Gymnasieskolen #7 2018

Page 34

MIG & MIT

Selvfølgelig kan unge begejstres af

Beethoven

FAGe

BRÆNDER ILDSJÆL E N E stadig trods nedskæringer, reformer og elevernes smartphonebrug? I denne serie besøger vi en række lærere og zoomer ind på deres faglighed og passion. s_34

OM Marie Louise Hansen_ Underviser i musik og dansk og er studievejleder på Allerød Gymnasium

Tekst_ Johan Ra smu s s en Foto_ Ja sp er Carlb erg

G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 7

·

2 01 8

Musik kan lære eleverne at åbne sig for en ny verden, for eksempel ved hjælp af Beethovens symfonier, fortæller musiklærer Marie Louise Hansen. Oboen spiller en fin, klagende tone, mens resten af symfoniorkestret holder vejret. Øjeblikket efter kommer kontrasten, da strygere, blæsere og pauker sammen eksploderer i en følelsesladet melodi. Vi befinder os i Beethovens 5. symfoni i et af musikhistoriens store øjeblikke, da Beethovens symfoni transformeres fra C-mol til C-dur fra mørke til lys. Musiklærer Marie Louise Hansen smiler og følger rytmen med sine arme, mens en YouTube-video med musikken vises på det store lærred i musiklokalet på Allerød Gymnasium. 3.g-eleverne griner, da den følelsesladede og engagerede dirigent Gerard Schwarz på filmen bevæger sine læber i takt med musikken, som om hans krop og dirigentstok ikke er nok til at understrege storheden i musikken. “Musik er for mig det bedste fag. Jeg er meget begejstret for musik som for eksempel Beethoven, og den begejstring er nok vigtig i forhold til

min undervisning. Jeg kan godt lide at åbne en verden for eleverne, som de ikke kendte i forvejen,” siger Marie Louise Hansen, der også underviser i dansk og er studievejleder. Hun har undervist på Allerød Gymnasium i snart 19 år. Det er så lang tid siden, at hun i begyndelsen af sin karriere spillede kassettebånd for eleverne og viste noder på en overheadprojektor. I dag er YouTube og streamingtjenester ifølge hende geniale værktøjer til musikundervisningen.

Svær analyse af Beethoven Marie Louise Hansen viser kun en kort sekvens af symfonien på skærmen. Og så går holdet i gang med at analysere noderne, der ligger fotokopieret foran hver elev.

Musikfaget kan lære eleverne, at der var en verden før dem selv.

Eleverne finder oboens stykke, og i fællesskab med musiklæreren finder de hovedtemaet og sidetemaet i 1. sats, og så flyver det ellers igennem lokalet med udtryk som ‘h’, ‘d’, ‘g’, ‘dur’, ‘mol’, ‘coda’ og ‘reprise’.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.