Gymnasieskolen #7 2018

Page 15

”Det går også ud over samarbejdet med kolleger om fælles undervisningsforløb.” Nedskæringerne har desuden gjort det sværere for lærerne at få tid til at differentiere undervisningen, så den passer til de forskellige klasser. ”Der kan være enormt stor forskel på to 1.g-klasser, og jeg vil rigtig gerne tilrettelægge min undervisning forskelligt. Men i uger med spidsbelastning, hvor jeg har rigtig mange undervisningstimer, kan jeg ikke nå det,” siger Dres Poulsen. Det øgede arbejdspres har fået Hanne Ziemelis til at gå 10 procent ned i tid i dette skoleår. ”Men det er jo ikke rimeligt, at man er nødt til det for at kunne klare sit job,” siger hun.

Fremtiden bekymrer De tre lærere fortæller, at der også er mindre tid til at rette opgaver og give feedback til den enkelte elev. ”Eleverne får ikke altid den personlige respons, de burde have,” siger Hanne Ziemelis. ”Eleverne har ikke prøvet andet. De ved jo ikke, hvad vi har leveret tidligere, men vi ved, hvordan det kunne have været,” tilføjer Merete Johansen. De synes, at det generelt er svært at have flere og flere dage, hvor de ikke leverer den kvalitet, de gerne vil. Det går ud over arbejdsglæden, og de har svært ved at se, hvordan det skal gå i de kommende år, hvis nedskæringerne fortsætter. De er godt klar over, at det vil betyde afskedigelser. ”Bekymringerne om fremtiden fylder meget, og jeg kan godt tænke: Godt, jeg snart skal på pension. Jeg har ondt af de unge lærere, der har mange år tilbage, når vilkårene er, som de er,” siger Hanne Ziemelis. Faren er, at gymnasierne bliver uattraktive arbejdspladser, der har svært ved at fastholde de dygtige medarbejdere og rekruttere de bedste kandidater fra universiteterne, mener de.

”Jeg har overvejet at skifte branche, og incitamentet til at gøre det bliver større og større,” lyder det ærligt fra Dres Poulsen. Han frygter, at der er ved at ske en kulturændring på lærerværelserne landet over. ”Jeg har altid opfattet gymnasielærere som afsindigt ambitiøse i forhold til deres fag. Nu er det, som om vi er på en glidebane, hvor mange bliver lidt ligeglade og opgivende.”

Rektor Niels Hjølund Pedersen forstår til fulde lærernes frustrationer. Han ryster på hovedet af regeringens prioriteringer. ”Alle analyser viser, at uddannelse er en god investering. Danmark bliver som samfund fattigere både menneskeligt og økonomisk af disse besparelser,” siger han. •

s_15

Jeg har ondt af de unge lærere, der har mange år tilbage, når vilkårene er, som de er. Hanne Ziemelis Lærer Nærum Gymnasium G Y M NA S I E S K O L E N

·

N O _ 7

·

2 0 1 8


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.