Page 29

mentskomiteer til små og store begivenheder, han styrede i et par perioder hovedbestyrelsesmøderne, og var her fast inventar i en 12-14 år. Han var en af hovedmændene bag det desværre mislykkede forsøg på at redde Frederikssund Bowlinghal. i en periode sekretær i bestyrelsen i Sjællands Bowling Union og formand for Hugin - Danmarks første provinsbowlingklub - i 15 år, og meget, meget andet. Han iderigdom syntes ikke at have nogen ende, og del var da bl.a. også ham, som foreslog den tumeringsform, som der køres efter den dag i dag: 2 points for vunden serie. Omend den ikke synes at være specielt genial, var det, da den nye måde. at afgøre. kampene på blev vedtaget i 1979, et brud med traditionerne, som bowlingsporten havde ført videre fra keglesportens måde at turnere på. På samme måde' var det med hans energi. Det, al redigere el medlemsblad var ikke nok. Blader ~kulle være aktivt! - og spille en rolle i daglig agens bowling. Så han indførte (len så kald e "Unionspokalrumering" som levede i mange år og gik på, at unionerne igennem en tre årig periode dystede med hinanden en gang om året, og fik tildelt points for til slut at havde en vinder.

Når unionspolwlturneringerne løb af stabelen, var der liv og lystighed i de hal/u, hvor det foregik

Blandt en hel del andet, organiserede han det der med ÅrCI:5 spiller, ungdomsspiller og

leder - og opfandt begrebet: De 100 bedste spillere i dette land. Han regnede som regel også selv ud, hvem de var.

Pressesekretæren Som pressesekretær lod han ingen i fred hverken på TfJ, Radioen eller avisredaktieneme. Han buldrede der ud af og nåede tit sine mål: Bowlingsponen frem i offentligheden. De der kendte ham glemmer aldrig hans stolthed, da det kunne konstateres, at TV-sporten havde sendt ikke mindre end 4 1/2 limes bowling indenfor et år. Helt uhørt den gang i midten af 80'erne for en så lille idrætsgren, som vi nu engang var. Eller det forår, hvor Radiosporten. hvis Sport og Musikudsendelser søndag eftermiddag havde op mod 800.000 lyttere, ialt 8 gange havde bowling direkte med. En af søndagene var der kun to ting: fodbold og bowling! Han blev da også til spurgt af sine kolleger i andre idrætsorganisationer: hvordan bærer I

Jer ad. Og han svarede hver gang: "Knofedt, mine herrer - Knofedt!" Men han ville mere endnu. Bowlingforbundet sendte ham nemlig som deres repræsentant til de møder, idrætsforbundet indkaldte til med emnet: oprettelse af eget videosel- . skab. Det fandt han var meget spændende men troede ikke et sekund på, at ideen kunne overvinde bureaukratiet. Det fik han jo senere ret i, men da havde han for længst opretter bowlingsponens eger video-'selskab", som forsynede bowlinghaUerne og dermed spilleme, med vitleofilm om alt muligt. Begyndende med en oriemeringsfilm om, hvad forbundet brugte pengene til, nogle mformauons- og mstruktionsfilm, til en video f,kring baner, maskiner, kugler og kegler g en mere underholdende WorldCupfilm. • Video-a æren fik imidlertid en brat afslutning, da forbundsledelsen - oven i købet med tilbagevirkende kraft - i 1987 nedlagde udvalget.

MilliO,ller af ord John Jørgensen begyndte sin "bladvirksomhed" helt tilbage i 1964, hvor han og lokale gutter, begyndte at udgive et duplikeret blad, Sport-Bowling. Del henvendte sig især til bowlerne omkring Frederikssund-hallen. og dem var der mange af Senere købte han for lånte penge, en rigtig rrykkemaskine, og tilhørende reproudstyr, for med produktionssted i samme bemeldte bowlinghal. i 1967 at redigere og Fremstille bladet Bowling-journalen. Det kom hver 14. dag, og hvis nogle ville have det, måtte de abonnere. Og det var der faktisk en 2-300 der ville. Bowling-journalen køne j et års tid - så indgik den daværende sjællandske union et samarbejde med den københavnske ørn UDgivelsenaf et månedsblad fælles for de to unioner. Det beholdt navnet, som faldt meget godt for stemmebåndet. Fire ar efter, at Dansk Bowling Forbund blev sufiet, enedes man om at udgive et landsblad. På initiativ af John Jørgensen og med hans ideer som baggrund. Den mest kontra: versielle var nok, at 14-dagesbladet genopstod, og at næsten halvdelen af de midler, man modtog FraDlF, blev anvendt til formålet. Bladet kom til at hedde BOWLEREN og det fungerede som en velsmurt maskine ved hjælp af en række flittige og engagerede mennesker i bowlingsporren rundt omkring. Indtil forbundsledelsen i 1977 ville prøve noget nyt, og afbrød samarbejdet. Men efter en kort hvilepause. gik den gamle redaktion til makronerne igen. Forbundsledelsen havde fået nok af at være bladudgivere og også lave det manuelle arbejde, så man valgte at spørge John om han havde lyst. Del sagde han ja til efter nogen betænkningstid, og det hele var da også tæt på at gå "i sin mor" igen. Hovedbestyrelsen bestemte - efter afstemning, at bladet skulle heclde Bowling Nyt. Til det navn knyttede der sig nogle begivenheder, som John følelsesmæssigt ikke brød sig om at have hængende. Så han meddelte kort og godt. at hvis han skulle lave medlemsblad,

så hed det Bowleren. Basta. Nødtvungent bøjede hovedbestyrelsen sig. Det var da også John, som fik til opgave at redigere landslederbladet Bowling Internt, da det korn på gaden i september 1983. Tiden var løbet fra et egentligt medlemsblad - og pengene kunne heller ikke bevilges. Han var chef for Bowling Internt til han gik af i 1988. For sit arbejde og mange gøremål, modtog John Jørgensen en række nåle og hædersbevisninger, som han takkede for med ordene "Ordner hænger man på idioter". Det ville han nok ikke have gjort, hvis en -~f hans største ambitioner, at få Dansk Idrlts-Forbunds hæderstegn, var gået i opfyldelse, men det var han trods alt ikke god nok til! Skuffelsen tog det ham 3 sekunder at komme over. Han blev også valgt til noget så fornemt som Verdensskribent. Den store begivenhed fandt sted ved World Cup i 1986 i København; og bag udvælgelsen stod bowlingskribenter fra hele jordkloden. Foruden John, var der k-un en enkelt, som kunne dansk og på hans anbefaling sagde de andre o.k. nu man alligevel var i København.

Personerne omkring ham John Jørgensen huserede under 6 forbundsformænd, hvis man tager Alex Kestenholtz, som var fonnand for den daværende Dansk Kegle- og Bowlingunion med. Spørger man john, karakteriserer han Alex Kestenholtz som en meget rar mand, som stod i spidsen for en meget hyggelig landsunion. annligvis betod de mange job et snævert og intimt samarbejde med forbundsformændene. På den måde kom John Jørgensen til at kende dem måske mere end så mange andre - på godt og ondt. Og John gør ingen hemmelighed ud af, at han fandt sig godt tilpas under den første forbundsformand Kurt Christensens vinger. (Forbundformand 1967-1973) "Kun havde blandt så mange andre gode sider, et klarsyn j forbindelse med forbundets forpligtelse CI\rerfor medlemmerne - og han prioriterede linformationen meget højt."

l I

Kun Christensen blev efterfulgt af Helge A. Larsen, som også var formand for den kø-

benhavnske union, og som følge deraf blev valgt på dispensation. Bowlingforbundet var i lidt af en krise derved, at Kurt Christensen pludselig afgik, det samme gjorde samtlige forretningsudvalgsrnedlemmer på nær en, men Helge A. sagde nødtvungent ja til et halvt år, der senere blev til et helt.

Profile for Bowleren

Dansk Bowling Forbund - 25 år - 1992  

Dansk Bowling Forbund - 25 år - 1992  

Profile for bowleren
Advertisement