dig at få tilsendt vores nyhedsbrev? Skriv til kursussekretær Lene Daring på ld@gl.org.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 8

Du kan se mere om kursernes indhold og tilmelding på gl.org/GLE. Her kan du også finde GL-E’s mange andre ­kurser for gymnasiale lærere og ledere.

Gruppeprocesser og relationsarbejde

Hvad gør man som lærer eller mentor, når man står over for en klasse eller en elev, hvor man ikke føler, man kommer nogen vegne? Symptomerne kan vise sig som faglige eller sociale blokeringer – men under overfladen gemmer der sig komplekse mønstre. Kurset kvalificerer dig til at afdække disse blokeringsmønstre, så du kan nå ind til klassen eller eleven og skabe forandring. Kurset kvalificerer dig til at facilitere dynamiske processer med klassen og med den enkelte elev. Du vil lære metoder, hvor du bruger både kroppen, rummet og bevidstheden til at komme bag symptomerne og ind i kernen af klassens givne problematik og derved kan ­skabe forandring. Kurset afholdes fra den 31. oktober til den 1. november i Brædstrup.

b

Temadag: Hvordan tydelig­gør vi almendannelse i det almene gymnasium? Dagen handler ikke om at være for eller imod almendannelse. Vi er nemlig meget enige om, at almendannelse fortsat er og skal være gymnasiets ledestjerne. Men vi skal være bedre til at fortælle og forklare, hvad almendannelse er, og hvorfor det er så vigtigt. Formålet med temadagen er derfor at debattere og sprogliggøre almendannelse med henblik på at skabe en gymnasiekultur, der i højere grad har almendannelse som samtale­ emne. Temadagen afholdes den 7. november i København.

b

Professionsrettet praksis­faglighed i hf-undervisningen Den toårige hf skal i højere grad være professionsrettet. Det stiller større krav om meningsfuld og motiverende praksisfaglighed i hf-undervisningens fag. På kurset vil deltagerne arbejde med at integrere den professionsrettede og praksisfaglige dimension i fagene. Med afsæt i en handlingsorienteret didaktik vil kurset udfolde, hvordan konkrete elevaktiviteter i fagene kan understøtte elevernes udvikling af praksisfaglige kompetencer. Både professionsbegrebet og praksisfaglighedsbegrebet vil også blive udfoldet didaktisk teoretisk. Kurset afholdes den 12. november i København.


Nyheder Kurserne herunder er netop oprettet og klar til, at du kan tilmelde dig:

b

b

Pyt med perfekt

Flere og flere unge føler sig pressede og oplever, at det er svært at være ung i en nulfejlskultur. En kultur, hvor der er krav om optimering, perfekte præstationer samt evnen til at træffe det rigtige valg i første hug. Mange unge har svært ved at leve op til disse ydre krav, og med de sociale medier er ikke engang privatlivet undtaget kravet om at vise den bedste udgave af sig selv. Kurset kvalificerer dig til at støtte unge, som er pressede af idealet om perfektionisme, så de klædes på til at håndtere de høje forventninger og krav, som de oplever. Kurset afholdes den 8. oktober i Middelfart.

God klassekultur - ledelses­ redskaber til undervisere

Deltagerne får indsigt i, hvad der kan ses og høres efter for at forstå klassers dynamik, samt praktiske metoder, som de kan benytte allerede dagen efter kurset. Kursets metoder består af teoretiske oplæg, praktiske øvelser, afprøvninger af cases, enactment samt refleksion på egen praksis. Kurset har få deltagere og er intensivt. Kurset afholdes fra den 24. oktober til den 25. oktober i København.

s_49

Pension for begyndere Hvornår skal du begynde at holde øje med din pension? Er pension nyt for dig, og synes du, det kan være svært at forstå alle begreberne? Så kom til en lærerig aften og få gode råd. Du kan møde filosof Vincent Hendricks og stille spørgsmål til pensionseksperter. Aarhus 23. oktober 17-19.30 København 6. november 17-19.30 Mødet er gratis – tilmeld dig på mppension.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 8


GL inviterer til tre fyraftensmøder om arbejdsglæde Hvad er det egentlig at skabe ­arbejdsglæde? Handler det om den enkeltes humør og tilgang, eller handler det om arbejdet og arbejdspladsen? Og kan vi mon svare på de spørgsmål i forskningen? På fyraftensmødet bliver du præsenteret for, hvad man kan sige om begrebet arbejdsglæde ud fra forskningen i arbejdsmiljø. Og vi vil udforske begrebet sammen og udveksle erfaringer om, hvad der skal til for at opleve arbejdsglæde, og hvad arbejdsglæde betyder for den enkelte, skolen og eleverne. Tag din kollega med! Og kombinér et spændende input med lidt lækkert til ganen og debat med kolleger fra dit fagområde. Fyraftensmødet er gratis for GL’s medlemmer. GL giver et glas vin

og et let måltid. Transporten er for egen regning. Deltagelse påvirker ikke mulighed for at deltage i GL-E-medlemstilbud. Se mere, og tilmeld dig på gl.org Kurser og arrangementer under emnet GL-arrangementer og kategori Temamøder.

Odense

København

Aarhus

__ Tirsdag den 22. oktober 2019 kl. 16.00-18.30 __ GL (mødesalen, 1. sal) Vesterbrogade 16, 1620 København V __ Oplægsholder Eva Thoft fra TeamArbejdsliv __ Sidste frist for tilmelding er ­mandag den 21. oktober kl. 12.00.

__ Torsdag den 24. oktober 2019 kl. 16.00-18.30 __ FIRST Hotel Grand, Jernbanegade 8, 5000 Odense C __ Oplægsholder Karen Albertsen fra TeamArbejdsliv __ Sidste frist for tilmelding er ­onsdag den 23. oktober kl. 12.00.

__ Torsdag den 31. oktober 2019 kl. 16.00-18.30 __ Scandic The Mayor, Banegårdspladsen 14, 8000 Aarhus C __ Oplægsholder Eva Thoft fra TeamArbejdsliv __ Sidste frist for tilmelding er ­onsdag den 30. oktober kl. 12.00.

s_50

Arbejdspladskultur og arbejdsmiljø Gymnasieskolernes Lærer­ forening og Danske ­Gymnasier inviterer endnu en gang i fælles­skab arbejdsmiljør­ epræsentanter og ledere til et fælles 1½-dags seminar den 23. og 24. ­januar 2020.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 8

Fokus er denne gang rettet mod arbejdspladskulturens betydning for arbejdsmiljøet. Seminaret byder på en række spændende oplæg fra bl.a. Lene Tanggaard og Mille Mortensen, men der bliver også rig mulighed for at udveksle erfaringer og udtænke fælles løsninger på store og små arbejds­miljø­udfordringer. Seminaret er særligt tilrettelagt og målrettet arbejdsmiljørepræsentanter og ledere på de gymnasiale institutioner, og det anbefales, at

skolens arbejdsmiljørepræsentant og leder deltager i fællesskab. __ Seminaret foregår på Sinatur ­Hotel Storebælt i Nyborg. __ Mere information om pris og tilmelding kan findes på www.gl.org.


FORUMlOO%

Forebyggelse af digital mobning Konferencens omdrejningspunkt er forebyggelse af digital mobning i relation til ungdomsuddannelserne. Oplægsholdere vil byde ind med forskellige perspektiver på, hvordan digital mobning kommer til udtryk, hvordan den finder sted, samt hvilke indsatser, der kan være med til at forebygge og understøtte unge til øget trivsel, så de bliver bedre i stand til at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Oplæggene vil både have et forskning- og praksisperspektiv. Vi har inviteret følgende oplægsholdere: • Christian Vorre Mogensen, cand. mag. i filosofi og psykologi og projektleder. • Helle Rabøl Hansen, cand. jur, ph.d. og medstifter af NO!SE • Bjarne Thams, Rektor på Solrød Gymnasium • Niels Denny Sørensen, vicepolitiinspektør og operativ chef hos Rigspolitiet, Nationalt Cyber Crime • Jette Kofoed, ph.d. og lektor på Pædagogik og uddannelse på Aarhus Universitet

• Oplæg om det politiske ansvar ved politisk ordfører

Konferencen afholdes på Høje Taastrup Gymnasium i i Auditoriet, Frøgaard Allé 2, 2630 Taastrup. Pris: Medlemmer: kr. 1.750 / ikke-medlemmer: kr. 2.870 Begge priser er inkl. moms og frokost. Bindende tilmelding på https://forum100.nemtilmeld. dk/6/ senest fredag den 22. november.

Torsdag d. 28. november 2019 kl. 9-16


Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabets medlemmer indkaldes hermed i henhold til GL’s love § 11 til ordinært repræsentantskabsmøde

9_ Stillingtagen til revideret budget for indeværende budgetår samt rammebudget for det efterfølgende budgetår 10_ Eventuelle fremsatte forslag

mandag den 25. november og tirsdag den 26. november 2019 Mødet holdes i Tivoli Congress Center, Arni Magnussons Gade 2-4, 1577 København V.

For mødet er fastlagt følgende foreløbige dagsorden: 1_ Valg af dirigent 2_ Valg af stemmetællere 3_ Godkendelse af dagsorden s_52

4_ Hovedbestyrelsens årsberetning 5_ Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 6_ Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter 7_ Valg af to valgledere og to valgledersuppleanter 8_ Stillingtagen til det samlede frikøb for det følgende skoleår

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 8

11_ Eventuelle fremsatte lovforslag Den foreløbige dagsorden indeholder de punkter, der efter GL’s love § 13, stk. 5 og forretningsordenens § 12 skal optages på dagsordenen. Hovedbestyrelsen har besluttet, at i hvert fald følgende emner også skal behandles på mødet: __ OK 21 __ Beskæftigelsesundersøgelse 2019 __ Kommende opgaver Dagsordenspunkter, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være sekretariatet i hænde senest 25 hverdage før mødet, altså senest mandag den 21. oktober 2019 kl. 12. Forslag til lovændringer skal også, hvad enten de kommer fra hovedbestyrelsen eller medlemmerne, jf. § 34, stk. 2, være sekretariatet i hænde mindst 25 hverdage før repræsentantskabsmødet, altså også senest mandag den 21. oktober 2019 kl. 12. Dagsordenspunkter, der vedrører fastlæggelse af retningslinjer for foreningens politik, skal indeholde et motiveret beslutningsforslag og

en begrundelse for, at der er tale om retningslinjer for foreningens politik. Herudover kan der, jf. § 15, stk. 6, optages punkter på dagsordenen, som afkræver hovedbestyrelsen en redegørelse for spørgsmål om foreningens virksomhed. En sådan redegørelse kan danne baggrund for en drøftelse, der kan resultere i en opfordring til hovedbestyrelsen. Vær opmærksom på, at øvrige beslutningsforslag skal være sekretariatet i hænde senest 15 hverdage før mødet, dvs. senest mandag den 4. november 2019 kl. 12. Disse udsendes således, at de er repræsentantskabet i hænde senest 10 hverdage før repræsentantskabsmødet, dvs. senest mandag den 11. november 2019. Ovennævnte frister er fastlagt ud fra GL’s love.


DISKUSSION Hvad skal vi med GL? GL's overordnede formål er at varetage medlemmernes økonomiske, tjenstlige og faglige interesser, men Gymnasieskolen minder i overvejende grad om et pædagogisk tidsskrift med eksempler fra dagligdagen blandt udvalgte GL-medlemmer. Hvor nyttigt og interessant dette end måtte være, undrer jeg mig over den prioritering, som GL's formand, bestyrelse og sekretariat har for ­vores fagforening. Havde vi på vores ­skole ikke haft et par særdeles ­dygtige tillidsfolk, som med fuld opbakning

fra personalet yder en virkelig krævende indsats, kunne jeg let komme i tvivl om, hvorfor jeg er medlem af GL. I en tid hvor ansattes rettigheder mindskes, og hvor antallet af arbejdsopgaver øges, har jeg derfor nogle spørgsmål til de mennesker, som vi har valgt til at bestyre vores fag­forening, GL: Hvor højt prioriteret er medlemmernes løn- og arbejdsforhold i forhold til pædagogik? Kunne det være en mulighed i højere grad at informere om rettigheder og opgavefordeling på de enkelte ­skoler? Hvad er en fagforenings vigtigste opgave, i en tid hvor antallet af gymnasielærere må formodes at falde i store dele af landet?

e

Indlæg til diskussion må maks. indeholde 2.500 enheder inkl. mellemrum. Send indlæg til gymnasieskolen@gl.org.

En stor del af kontingentet til GL går tilsyneladende til administration og løn. Hvordan fordeles alle disse penge, og hvor kan man søge oplysning om regnskab og aflønning af GL's personale? Hvor mange ansatte er der i GL? Rundtom i landet har jeg gennem mange år talt med adskillige gymnasielærere, der har været uhyre kritiske over for GL's fokusområder. Kritik ytres overvejende mundtligt, da det er en udbredt formodning, at skulle man selv få brug for GL, ville det være uklogt at have blandet sig i, hvad GL's inderkreds beslutter. Hvor meget har det på sig? Peter Winther Carlsen, Fjerritslev Gymnasium

Svar på læserbrev

Kære Peter Winther Carlsen Det glæder mig, at du er glad for dine tillidsrepræsentanter, og at du anerkender, at de er dygtige. GL anvender en stor del af sine ressourcer til at uddanne og rådgive tillidsrepræsentanterne. Fagbladet Gymnasieskolen redigeres hverken af mig, GL’s hoved­ bestyrelse eller sekretariatet. Gymnasieskolen har en selvstændig redaktion, som naturligvis orienterer sig imod de strategiske indsatsområder, GL løbende opstiller, men som altså har en udstrakt frihed til at definere og prioritere stofområder og udmønte journalistiske opgaver. Jeg vil for mit eget vedkommende gerne markere, at jeg ser med tilfredshed på Gymnasieskolens arbejde, såvel i det trykte blad som i digitale medier – men jeg er altså ikke redaktør for Gymnasieskolen. Når du efterspørger, at Gymnasieskolen eksempelvis i højere grad skal “informere om rettigheder og

s_53

opgavefordeling på de enkelte skoler”, må jeg for det første sige, at jeg oplever, at Gymnasieskolen faktisk løbende – direkte og indirekte – beskriver sådanne forhold på forskellige skoler, men også, at en sådan fremstilling, som du efterspørger, givetvis er svær at levere. Dels fordi sådanne forhold netop er uigennemsigtige på mange skoler, dels fordi det ofte kan være et lokalt ønske om, at disse forhold ikke udbasuneres i Gymnasieskolen. Når det er vores egne medlemmer og tillidsrepræsentanter, der ikke ønsker at stå frem eller få lokale forhold udstillet, er det mit indtryk, at Gymnasieskolen normalt respekterer dette. Der er 34 ansatte i GL’s sekretariat og fem medarbejdere (heraf en journalistpraktikant) på Gymnasieskolen. Cirka 37 procent af GL’s omkostninger går til at drive sekretariatet. Ud af GL’s samlede ordinære omkostninger på 69.752.000 kroner går cirka 26 millioner kroner til løn (inkl. Gymnasieskolen). GL’s højeste myndighed – repræsentantskabet

(alle tillidsrepræsentanterne) – behandler årligt GL’s budget og regnskab. GL har i øvrigt et forholdsvis lille sekretariat sammenlignet med andre fagforeninger med tilsvarende medlemstal. Det spørgsmål, du afslutningsvis stiller, om det “har noget på sig”, at det er “uklogt at have blandet sig i, hvad GL’s inderkreds beslutter”, hvis man efterfølgende skulle få brug for GL, kan jeg selvfølgelig besvare med et klart “nej”. Det har intet på sig, og det bekymrer mig, hvis du eller andre medlemmer har den opfattelse. Man er velkommen til at kritisere og gerne debattere i GL, og alle vil naturligvis blive behandlet ens uanset deltagelse i debatten. Med venlig hilsen Tomas Kepler formand for GL

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9


ANMELDELSER

s_54

s

En række gymnasielærere anmelder fagbøger og øvrige undervisningsmaterialer for Gymnasieskolen.

e

Big Brother knows all of you

Fag_ Samfundsfag Titel_ Digital totalitarisme Forfatter_ Mads Vestergaard Forlag_ Information Pris_ 249,95 kr., 232 sider Vurdering og anmeldelse_ Benny Jacobsen Vurdering_ j j j j q q

Det moderne Kina har været ramt af mange problemer – korruptionsskandaler, retskendelser, fødevareskandaler, kopivarer, asocial adfærd og så videre. For at komme sådant til livs har regeringen indført et socialt kreditsystem, som kan tjekke tillidsbrydende adfærd. Det gør man ved hjælp af 300.000 overvågningskameraer og anden digital overvågning, der er i stand til at tjekke den enkelte borgers liv: overholdelse af økonomiske forpligtelser, forbrugsmønstre og adfærd online, socialt netværk online, generel adfærd i det offentlige rum og så videre, blandt andet ved hjælp af ansigtsgenkendelse. På baggrund af et ratingsystem er staten derved i stand til at vurdere alle borgeres adfærd og moral. De G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9

‘artige’ kinesere tildeles goder, afhængigt af ratingen. Kineserne er tilsyneladende enige i tiltaget (hvis man kan stole på meningsmålingerne!!). Resultatet er en digital totalitarisme. Men det er jo Kina, hvad med den vestlige verden? Forfatteren til bogen Digital totalitarisme, filosoffen Mads Vestergaard, peger på, at det meget udskældte Stasi fra det hedengangne DDR indsamlede over 170.000 oplysninger om DDR-borgere årligt. Alene Facebook lagrer 1,2 milliarder oplysninger om brugerne årligt – altså 7.000 gange flere end Stasi! Også i Vesten kan vi tale om et ‘dossier-samfund’, hvor stat og erhvervsliv kender stort set alt til os. Det er ikke de enkelte oplysninger,

der gør skaden, men floden af informationer, der øger faren for et totalitært samfund.Mads Vestergaard har skrevet en tankevækkende bog. Det er ikke umiddelbart en lærebog, men for eksempel kapitlet om sociale kreditsystemer i Kina kan læses umiddelbart. Der er ingen tvivl om, at overvågningssamfundet kan blive et af de kommende års vigtige temaer i samfundsfagsundervisningen.


A N M E L D E L S E R _

s

Det nye sort

Fag_ Historie Titel_ Historiefaglig arbejdsbog Forfatter_ Kasper Thomsen Forlag_ Systime Pris_ 168 kr., 200 sider Vurdering og anmeldelse_ Morten Lassen Vurdering_ j j j j q q

Metodebøger til historiefaget er det nye sort, og ethvert forlag med respekt for sig selv skal have én på markedet. Heldigvis, og tak for det, de har i den grad været savnet, men i nærværende udgivelse er man i tvivl om forfatterens hensigt med bogen: Er det en baggrundsbog til læreren, eller er det en brugsbog til eleven? Der er simpelthen ikke ‘adresse på afleveringen’, som min gamle fodboldtræner altid sagde, når en bold forsvandt ud i det blå. Jo, det vrimler med gode og spændende opgaver, som helt sikkert kan aktivere eleverne, men selve brødteksten er som at læse en udvidet version af læreplanen. Især bogens første halvdel, som bærer titlen Historiefaglige fundamenter, er en svært tilgængelig ophobning af

tretrinsraketter (for eksempel: ”At gøre historie er derfor relateret til historiefagets ambition om at kvalificere, skabe og omskabe historiebevidsthed i relationen mellem det historieskabte og det historieskabende”, s. 42) og abstrakte begreber. For eksempel forklares forskellen på ideografiske og nomotetiske tilgange uden konkrete eksempler, men derimod ved hjælp af et endnu mere abstrakt citat fra en anden historiker. Nogle gange taler opgaverne da også direkte til eleverne (”I skal” et eller andet), andre gange er det til læreren. Bogens styrke – ud over de mange gode og aktiverende opgaver (man skal dog sortere kraftigt i dem, mange af dem er på universitetsniveau) – er kapitlet med de historiefaglige tilgange: for eksempel kønshistorie, erindringshistorie, mentalitetshistorie, mikrohistorie og globalhistorie. Det er kort sagt en rigtig, rigtig god idé med et sådant katalog (og årsagen til at bogen får fire stjerner), men præsentationerne af tilgangene kunne med fordel have været mere omfattende. Det kan være svært at springe ud som aktiv og engageret postkolonial historiker på baggrund

af en præsentation på en sides penge. Forfatteren inddrager desuden danskfaglige analyseredskaber (retorik og argumentationsanalyse), hvilket sikkert kan diskuteres (hvorfor ikke også metaforteori?), men som jeg synes er en fornuftig og tiltrængt tværfaglig optik. Bogen afsluttes med et glimrende kapitel om historiefaglig formidling, som er lige til at servere for eleverne. Resten af bogen skal læreren derimod nok tygge for dem.

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9

s_55


MINDEORD Kirsten Hjuler

d 1962 2019

Da Kirsten i 1994 var til ansættelsessamtale på Nyborg Gymnasium, var der ingen tvivl – hverken hos den daværende rektor eller billedkunstlæreren: ”Det skal være hende!” – og sådan blev det. Hun var helt sig selv – dengang som sidenhen. En både kreativ og akademisk tilgang til fagene dansk og billedkunst karakteriserede Kirsten. Hun var særdeles vidende om kunst og litteratur og havde markante meninger uden at være selvpromoverende. Man følte sig altid godt tilpas i Kirstens selskab. Her var ingen skjulte dagsordner, og hun gik til alting

Gymnasieskolen modtager mindeord. De skal maks. indeholde 2.200 enheder inkl. mellemrum. Sendes via mail til gymnasieskolen@gl.org – se deadline i kolofonen på side 3 heri bladet eller på gymnasieskolen.dk

med et åbent sind og en afvæbnende humor. Ikke underligt, at hun var afholdt blandt såvel kolleger som elever. Med sin let tændte humor og selvironi var hun hurtig til at fange det morsomme i enhver situation og sprogligt vende den på hovedet. Selv de årlige oprydninger i billedkunstlokalet kunne hun forvandle til en morsom begivenhed, og hendes vid og bid kom til udtryk både på skolens møder, og når man havde det privilegium at være på kurser eller ekskursioner med Kirsten. Vi, der kendte Kirsten privat, oplevede hende som et varmt og generøst menneske, der elskede selskabelighed og diskussioner, hvad enten det var i forbindelse med læsekredse, teateraftener, museumsudstillinger, cafébesøg eller gåture langs skov og strand.

s_56

Da Kirsten alt for tidligt sov ind den 18. maj omgivet af familien, kom det desværre ikke uventet. Kirsten havde i mange år kæmpet med svær sygdom, og trods en imponerende vilje til at genoptræne sig selv efter utallige hjerneoperationer og komme tilbage til arbejdet lykkedes det ikke denne gang. Karakteristisk for Kirsten bevarede hun en usentimental tilgang til sin sygdom til det sidste, som da hun efter en samtale med lægen tørt konstaterede at ”sådan er de faktiske forhold i jernindustrien”. Det var denne evne, som var med til at beskytte os andre, så vi kunne dele rum med hende til det sidste. Vores tanker går til Kirstens mand, tre voksne børn og øvrige familie. Vi vil savne Kirsten. Annette Bau, Randi Thomsen, Birgitte Tofthøj Nyborg Gymnasium

Vil du være med til at præge fremtiden i vores forsikringsfællesskab?

Vidste du, at du som forsikringstager i Lærerstandens Brandforsikring er medejer af dit forsikringsselskab? Hos os er man ikke bare en kunde, men et medlem med en demokratisk stemme. Dit og de andre medlemmers ejerskab varetages af 45 delegerede i LB Foreningen, der er hovedaktionær i LB Forsikring, som

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9

e

består af Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Netop nu er det muligt for medlemmer i postnummer 1000-3690 at stille op som kandidat og blive en af de delegerede i LB Foreningen. Læs mere på www.lbforeningen.dk/valg


DYRK SPROGET – EN KREATIV SPROGKONKURRENCE Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF, indbyder alle lærere på eux, hf, hhx, htx og stx i sprogene engelsk, fransk, italiensk, kinesisk, spansk og tysk til at lade jeres elever deltage i Dyrk sproget – en kreativ sprogkonkurrence for gymnasieelever i perioden d. 1. november 2019 til d. 31. januar 2020. Finale i marts 2020.

• Eleverne skal udarbejde en video, hvor de præsenterer dele af dansk ungdomskultur for unge i målsprogslandene. • Undervisningsmaterialet til konkurrencen er gratis, og er udarbejdet med henblik på, at du som lærer kan bruge det med minimal forberedelse.

DET BEDSTE BIDRAG I HVERT SPROG VINDER KR. 5.000,Pengene skal bruges på et socialt og/eller fagligt arrangement. For mere information om konkurrencen se www.ncff.dk

FremMedSprog

s_57

PÅ GENSYN I 2020 3.-4. SEPTEMBER I VALBYPARKEN

www.ungdommensfolkemøde.dk G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 0 1 9


s_58

SENIOR-HOBBY-JOB Bliv lejlighedsvis rejseleder for Riis Rejsers glade gæster - Har du humor, let til grin og smil? - Er du på vej til en aktiv efterløns- og seniortilværelse? - Har du lyst til at lede rejser og øse af din viden? - Har du årligt måske 4, 8 eller 10 uger til rådighed til rejselederjobbet?

rejseledere til den kommende sæson, og måske er du interesseret. Læs mere om jobbet på www.riisrejser.dk/soegrejselederjob/ eller ring til Søren Riis på 96 64 50 11 og hør nærmere om jobbet som lejlighedsvis rejseleder. Vi glæder os til at høre fra dig!

...så er et lejlighedsvis rejselederjob hos Riis Rejser måske noget for dig. Vi søger netop nu flere herlige

Tlf. 70 11 47 11 . www.riisrejser.dk

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9


Uimodståelige Istanbul

Storslået natur på Island

Valuta for pengene i Sarajevo

Oplev USAs 3. største by, Chicago

4 HITS TIL EN UFORGLEMMELIG STUDIETUR Det er et stort ansvar og en krævende opgave at at planlægge en studietur. Tag os med på sidelinjen - vi garanterer, at din planlægning bliver en succes.

4 spændende rejsemål til en studietur Istanbul | 6 dage 5 nætter | fra kr. 2.348,Sarajevo | 5 dage 4 nætter | fra kr. 2.898,Reykjavik | 5 dage 4 nætter | fra kr. 3.158,Chicago | 7 dage 5 nætter | fra kr. 4.998,Priserne inkluderer flyrejse t/r, indkvartering i flersengsværelser & morgenmad (dog ikke inkluderet morgenmad på Chicago). Desuden inkluderet afgift til Rejsegarantifonden, udvidet ansvarsforsikring samt alle skatter og afgifter.

100% skræddersyet rejse til hver enkelt gruppe

Masser af faglig inspiration og nye vinkler

Egen kontaktperson gennem hele processen

24/7 vagttelefon og adgang til egen AlfA Gate

KONTAKT OS OG FÅ ET TILBUD TLF. 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK


London........ Paris........... SPECIALIST I STUDIEREJSER Edinburgh.... Krakow........ Manchester.. Budapest..... Amsterdam.. Dublin......... Malta.......... Rom............ Istanbul....... Reykjavik....

Eventyrlige

VENEDIG

fr a

kr. 1695

Levende

fr a

BARCELONA TLF. 7020 9160 |

kr. 2295

Sprudlende

naler llige ka dig - har a t u e d d ne Byen me vets dronning - Ve rier, hvor e a Adriaterh 50 museer og gall del giver n d a mere en itim historie og h lser. e r kunst, ma nde mange oplev gende e de besøg vre gader og beta og palæ n s dser Byens des af pla mte igennem y r fb a r erø kanale er gjort b ende glaskunst m o s r e s tå ad film. Enes asker er teater og rende karnevalsm e og fascin tiske for Venedig. is r te karak kl. fly t/r n in øbenhav ad Pris fra K r med morgenm tte æ n 4 g o

fra fr a

MADRID

fra 1650 fra 1695 fra 1795 fra 1950 fra 2050 fra 2095 fra 2250 fra 2250 fra 2395 fra 2695 fra 2950 fra 3350

kr. 2695

kr. 2495

Historiske

MALAGA

INFO@SBTOURS.DK | WWW.SBTOURS.DK

Rejs klimavenligt - ring og hør nærmere...


STUDIETUR MED TOG BERLIN Tog & hostel fra 725,3 nætter

HAMBORG Tog & hostel fra 765,3 nætter MÜNCHEN Tog & hostel fra 1.891,4 nætter

PRAG Tog & hostel fra 1.225,4 nætter

AMSTERDAM Tog & hostel fra 1.675,3 nætter

BRUXELLES Tog & hostel fra 2.350,3 nætter

PARIS Tog & hostel fra 3.329,4 nætter Alle priser foroven er baseret på frirejse med tog til grænsen. Prisen er per person og er baseret på togrejser t/r inkl. bagage, morgenmad på jeres logi, ISIC kort til alle studerende og alle skatter og afgifter.

kilroy.dk/studieture | Tlf. 70 22 05 35


Et sikkert hit: Studietur til Barcelona Fra kr. 1.595,- pr. person

Få et gratis tilbud! Tlf. 98 12 70 22 • www.eurotourist.dk • info@eurotourist.dk s_62

LÆS MERE PÅ

gymnasieskolen.dk Vores nyhedssite, hvor vi har daglige nyheder, debat og blogindlæg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 0 7

·

2 01 9


skræddersyede skolerejser tog eller bus Kr.Billige, 500 - 1000 Jeres valg, vi hjælper uanset

MED TOG

NYHED

Berlin | 4 dg/3 nt

725,-

Hamborg | 4 dg/3 nt

765,-

Amsterdam | 4 dg/3 nt

1.675,-

Bruxelles | 4 dg/3 nt

Rom | 5 dg/4 nt

2.964,-

Firenze | 5 dg/4 nt

München | 5 dg/4 nt

2.586,-

2.350,-

Paris | 5 dg/4 nt

3.329,-

2.899,-

Prag | 5 dg/4 nt

1.225,-

820,-

Prag | 6 dg/3 nt

1.295,-

MED BUS Berlin | 3 dg/2 nt

685,-

Hamborg | 3 dg/2 nt

München | 6 dg/3 nt

1.615,-

Wien | 6 dg/3 nt

1.648,-

Cesky Raj | 6 dg/3 nt

1.695,-

Amsterdam | 6 dg/3 nt

1.115,-

Strasbourg | 6 dg/3 nt

1.825,-

Budapest | 6 dg/3 nt

1.468,-

Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. For mere information om priserne - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk


LINDHARDT OG RINGHOF UDDANNELSE

NYHED Matematik

Den stærke serie er nu komplet Hvad er matematik? 3 er netop udkommet og fuldender revideringen af grundbogssystemet.

Med Hvad er matematik? får du: •

Et væld af autentiske data og ekstra materialer

Facitliste til bøgernes mange øvelser

Serien tager højde for læreplanens krav til kernestoffet og tilrettelæggelsen af undervisningen – og tilbyder en overflod af supplerende stof og ekstramateriale. De mere end 100 projekter, de 10 indledende fortællinger til bogens kapitler og de særlige studieretningskapitler giver masser af inspiration og variationsmuligheder.

Læs mere og bestil bøgerne på lru.dk Lindhardt og Ringhof Uddannelse Vognmagergade 11 1148 København www.lru.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.