Ungdomsafdelingen – Stenhusets hjerteblod Stenhusets ungdomsafdeling blev startet i 1971 og var således ikke en del af klubbens virke lige fra begyndelsen af 1964. Alligevel kan man roligt påstå, at ungdomsafdelingen er hjerteblod i Stenhuset. Gennem 43 år har den været båret af ildsjæle, ligesom den har været meget nært forbundet med de traditioner og værdier, som kendetegner Stenhuset. Når man kigger rundt i bowlinglandskabet, dels i Aalborg og dels på landsplan, så fremgår det tydeligt, at ungdomsarbejde ikke er en selvfølgelighed. De fleste er enige om, at ungdomsarbejde er et væsentligt fundament for bowlingsportens fremtid, men Stenhuset er faktisk et glimrende eksempel på, at dette ikke er det eneste formål med at drive ungdomsafdeling. At blive en god bowler kræver 10% udstyr, 10% talent og 80% hårdt arbejde. Bent Bai Andersen, tidl. ungdomsleder i Stenhuset De første år I forbindelse med bowlernes overtagelse af baner og maskiner i Karolinelund og dermed også ansvaret for hallens drift, blev klubberne opfordret til at medvirke til at skabe aktivitet i hallen. Her blev ungdomsarbejdet en meget væsentlig del, og i 1976 var der hele 6 klubber med ungdomsafdelinger. Stenhuset var helt naturligt en del af dette arbejde, og er fortsat en meget aktiv deltager på ungdomsfronten. Mange af klubbens medlemmer har gennem årene bidraget til klubbens succes på ungdomsfronten. Værdierne I målsætningen for Stenhusets ungdomsafdeling, som allerede har været gældende i årtier, står det dels formuleret, at vi gerne vil skabe gode spillere og opnå gode resultater i turneringer og stævner. Sådanne formuleringer kan man kalde resultatmål. Men mindst ligeså vigtige er de mere værdibaserede målformuleringer, som i høj grad har været med til at støbe dagligdagen i ungdomsafdelingen gennem mange år. 28
1964
1974
Kurt Jensen Else Larsen Bent Bai Per Høberg Frontfigurerne gennem 40 år i Stenhusets ungdomsafdeling. Et væsentligt værdimål er, at vi i Stenhuset ”arbejder efter den klassiske foreningstanke, bl.a. ved at engagere spillere og forældre i klubbens liv”. I 2014 kan man i en række sammenhænge høre den klassiske foreningstanke omtalt som gammeldags, men i Stenhuset (såvel som mange andre aktive idrætsforeninger) er foreningstanken ikke blot historieskabt, men også historieskabende – forstået på den måde, at foreningstanken indirekte er med til at forme vores hverdag. I Stenhuset er det ”normen” at man som forælder engagerer sig i klubben; man deltager som holdleder, som chauffør, som leder på en tur eller sågar som træner. Ungdomsafdelingens succes hviler i høj grad på det brede engagement og det fælles ansvar. Det er dejligt at konstatere, at selv ikke tidens tand har kunnet underminere Stenhusets målsætninger. Ordentligheden Ordentlighed er i et tidligere kapitel blevet beskrevet som et begreb, der på mange måder kendetegner Stenhuset. Det kan godt lyde tørt og kedeligt, næsten ’Emma Gad’sk’. Men i Stenhuset mener vi faktisk ordentligheden på en meget positiv måde. Mange tidligere ungdomsspillere i Stenhuset vil sikkert i høj grad associere ordentligheden med klubbens måske allerstørste ildsjæl på ungdomsfronten gennem tiderne, nemlig Else Katrine Larsen – eller ”Mor Else” som mange ungdomsspillere yndede at kalde hende. Gennem 1980’erne, 1990’erne og frem til sin pludselige død i januar 2009 kærede Else sig om Stenhusets ungdomsspillere og kaldte dem ofte for ”sine børn”. Den ”ordentlighed”, som Else stod for, harmonerede med Stenhusets værdier og lever videre i Stenhuset den dag i dag. Der blev lagt vægt på alt fra at man ’opfører sig ordentligt’ og repræsenterer den hvide trøje på en værdig måde til at man taler pænt til sine klubkammerater 1984